Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 151 stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 9. april 2013 efter ønske fra Mads Rørvig (V)

Spørgsmål:

Vil ministeren sikre, at omfanget og specifikationsgraden af de forret-ningsgange, der skal defineres af Finanstilsynet, står i et rimeligt forholdtil de mange små og mellemstore virksomheder, der eksisterer i branchenfor finansielle rådgivere?

Svar:

Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 2, at en virksomhed, der yderrådgivning om finansielle produkter, skal have forretningsgange på allevæsentlige aktivitetsområder, herunder en forretningsgang for håndteringaf interessekonflikter.Jeg er enig i, at omfanget og specifikationsgraden af forretningsgangeskal stå i rimeligt forhold til størrelsen af den enkelte virksomhed. Derforhar jeg også præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der ved vurde-ringen af, om kravet til forretningsgange er opfyldt, vil blive taget hensyntil den enkelte virksomheds størrelse.Det er min klare forventning, at Finanstilsynet vil efterleve intentionen ilovbemærkningerne om forretningsgangenes omfang i forbindelse medFinanstilsynets administration af loven.Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at virksomhe-derne vil skulle have forretningsgange for gennemførelse af rådgivnings-forløb, herunder dokumentation for hvilke råd virksomheden har givet tilsine kunder.Af bemærkningerne fremgår derudover, at forretningsgangene skal bidra-ge til at sikre, at virksomheden drives forsvarligt og i overensstemmelsemed de regler, der gælder for finansielle rådgivere. Derfor bør det fremgåaf forretningsgangene, hvordan virksomheden overholder reglerne i hen-hold til denne lov.Jeg kan afslutningsvist oplyse, at det er sædvanligt på det finansielle om-råde, at der stilles krav om, at en virksomhed har forsvarlige forretnings-gange. Det fremgår eksempelvis af § 343 c, stk. 1, nr. 3, i lov om finan-siel virksomhed, at en virksomhed, der yder investeringsrådgivning, skalhave forretningsgange.