Forsvarsudvalget 2012-13, Forsvarsudvalget 2012-13, Forsvarsudvalget 2012-13
L 200 , L 200 A , L 200 B
Offentligt
1250845_0001.png
1250845_0002.png
1250845_0003.png
1250845_0004.png
1250845_0005.png
1250845_0006.png
1250845_0007.png
1250845_0008.png
1250845_0009.png

1.4 Den nuværende organisering af ledelsen af forsvaret

Den nuværende danske model for organisering af ledelsen af forsvaret, er illustreret inedenstående figur:
Som det fremgår, er der udover Forsvarskommandoen fem andre styrelser underForsvarsministeriets departement på det såkaldte niveau 1 (Beredskabsstyrelsen,hjemmeværnet,ForsvaretsEfterretningstjeneste,ForsvaretsAuditørkorpssamtForsvarsministeriets Interne Revision). Det såkaldte niveau 2 er de myndigheder, som erunderlagt Forsvarskommandoen, herunder de seks funktionelle tjenester. De øvrige styrelserhar ingen underlagte myndigheder.Forsvarsministeriets organisationsmodel følger A-60 modellen og kan i dag bedst betegnessom en ”differentieret model”, jf. afsnit 1.2.
Som det fremgår af organisationsdiagrammerne, er der i dag et stort sammenfald afsagsområder, som behandles i Forsvarskommandoen og efterfølgende i departementet. Detteer et af kendetegnene ved især den brede, men også den differentierede A-60 model.Opgavefordelingen betyder således et vist overlap i arbejdet, idet Forsvarskommandoensmilitærfaglige input viderebehandles i departementet i sammenhæng med de øvrige relevanteforhold og herunder særligt den politiske dimension med henblik på at etablere et samletbeslutningsoplæg. Som allerede nævnt, er der civilt og militært ansatte og ekspertise i bådedepartementet og Forsvarskommandoen.Herunder beskrives henholdsvis departementets og Forsvarskommandoens opgaver ogorganisering.
Departementets opgaver og organisering
Forsvarsministeren er den øverste politiske chef og er i medfør af ministeransvarlighedslovenansvarligforalopgavevaretagelseunderForsvarsministerietsressort.Meddepartementschefen i spidsen støtter departementet forsvarsministeren i varetagelse afministeransvaret og i gennemførelse af den til enhver tid siddende regerings politik.Departementet formulerer beslutningsoplæg til det politiske niveau i relation til blandt andetindsættelse af styrkebidrag samt forsvarets og beredskabets udvikling, udøver tilsyn medmyndighederne inden for ministerområdet samt tilvejebringer retvisende oplysninger herom,blandt andet med henblik på at holde Folketinget og offentligheden informeret.Ovenstående opgaver afspejles i departementets organisering, der omfatter tre afdelingermed dertil hørende kontorer. Illustration af Forsvarsministeriets nærmere organisering fremgåraf bilag 2.Planlægnings- og operationsafdelingen består af Operationskontoret, der er ressortkontor forForsvaretsEfterretningstjeneste,Planlægnings-ogudviklingskontoretsamtBeredskabskontoret, der er ressortkontor for Beredskabsstyrelsen og hjemmeværnet.Afdelingen behandler politiske aspekter af forsvarets og beredskabets nationale oginternationale operationer, fx ved forberedelse af regeringens beslutningsforslag og rådgivningaf regeringen vedrørende anvendelsen af forsvarets kapaciteter. Dette sker i løbendekoordination med Udenrigsministeriet og andre relevante dele af centraladministrationen.Afdelingen holder endvidere regeringen og Folketinget orienteret om udviklingen i operationer(særligt internationale) på baggrund af bidrag fra blandt andre Forsvarskommandoen ogForsvarets Efterretningstjeneste.Langtidsplanlægning og udvikling af forsvarets, hjemmeværnets og beredskabets strukturbehandles i Planlægnings- og operationsafdelingen, fx igennem forberedelse ogimplementering af politiske aftaler om forsvaret samt politiske beslutninger vedrørendeforsvarsplanlægningen.DetindebærerogsåettætsamarbejdemedRessourcestyringsafdelingen, fx om politisk behandling af større materielanskaffelser igennemudarbejdelse af aktstykker til forelæggelse for Finansudvalget.Afdelingen er ligeledes ansvarlig for Forsvarets Efterretningstjeneste, herunder for lovgivningsamt styring og prioritering af opgaveløsningen.
