Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012
KOM (2012) 0699
Offentligt
1451609_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.11.2012
COM(2012) 699 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1297/2008/EF af
16. december 2008 om et program for modernisering af den europæiske erhvervs- og
handelsstatistik (Meets)
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451609_0002.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1297/2008/EF af
16. december 2008 om et program for modernisering af den europæiske erhvervs- og
handelsstatistik (Meets)
1.
INDLEDNING
I henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1297/2008/EF af 16.
december 2008 om et program for modernisering af den europæiske erhvervs- og
handelsstatistik (Meets), i det følgende benævnt Meets-afgørelsen, skal Kommissionen
"senest den 31. december 2010, og derefter hvert år indtil 2013, ... forelægge en rapport for
Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af Meets-programmet".
Den første rapport havde fokus på de foranstaltninger, der blev påbegyndt og/eller videreført
under de årlige arbejdsprogrammer for 2009 og 2010. Den anden rapport omhandlede de
vigtigste resultater, der var blevet opnået, samt de væsentligste initiativer i det årlige
arbejdsprogram for 2011, som blev vedtaget i 2010. Gennemførelsesniveauet for operationelle
bevillinger under Meets for 2011 var næsten 97 %
1
.
Denne tredje rapport giver et overblik over de fremskridt, som medlemsstaterne og
Kommissionen (Eurostat) har gjort i forbindelse med gennemførelsen af aktiviteter under
Meets-programmet i 2012.
Alle Meets-aktiviteter er i overensstemmelse med den strategi, der er fastlagt i
Kommissionens meddelelse af 10. august 2009 til Europa-Parlamentet og Rådet om
produktionsmetoden for EU-statistikker: en vision for det kommende årti
2
.
2.
MÅL, ÅRLIGE FORANSTALTNINGER OG PRIORITEREDE OMRÅDER
I 2011 blev det overvejet at strømline Meets-programmet som led i den nærmere drøftelse af
negative prioriteringer inden for det europæiske statistiske system (ESS). Dette førte til, at en
række Meets-foranstaltninger blev integreret.
Samarbejdsnetværkene inden for ESS, de såkaldte ESS-net, udgør det vigtigste middel til at
nå målene for Meets-programmet. Ved at benytte ESS-net kan man udvikle nye projekter,
hvor enkelte medlemsstater, der er interesseret i et bestemt område, kan samarbejde aktivt om
fælles opgaver og derefter formidle resultaterne til de medlemsstater, der ikke deltager. På den
måde kan man opnå synergier, spare penge og dele bedste praksisser, mens der udarbejdes
specifikke foranstaltninger, der er gavnlige for hele ESS.
1
2
Inklusive en clearing af 15 % af budgettet i september 2011.
KOM(2009) 404.
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451609_0003.png
Alle de ESS-net, der opererer inden for Meets-programmet, blev lanceret i løbet af de første
tre år af programmet. I det årlige arbejdsprogram for 2012 videreføres de foranstaltninger, der
blev påbegyndt af disse ESS-net med henblik på modernisering af erhvervs- og
handelsstatistikken. Desuden er der truffet yderligere foranstaltninger i 2012 for at hjælpe
medlemsstaterne med at nå målene med at mindske den byrde, der hviler på virksomhederne,
og samtidig sætte ESS i stand til at imødekomme nye behov for statistiske data.
I alt er der i EU-budgettet for arbejdsprogrammet 2012 afsat næsten 9 mio. EUR, som dækker
17 årlige foranstaltninger samt den nødvendige tekniske og administrative støtte til
gennemførelse af programmet. Støtte, der enten ydes gennem ESS-net eller i form af
individuelle støtteaftaler (82 %), er fortsat det mest anvendte instrument til finansiering af
foranstaltningerne.
2.1.
Mål 1: Revurdering af prioriterede områder og udvikling af målindikatorer for
nye områder
Indkredsning af statistikområder, som har mistet betydning
Efter at Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC) vedtog en ny strategidrevet
tilgang i november 2010, er statistikområder af mindre betydning blevet identificeret i den
årlige strategiske gennemgang af Eurostats prioriterede områder.
