Europaudvalget 2012
KOM (2012) 0337
Offentligt
1451287_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.6.2012
COM(2012) 337 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
om anvendelse af artikel 263, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF om forkortelse af
frister
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451287_0002.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
om anvendelse af artikel 263, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF om forkortelse af
frister
1.
I
NDLEDNING
I overensstemmelse med artikel 2 i Rådets direktiv 2008/117/EF af
16. december 2008 skal Kommissionen på grundlag af oplysningerne fra
medlemsstaterne senest den 30. juni 2011 forelægge en rapport, der evaluerer
virkningen af artikel 263, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF på medlemsstaternes
kapacitet til at bekæmpe momsunddragelse i forbindelse med leveringer af varer
og ydelser inden for Fællesskabet samt hensigtsmæssigheden af de
valgmuligheder, der gives i nævnte artikels stk. 1a-1c, og som om nødvendigt er
ledsaget af passende forslag.
En af medlemsstaternes største bekymringer i forbindelse med svigagtige
transaktioner var, at oplysningerne i oversigterne først var tilgængelige efter
seks måneder, hvilket var alt for sent i risikoanalyseøjemed. Derfor var
Kommissionens første initiativ på området at forelægge et forslag til ændring af
momsdirektivet med henblik på at forkorte fristen for indgivelse af oversigten til
en måned.
Vedtagelsen af direktiv 2008/117/EF af 16. december 2008 var en første
reaktion på opfordringen fra medlemsstaterne til at styrke momssystemet og
bistå dem i deres indsats for at bekæmpe momsunddragelse. Direktivet ændrede
artikel 263, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF, som giver mulighed for at forkorte de
obligatoriske frister for momsangivelse af grænseoverskridende transaktioner
samt forkorte fristerne for udveksling af sådanne oplysninger mellem
medlemsstaterne med henblik på at gøre det muligt hurtigere at spore
momsunddragelse, navnlig for så vidt angår "momskarruseller". I denne artikel,
der skulle have været gennemført senest den 1. januar 2010, fastlægges det, at:
der fra den 1. januar 2010 som hovedregel skal indgives momsangivelser for
grænseoverskridende transaktioner på månedsbasis
medlemsstaterne dog kan give erhvervsdrivende med en omsætning på under
50 000 EUR (ekskl. moms) tilladelse til kvartalsvis indgivelse i forbindelse med
grænseoverskridende levering af varer (eventuelt 100 000 EUR indtil
den 31. december 2011) samt give alle tjenesteudbydere tilladelse til fortsat at
indgive oversigterne kvartalsvis.
Kommissionens rapport omfatter følgende hovedområder:
•
I hvilket omfang har fremskyndelsen af udveklingen af oplysninger forbedret
medlemsstaternes kapacitet til at bekæmpe momsunddragelse? Har det
eksempelvis sikret hurtigere sporing af "forsvundne forhandlere" eller
forbedret de nationale risikostyringssystemer?
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451287_0003.png
•
Har valgmulighederne i artikel 263 i direktiv 2006/112/EF haft virkning på
målet om at forbedre medlemsstaternes kapacitet til at bekæmpe
momsunddragelse og samtidig mindsket de administrative byrder for
virksomhederne i tråd med Lissabonstrategien?
Hvilken virkning har forkortelsen af fristen for indgivelse af oversigter og de
forskellige valgmuligheder haft på virksomhederne, når det tages i
betragtning, at Lissabonstrategien sigter mod at mindske de administrative
byrder for virksomhederne?
For at give medlemsstaterne tid til at gøre deres erfaringer med, hvordan de nye
bestemmelser fungerer, besluttede Kommissionen at forlænge fristen for
indgivelse af rapporten.
•
2.
DER ER
ANVENDELSEN AF ARTIKEL
263,
STK
.
