Udenrigsudvalget 2012
KOM (2012) 0444
Offentligt
1451382_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.8.2012
COM(2012) 444 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
Årsrapport for 2012 om gennemførelsen af Den Europæiske Unions politikker for
udvikling og ekstern bistand i 2011
{SWD(2012) 242 final}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451382_0002.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
Årsrapport for 2012 om gennemførelsen af Den Europæiske Unions politikker for
udvikling og ekstern bistand i 2011
NYE UDFORDRINGER
2011 var et år, der gjorde det nødvendigt at tage nye udfordringer op og finde nye løsninger
på eksisterende udfordringer. Det arabiske forår - folkelige bevægelser i EU's sydlige
nabolande - førte til krav om mere demokrati og social retfærdighed. Efterhånden som
situationen udviklede sig i den arabiske verden, blev de indledende foranstaltninger af
humanitær art og til beskyttelse af civilbefolkninger fulgt op med specifikke strategier og
bistand, der var skræddersyet til disse lande og støttede bæredygtige reformer og inklusiv
økonomiske udvikling. I de afrikanske lande syd for Sahara blev verdens nyeste stat,
Sydsudan, hilst velkommen med en støttepakke fra EU.
EU er med mere end 50 % af verdens officielle udviklingsbistand (ODA) den største donor i
verden, og Den Europæiske Union og dens medlemsstater bekræftede deres langsigtede
engagement med hensyn til at bekæmpe fattigdom. En kommunikation med titlen “Forbedring
af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring"
1
satte fokus på støtte til
fattigdomsbekæmpelse, demokrati, god regeringsførelse, bæredygtig og inklusiv vækst og
behovet for at yde hjælp der, hvor behovet er størst, og den har størst effekt. Det budskab
havde en særlig klangbund på grund af den vanskelige økonomiske situation i Eurozonen. I
forbindelse med den største udviklingsbegivenhed i den globale kalender – Forummet på højt
plan i Busan, Sydkorea, i november 2011 – blev der også fokuseret på øget effektivitet og
koordinering og levering af bistand via nationale "landesystemer". EU's fremtidige tilgang til
budgetstøtte til tredjelande
2
– et af EU's vigtigste redskaber til at give bistanden større effekt
og levere bedre resultater - ledsagede dagsordenen for forandring. De nye forslag til levering
af ekstern bistand og udvikling, som indgår i den flerårige finansielle ramme (2014-2020),
blev offentliggjort i december 2011, og de redegør for finansieringen af nye prioriteter.
Dagsorden for forandring – modernisering af EU's udviklingspolitik
De to byggesten i dagsordenen for forandring er på den ene side menneskerettigheder,
demokrati og god regeringsførelse og på den anden bæredygtig og inklusiv vækst. Denne
bæredygtige og inklusive vækst vil blive stimuleret gennem fremme af: social inklusion og
menneskelig udvikling, anstændigt arbejde, erhvervslivet og regional integration, bæredygtigt
landbrug, energiforsyning og adgang til energi. Der foreslås en differentieret tilgang. Under
EU's næste flerårige finansielle ramme kommer det til at betyde, at visse lande – navnlig
blandt dem, som selv er donorer – kommer til at modtage mindre eller ingen bistand og vil
blive tilbudt alternative samarbejdsformer. Denne nye tilgang kommer til at betyde, at EU
bliver meget bedre i stand til at fremme og forsvare sine kerneværdier og stå ved sine
internationale forpligtelser i forhold til sine naboer, navnlig dem, der er på vej til at blive EU-
medlemmer, og dem, der undergår forandringer - samt de lande, der globalt set er mest
sårbare.
Andre træk ved den nye politik er forbedret donorkoordinering, i visse EU-medlemsstater, for
at forhindre overlapning og sikre større kohærens og effekt. EU vil prioritere sektorer med høj
1
2
KOM(2011) 637 endelig.
KOM(2011) 638 endelig.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451382_0003.png
indvirkning på fattigdomsbekæmpelse som f.eks. regeringsførelse, social beskyttelse,
sundhed, uddannelse, beskæftigelse, landbrug og energi. I fremtiden vil bilateral bistand til
lande kun gå til tre sektorer
3
. Nyskabende instrumenter som f.eks. sammenblanding af tilskud
og lån og inddragelse af den private sektor indgår også i den reviderede politik.
