Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
L 199 Bilag 30
Offentligt
1253565_0001.png
1253565_0002.png
1253565_0003.png
1253565_0004.png
1253565_0005.png
1253565_0006.png
1253565_0007.png
1253565_0008.png
1253565_0009.png
1253565_0010.png
1253565_0011.png
1253565_0012.png
1253565_0013.png
Klima-, energi- og bygningsministerensbesvarelse af samrådsspørgsmål A omsolceller i Folketingets Klima-, Energi ogBygningspolitiske Udvalg den 28. maj2013(det talte ord gælder)28. maj 2013
Samrådsspørgsmål AVil ministeren forklare forløbet omkring ændringen af støtten til solceller i/L86 og L 199 som omtalt i Berlingske Tidende den 24. maj 2013?Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Christian Lilleholt (V) og PerClausen (EL).

Ændringer i støtten til solceller

Jeg vil starte med at takke spørgerne for, at detså hurtigt er blevet muligt at redegøre for detforløb, som har ført til de ændringer, der blevgennemført lige før jul og de ændringer, somFolketinget behandler netop nu – det gælderbåde L 199 (begrænsning af støtten til storeanlæg) og L 221(lejeres mulighed fornettoafregning).Jeg bestilte på baggrund af omtalte artikel itorsdags en redegørelse, som blev afsluttet igår og som er oversendt til udvalget her tilmorgen. Jeg vil henvise til redegørelsen i mintale.
1
Jeg har fuld forståelse for de frustrationer, deropstår i solcellebranchen som følge af deændringer i lovgivningen, som er blevet ogsenere – forhåbentlig – bliver vedtaget.
Inden jeg redegør for forløbet vil jeg gerne gøreopmærksom på tre forhold, som sætter denoverordnede ramme og som udgør deoverordnede hensyn for sagen.For det første er det vigtigt at huske på, atbaggrunden for hele denne sag er at solcellerer blevet billigere. Den teknologiske udviklingog et globalt marked har betydet, atmulighederne for at trække elektricitet ud afsolens stråler er blevet markant forbedret.For det andet er det vigtigt at huske på, at detikke er et ønske fra regeringen at forbydeprivate eller virksomheder at sætte solceller op– små som store – forudsat naturligvis atbygningsreglement, planlovgivning etc eroverholdt. Inden for rammerne af den relevantelovgivning kan man sætte alle de solceller op,man har lyst til.For det tredje drejer sagen sig om, at danskeskatteydere og elforbrugere betaler for denstøtte, der gives til opsætning af solceller.Derfor har det været vigtigt at fastholde, at2
formålet med solcelleindsatsen er at fremme demindre anlæg, som etableres med dethovedformål at forsyne ejeren med strøm ogikke de store kommercielle anlæg.Det fremgår således af solcelleaftalen af 15.november 2012, at hensigten medafregningsreglerne er at sikre ensartedeøkonomiske vilkår for anlæg, der kannettoafregne og fælles anlæg.Det er især dette tredje forhold, som har væretdrivkraften bag de ændringer, som alle partierbag solcelleaftalerne har været enige i.

Forløbet

Kombinationen af markant lavere priser påsolceller, favorable afskrivningsregler ved købaf solcelleanlæg, håndværkerfradrag og enmeget attraktiv årsnettoafregning for demennesker, der var så heldige at bo i etparcelhus, satte som bekendt turbo påmarkedet i 2012.Hvis ikke der skulle sendes en meget storregning til danskerne, var der bred enighedblandt partierne om, at reglerne skulle ændres.Det blev vurderet, at den gamle ordninguændret kunne føre til en milliard regning fordanskerne i 2020. Alle var derfor enige ombehovet for en ændring.3
Det skete i 2012 med vedtagelsen af L86 d. 19.december.Intentionen med støtten til solcellerne varoprindeligt - og er fortsat - at solcellerne skallevere strøm og dække så meget af ejerenselforbrug som muligt. Den strøm, der ikkeumiddelbart kan udnyttes bliver sendt ud pånettet. I den gamle ordning gøres regnebrættetop én gang om året. I den nye ordning for hvertime.Det afspejles også i, at den kWh, man bruger ihusstanden med det samme, har en megethøjere værdi (ca. 2,20 kr.) end den kWh, dersælges til nettet (1,30 kr.).Tilbagebetalingstiden for et solcelleanlæg erderfor også kortere, jo mere man kan udnyttestrømmen selv.Det var således ikke intentionen at fremme enudbygning af store solcelleanlæg, der var lagtan til blot at producere strøm til nettet, fordi detvurderes dyrere end udbygning med VE medlandvind. Intentionen var derimod at sikreensartede vilkår for anlæg, der kannettoafregne og fællesanlæg.