I
NFORMATIONSKILDER
,
ANVENDT
VED
EVALUERINGEN
AF
1
Gennemførelsen og anvendelsen af artikel 263, stk. 1, henhører under
medlemsstaternes nationale ansvar. Evalueringen kunne således udelukkende
baseres på oplysninger modtaget fra medlemsstaterne. Med henblik på at
indsamle de oplysninger, der var nødvendige for at evaluere virkningen af den
nyligt vedtagne lovgivning, sendte Kommissionen to
spørgeskemaer
til
medlemsstaterne, nemlig et forud for gennemførelsen af de nye bestemmelser og
et andet efter gennemførelsen heraf. Det vigtigste mål med spørgeskemaerne var
at sammenligne situationen i medlemsstaterne inden gennemførelsen af de
forkortede frister med situationen i medlemsstaterne efter gennemførelsen af den
nye lovgivning. Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle medlemsstaterne var i
stand til at anvende de nye bestemmelser pr. 1. januar 2010. Derudover
besvarede kun 22 medlemsstater spørgeskemaet, og detaljeringsgraden i svarene
var undertiden utilstrækkelig til, at der kunne foretages en hensigtsmæssig
analyse.
For så vidt angår virkningen af forkortelsen af fristerne og valgmulighederne for
virksomhederne, søgte Kommissionen at indhente de nødvendige oplysninger
gennem
en undersøgelse
1
. Til dette formål bestilte den en ekspertundersøgelse
fra PwC med det formål at undersøge det forretningsmæssige perspektiv.
Undersøgelsen blev leveret i oktober 2011 og er tilgængelig på Kommissionens
websted på følgende adresse:
http://ec.europa.eu/taxation_customs/common/publications/studies/index_en.ht
m
1
PricewaterhouseCoopers: Ekspertundersøgelse om spørgsmål i forbindelse med en forkortet frist
og valgmulighederne i forbindelse med indgivelse af oversigter – anvendelse af artikel 263, stk. 1,
i direktiv 2006/112/EF (som ændret ved direktiv 2008/117/EF).
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451287_0004.png
3.
3.1.
V
IGTIGSTE RESULTATER
Kort beskrivelse af medlemsstaternes gennemførelse af de
bestemmelser i den artikel 263, stk. 1, i deres nationale lovgivning
2
nye
I henhold til de nye bestemmelser i artikel 263, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF er
hovedreglen, at oversigter i forbindelse med levering af varer inden for
Fællesskabet, herunder fiktive leveringer, og ydelser fra den 1. januar 2010 skal
udarbejdes for hver kalendermåned inden for en frist, der ikke overstiger
en måned, og efter procedurer, der fastlægges af medlemsstaterne.
Analysen viser, at gennemførelsen (i praksis) af artikel 263, stk. 1, i direktiv
2006/112/EF og navnlig valgmulighederne heri ikke er ensartet.
F.eks.:
–
17 medlemsstater har gennemført undtagelsen om indgivelse af
oversigter kvartalsvis, mens 10 medlemsstater ikke har gennemført
den
5 medlemsstater har gjort anvendelsen af undtagelsen obligatorisk,
mens 12 medlemsstater har gjort den frivillig
2 medlemsstater har særskilte oversigter for henholdsvis varer og
ydelser, mens de øvrige 25 medlemsstater har en kombineret
oversigt. I 4 medlemsstater kan der være forskellige
rapporteringsperioder for levering af varer, herunder fiktive
leveringer, inden for Fællesskabet på den ene side og ydelser på den
anden side
22 medlemsstater kræver elektronisk indgivelse (i 10 medlemsstater
er der dog undtagelser), mens 5 andre medlemsstater har gjort
elektronisk indgivelse frivillig.
–
–
–
Tabellen i bilag 1 har til formål at sammenfatte denne komplekse situation.
3.2.
3.2.1.
Konsekvenser for skattemyndighederne
Virkning på skattemyndighedernes arbejde
Størstedelen af medlemsstaterne bekræftede, at oplysningerne fra oversigterne
anvendes ligesom før indførelsen af rapporteringsperioden på månedsbasis. Et
større antal oversigter indgives imidlertid nu både for varer og tjenesteydelser.