I forbindelse med revisionen af det eksterne mandat for Den Europæiske Investeringsbank
undersøger Kommissionen muligheden af at etablere en EU-platform for samarbejde og
udvikling med henblik på at optimere mekanismerne til kombinering af foranstaltninger i de
eksterne regioner
4
.
Energi medvirker til at begrænse fattigdom
Energi er et vigtigt led i fattigdomsbekæmpelsen, når det kommer an på at opfylde
grundlæggende menneskelige behov i forbindelse med f. eks. madlavning, sundhed,
kommunikation og anstændigt arbejde. Energi er også med til at skabe indtægter og
erhvervsmuligheder. EU har i de seneste syv år ydet tilskud på 2 mia. EUR til energisektoren i
udviklingslande og indtager hermed en ledende rolle med hensyn til at skabe muligheder i
verden. EU-instrumenter som f.eks. AVS-EU-energifaciliteten, Afrika-EU-programmet for
vedvarende energi og EU-trustfonden for Infrastrukturer i Afrika er blevet anvendt til at
finansiere individuelle projekter i hele Afrika. Kommissionen ønsker at øge finansieringen for
sektoren ved at inddrage den private sektor og udviklingsbanker i fremtidige projekter. Den
europæiske kommissær for udvikling er medlem af gruppen på højt plan vedrørende
bæredygtig energi for alle, der er nedsat af FN's generalsekretær Ban Ki-Moon, og som søger
at mobilisere midler fra alle samfundssektorer til fremme af energirelaterede programmer.
Energi er også en central sektor i Dagsordenen for forandring.
Budgetstøtte – en motor for forandring
Meddelelsen om den nye tilgang til budgetstøtte, der blev offentliggjort sammen med
dagsordenen for forandring i oktober 2011, styrkede anvendelsen af dette
udviklingsinstrument som motor for forandring. Budgetstøtte er en form for bistand, som
indebærer en politikdialog, finansielle overførsler til partnerlandets statskasse, evaluering af
indsatsen og kapacitetsopbygning baseret på partnerskab og gensidig ansvarlighed. Den nye
tilgang skal åbne mulighed for en øget differentiering af budgetstøtteforanstaltninger, således
at EU bliver i stand til bedre at tilgodese den politiske, økonomiske og sociale kontekst i
partnerlandet. EU vil lægge mere vægt på gensidig ansvarlighed og fælles forpligtelser i
forhold til menneskerettigheder, demokrati og retsstaten samt gennemsigtighed og tilsyn med
budgettet.
Ny finansiel ramme
Kommissionens forslag fra juni 2011 til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-
2020 var baseret på forslagene til et ”Budget for Europa 2020
5
”, som fokuserede på de
områder, hvor EU kan spille en vigtig rolle i en stadigt mere globaliseret verden. EU satser
fortsat på at nå millenniumudviklingsmålene og målet for officiel udviklingsbistand på 0,7 %
af bruttonationalindkomsten senest i 2015. For at bidrage til at nå disse mål er det foreslået at
øge finansieringen af den eksterne indsats inden for budgettet fra 56,8 mia. EUR til
70 mia. EUR og at øge anvendelsen af nyskabende finansielle instrumenter (f. eks. lån,
garantier, egenkapital og instrumenter til risikodeling), der tager sigte på at katalysere privat
3
4
5
Eventuelt med undtagelse af kandidatlande og potentielle EU-medlemsstater, der modtager
finansieringsstøtte under førtiltrædelsesinstrumentet.
Afgørelse 2011/1080/EU.
KOM(2011) 500 endelig.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451382_0004.png
investering og styrke institutionerne i modtagerlandene. Det er også blevet foreslået, at Den
Europæiske Udviklingsfond (EUF) for 79 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS)
øges fra 23 mia. EUR for en seksårig periode til 30,3 mia. EUR for en syvårig periode
(2011 priser), og at den fortsat finansieres direkte af EU-medlemsstaterne.
