Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012
KOM (2012) 0433
Offentligt
1451372_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 31.7.2012
COM(2012) 433 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG
RÅDET
Strategi for bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren og i dennes virksomheder
{SWD(2012) 236 final}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG
RÅDET
Strategi for bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren og i dennes virksomheder
1. I
NDLEDNING
Byggesektoren spiller en vigtig rolle i den europæiske økonomi. Den frembringer næsten
10 % af BNP og skaber 20 millioner job, først og fremmest i meget små og små
virksomheder. Byggeriet er også en storforbruger af mellemprodukter (råstoffer, kemiske
stoffer, elektrisk og elektronisk udstyr osv.) og tilhørende tjenesteydelser. På grund af
sektorens økonomiske betydning kan byggesektorens resultater påvirke udviklingen i den
generelle økonomi markant.
Kvaliteten i byggearbejder har også en direkte virkning for europæernes livskvalitet. Ikke
mindst bygningers energimæssige ydeevne og ressourceeffektiviteten i produktion, transport
og ved anvendelse af produkter til opførelse af bygninger og infrastruktur har store virkninger
for områderne energi, klimaændringer og miljø.
Konkurrenceevnen i byggevirksomheder er derfor et vigtigt spørgsmål, ikke kun for vækst og
beskæftigelse generelt, men også for at sikre bæredygtighed i sektoren.
Sektoren vil kunne bidrage markant til skabelse af job
1
ved at øge aktiviteterne inden for
nogle yderst lovende områder, såsom renovering af bygninger og infrastruktur med støtte
f.eks. fra den rette politik for at fremme efterspørgselen, men også for at tilskynde til
investeringer. Byggesektoren spiller således en vigtig rolle i gennemførelsen af strategien
Europa 2020 om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Endvidere fremhæves det i
Kommissionens meddelelse om energikøreplanen 2050
2
, at en bedre energieffektivitet i nye
og eksisterende bygninger er af afgørende betydning for omdannelsen af EU's energisystem.
En bæredygtig byggesektor spiller en afgørende rolle for at nå EU's langsigtede mål, en
reduktion af drivhusgasudledningerne på 80–95 %. I henhold til køreplanen for omstilling til
en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050
3
vil bygningers omkostningseffektive
bidrag udgøre en reduktion på 40 til 50 % i 2030 og ca. 90 % i 2050. De nødvendige
investeringer vil bidrage stærkt til den europæiske byggeindustris konkurrenceevne. Sektoren
skal også spille en vigtig rolle i tilpasningen til klimaændringer og modstandsdygtigheden
over for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer ved at fremme langsigtede
katastrofesikrede investeringer.
Byggesektoren står imidlertid over for en række strukturelle problemer, såsom et underskud af
kvalificerede arbejdstagere i mange virksomheder, manglende attraktivitet blandt unge på
grund af arbejdsforholdene, begrænset innovationskapacitet og forekomsten af sort arbejde.
Mere generelt er der i den aktuelle situation tre grundlæggende elementer, som er
kendetegnende for denne sektor.
1
2
3
Det skønnes, at der kan skabes 275 000 nye job i sektoren inden 2020. CEDEFOP: "Skills, Demand and
Supply" 2010, s. 96 -
http://www.cedefop.europa.eu/en/Files/3052_en.pdf.
KOM(2011) 885/2.
KOM(2011) 112.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0003.png
For det første er byggesektoren en af de sektorer, der er hårdest ramt af den finansielle og
økonomiske krise (inden for byggeri og infrastrukturarbejder var der et fald på 16% mellem
januar 2008 og november 2011 i EU-27
4
). For det andet er der en øget konkurrence fra
ikke-europæiske operatører, ikke kun på internationale markeder, men også på det indre
marked, især ved projekter vedrørende infrastruktur. Denne eksterne konkurrence sker ikke
altid på rimelige vilkår; EU-virksomheder står ofte over for langt større omkostninger end
ikke-europæiske virksomheder. For det tredje har energi- og miljøspørgsmål skabt ny
dynamik i virksomhederne og har stimuleret en række initiativer i den offentlige sektor, som
er blevet nøglefaktorer i markedskonkurrencen. Byggevirksomheder har allerede gjort
markante fremskridt, men en gennemførelse af EU's klima-, energi- og miljømål vil kræve
markante ændringer, som sektoren vil have svært ved at klare uden en passende politisk støtte.
I nærværende meddelelse påpeges de vigtigste udfordringer, som sektoren står over for i dag
og frem til 2020 med hensyn til investeringer, humankapital, miljøkrav, regulering og adgang
til markeder, og der er forslag til initiativer, der støtter sektoren med henblik herpå. På kort
sigt lægges der vægt på nødvendigheden af at støtte vækst og beskæftigelse i byggesektoren
som reaktion på krisen. På lang sigt vil de udfordringer, sektoren står over for, kræve en
samlet og koordineret fremgangsmåde på europæisk niveau for at få værdikæden til at fungere
bedre, især gennem frivillige partnerskaber mellem de private og offentlige sektorer og om
nødvendigt en passende lovramme.
2. D
EN AKTUELLE SITUATION SAMT VIGTIGE UDFORDRINGER
De meget forskellige aktiviteter inden for de enkelte brancher i byggesektoren medfører
modsatrettede vilkår med hensyn til socioøkonomiske, organisatoriske, kulturelle og
teknologiske spørgsmål og ved tilpasningen til nye forskrifter og markedsmuligheder.
Der er globale udfordringer, som kan give mulighed for bæredygtig vækst på mellemlang sigt,
forudsat at de rette foranstaltninger gennemføres nu. Dette kunne føre til udvikling af en
række tjenester, der vedrører områder, såsom sundhed og sikkerhed, energieffektivitet, grønt
byggeri, modstandsdygtighed over for katastrofer, indendørsklima, genbrug, genvinding og
regenerering samt tilpasset design. Hvis disse spørgsmål tages op på rette vis, kan disse
udfordringer også åbne op for nye markedsmuligheder.
2.1 De generelle makroøkonomiske vilkår
Den
finansielle krise
har især ramt byggesektoren; der har været et stærkt fald i
efterspørgselen, især på det private boligmarked, men også på andre markeder, f.eks.
markedet for infrastruktur. Udviklingen er meget forskellig i de forskellige medlemsstater. I
nogle medlemsstater var den bristede boligboble en af de udløsende faktorer, og den har
fortsat mindsket aktiviteten voldsomt i sektoren
5
. I andre medlemsstater lider sektoren især
som følge af stramningerne på kreditmarkedet. Begrænsningerne af de offentlige udgifter som
følge af krisen vil øge presset på investeringer i infrastruktur.
Nogle lande har investeret i
vækstpakker
som reaktion på krisen, f.eks. med
startinvesteringer i infrastrukturprojekter, nedsat momssats for nybyggeri og/eller renovering
af bygninger, særligt gunstige renter for huslån osv. Men kun de tiltag, som medtager
foranstaltninger, der sigter på en forbedring af kompetencer og kvalifikationer, innovation og
4
5
Eurostats pressemeddelelse 169/2011 af 17. november 2011.
F.eks. faldt produktionsindekset, afpasset i forhold til antallet af arbejdsdage, med 49 % i Spanien og
med 76 % i Irland i tidsrummet mellem første kvartal 2007 og andet kvartal 2011 — Kilde: Eurostat.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0004.png
en "grøn" økonomi, vil have en varig virkning på sektorens konkurrenceevne. Dette
understreger behovet for en hensigtsmæssig formulering af politikker, der stimulerer vækst og
beskæftigelse på kort sigt, men som også fremmer en omstrukturering af byggesektoren på
lang sigt.
2.2 Resultaterne af værdikæden
Markederne for EU's byggesektor og byggesektoren selv er
meget opsplittet
med mange
mikrovirksomheder, store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til sektorens
resultater og store vanskeligheder med udbredelse af kendskabet til god praksis. En bedre
inddragelse af værdikæden vil markant øge omfanget af spill-over-virkningerne med hensyn
til innovation som følge af et øget samarbejde.
Arbejdet på byggepladserne og i mindre grad fabrikanter af byggevarer vil i stigende grad se
sig konfronteret med
et behov for faglært arbejdskraft.
Det store antal faglærte, som
trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet mellem 2012 og 2020
6
, og som udgør mere end to
tredjedele af jobbene i byggeri, industri og transport, skal ligeledes erstattes. Den kroniske
mangel på faglært arbejdskraft kan dels forklares med, at sektoren ikke er særlig attraktiv for
unge, og dels med det stigende behov for kompetencer, der svarer til de specifikke
kvalifikationer, som uddannelsessystemet (og arbejdsmarkedet) har svært ved at dække.