Mens en række medlemsstater (herunder CY, DE, PL, SK, SI og UK) oplyste, at
de oplevede en større administrativ byrde for skattemyndigheden, som følge af
at oversigterne nu indgives oftere, forsvarede andre medlemsstater (f.eks. ES)
denne situation, fordi den nu giver dem mulighed for at fordele arbejdsbyrden
bedre hen over hele året og således undgå flaskehalse hvert kalenderkvartal. En
2
Den korte beskrivelse er hentet fra PwC's undersøgelse.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
anden årsag til den øgede arbejdsbyrde, der blev anført, er inddragelsen af
tjenesteydelser i oversigten, hvilket er en anden nyskabelse som følge af
vedtagelsen af momspakken.
Størstedelen af medlemsstaterne mener, at forkortelsen af fristerne kan øge
skattemyndighedernes effektivitet gennem hurtigere udveksling af oplysninger,
en mere effektiv risikoanalyse, mere effektive revisioner og større fordele for
Eurofisc.
Det blev også fremhævet, at der er en tendens til, at der nu kan træffes mere
nøjagtige beslutninger, lige som behovet for at udsende anmodninger om
oplysninger også er blevet mindre.
3.2.2.
Virkning på risikoanalyse
Generelt oplyste medlemsstaterne, at der, til trods for at de nu modtager data fra
oversigter på månedsbasis, på nuværende tidspunkt endnu ikke er foretaget
ændringer i deres praksis for risikoanalyse. I en stor del af medlemsstaterne
anvendes samme parametre som før. Nogle medlemsstater (f.eks. HU og FI) har
meddelt, at de har planer om at modernisere deres risikoanalysesystemer ved at
indføre yderligere parametre. Det blev også fremhævet, at den kendsgerning, at
oplysningerne modtages hurtigere, selv om der anvendes samme data som før,
gør det muligt for skattemyndighederne at reagere hurtigere på
uregelmæssigheder.
For så vidt angår databehandlingstiden, svarede de fleste medlemsstater, at der
generelt ikke var brug for yderligere ressourcer i forbindelse med
risikoanalyseprocessen, da dataene fra oversigterne allerede var en komponent i
den overordnede risikovurdering af skatteyderne. Det lader til at være vanskeligt
at beregne de nødvendige ressourcer til risikoanalyse alene. Yderligere
kommentarer fra medlemsstaterne indikerede, at de undertiden fortsat udfører
risikoanalyser kvartalsvis, ganske enkelt fordi det er en meget tidskrævende
opgave, mens andre udtrykkeligt oplyste, at gennemførelsen af forkortelsen af
fristerne ville kræve, at skattemyndighederne afsætter flere ressourcer, både
menneskelige ressourcer og it-ressourcer, hvis fordelene ved at modtage
oplysninger på månedsbasis skulle udnyttes fuldt ud.
3.2.3.
Virkning på revisioner
Oplysningerne fra oversigterne anvendes sædvanligvis i udvælgelsesfasen
(udvælgelse af revisioner) og i revisionsfasen (gennemførelse af revisioner).
Disse oplysninger anvendes til revision i alle medlemsstater. Det er en vigtig del
af risikovurderingssystemet generelt, da data fra oversigter giver mere
detaljerede oplysninger om transaktioner inden for Fællesskabet inden for et
bestemt tidsrum. Den generelle procedure er at sammenligne oversigterne med
momsangivelser og kontrollere momsregistreringsnumrenes gyldighed gennem
VIES. I tilfælde af risiko fører foreløbige resultater i forbindelse med
uoverensstemmelser mellem data generelt til yderligere undersøgelser, herunder
anmodninger om oplysninger til andre medlemsstater, hvis der er tale om handel
inden for Fællesskabet: Jo hurtigere denne analyse foretages, desto hurtigere kan
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der gennemføres en revision. De forkortede frister har ikke ændret denne
praksis, men de har gjort det muligt for revisionsmyndigheden hurtigere at sende
forespørgsler eller uopfordrede oplysninger til den medlemsstat, hvor varerne er
erhvervet.
3.2.4.
