Finansudvalget 2012
KOM (2012) 0319
Offentligt
1451270_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.5.2012
COM(2012) 319 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Litauens nationale reformprogram for 2012
med Rådets udtalelse om Litauens konvergensprogram for 2012-2015
{SWD(2012) 319 final}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451270_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Litauens nationale reformprogram for 2012
med Rådets udtalelse om Litauens konvergensprogram for 2012-2015
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 5, stk. 2,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen
2
,
som henviser til Europa-Parlamentets beslutninger
3
,
som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som har hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Europa-Kommissionens forslag
til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget
koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der
skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og
konkurrenceevne.
Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for
medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober
2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker
4
,
som tilsammen udgør de "integrerede retningslinjer". Medlemsstaterne blev opfordret
til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske
politik og beskæftigelsespolitik.
(2)
1
2
3
4
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
COM(2012) 319 final.
P7_TA(2012)0048 og P7_TA(2012)0047.
Rådets afgørelse 2012/238/EU af 26. april 2012.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451270_0003.png
(3)
Den 12. juli 2011 vedtog Rådet en henstilling om Litauens nationale reformprogram
for 2011 sammen med en udtalelse om Litauens opdaterede konvergensprogram for
2011-2014.
Den 23. november 2011 vedtog Kommissionen den anden årlige vækstundersøgelse,
som markerede starten på det andet europæiske semester med forudgående og
integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien. Den
14. februar 2012 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011
rapporten om varslingsmekanismen
5
, og heri blev Litauen ikke udpeget som en af de
medlemsstater, hvor der skulle udføres en dybtgående undersøgelse.
Den 2. marts 2012 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på
sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst.
Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende
finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder for erhvervslivet,
fremme vækst og konkurrenceevne, bekæmpe arbejdsløsheden og de sociale følger af
krisen og modernisere den offentlige forvaltning. Det opfordrede medlemsstaterne til
at gennemføre Rådets henstillinger for 2011 for det enkelte land og til at omsætte
prioriteterne til konkrete foranstaltninger, der skal medtages i deres stabilitets- eller
konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.
Den 2. marts 2012 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der
deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i
deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.
Den 27. april 2012 forelagde Litauen sit opdaterede konvergensprogram for perioden
2012-2015 og den 30. april 2012 sit nationale reformprogram for 2012. For at tage
hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet
sammen.
Baseret på vurderingen af konvergensprogrammet for 2012 i henhold til Rådets
forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske
scenarie, der danner grundlag for programmets budgetfremskrivninger, er plausibelt.
Det stemmer stort set overens med Kommissionens 2012-forårsprognose for 2012 og
2013. Programmets budgetstrategi sigter mod at rette op på et uforholdsmæssigt stort
underskud senest i 2012 som henstillet af Rådet og mod at nærme sig den
mellemfristede budgetmålsætning herefter. Programmet fastholder den tidligere
mellemfristede budgetmålsætning, dvs. et strukturelt offentligt overskud på 0,5 % af
BNP, der er en tilfredsstillende afspejling af kravene i stabilitets- og vækstpagten; der
indgår en konsolidering på mindst 1 procentpoint årligt og et budget i balance i 2015.
Budgetplanerne er i overensstemmelse med fristen for afvikling af det
uforholdsmæssigt store underskud, men den gennemsnitlige årlige finanspolitiske
indsats i 2010-2012, på grundlag af den (genberegnede) strukturelle budgetsaldo
6
,
forventes at være lavere end de 2,25 % af BNP, der er henstillet i Rådets henstilling af
16. februar 2010. Den planlagte udvikling frem imod det mellemfristede budgetmål i
årene efter afviklingen af det uforholdsmæssigt store underskud ligger strukturelt set
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
5
6
COM(2012) 68 final.
Den konjunkturkorrigerede saldo eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger
som genberegnet af Kommissionens tjenestegrene på basis af oplysningerne i programmet og ved hjælp
af den i fællesskab aftalte metode.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
under de 0,5 % af BNP, der er stabilitets- og vækstpagtens referencesats. Den
planlagte vækstrate for de offentlige udgifter er, under hensyntagen til diskretionære
foranstaltninger på indtægtssiden, i overensstemmelse med stabilitets- og
vækstpagtens referencesats for 2013 og 2014, men ikke for 2015. Den offentlige
gældskvote forventes i henhold til Kommissionens 2012-forårsprognose at forblive
under 60 % af BNP i programperioden, dog stiger den til næsten 41 % af BNP i 2013,
samtidig med at konvergensprogrammet målrettes mod at nedbringe kvoten til
ca. 35 % i 2015. Reformen af budgetplanlægnings- og gennemførelsesprocessen
skrider frem, men regeringen mangler stadig at godkende lovforslagene. Den
foreslåede lovgivning vil sørge for øget ansvarlighed inden for de finanspolitiske
rammer ved at oprette et uafhængigt organ og stramme reglerne for finansministeriets
reserver.