Fælles beslutningstagning
2011 var det første operationelle år for den nye tjeneste for EU's optræden udadtil (EU-
udenrigstjenesten) under Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og
sikkerhedspolitik (den højtstående repræsentant). I 2011 arbejdede EU-udenrigstjenesten bl.a.
sammen med Kommissionens tjenestegrene om en fælles indsats over for kriserne i Libyen og
Tunesien og udarbejdelse af forslag om den nye flerårige finansielle ramme. Det globale
netværk af 140 EU-delegationer gør en politisk, diplomatisk og strategisk indsats for EU og
yder støtte til medlemsstaterne gennem aktiviteter som f. eks. fælles rapportering. Visse
nationale diplomatiske tjenester skærer i deres ressourcer for at prioritere andre områder, men
EU-delegationerne giver merværdi og sikrer, at EU er repræsenteret på passende vis
internationalt. Der er ikke tale om at erstatte nationale diplomatiske tjenester, men snarere om
en mere omkostningseffektiv og effektiv anvendelse af ressourcer og styrkelse af EU's globale
rolle.
Det arabiske forår – indsatsen til fordel for naboerne mod syd
I marts 2011 bekræftede EU sin støtte til hjælp for, at befolkningerne i det sydlige
Middelhavsområde kan opnå større respekt for menneskerettigheder, mere demokrati og en
bedre tilværelse. EU tilbød naboerne mod syd “Et
partnerskab for demokrati og fælles
velstand”
inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik (ENP). Det bygger på en
incitamentstyret tilgang og støtte til partnere, der er indstillet på at gennemføre reformer og
etablere tættere forbindelser mellem den strategiske tilgang og programmet for finansiel
bistand. Det førte til omfordeling af 600 mio. EUR for de sydlige naboer til de mål, der er
opstillet for partnerskabet: omstilling til demokrati, et partnerskab med befolkningerne og
civilsamfundet og bæredygtig og inklusiv vækst.
Yderligere 1 mia. EUR fra EU-budgettet stilles til rådighed for ENP-partnerlandene til støtte
for gennemførelse af den nye fælles meddelelse fra maj 2011 - "En
ny tilgang til nabolande i
forandring".
Den største del af disse supplerende ressourcer (670 mio. EUR) vil blive
kanaliseret gennem to paraplyprogrammer: SPRING-initiativet (støtte til partnerskabsreform
og inklusiv vækst) i de sydlige nabolande (540 mio. EUR for 2011-13) og EaPIC-initiativer
(østpartnerskab for integration og samarbejde) i de østlige nabolande (130 mio. EUR for
perioden 2012-13).
Den resterende del af de supplerende midler er hovedsageligt blevet anvendt til programmer
for videregående uddannelse (Tempus, Erasmus, Mundus etc.) og til støtte for
civilsamfundsorganisationer og ikke-statslige aktører. Der blev oprettet en
civilsamfundsfacilitet til kapacitetsopbygning i både EU’s østlige og sydlige nabolande til
fremme af reform og offentlig ansvarlighed med et budget på 26,4 mio. EUR for 2011. Der
blev fastlagt yderligere et program, ISMES, til fremme af investeringssikkerheden i
Middelhavsområdet over for begivenhederne i forbindelse med det arabiske forår.
Kloden rundt
For at styrke sine bånd over alt på kloden i 2011 anvendte og udbyggede EU alle sine
eksisterende samarbejds- og handels- og associeringsaftaler og særlige instrumenter.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sydsudans uafhængighed i juli 2011 betød, at der blev åbnet en ny EU-delegation i Juba,
Sydsudan. EU-medlemsstaterne og Kommissionen aftalte at forbedre bistandens koordinering
og kohærens ved i fællesskab at gennemføre programmering for 800 mio. EUR i et enkelt
strategidokument for 2011-2013 vedrørende sundhed, uddannelse, udvikling af landdistrikter,
fremme af retsstaten og forbedring af adgangen til vand og kloakering. Ud af dette beløb
hidrørte 200 mio. EUR fra EUF.
Begivenhederne i Nordafrika havde også både kortsigtede og potentielt langsigtede
konsekvenser for denne regions sydlige naboer, navnlig i Sahel og nabolandene. Gennem sit
stabilitetsinstrument besvarede EU anmodninger om øjeblikkelig støtte til
stabiliseringsindsatsen i denne region, herunder ved at adressere spørgsmål om udkomme og
hertil relaterede behov for tilbagevendende migranter (navnlig fra Libyen) og andre grupper.
EU’s strategi for sikkerhed og udvikling i Sahel adresserede de langsigtede sikkerheds- og
udviklingskonsekvenser for regionen. En indledende støttepakke på 150 mio. EUR blev
fordelt på Mali, Mauretanien og Niger til udvikling og regeringsførelse, herunder styrkelse af
landenes retssystemer. Regionen står fortsat over for mangeartede og sammenhængende
udfordringer: ekstrem fattigdom, effekten af klimaændringer, hyppige fødevarekriser, hurtig
befolkningstilvækst, skrøbelige regeringer, korruption, uløste interne spændinger, risikoen for
voldsom ekstremisme og radikalisering, ulovlig handel og terrortrusler.