Virkning på sporingen af uregelmæssigheder og momsunddragelse
Visse medlemsstater (f.eks. GR, LT og RO) rapporterede om en stigning i
antallet af sporede "forsvundne forhandlere", men langt størstedelen af
medlemsstaterne oplyste, at det endnu var for tidligt at sige, om de forkortede
frister havde ført til en stigning i sporingen af uregelmæssigheder.
Medlemsstaterne indsendte ikke tal herom.
Det blev fremhævet, at selv om der ikke som sådan var sporet flere
uregelmæssigheder, var det vigtigt at bemærke, at forkortelsen af fristen for
indgivelse af oversigten kombineret med en momsangivelse på månedsbasis
havde forkortet det tidsrum, hvori et selskab til omgåelse af beskatning
(conduitselskab) kunne operere, inden det blev opdaget.
Derudover blev det bemærket, at det, fordi medlemsstaterne fortsat kan anvende
andre rapporteringsperioder for oversigterne end for momsangivelserne, ikke var
muligt at foretage en systematisk kontrol af oplysningerne i momsangivelserne i
forhold til de oplysninger, der modtages fra oversigten hver måned.
Eurofiscs rolle i en mere systematisk sporing af conduitselskaber blev vurderet
som nyttig, og den tidlige sporing udløste flere revisioner, der blev indledt på et
tidligere tidspunkt, end hidtil. Desværre anførte de fleste medlemsstater ikke
oplysninger om antallet af opdagede tilfælde af momsunddragelse og det
relevante afgiftsbeløb siden indførelsen af de nye bestemmelser.
Få medlemsstater (LT, GR og EE) havde sporet visse (potentielle) tilfælde af
momsunddragelse i forbindelse med ydelser, men de fleste medlemsstater
anførte ikke specifikke tal for det momsafgiftsbeløb, der var tabt som følge af
unddragelse i disse tilfælde. Det lader til, at det er for tidligt at vurdere
virkningen af indførelsen af data om tjenesteydelser i oversigterne.
3.2.5.
Virkning af valgmulighederne
Medlemsstaterne blev spurgt, om de havde oplevet, at den kendsgerning, at
medlemsstaterne anvender forskellige valgmuligheder, havde haft negativ
indflydelse på deres mulighed for at anvende de modtagne oplysninger. Med
udgangspunkt i de modtagne svar lader det til, at krydsrevisionen af oplysninger
mellem leveringsmedlemsstaten og erhvervelsesmedlemsstaten er problematisk.
Den kendsgerning, at der anvendes forskellige rapporteringsperioder og
valgmuligheder i de enkelte medlemsstater, har gjort det vanskeligere hurtigere
at sammenligne oplysninger i erhvervelsesmedlemsstaten. Det er naturligvis
næsten umuligt systematisk at foretage sammenligninger på månedsbasis, når
(en del af) oplysningerne kun indgives kvartalsvis.
Ikke desto mindre blev det her fremhævet, at valgmulighederne kun gælder for
lavrisikoområder, og eftersom alle er fuldt ud bevidste om de muligheder, der
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
anvendes i de forskellige medlemsstater, bør vanskeligheder opstået som følge
af disse valgmuligheder ikke overdrives.
Det kan konkluderes, at svarene klart viser, at de fleste medlemsstater mener, at
anvendelsen af forskellige valgmuligheder og rapporteringsperioder udgør en
alvorlig hindring for en hurtig og nøjagtig evaluering af data. Derfor kan de
mulige fordele ved en forkortelse af fristerne ikke udnyttes fuldt ud.
3.2.6.
Konklusion
Generelt har medlemsstaterne fortsat brug for mere tid til at tage nøje bestik af
den nye situation og foretage en omfattende, kvantitativ analyse. Visse
medlemsstater var også sent ude med at få gennemført de nye bestemmelser
fuldt ud, hvilket forhindrede dem i at levere en mere omfattende analyse.
Ikke desto mindre lader de nye bestemmelser i artikel 263, stk. 1, til at have haft
en positiv virkning på effektiviteten af bekæmpelsen af momsunddragelse.
