Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om Danpilot

Indledning

Formålet med lovforslaget er at omdanne det statslige lodsvæsen til den selv-stændige offentlige virksomhed DanPilot, hvilket vil danne grundlaget for enmere effektiv varetagelse af lodsopgaver i danske farvande og samtidig skabeklare rammer for lodsvæsnets virke. Der foretages i tilknytning hertil enkeltemindre tilpasninger af lodsloven.Forslaget er sendt i høring den 6. februar 2013 med høringsfrist den 5. marts2013 hos i alt 46 myndigheder, organisationer m.v. Der er modtaget hørings-svar fra 13 af de 46 hørte myndigheder, organisationer m.v. 8 af de hørte par-ter har bemærkninger til udkastet til lovforslag. De væsentligste bemærknin-ger gennemgås og kommenteres nedenfor.Rigsrevisionen har haft bemærkninger af mere teknisk karakter, som har givetanledning til mindre justeringer i lovforslaget. Den lovtekniske gennemgang iJustitsministeriet har desuden givet anledning til redaktionelle ændringer ogpræciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse tilpasninger ændrer ikkelovforslagets materielle indhold og beskrives derfor ikke nærmere i dette no-tat.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af, at organisationerne er positive overfor lovforslaget.Danske Havne, Søfartens Ledere og rederiforeningerne ser positivt på omdan-nelsen af det statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig virksomhed. OgsåDanmarks Skibsmæglerforening støtter lovforslaget.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Høringssvarene er kommenteret med udgangspunkt i følgende opdeling:3.1. DanPilots opgaver og muligheden for at oprette datterselskaber mv.3.2. Forsyningspligten3.3. Bestyrelsen og virksomhedsmøder i DanPilot3.4. Konkurrence, effektivisering og lodstakster3.5. Lodsernes arbejdsvilkår og overenskomst samt nationalitetskrav3.6. Lodsning ved Grønland

3.1. DanPilots opgaver og muligheden for at oprette datterselskaber mv.

Danske Havne finder det positivt, at DanPilot får adgang til at oprette dattersel-skaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder og indgå samarbejdsaftalerbåde i Danmark og udlandet, så længe det finder sted inden for formålet at fore-tage lodsninger så effektivt og billigt som mulig i Danmark. Det gælder ogsåfor de ydelser, det statslige lodsvæsen yder i forlængelse af egen virksomhedunder nuværende lovgivning.

Danske Havne foreslår desuden, at det indskrives i lovforslaget, at der kan etab-leres formaliserede samarbejder med havnene for at styrke og effektiviserelodsområdet.Rederiforeningerne anfører, at det er uklart, hvad der forstås ved supplerendevirksomhed, og mener, at lovforslaget ikke sikrer markedsgennemsigtighed ogimødegår risikoen for konkurrenceforvridning. Rederiforeningerne foreslårderfor, at DanPilots mulighed for at oprette datterselskaber, erhverve ejerandelei andre virksomheder og indgå samarbejdsaftaler først sættes i kraft efter enliberalisering af gennemsejlingslodsningerne, alternativt at erhvervs- ogvækstministeren efter ansøgning skal godkende oprettelsen af sådanne aktivite-ter.