Fødevarekriserne på Afrikas Horn var en af de største nye udfordringer i regionen i 2011. EU
afsatte yderligere midler til Etiopien (13,75 mio. EUR), Djibouti (ca. 4,5 mio. EUR) og
Somalia (25 mio. EUR). Der blev aftalt nye strategiske rammer for Afrikas Horn i november
2011, herunder udnævnelsen af den første EU-repræsentant for Afrikas Horn, dennes
indledningsvise korte fokusering på Somalia og det ukontrollerede pirateri i regionen. EU
øgede også sin støtte til Elfenbenskysten med et beløb på 125 mio. EUR, der skulle hjælpe de
nye myndigheder under præsident Alassane Ouattara med at genoprette den politiske og
økonomiske stabilitet. Der blev også gjort fremskridt med den anden handlingsplan under den
fælles Afrika-EU-strategi og de otte tematiske partnerskaber herunder. Afrika-EU-platformen
for dialog og regeringsførelse og menneskerettigheder fremsatte forslag om forvaltning af
naturressourcer i konflikt- og postkonfliktsituationer, som understøttede nylige EU-
foranstaltninger til fremme af gennemsigtighed for europæiske udvindings- og
skovbrugsvirksomheder i Afrika.
Der var i 2011 megen fokus på EU's østlige naboer, der ser EU som en partner, en katalysator
for reform og en magnet for økonomiske muligheder. På det andet østpartnerskabstopmøde i
Warszawa den 29.-30. september 2011 bekræftede EU og de østlige nabolande deres
forpligtelser, og EU gav tilsagn om supplerende ressourcer på op til 130 mio. EUR for 2012-
2013 til partnere, der satsede på reformer. En international konference, der blev tilrettelagt af
Ukraine for at markere 25-årsdagen for Tjernobylatomulykken, medførte, at der blev
øremærket yderligere 550 mio. EUR til programmet for bygning af en ny sikker
indkapslingsstruktur og beskyttelse af befolkningen og miljøet mod den beskadigede reaktor 4
i Tjernobyl. EU gav tilsagn om yderligere 110 mio. EUR under sit instrument for samarbejde
om nuklear sikkerhed.
Centralasien betragter EU som en nær politisk allieret, man kan have tillid til og stole på i den
vanskelige overgangsproces, landene her befinder sig i, og som samtidig kan tilbyde dem
økonomiske muligheder. På mødet for EU’s og Centralasiens udenrigsministre i Tasjkent den
7. april 2011 gav de to partnere fornyede tilsagn med hensyn til målene i og gennemførelsen
af strategien for EU og Centralasien, og det blev fastslået, at de bevilligede ressourcer for
perioden 2012-2013 anvendes til vigtige politiske og samfundsøkonomiske reformer.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451382_0006.png
Topmødet for EU og latinamerikanske og vestindiske lande i maj 2010 gav et signal om
stærkere politiske forbindelser med disse lande. Den første tværregionale associeringsaftale
nogensinde blev indgået med Centralamerika, og der blev taget initiativ til en flerpartsaftale
med Colombia og Peru. Der blev også gjort fremskridt med forhandlinger mellem EU og det
sydamerikanske fællesmarked, MERKOSUR, om en associeringsaftale. EU-LAC-fondens
hovedkvarter i Hamburg, Tyskland, blev også åbnet i november 2011.
EU udbyggede også sine forbindelser med Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien
(ASEAN) og styrkede de bilaterale forbindelser til dens ti medlemmer gennem forhandling og
indgåelse af bilaterale partnerskabs- og samarbejdsaftaler og frihandelsaftaler. Et meget
succesfuldt EU-finansieret projekt for hele Asien er SWITCH Asia, et bredspektret program,
som fremmer bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug gennem finansiering af en række
små projekter over hele kontinentet. Det bidrager til bekæmpelse af fattigdom og forbedret
livskvalitet (millenniumudviklingsmål nr. 1 og 7) og fremmer grøn økonomi.
I Vestindien skete der opfølgning af et betydeligt antal initiativer, der blev lanceret i 2010.