Overgangen til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi vil også medføre vigtige
strukturelle ændringer i byggesektoren, som vil skulle tilpasse sig og foregribe behovet for
kvalifikationer og kompetencer inden for disse områder. Dette er især tilfældet med hensyn til
uddannelse af arbejdsstyrken med henblik på opførelse af næsten energineutrale bygninger,
uanset om det drejer sig om nye eller renoverede bygninger. Indførelse af støtteteknologier og
anvendelse af en fleksibel praksis for arbejdstilrettelæggelsen vil ligeledes kræve ændringer i
kompetencer og kvalifikationer i byggeriet.
Udgifter til forskning og innovation
er fortsat ret lave sammenlignet med industrien
generelt. Dette kan imidlertid forklares med de intensive arbejdskraftkrav og det, at
byggevirksomhederne først og fremmest er interesseret i at bruge den eksisterende eksterne
teknologiske udvikling i forbindelse med deres aktiviteter. Sektoren vil sandsynligvis
intensivere sin indsats inden for forskning og innovation for at klare problemet med det store
forbrug af materialer (såsom metalliske og ikkemetalliske mineraler, kemiske stoffer og træ)
og produktionen af store mængder affald. Endvidere udvikler industrien flere og flere
materialer, som er lettere at indsamle og genanvende, og systemer eller bygningsløsninger,
der letter nedrivning af bygninger og genanvendelse af materialer. Denne indsats er i
overensstemmelse med det nye grundkrav, der er anført i forordningen om byggevarer
vedrørende bæredygtig anvendelse af naturressourcer, og med råstofinitiativet gennem en
eventuel udvikling af bedste praksis for indsamling og behandling af affald, især ved
genbrug/genanvendelse af værdifulde materialer fra affald og gennem støtte til forskning om
økonomiske incitamenter for genvinding og genbrug. Det er imidlertid nødvendigt, at
EU-initiativer og nationale initiativer i øget omfang gennemfører innovative løsninger og
eksempler på bedste praksis.
6
CEDEFOP "Skills, demand and Supply" 2010, s. 93
http://www.cedefop.europa.eu/en/Files/3052_en.pdf.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0005.png
2.3 Lavemissionsøkonomi
Som bebudet i
ændringen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne
7
vil
indførelse af næsten energineutrale bygninger
8
blive en stor udfordring for byggesektoren.
Markedet har flere år til at tilpasse sig, men det er nødvendigt med støtte til alle
markedsaktører, lige fra offentlige organer (som har brug for en frist på to år forud for
gennemførelsen) til byggefirmaer, arkitekter, bygherrer osv. Det vil også være nødvendigt
med en tilpasning inden for områder, såsom finansieringsstruktur, indkøb, uddannelse og
markedsføring.
Ganske vist er antallet af
"bygninger med lavt energiforbrug"
stigende, men der skal først
sikres en kritisk masse, og fremskridtene i indsatsen for at forbedre energieffektiviteten og
inddrage vedvarende energikilder sker kun i et langsomt tempo. Håndhævelsen af lovrammen
kombineret med en passende skattepolitik bør medvirke til at nå en kritisk masse.
Også i forbindelse med
renoveringer af eksisterende bygninger
er det nødvendigt at gøre
mere for at opnå større energibesparelser. Endvidere er antallet af eksisterende bygninger,
som får en omfattende renovering, relativt beskedne. I "Strategi for konkurrencedygtig,
bæredygtig og sikker energi"
9
, "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig
lavemissionsøkonomi i 2050"
10
og "Energikøreplanen 2050"
11
lægges der derfor vægt på
behovet for flere aktioner inden for området bygninger, især med hensyn til renoveringer.
Denne linje skal fortsat følges.
Transportinfrastrukturen
har en utrolig stor miljøvirkning, et omfattende forbrug af energi
og råstoffer og forårsager affald. Infrastrukturnetværk skal yde et stort bidrag til et mere
bæredygtigt Europa.
2.4 Konkurrencen inden for byggesektoren i EU og på internationale markeder
Konkurrencen på EU's markeder er blevet forbedret gennem anvendelsen af direktiver om
offentlige indkøb, gennemførelsen af servicedirektivet og vedtagelsen af de europæiske
byggestandarder og standarder for byggematerialer ("eurokodekser"). EU-virksomheder, som
er aktive inden for denne konkurrence, konkurrerer imidlertid ikke altid på lige fod, især ikke
i forhold til
ikke-europæiske virksomheder,
som ofte er underkastet mindre strenge sociale
krav og miljøkrav, og som nyder godt af statsstøtte. Medlemsstaterne bør sikre, at
EU-virksomheder og virksomheder uden for EU konkurrerer på lige fod om offentlige
kontrakter uden at sætte det, EU har opnået på det sociale og miljømæssige område, på spil.
Situationen på de
internationale markeder
er endnu vanskeligere. Sektoren står ofte over for
alvorlige vanskeligheder, ikke kun rent teknisk, men også med hensyn til
konkurrencevilkårene i andre lande, f.eks. i Kina, som begrænser muligheden for adgang til
disse markeder. Da de europæiske bygge- og anlægsmarkeder forventes at vokse
langsommere end de nye markeder, vil det være nødvendigt for sektoren at udvikle og
fastholde et stærkere globalt perspektiv. Det er vigtigt for EU's byggevirksomheder, at
tredjelande åbner deres markeder for EU-virksomheder i konkurrencen om kontrakter. EU bør
i højere grad udnytte sin indflydelse til at få lande uden for EU til at forhandle om en
7
8
9
10
11
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige
ydeevne.
Med hensyn til yderligere detaljer om relevante bestemmelser henvises der til direktiv 2010/31/EU,
artikel 2, stk. 2, og artikel 9.
KOM(2010) 639 endelig.
KOM(2011) 112 endelig.
KOM(2011) 885 endelig.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0006.png
yderligere åbning af deres kommercielle markeder og deres markeder for offentlige indkøb,
undersøge eventuel diskriminerende praksis ved indkøb og indlede konsultationer med det
pågældende land for at løse uoverensstemmelser om adgang til markedet.
3. E
UROPÆISK STRATEGI FOR BÆREDYGTIG KONKURRENCE EVNE I BYGGESEKTOREN
For at kunne reagere på de afgørende udfordringer, der er skitseret i ovenstående, er der
fastlagt en europæisk strategi for det kommende tiår. Den skal supplere de strategier, der er
udarbejdet af virksomhederne i byggesektoren, for at forbedre deres konkurrenceevne og
reagere på samfundsmæssige udfordringer.
Denne strategi fokuserer på fem nøglemål: a) fremme af gunstige vilkår for investeringer, b)
forbedring af grundlaget for humankapitalen i byggesektoren, c) bedre ressourceeffektivitet,
miljøresultater og miljøindsats og forretningsmuligheder, d) styrkelse af det indre marked for
byggeri, e) støtte til den globale konkurrenceevne blandt EU's byggevirksomheder. Hvert mål
dækker forskellige afgørende udfordringer, f.eks. er det nødvendigt med gunstige
investeringsvilkår for at stimulere vækst, forskning og innovation og en økonomi med lavt
kulstofforbrug. På samme måde er et solidt grundlag for humankapital af afgørende betydning
for at forbedre resultaterne i værdikæden og for at kunne vedtage innovative løsninger, især
med hensyn til en økonomi med lavt kulstofforbrug. På den ene side foreslås der i strategien
henstillinger, som kunne løse de økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer på kort
og mellemlang sigt, som byggesektoren står over for. På den anden side omfatter strategien en
række henstillinger med langsigtede perspektiver for at sikre en varig virkning for sektorens
konkurrenceevne.
3.1 Fremme af gunstige vilkår for investeringer
Projekter vedrørende renovering af bygninger og transeuropæiske netværk kan sætte gang i
byggesektorens vækst og samtidig medvirke til at nå målene i EU's energi-, transport- og
samhørighedspolitikker. Endvidere vil en bekæmpelse af praksis med forsinkede betalinger
forbedre entreprenørers finansielle levedygtighed, især håndværkere og små byggefirmaer, og
forbedre deres adgang til kredit. På lang sigt bør byggesektoren øge sin innovationskapacitet
for at forbedre branchens produktivitet og merværdi og miljøindsatsen inden for alle brancher
i værdikæden.
