Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til lovforslag om

ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om

statens uddannelsesstøtte (Udvidet mulighed for prøveløsladelse og

fodlænkeafsoning, SU i skoleperioder under uddannelsen til fængsels-

betjent m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Procesbevillingsnævnet, Rigsadvokaten, Foreningen af Stats-advokater, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbun-det i Danmark, Politidirektørforeningen, Kriminalforsorgsforeningen, For-eningen af Fængselsinspektører m.fl., Fængselsforbundet i Danmark, HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgens lokale præste-forening, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen,Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes Landsforbund, Advo-katrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Insti-tut for Menneskerettigheder, Amnesty International, Retssikkerhedsfon-den, Retspolitisk Forening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Det Kri-minalpræventive Råd, Ligebehandlingsnævnet, FOA – Fag og Arbejde,Kommunernes Landsforening, Ankestyrelsen, Danske Regioner, Forenin-gen af Socialchefer i Danmark og Foreningen SAVN.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Advokatrådet, Ankestyrelsen, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverfor-ening, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd,Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fængselsforbundet iDanmark, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening,Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Procesbevillingsnævnet, Retspoli-tisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Socialpædagogernes Landsfor-bund, samtlige byretter og Sø- og Handelsretten.

2. Høringssvarene

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Byretterne, Danske Regioner, Den Dan-

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrel-

sen, Procesbevillingsnævnet, Rigsadvokaten og Sø- og Handelsretten

har ingen bemærkninger til lovudkastet.

2.1. Generelle bemærkninger

Dansk Socialrådgiverforening

er positive over for lovforslaget.

Det Kriminalpræventive Råd

mener overordnet, at lovforslaget indehol-der mange positive elementer.

Institut for Menneskerettigheder

er positive over for lovforslaget ogbemærker i øvrigt, at der ifølge aftalen om kriminalforsorgens økonomi i2013-16 skal iværksættes en nærmere undersøgelse af årsagerne til stig-ningen i afslag på prøveløsladelser, herunder i hvilket omfang der måttevære tale om en utilsigtet skærpelse af praksis. Instituttet foreslår i denforbindelse, at undersøgelsen tillige bør afdække, om antallet af afslag er ioverensstemmelse med de betingelser, der efter straffelovens § 38 kan be-grunde et afslag på prøveløsladelse. Instituttet foreslår endvidere, at derindhentes oplysninger om omfanget af prøveløsladelser i de enkelte afso-ningsinstitutioner med henblik på en koordinering af ensretning af praksis.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at foreningen ved flerelejligheder har efterlyst en mere sammenhængende kriminalpolitik, hvorman fra starten i videre omfang benytter alternativer til frihedsstraf, hvordette er muligt, med henblik på at nedbringe antallet af indsatte. Forenin-gen har i øvrigt ikke bemærkninger til lovforslaget.

Retspolitisk Forening

er positive over for lovforslaget.

Socialpædagogernes Landsforbund

er enig i de foreslåede ændringer.Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene i øvrigt er anført ne-denfor med kursiv.

2.2. Vedrørende prøveløsladelser

Dansk Socialrådgiverforening

foreslår, at noget for noget-ordningen og-så udvides med mulighed for afprøvning af et liv uden for fængslet påkriminalforsorgens pensioner. Efter foreningens opfattelse bør det endvi-dere fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at tvangsprøveløsladelseskal følges op af et tværfagligt samarbejde med kommunen, der sikrer, atden indsatte ikke løslades til gaden, men derimod får den rette hjælp ogstøtte til at komme på fode igen.Den foreslåede udvidelse af noget for noget-ordningen indebærer, at al-mindeligt arbejde – på lige fod med deltagelse i behandlingsforløb, ud-dannelsesforløb og arbejdstræning – efter en konkret vurdering skal kunnekvalificere indsatte til tidlig prøveløsladelse. Forslaget sigter på tilfælde,hvor den indsatte ved varetagelsen af et arbejde under afsoningen har ydeten særlig indsats for at undgå tilbagefald til ny kriminalitet. Justitsministe-riet forstår høringssvaret sådan, at indsatte ved at yde en særlig indsats istedet skal kunne kvalificere sig til at blive overført til en af kriminalfor-sorgens pensioner efter afsoning af halvdelen af straffetiden. Justitsmini-steriet finder imidlertid, at muligheden for tidlig prøveløsladelse i væsent-lig højere grad vil kunne motivere dømte til at yde en særlig indsats for atruste sig imod tilbagefald til ny kriminalitet. Ministeriet bemærker i øvrigt,at udslusningforløb, herunder udstationering til kriminalforsorgens pensi-oner, allerede i dag tilrettelægges i lyset af den dømtes forhold under af-soningen.Justitsministeriet er enig i, at løsladelse i fornødent omfang skal følges opaf et samarbejde med kommunen. Bemærkningerne om tvangsprøveløsla-delse, jf. pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, harimidlertid til formål at påpege, at indsatte ikke har krav på at være indsattil endt straf. Justitsministeriet finder ikke, at samarbejdet mellem krimi-nalforsorgen og kommunerne bør behandles i denne forbindelse.