4
I forbindelse med drøftelserne om dennødvendige ændring blev ganske mangeproblemstillinger taget op, herunder om lejereikke også burde have mulighed for atnettoafregne, om begrænsningen på 6 kW forde private anlæg var rimelig og hvordanordningen understøtter elmarkedet. Ligesomdet blev drøftet om ændringerne skulle gældealle VE-teknologier eller kun solcellerne.Og de store solcelleanlæg var også med idiskussionen.Lad mig gøre specifikt rede for forløbet omkringændringen af støtten til de store jordbaseredeanlæg, som er selve samrådsspørgsmålet.Her kan jeg indledningsvis oplyse, at konkreteoplysninger omkring hvem, der gjorde hvadhvornår fremgår af redegørelsen, som nuforeligger, og som er oversendt til udvalget.Som det fremgår af redegørelsen, orienteredeEnergistyrelsen første gang departementet inovember måned om, at en støtte på 130øre/kWh kunne gøre det rentabelt at sættestore jordplacerede anlæg op, som blot skulleproducere til nettet.Der blev overvejet forskellige løsninger,herunder at begrænse støtten til anlæg op til5
400 kW og evt. indføre en overgrænse for densamlede udbygning på f.eks. 25 MW pr. kvartal.Overvejelserne førte til den løsning, at grænsenpå de 400 kW kom ind i solaftalen af 15.november og dermed i L86.Med denne løsning lægges loft over de storekommercielle anlæg, fordi det ikke erintentionen bag ændringerne at fremme netopdisse anlæg.Redegørelsen viser, at diskussionen omkring400 kW-grænsen er fokuseret på, om grænsenskal være gældende for de såkaldte’fællesanlæg’, dvs anlæg, hvor et antalforbrugere går sammen og opsætter et størreanlæg, der modsvarer deres eget forbrug.Disse overvejelser fører til, at fællesanlægfritages for 400 kW-grænsen.L 86 blev fremsat d. 20. november 2012 og derblev stillet 47 spørgsmål til L 86. Hverken disseeller debatten i salen i forbindelse medbehandlingen af forslaget drejer sig om,hvorvidt det er muligt at omgå 400 kW-reglen.Som det videre fremgår af redegørelsen, blevEnergistyrelsen i slutningen af novemberopmærksom på problemstillingen omkringudparcellering af anlæg og også de6
vanskeligheder, der kan være ved at lovgiveherom.
1. behandlingenDet fremgår af materiale senere fraEnergistyrelsen, som jeg modtager somforberedelse af 1. behandlingen af L 86 d. 29.november, at hvis man ønsker at forhindreetablering af store kommercielle anlæg på barmark, er der flere alternativer udover denforeslåede 400 kW grænse:1. Den midlertidigt forhøjede støtte kunneforbeholdes boliger og anden ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse.2. Støtten kan differentieres så dejordbaserede anlæg får en lavere støtte.3. Der kan indføres et fast loft over den årligeudbygning4. Der kan gennemføres udbud af storesolcelleanlæg på linje medhavmølleparker.Det er min opfattelse, at disse overvejelser hartil formål at belyse, om der er andre relevanteinstrumenter end den foreslåede 400 kWgrænse. Men indstillingen til mig er klart fortsatat fastholde 400 kW grænsen.