Kommentar

Der åbnes med lovforslaget ikke op for, at DanPilot kan varetage andre ellerflere opgaver end det nuværende statslige lodsvæsen. DanPilot har dermed detsamme formål og kan varetage de samme opgaver som det statslige lodsvæsen.Det følger af § 2, stk. 1, i lovforslaget, at DanPilots formål er at foretage lods-ninger som reguleret i lodsloven. DanPilot kan i tilknytning til udførelsen aflodsninger vælge at levere ydelser som nævnt i lodslovens § 20. DanPilot kansåledes mod betaling videresende modtagne lodsbestillinger, der er adresserettil private lodserier, samt transportere private lodser til og fra skibe.DanPilots adgang til at oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andrevirksomheder og indtræde i forpligtende samarbejder efter den foreslåede § 2,stk. 2, indebærer ikke en adgang til at påtage sig andre opgaver end dem, somdet statslige lodsvæsen hidtil har kunnet udføre, jf. dog nedenfor om lodsningerved Grønland. DanPilots mulighed for at indgå samarbejdsaftaler giver fxDanPilot mulighed for at indgå i et samarbejde med relevante havne. Erhvervs-og vækstministeren kan i vedtægterne for DanPilot fastsætte nærmere retnings-linjer for virksomhedens udøvelse, herunder om hvilke dispositioner, der skalforelægges ministeren til godkendelse. Det er nu tydeliggjort i lovbemærknin-gerne, at DanPilot med lovforslaget ikke gives opgaver udover dem, som detdet statslige lodsvæsen hidtil har kunnet varetage.Det bemærkes desuden, at de selvstændige offentlige virksomheder Naviair ogDSB har tilsvarende muligheder for at oprette datterselskaber, erhverve ejer-andele i andre virksomheder og indgå samarbejdsaftaler og lign. i Danmark ogi udlandet i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed.Der er ikke fundet anledning til derudover at ændre på lovforslaget.

3.2. Forsyningspligten

Udenrigsministeriet lægger vægt på, at Danmark lever op til sine internationaleforpligtelser, herunder særlig København-Traktaten af 1857 om Sund- og Belt-toldens Afløsning og forpligtelsen heri til at stille lodser til rådighed på nærme-re angivne vilkår.Danske Havne finder det vigtigt, at der med omdannelsen ikke ændres på Dan-Pilots forpligtigelse til at sikre adgangen til lods.

Kommentar

Lovforslaget indebærer, at DanPilot skal overtage det statslige lodsvæsenseksisterende opgaver efter lodsloven, og det kan bekræftes, at DanPilot fuldt udvil overtage den forsyningspligt, som i dag påhviler det statslige lodsvæsen.Det vurderes, at der ikke er behov for, at lovforslaget præciseres yderligere pådette punkt.

3.3. Bestyrelsen og virksomhedsmøder i DanPilot

Det grønlandske selvstyre opfordrer i lyset af den forventede kommende lods-pligt i grønlandske farvande, til, at selvstyret som minimum får indflydelse påudpegelsen af mindst en af bestyrelsesmedlemmerne i DanPilot. Såfremt detteikke bliver imødekommet frygter selvstyret, at der ikke vil ske den inddragelseaf grønlandske myndigheder og institutioner, som er nødvendig for at sikre, atDanPilot får opbygget en lodskapacitet, der er tilpasset grønlandske forhold.Selvstyret anfører desuden, at hensynet til grønlandske forhold bør afspejles ivedtægterne for DanPilot.Selvstyret forventer endvidere, at selvstyret får mulighed for at deltage i virk-somheds- og orienteringsmøderne i DanPilot, samt at Nautisk Udvalg underselvstyret vil få tilsendt yderligere information om DanPilot.

Kommentar

Det fremgår af lovforslaget, at erhvervs- og vækstministeren som eneejer afDanPilot vil blive sidestillet med en eneaktionær og vil som følge heraf udøvede beføjelser, der normalt varetages af generalforsamlingen i et aktieselskab.Det vil primært ske på et årligt virksomhedsmøde, hvor regnskabet for det fo-regående år vil blive godkendt, og bestyrelsen udpeges. Ud over virksomheds-mødet er det hensigten, at ministeren skal afholde 1-2 årlige orienteringsmødermed virksomheden, typisk repræsenteret ved bestyrelsens formand, næstfor-mand og den administrerende direktør samt eventuelt andre fra bestyrelsen,direktionen, revisor eller øvrige personer. På orienteringsmøderne orienteresministeren om det statslige lodsvæsens status og udvikling, halvårsrapportensamt øvrige væsentlige forhold. Vedtægterne fastlægger nærmere bestemmelserom møderne. Det vurderes alene hensigtsmæssigt, at virksomhedens ledelse,revisor samt ministeren og repræsentanter for ministeren deltager på virksom-heds- og orienteringsmøderne.