Ressourcestyringsafdelingen består af Personalekontoret, Økonomikontoret, som erressortkontor for Forsvarsministeriets Interne Revision, samt HR- og administrationskontoret.Departementet har det endelige ansvar for, at koncernens bevillingsmæssige rammeroverholdes. Departementet arbejder derfor for at sikre en effektiv og korrekt økonomisk,finansiel og bevillingsmæssig styring og afrapportering for koncernen samt en hensigtsmæssigøkonomisk forvaltning ved alle ministerområdets myndigheder. Dette udmønterRessourcestyringsafdelingen igennem tilsyn med ressourceforbruget i myndighederne.Konkret indebærer det blandt andet, at afdelingen over for myndighederne (herunderForsvarskommandoen) foretager månedlige budgetopfølgninger, behandler myndighedernesbidrag til rammeredegørelser og tillægsbevillingslove, foretager periodevis opfølgning pålønforbrug og -prognoser, gennemfører regnskabsopfølgning samt løbende kontrollerer, at allemyndigheder overholder bevillingerne, og at dispositioner sker med rette hjemmel.Som nævnt inkluderer dette også udarbejdelse af aktstykker til forelæggelse forFinansudvalget blandt andet i samarbejde med Planlægnings- og operationsafdelingen.Ansvaret for ressourceanvendelse medfører også, at afdelingen koordinerer tilblivelsen ogudbredelsen af størstedelen af ministerområdets koncernfælles strategier og direktiver indenfor eksempelvis effektivisering, indkøb, udbud, IT og personale.Departementet er ansvarligt for den strategiske styring af personaleområdet inden forForsvarsministeriets koncern. Ressourcestyringsafdelingen fører i den forbindelse tilsyn medpersonaleforvaltning, herunder lønudvikling og personaleniveauer. Inden for personaleområdeter departementet også ansvarlig for en række juridiske opgaver i relation til lov om forsvaretspersonel, værnepligtsloven, den militære straffelov, disciplinarloven og retsplejeloven.Endvidere har departementet en særlig status som klageinstans for afgørelser i sager omafsked, erstatning og godtgørelse i personsager, sager om tjenestepligt og sager omaktindsigt i ansættelses- og personsager.Afdelingen varetager også den overordnede forvaltning af ministerområdets bygningsmasseog arealer og dermed også ministerområdets tilgang til klima- og miljøforhold.Endelig står afdelingen for intern administration af departementets økonomi, personale og IT,mv.International Policyafdeling består af NATO- og EU-kontoret samt Internationalt kontor.Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitik fastsættes i samarbejde mellem relevante ministerier,herunder især Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet. Inden for denneramme udarbejder International Policyafdeling oplæg til fastlæggelse af dansk politik iinternationale fora, herunder i særlig grad i NATO, FN, det nordiske samarbejde og EU.Afdelingen støtter i den forbindelse ministeren og regeringen i implementeringen af denfastsatte politik, fx med deltagelse i en række embedsmandsfora og forberedelse afministermøder.
Afdelingen støtter også ministeren og regeringen i forbindelse med operationer i relation tilvurdering af mandat og folkeretlige aspekter.Endelig udarbejder afdelingen oplæg i relation til samtænkningsinitiativer og opbygning afstabiliserings- og fredsstøttende kapaciteter. Dette sker i tæt samarbejde med andre dele afcentraladministrationen, herunder især Udenrigsministeriet. Afdelingen er også ansvarlig forudsendte danske forsvarsattachéer samt bevilling af midler til forsvarspolitisk forskning.Ud over afdelingerne omfatter departementet Ministersekretariatet, Ledelsessekretariat,Strategisk Udviklingsenhed (inkl. koncernfælles Lean-kompetencecenter) og Servicecenteret.Den seneste større omorganisering af departementet skete i 2004, hvor en række afdepartementets opgaver blev delegeret til de nyoprettede funktionelle tjenester.Departementet gik fra fire til tre afdelinger – og fra elleve til otte kontorer. Personalet blevreduceret fra 167 til 139 ansatte.I alt omfatter departementet i dag ca. 150 ansatte, heraf ca. 80 % civile og 20 % militære.Stigningen i antallet af ansatte skyldes blandt andet etableringen af det koncernfælles Lean-kompetencecenter i departementet i 2011.Forsvarsministeriet har siden 2004 haft ansvar for det civile beredskab. Ressortoverførelsenskete for at kunne udnytte synergifordele af et samlet beredskab. Dertil kommerressortoverførslen fra IT- og Telestyrelsen, jf. kongelig resolution af 3. oktober 2011, hvorForsvarsministeriet blev tillagt en ny opgave i form af ansvar for det samlede samfunds cyber-sikkerhed. Samtidig blev Farvandsvæsenet nedlagt som selvstændig myndighed, og de hertilhørende opgaver blev fordelt til Søværnets Operative Kommando, Forsvarets Materieltjenesteog andre ministerområder.
