Udenrigsudvalget 2012
KOM (2012) 0588
Offentligt
1451510_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 15.10.2012
COM(2012) 588 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
om Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451510_0002.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
om Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut
I
NDLEDNING
Denne rapport forelægges i overensstemmelse med artikel 24 i Rådets forordning om
oprettelse af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (i det følgende benævnt
"instituttet"), hvori det hedder, at Kommissionen hvert fjerde år skal gennemføre en
evaluering af gennemførelsen af Rådets forordning, instituttets opnåede resultater og dets
arbejdsmetoder, og at Kommissionen forelægger resultaterne af evalueringen for Europa-
Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Den sidste eksterne
evaluering blev gennemført i 2006 og mundede ud i en meddelelse fra Kommissionen til
Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
1
.
Rapporten giver et overblik over den erfaring, som instituttets arbejde i perioden 2006-2010
har givet
2
. I rapporten tages der højde for ændringerne i instituttets rolle og geografiske
dækning, rammerne for EU's eksterne forbindelser og instituttets aktiviteter siden 2006.
Rapporten er baseret på resultaterne, konklusionerne og anbefalingerne i rapporten fra den
uafhængige evaluator,
Public Policy and Management Institute
(PPMI), den eksterne
leverandør (se afsnit 2). Der er også taget hensyn til Kommissionens erfaringer fra aktiviteter
og samarbejde med instituttet og til de anbefalinger, Kommissionen fremsatte i sin
meddelelse fra 2006. Det skal bemærkes, at rapporten er blevet til i et samarbejde mellem alle
Kommissionens tjenester, der har med instituttet at gøre, dvs. generaldirektoraterne for
Uddannelse og Kultur (som ansvarligt generaldirektorat), for Udvidelse og for Udvikling og
Samarbejde, og i samråd med alle Kommissionens tjenestegrene, der har med instituttet og
Tjenesten for EU's Optræden Udadtil at gøre.
I rapporten behandles følgende problemstillinger:
1.
2.
3.
Instituttets udvikling fra 2006 til 2010
Overblik over den eksterne evalueringsproces
Vigtigste anbefalinger i den eksterne evalueringsrapport:
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
1
2
Ændringer vedrørende organisationen, temaer og procedurer
Relevans
Sammenhæng
Effektivitet
Effekt og merværdi
Virkning og omkostningseffektivitet
KOM(2006) 832 endelig af 19.12.2006.
Evalueringsprocessen blev påbegyndt i slutningen af 2010, og den endelige rapport blev færdiggjort den
8. februar 2012; rapporten kan ses på følgende webadresse:
http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/evalreports/training/2012/etf_en.pdf.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Konklusion
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451510_0004.png
1.
1.1.
I
NSTITUTTETS UDVIKLING FRA
2006
TIL
2010
Retsgrundlag
Instituttet er et EU-agentur oprettet ved Rådets forordning (EØF) nr. 1360/90 af 7. maj 1990
om oprettelse af et europæisk erhvervsuddannelsesinstitut, der trådte i kraft i oktober 1993,
hvor Det Europæiske Råd besluttede at placere instituttets hovedsæde i Torino. Instituttets
mission er at hjælpe overgangs- og udviklingslande med at udnytte potentialet i deres
menneskelige kapital gennem reformering af uddannelses-, erhvervsuddannelses- og
arbejdsmarkedssystemerne inden for rammerne af EU's politik for forbindelser med
tredjelande. I 2008 blev instituttets mandat omformuleret med henblik på at blive mere
helhedsorienteret og få et bredere perspektiv på udvikling af den menneskelige kapital og
livslang læring. Derfor blev EU-forordningen vedrørende instituttet omarbejdet
3
med henblik
på at skabe et nyt mandat for instituttet, således at problemstillinger med udvikling af den
menneskelige kapital kan blive tacklet, og dermed blev forordningens formelle
anvendelsesområde udvidet, så ikke kun erhvervsuddannelse er omfattet, men også
problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedets behov og virksomhedsudvikling. Derudover
gjorde det nye mandat det muligt at udvide instituttets geografiske rækkevidde om
nødvendigt. Den nye forordning indeholdt ikke nogen programstyringsfunktioner for
instituttet og konsoliderede instituttets rolle som politisk ekspertisecenter inden for udvikling
af menneskelig kapital for EU's eksterne politikker. Som følge deraf påbegyndte instituttet en
større reform af de interne strukturer i 2008. For nylig blev driftsafdelingen delt op i tre
særskilte afdelinger, nemlig afdelingen for tematisk ekspertiseudvikling, den geografiske
driftsafdeling og afdelingen for evidensbaseret politikudvikling.
1.2.
Bevilling
En væsentlig del af instituttets udvikling fra 1997 til i dag skyldes omfanget og karakteren af
bevillingen til instituttet. Bevillingen kommer fra kapitlet vedrørende eksterne forbindelser i
Den Europæiske Unions budget og har siden 2000 været fordelt på to budgetkonti – én fra GD
Eksterne Forbindelser (B7-664) og én fra GD Udvidelse (B7-033). Bevillingen, der trækkes
fra B7-664, trækkes selv fra budgetrammen for de tre programmer for eksterne forbindelser
vedrørende de geografiske områder omfattet af instituttets mandat, dvs. Vestbalkan,
Østeuropa og Centralasien samt Middelhavsområdet.
Bevillingens omfang for hvert enkelt år i perioden 2000-2004 blev fastlagt i november 2000 i
bestyrelsesaftalen om perspektiverne på mellemlang sigt med forbehold for den årlige
budgetprocedure. Bevillingen, der næsten udelukkende er instituttets eneste indtægt, anvendes
til at aflønne instituttets personale (afsnit 1), afholde omkostninger til instituttets infrastruktur,
løbende udgifter og faste udgifter hidrørende fra gennemførelsen af instituttets
vedtægtsmæssige opgaver (afsnit 2) og driftsudgifter i forbindelse med dets særopgaver
(afsnit 3).
I tabellen nedenfor vises udviklingen i bevillingen fra 1998 til 2012, herunder skiftet af
bevillingskilde fra Phare til andre områder inden for rammerne af eksterne forbindelser og
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1339/2008 af 16. december 2008 om oprettelse af et
europæisk erhvervsuddannelsesinstitut (omarbejdet) – EUT L 354 af 31.12.2008, s. 82.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451510_0005.png
inklusionen i afsnit 15 Uddannelse og kultur (fra 2006 og fremefter) og under rubrik 4 EU
som en global partner fra 2008 og fremefter. I bilag 2 og 3 ses den samlede budgetudvikling
(inklusive forpligtelsesbevillinger, fremførte bevillinger eller ikke-udnyttede bevillinger) og
de aktivitetsbaserede budgetter i perioden 2000-2004 for på en mere repræsentativ måde at
illustrere, hvordan bevillingen er blevet anvendt.
I perioden 1998-2007 var budgettet fordelt på to konti, nemlig politikker vedrørende eksterne
forbindelser og instrumenter (kort sagt Eksterne Forbindelser og Udvidelse, selv om der er
foretaget en ændring i konteringskoden for 2006 og 2007), men fra 2008 og fremefter er de to
budgetkonti direkte forbundet til instituttets fordeling på afsnit (15 02 27 01 for afsnit 1 og 2
samt 15 02 27 02 for afsnit 3). Fra 2006 og fremefter er bevillingens konteringskode startet
med 15 xx, som hører til Uddannelse og Kultur. For så vidt angår personalet, er den gradvise
reduktion af antallet af midlertidigt ansatte i etableringsplanen siden 2006 blevet kompenseret
med et øget antal kontraktansatte. Det samlede antal stillinger har ligget stabilt på 135.
År
EU-tilskud
Antal midlertidigt ansatte
1998
1999
2000
2001
15,4 mio.
16,2 mio.
16,2 mio.
16,8 mio.
B7-664: 9,24 mio.
B7-033: 7,56 mio.
119
124
119
115
2002
16,8 mio.
B7-664: 12,8 mio.
B7-033: 4 0 mio
17,2 mio.
B7-664: 13,7 mio.
В7
033: 3 5 mio
17,6 mio.
B7-664: 15,1 mio.