Det fremgår desuden af lovforslaget, at DanPilot skal ledes af en bestyrelsemed erhvervsøkonomiske og administrative kompetencer. Erhvervs- og vækst-ministeren udpeger 4-5 bestyrelsesmedlemmer, herunder formand og næstfor-mand, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer udpeges af medarbejderne. Det vur-deres ikke, at andre myndigheder eller organisationer skal deltage i udpegelsenaf bestyrelsesmedlemmer.Det fremgår endvidere af lovforslaget, at erhvervs- og vækstministeren vil fast-sætte det statslige lodsvæsens vedtægter. Vedtægterne skal indeholde nærmereretningslinjer for virksomhedens udøvelse. Vedtægterne vil overordnet set blivefastlagt efter principperne i selskabslovens §§ 28-29 vedrørende vedtægterskrav for kapitalselskaber og de særlige krav, der gælder for statslige aktiesel-skaber. Vedtægterne vil blandt andet indeholde bestemmelser om investeringerog andre dispositioner, der skal forelægges erhvervs- og vækstministeren tilgodkendelse på et virksomhedsmøde eller til orientering på et orienteringsmø-de, ligesom det vil blive fastslået, at bestyrelsens formand og næstformand erforpligtet til at orientere erhvervs- og vækstministeren om sager af væsentligbetydning for virksomheden. Vedtægterne skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen,og vil blive offentligt tilgængelige. Det vurderes på den baggrund ikke, at ved-tægterne vil være det rette sted at regulere grønlandske forhold.Ministeren vil, som led i varetagelsen af sit ejerskab af virksomheden, inddragehensynet til grønlandske forhold, og dette vil ske efter drøftelser med selvstyret.Det vurderes derfor ikke, at lovforslaget bør ændres på disse punkter.

3.4. Konkurrence, effektivisering og lodstakster

Danmarks Skibsmæglerforening lægger vægt på, at der arbejdes for regelfor-enkling og effektiviseringer, dels med det formål at forbedre sejladssikkerhedenog beskyttelsen af miljøet, men også for at forbedre effektivitet og konkurren-cedygtighed, og finder det vigtigt, at omkostningerne ved lodning begrænsesmest muligt, så flest muligt benytter lods, også når der ikke er lodspligt.Danmarks Skibsmæglerforening mener i den forbindelse, at det er vigtigt, atder sikres gennemskuelige, fair og rimelige rammer, hvis lovforslaget på sigtskal have positive konsekvenser for konkurrencen imellem private og offentligelodsninger. Man peger i denne forbindelse på, at størrelsen på det statslige ka-pitalindskud i forbindelse med omdannelsen af lodsvæsenet ikke fremgår aflovforslaget, og at det ikke er tydeligt, om det statslige lodsvæsens lån på op-rindeligt kr. 127 mio. kr. overtages af den nye selvstændige virksomhed.Søfartens Ledere advarer imod at der fokuseres for stærkt på økonomi og billi-gere priser, idet dette ikke harmonerer med at beskytte miljøet bedst muligt.Søfartens Ledere peger på, at der er igangsat tiltag, der reducerer lodserneskompetencer og derigennem kan kompromittere miljøet. Søfartens Lederenævner som eksempler herpå det statslige lodsvæsens reduktion i uddannelseog kompetenceudvikling og reduktion i antallet af lodsninger, den enkelte lodsskal have foretaget for at opretholde sit certifikat.