Gennemgangen i 2010
førte til strømlining af Meets-programmet og indkredsning af en række negative
prioriteringer, som i højere grad skal omdannes til konkrete forslag til ændring af eksisterende
retsakter. De negative prioriteringer, der er opstillet for 2012, vedrører statistikkerne/serierne
om den faglige enhed i bilag 2 og 4 i forordningen om statistik over erhvervsstrukturer (SBS)
3
samt variabler vedrørende industriens ordreindgang i bilag A til forordningen om
konjunkturstatistik (STS)
4
. Derudover blev der indledt drøftelser om at lempe kravene til
Intrastat og omlægge statistikkerne over international handel med varer og tjenesteydelser, så
der bliver lagt større vægt på tjenesteydelser.
De lempelses- og forenklingsforanstaltninger, der er opstillet for 2013, omfatter
forenkling/harmonisering af revisionsprocedurerne for erhvervsstatistikker og det fortsatte
arbejde med at tilvejebringe fælles værktøjer, f.eks. EuroGroups-registret (EGR); drøftelsen
om revurderingen af de flerårige serier i SBS-forordningens bilag 2-4 blev også genoptaget.
Der vil ske en gennemgribende revision og integration af erhvervsstatistikkerne ved hjælp af
fælles regler for indsamling, udarbejdelse, indberetning og formidling af statistikker om de
økonomiske aktiviteter i erhvervslivet, jf. rammeforordningen om integration af
erhvervsstatistikker (FRIBS). Fællesnævneren for alle områder vil være NACE (for
aktiviteter) og CPA (for produkter). Samlet set forventes denne tilgang at mindske den
statistikbyrde, der hviler på virksomhederne og de nationale statistiske kontorer. Som et led
3
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 af 11. marts 2008 om statistik over
erhvervsstrukturer (omarbejdning) (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 13).
Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 af 19. maj 1998 om konjunkturstatistik (EUT L 162 af 5.6.1998,
s. 1).
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451609_0004.png
heri er Eurostats mål at reformere Intrastat
5
ved hjælp af den såkaldte "international trade
package" eller SIMSTAT, der på én gang tackler forenklingen af Intrastat, den hårdt
tiltrængte forbedring af kvaliteten af de dertil knyttede statistiske data og behovet for at
udvikle udenrigshandelsstatistikkerne. I øjeblikket er Intrastat det mest byrdefulde
statistikområde. Det udgør for virksomhederne over 50 % af den samlede statistiske byrde.
Udvikling af nye områder (virksomhedsgrupper, globalisering, iværksætterkultur,
innovation)
Globalisering og iværksætterkultur er to politikområder, hvor statistikken endnu ikke er fuldt
udviklet. Der vil blive udført yderligere arbejde i 2013 for at følge op på fremskridtene
vedrørende metodologien og afprøve resultaterne.
Som følge af strømliningen i 2011 er der inden for rammerne af to ESS-net udført yderligere
metodologisk arbejde og foretaget vurdering af metodologien til udarbejdelse af økonomiske
indikatorer for
globalisering og statistik vedrørende virksomhedsgrupper.
Definition og
udvikling af målindikatorer for globalisering blev varetaget af ESS-nettet for måling af
globale værdikæder, mens den overordnede vurdering af det metodologiske arbejde
vedrørende nye indikatorer baseret på virksomhedsgrupper blev varetaget af ESS-nettet for
udarbejdelse af profiler på store og komplekse multinationale virksomhedsgrupper.
Samarbejdet med OECD om yderligere udvikling af det
fælles program for
iværksætterindikatorer (EIP)
er blevet videreført i 2012. Der har især været fokus på at
fastsætte højvækstindikatorer for innovative virksomheder, der understøtter den nye
"Innovation Union headline indicator". Samtidig er der taget initiativ til at udarbejde et retligt
grundlag for virksomhedsdemografien for virksomheder med ansatte for at tilvejebringe
harmoniserede data fra alle medlemsstaterne i overensstemmelse med internationale data i
EIP-programmet. Der er fortsat ydet støtte til udvikling og fastlæggelse af nye indikatorer, der
beskriver rammerne for fastsættelse af områderne "adgang til finansiering", "FoU, innovation
og teknologi", "kvalifikationer/færdigheder" og "iværksætterkultur".
2.2.