Der blev forberedt et endeligt udkast til den fælles strategi for EU og Vestindien på topmødet
EU-CARIFORUM i 2010 med henblik på institutionel behandling, og det forventes at blive
lagt frem i løbet af 2012. Gennemførelsen af den økonomiske EU-CARIFORUM-
partnerskabsaftale fortsatte. Den længe ventede vestindiske infrastrukturtrustfond blev
godkendt af EUF-udvalget i form af en vestindisk investeringsfacilitet, der tages i brug i 2012.
Klimaændringerne er den største enkeltstående trussel mod Stillehavsregionen, og de truer
dens muligheder for at nå millenniumudviklingsmålene. Som opfølgning på initiativet
vedrørende samarbejde mellem EU og Stillehavet om klimaændringer, der blev lanceret i
december 2010, mødtes EU’s kommissær for udvikling med ministre fra Stillehavsområdet på
en regional konference på højt plan (Vanuatu, marts 2011), og det førte til stærkere tilsagn om
udviklingssamarbejde
med
stor
effekt,
der
skal
vedrøre
klimaændringer,
fattigdomsbekæmpelse, fremme af menneskerettigheder, demokrati og ligestilling mellem
kønnene - samtidigt med at alle millenniumudviklingsmålene skal søges nået. Det forventes,
at Kommissionen og den højtstående repræsentant fremlægger en fælles meddelelse om vejen
frem mod et fornyet udviklingspartnerskab mellem EU og Stillehavslandene.
EU gik også i 2011 i spidsen for at bekæmpe klimaændringer på globalt plan og pressede på
for, at der gøres fremskridt i internationale klimaforhandlinger. EU efterlevede sine løfter om
at tilvejebringe hurtig finansiering og intensiverede sine klimadiplomatiaktiviteter forud for
FN-klimakonferencen i Durban, Sydafrika, i november 2011.
EU-vandprojekter
Mellem 2004 og 2012 er der blevet finansieret 272 projekter under AVS-vandfaciliteten, der
blev oprettet af EU for at forbedre forvaltningen af vandforsyning, hygiejne og kloakering i
AVS-landene. Faciliteten rådede oprindeligt over 700 mio. EUR hidrørende fra EU og
12 mio. EUR fra den spanske regering.
Med det bredere EU-vandinitiativ (EUWI), der blev lanceret i 2002, tilstræbes det stadig at
mobilisere ressourcer til vand og kloakering fra forskellige kilder. EU har siden 2004 allerede
hjulpet mere end 32 mio. mennesker med at få adgang til forbedret vandforsyning og med at
etablere kloakering til mere end 9 mio. mennesker. EU vil på baggrund af de resultater, der er
nået med EU-vandinitiativer og EU-AVS-vandfaciliteten, fortsætte med at støtte internationalt
samarbejde og fremme nyskabende metoder, der styrker forbindelserne mellem vandsektoren
og andre sektorer, f.eks. landbrug og energi.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451382_0007.png
Kommissionen understregede i dagsordenen for forandring, at nye politikker skal rette op på
uligheder og navnlig give fattige bedre adgang til jord, vand og energi uden at skade miljøet.
Den bevilligede i alt 3 mia. EUR til aktiviteter vedrørende vand- og kloakeringsprojekter
mellem 2003 og 2010. I den periode blev EU's udviklingsbistand til vand og kloakering
næsten tredoblet.
Virkeliggørelse af millenniumudviklingsmålene
Årsrapporten for 2011 viser i detaljer, hvordan EU-projekter og -programmer individuelt
bidrager til at nå millenniumudviklingsmålene for de forskellige kontinenter og regioner. EU
har opstillet programmer og fastlagt specifikke instrumenter, der skal gøre det nemmere at nå
millenniumudviklingsmålene, herunder de mål, hvor man halter mest bagud - børne- og
moderdødelighed. I slutningen af 2011 vedtoges den første del af EU’s
millenniumudviklingsmålinitiativ til 1 mia. EUR, der blev lagt frem i september 2010. Det
fokuserer på de lande, der er længst væk fra millenniumudviklingsmålene. EU-
fødevarefaciliteten forbedrer også fødevaresikkerhed og ernæring. Ved udgangen af 2011 var
der med denne EU-facilitet på 1 mia. EUR finansieret 134 projekter gennemført af ngo’er og
EU-medlemsstatsagenturer, 69 projekter gennemført af internationale organisationer, tre
regionale projekter og ti budgetstøtteprojekter.