3.1.1 Foranstaltninger på kort sigt
Der bør lægges særlig vægt på fremme af
renovering af bygninger og vedligeholdelse af
infrastruktur,
som udgør en vigtig andel af den samlede beskæftigelse og produktion i
byggeriet. Først og fremmest er den nuværende andel af bygningsrenovationer
12
og praksis i
forbindelse med energieffektive forbedringer ikke tilstrækkelige, hvis EU's mål for
energibesparelser i EU 2020 skal nås. En vedtagelse af de foreslåede mål for en årlig
renovering af 3 % af centraladministrationens bygninger
13
(en fordobling af den aktuelle andel
af renoveringer) og 2 % af den samlede byggemasse
14
omkostningseffektivt vil ikke kun
bidrage til en gennemførelse af disse mål, men ligeledes sikre økonomisk vækst og
beskæftigelse på lokalt niveau i hele EU. En godkendelse af disse forbedringer kræver
imidlertid, at en række lovmæssige, økonomiske og finansielle hindringer overvindes.
12
13
14
EU's gennemsnitlige andel af renovering af eksisterende bygninger udgør 1,2 % pr. år.
Europa-Parlamentets og Rådets kompromistekst om et nyt direktiv vedrørende energieffektivitet (endnu
ikke vedtaget).
Køreplan til et ressourceeffektivt Europa [KOM(2011) 571].
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0007.png
Medlemsstaterne bør først og fremmest
gennemføre og håndhæve direktivet om
bygningers energimæssige ydeevne
effektivt
15
. I nogle medlemsstater hindrer et lavt
ambitionsniveau og manglende håndhævelse af energikodekser for bygninger
energieffektivitet i bygninger, og således undlader man at stimulere byggesektoren.
Økonomiske incitamenter
16
og finansielle støtteforanstaltninger
anerkendes som positive af
markedsoperatører og sætter gang i renoveringen af eksisterende bygninger. De nationale
ordninger og virkningen af dem varierer imidlertid meget. Derfor kan en udveksling af
erfaringer være en stor hjælp til forståelse af potentielle virkninger ud fra forskellige
synspunkter og risiciene ved en ufuldstændig gennemførelse og utilsigtede virkninger. Det
bør ligeledes tilstræbes, at disse nationale ordninger på den ene side og EU-fonde og private
fonde og finansielle instrumenter på den anden side supplerer hinanden for bedst muligt at
kunne opnå en multiplikatorvirkning.
EU giver støtte og finansiering gennem forskellige mekanismer, og medlemsstaterne bør i
højere grad udnytte disse.
Struktur- og samhørighedsfondene
(2007-2013) kan anvendes til
investeringer i energieffektivitet og vedvarende energikilder, ikke kun i offentligt byggeri og
erhvervsbyggeri, men også i eksisterende boliger. Herudover giver finansieringstekniske
instrumenter, såsom Jessica, mulighed for at investere i mindre byudviklingsprojekter og
byfornyelsesprojekter, som ikke ville kunne finansieres gennem de normale
markedsmekanismer. Private equityfonde og lånegarantier fra Den Europæiske
Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Den Europæiske
Fond til Energieffektivisering (EEEF) giver sammen med støtte til projektudvikling til
endelige modtagere, såsom Elena, ligeledes mulighed for at mobilisere offentlig støtte.
En ordning, som kunne stimulere investeringer i ressourceeffektiv renovering, er udvikling af
tjenesteydelser vedrørende design-byggeri-drift (design-build-operation) i forbindelse med
små renoveringsprojekter
med
kontraktmæssige garantier for byggeopgave.
Dette
markedssegment er ved at blive interessant, ikke kun for energivirksomheder, men også for
specialiserede små entreprenører, som eventuelt også kunne tilbyde en opfyldelsesgaranti i
forbindelse med en række tjenester inden for byggeri. Offentlige tiltag kunne støtte
udviklingen af sådanne tjenesteydelser, især ved offentlige indkøb og i boligsektoren sammen
med udvikling af forsikringsprodukter, som kunne dække de tekniske risici i forbindelse med
opfyldelsesgarantier. Især offentlige myndigheder bør sikre, at en aktiv energistyring og
intelligent måling indgår i renoveringsarbejder.
Endelig er det vigtigt, at byggevirksomheder har adgang til deres egne finansielle ressourcer
inden for et rimeligt tidsrum. Med det nye direktiv
17
om
forsinket betaling
indføres
strammere bestemmelser, især gennem en harmonisering af offentlige myndigheders
betalingsfrist over for virksomheder, gennem en forhøjelse af den lovbestemte rente for
forsinket betaling og ved at give virksomheder mulighed for at få tilbagebetalt deres
omkostninger ved inddrivelse. I forbindelse med revideringen af EU-direktiverne om
offentlige indkøb har Kommissionen foreslået, at medlemsstaterne skal kunne fastlægge, at
underleverandører kan kræve direkte betaling af den kontraherende myndighed for leveringer,
arbejder og tjenesteydelser, som er ydet over for hovedkontrahenten i forbindelse med
kontraktopfyldelsen.
15
16
17
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne
(omarbejdning), EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13.
Såsom nedsat momssats, særligt gunstige rentevilkår, CO
2
- og energibeskatning, målrettede subsidier
osv.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU om bekæmpelse af forsinket betaling i
handelstransaktioner (omarbejdning), EUT L 48 af 23.2.2011, s. 1.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0008.png
Kommissionen:
•
vil inden udgangen af 2012 fremlægge en analyse over forskellige EU-instrumenter
og nationale finansielle instrumenter, som giver støtte til energieffektivitet i
bygninger, eventuelt også med henstillinger om, hvorledes offentlig støtte kan
udnyttes bedre for at fremme renovering af bygninger
vil i 2013 fremlægge de foreløbige konklusioner af et igangværende pilotprojekt, der
skal undersøge området for udnyttelse af forsikringsordninger, som kunne dække
kontraktopfyldelsesgarantier og tværnationale tjenester, især for små kontrahenter i
byggesektoren
vil i 2012 starte en informationskampagne for virksomheder om bekæmpelse af
forsinket betaling i handelstransaktioner i alle medlemsstater
vil i 2012 i forbindelse med direktivet om forsinket betaling gennemføre et
pilotprojekt vedrørende en hurtig fuldbyrdelse af små og mellemstore virksomheders
udestående fordringer, som driver virksomhed på tværs af grænserne.
•
•
•
Medlemsstaterne opfordres til:
•
at udvikle eller styrke effektive programmer for projekter vedrørende reparation,
vedligeholdelse og renovering med ambitiøse mål for bæredygtighed, herunder en
gennemgang af mulighederne for relevante økonomiske og finansielle instrumenter
(nedsat momssats, målrettede subsidier osv.) og kreditmekanismer til
renovationsprojekter med ambitiøse mål for bæredygtighed
at fremme anvendelsen af finansielle instrumenter og ordninger for støtte til
udvikling af projekter, tilbudt af strukturfondene, EIB, EBRD og EEEF til små
renoveringsprojekter med kontraktopfyldelsesgaranti for byggeopgaver, herunder
forhåndstildeling af midler fra strukturfondene til energieffektive bygninger.
•
3.1.2 Foranstaltninger på mellemlang og lang sigt
I det nye forslag til en EU-samhørighedspolitik for perioden 2014-2020
18
lægges der endnu
større vægt på støtte til investeringer vedrørende EU's klima- og energimål, og der foreslås
næsten en fordobling i forhold til det beløb, der er tildelt bæredygtig energi i den aktuelle
periode. Det foreslås, at en markant andel af midler fra struktur- og samhørighedsfondene
tildeles investeringer, som støtter et skift til en lavemissionsøkonomi, især energieffektivitet
og vedvarende energikilder, herunder også renovering af bygninger, og sandsynligvis vil
finansielle instrumenter spille en vigtigere rolle fremover med målrettede investeringer i
energieffektivitet og vedvarende energikilder ved byinfrastruktur og i byggesektoren.
Udviklingen af et "hovednet", som foreslået af Europa-Kommissionen, der skal sikre effektive
multimodale transportforbindelser mellem EU's hovedstæder og andre vigtige byer, havne,
lufthavne og øvrige vigtige økonomiske centre, er af stor betydning for økonomien.
Europa-Kommissionen fremlagde en ny pakke foranstaltninger den 19. oktober 2011,
udarbejdet med henblik på at skabe en gunstig ramme for udvikling af
transeuropæiske
transportnet (TEN-T).
Denne pakke omfatter også de reviderede retningslinjer for de
18
KOM(2011) 615 endelig.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0009.png
transeuropæiske transportnet, Connecting Europe-faciliteten med et samlet budget på 50 mia.
EUR og et forslag til en hurtig virkeliggørelse af obligationer fra Den Europæiske
Investeringsbank til projekter.
Målet er at få et samlet net på plads senest 31. december 2050, hvor hovednettet skal være
gennemført som et prioriteret område senest den 31. december 2030. Hovednetkorridorerne,
som foreslået af Europa-Kommissionen den 19. oktober 2011, og deres platforme vil forbinde
de involverede medlemsstater og de relevante aktører, f.eks. infrastrukturledere og brugere,
for at sikre koordinering, samarbejde og åbenhed. Ud over disse forslag vil det være
nødvendigt med et mindstemål af tilpasning af de nationale administrative procedurer for at
sikre en smidig gennemførelse af de tværnationale dele af netværkene.
