Anmodning om at komme foretræde vedr. L130

Trampolinhusetser bl.a. følgende problemer i forbindelse med det nye lovforslag og foreslår en rækkeændringer:Reglen i L130 om at man kun kan bo i områder/byer, som har en åben kvote for indbyggere af andenetnisk baggrund, vil resultere i at næsten ingen kan udflytte uden hjælp fra Røde Kors (de planlagte 450boliger). Man må formode at de familier/venner som evt. kunne huse asylsøgere netop bor i debyområder, hvor der i forvejen er mange indbyggere med anden etnisk baggrund. Reglen vil dermedreelt blokere for den billigste og mest fornuftige boform, som bygger på asylsøgerens eget netværk. De450 boliger, som Røde Kors planlægger, er efter alt dømme helt utilstrækkeligt.Vi frygter at administrationen af systemet vil gøre det umuligt at leve op til de krav, somRøde Kors selv stiller til implementeringen: at asylsøgere skal flyttes så lidt som muligt fra bolig tilbolig. Når man fastholder forskellige regler for indkvartering for fase 1, 2 og 3, vil man opleve atmange bliver flyttet frem og tilbage mellem centre og anneksboliger efterhånden som de bevæger sigigennem faserne. Vi har erfaring for at mange, udover at rykke fra fase 1 til 2 til 3, også oplever at gåfra 2 til 1 eller 3 til 1, før de får asyl eller bliver udvist. Det heraf følgende flyttecirkus vil medføre atasylsøgernes klientgørelse øges i takt med at de oplever mindre kontrol over eget liv.Asylcentrene organiseres omkring regioner, der ligger så langt væk fra de store urbanecentre at interaktion med civilbefolkningen forhindres/besværliggøres yderligere. Med lukningen afSkolen på Frederiksberg vil isolationen af asylsøgerne øges, med klientgørelse og højeremedicinforbrug til følge. Desuden er det dybt uhensigtsmæssigt med store 'super-camps', hvorasylansøgere stimles sammen med interaktion med andre borgere og civilsamfundet langt uden forrækkevidde.Hensigten om at nedsætte sagsbehandlingstiden er fin, men den bør suppleres med størretransparens og information til asylansøgere om hvad der foregår i deres proces. Vi oplever at mangeasylansøgere kommer til huset og uforstående omkring deres sagsforløb, ventetid, forholdet mellempoliti/Røde Kors/Udlændingestyrelsen etc. Man kunne f.eks. knytte en sagsbehandler til hver sag, derskal informere den enkelte asylansøger og som asylansøgeren kan kontakte. Den manglendetransparens i systemet øger klientgørelse af flygtninge, fordi de oplver sig selv som magtesløse overfor

Trampolinhuset har altid haft den holdning at retten til at bo og arbejde uden for centrene skal gældealle, uanset om den enkelte asylansøger er i fase 1, 2 og 3. Vi forestiller os ideelt et system medfleksibilitet og frihed i udflytningen efter svensk model. De motivationsfremmende foranstaltninger erfor os såvel uacceptable som uhensigtsmæssige og samarbejdskravet urimeligt og urealistisk. Vi ved aten lempelse på dette område, under de politiske forhold er et stort set umuligt krav at stille, men mankunne evt. spørge Bødskov og Co om følgende:Hvorfor fastholder, eller forstærker, man den hårde linje over for afviste asylansøgere ogdermed forsøget at få dem til at rejse 'frivilligt' hjem?Er det af principielle grunde, fordi man simpelthen bør sætte hårdt mod hårdt over for de afvisteasylansøgere?Hvis ja, er det rimeligt at krimininalisere asylansøgere på den måde, fordi de er afviste?Hvis det er af pragmatiske grunde, fordi man er af den opfattelse at motivationsfremmendeforanstaltninger virker efter hensigten... Hvad bygger den tese på?Hvad er politiets egne erfaringer med virkningerne af de forskellige foranstaltninger?