Rederiforeningerne mener, at konkurrencedygtighed og markedslignende vilkårfor DanPilot forudsætter konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger-ne, som DanPilot har eneret på. Man finder det misvisende at der tales om atDanPilot skal kunne drive sin virksomhed på markedslignende vilkår og foku-sere på konkurrencedygtighed, når � af DanPilots omsætning kommer fra mo-nopolet på gennemsejlingslodsningerne. Rederiforeningerne havde gerne set, atder inden omdannelsen af DanPilot var blevet foretaget en liberalisering afgennemsejlingslodsningerne, f.eks. ved en forsøgsordning, hvor et nærmereafgrænset antal af gennemsejlingslodsningerne blev konkurrenceudsat.Rederiforeningerne anfører også, at det er uklart, hvad der forstås ved de publicservice kontrakter, som er omtalt i lovbemærkningerne.Endeligt bemærker rederiforeningerne, at der med det kapitalindskud, som sta-ten vil foretage i forbindelse med omdannelsen må kunne ske en væsentligtaksreduktion umiddelbart efter omdannelsen, hvilket vil være til gavn for er-hvervslivet.Rigsrevisionen nævner at det statslige lodsvæsens egenkapital ultimo 2011 varnegativ med ca. 43 mio. kr., og bemærker, at man forudsætter, at etableringenaf DanPilot sker med det fornødne kapitalgrundlag med fortsat forsvarlig øko-nomisk drift for øje samt til nødvendige investeringer bl.a. i lodsfartøjer mv.Endvidere bør der være et hensigtsmæssigt forhold imellem egenkapital ogfremmedkapital.Rigsrevisionen foreslår desuden at lovforslagets § 8, stk. 4, udgår, da den eroverflødig sammenholdt med lovforslagets § 8, stk. 3.

Kommentar

Lovforslaget ændrer ikke de krav, som stilles til lodsernes kompetencer, efter-uddannelse mv. Lovforslaget ændrer desuden ikke den gældende konkurrence-udsættelse på lodsområdet.Omdannelsen af det statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig virksomhedudgør første skridt i den planlagte effektivisering af lodsvæsenet. Næste skridter den analyse af lodsmarkedet, som regeringen har iværksat som led i rege-ringens konkurrenceudspil fra oktober 2012. Analysen vil bl.a. se på, hvordander kan skabes øget konkurrence på lodsområdet og derigennem et mere effek-tivt lodsmarked med skarpere priser, så det bliver mere attraktivt at anvendelodser, under hensyntagen til sejlads- og forsyningssikkerheden. I analysen vilbl.a. indgå de erfaringer med konkurrenceudsættelse af regionallodsninger, derer opnået siden 2006. Som led i analysen undersøges, om de eksisterende ram-mer for konkurrenceudsættelse af regionallodsninger skal justeres, og om derkan ske yderligere konkurrenceudsættelse med bibeholdelse af eksisterendestordriftsfordele på gennemsejlingsområdet.Analysen forventes færdig i 2013, og det er hensigten, at analysen skal dannegrundlag for en revision af lodsloven i folketingsåret 2013/2014.Det statsligekapitalindskud, som er omtalt i lovbemærkningerne er nødvendigt som følge af,

at det statslige lodsvæsen havde et betydeligt underskud i en årrække, da dervar oparbejdet en betydelig gæld og en negativ egenkapital. Den selvstændigeoffentlige virksomhed overtager ved omdannelsen det statslige lodsvæsens hid-tidige virksomhed med tilhørende aktiver og passiver, herunder det statsligelodsvæsens gæld til et privat pengeinstitut, der er stiftet med hjemmel i akt. 20af 5. november 2009. Gælden udgjorde 66,4 mio. kr. pr. 31. juli 2012.Forslaget til åbningsbalance for den selvstændige offentlige virksomhed – ogdermed den endelige fastlæggelse af størrelsen på det statslige kapitalindskud -vil først kunne opgøres endeligt, når det statslige lodsvæsen har opgjort resul-tatet for 2012. Folketingets Finansudvalg vil blive forelagt aktstykket vedr. desamlede statsfinansielle konsekvenser, herunder størrelsen på det statslige ka-pitalindskud, inden lovens ikrafttræden. Yderligere oplysninger om det statsli-ge lodsvæsens økonomi kan findes i virksomhedens årsrapport, der findes sombilagtilFarvandsvæsenetsårsrapportfor2011påwww.fmn.dk/videnom/Pages/aarsrapport.aspx.Som led i etableringen af den selvstændige offentlige virksom-hed, DanPilot, skal DanPilot indgå såkaldte public service kontrakter med Er-hvervs- og Vækstministeriet om opretholdelsen af forsyningspligten. Dermed vilder ske en kontraktmæssig regulering af DanPilots finansiering af regional-lodsninger, der ikke er økonomisk rentable, eksempelvis lodsning i havne medfå skibsanløb om året, hvor DanPilot vil have omkostninger forbundet med atopretholde det beredskab i form af certificerede lodser, materiel mv., som ernødvendigt for at opfylde forsyningspligten. Lignende ordninger kendes frapost- og jernbaneområdet.Det vurderes ikke, at omdannelsen af lodsvæsenet til en selvstændig offentligvirksomhed i sig selv giver tilstrækkeligt grundlag for omfattende takstnedsæt-telser. Men lovforslaget vil, som det er anført i lovbemærkningerne, på sigtkunne bidrage til at nedsætte lodstaksterne. Såfremt der i forbindelse med om-dannelsen blev gennemført en omfattende takstnedsættelse, ville det indebærerisiko for, at DanPilot kom til at savne det fornødne kapitalgrundlag.Det vurderes, at Rigsrevisionens bemærkning i relation til lovforslagets § 8,stk. 4 og 5, er relevant. Lovforslaget er derfor justeret, så § 8, stk. 4, udgår, og§ 8, stk. 5, ændres til stk. 4.Det vurderes, at høringssvarene ikke bør give anledning til, at lovforslaget æn-dres yderligere på disse punkter.