Mål 2: Strømlining af rammerne om erhvervsstatistikken
Integrering af begreber og metoder i de retlige rammer
Erhvervsstatistikkerne udarbejdes i overensstemmelse med EU-lovgivningen, som gennem
årene har undergået en udvikling, og som ikke nødvendigvis er konsistent med hensyn til
begreber, anvendelsesområde, definitioner, metodologi mv. Som nævnt ovenfor omfatter
Meets-programmet et eftersyn af lovgivningen med henblik på at strømline reglerne for
erhvervsstatistikker. En sådan revision er påkrævet for at sikre, at brugerne kan anvende og
sammenligne statistikker fra forskellige kilder. En anden faktor, der nødvendiggør mere
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 638/2004 af 31. marts 2004 om statistikker over
varehandelen mellem medlemsstaterne og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3330/91 (EUT L
102 af 7.4.2004, s. 1) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 222/2009
(EUT L 87 af 31.3.2009, s. 160).
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451609_0005.png
konsistente regler og metoder, er det nye design af integrerede produktionssystemer for
erhvervsstatistikker. Uden yderligere harmonisering af begreber, definitioner og metoder kan
en sådan integration ikke finde sted. For at håndtere dette problem blev ESS-nettet om
konsistens mellem koncepter og metoder for erhvervs- og handelsstatistikker
oprettet. I
2010 og 2011 blev der iværksat to arbejdspakker med henblik på at analysere eventuel mangel
på konsistens i statistiske enheder hhv. populationsgrundlag for forskellige undersøgelser,
klassifikationer og anvendelsen heraf. Arbejdet med ovennævnte problemstillinger er blevet
videreført i 2012. Derudover er der i 2012 iværksat endnu en arbejdspakke med henblik på at
analysere konsistensproblemerne i forhold til karakteristika og definitioner.
Udvikling af statistikker vedrørende virksomhedsgrupper
Der blev gjort store fremskridt i forbindelse med
EuroGroup-registret
6
(EGR), som har til
formål at skabe et sammenhængende og koordineret undersøgelsesgrundlag for statistikker af
høj kvalitet vedrørende globalisering.
ESS-nettet om metodologi for EuroGroup-registret
blev oprettet i 2008. I 2009 og 2010
nåede registrets population op på 5 000 multinationale virksomhedsgrupper. I 2011 blev
populationen udvidet til 10 000 multinationale virksomhedsgrupper. I 2012 er metodologien
for centrale og nationale registreringsprocesser og datamodellen blevet videreudviklet
(registret er nu opdateret til en version 2), ligesom der er udarbejdet en plan for den
kommende styring af registret. Formidlingen er blevet forbedret ved, at der er blevet indført
en webbaseret platform til EGR-dokumentationen. I 2012 er der iværksat et nyt ESS-net, som
arbejder videre på at opnå fuld dækning af EGR-populationen for udenlandske datterselskaber
(FATS) og udenlandske direkte investeringer (FDI) og for at knytte nationale centralbanker til
registret som producenter og brugere. Målet er inden udgangen af 2013 at opnå et stabilt
system med en dækning, der kan bruges i forbindelse med statistikker vedrørende
udenlandske datterselskaber og udenlandske direkte investeringer. Brugere i nationale
statistiske kontorer og nationale centralbanker skulle også gerne kunne få fjernadgang til
registret. Det primære mål er at integrere EGR-populationen, FATS-populationen og FDI-
populationen.
I slutningen af 2009 blev
ESS-nettet om profilering af store og komplekse multinationale
virksomhedsgrupper
iværksat for at udvikle og indføre en metodologi til profilering. I 2012
har ESS-nettet fortsat sit arbejde med metodologien ved at inddrage resultaterne fra de test,
der blev udført i 2011. Der er udarbejdet retningslinjer og dokumentation, og gennemførelsen
af profileringsmetoderne i medlemsstaterne er blevet finansieret. I 2012 er arbejdet for at
vurdere metodologien og afprøve den på statistikker baseret på virksomhedsgrupper i
medlemsstater, der ikke er omfattet af ESS-nettet, blevet påbegyndt.
6
Retsgrundlaget herfor er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 177/2008 af 20. februar
2008 om fastlæggelse af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål og om
ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2186/93 (EUT L 61 af 5.3.2008, s. 6).
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Gennemførelse af fællesskabsundersøgelser
virksomhedernes indberetningsbyrde
med
henblik
at
minimere
Efter forberedelserne i 2011 er der i 2012 gennemført en undersøgelse med henblik på at
definere metodologier for
brugen af EU-stikprøver
ved dataindsamling.
