L 125 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Høringsnotat om forslag til lov om en frivillig, brancheadmini-streret registreringsordning for tatovører1. Modtagne høringssvarUdkast til forslag til lov om en brancheadministreret registreringsordning for tatovø-rer har været sendt i høring i perioden 14. november 2012 – 12. december 2012 tilnedenstående:Astma-Allergi Danmark, Danske Patienter, Dansk Erhverv, Dansk Industri, DanskStandard, Dansk Tatovør Laug, Datatilsynet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Fi-nansministeriet, FOA, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerombudsmanden, For-brugerrådet, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Justitsministeriet, Kon-kurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen, Miljø-ministeriet, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforsikringen,Patientombuddet, Professionelle Danske Tatovører, Rigsombudsmanden på Fæ-røerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Social- og Integrationsministeriet,Statsministeriet, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Tatto-Liz (tatovør LizKierstein), Teknologisk Institut, Økonomi- og Indenrigsministeriet og 3F.Lovforslaget er desuden offentliggjort på www.borger.dk under Høringsportalen.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har modtaget høringssvar fra (i alfabetiskrækkefølge):Astma-Allergi DanmarkDatatilsynetErhvervs- og VækstministerietFinansministerietFOAForbrugerombudsmandenForbrugerrådetFærøernes LandsstyreKonkurrence- og ForbrugerstyrelsenLægeforeningenMiljøministeriet (Miljøstyrelsen)Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (Dansk Dermatologisk Selskab)PatientombuddetRigsombudsmanden på FærøerneSocial- og IntegrationsministerietStatens Serum InstitutTatovør Liz KiersteinØkonomi- og IndenrigsministerietHerudover har ministeriet modtaget høringssvar fra tatovør Erik Reime, tatovørDanny Hansen, tatovør Hanne Sørensen, Bispebjerg Hospital (Tatoveringsklinik-ken) og Gentofte Hospital (Videncenter for Frisører og Kosmetikere).

2. Generelle bemærkninger til lovforslagetI det følgende foretages en gennemgang af de i høringssvarene indeholdte gene-relle bemærkninger til lovforslaget og dets bemærkninger. Kommentarer hertil erkursiverede.Flere høringsparter – Astma-Allergi Danmark, Forbrugerrådet, Statens Serum Insti-tut, Gentofte Hospital, Videncenter for Frisører og Kosmetikere, Miljøministeriet(Miljøstyrelsen) og tatovør Erik Reime – hilser det velkomment, at der tages initiativtil at regulere tatovørområdet, og at der indføres krav til hygiejne og uddannelse.Miljøministeriet (Miljøstyrelsen), som er ansvarlig for reguleringen af tatoveringsfar-ver, finder, at lovforslaget er et fint og nødvendigt initiativ, der sætter rammerne for,at forbrugerne både kan blive oplyst og beskyttet mod risici ifm. tatovering, ligesomforslaget også dækker behovet for en bedre regulering af tatovørerhvervet.Erhvervs- og Vækstministeriet, FOA, Forbrugerombudsmanden, Patientombuddet,Rigsombudsmanden på Færøerne, Social- og Integrationsministeriet og Økonomi-og Indenrigsministeriet har ikke haft bemærkninger til udkastet.Færøernes Landsstyre har oplyst, at man ikke ønsker, at loven sættes i kraft forFærøerne nu, men at det bør afvente, at de andre store love på sundhedsområdetbliver opdateret.Datatilsynet har anbefalet, at det i lovforslaget præciseres, hvilke oplysninger, somde omhandlede brancheforeninger i medfør af forslaget forpligtes til at offentliggø-re. Det er Datatilsynets opfattelse, at brancheforeningernes offentliggørelse afnavne på og eventuelt erhvervsrelaterede oplysninger om de medlemmer, der ergivet tilladelse til at anvende titlen registreret tatovør, vil kunne ske inden for ram-merne af persondatalovens § 5 og § 6, stk. 1.Kommentar: Det er i bemærkningerne præciseret, at oplysningen om, hvilke tato-vører brancheforeningen har givet tilladelse til at anvende titlen registreret tatovør(RT), jf. § 3, stk. 1, skal indeholde vedkommendes navn og forretningssted.Nedenfor følger bemærkninger til enkelte dele af lovforslaget, som er berørt af flerehøringsparter. Kommentarerne hertil erkursiverede:3. Valg af reguleringsordning – frivillig eller obligatoriskForbrugerrådet mener, at ordningen bør være obligatorisk, idet forbrugerne børkunne gå til hvilken som helst tatovør og stole på, at der benyttes lovlige tatove-ringsfarver. Desuden vil en frivillig ordning efter Forbrugerrådets opfattelse lademange forbrugere i stikken, idet der vil gå mange år, før forbrugerne har tilstrække-ligt kendskab til ordningens eksistens og dermed være opmærksomme på, om entatovør er registreret eller ej. Også tatovør Hanne Sørensen har givet udtryk for, atordningen bør markedsføres bredt, således at forbrugerne bliver opmærksommepå den.

