Europaudvalget 2012
KOM (2012) 0326
Offentligt
1451277_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.5.2012
COM(2012) 326 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Slovakiets nationale reformprogram for 2012
med Rådets udtalelse om Slovakiets stabilitetsprogram for 2012-2015
{SWD(2012) 326 final}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451277_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Slovakiets nationale reformprogram for 2012
med Rådets udtalelse om Slovakiets stabilitetsprogram for 2012-2015
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 5, stk. 2,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen
2
,
som henviser til Europa-Parlamentets beslutninger
3
,
som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som har hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Europa-Kommissionens forslag
til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget
koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der
skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og
konkurrenceevne.
Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for
medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober
2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker
4
,
som tilsammen udgør de "integrerede retningslinjer". Medlemsstaterne blev opfordret
til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske
politik og beskæftigelsespolitik.
(2)
1
2
3
4
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
COM(2012) 325 final.
P7_TA(2012)0048 og P7_TA(2012)0047
Rådets afgørelse 2012/238/EU af 26. april 2012.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451277_0003.png
(3)
Den 12. juli 2011 vedtog Rådet en henstilling om Slovakiets nationale reformprogram
for 2011 og afgav sin udtalelse om Slovakiets opdaterede stabilitetsprogram for 2011-
2014.
Den 23. november 2011 vedtog Kommissionen den anden årlige vækstundersøgelse,
som markerede starten på det andet europæiske semester med forudgående og
integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien. Den
14. februar 2012 vedtog Kommissionen på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011
rapporten om varslingsmekanismen
5
, hvori Slovakiet ikke blev udpeget som en af de
medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående analyse.
Den 2. marts 2012 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne til sikring af
finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og vækstfremmende tiltag. Det
understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende
finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder for erhvervslivet,
fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale
konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.
Den 2. marts 2012 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der
deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i
deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.
Den 30. april 2012 afleverede Slovakiet sit stabilitetsprogram for perioden 2012-2015
og sit nationale reformprogram for 2012. For at tage hensyn til de indbyrdes
sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.
Baseret på vurderingen af stabilitetsprogrammet for 2012 i henhold til Rådets
forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske
scenario, der danner grundlag for programmets budgetfremskrivninger, er plausibelt.
Det er stort set i overensstemmelse med Kommissionens prognose i foråret 2012, selv
om der deri forventes en noget højere real BNP-vækst i 2012. Det angivne mål for
programmets budgetstrategi er at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.
De mellemliggende trin for at nå dette mål er en stram gennemførelse af 2012-
budgettet og en reduktion af det samlede underskud til under 3 % af BNP i 2013, som
er den frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, der er fastsat af
Rådet. Imidlertid vil virkeliggørelsen af det samlede underskudsmål i 2013 muligvis
ikke leve op til planerne. I programmet er den mellemfristede budgetmålsætning
ændret fra et budget tæt på balance til et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP, som
ikke forudses nået inden for programperioden. Den nye mellemfristede målsætning
afspejler på passende vis kravene i stabilitets- og vækstpagten. Baseret på den
(genberegnede) strukturelle budgetsaldo
6
andrager den gennemsnitlige årlige
finanspolitiske indsats i 2010-2013 1,3 % af BNP, hvilket ligger et godt stykke over
det værdikrav, Rådet har henstillet om, således at den residuale finanspolitiske indsats
til en vis grad er koncentreret i 2013. Målet for 2013 er omfattet af risici, eftersom
man med de foreslåede indtægtsforanstaltninger muligvis ikke når målet; det kan blive
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
5
6
COM(2012) 68 final.
Den konjunkturkorrigerede saldo eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger
som genberegnet af Kommissionens tjenestegrene på basis af oplysningerne i programmet og ved hjælp
af den i fællesskab aftalte metode.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vanskeligt samtidigt at gennemføre mindre foranstaltninger, og Slovakiet har tidligere
haft betydelige efterfølgende opjusteringer underskudsmålene. Derudover kan
yderligere generelle udgiftsnedskæringer vise sig at være uholdbare på mellemlang
sigt. I 2014 og 2015 forudses der en gennemsnitlig finanspolitisk indsats på 0,3 % af
BNP, hvilket er mindre end den påkrævede tilpasning på 0,5 % af BNP for de lande,
der endnu ikke har nået den mellemfristede budgetmålsætning. Ifølge programmet er
vækstraten for de offentlige udgifter under hensyntagen til diskretionære
foranstaltninger på indtægtssiden dog i overensstemmelse med stabilitets- og
vækstpagtens benchmark for udgifterne i de sidste år af programmet. Den offentlige
gæld vil forblive et godt stykke under 60 % af BNP. Slovakiet har vedtaget lovgivning
om det finanspolitiske råd, men indtil videre er det ikke blevet oprettet, og
lovgivningen om udgiftslofterne er endnu ikke blevet vedtaget.