2.3.
Mål 3: Støtte til gennemførelse af en mere effektiv udarbejdelse af erhvervs- og
handelsstatistikker
Bedre udnyttelse af data, som allerede findes i det statistiske system, herunder mulighed
for at anvende skøn
Arbejdet med "datalagring
og sammenkædning af data i produktionen af
erhvervsstatistikker"
udføres af et ESS-net, som blev oprettet i sidste halvdel af 2010. I 2011
havde ESS-nettet fokus på at gennemgå nuværende praksisser i integrerede databaser for
erhvervsdata i ESS-medlemsstaterne og på at indkredse de vigtigste fælles problemer på dette
område. I 2012 har arbejdet haft fokus på tre hovedområder med alle de emner, som
medlemsstaterne mente var de mest relevante for et datalager med statistiske data: metadata
vedrørende datalageret og de to største aspekter vedrørende bygning og implementering af
datalageret, dvs. det metodologiske aspekt og det designmæssige/tekniske aspekt. De første
resultater blev fremlagt og drøftet med ESS-medlemsstaterne på en workshop, der fandt sted i
maj 2012. Dette arbejde vil blive videreført i 2013, og den næste workshop er fastsat til
februar 2013.
Der er endvidere gjort gode fremskridt i forbindelse med de tre projekter, som har til formål at
sammenkæde mikrodata til individuelle statistikker:
Projektet vedrørende
sammenkædning af mikrodata om international sourcing
med
erhvervsstatistiske data er blevet videreført. ESS-nettet om
måling af globale værdikæder,
der startede i 2011, videreførte arbejdet med at udvikle metoder til udarbejdelse af data om
den stadig mere globaliserede måde, hvorpå virksomheder tilrettelægger deres aktiviteter, og
om, hvordan dette påvirker jobskabelsen og bæredygtig vækst. Projektet har som mål at
hjælpe de politiske beslutningstagere med at træffe mere kvalificerede beslutninger og med at
overvåge globaliseringen af økonomierne ved at udvikle og formidle økonomiske
globaliseringsindikatorer. I 2012 er støtteaftalerne for sammenkædning af mikrodata blevet
indgået, og i 2013 vil deltagende medlemsstater vurdere og afprøve metodologien til
sammenkædning af mikrodata og producere sammenkædede mikrodatasæt med henblik på
effektanalyse af internationalt fragmenterede produktionskæder.
– Projektet vedrørende
sammenkædning af data for handels- og erhvervsstatistikker
vil
starte op igen i 2013. Op til 2011 blev der gennemført en ekstern undersøgelse med henblik
på at udforme en metodologisk ramme, der kan producere statistiske indikatorer for
udenrigshandel efter virksomhedskendetegn, og der blev foretaget en pilotdataindsamling
for at afprøve gennemførligheden heraf. I 2013 vil medlemsstaterne udvikle og udarbejde
et udvidet sæt indikatorer baseret på handels- og erhvervsmikrodata. De nye indikatorer vil
derefter blive indarbejdet i databasen for handel efter virksomhedskendetegn (TEC-
databasen).
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– ESS-nettet om
sammenkædning af mikrodata om ikt-anvendelse
er blevet færdiggjort i
2012 og har frembragt nye statistiske indikatorer gennem sammenkædning af data fra
virksomhedsregistre, statistiske undersøgelser af ikt-anvendelse og e-handel i
virksomheder, statistikker over erhvervsstrukturer og innovationsundersøgelser. ESS-nettet
frembragte også en omfattende værktøjskasse til analyse af ikt's betydning for
virksomhedernes resultater, herunder et metadatalager og software til sammenkædning og
analyse af mikrodatasæt. Ud over at analysere sammenkædede erhvervsdata analyserede
ESS-nettet også situationen i de deltagende lande, hvad angår undersøgelses- og
stikprøvestrategierne i forbindelse med erhvervsstatistikkerne, og fremsatte anbefalinger til
forbedring af de sammenkædede datas repræsentativitet. ESS-nettet udarbejdede og indgik
en protokol med regler og betingelser for formidling af resultaterne fra dataanalysen til et
bredere publikum.