2.3. Vedrørende fodlænkeafsoning

Dansk Socialrådgiverforening

anfører bl.a., at tolerancen over for vil-kårsovertrædelser begået af fodlænkeafsonere bør udvides i videre om-fang, end der lægges op til med lovforslaget, hvis det vurderes nødvendigtfor den dømtes videre resocialiseringsproces. Vedrørende den foreslåedemulighed for udslusning i fodlænke understreger foreningen derudover, atudslusning fra fængsel via kriminalforsorgens pensioner over fodlænkeaf-soning i eget hjem og til løsladelse bør tilrettelægges på en sådan måde, atforløbet i fodlænke ikke indebærer mere restriktive afsoningsvilkår end detforudgående forløb på en af kriminalforsorgens pensioner.Det er i dag forudsat med fodlænkeordningen, at tolerancen over for vil-kårsovertrædelser er meget lav. Med lovforslaget lægges op til, at der efteret konkret skøn skal kunne anlægges en vis, forhøjet tolerance over for vil-kårsovertrædelser. Det er imidlertid efter Justitsministeriets opfattelsefortsat afgørende, at vilkårene for fodlænkeafsoning overholdes, og at derkan reageres konsekvent over for vilkårsovertrædelser. På den baggrundfinder Justitsministeriet ikke anledning til at forhøje tolerancen yderligere.Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at et almindeligt udslusningsforløbfortsat vil blive tilrettelagt på en sådan måde, at den dømtes frihedsgradergradvis øges. Afsoningsforholdene på kriminalforsorgens pensioner er dogikke sammenlignelige med afsoningsforholdene ved fodlænkeafsoning,hvorfor det ikke generelt er muligt entydigt at afgøre, hvorvidt et afso-ningsvilkår fastsat i forbindelse med fodlænkeafsoningen opleves som me-re eller mindre restriktivt, end hvad der har været gældende i forbindelsemed det forudgående ophold på en pension.

Retspolitisk Forening

anbefaler, at det overvejes, om fodlænken kan an-vendes som surrogat for varetægtsfængsling.Justitsministeriet har ved flere lejligheder overvejet dette spørgsmål. Efterministeriets opfattelse kan formålene med varetægtsfængsling dog ikke til-godeses gennem anvendelse af en fodlænkeordning.

2.4. Vedrørende undersøgelse af besøgende

Retspolitisk Forening

anfører, at de foreslåede udvidelser af mulighedenfor at undersøge besøgende medfører en risiko for, at besøgende i højeregrad vil føle sig intimideret og mistænkeliggjort med den konsekvens, atde mister lysten til at besøge den indsatte. En negativ følge heraf kan være4

en øget risiko for recidiv, idet det at modtage besøg under afsoningen i sigselv kan reducere risikoen for recidivSom det fremgår af pkt. 6.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,oplever kriminalforsorgens institutioner indsmuglinger i forbindelse medbesøg. Derfor findes det nødvendigt at udvide institutionernes mulighederfor at sikre sig mod, at besøgende smugler effekter, herunder euforiseren-de stoffer og ulovlige genstande i øvrigt, ind i fængslerne. Som det samti-dig fremgår, er Justitsministeriet opmærksom på, at reglerne om undersø-gelse af besøgende skal afspejle den rette balance mellem hensynet til denbesøgendes integritet og hensynet til at forhindre indsmuglinger i fængs-lerne.

2.5. Vedrørende SU til fængselsbetjentelever i skoleperioder

Fængselsforbundet i Danmark

anfører, at fængselsbetjentelever ofte re-krutteres blandt lidt ældre ansøgere, der kan have en eller flere uddannelserbag sig og derfor allerede før fængselsbetjentuddannelsen kan have brugtden SU, der gives til videregående uddannelse. Fængselsforbundet anførerendvidere, at det kan have uheldige konsekvenser, at merit for tidligereuddannelser medfører fratrækning i den normerede studietid. Forbundetanfører endelig, at det er vigtigt, at eleverne kan ydes løn i det omfang, deunder skoleopholdet deltager i løsningen af særlige fængselsopgaver. I øv-rigt forudser forbundet en række administrative udfordringer i forbindelsemed administrationen af den foreslåede ordning.Uddannelsessøgende får stillet 70 måneders SU (klip) til rådighed til vide-regående uddannelse. Til den enkelte uddannelse gives der dog kun et an-tal klip svarende til den normerede studietid (plus 12 klip, der kan bruges itilfælde af forsinkelse i uddannelsen). Skoleperioderne tilrettelægges til atvare 39 uger svarende til omkring 8 måneder med SU i løbet af uddannel-sen. Det vil således kun være de elever, der allerede har mere end 5 årsuddannelse bag sig, som vil komme til at mangle klip til at gennemførefængselsbetjentuddannelsen på normeret tid.Vedrørende spørgsmålet om merit bemærkes, at det antal SU-klip, der gi-ves til den enkelte uddannelse, er baseret på den normerede studietid. Kuni det tilfælde, hvor den normerede studietid forkortes, fordi eleven får me-rit som følge af tidligere uddannelse, vil det påvirke retten til SU. Forkor-tes skoleperioden f.eks. med 3 måneder på grund af merit, forkortes dennormerede studietid i forhold til SU tilsvarende.5

