Europaudvalget 2012-13
KOM (2012) 0499
Offentligt
1261153_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til europaministeren af 13. juni
2013 EUU alm. del –
spørgsmål 2 stillet af Eva Kjer
Hansen, formand (V)
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes redegøre for, om følgende partier – Gyldent Daggry (Grækenland), Jobbik
(Ungarn) og Frihedspartiet anno 2000 (Østrig) - ville kunne opfylde kravet om overholdelse af
europæiske politiske værdier, som de fremgår af Kommissionens forslag til forordning vedr.
statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde?
Svar:
Indledningsvis bemærkes, at allerede den gældende forordning vedrørende europæiske politiske
partier ((EF) Nr. 2004/2003) fastslår, at europæiske politiske partier skal overholde de
principper, som Den Europæiske Union bygger på: principperne om frihed, demokrati, respekt
for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet.
Det er en betingelse for anerkendelse som europæisk politisk parti og dermed betingelse for at
være støtteberettiget.
Det vil ifølge forslaget, som hidtil, være op til Europa-Parlamentet at afgøre, om et europæisk
politisk parti overholder de grundlæggende værdier. Hvorvidt Europa-Parlamentet måtte
vurdere, at de tre nævnte nationale partier og de europæiske politiske partier, som de er
tilknyttet, overholder de grundlæggende værdier, er det ikke muligt på forhånd at fastslå, ikke
mindst da Europa-Parlamentet endnu ikke har truffet beslutning om at fratage et europæisk
politisk parti EU-støtte i henhold til den eksisterende forordning ((EF) Nr. 2004/2003).
Det bemærkes dog, at Europa-Parlamentet har startet proceduren for verificeringen af,
hvorvidt to europæiske partier og deres affilierede fonde lever op til de grundlæggende
europæiske værdier i henhold til den eksisterende forordning. Det drejer sig om henholdsvis
European Alliance for Freedom samt European Alliance of National Movements. Så vidt jeg
forstår på offentlige kilder er de to europaparlamentsmedlemmer valgt i Østrig på FPÖs liste
medlemmer af European Alliance for Freedom, og Jobbik som nationalt parti medlem af
Alliance of National Movements. Det bemærkes yderligere, at Gyldent Daggry mig bekendt
ikke er medlem af et europæisk politisk parti.
I forbindelse med forhandlingerne om Kommissionens forslag lægger regeringen vægt på, at
kravet om respekt for EU’s grundlæggende værdier ikke udvides til også at gælde de europæiske
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
politiske partiers medlemmer, herunder nationale partier. Denne holdning deles af flertallet af
medlemsstaterne. Formandskabet og Kommissionen har oplyst, at man på denne baggrund
ikke forventer, at den foreslåede udvidelse vil blive en del af den endelige aftale.