B7-033: 2,5 mio.
105
2003
104
2004
104
2005
18,5 mio.
B7-664: 16 mio.
B7-033: 2,5 mio.
104
2006
19,45 mio.
15-03-02: 2,95 mio.
15 03 03: 16 5 mio
105
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451510_0006.png
2007
19,7 mio.
15-03-27-01: 15,6 mio.
15 03 27 02: 4 1 mio
17,98 mio.
15-02-27-01: 14,59 mio.
15 02 27 02: 3 39 mio
14,77 mio. + 5,10 mio. = 19,87
15-02-27-01: 15,57 mio.
15-02-27-02: 4 30 mio
18,28 mio. + 0,71 mio. = 19,99 mio.
15-02-27-01: 15,93 mio.
15 02 27 02: 4 06 mio
20,35 mio.
15-02-27-01: 14,33 mio.
15 02 27 02: 6 02 mio
20,04 mio.
15-02-27-01: 15,08 mio.
15 02 27 02: 4 96 mio
100
2008
96
2009
96
2010
96
2011
96
2012
96
2.
O
VERBLIK OVER DEN EKSTERNE EVALUERING
I henhold til artikel 24 i grundforordningen (omarbejdet) fra 2008 bør Kommissionens
procedure for overvågning og evaluering af instituttet udføres ved hjælp af eksterne eksperter,
og de første resultater af denne procedure skal fremlægges i en rapport til Europa-
Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. I marts 2011 indgik
Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur en kontrakt med PPMI om gennemførelse af en
uafhængig ekstern evaluering af instituttet. Kontrakten var baseret på et mandat, der var aftalt
mellem Kommissionens tjenestegrene og bestyrelsen. En styregruppe blev nedsat med
Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur i formandsstolen og med repræsentanter for
generaldirektoraterne for Uddannelse og Kultur, Eksterne Forbindelser, Erhvervspolitik,
EuropAid og instituttet.
Den eksterne evaluator har benyttet forskellige metodeværktøjer. Tre særskilte, men
komplementære, undersøgelser er blevet gennemført med fokus på to grupper af
støttemodtagere (partnerlande og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil/Europa-
Kommissionen) og en undersøgelse af ekspertpersonalet i instituttets driftsafdeling, der yder
service til støttemodtagerne. I undersøgelserne blev respondenterne bedt om at identificere
deres vigtigste kontakter inden for udvikling af menneskelig kapital. Derefter har PPMI ved
hjælp af disse data foretaget en analyse af de sociale netværk og anvendt resultaterne deraf til
at bygge et netværk af aktører inden for udvikling af menneskelig kapital på EU- og
partnerskabsniveau for således at give et indblik i karakteren af forbindelser mellem instituttet
og dets støttemodtagere. Der er blevet gennemført interviews i partnerskabslandene,
instituttet, Europa-Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Derudover er der
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gennemført dybdegående casestudier i fire lande, der repræsenterer de fire områder, som
forskellige instrumenter under EU's eksterne politik og institutaktioner er rettet mod. Sluttelig
er der blevet anvendt en modificeret analyse af omkostningseffektiviteten, og den havde fokus
på de umiddelbare resultater for instituttet og omkostningerne forbundet dermed baseret på
data for corporate performance.
Den eksterne evaluator har udarbejdet tre rapporter til Kommissionen: Den indledende rapport
blev accepteret den 29. juni 2011, midtvejsrapporten den 3. oktober 2011, og den endelige
rapport den 8. februar 2012. Bestyrelsen drøftede den endelige rapport, især resuméet, på sit
møde i juni 2012.
3.
D
E VIGTIGSTE ANBEFALINGER I DEN EKSTERNE EVALUERING
Kommissionen opfordrer instituttet til at analysere og handle på alle evaluatorens
anbefalinger. For at bidrage til dette sammenfatter og analyserer Kommissionen nedenfor
evaluatorens resultater, konklusioner og anbefalinger, som efter Kommissionens mening
fortjener særlig opmærksomhed. Kommissionen giver desuden specifikke oplysninger eller
forslag til implementering af anbefalingerne, hvor det måtte være relevant.
3.1.
Ændringer vedrørende organisationen, temaer og procedurer
Evaluatoren understregede, at instituttet har gennemgået betydelig forandring gennem de
sidste fem år. Siden omarbejdningen af instituttets mandat i 2008 har det gennemgået en
betydelig reformering af dets organisation og drift. En vigtig ting blandt disse forandringer er
introduktionen af Torinoprocessen, der skal sætte instituttet i stand til på en mere nøjagtig og
nemmere måde at identificere, opstille og tackle problemstillinger vedrørende udvikling af
menneskelig kapital i partnerlandene og udvikle deres kapacitet til evidensbaseret
politikudvikling. Selv om der kun har været én årsrapport tilgængelig for denne evaluering,
har evaluatoren fundet resultaterne af Torinoprocessen positive.
3.2.
Relevans
Evaluatoren fandt, at instituttet har været relevant både tematisk og proceduremæssigt i
forhold til støttemodtagernes behov, og at det har formået at holde en god balance mellem
fleksibilitet og strategisk planlægning. Evaluatoren understregede dog, at instituttet bør være
mere proaktivt i forhold til at forklare sin rolle og de måder, hvorpå instituttet kan yde støtte,
over for de interessenter, som det samarbejder med. Instituttet har på en virkelig god måde
forstået at udvikle en politik for udvikling af menneskelig kapital, men støttemodtagerne er
ikke altid klar over denne effekt og bør gøres opmærksomme på instituttets succes og effekt,
f.eks. ved hjælp af en klar beskrivelse af de områder, hvor instituttet kan yde støtte.
Det bemærkes desuden, at mens instituttets rolle på det politiske niveau og hos aktører på
statsniveau er klart defineret, så er det nødvendigt at tydeliggøre dets rolle over for sociale
partnere og ngo'er.
3.3.
Sammenhæng
Evaluatoren fandt, at instituttets aktioner har været indbyrdes sammenhængende, og at de
også har været sammenhængende med bredere EU-målsætninger, især inden for rammerne af
EU's eksterne forbindelser, og med størstedelen af målsætningerne vedrørende
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
partnerlandene. Det blev dog vurderet, at der ikke har været noget klart hierarki mellem
strategiske og operationelle målsætninger for instituttet på mellemlang sigt og i de årlige
arbejdsprogrammer.
Det anbefales derfor, at de årlige arbejdsprogrammer og landeplaner identificerer specifikke
aktionsområder (både tematisk og proceduremæssigt) og tydeligt forklarer, hvordan disse
aktioner bidrager til instituttets bredere strategiske målsætninger.
3.4.
Effektivitet
Evaluatoren fandt, at instituttet har været yderst effektivt i sin hovedrolle med hensyn til at
tilvejebringe og formidle information, analyser og policyrådgivning, opbygning af kapacitet
og netværksarbejde og videnoverførsel.
Formidlingen af information har udviklet sig meget i løbet af evalueringsperioden, og der
gøres nu i højere grad brug af sociale medier og onlinemuligheder med henblik på at formidle
information. Det er imidlertid ikke alle interessentgrupper, der er klar over karakteren af
instituttets information og aktioner. Derfor bør instituttet have en mere proaktiv tilgang til
informationsformidling, især med interessentgrupper, der for nylig har været i kontakt med
instituttet (dvs. sociale partnere og ngo'er), med henblik på at oplyse disse grupper om
karakteren og rækkevidden af instituttets aktioner.
Instituttet har på effektiv vis hjulpet med at udvikle viden og ekspertise, som kan føre til
større kapacitet inden for udvikling af menneskelig kapital i partnerlandene. Det var imidlertid
svært at afgøre, hvor effektivt instituttet har været til at opbygge kapacitet, da et billede af,
hvordan instituttets aktioner burde bidrage til kapacitetsopbygning, og en klar definition af
kapacitetsopbygning ikke har været fastlagt. Det anbefales derfor, at instituttet fortsat
samarbejder tæt med partnerlandene med henblik på at udvikle en strategi for, hvordan
instituttets aktioner og videnudvikling kan anvendes til at forbedre kapaciteten og øge
partnerlandenes ejerskab til policyprocessen.
Sluttelig fremhævede evaluatoren, at instituttets styrke især har ligget i netværksaktiviteter og
videnoverførsel, og at støttemodtagerne har sat stor pris på disse aktiviteter. Især de regionale
netværk bliver værdsat. I den forbindelse rummer reorganiseringen og oprettelsen af separate
tematiske og geografiske afdelinger mulighed for yderligere at styrke regionale initiativer, for
så vidt angår netværksaktiviteter og policylæring mellem interessenter. Disse regionale
netværk bør fortsat blive udviklet i fremtiden i videst mulige omfang.
3.5.
Effekt og merværdi
Evaluatoren fandt, at instituttet har udført sine opgaver virkeligt godt, især i betragtning af
dets brede mandat og begrænsede ressourcer. Det anbefales, at instituttet fastholder konsistens
på partnerlandeniveau ved at matche personaleevner med særlige tematiske og geografiske
områder. Landeledere bør derfor ikke roteres så ofte, således at de får mulighed for at
opbygge tilstrækkelig viden og forbindelser på partnerlandeniveau.
3.6.
Virkning og omkostningseffektivitet
Evaluatoren fandt, at instituttet har et system af nyttige performance-indikatorer, der bør
holdes stabilt for at kunne måle organisationens fremskridt hen over årene. De eksisterende
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indikatorer fokuserer dog udelukkende på øjeblikkelige resultater. De bør derfor udvides til at
omfatte indikatorer på resultatniveau, f.eks. tilfredsheden hos støttemodtagere i
partnerlandene med den service, som instituttet yder.
Det blev konstateret, at instituttet har været omkostningseffektivt i sit arbejde. I lyset af sit
brede tematiske mandat, store geografiske område og relativt beskedne budget har instituttet
vist sig at være fleksibelt i udførelsen af sine støtteaktiviteter, dér hvor EU-institutionerne og
bestyrelsen har fundet det mest nødvendigt.
4.
K
ONKLUSION
Kommissionen finder, at instituttet inden for rammerne af EU's politikker for eksterne
forbindelser kan yde et nyttigt bidrag som ekspertisecenter inden for alle fire områder af sit
mandat.
Det er ligeledes Kommissionens opfattelse, at instituttet har været rigtig dygtigt til på
tilfredsstillende vis at reorganisere og refokusere sine aktiviteter. Kommissionen deler
evaluatorens generelt positive vurdering af effektiviteten af instituttets virksomhed i dets
primære roller med tilvejebringelse og formidling af information, analyser og politisk
rådgivning, kapacitetsopbygning og netværksaktiviteter og videnoverførsel. Instituttet har
også løftet den udfordring, som omarbejdningen af dets mandat har medført, og gennemført
betydelige interne reformer. Det anbefales dog, at instituttet fremover er mere proaktivt i
formidling af viden til relativt nye interessenter. For så vidt angår kapacitetsopbygning, bør
instituttet fortsat samarbejde tæt med partnerlandene for at udvikle en strategi for, hvordan
instituttets aktioner og videnudvikling kan anvendes til at forbedre kapaciteten og øge
partnerlandenes ejerskab til policyprocessen. Sluttelig bør instituttets fokus på udvikling af
regionale netværk styrkes yderligere.
Desuden understreger Kommissionen relevansen af instituttets aktiviteter i forhold til
støttemodtagernes behov, men er enig med evaluatoren i, at en mere proaktiv tilgang i forhold
til at tydeliggøre instituttets rolle over for dets interessenter samt en tydeligere definition af
dets rolle over for sociale partnere og ngo'er er ønskelig. Selv om instituttets aktioner blev
vurderet som sammenhængende, er Kommissionen enig med evaluatoren i understregningen
af behovet for at forklare, hvordan de enkelte aktioner bidrager til instituttets bredere
strategiske målsætninger, i de årlige arbejdsprogrammer og landeplaner.
Endelig deler Kommissionen evaluators positive vurdering af den merværdi, som instituttet
har skabt, og af dets omkostningseffektivitet, især i betragtning af dets brede mandat og
omfattende geografiske dækning.
DA
9
DA