Forsvarsudvalget 2012-13, Forsvarsudvalget 2012-13, Forsvarsudvalget 2012-13
L 200 Bilag 4, L 200 A Bilag 4, L 200 B Bilag 4
Offentligt
1237181_0001.png
1237181_0002.png
1237181_0003.png
Forsvarsudvalget 2012-13FOU alm. del Bilag 56Offentligt
ÅBENT BREV TIL FOLKETINGETS FORSVARSUDVALG
Kontreadmiral Jørn Olesen27. november 2012Et skarpt, men stadig professionelt forsvarSpørgsmålet om sammenlægning af hærens, søværnets og flyvevåbnets operative kommandoer tilen stor værnsfælles operativ kommando er overraskende og pludseligt igen dukket op i forbindelsemed drøftelserne om et nyt forsvarsforlig. Det kan undre. Problemstillingen er tit og ofte vendt overden sidste halve snes år, men har hver gang fået tommelfingeren ned. Alligevel kaster den nyeurutinerede forsvarschef, der har minimal national værnsfælles baggrund, sig nu med brask ogbram og løse argumenter om værnsfælles synergier over denne tanke og hævder, at der er ”histo-risk enighed” om, at det er den vej vi skal. Den opfattelse deler jeg i hvert fald ikke. Tilgangen kanset herfra koste forsvaret, nok specielt de 2 små værn, professionalismen. Professionalismen i kri-gerhåndværkerne er nemlig ikke værnsfælles, men værnsspecifik, og den er i dag næsten aleneforankret i de efterhånden meget små værnsspecifikke miljøer i hæren, søværnet og flyvevåbnet,altså i de 3 eksisterende operative kommandoer og underliggende myndigheder og enheder i ”despidse ender”. Disse miljøer bør derfor ikke udvandes eller svækkes unødigt.Selv i en situation som den nuværende, hvor der er bred politisk enighed om at forsvaret skal”skæres ind til benet” og lidt til, må det nødvendigvis gøres fagligt rigtigt og forsvarligt. Eller somstatsministeren sagde i åbningstalen i Folketinget: ”Det er mit stærke ønske, at vi også kan indgået bredt forlig om et mere slankt – men stadig skarpt forsvar”.Forsvarets struktur er allerede i dag meget værnsfælles og meget enkel sammenlignet med de fle-ste andre landes struktur. De 3 operative kommandoer som de ser ud i dag, tåler heller ikke pånogen måde sammenligning med tidligere tiders værnsstabe og værnschefer. Kommandochefernerefererer hverken til det politiske niveau eller til Forsvarsministeriet, men til den værnsfælles For-svarskommando med Forsvarschefen i spidsen. De har heller ikke helhedsansvar som værnsche-ferne havde. Personel- og materielansvar mv. ligger andetsteds. Kun Chefen for Forsvarsstabenog Forsvarschefen har i dag helhedsansvar.Fagligheden, uddannelsen, virksomheden og indsættelsen i de tre miljøer – landkrig, søkrig ogluftkrig – er vidt forskellige og hver især unikke og ekstremt krævende. En soldat er en soldat, ensømand er en sømand og en pilot er en pilot. De faglige færdigheder og kompetencer, der krævesog indlæres i den operative virksomhed og som er basis for forsvarets professionalisme og kamp-moral mv. er vidt forskellige i hæren, søværnet og flyvevåbnet. ”Enhedskæmperen” er ikke opfun-det og bliver det næppe heller. Folk melder sig ikke til forsvaret. De melder sig til hæren, søværneteller flyvevåbnet. Selv på de lidt højere niveauer kan en kompagnichef ikke virke som skibschef, enskibschef kan ikke flyve en F-16 og en Herkules pilot kan ikke være kompagnichef i Helmand. Denoperative faglighed og professionalisme er altovervejende værnsspecifik. I et forsvar af vores stør-relse må det laveste nationale operative kommandoniveau, der opstiller, uddanner og indsætterdisse enheder derfor også være værnsspecifikt og under klar, markant og synlig værnsspecifiktansvar og kommando.Ses der konkret på forsvarets operative kommandostruktur i dag, er der nederst de tre værnsspeci-fikke operative kommandoer, Hærens Operative kommando, Søværnets Operative Kommando ogFlyvertaktisk Kommando. De krigerhåndværk og de konkrete opgaver, de beskæftiger sig med og
2
