Beskæftigelsesudvalget 2012-13
L 209
Offentligt
1249768_0001.png
Folketingets BeskæftigelsesudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. april 2013 stillet følgende spørgsmål nr.17 (L 209), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra FinnSørensen (EL).
17. Maj 2013J.nr. 2011 - 628

Spørgsmål nr. 17:

”Kan ministeren i forlængelse af spørgsmål nr. 16 bekræfte, at det undtagelsesvis iekstreme tilfælde vil være muligt retsligt at håndhæve det overordnede krav i direk-tivet og loven om beskyttelse af en vikar, når en i henhold til § 3, stk. 5 godkendtoverenskomst stiller vikaren radikalt ringere end brugervirksomhedens vilkår?Spørgsmålet er i særlig grad relevant, når der er tale om en landsdækkende over-enskomst, hvor lønmodtagersiden ikke har anerkendt, at den kan fravige ligebe-handlingsprincippet, jf. spørgsmål 12 og 14.”

Endeligt svar:

Det kan ikke bekræftes. Det beskyttelseskrav, der findes i direktivets artikel 5, stk.3, går alene på indholdet af den overenskomst, der kan fravige ligebehandlings-princippet, og det har ingen betydning i den forbindelse, om der er meget stor for-skel på de vilkår, vikaren ville være sikret, hvis ligebehandlingsprincippet fandtanvendelse, og den pågældende overenskomsts vilkår.Det er en del af den fælles forståelse mellem arbejdsmarkedets parter, der udgørbaggrunden for L 209, at de mest repræsentative landsdækkende overenskomster erpå et passende niveau. Regeringen finder, at denne vurdering af de mest repræsen-tative landsdækkende overenskomster kan lægges til grund, når parterne er enigeherom.Det må anses for ganske usandsynligt, at EU-Domstolen i en eventuel sag om,hvorvidt de mest repræsentative landsdækkende overenskomster i Danmark er på etpassende niveau, vil kunne nå til et andet resultat.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen