Socialudvalget 2012-13
L 121
Offentligt
1218939_0001.png
1218939_0002.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 22. februar 2013
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
SSC/ J.nr. 2011-5997
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af den 14. februar2013 følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 19 ad L121. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne-Mette Winther Christiansen (V).
Spørgsmål nr. 19:”Vil ministeren præcisere kommunernes vejledningspligt ved en borgers valgaf leverandør på et fritvalgsbevis, herunder hvordan den enkelte kommunekan undgå at bryde konkurrence- og udbudsreglerne, når de vejleder borge-ren?”
Svar:Som det fremgår af den foreslåede § 91, stk. 4, skal kommunalbestyrelsenforpligtes til at vejlede de borgere, der modtager et fritvalgsbevis om ordnin-gen. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal vejlede borgerne om at afta-legrundlaget med den leverandør, som borgerne måtte vælge at antage,afspejler den afgørelse, som kommunalbestyrelsen har truffet om hjælpen,og den pris, der svarer til fritvalgsbevisets værdi. Formålet er, at den kon-traktlige aftale med leverandøren er tilstrækkelig til at sikre, at den hjælp,som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, kan opfyldes inden fordet aftalte.Det følger af servicelovens § 89, at kommunalbestyrelsen skal oplyse ansø-geren skriftligt om, hvilken hjælp der er bevilget i forbindelse med afgørelsenefter servicelovens § 83, hvilket skal give borgerne den nødvendige doku-mentation til brug for aftaleindgåelsen med den udvalgte private leverandør.Dette fremgår af lovforslagets bemærkninger.
2
Som det videre fremgår af lovforslagets bemærkninger til den foreslåedebemyndigelsesbestemmelse i § 91, stk. 6, foreslås det, at kommunalbesty-relsen forpligtes til at stille kvalitetskrav til den leverandør, som borgernemåtte vælge via fritvalgsbeviset. Det foreslås, at kvalitetskravene skal afspej-le kommunalbestyrelsens kvalitetsstandarder for indholdet og levering afhjælp efter servicelovens § 83, jf. servicelovens § 139 om kvalitetsstandar-der. Kommunalbestyrelsen skal stille de samme kvalitetskrav til leverandø-rerne i de foreslåede ordninger efter § 91, stk. 2, nr. 1 og 2. Det skal sikreensartede kvalitetskrav i forhold til udførelsen af hjælpen til borgerne, og atder ikke sker forskelsbehandling af leverandørerne. Kvalitetskravene skalvære saglige og konkrete, og må ikke være konkurrenceforvridende.Det foreslås videre, at kvalitetskravene skal udgøre en del af den kontraktli-ge aftale mellem borgerne og de valgte leverandører efter fritvalgsbevisord-ningen, jf. den foreslåede § 91, stk. 2, nr. 2.Der er således tale om en kommunal pligt til at informere borgerne om selvefritvalgsbevisordningen, og ikke om at anbefale borgerne til en bestemt leve-randør. Grundprincippet i fritvalgsbevisordningen er, at det er hjemme-hjælpsmodtagerne, der selv udvælger den leverandør, de ønsker at indgåaftale med, og ikke kommunalbestyrelsen.
Karen Hækkerup/ Eva Pedersen