Forsknings- og innovations-aktiviteter
bør kombinere teknologirelaterede aktiviteter
19
med
socioøkonomisk forskning af markedsbaserede og efterspørgselsrelaterede instrumenter
(uddannelse, offentlige indkøb, standardisering, forsikring, osv.) for at fremme overgangen fra
forskning til udnyttelse af innovative løsninger. Dette vil kræve et mere bredt partnerskab
med forskellige interesser inden for de initiativer, som vil blive finansieret af forskellige
EU-finansieringsinstrumenter for at opnå et mere omfattende markedsperspektiv og for at
skabe en kritisk masse. I den forbindelse kunne eksisterende initiativer, såsom det offentligt-
private partnerskab "energieffektive bygninger", kulturel arv, intelligente byer og samfund
samt
reFINE
(forskning i fremtidige infrastrukturnetværk i Europa) udgøre et relevant
grundlag for udvikling af sådanne partnerskaber. EU's samhørighedspolitik kan give støtte til
forskning og innovation inden for disse områder i forbindelse med nationale programmer og
vil ligeledes fortsat lægge stor vægt på en styrkelse af små og mellemstore virksomheders
konkurrenceevne, herunder deres anvendelse af IKT. Udvikling af innovationsstrategier for
intelligent specialisering, som foreslået af Kommissionen som forudsætning for anvendelsen
af strukturfondene i den næste programmeringsperiode 2014-2020, vil bidrage specielt til at
give mere målrettet strukturfondsstøtte og en strategisk fremgangsmåde til styrkelse af
potentialet for intelligent vækst i alle regioner
20
.
Kommissionen:
•
har i forbindelse med samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020 foreslået, at en
markant andel af struktur- og samhørighedsfondsmidlerne effektivt tildeles
investeringer, der støtter et skift til en lavemissionsøkonomi, først og fremmest
energieffektivitet og vedvarende energikilder, men også renovering af bygninger, og
Kommissionen vil fortsat tilskynde til anvendelse af revolverende fonde inden for
dette område for at sikre en større multiplikatoreffekt
vil udvikle et grundsæt af krav til byggeri, der skal opfyldes i de tværnationale dele
af TEN-projekter for at sikre et minimum af tilpasning til et teknisk niveau i de
forskellige nationale procedurer for tildeling af tilladelse
vil i foråret 2013 afholde en konference om innovation i byggesektoren for at udpege
de teknologiske huller i hele værdikæden og fastlægge en handlingsplan til løsning af
disse problemer.
•
•
Medlemsstaterne opfordres til:
19
20
Disse bør dække en bred vifte af områder, såsom nye materialer, anvendelse af IKT,
genvinding/genbrug ved byggeri og byggeaffald samt affald fra nedrivning, komfort i bygninger osv.
http://ipts.jrc.ec.europa.eu/activities/research-and-innovation/s3platform.cfm.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0010.png
•
sammen med andre medlemsstater og den private sektor at udvikle fælles
koordinerede initiativer, der kombinerer forskning, teknologisk udvikling, innovative
offentlige indkøb, certificering, forsikring, interregionale clustere, osv. for at fremme
inddragelse af ny viden og teknologi på markedet på EU-niveau og regionalt niveau.
EU vil støtte disse initiativer med Horisont 2020 og programmet for
konkurrenceevne i virksomheder og SMV'er (COSME) 2014-2020, ikke kun med
direkte støtte, men også med finansielle instrumenter for at forbedre små og
mellemstore virksomheders adgang til finansiering i form af egenkapital eller lån.
Nationale og regionale myndigheder vil blive opfordret til at sikre en effektiv og
supplerende anvendelse af de forskellige EU-støttekilder, herunder midler fra
samhørighedspolitikken, forudsat at de tilhørende operationelle programmer giver
mulighed for sådanne foranstaltninger.
3.2. Forbedring af grundlaget for humankapital i byggesektoren
I øjeblikket er der en markant mangel på kvalificerede arbejdstagere i byggeindustrien og i
mindre udstrækning i byggevareindustrien. Endvidere er der meget store forskelle i
uddannelsessystemerne i Europa med hensyn til omfanget af centralisering eller
decentralisering, undervisningsstrukturen, arbejdsmarkedsparternes rolle, de finansielle
strukturer og læseplanernes indhold.
Det er nødvendigt med en bedre foregribelse af de fremtidige kompetence- og
kvalifikationsbehov, at tiltrække et tilstrækkeligt stort antal studerende til relevante
byggeerhverv og at sørge for et bedre arbejdsmiljø og karrierestyring, større mobilitet for
bygningsarbejdere og et mere omfattende udbud af tværnationale tjenester. Her skal der tages
hensyn til virkningerne af EU-arbejdsstyrkens aldring og til den specifikke situation for
sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i sektoren.
3.2.1 Foranstaltninger på kort sigt
Initiativet vedrørende opkvalificering af kvalifikationer (BUILD UP Skills), som er
gennemført under programmet Intelligent Energi – Europa, har som mål at tilpasse
erhvervsuddannelsessystemerne til de kompetencer og kvalifikationer, der er nødvendige i
forbindelse med energieffektivitet og vedvarende energikilder. Initiativet vedrørende
opkvalificering af kvalifikationer vil give mulighed for at fastlægge nationale køreplaner for
kvalifikationer frem til 2020 og støtte etableringen i stor målestok af uddannelses- og
certificeringsordninger samt udkast til kvalifikationer for at forbedre eksisterende strukturer,
hvor det er relevant, med hjælp fra støtteinstrumenter, såsom Den Europæiske Socialfond og
programmet Livslang læring og det foreslåede efterfølgende program "Erasmus for alle".
Dette vil øge antallet af kvalificerede arbejdstagere på byggepladser på markedet og styrke
bygningsejeres tillid, så de investerer i energiforbedringer.
Dette initiativ kunne også fungere som grundlag for fastlæggelse af læseplaner,
uddannelsesprogrammer eller kvalifikationsbehov på andre områder i forbindelse med
byggeri og bæredygtig udvikling (f.eks. ved industrialisering af processen ved bygge- og
anlægsarbejder, anvendelse af innovative eller ukonventionelle byggematerialer og
byggeteknik, anvendelse af ikt i styringssystemer i bygninger osv.).
Kommissionen:
•
vil gennemføre en evaluering af initiativet vedrørende opkvalificering af
kvalifikationer og især evaluere, om det er værd at udvide området for det første
initiativ til også at omfatte andre kategorier fagfolk i byggeriet eller til andre
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0011.png
kvalifikationsbehov i forbindelse med processen ved bygge- og anlægsarbejder og
ved bæredygtig udvikling.
Medlemsstaterne, organisationer i byggeriet og uddannelsesinstitutioner opfordres til:
•
at forhandle om kollektive aftaler for at støtte udvikling af kvalifikationer i
forbindelse med initiativet vedrørende opkvalificering af kvalifikationer eller andre
lignende ordninger.
3.2.2 Foranstaltninger på mellemlang og lang sigt
Byggesektoren bør blive bedre i stand til at udpege og foregribe kvalifikationsbehov i et
strategisk perspektiv og at skræddersy uddannelses- og kvalifikationsprogrammer i
overensstemmelse hermed. Der findes platforme i nogle lande, der udpeger fremtidige
beskæftigelses- og kvalifikationsbehov med indirekte virkninger for byggesektoren. Et
initiativ på europæisk niveau med støtte fra den sociale dialog kunne forbedre udvekslingen af
oplysninger om disse behov, herunder om sektoren er klar til at vedtage en ressourceeffektiv
praksis og opførelse af bæredygtige bygninger, og om uddannelsessystemerne er i stand til at
opfylde disse behov.
I denne forbindelse vil Europa-Kommissionen støtte en gennemførlighedsundersøgelse udført
af de europæiske arbejdsmarkedsparter om oprettelse af et europæisk sektorråd for
kvalifikationer. Europæiske sektorråd for kvalifikationer er netværk af nationale
observatorier, som analyserer arbejdsmarkedet og kvalifikationsbehovet på et sektorniveau,
og som styret af sektorrepræsentanter og arbejdsmarkedets parter og med inddragelse af
repræsentanter for uddannelsesudbydere udveksler oplysninger og eksempler på god praksis
for at kunne udarbejde henstillinger om udvikling af kvalifikationer og job.
Kommissionen vil også i 2012 afprøve gennemførligheden af sektoralliancer for
kvalifikationer i forbindelse med bæredygtigt byggeri mellem udbydere af erhvervsfaglige
uddannelser, virksomheder og andre interesserede parter med henblik på tilbud om
hensigtsmæssige, ajourførte og nye læseplaner og kurser samt innovative måder til formidling
af erhvervsfaglige uddannelser.