løser, nationalt og internationalt, er vidtspændende, yderst forskellige og kun i begrænset omfangens.Hærens Operative Kommando er i gængs militær forstand ikke særlig operativ. Kommandoen førermig bekendt ikke enheder direkte i hverdagen, hverken nationalt eller internationalt. Det gør manderimod både i søværnet og i flyvevåbnet, hvor Søværnets Operative Kommando og FlyvertaktiskKommando 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen indsætter og udøver direkte operativ kontrol overskibe og fly i løsningen af det hjemlige nationale opgavekompleks, herunder bl.a. suverænitets-hævdelse, farvandsovervågning, miljøovervågning og luft- og søredningstjenesten. Man kan ogsåherfra direkte føre enheder, der indsættes internationalt, som det f.eks. sker med transportflyeneog som man f.eks. gjorde med korvetten OLFERT FISCHER under den første Golfkrig.Hærens fokus er i dag helt entydigt på de internationale opgaver, p.t. specielt Afghanistan. Indsat-sen her er altdominerende for hærens virksomhed. For søværnet og flyvevåbnet er ”vægtfordelin-gen” mellem nationale og internationale opgaver mere balanceret.Danske militære styrkebidrag til internationale operationer er hidtil blevet og udsendes fortsat alt-overvejende som enkeltenheder, der knytter an til en værnsspecifik struktur i en international styr-ke. Hærenheder knyttes til andre landes hærenheder eller til en landmilitær kommando. Tilsvaren-de for skibe og fly fra søværnet og flyvevåbnet. Fregatten ved Afrikas Horn indgår som krigsskib ien international flådestyrke i en international maritim operation omfattende både skibe og fly, ogsåselv om fregattens helikopter kommer fra flyvevåbnet og også selv om der er soldater fra hærenmed. Først på højere niveauer end vores enheder kobler ind på, finder man det værnsfælles.De operative kommandoers opgave i international sammenhæng er at uddanne og udsende enhe-derne, der så ude i området oftest afgives til en lokal værnsspecifik styrke eller kommando. Heref-ter er de operative kommandoers opgave at følge og monitere enhedernes indsats og virke. Denneopgave er af samme karakter for de tre værn, men indholdsmæssigt forskellig fra værn til værn.Der er markant forskel på at følge F-16 flys togter over Libyen, kampgruppens patruljering i dengrønne zone i Helmand eller fregattens operationer ved Afrikas Horn. På vores niveau gøres dettebedst fra en værnsspecifik operativ kommando.Fælles for kommandoerne er dog, at de hver især og hver på sin måde varetager den samledeoperative virksomhed for eget værn. I fagsproget kaldes det i dag styrkeproduktion, beredskab ogstyrkeindsættelse. Specielt fordi værnene i dag hver især ikke er større, end de er, er den erfaring,professionalisme og synergi, der herved opnås internt i værnet mellem opstilling, uddannelse,øvelser, kommando og kontrol, indsættelse og udvikling helt afgørende for opretholdelsen af denmilitærfaglige professionalisme, der i dag præger forsvaret. Den sammenhæng og den ”værnssy-nergi”, der opnås her, er for et forsvar af vores størrelse langt mere fundamental end den smule”værnsfælles” synergi, der måske vil kunne opnås ved at etablere en værnsfælles operativ kom-mando.Fælles for de operative kommandoer i dag er også, at de hver især er direkte underlagt denværnsfælles Forsvarskommando med Forsvarschefen i spidsen. Forsvarets operative aktiviteter,både de nationale og de internationale, styres overordnet herfra gennem den værnsfælles Opera-tionsstab. Den værnsfælles overbygning, der efterlyses visse steder, findes allerede. Dette er sam-let set en meget enkel struktur, der skelner klart mellem det værnsfælles og det værnsspecifikkeog giver optimale muligheder både for værnsfælles central, stærk og overordnet styring og for de-central værnsspecifik udførelse forankret i den militærfaglige professionalisme i de enkelte værn.Prioriteringen ligger ved Forsvarschefen og hans værnsfælles stab og er ikke skjult langt nede i or-ganisationen.Der er ikke behov for at forplumre denne klare og enkle struktur og udvande fagligheden ved atindskyde et ekstra led/niveau i form af en eller anden yderligere værnsfælles overbygning på den
3
værnsspecifikke operative virksomhed, ved at gøre det værnsspecifikke mere værnsfælles, ved atskubbe det værnsfælles operative niveau længere eller helt væk fra Forsvarschefen eller ved at la-ve en helt overflødig ansvarsopdeling mellem styrkeproduktion og styrkeindsættelse i de enkelteværn. Det er dansk forsvar i al beskedenhed ikke stort nok til. Der produceres og indsættes i dagmed stor succes kampgrupper, skibe og fly, der har både evne og vilje til at kæmpe. Den evne børikke sættes over styr.Både i den værnsfælles overbygning og i de operative kommandoer må og skal der selvsagt spa-res, og lidt til. Men behold den enkle struktur.Ellers får vi et slankere, men uskarpt forsvar.Jørn OlesenJørn Olesenkontreadmiralpensioneret