L 130 - 2012-13 - Bilag 7: Henvendelse af 8/4-13 fra Bedsteforældre for Asyl

Adgang til folkeskolen:I modsætning til asylbørn i vore nabolande er det kun et fåtal af asylbørn i Danmark, der har adgangtil undervisning i folkeskolen. Selv om der gennem mange år har været øget fokus på asylbørnenesvilkår, har dette ikke, som man kunne forvente, medført, at væsentligt flere har fået tilbudt at bliveundervist på lige fod med børn i den danske folkeskole.Denne lovændring forbedrer asylbørns situation i det øjeblik, de sammen med familien flytter i enegen bolig. Lige så vigtigt er det imidlertid, at asylbørns udvikling tilgodeses ved en optimering afderes skolegang. I lovforslaget er det indkvarteringsoperatøren, der får tildeltbeslutningskompetencen omkring valg af undervisningstilbud til det enkelte barn – en for barnetsudvikling afgørende beslutning, som burde være det danske samfunds.Ifølge lovforslaget kræver det en forhandling med Undervisningsministeren, før det kan komme påtale at give asylbørn adgang til folkeskolen. Det er naturligvis glædeligt, at den kompetence, derfindes i Undervisningsministeriet inddrages i beslutningen, men lovforslaget afstikker ikke kriterierfor disse beslutninger.For et asylbarn har skolegangen i en normal kommuneskole to funktioner, dels indlæring /udvikling i overensstemmelse med barnets behov og potentiale derfor – og dels tjener skolegang i etnormalt miljø som psykisk aflastning for den belastning, familien er udsat for i dens uafklaredesituation.Hidtil har mange asylbørn efter års undervisning i asylskoler mistet meget udviklings- ogindlæringsmæssigt, hvilket dokumenteres ved de store vanskeligheder de børn, der på et tidspunktfår ophold, frembyder. Hvad enten asylbørn får ophold i Danmark eller sendes tilbage tilhjemlandet, er det vigtigt, at de er bedst muligt rustet til de udfordringer, der venter dem. Etasylbarn kan ikke undervisningsmæssigt forsømmes i flere år for derefter at indhente det forsømte,når det langt om længe får chancen.

Modersmålsundervisning:International forskning dokumenterer nødvendigheden af modersmålsundervisning, idet barnetderved bliver bedre rustet til at lære sprog nummer to. Af samme grund får asylbørn i Norge ogSverige modersmålsundervisning. Lovforslaget omtaler ikke dette vigtige tema.Danmark har på Aarhus Universitet, Institut for uddannelse og pædagogik, undervisere, som kandokumentere nødvendigheden af modersmålsundervisning og rådgive derom.Asylbarnets bedste:Vi er forpligtet til at sikre ethvert barn i samfundet en god udvikling og et godt helbred. Dettelovudkast giver en anledning til at undersøge, hvorledes asylbørns skolegang bedst kan sikre deresudvikling til et liv så frugtbart som muligt.Desværre findes der ikke i Danmark nogen forskning, der kan bruges til at planlægge en kvalificeretundervisning af disse børn med ganske særlige behov. Denne mangel hænger muligvis sammenmed, at undervisningen overvejende foregår i regi af en NGO, som ikke har undervisning som enkærneydelse i stil med folkeskolens muligheder. Danmark mangler således offentlig tilgængeligerfaringsopsamling om, hvorledes asylbørns behov bedst tilgodeses.Imidlertid kan vi skaffe os denne vigtige viden i Malmø. Malmø Kommune har i 2011-2012gennemført et storstilet projekt for et ”Socialt holdbart Malmø”. Formålet har været at nedbringeforskelle i helbredstilstand. Herunder at belyse, hvorledes børn fra andre lande, indrejst i Sverige,kan bevare et godt helbred og en god udvikling gennem en hensigtsmæssig skolegang. Resultaternefra Kommissionen for et socialt holdbart Malmø vil formentlig umiddelbart kunne overføres tilDanmark.FN’s Børnekonvention:I 2011 sendte Kommissionen sin vurdering af Danmarks fjerde rapport om overholdelsen afBørnekonventionen. Rapporten påpeger, at Danmark skal sikre, at asylbørn og flygtningebørnmodtager undervisning af samme kvalitet som børn i danske skoler.Dette kan formentlig kun ske ved en specifik lovgivning derom til undervisning i offentligt regi –og ikke overlades til indkvarteringsoperatører.