(9)
I betragtning af, at der er mindre mulighed for yderligere udgiftsbaseret konsolidering,
og at der er behov for at støtte en vedvarende konvergens gennem udgifter på centrale
områder som f.eks. uddannelse, innovation og transportinfrastruktur, kan der indføres
foranstaltninger, der tager sigte på at udvide skattegrundlaget, begrænse
skatteunddragelse og forbedre overholdelsen af skattereglerne, uden at de skader de
kortsigtede vækstudsigter. Hvis der tages fat om en af de største momsdifferencer i
EU, vil det kunne medføre betydelige yderligere indtægter. Der er også mulighed for
at øge indtægterne fra de skatter, der skader væksten mindst, herunder beskatning af
fast ejendom og miljøbeskatning. Den faktiske beskatning af arbejdsindtægter varierer
efter forskellige typer beskæftigelse. På den baggrund vil det være hensigtsmæssigt at
skifte til mere fleksible jobordninger med negative kort- og langsigtede indvirkninger
på de offentlige finanser.
Slovakiet har kun delvis taget fat om de offentlige finansers langsigtede holdbarhed,
idet det ikke har gennemført de planlagte ændringer af pensionssystemets pay-as-you-
go-søjle. Der er truffet foranstaltninger til at styrke bæredygtigheden af den fuldt
finansierede pensionssøjle. Imidlertid har de tidligere ustabile juridiske rammer, med
hyppige og væsentlige ændringer, medført ikke ubetydelige tilpasningsomkostninger
og usikkerhed i den fuldt finansierede søjle.
Der er ikke truffet betydningsfulde foranstaltninger til at imødegå Slovakiets
arbejdsløshedsproblem. Der er stadig behov for at forbedre de aktive
arbejdsmarkedspolitikkers effektivitet og kapaciteten i den offentlige
arbejdsformidling. Der er også behov for foranstaltninger til at øge erhvervsfrekvensen
for ældre arbejdstagere og kvinder, navnlig gennem tilvejebringelse af børnepasning.
Skattekilen, herunder alle obligatoriske betalinger, er fortsat forholdsvis stor for
lavtlønnede, og en del af de arbejdssøgende har kun et mindre incitament til at gå fra
social bistand til et lavtlønnet arbejde.
Der er kun vedtaget begrænsede foranstaltninger til at forbedre den lave kvalitet inden
for almen uddannelse og erhvervsuddannelse. For at tackle Slovakiets høj
ungdomsarbejdsløshed, bør man hurtigst muligt vedtage og gennemføre
ungdomshandlingsplanen i overensstemmelse med resultatet af arbejdet i Slovakiets
og Kommissionens fælles indsatsteam for ungdomsarbejdsløsheden, herunder
reformen af erhvervsuddannelse og højere uddannelse. Der er vedtaget en opdateret
strategi for livslang læring. Der er imidlertid ikke indført nogen særlige incitamenter
for at sikre en større tilgang.
(10)
(11)
(12)
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451277_0005.png
(13)
Marginaliserede befolkningsgrupper, herunder romaerne, er i vidt omfang udelukket
fra arbejdsmarkedet og det almindelige uddannelsessystem og repræsenterer et
betydeligt uudnyttet arbejdspotentiale i den slovakiske økonomi. For at løse dette
problem bør Slovakiet intensivere indsatsen for at forbedre de uddannelsesmæssige
resultater for marginaliserede grupper og styrke reintegrationspolitikkerne for voksne.
Slovakiet har i væsentlig grad styrket gennemsigtigheden i reglerne for offentlige
indkøb og retsvæsenet, men de retlige procedurer er stadig langvarige og bekostelige.
Den generelle kvalitet og kapacitet i de offentlige institutioner er dog stadig svag. Den
offentlige administration mangler strategisk tilgang og lider under stor
personaleudskiftning og utilstrækkelig kapacitetsopbygning, som hindrer
udformningen og gennemførelsen af politikker og selve udførelsen af offentlige
tjenester.