Støtte til og anvendelse af instrumenter, der er udviklet i sammenhæng med EU-politikken for
livslang uddannelse, skal tilskynde til mobilitet blandt faglærte arbejdstagere. Med direktivet
om udstationering af arbejdstagere er der etableret en kerne af klart definerede arbejds- og
ansættelsesvilkår, der skal tjene som minimumsbeskyttelse af arbejdstagere, og som
tjenesteyderen i værtslandet skal overholde. Direktivet giver således et passende
sikkerhedsniveau for udstationerede arbejdstagere. For at undgå enhver form for misbrug og
omgåelse af bestemmelser og for at undgå "social dumping", hvor serviceydere, der ikke er
fra værtsmedlemsstaten, kan underbyde lokale serviceudbydere, fordi deres arbejdsstandarder
er lavere, skal håndhævelsen af direktivet om udstationering af arbejdstagere forbedres, især
gennem bedre information om de arbejdsvilkår, der skal anvendes, et mere effektivt
administrativt samarbejde og informationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder, en mere
effektiv kontrol og indførelse af solidarisk hæftelse for udstationerede arbejdstageres
lønninger.
Endelig står sektoren over for en dobbelt udfordring som følge af de demografiske ændringer.
På den ene side bør byggefirmaer i EU søge efter strategier, der modvirker det faldende antal
unge EU-arbejdstagere, som starter i sektoren, og det betragtelige antal arbejdstagere, der går
på pension de kommende år; på den anden side bør arbejdsforholdene forbedres for at sikre en
højere levealder. Denne dobbelte udfordring kræver et mere attraktivt arbejdsmiljø og mere
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0012.png
opmærksomhed omkring sikkerheds- og sundhedsspørgsmål fremover for at undgå en tidlig
tilbagetrækning som følge af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme.
Kommissionen:
•
vil i forbindelse med EU's sociale dialog fremme initiativer, der sigter på en
tilpasning af erhvervsuddannelsen til de fremtidige kvalifikations- og
kompetencebehov i byggesektoren, herunder også sådanne vedrørende
ressourceeffektivitet; endvidere skal der fastlægges grundkrav vedrørende
kompetencer inden for specifikke brancher, og en gensidig anerkendelse af
kvalifikationer skal gøre lettere
vil støtte de europæiske arbejdsmarkedsparter inden for byggeindustrien, så der kan
etableres et europæisk sektorråd i byggesektoren for kvalifikationer
vil tilskynde parterne til at udvikle initiativer inden for områder, såsom energi- og
ressourceeffektivitet i bygninger, sikkerhed og sundhed, kvalitetsstandarder og
uddannelse, herunder lærlingeuddannelser for unge. Disse initiativer kan tage form af
informationskampagner og uddannelse og afhængigt af den nationale sammenhæng
omfatte en fælles styring af fonde.
vil gennem programmet Livslang læring afprøve, om det kan lade sig gøre at etablere
alliancer vedrørende specifikke kvalifikationer i forbindelse med bæredygtigt
byggeri, dvs. partnerskaber mellem udbydere af erhvervsfaglige uddannelser,
virksomheder og andre interesserede parter med henblik på tilbud om
hensigtsmæssige læseplaner eller erhvervsfaglige kvalifikationer samt innovative
måder til formidling af erhvervsfaglige uddannelser.
•
•
•
Medlemsstaterne, arbejdsmarkedsparterne i byggeindustrien og uddannelsesinstitutioner
opfordres til:
•
•
hurtigt at vedtage det nye forslag til direktiv
21
om håndhævelse af direktiv 96/71/EF
om udstationering af arbejdstagere i forbindelse med udbud af tjenesteydelser
at etablere partnerskaber for at støtte hensigtsmæssige erhvervsfaglige ordninger på
nationalt og regionalt niveau, som svarer til de aktuelle og kommende behov i
byggesektoren, især for at styrke ledelseskapacitet og anvendelse af ikt
at lancere og støtte kampagner for at gøre byggesektoren mere attraktiv for
mennesker med anlæg.
•
3.3 Bedre ressourceeffektivitet, miljøindsats og forretningsmuligheder
Køreplanen til et ressourceeffektivt Europa
22
beskriver byggeriets store betydning for
naturressourcer, energi, miljø og klimaændring. Markante forbedringer ved aktiviteter i
byggeriet og byggearbejder i hele deres livscyklus rummer en mulighed for at bidrage til en
konkurrencedygtig byggesektor og udvikle en ressource- og energieffektiv byggemasse, hvor
alle nye bygninger næsten er nulenergi-huse og materialer er ressourceeffektive.
21
22
COM(2012) 131 final.
KOM(2011) 571 endelig.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0013.png
Forbedringer ved aktiviteter i byggeriet og byggearbejder åbner for muligheden for nye
forretningsmuligheder, også for små og mellemstore virksomheder, da den krævede indsats
kan afhænge af lokale forhold og forudsætter individuelle løsninger. Som nævnt i køreplanen
til et ressourceeffektivt Europa vil Kommissionen i 2013 fremlægge en meddelelse om
bæredygtige bygninger, hvor man yderligere vil fastlægge og udvikle aktioner til støtte af en
ressourceeffektiv sektor.
For at give mulighed for en bedre forståelse og mere udbredt anvendelse af tanken om
bæredygtigt byggeri vil det være nødvendigt at udvikle harmoniserede indikatorer, kodekser
og metoder til evaluering af miljøindsatsen ved byggevarer, byggeprocessen og
byggearbejder. Disse bør sikre en sammenhængende og gensidigt anerkendt fortolkning af
ydelserne og fastholde et indre marked, der fungerer tilfredsstillende for byggevarer og
-ydelser.
Kommissionen vil foreslå fremgangsmåder til en gensidig anerkendelse eller harmonisering af
de forskellige eksisterende evalueringsmetoder, også for at gøre disse mere operationelle og
billige for byggevirksomheder, forsikringsbranchen og investorer. Dette initiativ vil bygge på
eksisterende platforme, såsom den europæiske standardiseringsorganisations (CEN) netværk
for byggeriet, vejledninger, såsom vejledningen fra FFC (Det Fælles Forskningscenter) om
livscyklustænkning og –vurdering, samt europæiske forskningsprojekter, såsom
SuperBuildings og Open House.
Dette arbejde vil endvidere bidrage til udvikling af en mere systematisk fremgangsmåde til
vurdering af bæredygtighedselementerne i projekter, der skal finansieres gennem offentlige
støtteordninger, herunder EU-dækkende modeller for costbenefitanalyse. Pilotprojekter
udarbejdet i forbindelse med grønne offentlige indkøb og regionalpolitikker kunne give
planlægningsmyndigheder og kontrahenter de rette redskaber, især til renovering af
eksisterende bygninger og til en opgradering af transportinfrastruktur.
Interesserede parter i byggeindustrien har under den offentlige høring oplyst, at nogle
byggeprojekter kan blive vanskeliggjort af den nationale godkendelsesproces, f.eks.
forsinkelser på grund af modstand fra offentligheden, eksproprieringsspørgsmål og krav om
en række forskellige tilladelser, herunder miljøgodkendelser. Sådanne spørgsmål blev udpeget
i forbindelse med den igangværende revision af direktivet om vurdering af miljøvirkninger
23
,
som blandt andet sigter på at forenkle og strømline eksisterende procedurer, og vil derfor have
en positiv virkning i denne forbindelse, da vurderingen af indvirkningen på miljøet udgør en
del af godkendelsesprocessen. De fleste hindringer skyldes forskellige bestemmelser i
national lovgivning og i de administrative procedurer for godkendelsesprocessen. Dette kan
vanskeliggøre etableringen af ensartede konkurrencebetingelser og udbredelse af
miljøteknologier. Det anerkendes ganske vist, at denne lovgivning ofte omfatter områder, der
udelukkende hører under medlemsstaternes kompetenceområde (f.eks. spørgsmålet om
ejendomsret), men Kommissionen vil tilskynde til udveksling af oplysninger og fremme af
eksempler på bedste praksis, f.eks. gennem en frivillig vedtagelse af adfærdskodekser, der
dækker spørgsmål, såsom varigheden og de forskellige skridt i processen omkring tilladelsen
eller etablering af en voldgiftsproces mellem forskellige forvaltninger.