ESS-nettet om "metodologi
for moderne erhvervsstatistikker (optimal stikprøvetagning,
modelbaseret estimering, dataintegration)"
blev iværksat i 2010 og startede den anden fase
af dets program ved udgangen af 2012. Hovedformålet er at udforme metodologisk vejledning
med henblik på at understøtte modernisering og integration af ESS-erhvervsstatistikker. Ud
over metodologisk udvikling, hvad angår specifikke produktionstrin (design, dataindsamling
og estimering), samler projektet hovedelementerne i de erhvervsstatistiske metoder i form af
en elektronisk håndbog. Håndbogen fungerer både som referencedokument og som
instruktionsbog. I anden og sidste fase vil ESS-nettet drage konklusioner af det udførte
arbejde, for så vidt angår de specifikke produktionstrin, og færdiggøre håndbogen, så den
dækker alle trin i den statistiske produktionsproces og dermed bidrager til optimering af ESS-
erhvervsstatistikkerne.
Bedre udnyttelse af allerede eksisterende økonomiske data
ESS-nettet om
anvendelse af administrative og regnskabsmæssige data,
som blev lanceret
i 2009, undersøgte fortsat de praktiske problemstillinger vedrørende anvendelsen af disse data
til erhvervsstatistikker. Resultaterne af den forskning og det analysearbejde, der er udført i
løbet af de tre år, er blevet videreudviklet til anbefalinger og formidling af god praksis. De
resultater, der er opnået indtil nu, vedrører udarbejdelsen af en oversigt over nationale
praksisser for anvendelse af administrative data, beskrivelsen af de metoder, der anvendes til
estimering af ufuldstændige datasæt, når der bruges administrative data for
konjunkturstatistik, samt udarbejdelsen af en liste over indikatorer for vurdering af kvaliteten
af erhvervsstatistikker baseret på administrative data.
For at hjælpe medlemsstaterne med at anvende administrative data til statistiske formål på den
mest effektive måde har Meets-programmet fortsat ydet støtte til de nationale statistiske
kontorer med henblik på at udvikle deres systemer, så de kan integrere data, der kommer fra
forskellige kilder, i den statistiske produktionsproces. Dette skal føre til en reducering af
virksomhedernes indberetningsbyrde og en forbedring af kvaliteten af statistiske data.
I 2012 er medlemsstaterne blevet inviteret til at deltage i projektet "lettelse
af
virksomhedernes indberetning af data til de nationale statistiske kontorer".
Der blev ydet
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451609_0008.png
støtte til udvikling af it-systemer til indsamling af statistiske data fra virksomheder, udvikling
af nationale statistiske klassifikationssystemer og indførelse af nationale statistiske XBRL-
klassifikationssystemer.
Udvikling af værktøjer til mere effektiv udtrækning, indberetning og bearbejdning af
data
Der er indgået nye støtteaftaler med medlemsstaterne i 2012 som en del af projektet "bedre
udnyttelse af tolddata i udenrigshandelsstatistikkerne (Extrastat)". Denne støtte hjælper
medlemsstaterne med at tilpasse deres dataindsamlingssystemer i forbindelse med Extrastat-
statistikker til de nye toldsystemer, der er indført med den moderniserede toldkodeks
7
.
2.4.
Mål 4: Modernisering af Intrastat
Harmonisering af metoder til forbedring af kvaliteten i et forenklet Intrastat
Som et resultat af strømliningen blev de to projekter "forbedring af datakvaliteten i et
forenklet Intrastat" og "reduktion af asymmetrier i Intrastat" ved udgangen af 2010 samlet
under ét projekt med titlen "harmonisering af metoder til forbedring af kvaliteten i statistikker
for handel inden for EU". I 2012 er der offentliggjort et udbud vedrørende den videre
udvikling af metoder og praksisser for udarbejdelse af EU-handelsstatistikker. Formålet er at
opdatere den relevante dokumentation og definere anbefalede praksisser. Desuden ydes der
støtte til medlemsstaterne til gennemførelse af de harmoniserede metoder og praksisser, der er
nødvendige for at forbedre kvaliteten i statistikker for handel inden for EU. Arbejdet med at
reducere asymmetrier i detaildata og aggregerede data er blevet videreført gennem støtte til
medlemsstaterne til udførelse af bi- eller multilaterale afstemningsundersøgelser.