Slovakiet har givet en række tilsagn under europluspagten. Disse tilsagn og
implementeringen af tilsagnene fra 2011 har relation til fremme af beskæftigelsen,
forbedring af konkurrenceevnen og styrkelse af de offentlige finansers holdbarhed og
af den finansielle stabilitet. Kommissionen har vurderet gennemførelsen af tilsagnene
under europluspagten. Der er taget hensyn til resultaterne af denne vurdering i
henstillingerne.
Inden for rammerne af det europæiske semester har Kommissionen gennemført en
omfattende analyse af Slovakiets økonomiske politik. Den har vurderet
stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram. Den har ikke blot taget hensyn
til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Slovakiet,
men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og
retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Den
Europæiske Union, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale
beslutninger. Dens henstillinger under det europæiske semester er afspejlet i
henstilling 1-7 nedenfor.
På baggrund af denne vurdering har Rådet undersøgt Slovakiets stabilitetsprogram, og
dens udtalelse
7
afspejles især i henstilling 1 nedenfor,
(14)
(15)
(16)
(17)
HENSTILLER, at Slovakiet træffer foranstaltninger i perioden 2012-2013 med henblik på:
1.
at træffe supplerende foranstaltninger i 2012 og specificere nødvendige
foranstaltninger i 2013 til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud på en
holdbar måde og sikre den strukturelle tilpasningsindsats, der er angivet i Rådets
henstillinger i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store
underskud. Der bør gennemføres målrettede udgiftsnedskæringer, samtidig med at de
vækstfremmende udgifter opretholdes, og bestræbelserne på at forbedre de offentlige
udgifters effektivitet bør øges. Derefter bør der sikres en passende strukturel
tilpasning til at gøre tilstrækkeligt fremskridt i retning af den mellemfristede
målsætning, herunder nå udgiftsreferencesatsen Oprettelsen af det finanspolitiske råd
bør fremskyndes, og der bør vedtages regler om udgiftslofter.
7
I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
at stramme overholdelsen af skattereglerneog der især tilstræbe en mere effektiv
momsopkrævning; forvridningerne i beskatningen af arbejdskraft bør reduceres for
de forskellige typer beskæftigelse, bl.a. ved at begrænse skattefradrag; beskatningen
af fast ejendom bør kædes sammen med ejendommens markedsværdi; der bør gøres
større brug af miljøafgifter.
at gennemføre en yderligere tilpasning af pay-as-you-go-pensionssøjlen,
hovedsagelig ved at ændre indekseringsmekanismen, indføre en direkte forbindelse
mellem
den
fastsatte
pensionsalder
og
forventet
levetid
og
i
pensionsberegningsmetoden indføre en bæredygtighedsfaktor, som afspejler de
demografiske forandringer. Det bør sikres, at den fuldt finansierede søjle er stabil og
bæredygtig.
at styrke den administrative kapacitet i de offentlige arbejdsformidlinger for at
forbedre fokuseringen, udformningen og evalueringen af de aktive
arbejdsmarkedspolitikker, således at der sikres mere individualiserede
arbejdsformidlingstjenester for unge, langtidsledige, ældre arbejdstagere og kvinder.
Det bør sikres, at der findes børnepasningsfaciliteter. Skattekilen for lavtlønnede bør
reduceres, og understøttelsessystemet bør tilpasses.
at vedtage og gennemføre ungdomshandlingsplanen, især hvad angår uddannelses-
og erhvervsuddannelsessystemets kvalitet og arbejdsmarkedsrelevans, bl.a. gennem
indførelse af et lærlingeordning. Kvaliteten inden for højere uddannelse bør
forbedres ved at styrke kvalitetssikring og resultatfokusering.
at træffe aktive foranstaltninger til at forbedre adgangen til og kvaliteten af skole- og
førskoleundervisning for sårbare grupper, herunder romaer. Det bør sikres, at voksne
reintegreres på arbejdsmarkedet via aktiveringsforanstaltninger og målrettede
beskæftigelsestiltag, voksenundervisning og kortvarig erhvervsuddannelse.
at styrke de offentlige tjenesters kvalitet, bl.a. gennem en bedre forvaltning af
menneskelige ressourcer. De retlige procedurer bør gøres kortere, og kontoret for
offentlige indkøb bør styrkes som et uafhængigt organ.
3.
4.
5.
6.
7.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
DA
6
DA