Endelig udgør målet om genbrug, genanvendelse og/eller nyttiggørelse af 70 % af bygge- og
nedrivningsaffald inden 2020, jf. rammedirektivet om affald, en værdifuld
forretningsmulighed for værdikæden i byggeriet. Bedre og mere klare definitioner af affald,
harmoniserede registreringsvilkår for transport af affald og harmoniserede bestemmelser om
23
Direktiv 85/337/EØF med ændringer om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0014.png
byggevarers egenskaber med hensyn til materialeudnyttelse, holdbarhed og miljøvenlighed
kunne være en fordel for industrien.
Kommissionen:
•
vil fremlægge initiativer til en bedre gensidig anerkendelse af miljøindsatsen og
metoder til vurdering af risici, især i forbindelse med standardiseringsaktiviteter i EU
og forsikringsordninger
vil støtte udarbejdelse af en EU-dækkende model for en livscyklusbaseret
costbenefitanalyse i forbindelse med grønne offentlige indkøb og for principper om
bæredygtig udvikling i regionalpolitik
vil vurdere hindringer, der skyldes national lovgivning om godkendelsesprocedurer
for store byggeprojekter med henblik på at fastslå god praksis for en strømlining af
procedurerne (f.eks. adfærdskodekser ved godkendelsesprocedurer, voldgiftsproces
mellem forvaltninger)
vil udvikle harmoniserede bestemmelser om ydeevnedeklaration for byggevarens
egenskaber i forbindelse med bæredygtig anvendelse af naturressourcer i
sammenhæng med forordningen om byggevarer.
•
•
•
Medlemsstaterne opfordres til:
•
at evaluere indsatsen blandt en række delsektorer i byggeriet med hensyn til
konkurrenceevne og bæredygtig udvikling på nationalt og regionalt niveau.
3.4 Styrkelse af det indre marked for byggeri
Byggesektoren er stærkt reguleret på mange niveauer (f.eks. byggevarer, bygningsarbejder,
erhvervskvalifikationer, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, miljøvirkninger), og mange
aspekter falder ind under medlemsstaternes kompetenceområde. For at sikre, at det indre
marked for byggevarer og -tjenester fungerer bedre, er det vigtigt, at lovrammen er så klar og
forudsigelig som mulig, og at de administrative omkostninger står i rimeligt forhold til de
mål, der tilstræbes.
Det vil kræve en mere systematisk analyse af de forskellige reguleringsmåder og
administrative bestemmelser, som gælder for gennemførelse af EU-lovgivningen for
byggesektoren. I denne analyse vises, hvorledes forskellige EU-retsakter griber ind på
europæisk og nationalt niveau, og om det er nødvendigt med større klarhed eller yderligere
foranstaltninger for at mindske den administrative byrde for byggeentreprenører og sikre, at
det indre marked for byggesektoren fungerer bedre. Med hensyn til tværnationale tjenester har
en effektivitetskontrol, der blev gennemført 2011-2012, evalueret interaktionsvirkningerne af
forskellige EU-retsakter, der berører byggefirmaer, og har således kunnet fastslå, at dele af
EU-lovgivningen anvendes mindre hensigtsmæssigt, og at der er brug for større klarhed og
gennemførelse af nye foranstaltninger. Det vil medføre henstillinger om fremskyndelse af
processen med en tilpasning af de forskellige nationale og regionale reguleringstiltag.
Eurokodekser kunne fremme denne konvergensproces. De består af en række byggenormer og
de mest aktuelle praksiskodekser, der gælder for alle de vigtigste byggevarer, alle vigtige
byggeteknikområder og en lang række typer af bygningsstrukturer og produkter. Det er et
fleksibelt redskab, eftersom hvert land har mulighed for at tilpasse eurokodekserne til deres
særlige forhold og risikovurderingen vedrørende klima, jordskælvsrisiko, traditioner osv.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0015.png
Kommissionen tilskynder stærkt EU's medlemsstater til at overtage eurokodekser som deres
nationale byggestandarder
24
for at sikre, at bygninger er katastrofesikrede.
Kommunikations- og formidlingsaktiviteter, såsom webportalen i BUILD UP
25
, kunne
ligeledes støtte gennemførelse af lovgivning og inddragelse af nye markedsløsninger.
Kommissionen:
•
vil gennemføre en kvalitetskontrol af EU-lovgivningen for at finde unødvendige
administrative byrder, overlapninger, huller, uoverensstemmelser og forældede
foranstaltninger
vil målrettet gøre byggeriet til et prioriteret område i opfølgningen af meddelelsen
om gennemførelsen af servicedirektivet "Partnerskab for ny vækst i
servicesektoren"
26
vil fremlægge en rapport om gennemførelsen af eurokodekser i medlemsstaterne som
svar på Kommissionens henstilling 2003/887/EF; på grundlag af resultaterne i denne
rapport vil Kommissionen herefter foreslå aktioner til styrkelse af eller om
nødvendigt håndhævelse af anvendelse af eurokodekser ved offentlige indkøb og
andre instrumenter, såsom naationale risikovurderinger og forvaltningsplaner.
•
•
Medlemsstaterne opfordres til:
•
at udvikle effektive redskaber til markedsovervågning i forbindelse med
gennemførelsen af EU-lovgivning som led i anvendelsen af forordning
(EF) nr. 765/2008.
3.5 Styrkelse af EU's byggevirksomheders globale konkurrencestilling
Siden 2006 har EU i forbindelse med sine internationale handelsforhandlinger i stigende grad
forsøgt at få andre handelspartnere til at indgå omfattende forpligtelser vedrørende
markedsadgang for tjenesteydelser og ved offentlige indkøb, især inden for området offentlige
bygge- og anlægsarbejder. Et af de seneste resultater er en åbning af koreanske
koncessionskontrakter for EU-leverandører i frihandelsaftalen mellem EU og Korea.
Specifikke interkontinentale fora med Afrika og Latinamerika om bæredygtigt byggeri kunne
fremskynde en ændring ved offentlige indkøb på disse markeder til præstationskriterier,
bæredygtighed og omkostningseffektivitet.
Partnerskabet mellem EU og Afrika vedrørende transportinfrastruktur
27
giver mulighed for
forbedring af de transkontinentale forbindelser og medvirker til et mere pålideligt og sikkert
transportsystem.
Hvad angår finansieringen af infrastruktur, kunne en række finansielle instrumenter og
samarbejdsfonde fra EU endvidere støtte gennemførelsen af relevante foranstaltninger.
EU-initiativet "Små virksomheder i en stor verden" vil tilbyde små specialiserede
kontrahenter relevante oplysninger, rådgivning og støtte i deres forsøg på at få adgang til
internationale markeder og på at finde potentielle forretningspartnere. Den Europæiske
24
25
26
27
Kommissionens henstilling 2003/887/EF af 11. december 2003.
www.buildup.eu.
COM(2012) 261 final.
KOM(2009) 301 endelig.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0016.png
Regionale Udviklingsfond (EFRU) støtter også udvikling af nye forretningsmodeller for små
og mellemstore virksomheder, især ved internationalisering.
Der er stor interesse for anvendelsen af EN-eurokodekserne uden for EU i lande, som ønsker
at erstatte eller ajourføre deres nationale standarder, baseret på teknisk avancerede kodekser,
eller som er interesserede i at handle med EU og EFTA-medlemsstaterne. I dialogen om
lovgivning mellem EU og Rusland er der sket markante fremskridt i den forbindelse.
Kommissionen:
•
har foreslået et lovinitiativ
28
, der skal sikre en åbning af tredjelandes markeder for
offentlige indkøb og lige vilkår mellem EU-virksomheder og deres udenlandske
konkurrenter
vil i handelsforhandlinger fortsat kræve forpligtelser fra partnerlande om sikring af
omfattende markedsadgang, både med hensyn til adgang til de kommercielle
markeder og markederne for offentlige indkøb
vil tage kontakt til Den Europæiske Investeringsbank for at styrke området for
anvendelse af EU's finansielle instrumenter til støtte af tværkontinentale forbindelser
vil give finansiel støtte til teknisk hjælp for at hjælpe små specialiserede
kontrahenters internationalisering
vil udvikle et samarbejde med tredjelande, især Afrika og Latinamerika, men også i
forbindelse med dialogen på det retslige område mellem EU og Rusland, EU's
naboskabspolitik og Euro-Middelhavspartnerskabet om bæredygtigt byggeri ved
offentlige indkøb, bl.a. ved at tilskynde disse partnere til at anvende eurokodekser
som et redskab til gennemførelse af deres bestemmelser vedrørende byggeri.
•
•
•
•
Medlemsstaterne opfordres til:
•
at agere hurtigt for at vedtage det nye forslag til forordning
29
om adgangen for
tredjelandes varer og tjenesteydelser til Unionens indre marked for offentlige indkøb
og procedurer for støtte til forhandlingerne om adgang for Unionens varer og
tjenesteydelser til tredjelandes markeder for offentlige indkøb.
