Skatteudvalget 2012-13
L 212 Bilag 36
Offentligt
1252537_0001.png
1252537_0002.png
1252537_0003.png
J.nr. 13-0002899Dato:24. maj 2013
TilFolketinget - Skatteudvalget

L 212 - Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven

og forskellige andre love (Ny klagestruktur på skatteområdet

og ændringer som følge af idriftsættelsen af Ét Fælles Inddri-

velsessystem m.v.)

Hermed sendes kommentaren til henvendelsen fra Videncentretfor Landbrug (bilag 28).
Holger K. Nielsen
/Per Hvas

Møde med dem, der skal afgøre klagen

Videncentret for Landbrug (herefter benævnt VfL)

opfordrer til, at der indføres retskravpå møde med dem, der skal afgøre sagen. Ellers vil man fremover som noget helt nyt kunnefå afgjort sin klagesag, uden at have mulighed for mundtligt at udtale sig for dem, der skalafgøre klagesagen.

Kommentar:

De henvises til mit svar på L 212 – spørgsmål 29. Der er intet nyt i, at Landsskatterettenkan afvise en anmodning om retsmøde, hvis det anses for åbenbart overflødigt.

Syn og skøn

VfL

opfordrede i sit tidligere supplerende høringssvar til, at kompetencen til at tage stillingtil omkostningsgodtgørelse ved syn og skøn bør udvides, så skatteankenævnet og Lands-skatteretten også selvstændigt kan træffe afgørelse herom, hvis disse instanser finder det re-levant for sagen, og det er en sag, disse instanser skal afgøre. Det er relevant i de tilfælde,hvor de måtte være uenige i skatteankeforvaltningens afvisning.VfL argumenterer i denne forbindelse for, at det er en ændring i forhold til gældende ret, atdet er sekretariatet, der træffer afgørelse. Endvidere er der afgørende forskel på at væref.eks. Landsskatterettens sekretariat og så en selvstændig skatteankeforvaltning, der funge-rer som sekretariat.

Kommentar:

Den nærmere gennemgang af de gældende regler, som VfL foretager, dokumenterer, at denforeslåede regel udgør en ændring i forhold til, om det er klagemyndigheden eller sekretari-atet, der træffer afgørelse om omkostningsgodtgørelse. Udgangspunktet er således, at det erden myndighed, der skal træffe afgørelse i selve sagen, der tager stilling til spørgsmålet omfuld omkostningsdækning ved syn og skøn. Skatteankenævnene kan dog delegere kompe-tencen til sekretariatet. Dette bekræftes yderligere af de tekniske bemærkninger vedrørendeL 212, Skatteministeriet har modtaget fra Landsskatteretten, jf. således yderligere supple-rende høringsskema.Dette tages til efterretning. Formålet med den foreslåede regel er at skabe en ensartet regelom, at hvilken myndighed, der træffer afgørelsen om omkostningsgodtgørelse, når sekreta-riatet er en anden end den myndighed, der skal træffe afgørelse i selve klagesagen. Valgeter i denne forbindelse faldet på, at det er skatteankeforvaltningen, der skal træffe afgørel-sen. Dette kan ikke anses for retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Forslaget opretholdes så-ledes.

Visitering til Landsskatteretten

VfL

anfører, at man må forvente, at nogle klagere allerede ved klagen vil angive, at sagenønskes afgjort af Landsskatteretten. VfL spørger i denne forbindelse, om sådanne sager ik-ke skal igennem en visiteringsproces.

Kommentar:

Der henvises til mit svar på L 212 – spørgsmål 28.
Side 2

Ikke modtaget afgørelse

VfL

bemærker, at den nye 4 måneders frist for at klage over en afgørelse, hvis afgørelsenikke har været adresseret til den pågældende, virker problematisk.Bemærkningerne til bestemmelsen lægger op til, at reglen om de 4 måneder kan finde an-vendelse i tilfælde, hvor den pågældende klager ikke er adressat for afgørelsen. Men allige-vel er klageberettiget. Dette fremgår dog ikke af ordlyden af bestemmelsen. Den kan såle-des anvendes generelt. Og der er ikke med formuleringerne i bemærkningerne angivet, atdet kun er i disse tilfælde, den finder anvendelse.VfL finder det problematisk, at klageadgangen reelt med 4-månedersfristen afskæres, hvisadressaten (f.eks. ved en fejl eller postvæsenets manglende levering) aldrig har modtagetafgørelsen. Tilsvarende er det stærkt problematisk, at der indføres en endelig 4-måneders-frist, der også reelt kan afskære klageadgangen for personer, der ikke er adressater for afgø-relserne.I samme forbindelse fjernes de hidtidige muligheder for at se bort fra en fristoverskridelse.

Kommentar:

Det skal først bemærkes, at adgangen til at se bort fra fristoverskridelser ikke fjernes. Denfremgår af det foreslåede § 35 a, stk. 6, i skatteforvaltningsloven.Bestemmelsen om 4 månedersfristen er alene tænkt anvendt, når en klageberettiget ikke eradressat for afgørelsen. Er den klageberettigede adressat for afgørelsen, finder den alminde-lige regel om, at klagen skal indgives senest 3 måneder efter modtagelsen af afgørelsen an-vendelse. Det fremgår således af bemærkningerne, at det er, når klageren ikke er adressatfor afgørelsen, at reglen kan anvendes, og bestemmelsen må fortolkes i overensstemmelsehermed.I det omfang den klageberettigede burde have været adressat for afgørelsen, vil der desudenkunne lægges vægt herpå ved anvendelse af muligheden for at se bort fra fristoverskridelserefter den foreslåede § 35 a, stk. 6.Bestemmelsen er indsat, for at en afgørelse ikke kan påklages i uendelighed, i de sjældnesituationer, hvor en klageberettiget ikke er adressat for afgørelsen. Dette sikrer retssikker-heden for andre parter i sagen, som har været adressater for afgørelsen. Alternativet er, atdisse kan risikere, at en sag kan påklages af andre flere år efter, at afgørelsen er truffet, her-under af en klager, som har modsatrettede interesser i sagens udfald.

Afslutning

VfL

finder, at lovforslaget på rigtig mange områder medfører en væsentlig forringelse afretssikkerheden for skatteyderne. Både på de punkter, der fremgår ovenfor og på det, dertidligere har været fremført, såvel fra VfL, andre høringsparter samt eksperterne på Skatte-udvalgets ekspertmøde.

Kommentar:

Jeg er ikke enig heri. Lovforslaget medfører en mere effektiv klagestruktur, hvor den højekvalitet af afgørelserne er i fokus gennem etablering af et fælles sekretariat med bedre mu-lighed end i dag for specialisering og opbygning af faglige miljøer og en sikring af, atLandsskatteretten træffer afgørelse i alle principielle sager.
Side 3