Forsvarsministeren har den 20. marts 2013 fremsat L200 om ændring af forsvarsloven.Mit høringssvar af 30. januar 2013 er tidligere tilgået Forsvarsudvalget og kan ses som FOU 2012-13 Alm.del bilag 88. Forsvarsministeriets kommenterede høringsoversigt af 5. april 2013, der kanses under FOU 2012-13 L200 bilag 1, giver anledning til følgende supplerende bemærkninger.

3.1 Uddannelse

Forsvarsministeriet anfører i sin høringsoversigt bl.a., at et antal høringssvar ikke finder lovgivningom forsvarets uddannelser rigtigt placeret i lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.(forsvarsloven), men at sådan lovgivning eventuelt mere hensigtsmæssigt kunne placeres i lov omforsvarets personel (personelloven).Forsvarsministeriet bemærker hertil bl.a., at den primære grund til, at lovændringen gennemføresi forsvarsloven er, at de foreslåede bestemmelser rækker ud over forsvarets personel og berørerforsvarets kontaktflade til den øvrige del af samfundet, og at lov om forsvarets personel i ud-gangspunktet alene gælder for den persongruppe, som er defineret som forsvarets personel, samtpå visse punkter for personel på Forsvarsministeriets område. Henset til at den foreslåede lovgiv-ning således rækker ud over forsvarets eget personel og også handler om forsvarets relation tilden øvrige del af samfundet på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedsområdet, finder For-svarsministeriet, at lovændringen kan foretages i forsvarsloven. Man bemærker yderligere, at detikke har nogen retlige konsekvenser, om ændringerne foretages i forsvarsloven eller i personello-ven.Denne fantasiløse og lidet udtømmende argumentation ændrer ikke ved det forhold, at uddannel-sesbestemmelserne ikke hører hjemme i en overordnet lov om forsvarets formål, opgaver og or-ganisation mv. og slet ikke i et kapitel om forsvarets opgaver. Det vil være lovteknisk makværk atindføre detaljerede uddannelsesbestemmelser i denne grundlæggende lov, der omhandler andreog meget mere overordnede forhold. Det forholder Forsvarsministeriet sig ikke til i sine kommen-tarer.Bestemmelserne hører naturligt og hensigtsmæssigt hjemme i lov om forsvarets personel og børindarbejdes heri. Det er næppe vanskeligt. Findes det nødvendigt, for at vise at loven rækker udover forsvarets personel, må lovens titel ændres til f.eks. "Lov om forsvarets personel og forsva-rets uddannelser mv.". Det kan samtidig i et nyt stykke i lovens § 1 om lovens område ubesværetog på passende vis anføres, at uddannelsesbestemmelserne også rækker ud over forsvarets egetpersonel, ligesom uddannelsesbestemmelserne kan indføjes et passende sted senere i lovteksten.Forsvarsministeren bør pålægges at udarbejde et ændringsforslag, der indarbejder uddannelses-bestemmelserne i personelloven, jf. ovenfor.

3.2 Organiseringen af ledelsen af forsvaret,

4.2 Forsvarschefens opgaver og ansvar mv. og

4.3 Mulighed for aktindsigt

Der lægges fortsat op til en ændring af § 11 i forsvarsloven, så paragraffen bliver til en bemyndi-gelse til Forsvarsministeren, der siger "Forsvarschefen har efter forsvarsministerens nærmere be-stemmelse kommandoen over hæren, søværnet og flyvevåbnet".Forsvarsministeriet anfører i sin høringsoversigt bl.a., at de fleste modtagne høringssvar er kritiskei forhold til behovet for tilpasninger og herunder behovet for at ændre de nuværende lovbestem-melser samt i forhold til lovforslagets udformning.I relation til behovet for tilpasninger bemærker Forsvarsministeriet videre, at det er regeringensopfattelse og erfaring, at den nuværende organisering af ledelsen af forsvaret generelt ikke længe-re i tilstrækkelig høj grad tilfredsstiller de aktuelle behov. Et forhold, som i øvrigt anerkendes i fle-re af høringssvarene, men som ikke i sig selv nødvendiggør eller fører frem til behov for en vidtgå-ende administrativ bemyndigelse til forsvarsministeren.Begrundelsen for lovforslaget synes således fortsat alene at være, "at forsvarsministeren i videreomfang, end det er tilfældet med gældende lovgivning, administrativt kan fastsætte den nærmereorganisering af ledelsen af forsvaret", som det anføres i høringsoversigten.Forsvarsministeriet gennemgår summarisk høringssvarene, men forholder sig ikke håndfast til,hvorfor det er nødvendigt med en bemyndigelseslov frem for en lovtekst, der konkret beskriverforsvarschefens fremtidige placering og ansvar.Dette til trods for, at mange af høringssvarene, herunder fra de militære organisationer, pegerpå, at organiseringen af forsvarets ledelse bør nyde bred politisk opbakning og derfor bør være etanliggende for Folketinget og ikke et administrativt anliggende for forsvarsministeren.Ministeriet forholder sig følgelig heller ikke direkte til det nærlig tilsvarende synspunkt om, atforsvarschefens forhold er så fundamentale og specielle, at de fortsat bør være konkret fastlagtved lov, jf. bl.a. mit høringssvar.Forsvarsministeriet bemærker hertil og til lignende betragtninger i andre høringssvar alene, atde modtagne høringssvar tyder på, at det ikke har været anført tilstrækkelig tydeligt i udkastetsbemærkninger, at den foreslåede bestemmelse om forsvarschefens kommando indebærer enrække rammer og begrænsninger for organiseringen af ledelsen af forsvaret, og at disse derfor erblevet tydeliggjort. Til denne lidt arrogante tilgang er næsten kun at replicere, at rammer og be-grænsninger, der er centrale og væsentlige, bør løftes op i og indarbejdes i selve lovteksten, somanbefalet i broderparten af høringssvarene, frem for kun at figurere i bemærkningerne. Kun her-ved fremstår de uforanderlige, tydelige og klare. Væsentlige og centrale forhold, der står fast, børikke findes langt nede i bemærkningerne til en bemyndigelseslov, men i en lovtekst.Det er samtidig værd at notere sig, at lovforslaget fortsat åbner for at forsvarschefstillingen ad-ministrativt og uden åben debat herom kan amputeres. Loven vil give forsvarsministeren mulighedfor uden videre at indføre en organisatorisk model, som indebærer integration af Forsvarsministe-riet og Forsvarskommandoen, og hvor forsvarschefen ikke nødvendigvis er styrelseschef. Forsvars-chefen vil groft sagt uden videre kunne reduceres til overordnet operativ indsatsleder eller "enkonge uden land", som det skrives i et af høringssvarene. Det vil - som anført i nogle af høringssva-rene - give mulighed for en hidtil uhørt politisering af forsvarets øverste militære ledelse og for til-

