Finansudvalget 2012
KOM (2012) 0320
Offentligt
1451271_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.5.2012
COM(2012) 320 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Letlands nationale reformprogram for 2012
med Rådets udtalelse om Letlands opdaterede konvergensprogram for 2012-2015
{SWD(2012) 320 final}
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451271_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Letlands nationale reformprogram for 2012
med Rådets udtalelse om Letlands opdaterede konvergensprogram for 2012-2015
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 5, stk. 2,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen
2
,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet
3
,
som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som har hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Europa-Kommissionens forslag
til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget
koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der
skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og
konkurrenceevne.
Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for
medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober
2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker
4
,
som tilsammen udgør de "integrerede retningslinjer". Medlemsstaterne blev opfordret
til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske
politik og beskæftigelsespolitik.
(2)
1
2
3
4
EUT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
COM(2012) 320 final.
P7_TA(2012)0048 og P7_TA(2012)0047.
Rådets afgørelse 2012/238/EU af 26. april 2012.
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451271_0003.png
(3)
Den 12. juli 2011 vedtog Rådet en henstilling om Letlands nationale reformprogram
for 2011 og afgav udtalelse om Letlands opdaterede konvergensprogram for 2011-
2014.
Den 23. november 2011 vedtog Kommissionen den anden årlige vækstundersøgelse,
som markerede starten på det andet europæiske semester med forudgående og
integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien. Den 14.
februar 2012 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011
rapporten om varslingsmekanismen
5
, hvori den ikke identificerede Letland som en af
de medlemsstater, hvor der skulle udføres en dybtgående undersøgelse.
Letland har opfyldt de fleste af betingelserne for det finansielle bistandsprogram i
2011. Kommissionen har færdiggjort den femte og sidste undersøgelse i forbindelse
med Letlands betalingsbalanceprogram den 21. december 2011 med en positiv samlet
vurdering af regeringens fremskridt med budget-, finans- og strukturreformerne.
Programmet udløb i januar 2012. Situationen i Letland overvåges nu i tiden efter
programmets udløb. Denne overvågning indgår i de eksisterende procedurer og
overvågningsmekanismer og sigter mod at holde nøje øje med faremomenter, der
kunne true den makroøkonomiske stabilitet og dermed påvirke tilbagebetalingsevnen.
Denne programopfølgende overvågning vil fortsætte, indtil en stor del (omkring 70 %)
af lånene er betalt tilbage.
Den 2. marts 2012 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på
sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst.
Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende
finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder for erhvervslivet,
fremme vækst og konkurrenceevne, bekæmpe arbejdsløsheden og de sociale følger af
krisen og modernisere den offentlige forvaltning.
Den 2. marts 2012 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der
deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i
deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.
Den 30. april 2012 afleverede Letland sit konvergensprogram for perioden 2012-2015
og sit nationale reformprogram for 2012. For at tage hensyn til de indbyrdes
sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet samtidig.
Baseret på vurderingen af det opdaterede konvergensprogram for 2012 i henhold til
Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det
makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for de budgetmæssige
fremskrivninger, er forsigtigt for 2012, når der tages hensyn til de seneste foreliggende
oplysninger, og plausibelt for 2013. Programscenariets makroøkonomiske
fremskrivninger for 2012 ligger meget tæt på dem, Kommissionen forelagde i
prognosen fra foråret 2012 (BNP-væksten forventes at blive hhv. 2,0 % og 2,2 %),
men nyere data om økonomien tyder på, at udfaldet kan blive bedre. Programmets
budgetstrategi sigter mod at rette op på et uforholdsmæssigt stort underskud senest i
2012 og nærme sig den mellemfristede budgetmålsætning ved programperiodens
udløb. I konvergensprogrammet for 2012 er den mellemfristede målsætning ændret fra
-1,0 % til -0,5 % af BNP, og denne nye målsætning er en tilfredsstillende afspejling af
COM(2012) 68 final.