Vedrørende bemærkningerne om løn til fængselsbetjentelever i det om-fang, de under skoleopholdet deltager i løsningen af særlige fængselsop-gaver, bemærkes, at kriminalforsorgen ved akut behov fortsat vil kunne di-sponere over fængselsbetjentelever i de to sidste skoleperioder (på 2. og 3.uddannelsesår), hvor fængselsbetjenteleverne er meddelt tjenestefriheduden løn. I denne periode kan tjenestefriheden ydes med vilkår om, at denkan suspenderes, hvis tjenstlige forhold begrunder det. Hvis fængselsbe-tjenteleverne indkaldes til aktiv tjeneste, vil dette være at betragte som enmidlertidig suspension af tjenestefrihed. I et sådan tilfælde vil lønnen væreden, der gælder i praktikperioderne. Dette svarer til den ordning, der eretableret for politibetjentelever.Det bemærkes i øvrigt i denne forbindelse, at med lovforslaget vil det høje-ste fribeløb (det beløb, der frit kan tjenes ved siden af SU) på 35.180 kr.gælde i måneder, hvor fængselsbetjenteleven er i lønnet praktik, mens detlaveste fribeløb på 9.043 kr. vil gælde i måneder, hvor de får SU. Kun i detomfang summen af de 12 måneders fribeløb overstiger elevens egenind-komst, vil eleven blive mødt af et krav om tilbagebetaling af SU.Vedrørende de administrative udfordringer, som måtte være forbundetmed den foreslåede ordning, bemærkes endelig, at der allerede er etable-ret samarbejde med Rigspolitiet med henblik på at drage nytte af de erfa-ringer, som politiet har gjort sig i forbindelse med overgangen til SU forpolitibetjentelever.

2.6. Vedrørende lovforslaget i øvrigt

Rigspolitiet

bemærker, at Rigspolitiet i november 2011 udvidede juleud-gangsordningen til også at omfatte andre særlige tidsrum end julen, ek-sempelvis påske-, vinter- og efterårsferie. Der skal således ifølge Rigspoli-tiets retningslinjer til politikredsene ske underretning af kriminalforsorgenom udgang i disse ferieperioder, hvis det af politikredsene vurderes somrelevant.Justitsministeriet bemærker, at den nævnte udvidelse fremgår af Rigspoli-tiets rundskrivelse af 10. november 2011. I forlængelse af Rigspolitiets hø-ringssvar er det i afsnittet om begrænset mulighed for udgang til indbruds-tyve i særlige tidsrum under pkt. 7 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget blevet præciseret, at Rigspolitiet ved den pågældende rundskri-velse har udvidet ordningen til at omfatte andre særlige tidsrum end julen,6

eksempelvis påske-, vinter- og efterårsferie. I det fremsatte lovforslag erdet endvidere blevet præciseret, at den udvidelse af udgangsbekendtgørel-sens § 16, stk. 2, som forudsættes gennemført, hvis lovforslaget vedtages,ud over påsken og dele af sommerperioden udtrykkeligt også vil omfattevinter- og efterårsferien.

3. Lovforslaget

Høringen har herudover ikke givet Justitsministeriet anledning til at fore-tage ændringer i lovudkastet.Justitsministeriet har efter høringsfristens udløb foretaget en ændring i lov-forslaget med henblik på at sikre, at flugt fra afsoning i fodlænke fremoverstraffes på lige fod med flugt fra anden afsoning mv. Denne del af lovfors-laget fremsættes i lyset af en dom, som Højesteret afsagde den 25. januar2013, og under hensyn hertil – og da dommen er afsagt efter høringen overdet oprindelige lovudkast – har denne del af lovforslaget ikke været sendt ihøring.Bortset fra enkelte mindre justeringer og præciseringer af hovedsagelig re-daktionel karakter, herunder en præcisering af undertitlen, svarer det frem-satte lovforslag herudover til det udkast, der har været i høring.