7
På den baggrund og som følge af de fortsattejuridiske og tekniske overvejelser sker deringen ændringer af 400 kW grænsen i L 86,men Energistyrelsen foreslår – jævnførredegørelsen - at udbygningen med storekommercielle anlæg følges nøje.Lad mig konkret nævne den e-mail, der blevsendt fra en interesseorganisation til ministerietog Energistyrelsen d. 13. december, hvori derpeges på, at 400 kW grænsen kan omgås.Som det fremgår af redegørelsen, erEnergistyrelsen allerede opmærksom påproblemstillingen, fordi styrelsen har været ikontakt med en projektudvikler, der påtænker atopføre et anlæg på 30 MW opdelt i anlæg påmaksimalt 400 kW. Det er den samme aktør,der er tale om.Det fremgår af redegørelsen, at Energistyrelsenpå dette tidspunkt er klar over problemstillingenog i gang med at undersøge mulighederne forafgrænsningen, men at der ikke på dettetidspunkt er grundlag for at sige, at der er etproblem i forhold til forslaget om 400 kW-grænsen i L 86. Det er vigtigt for mig atunderstrege, at mailen ikke deles med mig.2. beh. 14/12 og 3. beh. 19/128
I forbindelse med 2. behandlingen d. 14.december er jeg på talerstolen, hvor jegkommenterer det ændringsforslag, derindebærer at 400-kW grænsen for fællesanlægophæves.Spørgsmålet om mulighederne for at omgå 400kW-grænsen indgår ikke i debatten og indgårikke i mit materiale.Jeg føler mig overbevist om, at jeg hverken harmisinformeret eller tilbageholdt oplysninger fraFolketinget om spørgsmålet om 400-kW-grænsen forud for de afsluttende behandlinger itinget.Problemstillingen nævnes i et bilag til enforelæggelse, jeg modtager den 9. december,men denne forelæggelse vedrører nogle andreproblemstillinger, og i øvrigt indstilles det ibilaget, at 400 kW-grænsen fastholdes, og atudbygningen med store kommercielle anlægfølges nøje.Og som redegørelsen viser, så varembedsmændene på dette tidspunkt ikke klar tilat konkludere om de foreslåede regler varutilstrækkelige til at begrænse udbygningenmed store anlæg, og der var heller ikke klarhedover, om at det i givet fald var et problem.9
Efter vedtagelsen af L 86Det er først i januar måned at jeg bliverorienteret om, at de juridiske og tekniskeovervejelser fører til den konklusion, at 400 kW-grænsen ikke kan sikres overholdt med L 86,og at der er behov for en lovændring, såfremten betydelig udbygning med sådanneindustrielle anlæg ønskes begrænset.Som det fremgår af redegørelsen er det først ijanuar, at Energistyrelsen på baggrund af dentekniske og juridiske vurdering af 400 kW-grænsen konkluderer, at 400 kW-grænsen kanomgås. Herefter lægges der pres på for at fåændringsforslaget fremmet for at få en hurtigafklaring.Herefter udvikles forslaget, og det forhandlespå plads internt i regeringen.På den baggrund bliver det konkrete forslagudarbejdet og drøftet i forligskredsen d. 26.februar. Lovforslaget L 199 fremsættes d. 20.marts.Henvendelsen fra RasolarI forløbet har også Energistyrelsen 3. decembermodtaget et brev fra et advokatfirma på vegneaf en solcelleleverandør, som er den samme10
som tidligere omtalt. I brevet ønskes enafklaring af, om et konkret anlæg bestående afflere anlæg på hver under 400 kW kan modtageden høje støtte som foreslået i L86.Af redegørelsen fremgår det, at i den konkreteudformning, der foreslås af Rasolar, vil dervære tale om ét stort anlæg, der ikke kanmodtage den forhøjede afregning. Den tekniskeog juridiske vurdering viser dog, at såfremtanlæggene tilsluttes elnettet enkeltvis vil devære at betragte som separate anlæg, der hverisær skal vurderes i forhold til 400 kW-grænsen.Redegørelsen viser med andre ord, at det ikkehar været en enkel sag at afgøre, om der var etproblem med mulig omgåelse af 400 kW-grænsen.Jeg må sige, at det selvfølgelig ikke ertilfredsstillende at svaret først bliver sendt tiladvokaten i marts måned.Jeg må samtidig også sige, at det har væretmeget klart – og med enighed hele bordet rundti forligskredsen – at intentionen med 400 kWgrænsen har været at begrænse udbygningenmed store kommercielle anlæg.
11
Afslutning:Lad mig her til sidst slå fast, at jeg føler mig heltsikker på, at jeg hverken har misinformeret ellertilbageholdt oplysninger fra Folketinget.Hvis jeg havde vidst, at der var problemer, villejeg naturligvis have orienteret herom. Jeg haren meget stor egeninteresse i at få størst muligklarhed om reglerne.Det var først i januar, at jeg fik forelagt såvelproblem som løsningsmuligheder. Hvorefter jegsammen med forligskredsen skred til handling.Så kan man spørge, om ikke der gik for lang tidfra embedsværket blev klar over, at der var etpotentielt problem, til jeg blev orienteret og enløsning blev fremlagt?Her skal man huske på, at der var mange boldei luften i disse uger, og at vi i forligskredsenhavde vores politiske fokus på mange andreaspekter i vores aftale.Det er også værd at bemærke, at den enehenvendelse, der har været, drejer sig om etkonkret anlæg, der i første omgangikkevurderes at kunne få den høje støtte.Ikke desto mindre vil jeg gerne gøre det heltklart, at jeg finder det uheldigt, at12
Energistyrelsen – på baggrund af en konkrethenvendelse – ikke hurtigere når frem til, at derer et problem og et behov for at orientere migherom.Det er også uheldigt, at der ikke bliver fulgt oppå mailen fra min afdelingschef. Det kanselvfølgelig ske, når man har travlt. Men samletset er det ikke tilfredsstillende. Det har jegorienteret mine embedsmænd om, og detforventer jeg derfor ikke vil gentage sig.
13