3.5. Lodsernes arbejdsvilkår og overenskomst samt nationalitetskrav

Søfartens Ledere finder at det er uheldigt at det i lovforslaget er anført, at bag-grunden for det statslige lodsvæsens underskud i årene 2006 -2009 især var, atlodserne overgik til overenskomstansættelse, hvilket medførte betydelige om-kostninger for det statslige lodsvæsen. Søfartens Ledere peger på en række an-dre forhold, som foreningen mener har haft væsentlig betydning for underskud-det.

Søfartens Ledere anfører desuden, at der bør præciseres, hvem der har forhand-lingsretten for DanPilot i forbindelse med overenskomstforhandlinger.Søfartens Ledere bemærker, at det er vigtigt, at omdannelsen af lodsvæsenetikke får uhensigtsmæssige konsekvenser i form af mindre fokus på lodsernesarbejdsmiljø og hviletid, idet det kan have konsekvenser for sejladssikkerhedenog beskyttelsen af havmiljøet.Søfartens Ledere finder det endvidere vigtigt at opretholde et vist nationalitets-krav til lodser, der foretager lodsning i danske farvande, så lodserne kan kom-munikere på dansk med danske myndigheder, færger og mindre danske skibe.

Kommentar

Andre forhold end lodsoverenskomsten kan have spillet ind i forhold til detstatslige lodsvæsens oparbejdelse af underskuddet. Dette fremgår nu af lovbe-mærkningerne.Ved omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed fortsætter medarbej-dernes ansættelsesforhold med bevarelse af de for dem gældende rettigheder ogpligter. Overenskomsten for det statslige lodsvæsen og den særlige hviletidsaf-tale for de statsansatte lodser, der er indgået mellem Forsvarets Personeltjene-ste og Søfartens Ledere/Danske Lodser den 8. maj 2007, vil således fortsat væ-re gældende efter omdannelsen.Med lovforslaget overtager DanPilot forhandlingsretten fra Moderniserings-styrelsen, men overenskomstforhandlingerne skal ske inden for rammerne afFinansministeriets mandat. En tilsvarende konstruktion gælder for forhandlingaf løn og andre ansættelsesvilkår for ikke-tjenestemandsansatte i DSB og Na-viair. Det vurderes ikke, at der er behov for at præcisere lovforslaget på dettepunkt.Den gældende lodslov indeholder alene kvalifikationskrav og ikke nationali-tetskrav eller krav om, at lodserne skal tale dansk. Kvalifikationskravene er iøvrigt sikkerhedsmæssigt begrundet. Denne ordning opretholdes.Det vurderes ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte nationalitetskraveller krav om dansktalende lodser, da dette ikke vil have en sikkerhedsmæssigbaggrund, idet de besætningsmedlemmer, som lodserne skal kommunikeremed, helt overvejende vil være udlændinge. Lodserne skal rådgive navigatører-ne på de skibe, som de lodser, og lodserne udfører i stort omfang lodsninger påskibe, som ikke fører dansk flag. Det kan derfor ikke forudsættes, at kommuni-kationen på området skal foregå på dansk. Et nationalitetskrav ville i øvrigtkunne være i strid med EU-lovgivningen. Det vurderes derfor, at lovforslagetikke bør ændres på dette punkt.

