Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
KOM (2012) 0788
Offentligt
1229652_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Europaudvalg
Dato:
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMBBM
Sags nr.: 1201905
Dok nr.: 1175992
Folketingets Europaudvalg har den 21. februar 2013 stillet følgende spørgsmål
nr. 2 ad KOM (2012) 788 til ministeren for sundhed og forebyggelse, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
’’I det danske høringssvar afgivet d. 8. marts 2011 lyder det omkring billedad-
varsler og IP-rettigheder: ”Given that pictorial warnings would become manda-
tory for all Member States, the Danish Government sees no need for introduc-
ing generic packaging taking into account the very limited space left on the in-
dividual package for branding purposes. In addition, important legal constraints
in relation to trademarks and intellectual property rights may need to be taken
into account”. Støtter den danske regering fortsat denne vurdering?”
Svar:
Direktivforslaget indeholder ikke forslag om at introducere generiske tobaks-
pakker i EU. For mig at se er problemstillingen i relation til generiske cigaret-
pakker som nævnt i det danske høringssvar afgivet den 8. marts 2011 derfor
ikke aktuel.
Om de foreslåede mærkningsregler i direktivforslaget kan jeg oplyse, at to-
baksvarepakninger (cigaretter og rulletobak) skal være påtrykt kombinerede
tekst- og billedadvarsler, som dækker 75 pct. af både forsiden og bagsiden af
pakken. På siderne af pakken skal der i henhold til forslaget placeres hen-
holdsvis en kort generel advarsel og en kort informationsmeddelelse, som skal
dække 50 pct. af de flader, de er trykt på. Der foreslås særskilte regler for
mærkning af andre røgtobaksvarer end cigaretter og rulletobak samt for røgfrie
tobaksvarer. Blandt andet er disse produkter ikke omfattet af kravet om brug af
billedadvarsler, ligesom advarslerne skal dække en mindre del af pakkens
areal, end det er tilfældet for cigaretter og rulletobak.
Ifølge forslaget vil medlemsstaterne fortsat kunne vedtage regler om det areal
af pakningen, der ikke reguleres ved dette direktiv eller anden EU-lovgivning,
herunder indføre bestemmelser om standardisering af tobaksvares emballage,
forudsat at bestemmelserne er forenelige med traktaten og forpligtelser indgå-
et i WTO, og ikke indskrænker direktivets anvendelse, jf. præambelbetragtning
nr. 41.
Jeg kan i øvrigt henvise til det opdaterede grund- og nærhedsnotat vedrøren-
de forslag til direktiv om fremstilling, præsentation og salg af tobak og tobaks-
relaterede produkter, KOM (2012) 788, som er oversendt til Folketingets Euro-
paudvalg den 22. februar 2013. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har
modtaget kopi af notatet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Med venlig hilsen
Astrid Krag
/
Brit Borum Madsen