Dagsordenen for forandring sætter også bæredygtigt landbrug, fødevaresikkerhed og ernæring
højt på EU’s dagsorden for udviklingssamarbejde. For at hjælpe landene med at nå
millenniumudviklingsmål nr. 3 for ligestilling blev der under EU’s tematiske program,
Investing in People, i løbet af 2011 finansieret to større programmer vedrørende ligestilling af
køn: et om styrkelse af kvinders sociale og økonomiske stilling og et nyt FN-program,
"Increasing accountability for financing to gender equality”.
Styrkelse af menneskerettigheder og god regeringsførelse
EU anvendte i 2011 alle sine eksterne instrumenter og politikker til at fremme og beskytte
menneskerettigheder og god regeringsførelse og bekæmpe ulighed mellem kønnene.
Kommissionen og den højtstående repræsentant fremlagde i december 2011 en fælles
meddelelse med titlen ”Menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU’s optræden
udadtil - en mere effektiv tilgang”
6
. Den bekræfter på ny EU's strategi vedrørende
menneskerettigheder, men tager også sigte på fremme af menneskerettigheder under hensyn
til lokale vilkår og foreslår måder, hvorpå EU´s kollektive vægt kan udnyttes. I henhold til
forslagene om den nye flerårige finansielle ramme vil Det Europæiske Instrument for
Demokrati og Menneskerettigheder endvidere blive styrket - herunder med et forslag om at
øge støtten til civilsamfundet globalt.
En hensigtsmæssig tilgang til genital lemlæstelse
Der er gennem EU’s samarbejde med FN's børnefond (UNICEF) opnået betydelige resultater
med hensyn til at reducere kvindelig genital lemlæstelse og børneægteskaber, som berører
mange pigers tilværelse. Programmet, som gennemføres af UNICEF, har i perioden 2008-
2012 modtaget EU-støtte på i alt 3 991 000 EUR. Det har været rettet mod Egypten, Eritrea,
Etiopien, Senegal, Sudan og Indien og har søgt at ændre sociale normer og holdninger
gennem græsrodsuddannelsestiltag og diskussioner med landbobefolkninger omkring de
følsomme emner ved mellemkomst af respekterede ledere i lokalsamfundene. Takket være
denne fremgangsmåde er Senegal nu ved at være det første land, der kan erklære, at denne
traditionelle praksis ikke længere anvendes.
Vejen frem
6
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2011:0886:FIN:EN:PDF
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451382_0008.png
Dagsordenen for forandring og ledsagende forslag om budgetstøtte ajourfører EU's eksterne
politik og udviklingspolitikken, således at udfordringerne i en verden under hurtig forandring
kan tages op. Denne moderniserede dagsorden søger at fokusere udviklingssamarbejdet på
støtte til menneskerettigheder, god regeringsførelse og inklusiv og bæredygtig vækst.
Bæredygtigt landbrug, fødevaresikkerhed, vedvarende energi, opprioritering af private
sektorer som udviklingspartnere, anstændigt arbejde og social mindstebeskyttelse er vigtige
områder i denne kontekst.
Det anerkendes, at EU kan forbedre sine redskaber til støtte for bæredygtig forandring i
samfund, der befinder sig i en overgangssituation, således at de tilpasses til og tager hensyn til
individuelle situationer og behov. Lavindkomstlande er særligt følsomme over for eksterne
påvirkninger. For med tiden at gøre dem mere modstandsdygtige over for påvirkninger blev
det i den fælles meddelelse fra 2011 foreslået at sætte mere fokus på mobilisering af
indenlandske indtægter, stærkere sociale sikkerhedsnet, mere effektiv anvendelse af offentlige
midler og foranstaltninger til diversificering af økonomierne. Det vil imidlertid tage tid, før
alle gevinsterne ved disse politikker kan mærkes. Kommissionen vil også se på mulighederne
for at anvende sine innovative projekter som f.eks. SPRING på andre områder i verden.
Der er behov for kortsigtede mekanismer, der kan hjælpe udviklingslandene med at afhjælpe
de økonomiske og finansielle konsekvenser af de eksterne påvirkninger. Kommissionen er
ved at udvikle supplerende mekanismer til at modstå eksterne påvirkninger, og det sker på
baggrund af de erfaringer, der er gjort med gennemførelsen af FLEX-instrumentet,
fødevarefaciliteten og sårbarheds-FLEX-instrumentet (V-FLEX) for lande, der lider under
økonomisk tilbagegang. Virkeliggørelsen af millenniumudviklingsmålene og de kommende
rammer forbliver et centralt emne i 2012 frem mod den kommende FN-revision af
millenniumudviklingsmålene i 2013.
