L 215 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om talepapir fra samråd d. 25/4-13 om L 215, til finansministeren

•Lad mig indlede med at takke udvalget for denne mulighed for atredegøre for de initiativer, der fra Finansministeriets side er blevetudfoldet med henblik på at opnå en forhandlingsmæssig løsning påden verserende konflikt.•Det var – som jeg tidligere har redegjort for ved et samråd i Fi-nansudvalget den 3. april i år – et stort skridt at varsle lock-out aflærerne. Et skridt, man som arbejdsgiver kun tager, når der er al-vorlige hensyn på spil.•Den efterfølgende konflikt, som nu har varet i snart 4 uger, harhaft stor indflydelse på titusindvis af menneskers hverdag og harmedført væsentlige gener for elever, forældre og arbejdsgivere i he-le landet. Det er jeg og resten af regeringen meget bevidst om.•Og som statsministeren redegjorde for tidligere i dag, har vi nået etpunkt, hvor regeringen finder, at det er nødvendigt at gribe ind, såvores børn og unge kan komme i skole igen.Forhandlingssituationen/Kontakt mellem parterne

•Jeg skal måske starte med at præcisere, at jeg må forstå spørgsmåletsom refererende til den lockout af lærerne på det statslige område,som Finansministeriet har iværksat.•I den forbindelse vil jeg indledningsvist gerne bemærke, at det heltop til i dag vist stået klart for de fleste, at parterne har stået megetlangt fra hinanden under hele konflikten.•Intet illustrerer dette forhold bedre end Anders Bondo Christen-sens udtalelser til medierne i de seneste dage.•Jeg kan således forstå, at Anders Bondo så sent som i går ville havestatsministeren til at ”bede mig om at komme i gang [med at for-handle]”.•Jeg kan også forstå, at det nu bliver udlagt som en kendsgerning, atder ingen kontakt har været mellem Finansministeriet og LærernesCentralorganisation (LC) under lockouten.•Omvendt kan jeg så også forstå, at det har været breaking news, atFinansministeriet i dag – efter lovforslagets fremsættelse – har ori-enteret LC om regeringens beslutning om at gribe ind i konflikten.•Og så må man jo logisk set spørge sig selv – har derværetkontaktmellem Finansministeriet og LC under konflikten, eller har derikkeværet kontakt. Begge dele kan jo ikke være sandt.•Men man må jo sige, at Anders Bondo selv har åbnet offentlighe-den ind i dét rum vedpå den ene sideblankt at afvise, at der har væ-ret nogen kontakt – ogpå den anden sideudråbe det som et problem,at vi har orienteret vores modpart i konflikten om regeringens be-slutning om at standse selvsamme konflikt med et indgreb.•Så lad mig slå fast: At ja, selvfølgelig har linjen været åben - ogsåunder konflikten. Og selvfølgelig har Finansministeriet forsøgt atsondere mulighederne for et forhandlingsgennembrud.

•Jeg har under hele forhandlingsforløbet – der begyndte for 4 må-neder siden – været parat til at finde en forhandlingsløsning medLC.•Og jeg bliver altså nødt til at sige, at der er en grundlæggende lo-gisk brist ved påstanden om, Finansministeriet skulle være gået tilforhandlingsbordet uden noget reelt ønske om at indgå en aftale•For Finansministeriet har jonetopfundet en løsning ved forhand-lingsbordet ved aftalerne med AC og IDA.•Og modsat det indtryk, man ellers kunne få, blev disse aftaler altsåindgået og underskrevet af to frivillige parter.•Så lad mig slå fast: Finansministeriet har under hele forløbet – ogsåunder konflikten - været klar til at indgå i realitetsforhandlinger,hvis vores modpart skulle vælge at rykke forhandlingerne ud afmedierne og ind i forhandlingslokalet.•Det har vi også skriftligt tilkendegivet over for Anders Bondo eftersammenbruddet i Forligsinstitutionen.•Og så sent som i tirsdag i denne uge – altså i forgårs – forhandledeFinansministeriet rent faktisk en aftale på plads med netop LC ometablering af et nyt lønsystem for lærerne på de frie grundskoler.•Så igen: Selvfølgeligharder været løbende kontakt mellem voresrespektive forhandlingschefer.•Og selvfølgelig har vi i den forbindelse afsøgt mulighederne for atfinde en forhandlingsløsning.•Men der har desværreikkeværet nogen som helst bevægelse hosvores modpart i forhold til den helt grundlæggende uenighed: nem-lig om, hvorvidt skolelederne skal kunne lede og fordele arbejdet,eller fagforeningen skal bestemme det.

•Og her er det bare et faktum, at LC ikke har ønsket at give skolele-derne samme ret til at lede og fordele arbejdet, som andre lederehar.•Så den eneste imødekommelse fra mig, som Anders Bondo villehave taget imod, ville være opgivelsen af mit hovedkrav.•Og skulle man være i tvivl om rigtigheden af den kendsgerning,kan man jo blot konsultere det brev, som Anders Bondo valgte atsende til Folketingets medlemmer i sidste uge – i stedet for at sættesig til forhandlingsbordet.•Tak.