Astma-Allergi Danmark mener, at en tatovering bør betragtes som et væsentligtkosmetisk indgreb, som alene må udføres af autoriserede sundhedspersoner. Der-for bør ordningen ikke være frivillig.Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (Dansk Dermatologisk Selskab)støttet af Lægeforeningen har anført, at lovforslaget ikke er egnet til at reguleretatoveringsområdet og sikre, at de tatoverede ikke udsættes for unødig risiko. Sel-skabet finder ikke, at tatoveringsbranchen selv kan varetage opgaven og ser detsom en opgave, der kræver involvering af en stærk central myndighed, særligSundhedsstyrelsen. Selskabet ser hellere, at der arbejdes videre med en obligato-risk registreringsordning, som tidligere har været drøftet og som efter selskabetsopfattelse stemmer bedre overens med Folketingets vedtagelse V18 af 24. no-vember 2009.Gentofte Hospital, Videncenter for Frisører og Kosmetikere har anført, at man helstser, at loven forbyder ikke uddannede personer at foretage tatoveringer.Tatovør Liz Kierstein har anført, at hun har lang erfaring og mange gode forslag til,hvordan man nemt og bekvemt kan registrere, autorisere og legalisere tatovører.Tatovør Danny Hansen mener, at det ikke er nødvendigt at involvere en branche-forening i en registreringsordning. Danny Hansen mener, at tatovører er individuel-le kunstnere, som der ikke kan fastsættes regler for. Danny Hansen har tillid til, atkunderne via samtaler og besøg kan finde frem til den rette tatovør og selv vurde-re, om hygiejnen er i orden.Tatovør Hanne Sørensen har anført, at ordningen bør være obligatorisk, da der ervæsentlige sundhedsrisici forbundet med at få udført en tatovering.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har hæftet sig ved, at der er tale om en frivilligordning, og at alle tatovører på lige vilkår får mulighed for at lade sig registrere, ogat man fortsat kan udøve sit erhverv, hvis man af den ene eller anden grund ikkeønsker at lade sig registrere. Lovforslaget giver derfor ikke Konkurrence- og For-brugerstyrelsen anledning til konkurrenceretlige betænkeligheder.Kommentar: Der lægges op til en frivillig registreringsordning, hvor et krav for atblive registreret vil være, at man følger og undervises i Miljøministeriets kommenderegler om regulering af indholdet i tatoveringsfarver. Miljøministeriets kommenderegulering af tatoveringsfarverne vil komme til at gælde for alle tatovører - og altsåikke kun for de tatovører, som ønsker at blive registrerede. Se nærmere om tatove-ringsfarver i afsnit 4 nedenfor.Folketinget pålagde med vedtagelse (V 18) af 24. november 2009 regeringen in-den udgangen af 2010 at tage initiativ til at etablere en autorisationsordning fortatovører.Der har siden på tværs af Folketingets partier været afholdt en del drøftelser omforskellige modeller og indholdet af en regulering af tatovørerhvervet.