Fig. 1: Fordeling på sektorer
9. Andet/ikke-tildelt:
administrationsomkostninger,
ikke-specificeret; 773 M€;
6,8%
7. Humanitær bistand:
nødberedskab,
genopbygningsstøtte,
katastrofeforebyggelse og -
beredskab; 1 299 M€; 11,5%
1. Sociale infrastrukturer:
uddannelse, sundhed, vand,
offentlig administration og civil-
samfund, andet; 4 830 M€;
42,7%
5. Budgetstøtte,
fødevarehjælp,
fødevaresikkerhed; 213 M€;
1,9%
4. Tværsektoriel/tværgående
bistand: miljø, andet; 1 884
M€; 16,6%
3. Produktion: landbrug,
skovbrug og fiskeri, industri,
minedrift og byggeri, handel og
turisme; 1 268 M€; 11,2%
2. Økonomiske infrastrukturer
og serviceydelser: transport,
kommunikation, energi, andre
serviceydelser; 1 056 M€;
9,3%
2011-forpligtelser i mio. EUR
ODA-ressourcer forvaltet af Europa-Kommissionen
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451382_0009.png
Fig. 2: Europæisk konsensus: områder vedrørende EU's udviklingssamarbejde
10. Forskellige områder; 2 273 M€;
20,1%
1. Regeringsførelse og støtte til
økonomiske og institutionelle
reformer; 2 003 M€; 17,7%
2. Handel og regional integration;
570 M€; 5,0%
3. Infrastruktur og transport; 692
M€; 6,1%
9. Konfliktforebyggelse og
skrøbelige stater; 2 058 M€; 18,2%
4. Vand og energi; 602 M€; 5,3%
8. Miljø og bæredygtig forvaltning af
naturressourcer; 499 M€; 4,4%
5. Social samhøringhed og
beskæftigelse; 730 M€; 6,4%
7. Udvikling af landdistrikter, fysisk
planlægning, landbrug og
fødevaresikkerhed; 877 M€; 7,7%
6. Udvikling af menneskelige
ressourcer og social udvikling; 1
020 M€; 9,0%
2011-forpligtelser i mio. EUR
ODA-ressourcer forvaltet af Europa-Kommissionen
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451382_0010.png
Fig. 3a: 2010-2011 Fokus på fattigdom
Betalinger
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2000
2001
2002
LDC
2003
OLIC
2004
LMIC
2005
UMIC
2006
2007
REGION / UNALLOC
2008
2009
LDC+OLIC
2010
2011
LDC: Mindst udviklede lande
OLIC: Andre lavindkomstlande
LMIC: Mellemindkomstlande i den nederste halvdel
UMIC: Mellemindkomstlande i den øverste havldel
REGION/UNALLOC: Regionale programmer og ikke-tildelt
Region/Unalloc-programtilskud også til de fattigste lande LDC+OLIC.
På den nye OECD/DAC-liste, som trådte i kraft i 2008, er en række OLIC'er blevet omkategoriseret som LMIC'er: Camerooun, Kap Verde, Indien,
Republikken Moldova, Mongoliet, Nicaragua og Republikken Congo.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451382_0011.png
Fig. 3b: 2000-2011 Fokus på fattigdom
Betalinger
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2000
2001
2002
2003
LDC
2004
OLIC
2005
LMIC
2006
2007
UMIC
2008
LDC+OLIC
2009
2010
2011
LDC: Mindst udviklede lande
OLIC: Andre lavindkomstlande
LMIC: Mellemindkomstlande i den nederste halvdel
UMIC: Mellemindkomstlande i den øverste havldel
For at harmonisere præsentationen af dette indeks med andre donorer er det også blevet beregnet uden at tage hensyn til regionale og ikke-
tildelte projekter.
På den nye OECD/DAC-liste, som trådte i kraft i 2008, er en række OLIC'er blevet omkategoriseret som LMIC'er: Camerooun, Kap Verde, Indien,
Republikken Moldova, Mongoliet, Nicaragua og Republikken Congo.
DA
11
DA