Miljøudvalget 2012
KOM (2012) 0626
Offentligt
1451546_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 24.10.2012
COM(2012) 626 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
FREMSKRIDT MOD KYOTO-MÅLENE
(i medfør af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 280/2004/EF om en
mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til
gennemførelse af Kyoto-protokollen)
{SWD(2012) 353 final}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
3.
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.1.3.
3.2.
3.3.
3.3.1.
3.3.2.
3.4.
3.5.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
5.
6.
Resumé......................................................................................................................... 3
Den faktiske udvikling 1990-2010............................................................................... 6
Tendensen for drivhusgasemissioner i medlemsstaterne ............................................. 6
Emissionsintensiteter for drivhusgasser og emissioner pr. indbygger i 2010.............. 7
Drivhusgasemissioner i 2010 i forhold til 2009........................................................... 9
Emissionstendenserne i de vigtigste sektorer............................................................... 9
Forventede fremskridt mod Kyoto-målet................................................................... 10
Fremskrivninger af drivhusgasemissionerne.............................................................. 10
EU27 .......................................................................................................................... 10
EU15 .......................................................................................................................... 10
EU12 .......................................................................................................................... 11
Status for gennemførelsen af EU's klimaændringspolitik.......................................... 12
Gennemførelse af EU's emissionshandelssystem ...................................................... 16
Anden handelsperiode (2008-2012)........................................................................... 16
Driftsselskabernes anvendelse af JI og CDM ............................................................ 16
Regeringernes forventede brug af Kyoto-mekanismerne .......................................... 16
Forventet brug af kulstofdræn.................................................................................... 17
Opfyldelse af 2020-målet........................................................................................... 17
Reduktionsmål for drivhusgasemissionerne i EU frem til 2020 ................................ 17
Politikker, der bidrager til opfyldelse af målene........................................................ 18
Forventet afstand til målene ....................................................................................... 18
Tilpasning til klimaændringerne ................................................................................ 20
Situationen i kandidatlandene .................................................................................... 20
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
FREMSKRIDT MOD KYOTO-MÅLENE
(i medfør af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 280/2004/EF om en
mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til
gennemførelse af Kyoto-protokollen)
1.
R
ESUMÉ
På rette spor mod Kyoto-målet for 2008-2012
I 2010
1
var de samlede drivhusgasemissioner i EU27, når der ikke medregnes
arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, 15 % lavere end 1990-niveauerne.
Emissionerne steg med 2,4 % i forhold til 2009. Det kompenserer delvist for det betydelige
fald i drivhusgasemissioner i 2009 på grund af den økonomiske recession (-7,3 %). Hvis man
ser bort fra det usædvanlige fald i 2009, fortsætter drivhusgasemissionerne den overordnede
faldende tendens, der er iagttaget siden 2004.
Derudover faldt drivhusgasemissionerne i EU15 og EU27 ifølge de foreløbige oplysninger for
2011
2
med henholdsvis 3,6 % og 2,5 % i 2011 i forhold til 2010. På grundlag af disse overslag
ligger emissionerne i EU15 14 % under niveauet i basisåret. EU27's emissioner i 2011 ligger
ca. 18 % under 1990-niveauet. Ændringen i BNP i 1990-2011 var på 43 % for EU15 og på
48 % for EU27 og på ca. 1,5 % mellem 2010 og 2011. Samtidig med en betydelig økonomisk
vækst er emissionerne i både EU27 og EU15 faldet, hvilket viser, at der er sket en støt
fremgang i afkoblingen af den økonomiske vækst fra drivhusgasemissioner siden 1990.
EU15 har i henhold til Kyoto-protokollen forpligtet sig til senest i perioden 2008-2012 at
reducere sine drivhusgasemissioner med 8 % i forhold til niveauet i basisåret. Ifølge de
seneste foreliggende data for 2010
3
lå de samlede drivhusgasemissioner i EU15 11 % lavere
end emissionerne i basisåret, når der ikke medregnes arealanvendelse, ændringer i
arealanvendelse og skovbrug. Alt i alt
tyder fremskrivningerne
3
af de samlede
drivhusgasemissioner, som vist i figur 1, på, at EU15 er på rette spor mod Kyoto-målet.
Overslaget viser, at målet højst sandsynligt vil blive overgået.
Figur 1:
Faktiske og fremskrevne emissioner for EU15 (mio. tons CO
2
-ækvivalenter)
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451546_0004.png
4800
Business as usual
4600
Em issioner EU15
4400
4200
MS frem skrivininger:
eksisterende
foranstaltninger
4000
MS frem skrivninger:
suppl. foranstaltniger
3800
3600
1990
1995
2000
2005
2010
Kyoto-m ål EU15
Note:
Pilene er baseret på 2008-2012-gennemsnittet og svarer derfor ikke nøjagtigt til 2010-værdierne for de
fremskrevne emissioner.
Kilde:
Europa-Kommissionen, Miljøagenturet
Ifølge fremskrivninger af drivhusgasemissioner indgivet i 2011 og opdateret i 2012 er seks
medlemsstater (Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Sverige og Det Forenede
Kongerige) på vej til at nå deres individuelle reduktionsmål for drivhusgasemissioner på
nationalt plan (se figur 5). Hvis man tager den planlagte brug af de fleksible
Kyoto-mekanismer, anvendelsen af ubrugte kvoter fra reserven for nytilkomne under EU's
emissionshandelsordning og kulstofdræn samt supplerende politiske foranstaltninger i
betragtning, er det kun én medlemsstat (Italien), der ikke er på vej til at nå sine mål.
I de fleste af de tolv medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004 og derefter, forventes en svag
stigning i emissionerne mellem 2009 og 2012. Ni af dem, der har et Kyoto-mål, forventes dog
at nå eller overgå deres mål ved kun at anvende allerede eksisterende politikker og
foranstaltninger. Det forventes, at Slovenien vil nå sit mål, hvis alle eksisterende og planlagte
foranstaltninger, herunder køb af Kyoto-tilgodehavender, giver de forventede resultater.
Nye foranstaltninger, der kræves for at nå de ambitiøse Europa 2020-mål
Klima- og energipakken , der blev vedtaget i 2009, udgør en integreret og ambitiøs pakke
med politikker og foranstaltninger til at bekæmpe klimaændringer frem til 2020 og fremefter.
Den er et af de fem overordnede mål i Europa 2020-strategien for beskæftigelse og
økonomisk vækst. Fra 2013 til 2020 skal den samlede EU-indsats for at reducere
5
drivhusgasemissionerne med 20 % i forhold til 1990 fordeles mellem de sektorer, der er
omfattet af EU's emissionshandelssystem, og de øvrige sektorer. Oplysningerne om
drivhusgasemissioner i foregående afsnit henviser til den første forpligtelsesperiode under
Kyoto-protokollen og kan ikke direkte bruges til at vurdere fremskridtet med hensyn til EU's
indenlandske forpligtelse inden 2020 som følge af den bredere sektordækning.
4
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forberedelserne til gennemførelse af reduktionsforpligtelsen inden 2020 er næsten afsluttet.
Med hensyn til
EU's emissionshandelssystem
er der gjort betydelige fremskridt i
forberedelserne til fase 3 (2013-2020) siden den seneste statusrapport i oktober 2011,
herunder auktionsplatformen, et fælles EU-register og vedtagelsen af harmoniserede regler
om overvågning, rapportering, akkreditering og verificering. Hvad angår
beslutningen om
indsatsfordeling,
som regulerer drivhusgasemissionerne i de sektorer, der ikke er omfattet af
EU's emissionshandelssystem, ved at fastsætte bindende årlige drivhusgasemissionsmål for
hver enkelt medlemsstat, fortsætter arbejdet med gennemførelsesforanstaltninger, navnlig
med hensyn til fastlæggelse af de absolutte værdier for medlemsstaternes mål og det
overholdelsessystem, som vil blive indført med henblik på at overvåge medlemsstaternes
indsats årligt og bistå dem med at træffe eventuelle nødvendige korrigerende foranstaltninger,
hvis de ikke når deres mål.
Reduktionsmålet for drivhusgasemissionerne på 20 % indgår i Europa 2020-strategien for
beskæftigelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der blev vedtaget af Det
Europæiske Råd i juni 2010. Emissionsreduktionsmålet er ét af de fem overordnede mål. Som
Kommissionen bemærkede i den årlige vækstundersøgelse for 2011, er de eksisterende og
planlagte foranstaltninger endnu ikke tilstrækkelige til at nå de overordnede 2020-mål for
modvirkning af klimaændringer. Mange medlemsstater må træffe supplerende
foranstaltninger for at opfylde deres forpligtelser i henhold til afgørelsen om indsatsfordeling.
Figur 2 illustrerer den betydelige reduktionsindsats, der kræves, mellem "business as usual" i
2020 og EU's mål for 2020 (henholdsvis -20 % og -30 %). I 2011 var EU27's emissioner
(inkl. emissioner fra international luftfart) 16 % under niveauet for 1990. "Business as usual"
baseret på PRIME/GAINS-modellen omfatter de politikker, som er blevet gennemført i EU og
på nationalt plan siden medio 2009, og emissionerne inden for anvendelsesområdet for klima-
og energipakken. "Business as usual" ville føre til en nedbringelse af emissionerne på ca.
15 % mellem 1990 og 2020.
Ifølge de seneste fremskrivninger af drivhusgasemissioner, hvori gennemførelsen af klima- og
energipakken er medregnet, vil EU samlet set nå sine 2020-målsætninger (se figur 6 for
yderligere oplysninger). Dog kan kun 13 medlemsstater forventes at nå deres
2020-forpligtelser ved udelukkende at anvende allerede eksisterende politikker, og yderligere
otte medlemsstater ventes at nå deres mål, når deres supplerende foranstaltninger og politikker
får de forventede virkninger. De resterende seks medlemsstater skal udforme supplerende
politikker for at kunne nå deres målsætninger og/eller gøre brug af den fleksibilitet, som
følger af klima- og energipakken.
Figur 2:
Faktiske og fremskrevne emissioner for EU27 (mio. tons CO
2
-ækvivalenter)
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451546_0006.png
6000
Første
forpligtelses-
periode
Post-2012
5500
5000
4500
4000
30 %-m ål
inden 2020
3500
3000
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
Drivhusgasemissioner inkl. international luftfart
Primes/Gains basislinje
Primes/Gains fuld gennemførelse (-20%)
Note:
PRIMES/GAINS-fremskrivninger
3
er anvendt til at fremskrive ændringer i emissioner i perioden 2010-
2020
Kilde:
Europa-Kommissionen, Miljøagenturet
2.
2.1.
D
EN FAKTISKE UDVIKLING
1990-2010
Tendensen for drivhusgasemissioner i medlemsstaterne
Den overordnede tendens for drivhusgasemissioner i EU er domineret af de to største
emissionslande Tyskland og Det Forenede Kongerige, som tegner sig for ca. en tredjedel af de
samlede drivhusgasemissioner i EU27. Disse to medlemsstater har opnået en samlet reduktion
af drivhusgasemissionerne på 483 mio. tons CO
2
-ækvivalenter sammenlignet med 1990.
Hovedårsagerne til den gunstige tendens i Tyskland er effektivitetsforbedringer i den tyske
kraftvarmeproduktion og den økonomiske modernisering i de fem nye delstater efter
Tysklands genforening. Reduktionen i drivhusgasemissionerne i Det Forenede Kongerige er
primært et resultat af energimarkedernes liberalisering og den efterfølgende overgang fra olie
og kul til naturgas i elproduktionen og N
2
O-emissionsreduktionsforanstaltninger i
fremstillingen af adipinsyre.
Frankrig og Italien var henholdsvis det tredje- og fjerdestørste emissionsland i 2010 og
tegnede sig for henholdsvis 11,1 % og 10,6 % af de samlede emissioner for EU27. Frankrigs
emissioner lå 6,6 % under 1990-niveauet i 2010. Frankrig har reduceret N
2
O-emissionerne fra
adipinsyrefremstillingen betydeligt, men derimod er CO
2
-emissionerne fra transportsektoren
og HFC-emissioner fra forbrug af halogenererede kulbrinter steget væsentligt i perioden
1990-2010. Italiens drivhusgasemissioner lå i 2010 ca. 3,5 % under 1990-niveauet.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Emissionerne er steget siden 1990 primært på grund af vejtransport, el- og varmeproduktion
og olieraffinering, men landets samlede drivhusgasemissioner er faldet betydeligt siden 2008
(7,2 %).
Polen og Spanien er henholdsvis femte- og sjettestørste emissionsland i EU27, idet de tegnede
sig for henholdsvis 8,5 % og 7,5 % af de samlede drivhusgasemissioner for EU27 i 2010.
Polen reducerede sine drivhusgasemissioner med 12,4 % i perioden 1990-2010 og med
28,9 % i forhold til basisåret, som for Polens vedkommende er 1988. De vigtigste faktorer,
som har bidraget til reduktionen af Polens og mange andre nye medlemsstaters emissioner, er
nedgangen i energiintensiv sværindustri og den generelle modernisering af økonomien i
slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne. En markant undtagelse er
transportsektoren (navnlig vejtransport), hvor emissionerne er steget. Spaniens emissioner
steg med 25,8 % i perioden 1990-2010 og med 22,8 % i forhold til basisåret. Denne stigning
skyldes hovedsageligt højere emissioner fra vejtransport, el- og varmeproduktion og
fremstillingsindustrierne.
I 2010 var drivhusgasemissionerne i seks af medlemsstaterne højere end niveauerne i
basisåret (oftest 1990), mens det modsatte gjorde sig gældende i de resterende 19
medlemsstater. Den procentuelle ændring i drivhusgasemissionerne fra basisåret til 2010
ligger mellem -56 % (Rumænien) og +23 % (Spanien). Cypern og Malta har ingen
emissionsreduktionsforpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen. I disse to medlemsstater var
emissionerne i 2010 højere end 1990-niveauet.
2.2.
Emissionsintensiteter for drivhusgasser og emissioner pr. indbygger i 2010
Emissionerne i både EU27 og EU15 er faldet, samtidig med at der er sket en betydelig
økonomisk vækst. Figur 3 viser, at afkoblingen af den økonomiske vækst fra
drivhusgasemissioner er steget støt siden 1990.
Figur 3:
Udvikling i BNP, drivhusgasemissioner og emissionsintensitet (dvs. forholdet
mellem drivhusgasemissioner og BNP) - Index (1990 = 100)
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451546_0008.png
160
140
120
100
BNP
80
60
40
20
0
1990
1995
2000
2005
2010
Drivhusgas-
emissioner
Emissions-
intensitet
Kilde:
Miljøagenturet, GD ECFIN (Ameco-databasen), Eurostat
I perioden 1990-2010 steg BNP i EU27 med 46 %, mens drivhusgasemissionerne faldt med
15 %, og i EU15 steg BNP med 41 %, mens emissionerne faldt med 11 %. Mellem 2009 og
2010 steg BNP med 2 % og emissionerne med 2,4 %. Derfor er emissionsintensiteten også
steget. Det skal dog bemærkes, at emissionsintensiteten var bedre i 2010 end i 2008.
Drivhusgasemissionsintensiteten
faldt i alle medlemsstaterne mellem 1990 og 2010. De
største fald skete i Estland (-75 %), Slovakiet (-72 %), Rumænien (-63 %), Litauen (-62 %) og
Bulgarien (-62 %). De mindste ændringer fandt sted i Portugal (-18 %), Cypern (-18 %),
Italien (-21 %), Spanien (-22 %) og Malta (-23 %).
I 2010 lå
emissionerne pr. indbygger
i EU27 på omkring 9,4 t CO
2
-ækvivalent.
Emissionerne pr. indbygger faldt med 2,4 t CO
2
-ækvivalent svarende til et fald på 21 % i
forhold til 1990. I 2010 er der dog stadig i de forskellige medlemsstater meget stor forskel på
drivhusgasemissionerne pr. indbygger, som ligger mellem 5,4 (Letland) og 24,1
(Luxembourg) t CO
2
-ækvivalent pr. indbygger. De hænger i høj grad sammen med
energiintensiteten og energimikset i hvert land. Tendensen for emissioner pr. indbygger er
også meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat. Siden 1990 er de største fald i
emissioner pr. indbygger sket i medlemsstaterne i Central- og Østeuropa, Luxembourg, Det
Forenede Kongerige, Tyskland, Danmark, Sverige, Frankrig og Belgien. I seks medlemsstater
er emissionerne pr. indbygger steget siden 1990. Emissionerne pr. indbygger i disse
medlemsstater er dog lavere end gennemsnittet i EU, med undtagelse af Grækenland og
Cypern (se også figur 2 i arbejdsdokumentet).
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.3.
Drivhusgasemissioner i 2010 i forhold til 2009
De europæiske drivhusgasemissioner steg i 2010 (+2,4 %) på grund af den genoptagede
økonomiske vækst (drivhusgasemissionerne faldt drastisk i 2009 (-7,3 %) på grund af den
økonomiske afmatning) og en vinter, der var koldere end normalt.
I den industrielle sektor tegnede fremstillings- og anlægsindustrien (herunder emissioner fra
bearbejdning af jern og stål) samt den offentlige el- og varmeproduktion sig for de største
stigninger. Den øgede industrielle aktivitet i 2010 oven på en stærk afmatning i 2009 synes at
have medført en voldsom stigning i den endelige energiefterspørgsel og emissionerne i disse
sektorer. Den sektor, der bidrog mest til højere emissioner i EU i 2010, var dog "bolig- og
handelssektoren", som ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem. Hovedårsagen til
emissionsstigningen på 43 mio. tons i den sektor var den kolde vinter i 2010, som fik
efterspørgslen på varme til at stige, især i husholdningerne. Den fortsatte høje stigning i
brugen af vedvarende energi og den forbedrede kulstofintensitet af de fossile brændsler, som
understøttes af et øget forbrug af naturgas, har forhindret stigningen i drivhusgasemissioner i
at være større.
Ca. 56 % af stigningen i EU's drivhusgasemissioner skyldtes Tyskland (+3 %), Polen (+5 %)
og Det Forenede Kongerige (+3 %). Væksten i emissioner var højest i Estland (+25 %),
Finland (+13 %), Sverige (+11 %) og Letland (+10 %). I modsætning hertil fortsatte Spanien,
Grækenland, Portugal, Rumænien, Cypern og Irland med at nedbringe deres
drivhusgasemissioner i 2010. Stigningen i emissionerne i 2010 skyldes delvis det økonomiske
opsving efter afmatningen i 2009 i mange europæiske lande, som også havde ført til en
betydelig reduktion af emissionerne i 2008 og 2009 i alle medlemsstater. Den endelige
energiefterspørgsel steg med 3,7 % i 2010 og overgik dermed stigningen i den økonomiske
vækst (2,0 %).
2.4.
Emissionstendenserne i de vigtigste sektorer
Figur 4 viser, at energiforsyning og -forbrug, inklusive transport, er de vigtigste sektorer, og
de tegnede sig for 78 % af EU's samlede emissioner i 2010. Landbruget tegner sig for 10 % af
de samlede drivhusgasemissioner, industriprocesser for 9 % og affald for 3 %. Faldet siden
1990 i emissioner fra energi, landbrug, industriprocesser og affald er til dels blevet modvirket
af de væsentlige stigninger i transportsektoren (se også arbejdsdokumentet for yderligere
oplysninger). De samlede transportemissioner har dog også været faldende siden 2007.
Figur 4:
Ændring i EU27 drivhusgasemissioner pr. sektor og sektorernes andel af de samlede
drivhusgasemissioner
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451546_0010.png
Andel 2010
Ændring 1990-2010
Energiforsyning
Energiforbrug (u/
transport)
Transport
20%
32%
-18%
28%
-22%
20%
Landbrug
10%
-22%
Industriprocesser
7%
-26%
Affald
3%
-30%
Andet
0%
-32%
Kilde:
Nationale opgørelser 2012
3.
3.1.
3.1.1.
F
ORVENTEDE FREMSKRIDT MOD
K
YOTO
-
MÅLET
Fremskrivninger af drivhusgasemissionerne
EU27
I Kyoto-forpligtelsesperioden forventes de samlede drivhusgasemissioner i EU27 at ligge ca.
18,2 % under niveauet i basisåret. Dette overslag er baseret på medlemsstaternes
3
fremskrivninger og tager højde for de eksisterende politikker og foranstaltninger. Det
forventede fald er endnu større, når virkningen af tilgodehavender via Kyoto-mekanismerne,
kulstofdræn og supplerende foranstaltninger regnes med (der findes flere oplysninger i tabel
7a og 7b i arbejdsdokumentet).
3.1.2.
EU15
De samlede fremskrivninger for alle sektorer viser, at de samlede drivhusgasemissioner i
EU15 sandsynligvis vil ligge 11,3 % under niveauet i basisåret i Kyoto-forpligtelsesperioden.
Hertil kan føjes følgende:
1)
2)
regeringernes brug af Kyoto-mekanismerne forventes at give en yderligere
emissionsreduktion på 1,8 % og
den samlede CO
2
-fjernelse via kulstofdræn i EU15 på grund af de aktiviteter, der
nævnes i Kyoto-protokollens artikel 3, stk. 3 og 4, vil svare til en reduktion på 1,4 %.
Under disse forudsætninger forventes EU15 at reducere sine emissioner yderligere. Når
handelen
med
kvoter
og
emissionsreduktionstilgodehavender
under
EU's
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
emissionshandelssystem også tages i betragtning, kan de fremskrevne nedbringelser af
drivhusgasemissioner nå op på 12,6 % i Kyoto-forpligtelsesperioden i forhold til basisåret.
Figur 5 viser forskellen mellem de fremskrevne ikke-kvotebelagte emissioner og de
respektive mål for de pågældende sektorer for hver enkelt medlemsstat. Denne analyse peger
på, at de eksisterende politikker og foranstaltninger er tilstrækkelige til, at EU15 kan opfylde
sin del af det samlede Kyoto-mål for ikke-kvotebelagte sektorer. Alle 15 medlemsstater skal
dog leve op til deres respektive individuelle forpligtelser under den fælles opfyldelsesaftale
under Kyoto-protokollen. I henhold til de forelagte oplysninger risikerer to medlemsstater
ikke at opnå deres mål.
3.1.3.
EU12
Med de eksisterende nationale politikker og foranstaltninger forventes de samlede emissioner
fra de 12 medlemsstater, som er tiltrådt i EU siden 2004, at være meget tæt på emissionerne
2010 og ligge ca. 37,9 % under niveauet i basisåret i Kyoto-forpligtelsesperioden. Slovenien
er den eneste EU12-medlemsstat, der har til hensigt at investere i Kyoto-mekanismer.
Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien
planlægger at inddrage kulstofdræn i regnskabet. Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Ungarn,
Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Slovakiet har solgt eller har planer om at sælge en del
af deres tildelte enheder.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451546_0012.png
Figur 5:
Relativ afstand mellem fremskrivningerne af de ikke-kvotebelagte sektorers
drivhusgasemissioner i forpligtelsesperioden og de respektive 2008-2012-mål på grundlag af
fremskrivninger af drivhusgasemissionerne samt brug af Kyoto-mekanismer og kulstofdræn.
Negative og positive tal betyder henholdsvis overopfyldelse og underopfyldelse i forhold til
emissionerne i basisåret.
Luxembourg
Østrig
Spanien
Portugal
Slovenien
Danmark
Italien
Irland
Nederlandene
Belgien
Finland
Tyskland
Grækenland
Frankrig
Det Forenede Kongerige
Slovakiet
Sverige
Tjekkiet
Polen
Ungarn
Rumænien
Bulgarien
Litauen
Letland
Estland
EU15
-60%
-40%
-20%
-33%
-31%
-37%
-38%
-42%
-42%
-43%
-17%
-45%
-18%
-50%
-47%
-2%
-5%
-4%
3%
-2%
2%
-2%
-1%
-3%
-3%
-5%
-5%
-6%
-6%
-7%
-11%
-12%
-14%
-6%
-14%
-17%
-15%
-3%
-23%
-25%
22%
-1%
19%
-2%
17%
-1%
8%
-3%
7%
-5%
6%
-2%
6%
2%
4%
0%
20%
40%
Afstand med eksisterende foranstaltninger (kun nationale reduktioner)
Afstand med supplerende foranstaltninger, Kyoto-mekanismer og kulstofdræn
Note:
For Irland tages de ikke-anvendte ETS-kvoter fra reserven for nytilkomne i betragtning i den
ikke-kvotebelagte sektor
Kilde:
Miljøagenturet, Europa-Kommissionen
3.2.
Status for gennemførelsen af EU's klimaændringspolitik
Det europæiske klimaændringsprogram (ECCP)
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I forbindelse med en evaluering af EU27's politikker og foranstaltninger blev der udpeget
otte
fælles og samordnede politikker og foranstaltninger, der forventes at give betydelige
drivhusgasemissionsbesparelser i Unionen.
De største besparelser kan forventes af
direktivet om EU's emissionshandelssystem (2003/87/EF) som ændret og direktivet om
vedvarende energi (2009/28/EF), som fremmer el-produktion på grundlag af vedvarende
energikilder. I transportsektoren er lovgivning vedrørende brændstofkvalitet og reduktion af
CO
2
fra biler af stor betydning. Endvidere vil efterspørgslen efter energi blive reduceret som
følge af gennemførelsen af direktiverne om bygningers energimæssige ydeevne, krav til
miljøvenligt design, energibeskatning og fremme af kombineret kraftvarmeproduktion.
Endelig vil brugen af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer ifølge fremskrivningerne
resultere i betydelige drivhusgasemissionsbesparelser.
Foruden disse otte nøglepolitikker og -foranstaltninger er der
udpeget yderligere fem fælles
og samordnede politikker og foranstaltninger,
der ligeledes forventes at resultere i
væsentlige besparelser på EU-plan. Disse fem politikker gennemføres ved direktivet om
affaldsdeponering (99/31/EF), energieffektivitetskravene til nye varmtvandskedler, direktivet
om mærkning af husholdningsapparater (2010/30/EU), direktivet om industrielle emissioner
(2010/75/EU) og Motor Challenge-programmet, der tager sigte på at forbedre industrielle
elmotorers energieffektivitet. I en rapport fra Kommissionen om anvendelsen, virkningerne
og tilstrækkeligheden af forordning (EF) nr. 842/2006 konkluderes det, at forordningen
allerede har sikret en vis reduktion i emissionerne af F-gasser i forhold til et scenarie uden
41
forordningen . Sammen med direktivet om mobile luftkonditioneringsanlæg (2006/40/EF)
har forordningen potentiale til at sikre en betydelig reduktion i de forventede emissioner frem
til 2020 og derefter.
De otte vigtigste politikker tegner sig for 92 % af de forventede samlede besparelser, der kan
opnås ved hjælp af de fælles og samordnede politikker og foranstaltninger i EU27. Det
understreger, hvor vigtige disse nøglepolitikker er for at hjælpe de enkelte medlemsstater med
at indfri deres emissionsreduktionsforpligtelser.
Den seneste udvikling
Siden vedtagelsen af klima- og energipakken har arbejdet med at fastsætte
gennemførelsesforanstaltninger været i gang. Før udgangen af 2012 skal omkring 20 nye
retsakter og dokumenter være på plads for at sikre, at EU's reviderede
emissionshandelssystem fungerer efter hensigten og for at bane vejen for gennemførelsen af
nationale drivhusgasemissionsmål i de ikke-kvotebelagte sektorer.
Det ændrede direktiv om EU's emissionshandelssystem bestemmer, at aktiviteter under
systemet samles i et fælles EU-register, samtidig med at dets sikkerhed forbedres. Dette nye
register drives af Kommissionen og erstatter alle registre vedrørende EU's
emissionshandelssystem, som tidligere blev drevet af medlemsstaterne. Forordningen om
oprettelse af et EU-register blev vedtaget af Kommissionen i november 2011. Den fulde
ikrafttrædelse af EU-registret, herunder overflyttelsen af mere end 30 000 ETS-konti fra de
nationale registre, fandt sted i juni 2012.
Kommissionen har nu for anden gang ændret listen over sektorer, der anses for at være udsat
for en betydelig risiko for CO
2
-lækage, ved at tilføje mineraluld på listen. Kommissionen
vurderer i øjeblikket, hvorvidt medlemsstaternes planer om at gennemføre Kommissionens
afgørelse om gratistildeling af kvoter til industrien er i overensstemmelse med reglerne.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fra 2012 fastsættes der et loft over luftfartsemissioner under emissionshandelssystemet, en
ændring som i sig selv øger dækningen af emissioner med ca. 10 %. Der er blevet lagt
betydeligt arbejde i gennemførelsen af denne ændring, herunder med hensyn til at overvåge
og lette overholdelsen og om nødvendigt at forberede og koordinere tiltag i forbindelse med
håndhævelse.
Auktioneringsforordningen gennemgås i øjeblikket, navnlig hvad angår tidsplanen for
auktionerne med henblik på at sikre ordnede forhold på markedet og håndtere spørgsmålet om
ubalancer mellem udbud og efterspørgsel, som skyldes overgangen til fase 3, og som er
forværret af, at der har ophobet sig et overskud af kvoter på grund af den økonomiske krise. I
den forbindelse har Kommissionen også fremsat forslag til en afgørelse med henblik på at
afklare bestemmelserne i direktivet om emissionshandelssystemet om dens egne beføjelser til
at tilpasse tidsplanen for auktionering af emissionskvoter under sådanne særlige
omstændigheder.
Europa-Kommissionen har godkendt ansøgninger fra syv medlemsstater om midlertidig
gratistildeling af kvoter til deres energisektorer efter 2012. Disse beslutninger blev truffet ved
nøje anvendelse af bestemmelserne i direktivet, som under visse omstændigheder tillader
tidsbegrænsede fritagelser, der gradvist afvikles, fra de overordnede regler for auktionering.
Arbejdet med at forbedre reglerne om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner
fra driftsselskaber, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem, samt kravene til
verifikation af emissionsrapporter og akkreditering af og tilsyn med verifikatorer er i gang og
har til formål at styrke harmoniseringen af de anvendte regler. Der blev vedtaget to nye
forordninger i juni 2012, og de vil blive suppleret med vejledninger inden den tredje ETS-
periode.
Udarbejdelsen af gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med beslutningen om
indsatsfordeling er i gang og fokuserer i øjeblikket på at fastlægge de absolutte værdier for
medlemsstaternes emissionsmål i 2013-2020, fastsætte regler for overførsler af de årlige
emissionstildelinger mellem medlemsstaterne samt sikre gennemsigtigheden heraf. De
tilsvarende retsakter forventes at blive vedtaget ved udgangen af 2012 eller i begyndelsen af
2013.
Endvidere er en revision af EU's tilsynsordning for drivhusgasser og forslaget om opgørelser
over arealanvendelse, ændringer af arealanvendelse og skovbrug i øjeblikket til forhandling i
Rådet og Europa-Parlamentet. Disse forslag er baseret på behovet for især at opfylde
rapporteringskravene og kravene til regnskabsaflæggelse i klima- og energipakken, Europa
2020-strategien, nye krav stammende fra Durban-aftalerne samt de erfaringer, der er gjort
indtil videre.
I juni 2012 nåede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til politisk enighed om
energieffektivitetsdirektivet. Det vil bidrage til at nå Europas mål om 20 % større
energieffektivitet i 2020.
Arbejdet med gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EF) nr. 443/2009 vedrørende
CO
2
-emissioner fra biler og forordning (EU) nr. 510/2011 vedrørende CO
2
-emissioner fra
lette erhvervskøretøjer er i gang. Gennemførelsen af foranstaltningerne for biler er længere
fremme end for lette erhvervskøretøjer, men sidstnævnte kommer i overensstemmelse med
førstnævnte. Kommissionen har nu fremsat forslag om CO
2
-mål for 2020 for biler og lette
erhvervskøretøjer, og de er under behandling i Rådet og Europa-Parlamentet.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vedrørende integrering af klimaindsatsten i EU's politikker har Kommissionen fremlagt et
forslag til den næste flerårige finansielle ramme 2014-2020, der for første gang omfatter en
målsætning om at bruge mindst 20 % af det samlede budget på klimaindsatsen. Særlig er der
inden for samhørighedspolitikken fremlagt en særskilt tematisk målsætning for tilpasning af
klimaindsatsen ud over temamålsætningen om lavere CO
2
, og der foreslås en
minimumstærskel på 20 % for de mest udviklede regioner og 6 % for de mindre udviklede
regioner for tiltag, der øger energieffektiviteten. Der foreslås også nye grønne foranstaltninger
under den reviderede fælles landbrugspolitik og fonden for udvikling af landdistrikterne, og
35 % af "Horizon 2020", EU's rammeprogram for forskning og innovation, bør være
øremærket klimarelevant forskning og innovation. Som et nyt element vil der under
LIFE-programmet være et særligt program for klimaindsatsen, som bliver på ca. 25 % af hele
LIFE-programmet. Kommissionen sikrer, at fremskridtene hen imod målsætningen om at
bruge 20 % på klimaindsatsen overvåges, og at der rapporteres herom.
Endelig blev der i begyndelsen af 2012 offentliggjort et arbejdsdokument (SWD(2012) 5
final), hvor virkningerne af yderligere nedbringelser af emissionerne fra 20 % til 30 % inden
2020 i hver medlemsstat vurderes.
Nyligt vedtagne retsakter
Gennemførelse af klima- og energipakken:
1)
Auktioner under EU's emissionshandelssystem - tidlige auktioner:
Kommissionens forordning (EU) nr. 1210/2011 om ændring af forordning
(EU) nr. 1031/2010 for så vidt angår fastsættelse af den mængde kvoter for
drivhusgasemissioner, der skal auktioneres inden 2013.
EU-register for emissionshandelssystemet:
Kommissionens forordning (EU)
nr. 1193/2011 om oprettelse af et EU-register for handelsperioden, der starter
den 1. januar 2013, og efterfølgende handelsperioder for EU's
emissionshandelssystem.
Harmoniserede tildelingsregler under EU's emissionshandelssystem:
8
Kommissionens afgørelse 2011/278/EU om fastlæggelse af midlertidige
EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter.
Regler for overvågning, rapportering, verifikation og akkreditering under
EU's emissionshandelssystem:
Kommissionens forordning (EU) nr. 600/2012
af 21. juni 2012 om verifikation af rapporter om drivhusgasemissioner og
rapporter om tonkilometer og akkreditering af verifikationer og
Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om
overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner.
Brug af internationale kreditter under EU's emissionshandelssystem:
10
Kommissionens forordning (EU) nr. 550/2011 om fastsættelse af visse
begrænsninger for anvendelsen af internationale kreditter fra projekter, der
omfatter industrigasser.
2)
3)
4)
5)
Andet:
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6)
Luftfart og EU's emissionshandelssystem:
Kommissionens forordning (EU)
11
nr. 394/201 om ændring af forordning (EF) nr. 748/2009 om en liste over
luftfartøjsoperatører.
CO
2
og biler:
Kommissionens forordning (EU) nr. 63/2011
om
gennemførelsesbestemmelser
om
dispensation
fra
de
specifikke
CO
2
-emissionsmål.
CO
2
og erhvervskøretøjer:
Kommissionens gennemførelsesafgørelse
2012/99/EU om nærmere regler for opkrævning af afgifter for CO
2
-
emissionsoverskridelse for nye lette erhvervskøretøjer.
13
7)
8)
3.3.
Gennemførelse af EU's emissionshandelssystem
2012 er det sidste år i anden handelsperiode af EU's emissionshandelssystem (2008-2012). I
2013 træder et væsentligt revideret system i kraft.
3.3.1.
Anden handelsperiode (2008-2012)
Det gennemsnitlige kvoteloft for 2008-2012 for hele EU er på 2 081 mio. kvoter pr. år. I 2011
var mere end 12 000 kraftværker og fremstillingsvirksomheder omfattet af systemet. Den
samlede mængde verificerede drivhusgasemissioner fra disse anlæg faldt til 1 904 mio. ton
CO
2
-ækvivalent i 2011, dvs. mere end 2 % under niveauet for 2010 og næsten 9 % under
loftet. Dette skete på trods af økonomisk vækst i Europa.
Anlæggene havde en meget høj overholdelsesprocent. Kun mindre end 1 % af de anlæg, der
deltager i EU's emissionshandelssystem, returnerede ikke kvoter svarende til deres udledning i
2011 inden fristen den 30. april 2012.
3.3.2.
Driftsselskabernes anvendelse af JI og CDM
Som led i den anden række af nationale tildelingsplaner har hver medlemsstat fastsat en øvre
grænse for, hvor stor en andel af de projektbaserede tilgodehavender (fælles gennemførelse
(JI) og mekanismen for bæredygtig udvikling (CDM)) driftsselskaberne må udnytte.
Kvotebelagte anlæg i alle medlemsstater må i alt og i gennemsnit anvende højst 278 mio.
godkendte emissionsreduktioner eller emissionsreduktionsenheder i anden handelsperiode,
hvilket svarer til 13,4 % af loftet for EU som helhed for denne periode. I 2008-2011 anvendte
driftsselskaberne 555 mio. godkendte emissionsreduktioner eller emissionsreduktionsenheder,
som udgjorde 7 % af alle de returnerede kvoter med henblik på opfyldelse af målene. Fra
2013 og fremover vil reglerne for anvendelsen af tilgodehavender som følge af JI and CDM
16
blive revideret i overensstemmelse med det reviderede emissionshandelsdirektiv .
3.4.
Regeringernes forventede brug af Kyoto-mekanismerne
Ti af EU15's medlemsstater samt Slovenien har besluttet at købe og anvende internationale
kreditter fra Kyoto-mekanismerne for at nå deres Kyoto-mål. Disse EU15-medlemsstater vil
tilsammen anskaffe op til 76 mio. t CO
2
-ækvivalent pr. år med henblik på at opfylde målene i
den første forpligtelsesperiode under Kyoto-protokollen. Dette bidrager med ca.
1,8 procentpoint til EU15's Kyoto-mål på -8 % (jf. tabel 12 i arbejdsdokumentet).
Disse ti medlemsstater har tilsammen besluttet at investere op til 3,0 mia. EUR i køb af
enheder gennem JI, CDM eller emissionshandel. Østrig, Nederlandene, Spanien, Irland og
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Belgien har afsat de største budgetter (henholdsvis 611 mio. EUR, 500 mio. EUR,
382 mio. EUR, 290 mio. EUR og 276 mio. EUR) til den femårige forpligtelsesperiode. I
Slovenien er budgettet anslået til 80 mio. EUR. På grund af virkningerne af den aktuelle
afmatning inden for drivhusgasemissioner vil medlemsstaterne muligvis ikke få behov for nær
så mange internationale kreditter som oprindeligt forventet. Indtil videre synes denne
hypotese at blive understøttet af, at mængden af internationale kreditter, som er overført til
medlemsstaternes konti i registrene, kun beløber sig til omkring 32 mio. t CO
2
-ækvivalent.
Hvad angår de emissioner, der er handlet af medlemsstaterne, er ca. 68 mio. t CO
2
-ækvivalent
i henhold til dataene i registrene blevet overført indtil videre, mens nogle mængder, der er
indgået kontrakt om, eventuelt endnu ikke er leveret. Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Ungarn,
Letland, Litauen og Slovakiet har meddelt, at de agter at sælge flere tildelte enheder. Én
medlemsstat (Det Forenede Kongerige) har vedtaget lovgivning om, at den vil sælge
eventuelle overskydende tildelte enheder mellem Kyoto-målet og landets ensidige
"kulstofbudget" efter den første forpligtelsesperiode.
3.5.
Forventet brug af kulstofdræn
Foruden de politikker og foranstaltninger, der direkte er rettet mod forskellige kilder til
drivhusgasemissioner, kan medlemsstaterne gøre brug af kulstofdræn. De hidtil indkomne
oplysninger peger på, at den samlede nettodræn i forpligtelsesperioden som følge af
nyplantning og genplantning af skov i henhold til artikel 3, stk. 3, i Kyoto-protokollen for
EU15 vil blive på omkring 14,8 mio. t CO
2
pr. år. Desuden anslås det, at brugen af aktiviteter
i henhold til artikel 3, stk. 4, vil bidrage med 30,6 mio. t CO
2
om året i forpligtelsesperioden i
EU15. Hvis der også tages højde for bidragene fra EU12, er tallene for disse aktiviteter
henholdsvis 25,8 og 38,4 mio. t CO
2
om året (der findes flere oplysninger i tabel 13 i
arbejdsdokumentet).
Samlet set anslås det, at aktiviteterne i henhold til artikel 3, stk. 3 og 4, i
EU15-medlemsstaterne vil reducere emissionerne med 57,9 mio. t CO
2
om året i
forpligtelsesperioden. Dette svarer til mere end ét procentpoint af EU15's
reduktionsforpligtelse på 8 % i den første forpligtelsesperiode i forhold til emissionerne i
basisåret.
4.
4.1.
O
PFYLDELSE AF
2020-
MÅLET
Reduktionsmål for drivhusgasemissionerne i EU frem til 2020
I klima- og energipakken er der fastsat et reduktionsmål for drivhusgasemissionerne på 20 %
for EU27 frem til 2020 i forhold til 1990, hvilket svarer til -14 % sammenlignet med 2005.
Denne indsats fordeles mellem de sektorer, der er omfattet af EU's emissionshandelsordning,
og de øvrige sektorer, som følger:
a)
b)
en reduktion på 21 % frem til 2020 i forhold til 2005 af emissionerne fra de
sektorer, der er omfattet af EU's emissionshandelsordning
en reduktion på ca. 10 % frem til 2020 i forhold til 2005 for de sektorer, der
ikke er omfattet af EU's emissionshandelsordning.
Disse reduktionsmål for drivhusgasemissionerne indgik i Europa 2020-strategien for
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.2.
Politikker, der bidrager til opfyldelse af målene
Emissionslofterne for perioden 2013-2020 er fastsat i beslutningen om indsatsfordeling og det
reviderede emissionshandelsdirektiv. EU's emissionshandelssystem er en markedsbaseret
mekanisme, som omfatter over 12 000 anlæg. I beslutningen om indsatsfordeling forpligtes
medlemsstaterne til at begrænse deres drivhusgasemissioner i perioden 2013-2020 efter et
lineært forløb med bindende årlige mål, hvilket vil sikre en gradvis udvikling hen imod aftalte
2020-mål. I beslutningen om indsatsfordeling reguleres drivhusgasemissionerne i alle sektorer
undtagen anlæg og luftfart, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem, arealanvendelse,
ændringer i arealanvendelse og skovbrug samt international søfart. I sektorerne i beslutningen
om indsatsfordeling vil supplerende EU-dækkende politikker bidrage til, at medlemsstaterne
når målene, f.eks. de bindende mål for vedvarende energi, energieffektivitetsforanstaltninger,
præstationsnormerne for nye lette køretøjers emissioner, CCS-direktivet, forordningen om
F-gasser og direktivet om brændstofkvalitet. Kommissionens og medlemsstaternes indsats for
at fremme demonstration og anvendelse af innovative teknologier til at reducere
drivhusgasemissionerne, som f.eks. under SET-planen og NER300, kan også spille en rolle
her.
I henhold til beslutningen om indsatsfordeling vil medlemsstaterne være ansvarlige for at
gennemføre disse EU-dækkende politikker og foranstaltninger i disse sektorer og om
nødvendigt for at definere supplerende nationale politikker og foranstaltninger til at begrænse
deres emissioner. Der vil blive indført et solidt rapporterings- og overholdelsessystem med
henblik på at overvåge medlemsstaternes indsats og bistå dem med at træffe eventuelle
nødvendige korrigerende foranstaltninger, hvis de ikke når deres mål.
4.3.
Forventet afstand til målene
Trods de positive tendenser hen imod en opfyldelse af Kyoto-protokolforpligtelserne,
der fremgår af fremskrivningerne for 2008-2012, vil der være behov for en større
indsats og supplerende politikker for at nå EU's 2020-mål.
Den fleksibilitet, der følger af
beslutningen om indsatsfordeling og det reviderede emissionshandelsdirektiv, f.eks. brugen af
internationale kreditter, vil ligeledes bidrage til at nå målene. Figur 6 viser de første overslag
over afstanden mellem fremskrivningerne af de ikke-kvotebelagte drivhusgasemissioner frem
til 2020 og 2020-målene.
Ifølge disse foreløbige fremskrivninger vil der stadig være behov for en stor indsats fra de
individuelle medlemsstater for at opfylde deres 2020-mål for de ikke-kvotebelagte sektorer.
Kun 13 medlemsstater forventes at opfylde disse forpligtelser med de eksisterende politikker
og foranstaltninger. Yderligere otte medlemsstater vil kunne opfylde deres mål med planlagte
supplerende politikker og foranstaltninger. Seks medlemsstater vil sandsynligvis ikke opfylde
deres forpligtelser selv med de supplerende foranstaltninger, der indtil videre er planlagt.
Hvad angår EU27, viser overslagene imidlertid, at det overordnede ikke-kvotebelagte mål vil
blive opfyldt. Denne vurdering tager endnu ikke højde for anvendelsen af fleksibiliteten i
beslutningen om indsatsfordeling, såsom anvendelsen af internationale kreditter.
Med henblik på at bane vejen for, at 2020-målet nås uhindret, er det imidlertid af største
betydning, at medlemsstaterne ikke blot sørger for rettidige emissionsreduktioner på grundlag
af eksisterende politikker og foranstaltninger, men at de også fremskynder udarbejdelse og
fuldstændig gennemførelse af deres supplerende politikker og foranstaltninger samt overvejer
andre muligheder, herunder brug af internationale kreditter. Rådet offentliggjorde i juli 2012
mere dybtgående landespecifikke henstillinger som del i det europæiske semester.
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451546_0019.png
Figur 6:
Forventet afstand til 2020-målene for de ikke-kvotebelagte sektorer. Negative og
positive tal betyder henholdsvis overopfyldelse og underopfyldelse i forhold til emissionerne i
2005.
Malta
Luxembourg
Irland
Belgien
Slovenien
Østrig
Danmark
Italien
Grækenland
Frankrig
Finland
Estland
Letland
Spanien
Sverige
Nederlandene
Tyskland
Litauen
Det Forenede Kongerige
Bulgarien
Rumænien
Polen
Cypern
Slovakiet
Tjekkiet
Portugal
Ungarn
EU27
-60%
-40%
-20%
-36%
-40%
-40%
-14%
-2%
-8%
-3%
-3%
-5%
-7%
-7%
-8%
-8%
-10%
-10%
-14%
-14%
-14%
-15%
-19%
-16%
-18%
-17%
-17%
-1%
-8%
-9%
-2%
-3%
-4%
-10%
-2%
-1%
-5%
6%
10%
28%
6%
20%
17%
16%
27%
13%
11%
10%
10%
7%
3%
3%
2%
1%
1%
0%
0%
0%
0%
0%
20%
40%
Afstand med eksisterende foranstaltninger
Afstand med supplerende foranstaltninger
Note:
(1) De data, som danner grundlag for denne beregning, er baseret på medlemsstaternes fremskrivninger for
3
ikke-kvotebelagte emissioner frem til 2020, som er blevet udfyldt og justeret, hvor det er nødvendigt , samt
anslåede ikke-kvotebelagte mål for medlemsstaterne frem til 2020 (kan stadig ændres). Flere medlemsstater (CZ,
EE, FI, LT, NL, PL) har ikke fremlagt specifikke nationale fremskrivninger for ikke-kvotebelagte sektorer, så
andelen af disse emissioner er baseret på overslag. (2) Vurderingen i denne figur skal betragtes som vejledende
pga. forskellene i metode og antagelser. Nogle data, som f.eks. de græske og litauiske fremskrivninger, afviger
betydeligt fra de fremskrivninger, er er indgivet til "EU energy trends to 2030 – update 2009" (offentliggjort af
Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Energi, i samarbejde med GD for Klima og GD for Mobilitet og
Transport, ISBN 978-92-79-16191-9).
Kilde:
Miljøagenturet, Europa-Kommissionen
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
T
ILPASNING TIL KLIMAÆNDRINGERNE
Reduktion af emissionerne i de kommende årtier kan stadig forhindre omfattende og farlige
klimaændringer. Selv om verden holder den årlige globale temperaturstigning på under 2
grader Celsius, vil de europæiske borgere og virksomheder imidlertid blive berørt af de
skadelige virkninger af de uundgåelige klimaændringer og derfor være nødt til at tilpasse sig
på en omkostningseffektiv måde.
Europa-Kommissionen vedtog
hvidbogen om tilpasning til klimaændringer i april 2009,
hvori den beskriver EU's politiske rammer for foranstaltninger til at forbedre Europas
modstandsdygtighed over for klimaændringer. De 33 foranstaltninger, der er fremlagt i
hvidbogen, er nu på sidste stadie i gennemførelsen (se tabel 15 i arbejdsdokumentet).
Climate-ADAPT,
den
europæiske
klimatilpasningsplatform
(http://climate-
adapt.eea.europa.eu/) for informationsudveksling, blev lanceret i marts 2012 med stor succes.
Antallet af visninger pr. dag nærmer sig 1 000. Climate-Adapt fremmer en bedre forståelse af
situationen i forskning af tilpasning og tilpasningspolitikker, -projekter, -programmer og
-rammer. Her offentliggøres casestudier i tilpasning og bedste praksis samt en kortlægning af
nationale og internationale aktiviteter.
EU's tilpasningsstrategi
er under udarbejdelse og forventes vedtaget i foråret 2013.
Strategiens overordnede formål er at udpege tiltag på EU-niveau, der kan bidrage til at gøre
EU klimaresistent for så lav en pris som muligt. Det betyder, at EU's beredskab og evne til at
modstå virkningerne af klimaændringerne skal øges med særligt fokus på spørgsmål af
grænseoverskridende art og på sektorer, der er stærkt integreret på EU-niveau gennem fælles
politikker.
6.
S
ITUATIONEN I KANDIDATLANDENE
17
Mellem 1990 og 2010 faldt
Kroatiens
drivhusgasemissioner med 9 %, og i forhold til 2009
med 2 %. Ifølge fremskrivningerne af drivhusgasemissionerne i den femte nationale
meddelelse forventes Kroatien imidlertid at få vanskeligt ved at nå sit Kyoto-mål med de
eksisterede politikker og foranstaltninger.
Islands
drivhusgasemissioner steg i perioden 1990-2010 med 30 % og var i 2010 3,4 %
lavere end i 2009. Under hensyntagen til beslutning 14/CP.7 er Island ifølge
fremskrivningerne af drivhusgasemissionerne i den femte nationale meddelelse på rette spor
mod at opfylde sit Kyoto-mål.
Tyrkiets
drivhusgasemissioner steg med 115 % i perioden 1990-2010 og med 8,7 % mellem
2009 og 2010. Tyrkiet er en bilag I-part, men landet har ikke noget mål for
drivhusgasemissioner i den første forpligtelsesperiode i Kyoto-protokollen.
Der foreligger ikke en ajourført opgørelse over drivhusgasemissionerne i
Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien.
Fra 1990 til 2005 faldt de samlede
drivhusgasemissioner med omkring 19 %.
Der findes flere oplysninger om drivhusgasemissioner i EU-kandidatlandene i afsnit 2 i
arbejdsdokumentet.
DA
20
DA