3.6. Lodsning ved Grønland

Det Grønlandske Selvstyre bemærker, at der i lovforslagets almindelige be-mærkninger pkt. 3.2 henvises til, at der indføres lodspligt for ”større krydstogt-skibe” ved et separat lovforslag, imens det fremgår af de specielle bemærknin-

ger til det pågældende lovforslag fremgår, at der kan fastsættes lodspligt for”skibe der udgør en særlig risiko”.Selvstyret peger endvidere på at lovforslaget bør kunne sættes i kraft for Grøn-land, idet DanPilot indgår i forbindelse med der indføres lodspligt ved Grøn-land.

Kommentar

Erhvervs- og vækstministeren har i februar 2013 fremsat L 154 ”forslag til lovom ændring af søloven og forskellige andre love”, der bl.a. vedrører skærpedesejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande. Heri foreslås bl.a. indførtmulighed for ved bekendtgørelse at fastsætte regler om lodspligt for skibe, hvissejlads i arktiske farvande udgør en særlig risiko for ombordværende på skibeteller det arktiske miljø, jf. § 3, nr. 1, i det fremsatte lovforslag. Det fremgår aflovforslaget, at bestemmelsen bl.a. vil blive benyttet til at fastsætte krav omlods for passagerskibe, som sejler med et stort antal personer, og at såvel detstatslige lodsvæsen/DanPilot, som private lodserier vil kunne foretage lodsnin-ger ved Grønland. Det kan i den forbindelse evt. blive relevant for DanPilot atoprette et datterselskab i Grønland.Lovforslaget er ændret, så selvstyrets bemærkninger på dette punkt imødekom-mes. Der er således indsat en bestemmelse i forslaget til lov om DanPilot, somgiver mulighed for at sætte lovforslaget i kraft for Grønland ved kongelig an-ordning, ligesom lovens bemærkninger er tilrettet.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Myndigheder m.v.:FinansministerietForsvarsministerietJustitsministerietKlima-, Energi- og BygningsministerietStatsministerietSkatteministerietTransportministerietUdenrigsministerietØkonomi- og IndenrigsministerietFærøernes HjemmestyreGrønlands SelvstyreErhverv og organisationer:AdvokatrådetAssuranceforeningen SKULDBilfærgernes RederiforeningCO-SEADanmarks FiskeriforeningDanmarks RederiforeningDanmarks Skibskredit A/SDansk Industri8/9

Dansk Metals Maritime AfdelingDansk Rib Charterforening, Danske AdvokaterDanske HavneDanske RegionerFag og Arbejde (FOA)Fagligt Fælles Forbund (3F)FinansrådetFiskeriets ArbejdsmiljørådFiskernes ForbundForeningen af Småøernes FærgeselskaberForsikring & PensionFunktionærernes og Tjenestemændenes FællesrådHORESTAKommunernes LandsforeningLandsorganisationen i DanmarkMaskinmestrenes ForeningOffentligt Ansattes OrganisationerRadiotelegrafistforeningen af 1917Rederiforeningen af 2010RigsrevisionenSammenslutningen af Mindre ErhvervsfartøjerSkibsmæglerforeningenStatstjenestemændenes Centralorganisation IISøfartens ArbejdsmiljørådSøfartens LedereDansk NavigatørforeningTræskibs Sammenslutningen.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til

lovforslaget:

Danmarks SkibsmæglerforeningDanske HavneDanmarks RederiforeningGrønlands SelvstyreRederiforeningen af 2010RigsrevisionenSøfartens LedereUdenrigsministeriet