Indførelsen af den forkortede frist for indgivelse af oversigter og registrering i
VIES opfattes af medlemsstaterne som en stor forbedring i forbindelse med
deres risikoanalyse. Hurtigere udveksling af oplysninger fører således til
hurtigere kontroller og revisioner.
Anvendelsen af forskellige lofter, valgmuligheder og rapporteringsperioder er
nu den største hindring for at sikre mere effektive procedurer for sporing af
momsunddragelse og risikovurdering. En mindre forskelligartet anvendelse af
bestemmelserne, både for så vidt angår forskellige rapporteringsperioder og
forskelle mellem medlemsstaterne, ville øge den fordel, som medlemsstaterne
kan drage af den forkortede frist for indgivelse af oversigter.
3.3.
3.3.1.
Erfaringer fra et forretningsmæssigt synspunkt
Indledende bemærkning
Det er nødvendigt at tage visse begrænsninger og forholdsregler i betragtning,
når konklusionerne i den eksterne leverandørs undersøgelse evalueres. Navnlig
skal det erindres, at stikprøven bestående af 23 virksomheder i
caseundersøgelsen er for lille til, at der kunne drages faste konklusioner. Den
eksterne leverandør har erkendt, at ingen af virksomhederne i stikprøven var
berørt af valgmulighederne. Det skyldtes, at virksomhederne i stikprøven enten
overskred loftet i artikel 263, stk. 1a, eller at de havde valgt ikke at udnytte
muligheden for en alternativ rapporteringsperiode.
Derudover var det, da momspakken skulle gennemføres samtidig med
bestemmelserne i artikel 263, stk. 1, vanskeligt for virksomhederne at adskille
omkostningerne som følge af disse bestemmelser fra de generelle omkostninger
ved gennemførelsen af momspakken. Det viste sig også umuligt at identificere
de omkostninger, der var forbundet med inddragelsen af leveringen af ydelser
inden for Fællesskabet i oversigterne, da det er almindelig forretningspraksis at
sammenkoble leveringer med tjenesteydelser.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Eftersom den eksterne leverandør klart anførte, at
de kvantitative resultater af
undersøgelsen er af vejledende karakter og bør behandles med forsigtighed,
fokuserer Kommissionens dokument i næste afsnit på den kvalitative feedback
fra virksomhederne i caseundersøgelsen.
3.3.2.
Virkning på den administrative byrde og omkostninger ved overholdelsen
Med udgangspunkt i undersøgelsen sætter den kvalitative feedback fra de
23 virksomheder i caseundersøgelsen fokus på nogle relevante betragtninger om
virkningen af gennemførelsen af artikel 263, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF.
Selv om indgivelse af oversigter på månedsbasis og sammenholdelse på
månedsbasis af data identificeres som yderligere administrative byrder,
motiverer de også virksomhederne til oftere at udføre interne kontroller. Det vil
få positiv indflydelse på kvaliteten af virksomhedsdata. Fremadrettet forventer
størstedelen af virksomhederne derfor en positiv balance mellem de
administrative udgifter og de fordele, der opnås i form af forbedret datakvalitet
og -pålidelighed.
Automatiseringsgraden har stor indflydelse på den opfattede kompleksitet og på
de administrative omkostninger. Indførelsen af automatiserede interne processer
indebærer en betydelig engangsudgift for virksomhederne, fordi de skal
ændre/opdatere deres systemer og forvalte de interne ændringer. Samtidig sætter
virksomhederne pris på, at det vil føre til lavere løbende udgifter over tid.
Fraværet af harmonisering i EU, for så vidt angår frister, format og
detaljeringsgrad for indgivelsen, er særlig byrdefuld for virksomheder med flere
forretningssteder eller registreringer i EU. Nogle deltagere mener endvidere, at
en harmonisering af fristerne bør følges op af en harmonisering af
indgivelsesprocedurerne, nemlig. i retning af elektronisk indgivelse og især en
enkel, brugervenlig grænseflade, der forenkler indgivelsen på månedsbasis mest
muligt.