hørende risiko for svækkelse af den militærfaglige rådgivning, jf. også bemærkningerne nederstom mulighed for aktindsigt.Forsvarsministeriet bemærker på side 9 i høringsoversigten, "at lovforslaget som nævnt fastsæt-ter forsvarschefens grundlæggende ansvar, opgaver mv. og herunder, at forsvarschefen er denøverste militære embedsmand og øverste militærfaglige rådgiver med mulighed for at rådgive for-svarsministeren direkte". Videre anføres, at "Forsvarsministeren kan således ikke frit fastsætteforsvarschefens ansvarsområder". Det første er diskutabelt, da forsvarschefens placering og an-svar på ingen måde er entydigt fastlagt, og da rammer og begrænsninger alene fremgår af be-mærkningerne til loven. Det sidste er set herfra en formulering, der fortrænger, at lovforslaget isin nuværende form giver forsvarsministeren mulighed for administrativt at amputere forsvars-chefstillingen ved at fratage forsvarschefen en række af hans nuværende centrale og væsentligeansvarsområder for den militære struktur, herunder hans ansvar som styrelseschef. Der er såledesafgørende forskel på det helhedsansvar forsvarschefen som styrelseschef har i dag, og det ansvarhan vil få efter bemærkningerne til loven, f.eks. for de funktionelle tjenester, hvis hans ansvar fordisse begrænses til at omfatte - som Forsvarsministeriet skriver på side 10 - "den militærfagligevurdering af, om støtten til opstilling, uddannelse og indsættelse af danske styrker er tilstrække-lig." Det er jo ikke et ansvar i sig selv. Det er alene en ret til at give en militærfaglig vurdering, altsået synspunkt, direkte til forsvarsministeren. Rådgivningsret og operativ ledelse er noget ganskeandet og meget mere begrænset end myndighedssansvar for struktur, med alt hvad dertil hører,og indsættelse. Der er end ikke lagt op til, at forsvarschefen eventuelt skal beholde ansvaret fororganiseringen mv. af den operative del af strukturen, herunder f.eks. hærens kampgrupper.Hertil kommer, at den foreslåede lovtekst er upræcis og muligvis stærkt begrænsende, da om-fanget af hæren, søværnet og flyvevåbnet efter oprettelsen af de mange værnsfælles tjenester ik-ke længere er entydigt fastlagt. Fjernes de værnsfælles tjenester fra forsvarschefens ansvarsområ-de, fjernes afgørende dele af hans ansvar for den militære struktur, herunder bl.a. på materiel- ogpersonelområdet.I Forsvarsministeriets kommentar til mulighed for aktindsigt på side 10 i notatet anføres kun impli-cit, at der i en model, hvor Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen sammenlægges, som ud-gangspunkt ikke længere vil være ret til aktindsigt i forsvarschefens militærfaglige rådgivning tilforsvarsministeren. Det vil - som en bemyndigelseslov i øvrigt - gøre det hele mere lukket end hid-til. I forvejen er Forsvarsministeriet for øjeblikket mere lukket, end det har været i mange år.Det principielt ønskelige i en åben debat, herunder i Folketinget, om organiseringen af forsva-rets ledelse, som fremhævet i mange af høringssvarene, har Forsvarsministeriet ikke kommentereti høringsoversigten. Også det peger mod mere lukkethed.Forsvarsministerens forslag til ændring af forsvarslovens § 11 bør afvises i sin nuværende form.