Der er fordele og ulemper ved de forskellige ordninger.Fordelene ved en obligatorisk statslig styret registreringsordning er bl.a., at enhver,som ønsker at udføre tatoveringer, skal registrere sig hos Sundhedsstyrelsen,hvorved der sikres en identifikation af, hvem der tatoverer. Desuden vil registrerin-gen sikre, at de registrerede får en lovbestemt eneret til at udføre tatoveringer,ligesom Sundhedsstyrelsen vil få en lovbestemt adgang og forpligtelse til at føretilsyn med de sundhedsfaglige forhold i tatovørvirksomhederne.Ulemperne ved en autorisationsordning/obligatorisk statslig styret registreringsord-ning er bl.a., at autorisationsordninger på sundhedsområdet normalt er forbeholdtveluddannede grupper med videregående eller mellemlange uddannelser hvermed ansvarsfulde opgaver inden for sundhedsvæsenet – i en del konkrete situati-oner med varetagelse af kritiske funktioner i forhold til alvorligt syge patienter. Someksempler kan nævnes læger, tandlæger, sygeplejersker, jordemødre og social-og sundhedsassistenter. Hvis der etableres en autorisationsordning for en gruppeerhvervsudøvere som tatovørerne, hvis faglige baggrund typisk vil være et kortva-rigt kursus, vil de normale kriterier ved vurderingen af etablering af autorisations-ordninger ikke blive fulgt.Ved at indføre en obligatorisk statslig styret ordning sker der en indgriben af storintensitet i en aktuel råden af erhvervsudøvelse, hvorfor der vil være tale om eks-propriation. Dette kan dog undgås, såfremt der indføres en overgangsordning så-ledes, at personer der aktuelt ernærer sig som tatovører fx får omkring 10 år til atindrette sig på de nye regler. Loven vil dog således først kunne få virkning efterudgangen af en sådan overgangsordning.Herudover vil en obligatorisk ordning støde på udfordringer og i nogle tilfælde væreuigennemførlig i forhold til EU-retten særligt ift. direktivet om anerkendelse af er-hvervsmæssige kvalifikationer og EU’s Servicedirektiv. Det gælder fx udenlandsketatovører, der midlertidigt tatoverer her i landet.Desuden kan det anføres, at Sundhedsstyrelsen i dag fører tilsyn med sundheds-faglig virksomhed, men at styrelsen ikke har de nødvendige kompetencer til atvurdere, hvad god tatovørpraksis (som ikke anses for at være sundhedsfaglig virk-somhed) indebærer. Endelig vil en autorisationsordning / obligatorisk statslig styretregistreringsordning medføre krav om tilførsel af ikke ubetydelige ekstra økonomi-ske ressourcer.Fordelene ved en frivillig brancheadministreret registreringsordning er bl.a., at tato-vørbranchen bliver involveret og ansvarliggjort. Det er ministeriets opfattelse, attatovørbranchen selv er den mest kompetente til – og har en egeninteresse i – atvurdere, hvilke krav der bedst beskytter forbrugerne mod risici ifm. tatoveringer ogtil selv at administrere ordningen.Herudover vil en frivillig brancheadministreret ordning ikke være uden statslig in-volvering. Således skal Sundhedsstyrelsen i bekendtgørelsesform fastsætte denærmere regler for ordningen, herunder om etablering af et brancheadministreretklageorgan. Desuden skal styrelsen ud fra fastsatte regler godkende de branche-foreninger, som ønsker at kunne registrere tatovører, ligesom styrelsen hvert årskal vurdere, om foreningen fortsat lever op til kravene hertil. Sundhedsstyrelsen

skal desuden godkende brancheforeningernes retningslinjer for uddannelse aftatovører og for god tatovørpraksis. Desuden vil forbrugerne få information om,hvilke tatovører der er registrerede og dermed kunne vælge tatovør – og hermedogså hvilke sundhedsrisici de udsættes for – på oplyst grundlag. Endelig vil enfrivillig brancheadministreret ordning svare til, hvad der kendes i dag som RAB-ordningen, dvs. registreringsordningen for alternative behandlere. Denne ordningfungerer efter hensigten.Sundhedsstyrelsen har i en undersøgelse af 9. december 2011 oplyst, at det erSundhedsstyrelsens opfattelse, at det – også set i forhold til de mange tatoveringerder foretages - drejer sig om meget få skader, og at der mest er tale om banaleinfektioner, der hurtigt lader sig behandle og let vil kunne forebygges. Herudoverhar styrelsen oplyst, at