Virksomheder, der både leverer varer og tjenesteydelser inden for Fællesskabet
eller kun leverer tjenesteydelser inden for Fællesskabet, oplever vanskeligheder
med at indsamle fyldestgørende oplysninger til udarbejdelse af oversigterne.
Især er det opfattelsen, at medtagelsen af tjenesteydelser indebærer en større
detaljeringsgrad end før den 1. januar 2010.
Virksomhederne i caseundersøgelsen anfører, at de i højere grad kommunikerer
med skattemyndighederne. Da flere leveringer (leveringer af tjenesteydelser
inden for Fællesskabet) skal inddrages i hyppigere oversigter, og da der oftere
foretages berigtigelser, er der en tendens til, at skattemyndighederne har flere
spørgsmål, der kræver opfølgning fra virksomhedernes side end før
gennemførelsen af den nye lovgivning.
De opfattelser, som virksomhederne i caseundersøgelsen giver udtryk for, kan
opsummeres på følgende tre måder:
–
efter visse virksomheders opfattelse har de lovgivningsmæssige ændringer
neutral virkning på driften med den vigtige undtagelse, at der er
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
engangsomkostninger forbundet med at opdatere/ændre deres system,
hvilket opfattes som et vigtigt omkostningselement
–
andre virksomheder anfører en stærk præference for situationen før
gennemførelsen af artikel 263, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF og antyder, at
den har ført til vigtige nye omkostningsfaktorer, selv om de ikke kunne
præcisere, hvorvidt disse omkostninger primært skyldtes, at
tjenesteydelser nu er inddraget i oversigten, eller at fristen for indgivelsen
er blevet forkortet til én måned;
en række virksomheder ser de fordele, som den nye situation vil få
fremadrettet, og fremhæver bl.a. forbedret datakvalitet og færre tilfælde af
skattesvig.
–
3.3.3.
Potentiel virkning af en mere harmoniseret situation, hvor medlemsstaterne
anvender samme frist uden undtagelser og lofter
Den potentielle virkning af en mere harmoniseret situation kan vurderes som
positiv fra et kvalitativt synspunkt. Virksomhederne anfører da også, at de
forventer, at harmoniseringen af medlemsstaternes lovgivning på området vil
reducere omkostningerne. De peger endvidere på, at harmoniseringen af
fristerne bør følges op af en harmonisering af indgivelsesproceduren – dvs. en
bevægelse hen imod obligatorisk elektronisk indgivelse i alle medlemsstaterne
og især en enkel, brugervenlig grænseflade, der gør indgivelse på månedsbasis
så nem som muligt.
3.3.4.
Konklusion
I undersøgelsen blev det konkluderet, at der er brug for yderligere analyser for at
veje den supplerende engangsomkostning og tilbagevendende omkostning for
virksomhederne som følge af den nye momslovgivning op imod målet med og
fordelene ved den nye momslovgivning, navnlig en mindskelse af
momsdifferencen gennem hurtigere sporing af momsunddragelse og mindsket
risiko for momskarruseler.
Det ville også være til fordel for erhvervslivet, da det ville indebære en mindsket
risiko for ufrivilligt at blive involveret i og holdt ansvarlig for
momsunddragelse. Det vil således også bidrage til at begrænse
momsunddragelse og illoyal konkurrence fra virksomheder, der begår
overtrædelser.
Der kan foretages yderligere analyser af, hvordan den tilbagevendende
omkostning kan sænkes ved f.eks. at harmonisere indgivelsesprocedurerne
gennem en enkel, brugervenlig grænseflade for alle medlemsstaterne og/eller
ved at acceptere, at XML-filer uploades i samme format i alle medlemsstater.
4.
A
FSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Generelt mente medlemsstaterne, at det var for tidligt fuldt ud at evaluere
virkningen af den forkortede frist for indgivelse af oversigter. Kommissionen
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
erkender, at medlemsstaterne vil have brug for mere tid til at justere deres
risikoanalysesystemer og fuldt ud drage fordel af den lovgivningsmæssige
ændring.