Bedre udnyttelse af administrative data
I 2012 er der også indgået støtteaftaler for at fremme medlemsstaternes udnyttelse af
administrative data, når de producerer statistikker for handel inden for EU. Formålet er at
reducere indberetningsbyrden og forbedre kvaliteten i statistikker for handel inden for EU.
Arbejdet har fokus på anvendelse af administrative data til validering af data indsamlet i
Intrastat-systemet og erstatning af statistiske undersøgelser samt (yderligere) udvikling af
fælles dataindsamlingssystemer i en række medlemsstater for Intrastat, VAT og VIES
(momsinformationsudvekslingssystem).
Forbedring og forenkling af udveksling af data inden for Intrastat
De undersøgelser, der er udført, og den støtte, der er ydet til medlemsstaterne, har ført til øget
anvendelse af elektroniske midler og teknologier til indsamling, produktion, udveksling og
validering af data ved hjælp af automatiserede og sikre processer samt anvendelsen af
avancerede statistiske metoder til fejlfinding og automatisk korrigering.
7
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen
(moderniseret toldkodeks) (EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1).
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
KONKLUSION
Meets-afgørelsen indeholder detaljerede oplysninger om, hvilke foranstaltninger der skal
finansieres i programperioden. Dette underbygger de forholdsvis mange initiativer, der er
iværksat i de første to år af programperioden. Den økonomiske og finansielle krise i 2008
førte imidlertid bl.a. til en "mætning" af finansieringsmulighederne i de nationale statistiske
kontorer på grund af manglen på menneskelige ressourcer. Det var derfor nødvendigt at
strømline programmet ved at integrere visse initiativer og/eller målrette dem til de seks
vigtigste områder, som organiseres ved hjælp af ESS-nettene, dvs. konsistens i principper og
metoder, EuroGroup-registret, profilering af store og komplekse multinationale
virksomhedsgrupper, sammenkædning af mikrodata og datalagring i forbindelse med
statistikproduktion, metodologi for erhvervsstatistikker og anvendelsen af administrative og
regnskabsmæssige data.
ESS-nettene – især dem, der blev lanceret i 2009 og i starten af 2010 – har gjort et
fremragende stykke arbejde, navnlig for så vidt angår metodologien for EuroGroup-registret,
profilering og anvendelse af administrative data. Hvad angår de andre hovedprincipper i
Meets-programmet (initiativer vedrørende sammenhængende retsakter, datalagring og
sammenkædning af data), er disse aktiviteter også godt i gang. Mens disse aktiviteter i 2011
stadig handlede om det forberedende arbejde, indførelse af den grundlæggende infrastruktur
(lancering af ESS-net, støtteaftaler med flere modtagere osv.) samt oprettelse af netværk af
nationale eksperter, er man nu allerede i 2012 begyndt at opnå praktiske resultater.
Derudover er der fortsat ydet finansiering gennem individuel støtte, hvilket hovedsageligt har
haft til formål at støtte udviklingen af en metodologi og afprøve visse metodologiske
anbefalinger, men også at udvikle værktøjer til mere effektiv udtrækning, indberetning og
bearbejdning af data. Der er allerede opnået en lang række resultater, men de fleste
foranstaltninger løber fortsat.
Det er vigtigt at betragte alle foranstaltninger som indbyrdes forbundne initiativer for at sikre,
at de nationale procedurer for indsamling af statistiske virksomheds- og handelsdata bliver
mere effektive. Det har krævet en langsigtet indsats og konstant overvågning.
2012-rapporten er den sidste årlige rapport om Meets-programmet. 2013 er det sidste år i
programperioden. Alle foranstaltninger vil blive færdiggjort, og alle de konkrete slutresultater
skal foreligge senest den 31. december 2013. Den endelige rapport om gennemførelsen af
Meets-programmet, der skal forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. juli
2014, skal derfor også omfatte alle foranstaltninger og resultater fra 2013. I rapporten skal der
set i lyset af de udgifter, Fællesskabet har afholdt, desuden foretages en vurdering af, hvilke
fordele foranstaltningerne har medført for Fællesskabet, medlemsstaterne og leverandørerne
og brugerne af statistiske data med henblik på at fastslå, på hvilke områder der kan ske
forbedringer.
DA
9
DA