det hovedsageligt er indholdet i tatoveringsfarverne, der erskyld i de alvorlige skader med betændelse og allergiske reaktioner, som man medjævne mellemrum hører om i medierne. En mere omfattende regulering af erhver-vet vil næppe stå mål med de trods alt begrænsede sundhedsmæssige risici, dersynes at være ved tatovering, så længe almindelige hygiejneregler overholdes, også længe der ikke anvendes sundhedsskadelige farvestoffer. Farvestofferne er vedat blive reguleret i Miljøministeriets regi, jf. afsnit 4 nedenfor.Endelig hæfter ministeriet sig også ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hø-ringssvar jf. ovenfor, hvor det bl.a. fremgår, at lovforslaget ikke giver anledning tilkonkurrenceretlige betænkelighederUlemperne ved en frivillig brancheadministreret registreringsordning er, at ikke alletatovører bliver registreret, at det er muligt at tatovere, selvom man ikke er registre-ret, og at der ikke indføres et egentligt statsligt tilsyn fra Sundhedsstyrelsens side.Alt i alt har ministeriet vurderet, at fordelene ved en frivillig brancheadministreretordning vejer tungest. En sådan ordning kombineret med, at Miljøministeriet snartudsender en bekendtgørelse om kontrol med tatoveringsfarver, jf. afsnit 4 neden-for, gør at forbrugerne fremover oplyses og beskyttes mod risici i forbindelse medtatovering. Hermed tages første skridt på et område, som indtil nu har været uregu-leret. I forbindelse med evalueringen om tre år, vil det være muligt at vurdere, omen frivillig ordning til fulde lever op til formålet, jf. afsnit 8 om evaluering nedenfor.I forhold til markedsføring af ordningen, er ministeriet af den opfattelse, at de tato-vører, som ønsker at blive registreret og skilte med det, har stor tilskyndelse til atudbrede kendskabet til ordningen blandt forbrugerne.I forhold til at sidestille tatoveringer med kosmetiske indgreb, skal ministeriet oply-se, at det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger data, som indike-rer, at risiciene ved tatovering kan sammenlignes med risiciene ved kosmetiskeindgreb i almindelighed.4. TatoveringsfarverOrganisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Dansk DermatologiskSelskab støttet af Lægeforeningen samt Bispebjerg Hospital (Tatoveringsklinikken)finder det uheldigt, at myndighederne ikke sikrer en relevant dataindsamling i for-hold til den blæk, der anvendes ved tatoveringer.

Dansk Dermatologisk Selskab støttet af Lægeforeningen efterspørger øget kontrolmed tatoveringsblæk og detaljerede hygiejnekrav, herunder sikring af sterilt blæk tiltatovering. Desuden efterspørges krav om tatovørers pligt til altid skriftligt at infor-mere kunden om, hvilken type blæk der anvendes.Kommentar: Regulering af tatoveringsfarver hører under Miljøministeriets ressortI forhold til dataopsamling/overvågning kan det oplyses, at Miljøstyrelsen har op-lyst, at styrelsen ikke har et system, der registrerer skader fra kemikalier. Men hvisman har fået en skade, kan Miljøstyrelsen rådgive om, hvad man kan gøre. Miljø-styrelsen har desuden oplyst, at Giftlinjen på Bispebjerg Hospital registrerer skadermed kemikalier. Hvis man kommer til skade pga. et ulovligt kemikalie, kan manmelde det til Miljøstyrelsens kemikalieinspektion. Da der (endnu) ikke er regler fortatoveringsfarver, skal tatoveringsfarven overtræde de almene regler for kemiskeprodukter. Endelig har Miljøstyrelsen oplyst, at hvis der er tale om en allergisk re-aktion, kan man anmelde det til Videncentret for Allergi.Miljøstyrelsens rapport af 15. juni 2012 om kemiske stoffer i tatoveringsfarver viser,at tatoveringsfarver kan indeholde kræftfremkaldende stoffer.Herudover har Statens Serum Institut påvist, at der kan være bakterier i tatove-ringsfarven, der kan skade menneskers sundhed.På den baggrund har Miljøstyrelsen oplyst, at miljøministeren i en kommende be-kendtgørelse vil begrænse indholdet af farlige stoffer i tatoveringsfarver. Herudoverfastsættes der i bekendtgørelsen krav om, at tatoveringsfarven skal være steril.Miljøstyrelsens kemikaliekontrol vil kontrollere bekendtgørelsen på linje med denøvrige kemikalieregulering.5. Medlemskab af brancheforening