4. S
TYRING OG GENNEMFØRELSE AF STRATEGIEN
En handlingsplan med nærmere oplysninger vedrørende hver enkelt henstillings forventede
resultater, kompetencefordelingen mellem Europa-Kommissionen, medlemsstaterne og
brancheorganisationerne samt tidsplanen for gennemførelsen er vedlagt nærværende
meddelelse.
Gennemførelsen af strategien kræver en strømlining og koordinering af de mange
igangværende initiativer på EU-niveau, nationalt niveau og sektorniveau for at skabe mere
synergi og maksimere deres virkning på kort, mellemlang og lang sigt. Strategien bør bygge
på en styringsstruktur, der kombinerer koordinering og kontrol både ud fra et tematisk og
strategisk perspektiv, herunder:
28
29
COM(2012) 124 final.
Ibid.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Et strategisk trepartsforum på højt niveau (Kommissionen, medlemsstaterne,
repræsentanter for sektoren), som ville kommentere EU-initiativer, der påvirker
byggeriet og gennemførelsen af strategien, og opfølgende vil der blive udarbejdet
henstillinger vedrørende alle nødvendige tilpasninger af strategien eller lancering af
nye nødvendige initiativer
oprettelse af tematiske grupper, sammensat af medlemsstater og repræsentanter for
sektoren med vægt på specifikke prioriterede områder i strategien, som skal tage
kontakt til eksisterende europæiske netværk og projekter. Disse grupper vil blive
overvåget af Kommissionens tjenestegrene der er ansvarlige for de specifikke emner,
som hver gruppe tager op.
•
Denne struktur vil give mulighed både for en strategisk vejledning fra EU's side og et bottom-
up-initiativ fra medlemsstaterne sammen med delsektorer i byggeriet. Samarbejdet skal
styrkes mellem delsektorerne og langs værdikæden for at tage globale udfordringer op.
5. K
ONKLUSIONER
På grund af den betydning, byggesektoren har for EU's BNP og beskæftigelse, og på grund af
sektorens rolle i indsatsen for at nå nogle af de kritiske klima-, miljø- og energirelaterede mål
er sektorens konkurrenceevne et fast politisk prioriteret område.
Især i tider med finansiel og økonomisk krise bør EU-politikkerne inden for områderne
klimaændring, energieffektivitet og vedvarende energi, især i forbindelse med en politik for et
bæredygtigt krav om renovering af bygninger, ses som en mulighed for at sætte gang i
byggesektorens omsætning og beskæftigelse.
I nærværende meddelelse udpeges der områder med vækstpotentiale for virksomheder i
byggesektoren, ofte inden for rammerne af eksisterende politiske strategier og instrumenter.
En fuldstændig gennemførelse af disse EU-strategier bør f.eks. tilskynde til langsigtede
investeringer i transeuropæiske netværk, forskning og innovation og et styrket grundlag af
human kapital for på denne måde at styrke byggesektorens konkurrenceevne, både på EU's
indre marked og på internationale markeder. Samtidig hermed bør der etableres en klar og
sammenhængende lovramme og harmoniserede resultatevaluerende metoder vedrørende
bæredygtighed for at sikre, at det indre marked for byggevarer og -tjenester fungerer
ordentligt.
Den foreslåede strategis succes afhænger af engagementet hos medlemsstaterne og de
interesserede parter på forskellige niveauer i byggeriet:
•
•
•
det strategiske trepartsforum på højt niveau bør have et klart mandat til
gennemførelse af en kritisk evaluering af byggesektorens resultater
medlemsstaterne og de interesserede parter i byggeriet bør sikre sammenhæng med
nationale og sektorrelaterede dagsordener vedrørende byggeri
medlemsstaterne og interesserede parter i byggeriet bør gøre det lettere at overføre
erfaringer og eksempler på god praksis fra de tematiske grupper, for at
byggevirksomhederne kan sikre en operationel gennemførelse heraf
alle politiktiltag bør overvåges og evalueres i forhold til en række indikatorer.
•
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0018.png
BILAG - HANDLINGSPLAN
Aktioner på kort sigt (2012-2014) – der henvises til afsnit 3.1.1 og 3.2.1 i meddelelsen
Aktioner
Analyse
af
forskellige
EU-instrumenter
og
nationale
finansieringsinstrumenter til støtte af energieffektivitet i bygninger
Resultater
Europa-Kommis-
sionens rapport og
henstillinger
vedrørende
finansiel støtte til
energieffektivitet i
bygninger
Arbejdsdokument
fra Kommissionens
tjenestegrene om
medlemsstaternes
gennemførelse af
energieffektivitets
foranstaltninger
(herunder
økonomiske
instrumenter og
kreditmekanismer i
byggesektoren) på
grundlag af
nationale
Politisk
kontekst
Direktiv
2010/31/EU
om bygningers
energimæssige
ydeevne/hand-
lingsplan for
energieffek-
tivitet 2011
Direktiv
2006/32/EF om
energieffektivi-
tet i
slutanvendelser
ne og om
energitjenester/
direktiv
2010/31/EU
om bygningers
energimæssige
ydeevne
Hoved-
ansvarlig
Europa-
Kommis-
sionen
Tids-
horisont
Igang-
værende,
slutter i
2013
Økonomiske
instrumenter
og
kreditmekanismer
til
renoveringsprojekter, som står i et rimeligt forhold til de mål for
bæredygtighed, der skal nås
Europa-
Kommis-
sionen
2012-
2013
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0019.png
handlingsplaner
vedrørende
energieffektivitet
Pilotprojekt vedrørende forsikring og opfyldelsesgaranti
Foreløbige
henstillinger
vedrørende
forsikringsordnin-
ger til dækning af
opfyldelsesgaran-
tier fra små byg-
geentreprenører
Øget kendskab til
kontrahenters
rettigheder
vedrørende
betalingsvilkår
Øget kendskab til
kontrahenters
rettigheder
vedrørende
betalingsvilkår
Nyt
pilotprojekt
med støtte fra
Europa-
Parlamentet
(startede i
2012)
Direktiv
2011/7/EU
Europa-
Kommis-
sionen
2013
Informationskampagne om det nye direktiv vedrørende forsinket
betaling
Europa-
Kommis-
sionen
2012
Pilotprojekt vedrørende hurtig og effektiv fuldbyrdelse af udestående
fordringer af små og mellemstore virksomheder, som driver
virksomhed på tværs af grænserne
Direktiv
2011/7/EU
Europa-
Kommis-
sionen
2012-2013
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0020.png
Evaluering af initiativet BUILD UP Skills med henblik på at udvide
initiativet til at omfatte andre kategorier af bygningshåndværkere og
andre kvalifikationsbehov
Finansielle styringsinstrumenter og støtte til projektudvikling til
mindre solide renoveringsprojekter med kontraktopfyldelsesgarantier
Evalueringsrapport
Intelligent EU-
program for
energi
Strukturfon-
dene
Europa-
Kommis-
sionen
Medlems-
staterne
2013-2014
Rapport fra med-
lemsstaterne om
gennemførelsen af
de finansielle
instrumenter og
mekanismer
Køreplaner for
opkvalificering af
kvalifikationer,
gennemført gennem
finansiering fra
ESF
2012-2014
Inddragelse af køreplaner for opkvalificering af kvalifikationer (Build-
up skills) under de prioriterede områder i forbindelse med Den
Europæiske Socialfonds finansiering 2014-2020
Energipolitik-
ken
Regional-
politikken
Beskæftigel-
sespolitikken
Europa-
Kommis-
sionen
2012-2013
Medlems-
staterne
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0021.png
Aktioner på mellemlang og lang sigt (2014-2020)
1. Fremme af gunstige investeringsvilkår – der henvises til afsnit 3.1.2 i meddelelsen
Aktioner
Et minimum af tilpasning på et teknisk niveau i de forskellige
nationale procedurer for tildeling af tilladelse i de tværnationale dele af
TEN-projekter
Udpegning af teknologiske huller i byggeriets værdikæde og
udarbejdelse af en handlingsplan til løsning af disse problemer
Resultater
En fælles teknisk
EU-specifikation,
Politisk
kontekst
Transeuro-
pæiske
transportnet-
værk
Innovationspoli
tik
Hoved-
ansvarlig
Europa-
Kommis-
sionen
Europa-
Kommis-
sionen
Tids-
horisont
2014-2016
Konference og
henstillinger
vedrørende
prioriterede
områder for
innovation i
byggeriet
Projekter
2013
Fælles koordinerede initiativer mellem medlemsstaterne og private
aktører, der kombinerer forskning-innovation-offentlige indkøb,
certificering, forsikring, interregionale clustere osv. For at sætte fart i
inddragelsen af ny viden og teknologier på eu-niveau og regionalt
niveau
Horisont 2020,
COSME
EU's
samhørigheds-
politikfonde
Medlems-
staterne
2014-2020
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0022.png
2. Styrkelse af grundlaget for human kapital- der henvises til afsnit 3.2.2 i meddelelsen
Aktioner
Initiativer i forbindelse med EU's sociale dialog, der sigter på en
tilpasning af erhvervsuddannelsen til de fremtidige kvalifikations- og
kompetencebehov i byggesektoren og fastlæggelse af grundkrav
vedrørende kompetencer inden for specifikke brancher, og en gensidig
anerkendelse af kvalifikationer skal gøres lettere
Oprettelse af et europæisk sektorråd for kvalifikationer i byggeriet for
at udvikle initiativer inden for områderne energi- og
ressourceeffektivitet i bygninger, sikkerhed og sundhed,
kvalitetsstandarder, lærlingeuddannelser, fælles styring af fonde
gennem arbejdsmarkedets parter osv.