(9)
En omfattende strategi for overholdelse af skattereglerne blev omsat i 2011, og det
styrkede overholdelsen af skattereglerne og gav ekstra indtægter. Der er dog behov for
en vedvarende gennemførelsesindsats, hvis der skal gøres væsentlige fremskridt i
bekæmpelsen af skatteunddragelse.
Den demografiske udvikling giver anledning til alvorlige betænkeligheder med hensyn
til pensionssystemets bæredygtighed. Selv om Litauen har vedtaget en gradvis stigning
i pensionsalderen til 65 år frem til 2026, vil dette alene ikke kunne sikre
bæredygtigheden og tilstrækkelige pensioner i fremtiden, så der må suppleres med
yderligere foranstaltninger. Foranstaltningerne kunne omfatte en sammenkædning af
den lovfæstede pensionsalder og fremtidige ydelser med demografiske faktorer,
indførelse af klare indekseringsregler, indførelse af en nærmere sammenknytning af
indbetalte bidrag og ydelser og at fjerne incitamenter til at gå på førtidspension.
Litauen kunne desuden gøre bedre brug af frivillige supplerende pensionsordninger.
Oprettelsen af erhvervstilknyttede pensionsordninger kunne fjerne noget af presset på
socialsikringssystemet og samtidig øge de fremtidige pensionsbeløb lidt. Alle
hindringer for at blive længere på arbejdsmarkedet er blevet fjernet.
Loven om vikarbureauer, som skal fremme kortvarig beskæftigelse, trådte i kraft den
1. december 2011. Den vil dog ikke nødvendigvis få stor virkning, da der allerede før
loven fandtes vikarbureauer i Litauen. En omfattende gennemgang af
arbejdsmarkedslovgivningen kan finde frem til unødvendige restriktioner og
administrative barrierer, som forhindrer fleksible arbejdskontrakter og opsigelsesregler
og flextidsordninger. Der er desuden behov for yderligere foranstaltninger, som tager
sigte på at øge arbejdsstyrken, herunder navnlig for unge, ufaglærte og ældre
arbejdstagere, og på at øge arbejdsmarkedets fleksibilitet.
Under krisen blev ledigheden blandt unge (over 30 %) og ufaglærte særlig tydelig.
Regeringen har iværksat en række foranstaltninger, som skal få unge i job, herunder
bl.a. beskæftigelsestilskud til at komme i arbejde og nedsatte socialsikringsbidrag.
Aktiveringsraterne er dog fortsat for lave, og de finansielle tildelinger til aktiv
arbejdsmarkedspolitik kunne bruges mere virksomt ved at offentlige arbejder målrettes
mod de mest sårbare grupper. For at sikre en bedre overgang fra uddannelsessystemet
til arbejdsmarkedet kunne lærepladser og praktikantpladser gøres mere attraktive, og
der kunne indføres et system til at forudsige efterspørgslen efter kvalifikationer.
Foranstaltningerne bør være i overensstemmelse med resultaterne i Litauens og
Kommissionens fælles arbejdsgruppe om ungdomsarbejdsløshed.
(10)
(11)
(12)
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(13)
Omkring en tredjedel af den litauiske befolkning er truet af fattigdom og langsigtet
udelukkelse. På EU-plan svarer det til det fjerdehøjeste niveau. I 2011 ændrede
Litauen sin kontanthjælpslovgivning med sigte på at reformere bistandssystemet fra
januar 2012. Der er bl.a. lanceret en pilotmodel for fordelingen af bistand, metoden til
beregning af bistandens størrelse er ændret, der er indført visse incitamenter til at søge
arbejde og en udvidet dækning. Bistandsreformen er et led i bestræbelserne for at
fjerne hindringerne for at arbejde. Det er nødvendigt at oprette et overvågningssystem
til at vurdere reformens virksomhed og dens virkning for så vidt angår
fattigdomsbekæmpelse. Reformen bør gå hånd i hånd med aktiveringsforanstaltninger,
som øger deltagelsen i arbejdsmarkedet, herunder navnlig for langvarige
bistandsmodtagere.
Regeringen har fra 2010 iværksat en ambitiøs reform af statsejede virksomheder, som
tager sigte på at omstrukturere virksomhedsledelsen, øge gennemsigtigheden og
adskille ejerskab og reguleringsopgaver samt øge konkurrencen og effektiviteten. Det
er en relevant reform, som både omfatter lovgivningsmæssige og organisatoriske
ændringer. Der er gjort store fremskridt med hensyn til gennemsigtighed og
ansvarlighed, idet der nu offentliggøres kvartalsvise og årlige rapporter. Der er fastlagt
klare virksomhedsmål. Regeringen har dog udsat nogle dele af reformen, herunder
bl.a. adskillelsen af statsejede virksomheders kommercielle og ikke-kommercielle
aktiviteter, og har til hensigt at gennemføre dem i 2012.
Litauen har gjort nogle fremskridt for så vidt angår bygningers energieffektivitet. Der
blev vedtaget et moderniseringsprogram for beboelsesejendomme med flere
lejligheder i december 2011, men det svækkes af modsatrettet støtte inden for andre
politikområder, som mindsker incitamenterne til at forbedre energieffektiviteten for
beboere i beboelsesejendomme. Der er behov for en betydelig og hurtig indsats for at
forbedre bygningers energieffektivitet.