for tatovørerTatovør Erik Reime, tatovør Liz Kierstein og tatovør Danny Hansen har anført, atde ikke ønsker at være medlem af en bestemt brancheforening for at kunne bliveregistreret.Kommentar: Lovforslaget ændres således, at det ikke bliver et krav, at man ermedlem af en brancheforening for at kunne blive registeret tatovør. Det vil dogfortsat være de godkendte brancheforeninger, der skal tage stilling til, hvorvidttatovøren opfylder betingelserne for at blive registeret. Det vil fortsat være muligt atklage over brancheforeningens afgørelser om at få tildelt og frataget titlen somregistreret tatovør, herunder om hvorvidt en evt. gebyropkrævning for tildeling erproportional.For at sikre, at medlemmer og ikke-medlemmer af brancheforeningerne ligebe-handles i forhold til afgørelser om at få tildelt og frataget titlen som registreret tato-vør, er lovforslaget ændret således, at mere end halvdelen af klageorganets med-lemmer skal være forbrugerrepræsentanter udpeget af Forbrugerrådet og Sund-hedsstyrelsen i forening (før var det mindst halvdelen).6. KlageordningStatens Serum Institut opfordrer til, at der på brancheforeningernes hjemmesideoffentliggøres alle klager, ligesom at der på hjemmesiden bør være mulighed for,

at behandlende læger kan indberette komplikationer, fx allergi og infektion. Dervedkunne der samles op på bivirkninger og gives mulighed for læring og evaluering afordningen.Dansk Dermatologisk Selskab støttet af Lægeforeningen mener ikke, at tatove-ringsbranchen selv kan administrere og sikre en klageordning. Selskabet nævner,at det ikke giver nogen sikkerhed i sagsbehandlingen, at mindst halvdelen af kla-georganets medlemmer skal være forbrugerrepræsentanter, da tatovørerne ogderes nærmeste næsten altid selv er tatoverede og altså forbrugere, der kan indgåi bedømmelsen.Forbrugerrådet støtter, at der oprettes et klageorgan på området og vil gerne assi-stere ved oprettelsen deraf. Forbrugerrådet forudsætter, at klageorganets forbru-gerrepræsentanter skal være udpeget af Forbrugerrådet.Kommentar: Der lægges op til en brancheadministreret ordning, hvilket bl.a. bety-der, at brancheforeningerne selv skal oprette et klageorgan. Sundhedsstyrelsenfastsætter efter forslagets § 2, stk. 2, de nærmere krav til klageorganet. Sundheds-styrelsen vil vurdere styrelsens behov for at inddrage andre myndigheder og orga-nisationer i forbindelse med fastsættelsen af kravene til klageorganet.Det er i lovforslagets bemærkninger anført, at forbrugerrepræsentanterne i klage-organerne er uvildige og udpeges af Forbrugerrådet og Sundhedsstyrelsen i for-ening.Ministeriet har vurderet, at brancheforeningerne ikke skal pålægges at offentliggø-re klageorganets afgørelser. Hensynet hertil – nemlig at give forbrugerne et oplystgrundlag at vælge tatovør på – imødekommes efter ministeriets opfattelse alleredeved, at en tatovør, som ikke er registreret eller får frataget sin registrering, ikke(længere) kan benytte det standardiserede klistermærke, ligesom vedkommendetatovør ikke (længere) vil fremgå af brancheforeningens liste over registreredetatovører, som skal være offentlig tilgængelig på foreningens hjemmeside.7. Information om risiciOrganisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Dansk DermatologiskSelskab støttet af Lægeforeningen har anført, at det er meget vigtigt, at tatovørerforpligtes til at informere kunder mundtligt og skriftligt om indgrebet og mulige ska-devirkninger herved. Parterne mener desuden, at der bør indføres en obligatoriskbetænkningstid efter, at informationen er givet. Den sådan betænkningstid kendesfra kosmetiske indgreb, sterilisationer og deltagelse i forskningsprojekter.Kommentar: Det er i lovforslaget indsat et krav om, at de registrerede tatovørerskal oplyse deres kunder om risiciene ved tatovering, inden tatoveringen udføres.Brancheforeningerne skal udarbejde sådan information som en del af det af Sund-hedsstyrelsen godkendte regelsæt for god tatovørpraksis, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.8. EvalueringTatovør Hanne Sørensen har anført, at evalueringen efter tre år skal se på, omordningen er kendt og virker efter hensigten.