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
5
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451271_0004.png
kravene i stabilitets- og vækstpagten. Det nominelle underskud, der planlægges med i
2012, er i overensstemmelse med fristen for afvikling af det uforholdsmæssigt store
underskud som fastsat i Rådets henstilling af 7. juli 2009. For 2013 sigter programmet
mod et nominelt underskud på 1,4 % af BNP, men den planlagte udgiftsreduktion er
endnu ikke fuldt specificeret i konkrete tiltag. På grundlag af den (genberegnede)
strukturelle budgetsaldo
6
skulle Letland nærme sig det mellemfristede budgetmål ved
udgangen af programperioden i 2015. De genberegnede oplysninger tyder på, at
udviklingstakten frem imod det mellemfristede budgetmål strukturelt set ligger under
0,5 % af BNP i de senere programår, men den planlagte budgettilbageholdenhed bør
kunne sikre, at væksten i den offentlige sektors udgifter under hensyntagen til
diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, kommer til at ligge på linje med
stabilitets- og vækstpagtens referencesats for udgifterne. Samtidig ligger der i de
skatteændringer, der muligvis vil blive indført fra anden halvdel af 2012 (de indgår
endnu ikke i programscenariet, men er vedgået i følgebrevet til forelæggelsen af
konvergensprogrammet for 2012), en risiko for at målene i 2013 og senere ikke vil
blive nået. Den offentlige gældskvote ligger under 60 % af BNP; den stiger fra 42,6 %
af BNP i 2011 til 46,7 % af BNP i 2014, hvor myndighederne forhåndsfinansierer
store tilbagebetalinger knyttet til det internationale program for finansiel bistand, der
forfalder i 2014-2015; derefter falder den igen til 38,9 % i 2015, når disse
tilbagebetalinger er gennemført.
(10)
Letland bør fortsætte forskydningen af beskatningen fra arbejdskraft til forbrug,
ejendom og brug af natur- og andre ressourcer og samtidig forbedre den strukturelle
saldo. Den forholdsvis høje beskatning af lavtlønnede og det sorte arbejdes store
omfang viser, at der er behov for passende arbejdsmarkedspolitikker, for en
gennemgang af systemet af skatter og overførselsindkomster og for en øget indsat for
at håndtere den sorte økonomi. Miljøskatterne er stadig et ikke særlig udviklet
virkemiddel og stærkt domineret af skat på motorbrændstof, mens beskatningen af
andre energikilder, forurening og forbrug af naturressourcer ligger under EU-
gennemsnittet. Ved at brede skattegrundlaget ud til andre kilder til miljøskatter, især
forurening, og til en bredere beskatning af energikilder kunne man bidrage til, at de
miljøpolitiske mål nås og samtidig give mulighed for at lette skattebyrden på
arbejdskraft.
Under den igangværende reform af den finanspolitiske styring opfordres Letland til at
sikre, at Parlamentet vedtager loven om finanspolitisk disciplin, og til at udarbejde en
lov om mellemfristede budgetrammer til støtte for de offentlige finansers langsigtede
stabilitet. Det vil være i overensstemmelse med den lettiske regerings tilsagn i
forbindelse med betalingsbalanceprogrammet at vedtage loven om finanspolitisk
disciplin; det lovforslag, regeringen har stillet, sigter også mod at gennemføre EU's
regelværk, som er under stadig udvikling på området finanspolitisk styring, i lettisk
ret. Når den nye lov er vedtaget og gennemført, vil den betyde en kraftig styrkelse af
de finanspolitiske rammer i Letland, som i øjeblikket ikke har effektive midler til at
begrænse udgiftsvæksten i tider med økonomisk fremgang.
(11)
6
Den konjunkturkorrigerede saldo eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger
som genberegnet af Kommissionens tjenestegrene på basis af oplysningerne i programmet og ved hjælp
af den i fællesskab aftalte metode.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(12)
For at sikre videreførelsen af pensionsreformen, bør Letland sætte de obligatoriske
bidrag til den private pensionsopsparing op igen fra det nedsatte niveau på 2 % af
bruttolønnen til 6 % af bruttolønnen i 2013.