Europæiske sektoralliance for kvalifikationer i forbindelse med
bæredygtigt byggeri
Resultater
Undersøgelse til
udvikling af en
informationsplat-
form
Europæisk
sektorråd for
kvalifikationer
Politisk
kontekst
EU's sociale
dialog
Hoved-
ansvarlig
Europa-
Kommis-
sionen
Tids-
horisont
2012-
2014
EU's sociale
dialog
Europa-
Kommis-
sionen
2013-
2016
Partnerskaber for at
kunne udarbejde
tilpassede
læseplaner eller
formidle
erhvervskvalifika-
tioner på en
innovativ måde
Nye
kvalifikationer
til nye job
Europa-
Kommis-
sionen
2013-
2016
At handle hurtigt for at få vedtaget det for nyligt foreslåede direktiv Vedtagelse af et nyt
om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af
EU-direktiv
arbejdstagere
Direktiv 96/71
Rådet og
Europa-
Parlamentet
2012-
2014
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0023.png
Oprettelse af partnerskaber vedrørende erhvervsuddannelsesordninger
på nationalt og regionalt niveau for at imødekomme de aktuelle og
kommende krav i byggesektoren, især inden for området ikt
Kampagner for at gøre byggesektoren mere tiltrækkende for
talenterede unge
Målrettede
partnerskaber
vedrørende
erhvervsuddannelse
Informations-
kampagner
Nationale
erhvervsud-
dannelser
Branche-
organisatio-
ner
Brancheor-
ganisationer
2013-
2016
2012-
2020
3. Bedre ressourceeffektivitet, flere miljøkriterier og forretningsmuligheder – der henvises til afsnit 3.3 i meddelelsen
Aktioner
Gensidig anerkendelse af metoder til vurdering af bygningers
energimæssige ydeevne
30
Resultater
EU-ordning for en
miljøvurdering af
bygninger og
tekniske EU-
specifikationer
Tekniske EU-
specifikationer
EU-vejledning om
livscyklusomkost-
Politisk
kontekst
EU-politik for
ressourceeffekt
ivitet og EU-
politik for
standardisering
EU-politik
vedrørende
standardisering
Grønne
offentlige
Hoved-
ansvarlig
Europa-
Kommis-
sionen
Tids-
horisont
2014-2016
Gensidig anerkendelse af metoder til risikovurdering, der tager hensyn
til miljøresultater, især i forbindelse med EU-aktiviteter vedrørende
standardisering og forsikringsordninger
EU-dækkende metoder til bestemmelse af livscyklusomkostninger for
bygninger i forbindelse med grønne offentlige indkøb
31
Europa-
Kommis-
sionen
Europa-
Kommis-
2014-2018
2014-2016
30
Aktionen skal udvikles videre i meddelelse om bæredygtige bygninger i 2013.
DA
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0024.png
ninger ved
offentlige indkøb
indkøb
sionen
Europa-
Kommis-
sionen
2014-2020
Øget anvendelse af grønne offentlige indkøb i regionalpolitikken i den Yderligere fremme Regionalpolitik
kommende programmeringsperiode
32
af byggerirelaterede
grønne offentlige
indkøbskriterier i
EU-finansierede
projekter
Evaluering af hindringer, der skyldes national lovgivning om
godkendelsesprocedurer for store byggeprojekter
Operationelle
konklusioner fra
revisionsprocessen i
forbindelse med
direktivet om
vurdering af
miljøvirkninger.
Vejledning for
strømlining af
procedurerne for
miljøvurderinger
ved
energiinfrastruktur-
projekter af fælles
interesse
Miljøvurdering
og nationale
procedurer for
udstedelse af
tilladelser
Europa-
Kommis-
sionen
2013-2016
31
32
Aktionen skal udvikles videre i meddelelse om bæredygtige bygninger i 2013.
Aktionen skal udvikles videre i meddelelse om bæredygtige bygninger i 2013.
DA
24
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0025.png
Harmoniserede bestemmelser om byggevarers egenskaber i forbindelse Harmoniserede EU-
med en bæredygtig udnyttelse af ressourcer
33
bestemmelser og
ajourførte
harmoniserede EU-
standarder
Evaluering af indsatsen blandt en række delsektorer i byggeriet med
hensyn til konkurrenceevne og bæredygtig udvikling på nationalt og
regionalt niveau
Rapporter
ENTR/forord-
ning om
byggevarer
Europa-
Kommis-
sionen
2013-2018
Nationale
politikker for
byggeriet
Medlems-
staterne
4. Styrkelse af det indre marked for byggeri – der henvises til afsnit 3.4 i meddelelsen:
Aktioner
Kvalitetskontrol af EU-lovgivningen for at finde unødvendige
administrative byrder, overlapninger, huller, uoverensstemmelser og
forældede foranstaltninger
Revision af gennemførelsen af eurokodekser i medlemsstaterne og
forslag til håndhævelse af anvendelse af eurokodekser ved offentlige
indkøb og andre instrumenter, såsom naationale risikovurderinger og
forvaltningsplaner
Resultater
Evalueringsrapport
og henstillinger
vedrørende EU-
lovgivningen
Rapport om og
eventuelt
standardiserings-
mandat for andre
grundstandarder for
Politisk
kontekst
Intelligent
lovgivning
Hoved-
ansvarlig
Europa-
Kommis-
sionen
Europa-
Kommis-
sionen
Tids-
horisont
2013-2015
Europa-
Kommissionens
henstilling
vedrørende
eurokodekser
2013-2014
33
Aktionen skal udvikles videre i meddelelse om bæredygtige bygninger i 2013.
DA
25
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0026.png
bygningsdesign
Overvågning af markedet i forbindelse med gennemførelsen af EU-
lovgivningen
Mindsket antal
klager fra
industrien
2003/887/EF
Forordning
765/2008/EF
Medlems-
staterne
5 Styrkelse af EU's byggevirksomheders globale konkurrencestilling – der henvises til afsnit 3.5 i meddelelsen
Aktioner
Forhandlinger om handelsforpligtelser vedrørende adgang til
tredjelandes kommercielle markeder og deres markeder for offentlige
indkøb
Resultater
Handelsaftaler, der
sikrer
markedsadgang for
byggevarer og -
tjenester
Målrettede
oplysninger om
anvendelsen af
EU's finansierings-
instrumenter
Politisk
kontekst
EU's
handelspolitik
Hoved-
ansvarlig
Europa-
Kommis-
sionen
Tids-
horisont
Igang-
værende
Bedre muligheder for anvendelse af EU's finansieringsinstrumenter,
f.eks. fra Den Europæiske Investeringsbank som støtte til
transkontinentale forbindelser
F.eks.
partnerskabet
mellem EU og
Afrika
vedrørende
transportinfra-
struktur
Initiativet "små
virksomheder i
Europa-
Kommis-
sionen
2013-2016
Finansiel støtte til teknisk hjælp til internationaliseringen af små
specialiserede kontrahenter
Teknisk hjælp til
små kontrahenter i
Europa-
Kommis-
2012-2015
DA
26
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451372_0027.png
EU
Udvikling af samarbejde mellem Afrika, Latinamerika, Rusland. Internationalt forum
nabolandene vedrørende bæredygtigt byggeri ved offentlige indkøb
en stor verden"
EU's
udenrigspoli-
tiske og lovgiv-
ningsmæssige
dialog
Forslag til
forordning om
gensidighed
ved
markedsadgang
sionen
Europa-
Kommis-
sionen
2013-2015
At handle hurtigt for at få vedtaget den for nylig foreslåede forordning
om adgang for tredjelandes varer og tjenester til EU's offentlige indkøb
og procedurer, der støtter forhandlinger om adgang for EU-varer og
-tjenester til markederne for offentlige indkøb i tredjelande
Vedtagelse af en
EU-forordning
Medlems-
staterne
2012-2014
DA
27
DA