Forsvarskommandoens opgaver og organisering
Forsvarskommandoen har ansvaret for den overordnede koordination og styring af forsvaret. Ipraksis sker det i tæt samarbejde med de tre værns operative kommandoer og de funktionelletjenester, der har ansvar for personale, materiel og bygninger m.m.Forsvarskommandoen består af forsvarschefen, som har kommandoen over de underordnedekommandomyndigheder og ansvaret for den militærfaglige rådgivning til forsvarsministeren,samt Forsvarsstaben, som bistår ham heri. Forsvarskommandoen er en styrelse på linje medandre styrelser i centraladministrationen. I forhold til andre styrelser er Forsvarskommandoenrelativt stor og har i alt 12 underlagte myndigheder. Forsvarskommandoens hovedopgaver er,at:Fastlægge overordnede krav til forsvarets beredskab og operative kapacitet, herunderdisses uddannelse og træning.Udarbejde politikker og direktiver for forsvarets løsning af opgaverne.Koordinere, styre og føre tilsyn med forsvarets virksomhed, herunder prioritere opgaver ogressourcer.Udarbejde forslag til den strategiske udvikling af forsvaret i forhold til dansksikkerhedspolitik og forsvarspolitiske målsætninger.
Chefen for Forsvarsstaben er forsvarschefens stedfortræder og samtidig over forforsvarschefen overordnet ansvarlig for, at forsvarets ressourcer udnyttes bedst muligt iforbindelse med løsning af forsvarets samlede opgavekompleks. Forsvarsstabens primærefunktion er således at styre forsvarets overordnede ressourceallokering i forhold til de pålagteopgaver. Denne opgave udføres ved udvikling af langsigtede strategier og politikker, udgivelseaf direktiver, opfølgning og tilsyn med underlagte myndigheders opgaveløsning og en løbendestyring ved prioritering og omfordeling af de rådige ressourcer. I Forsvarsstaben findes firefagstabe og et ledelsessekretariat. Samlet er der ca. 350 ansatte, deraf ca. 60 % militære ogca. 40 % civile.ForsvarskommandoensfirefagstabeerOperationsstaben,Planlægningsstaben,Økonomistaben og Personelstaben. Dertil kommer cheferne for henholdsvis ForsvaretsPersoneltjeneste,ForsvaretsMaterieltjenesteogForsvaretsBygnings-ogEtablissementstjeneste, som medregnes i Forsvarsstabens chefgruppe. Illustration afForsvarskommandoens detaljerede organisering fremgår af bilag 3.Forsvarskommandoens Operationsstab varetager det overordnede ansvar for gennemførelsenaf forsvarets operative aktiviteter i såvel nationalt som internationalt regi. Operationsstabenudarbejder, under fornøden inddragelse af forsvarets øvrige kommandomyndigheder ogfunktionelle tjenester, forslag til planer og programmer for udvikling og drift af det operativevirksomhedsområde, der omfatter aktiviteter, kapaciteter og rådige ressourcer og udarbejderoplæg til fornøden prioritering af aktiviteterne. Operationsstaben omfatter også et situations-og efterretningscenter.Forsvarskommandoens Planlægningsstab varetager den overordnede styring af forsvaretsudvikling, fastholdelse og afvikling af kapaciteter i form af personelstrukturer,materielkapaciteter, etablissementer og informatik på såvel kort som lang sigt. Arbejdetomfatter tilvejebringelse og behandling af det nødvendige beslutningsgrundlag for størreanskaffelser, en løbende prioritering og omfordeling af ressourcer i forhold til driften afeksisterende kapaciteter og en løbende vurdering af eksisterende kapaciteters forventedelevetid, fortsatte relevans og eventuelle levetidsforlængelse, erstatning eller udfasning.Arbejdet gennemføres i tæt koordination med forsvarets underlagte myndigheder, herundersærligt de funktionelle tjenester. I koordination med Forsvarsministeriet formulererPlanlægningsstaben policy vedrørende militære aspekter af Danmarks internationale forsvars-og sikkerhedssamarbejde, herunder det samarbejde, der foregår på militært niveau i NATOmellem landenes forsvarschefer.Forsvarskommandoens Økonomistab varetager den overordnede styring af forsvaretsøkonomi. Dermed er Økonomistaben ansvarlig for planlægning og fastsættelse af økonomiskerammer, opfølgning på det løbende økonomiske forbrug samt kontinuerlig udvikling afarbejdsgange i forbindelse med økonomistyringen. Heraf varetages de forvaltningsmæssigeopgaver i tæt samarbejde med Forsvarets Regnskabstjeneste. Planlægning af de økonomiskerammer indebærer, at Økonomistaben afstemmer allokeringen af ressourcer til underlagtemyndigheder i forhold til finanslovsrammen i samarbejde med departementet, koordinererudmelding af økonomiske rammer og samler budgetter for alle Forsvarskommandoensmyndigheder. Økonomistaben følger på den baggrund op på myndighedernes faktuelleforbrug i forhold til de udmeldte rammer. Det sker både løbende og i forbindelse medudarbejdelse af Forsvarskommandoens årsregnskab. Årsregnskabet er samtidig grundlaget for
