Finansudvalget 2012
KOM (2012) 0311
Offentligt
1451262_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.5.2012
COM(2012) 311 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Estlands nationale reformprogram for 2012
med Rådets udtalelse om Estlands stabilitetsprogram
for 2012-2015
{SWD(2012) 311 final}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451262_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Estlands nationale reformprogram for 2012
med Rådets udtalelse om Estlands stabilitetsprogram
for 2012-2015
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2 og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 5, stk. 2,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen
2
,
som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,
som henviser til beslutningerne fra Europa-Parlamentet
3
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som har hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Europa-Kommissionens forslag
til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget
koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der
skal gøres en særlig indsats for at styrke EU's potentiale for bæredygtig vækst og
konkurrenceevne.
Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for
medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober
2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker
4
,
som tilsammen udgør de "integrerede retningslinjer". Medlemsstaterne blev opfordret
til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske
politik og beskæftigelsespolitik.
(2)
1
2
3
4
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
KOM(2012) 311 final.
P7_TA(2012)0048 og P7_TA(2012)0047.
Rådets afgørelse 2012/238/EU af 26. april 2012.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451262_0003.png
(3)
Den 12. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling om Estlands nationale reformprogram
for 2011 og afgav en udtalelse om Estlands opdaterede stabilitetsprogram for 2011-
2014.
Den 23. november 2011 vedtog Kommissionen den anden årlige vækstundersøgelse,
som markerede starten på det andet europæiske semester med forudgående og
integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien. Den 14.
februar 2012 vedtog Kommissionen på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011
rapporten om varslingsmekanismen
5
, hvori Estland ikke blev udpeget som en af de
medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående analyse.
Den 2. marts 2012 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finansiel
stabilitet og finanspolitisk konsolidering og tiltagene til fremme af vækst. Det
understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende
finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder for erhvervslivet,
fremme vækst og konkurrenceevnen, håndtere arbejdsløsheden og de sociale
konsekvenser af krisen og at modernisere den offentlige forvaltning. Det opfordrede
medlemsstaterne til at gennemføre Rådets landespecifikke henstillinger for 2011 og
omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger under stabilitets- eller
konvergensprogrammerne og de nationale reformprogrammer.
Den 2. marts 2012 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der
deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i
deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.
Den 26. april 2012 afleverede Estland sit stabilitetsprogram for perioden 2012-2015 og
sit nationale reformprogram for 2012. For at tage hensyn til de indbyrdes
sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.
På baggrund af vurderingen af stabilitetsprogrammet i henhold til artikel 5, stk. 1, i
Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det
makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige
fremskrivninger i programmet, er plausibelt i 2012-2013, hvor væksten i BNP
forventes til et gennemsnit på 2,4 %. Kommissionens forårsprognose for 2012
forudser en vækst i BNP på 3,8 % i 2013. Formålet med programmets budgetstrategi
er at sikre en bæredygtig finanspolitik, der fremmer en afbalanceret vækst ved at nå et
strukturelt overskud, samtidig med at der er tilstrækkelige finanspolitiske stødpuder og
skattebyrden på arbejde sættes ned. Strategien sigter også mod at opfylde kravene i
stabilitets- og vækstpagten. Programmet tilstræber at nå et bedre resultat end den
mellemfristede budgetmålsætning om et strukturelt overskud fra og med 2012. Den
mellemfristede budgetmålsætning afspejler kravene i stabilitets- og vækstpagten. På
basis af den (genberegnede) strukturelle budgetsaldo
6
stemmer vækstraten for de
offentlige udgifter, når der tages højde for diskretionære foranstaltninger på
indtægtssiden, overens med udgiftsbenchmarket i stabilitets- og vækstpagten i alle år
undtagen i 2013 (hvor den mellemfristede budgetmålsætning forventes at blive
opfyldt) og i 2014. Sideløbende stiler programmet efter at opnå samlede overskud fra
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
5
6
COM(2012) 68 final.
Den konjunkturkorrigerede saldo eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger
som genberegnet af Kommissionens tjenestegrene på basis af oplysningerne i programmet og ved hjælp
af den i fællesskab aftalte metode.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2014. Gældskvoten ligger et godt stykke under 60 % af BNP, og ifølge programmet
forventes den at falde efter 2013 til ca. 10 % i 2015.
(9)
Estland opnåede et betydeligt budgetoverskud i 2011. Den økonomiske vækstrate for
2012, der forudses i Kommissionens forårsprognose for 2012, er noget lavere end i
2011, idet den falder fra 7,6 % til 1,6 %, og der er derfor behov for øget kontrol med
udgiftseffektiviteten. Estland har planer om at indføre en strukturel budgetregel i 2012
som støtte til at kontrollere udgifterne. Så snart reglen er på plads, bør den suppleres
med en stramning af de bindende elementer i de flerårige udgiftsmål. Estland har altså
delvist gennemført henstillingen fra 2011 på dette område.
I forbindelse med arbejdsmarkedet er der gjort en række tiltag inden for beskatning af
arbejde. Incitamenterne til at arbejde kan dog forbedres, ved at der tages hånd om den
stigende tendens til at modtage invaliditetsydelser samt ved at gøre det rentabelt at
arbejde for de lavt- og højtlønnede, der modtager arbejdsløsheds- og forældreydelser.
Mens der er gjort lovende tiltag for at nedbringe den høje arbejdsløshed, er
langtidsledigheden og ledigheden blandt unge stadig høj. Det resulterer i, at
fattigdomsrisikoen for børn i arbejdsløse husholdninger er voksende, og det problem
skal håndteres ved hjælp af effektive sociale tjenesteydelser, herunder også
familieydelser. Selve familiestøtten kunne gøres mere effektiv på en budgetneutral
måde, hvis forældre- og familieydelserne blev målrettet bedre, og de ineffektive
børnerelaterede skattefritagelser blev afskaffet.