Ikke desto mindre er det på nuværende tidspunkt klart, at medlemsstaterne i vid
udstrækning opfatter den hurtigere tilgængelighed af oplysningerne i
oversigterne som en reel fordel for deres mulighed for hurtigere at identificere
svigagtige transaktioner. Ud over den hurtige udveksling af oplysninger gennem
Eurofiscnetværket gør disse nye bestemmelser det muligt for medlemsstaterne at
sætte hurtigere ind over for lovovertrædere end tidligere.
På den anden side opfattes den valgmulighed, der gør det muligt for
medlemsstaterne at anvende forskellige rapporteringsperioder, fortsat som en
hindring for, at tiltaget opnår fuld effekt inden for risikovurdering og
forebyggelse af svig.
Ud fra et forretningsmæssigt synspunkt er det klart, at en forkortelse af fristen
for indgivelse af oversigterne fører til øgede administrative omkostninger, da
antallet af oversigter, der skal indgives, er steget betydeligt. Derudover har det
ført til øget kommunikation med skattemyndighederne, eftersom data oftere skal
berigtiges eller bekræftes. Når det er sagt, bør den kendsgerning, at
oplysningerne nu skal angives mere regelmæssigt på månedsbasis, betyde, at
deres pålidelighed stiger.
Generelt mener Kommissionen ikke, at det kan konkluderes, at rapporten
afslører tilstrækkelige elementer til at retfærdiggøre et forslag til ændring af de
gældende bestemmelser på nuværende tidspunkt. Såfremt nye elementer måtte
dukke op fremover, vil Kommissionen dog muligvis genoverveje en ændring af
bestemmelserne.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451287_0011.png
Bilag
Figur 1: Anvendelse af valgmuligheder
1. Ingen undtagelse fra
oversigten på månedsbasis
2. Undtagelse fra oversigten på månedsbasis
2a. Undtagelse frivillig
2b. Undtagelse obligatorisk
Før
(1)
og efter Pr.
Før
(1)
og efter Pr.
Før
(1)
og efter Pr.
1. januar 2010 1. januar 2010 1. januar 2010 1. januar 2010 1. januar 2010 1. januar 2010
Cypern
Estland
Finland
Grækenland
Letland
Litauen
Rumænien
Slovenien
Belgien
Danmark
Tyskland
Luxembourg
Malta
Polen
Sverige
Nederlandene
Det Forenede
Kongerige
Bulgarien
Frankrig
Østrig
Irland
Italien
Portugal
Tjekkiet
Ungarn
Slovakiet
Spanien
(1) Udelukkende for varer
Figur 2: Særskilte og kombinerede oversigter
1. Særskilt oversigt
2. Kombineret oversigt
2a. Samme periodicitet
Østrig
Belgien
Bulgarien
Cypern
Tjekkiet
Danmark
Estland
Finland
Grækenland
Ungarn
Sverige
Italien
Letland
Litauen
Malta
Polen
Portugal
Rumænien
Slovakiet
Slovenien
Spanien
2b. Forskellig periodicitet
Frankrig
Luxembourg
Tyskland
Irland
Nederlandene
Det Forenede Kongerige
Figur 3: Indgivelse i papirform og/eller elektronisk indgivelse af oversigterne
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451287_0012.png
1. Obligatorisk
1a. Før og efter
1b. Pr.
1. januar 2010
1. januar 2010
Elektronisk indgivelse
2. Obligatorisk, men med undtagelser
2a. Før og efter
2b. Pr.
1. januar 2010
1. januar 2010
3. Frivillig
Bulgarien
Portugal
Slovenien
Spanien
Cypern
(1)
Tjekkiet
Danmark
(1)
Ungarn
Italien
Letland
(2)
Malta
Slovakiet
Østrig
Belgien
Frankrig
Tyskland
Grækenland
Irland
Nederlandene
Finland
Luxembourg
Rumænien
Estland
Litauen
Polen
Sverige
Det Forenede
Kongerige
(1) Berigtigelser kan indgives i papirform; (2) Pr. 1. januar 2011.
DA
12
DA