Forsvarskommandoens årsrapport, som Økonomistaben koordinerer udarbejdelsen af. Det ersåledes Økonomistaben, der forestår operationalisering og videreudvikling af forsvaretsøkonomistyring.Forsvarskommandoens Personelstab spænder meget bredt; lige fra strategisk styring afforsvarets personel og uddannelse over forsvarets interne og eksterne kommunikation, kontrolog inspektionsvirksomhed til mere interne serviceorienterede opgaver, som fx kontorfaciliteter,IT-service og militær sikkerhed. Chefen for personelstaben er forsvarets generalinspektør, derhar ansvaret for koordination af Forsvarskommandoens kontrol og tilsyn med myndighederne iforsvaret. Forsvarets generalinspektør støttes af et kontrol- og inspektionssekretariat, der haransvaret for koordination af forsvarets samlede kontrolvirksomhed samt det overordnedebestemmelseskompleks, og sekretariatet udfører kontrol og inspektioner af udvalgte områderpå vegne af forsvarschefen.Forsvarskommandoen har blandt andet som led i generelle reformer af den offentlige sektorværet igennem en omfattende omstrukturering. Herunder er nye styringsformer ogstyringsteknologier blevet indført i form af Dansk Forsvars Management Projekt (DeMap) –også benævnt forsvarets virksomhedsmodel og Dansk Forsvars Management- ogRessourcestyringssystem (DeMars). Virksomhedsmodellen er således et overliggendestyringsprincip, der blev igangsat i 1998 med et længerevarende sigte. Det overordnedeformål er at give forsvaret et bedre styringsgrundlag, der kan belyse sammenhængen mellemøkonomi, ressourcer, aktiviteter og resultater – og dermed give et bedre grundlag for styring.Virksomhedsmodellen bygger på de moderne styringsprincipper indeholdt i begrebet "NewPublic Management". Idéen er, at styringen af forsvarets virksomhed tilrettelægges efterdriftsøkonomiske principper. Forsvarets myndigheder skal således ikke se bevillinger, somnoget de tildeles, men som en indtægt, der opnås ved at "afsætte" interne ydelser ellerprodukter. Forsvarets støttevirksomhed ”sælger” således interne produkter tilstyrkeproduktionen, som opstiller operative enheder og stiller dem til rådighed for entenberedskab eller til løsning af forsvarets øvrige opgaver. Virksomhedsmodellen er illustreretherunder:
Forsvarets personel-, materiel-, etablissements- og IT-virksomhed betegnes samlet somstøtteproduktion og varetages af de koncernfælles funktionelle tjenester, mensstyrkeproduktion og styrkeindsættelse varetages af de operative kommandoer.Virksomhedsmodellen afspejles således i det funktionelle snit, der er etableret mellemForsvarskommandoens underliggende myndigheder og dermed den generelle styringsopgave,der er forbundet med drift af forsvaret.Styrkeproduktionen er overordnet drevet af efterspørgslen på militære kapaciteter.Forsvarsforligene sætter rammen for forsvarets struktur og bestemmer dermed, hvilkemilitære enheder, der skal være umiddelbart til rådighed samt kapaciteten til – med et giventvarsel – at producere supplerende militære enheder, når behovet opstår. Det er ligeledespolitiske beslutninger om fx udsendelse af styrkebidrag, der skaber behovet for produktion afsupplerende militære enheder.I den kontekst dækker begrebet styrkeproduktion over opstillingen af militære enheder ved detre værns operative kommandoer. Forsvarskommandoens opgave i relation tilstyrkeproduktion er at give militære råd omkring indretning af forsvarets struktur (dette skerprimært i Forsvarskommandoens Planlægningsstab) samt varetage forsvarets beredskabog/eller igangsætte og monitere forsvarets operative opgaveløsning (dette sker primært iForsvarskommandoens Operationsstab). Forsvarskommandoens styring sker på den måde vedudpræget brug af mål og rammer.
Bilag 2
Bilag 3