Foranstaltningerne i den nationale handlingsplan for energieffektivitet er stadig ikke
tilstrækkelige på grund af den nuværende tendens til skift i transportform, der går væk
fra den offentlige transport. Parken af nye biler i Estland er den mest energiintensive i
hele EU. Afgifterne på brændstof er ikke høje nok til at ændre ved forbrugsmønstrene.
Gennemførelsen i national ret af flere energirelaterede EU-direktiver er endnu ikke
fuldført. Estland har stadig behov for at diversificere sin energiforsyning.
Elinfrastrukturen kan opgraderes ved at integrere mere vindenergi.
Kvaliteten af og mulighederne for erhvervsuddannelse er blevet betydelig bedre, og
der er planlagt flere moderniseringstiltag i 2012. Overgangen fra almen uddannelse til
erhvervsuddannelse bør dog forbedres, og man bør overveje en større udbredelse af
flere arbejdsbaserede ordninger. Deltagelsen i livslang læring forbedres langsomt, men
der er stadig ikke nok fokus på lavtuddannede arbejdstagere. Der er vedvarende
problemer med at afstemme uddannelsesresultaterne med behovene på
arbejdsmarkedet. Desuden er der behov for en hurtig reform af uddannelserne på
gymnasialt niveau samt for yderligere forbedringer af de uddannelser, der tilbydes af
lokale myndigheder. Samtidig er samarbejdet mellem erhvervssektoren og de højere
uddannelsesinstitutioner fortsat dårligt, mens den vidensintensive del af den private
sektor bør udvikles yderligere.
For at afspejle den faldende demografiske tendens og sikre en afbalanceret og
konkurrencedygtig regional udvikling er der behov for, at de regionale forvaltningers
finansielle holdbarhed sikres, samtidig med at de offentlige tjenester forbedres på
lokalt plan og de forholdsvis spredte ressourcer udnyttes bedre. De fleste lokale
myndigheder har på grund af deres beskedne størrelse svært ved at tilbyde alle de
nødvendige sociale, sundhedsmæssige, arbejdsmarkedsrelaterede, transportmæssige og
uddannelsesmæssige tjenester.
(10)
(11)
(12)
(13)
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451262_0005.png
(14)
Estland har givet en række tilsagn under europluspagten. Disse tilsagn og
gennemførelsen af tilsagnene fra 2011 omfatter fremme af beskæftigelsen, forbedret
konkurrenceevne og større holdbarhed i de offentlige finanser. Kommissionen har
vurderet gennemførelsen af tilsagnene under europluspagten. Der er taget hensyn til
resultaterne af denne vurdering i disse henstillinger.
Inden for rammerne af det europæiske semester har Kommissionen gennemført en
omfattende analyse af Estlands økonomiske politik. Den har vurderet
stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram. Den har ikke blot taget hensyn
til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Estland,
men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og
retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Den
Europæiske Union, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale
beslutninger. Dens henstillinger under det europæiske semester er afspejlet i
henstillinger 1 - 5 nedenfor.
På baggrund af denne vurdering har Rådet undersøgt Estlands stabilitetsprogram, og
Rådets udtalelse
7
afspejles særligt i henstilling 1 nedenfor,
(15)
(16)
HENSTILLER, at Estland træffer foranstaltninger i perioden 2012-2013 med henblik på:
1.
at bevare en sund budgetstilling ved at gennemføre de planlagte budgetplaner og
sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning nås senest i 2013, og at
udgiftsbenchmarket overholdes. Den planlagte budgetregel bør suppleres med mere
bindende flerårige udgiftsregler under de mellemfristede budgetrammer, de
offentlige udgifters effektivitet bør fortsat øges, og kampen mod sort økonomi bør
optrappes,
at forbedre incitamenterne til at arbejde ved at rationalisere socialsikringssystemet og
øge fleksibiliteten i tildelingen af invaliditetsydelser, arbejdsløshedsydelser og
familieydelser, samtidig med at der sikres en passende social beskyttelse.
Tilvejebringelsen af sociale tjenester bør forbedres, samtidig med at familie- og
forældreydelserne fordeles bedre, og de forvridende børnerelaterede skattefradrag
fjernes. De unges og de langtidslediges deltagelse på arbejdsmarkedet bør øges,
at koble uddannelse bedre sammen med behovene på arbejdsmarkedet og forbedre
samarbejdet mellem erhverv og forskning. De lavtuddannede arbejdstageres
muligheder for at få adgang til livslang læring bør udvides, og forsknings- og
innovationssystemerne bør prioriteres og internationaliseres mere,
at øge energieffektiviteten, især i bygninger og på transportområdet, og styrke de
miljømæssige incitamenter i forbindelse med køretøjer og affald, bl.a. ved at
overveje incitamenter som f.eks. beskatning af køretøjer. Anvendelsen af vedvarende
energikilder bør fremmes, bl.a. ved at opgradere infrastrukturen og lovgivningen.
Udviklingen af netværk på tværs af grænserne bør fortsætte, så markedet er mindre
isoleret,
at fremme den finanspolitiske holdbarhed i kommunerne, samtidig med at de lokale
myndigheders effektivitet forbedres og der sikres en tilstrækkelig serviceydelse,
2.
3.
4.
5.
7
I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
navnlig ved stærkere incitamenter til kommunesammenlægning eller samarbejde på
tværs af kommunerne. Relevante reformforslag bør være på plads inden for en
rimelig tidshorisont,
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
DA
6
DA