Der er plads til at flytte skattebyrden over på energiforbrug, da indtægterne fra
miljøafgifter er de tredjelaveste i EU, og transportafgifterne er de laveste i EU. Den
implicitte afgiftssats for energiforbrug var den syvendelaveste i EU i 2010, medens
energiafgifterne målt i BNP kun lå en lille smule under EU-gennemsnittet.
Der
mangler
konkurrence
og
sammenkoblinger
mellem
landets
energisysteminfrastruktur, og det er en faktor, som begrænser væksten. Utilstrækkelige
sammenkoblinger betyder, at der ikke fremkommer nogen konkurrence på
energimarkederne. Koncentrationen er fortsat høj (over 90 %) på både gas- og el-
markedet.
Litauen har givet en række tilsagn under europluspagten. Disse tilsagn og
udmøntningen af de tilsagn, der blev givet i 2011, vedrører forøgelse af
beskæftigelsen, forbedring af konkurrenceevnen, styrkelse af holdbarheden i de
offentlige finanser og forbedring af den finansielle stabilitet. Kommissionen har
vurderet gennemførelsen af tilsagnene under europluspagten. Der er taget hensyn til
resultaterne af denne vurdering i disse henstillinger.
Inden for rammerne af det europæiske semester har Kommissionen gennemført en
omfattende analyse af Litauens økonomiske politik. Den vurderede
konvergensprogrammet og det nationale reformprogram. Den har ikke blot taget
hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og samfundsøkonomisk politik i
(14)
(15)
(16)
(17)
(18)
(19)
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451270_0006.png
Litauen, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og
retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Den
Europæiske Union, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale
beslutninger. Kommissionens henstillinger under det europæiske semester er afspejlet
i henstilling 1-6 i det følgende.
(20)
I lyset af denne vurdering har Rådet gennemgået Litauens konvergensprogram, og dets
udtalelse
7
er navnlig afspejlet i henstilling 1 nedenfor,
HENSTILLER, at Litauen i perioden 2012-2013 tager skridt til:
1.
at sikre planmæssige fremskridt hen imod rettidig afvikling af det uforholdsmæssigt
store underskud. Med dette mål for øje bør budgettet for 2012 gennemføres fuldt ud,
og den strukturelle tilpasningsindsats, der er anført i Rådets henstilling som led i
proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Derefter bør de
nødvendige foranstaltninger fastlægges, så budgetstrategien for 2013 og senere kan
gennemføres som planlagt, og så det sikres, at der gennemføres en egnet strukturel
tilpasningsindsats, som giver tilstrækkelige fremskridt hen imod den mellemfristede
budgetmålsætning, herunder også overholdelsen af udgiftsreferencesatsen, samtidig
med at der skæres mindst muligt i vækstfremmende udgifter. I denne forbindelse bør
det overvejes at øge skatter og afgifter, der har den mindst mulige virkning på
væksten, f.eks. boligskatter og miljøafgifter, herunder også bilafgifter, samtidig med
at overholdelsen af skattereglerne styrkes. Den finanspolitiske ramme bør styrkes,
især ved at der indføres håndhævelige og bindende udgiftslofter i budgetrammen på
mellemlangt sigt.
at vedtage lovgivningen i forbindelse med en omfattende reform af
pensionssystemet. Den lovfæstede pensionsalder bør sammenkædes med den
forventede levetid, der bør fastlægges klare regler for indekseringen af pensioner, og
supplerende opsparingsordninger bør forbedres. Pensionsreformen bør understøttes
med foranstaltninger inden for området aktiv aldring.
at tackle den store arbejdsløshed, herunder navnlig blandt unge, ufaglærte og
langtidsarbejdsløse, ved at fokusere ressourcerne på aktive arbejdsmarkedspolitikker
og samtidig forbedring af deres effektivitet. Lærepladsordninger bør gøres mere
effektive. Arbejdsmarkedslovgivningen bør ændres for så vidt angår fleksible
kontrakter, opsigelsesregler og flextidsordninger.
at øge incitamenterne til at komme i arbejde og styrke sammenkædningen af
bistandsreformen og aktiveringsforanstaltninger, herunder navnlig for de mest
sårbare grupper, for at mindske fattigdom og social udelukkelse.
at gennemføre alle aspekterne af reformpakken for statsejede virksomheder og
navnlig sikre adskillelsen af ejerskab og reguleringsopgaver samt af kommercielle og
ikke-kommercielle aktiviteter. Der bør indføres passende overvågningsværktøjer,
som kan bruges til at vurdere, om reformerne overholdes, og til at sikre, at alle
statsejede virksomheder overholder reformkravene.
2.
3.
4.
5.
7
I henhold til artikel 9, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
at intensivere foranstaltningerne til forbedring af bygningers energieffektivitet,
herunder ved at fjerne hindringer og en hurtig gennemførelse af holdingfonden.
Konkurrencen i energinettene bør fremmes ved hjælp af bedre forbindelser til andre
EU-landes gas- og el-net.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
DA
7
DA