Letland bør styrke og reformere socialsikringssystemet og tage fat på at nedbringe et
af de højeste ledighedstal i EU. Ungdomsarbejdsløsheden er en udfordring, der blev
særlig tydelig under krisen og også afslørede store skævheder mellem udbudte og
efterspurgte kvalifikationer. Der er tilrettelagt og gennemført aktive
beskæftigelsespolitikker specielt rettet mod unge, bl.a. på områderne
erhvervsuddannelse, frivilligt arbejde og løntilskud til unge. Men effekten af disse
begrænsede aktiviteter står ikke mål med problemets omfang.
I 2011 var 40 % af Letlands befolkning truet af fattigdom – en situation, der gør
arbejdsstyrken mindre beskæftigelsesegnet og forringer udsigterne til fremtidig vækst.
Derfor vedtog Letland en krisestrategi for det sociale sikkerhedsnet. Regeringens
politik for at mindske fattigdommen er koncentreret om at mindske
indkomstuligheden, reducere skattebyrden for arbejdende familier og øge adgangen til
arbejdsmarkedet. Alligevel bruger Letland forholdsvis lidt på socialsikring, og de
sociale udbetalinger har kun ringe betydning for fattigdomsbekæmpelsen, fordi en stor
andel af de sociale udbetalinger flyder tilbage til erhvervsaktive med mellemstore og
store indkomster. Udgifterne til indtægtsafhængige ydelser er lave, og funktionen som
socialt sikkerhedsnet udfyldes til en vis grad af midlertidige lavtlønsjob i den
offentlige sektor. De sociale bistandsydelser er tilrettelagt sådan, at de rummer
fattigdoms- og arbejdsløshedsfælder, og misbrug af systemet forekommer. Der er store
forskelle på mulighederne for at få bistandsydelser i forskellige kommuner, og ringe
gennemskuelighed gør det svært at træffe evidensbaserede afgørelser. Langtids- og
ungdomsarbejdsløshedens udfordringer blev særlig tydelige under krisen. Flertallet af
de unge arbejdsløse har ingen faglige kvalifikationer. Forholdsvis mange af de unge er
hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Der bør træffes foranstaltninger i tråd
med resultatet af arbejdet i Letlands og Kommissionens fælles arbejdsgruppe om
ungdomsarbejdsløshed.
Letland bør yderligere forbedre energieffektiviteten og fremme konkurrencen inden
for større energinet, samtidig med at sammenkoblingen med EU's energinet forbedres.
Skattesystemet rummer ikke incitamenter nok til at mindske energiomkostningerne og
flytte forbruget og investeringerne over mod mere energieffektive produkter
(køretøjer, bygningsisolering, varmesystemer). Energimarkederne i Letland beherskes
stadig af monopoler. Af historiske grunde er gas- og elmarkederne i det store og hele
afskåret fra andre EU-medlemsstater.
Ineffektivitet i det civile retssystem skader forretningslivet og det økonomiske klima,
da det får risikoen og omkostningerne ved at drive forretning til at stige. Der er et stort
efterslæb af retssager ved første- og andeninstansdomstolene på de civil- og
erhvervsretlige områder, især i sager om aftaleret og insolvens. Dommernes
professionelle præstationer bør vurderes. Der er grund til at foretage yderligere
forbedringer af insolvensretten.
Trods det relativt høje uddannelsesniveau er der en betydelig del af arbejdsstyrken,
som står uden faglige kvalifikationer og kun har begrænset adgang til videregående
uddannelse. Universiteterne ligger lavt i de globale rangordener og er kendetegnet ved
ringe international konkurrenceevne og svag styring. Det svage samarbejde mellem
(13)
(14)
(15)
(16)
(17)
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451271_0006.png
universiteter, forskningsinstitutioner og erhvervsvirksomheder resulterer i meget små
præstationer på innovationsområdet. Der mangler en systematisk og effektiv
forsknings- og innovationsstrategi. Letland er også det land i EU, hvor erhvervslivets
F&U-udgifter er lavest.
(18)
Letland har givet en række tilsagn inden for rammerne af europluspagten. Disse
tilsagn og udmøntningen af de tilsagn, der blev givet i 2011, vedrører forøgelse af
beskæftigelsen, forbedring af konkurrenceevnen, styrkelse af holdbarheden i de
offentlige finanser og forbedring af den finansielle stabilitet. Kommissionen har
vurderet gennemførelsen af tilsagnene under europluspagten. Der er taget hensyn til
resultaterne af denne vurdering i disse henstillinger.