Finansministeriet har foreslået at ændre formuleringen i afsnit 3.3 ”Evaluering”således, at sidste sætning ændres fra ”…, om der er behov for at stramme regule-ringen.” til ”…, om der er behov for at justere reguleringen”.Kommentar: Bemærkningerne er ændret i overensstemmelse dermed.9. Regulering af piercing og kropsmodifikationerForbrugerrådet efterspørger en ny og tidssvarende lovgivning på hele området forkropsmodifikationer, dvs. piercinger m.v. Der er således ikke regler for, hvornårpiercinger i mundregionen er tilladt eller fastsat en aldersgrænse for, hvem der måpierces.Tatovør Liz Kierstein har anført, at forslaget også burde omfatte piercere.Kommentar: I lov nr. 194 af 8. juni 1966 om tatovering, som hører under justitsmi-nisterens ressort, er det fastsat, at det ikke er tilladt at tatovere en person under 18år, ligesom man ikke må tatovere en person i hoved, på hals eller på hænder. Mi-nisteriet vil viderebringe Forbrugerrådets bemærkninger om en lignende reguleringaf piercing til Justitsministeriet.Sundhedsstyrelsen har i 2010 udarbejdet en redegørelse vedrørende smitterisicim.v. i forbindelse med piercing. Redegørelsen viser blandt andet, at kun en beske-den andel af det samlede tilfælde af hepatitis B og C kan tilskrives pier-cing/tatovering, og at der ikke er en stigning i dette antal. Redegørelsen viser des-uden, at der ikke er anmeldt tilfælde af HIV-infektion efter piercing, og at infektionerefter piercing ikke er et stigende problem og i øvrigt kan imødegås ved overholdel-se af de offentligt tilgængelige vejledninger om hygiejne, der er udarbejdet af Sta-tens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Dansk Piercing Laug.Disse oplysninger vedrørende smitterisici giver efter ministeriets opfattelse ikketilstrækkelig anledning til på nuværende tidspunkt at fastsætte særlige sundheds-fagligt begrundede krav til piercere. Ministeriet vil dog løbende vurdere spørgsmå-let om behovet for regulering af piercing, herunder inddrage erfaringer fra regule-ring af tilsvarende erhverv, f.eks. tatovører. I givet fald må man så nok også over-veje andre former for kropsudsmykning såsom scarification og brændemærkning.10.Fjernelse af tatoveringerDansk Dermatologisk Selskab støttet af Lægeforeningen har anført, at lovforslagetogså bør indeholder regler om fjernelse af tatoveringer.Kommentar:Ministeriet finder ikke, at lovforslaget er egnet til at regulere fjernelseaf tatoveringer. Sundhedsstyrelsen vil tage hånd om spørgsmålet i forbindelse meden kommende ændring af bekendtgørelse nr. 169 af 1. juni 1954 om anvendelse afvisse former for diathermi samt ultralydsapparater.