Inden for rammerne af det europæiske semester har Kommissionen gennemført en
omfattende analyse af Letlands økonomiske politik. Den vurderede
konvergensprogrammet og det nationale reformprogram. Den har ikke blot taget
hensyn til disse programmeres relevans for en holdbar finanspolitik og
samfundsøkonomisk politik i Letland, men også til deres overensstemmelse med EU's
regler og retningslinjer, fordi der er behov for at styrke den samlede økonomiske
styring i Den Europæiske Union ved at skaffe EU-input til kommende nationale
beslutninger. Kommissionens henstillinger under det europæiske semester er afspejlet
i henstilling 1-7 nedenfor.
I lyset af denne vurdering har Rådet gennemgået Letlands konvergensprogram, og dets
udtalelse
7
fremgår navnlig af henstilling 1 nedenfor,
(19)
(20)
HENSTILLER, at Letland i perioden 2012-2013 tager skridt til:
1.
at sikre planmæssige fremskridt hen imod rettidig afvikling af det uforholdsmæssigt
store underskud. Med dette formål bør budgettet for 2012 gennemføres som planlagt
og den finanspolitiske indsats gennemføres i overensstemmelse med Rådets
henstilling som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store
underskud. Derefter bør der gennemføres en budgetstrategi med støtte i tilstrækkeligt
specificerede strukturforanstaltninger for året 2013 og senere, således at der gøres
tilstrækkelige fremskridt hen imod den mellemfristede budgetmålsætning, og således
at udgiftsreferencesatsen overholdes. Hvis konjunkturforløbet giver indtægter ud
over det forventede, bør de bruges til at betale af på statsgælden.
at flytte beskatningen fra arbejdskraft til forbrug, ejendom og brug af natur- og andre
ressourcer og samtidig forbedre den strukturelle saldo; at sikre vedtagelsen af loven
om finanspolitisk disciplin og udarbejde en lov om mellemfristede budgetrammer til
støtte for de offentlige finansers langsigtede stabilitet; at sætte de obligatoriske
bidrag til den private pensionsopsparing op igen til 6 % af bruttolønnen fra 2013.
at reducere langtids- og ungdomsarbejdsløsheden ved at bekæmpe skolefrafald,
fremme mere effektive lærlingeuddannelser og andre erhvervsrettede uddannelser,
højne kvaliteten, dækningsgraden og effektiviteten af den aktive
beskæftigelsespolitik og dens uddannelseskomponent samt ved at gennemføre et
effektivt løntilskudssystem.
2.
3.
7
I henhold til artikel 9, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
at løse problemet med den høje fattigdomsandel og sociale udstødelse ved at
reformere det sociale bistandssystem for at gøre det mere effektivt, samtidig med at
de fattige sikres bedre beskyttelse. Der bør sikres større målrettethed og større
incitamenter til at tage arbejde.
at tilskynde yderligere til energieffektivitet og tilrettelægge incitamenter til at
nedbringe energiomkostningerne og flytte forbruget over mod energieffektive
produkter, herunder køretøjer, bygninger og varmesystemer. Konkurrencen bør
fremmes mellem de større energinet (elektricitet, naturgas og fjernvarme), og
sammenkoblingen med andre energinet i EU bør forbedres.
at forbedre forvaltningen og effektiviteten af retssystemet og herunder især
nedbringe efterslæbet af retssager og den tid, de tager. Der bør tages skridt til at
forbedre insolvensretten og mæglingslovgivningen.
at videreføre reformerne af de videregående uddannelser, bl.a. ved at gennemføre en
ny finansieringsmodel, der belønner kvalitet, styrker tilknytningen til markedets
behov og til forskningsinstitutionerne og undgår spredning af budgetmidlerne. Der
bør udformes og gennemføres en effektiv forsknings- og innovationspolitik, som
tilskynder virksomhederne til at innovere, bl.a. ved skattemæssige incitamenter, og
som moderniserer infrastrukturen og rationaliserer forskningsinstitutionerne.
5.
6.
7.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30.5.2012
På Rådets vegne
Formand
DA
7
DA