Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
L 221 Bilag 1
Offentligt
1251020_0001.png
1251020_0002.png
1251020_0003.png
1251020_0004.png
1251020_0005.png
1251020_0006.png
1251020_0007.png
N O T AT
16. maj 2013J.nr. 2203/1190-0137Ref. tth/rzs
Høringsnotat vedr. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje,lov om leje af almene boliger mv. og lov om elforsyning.Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almeneboliger mv. og lov om elforsyning (Lejeres mulighed for nettoafregning af og afgiftsfritaafgiftsfritagelsefor elektricitet fremstillet på vedvarende energienergi-anlæg) har været sendt i høring fra den 2929.april til den 10. maj 2013. I dette notat redegøres for de indkomne høringssvar. Enkelte be-mærkninger, som ikke vedrører dette lovforslag, udelades.Formålet med de foreslåede lovændringer er så vidt muligt at ligestille forskellige boligformerei forhold til mulighederne for at investere i og drage nytte af solcelleanlæg. SålogSåledes fjernesmed lovforslaget barrierer for, at lejere kan benytte nettoafregnnettoafregningsordningen, mv, mv.Udkastet til lovforslag er generelt blevet meget positivt modtaget idet et flertal af de høringmodtaget,hørings-svar med indholdsmæssige bemærkninger udtaler støtte til lovforslaget. Der er således positpositi-ve tilkendegivelser fra BL – Danmarks Almene Boliger, Dansk Solcelleforening, Det ØkolØkolo-giske Råd, Ejendomsforeningen Danmark, Energilandsby Horslunde, TEKNIQ og VedvareVedvaren-de Energi. Der er desuden positive tilkendegivelser fra følgende høringsparter, der ikke heher-udover har haft bemærkninger til lovforslovforslaget: 3F, Dansk Byggeri, DI – Dansk Industri ogLandbrug og Fødevarer.Energistyrelsen har modtaget 36 høringssvar på baggrund af den eksterne høring. Heraf haraggrund23 høringsparter ikke haft indholdsmæssige bemærkninger. Følgende har afgivet bemærknibemærknin-ger: BL – Danmarks Almene Boliger, Danmark Lejerforeninger, Dansk Energi, Dansk Fjern-varme, Dansk Solcelleforening, Danske Udlejere, Det Økologiske Råd, EjendomsforeningenRåd,Danmark, Energiforum Danmark, Energilandsby Horslunde Husleje- og beboerklagenævnnergiforumHorslunde,beboerklagenævns-foreningen, TEKNIQ og VedvarendeEnergiVedvarendeEnergi.
Kopi af høringssvarene er samlet i Bilag 1.
Side 1

1. Indholdsfortegnelse

2.3.4.5.6.7.8.9.Generelle forhold ................................................................................................................ 2Samling af forbrug på en hovedmåler ................................................................................ 3Elregnskaber ....................................................................................................................... 4Afregning af overskudsstrøm ............................................................................................. 5Skift af elleverandør ........................................................................................................... 6Nettoafregning af tariffer.................................................................................................... 6Nettoafregning for andre end lejere.................................................................................... 7Finansiering af VE-anlæg ................................................................................................... 7
2. Generelle forholdVedvarendeEnergi anfører, at det er vigtigt, at lejere skal give deres samtykke til, at en udlejeretablerer produktion af vedvarende energi med nettoafregning for lejerens elforbrug. Det fore-slås, at denne ændring tilføjes i forslaget til Lov om elforsyning § 2, stk. 1, litra c.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bemærker, at et krav om samtykke fra lejerne vilvære i strid med lejelovgivningens generelle udgangspunkt om, at det er udlejeren, som be-slutter hvilke forbedringer, der skal gennemføres i ejendommen. Udgangspunktet modsvaresaf, at lejerne kun kan pålægges at betale for forbedringer, som forøger boligens leje- ogbrugsværdi. For det almene byggeri gælder endvidere reglerne om beboerdemokrati, hvoref-ter det er beboerne i den enkelte boligafdeling, der på et afdelingsmøde træffer beslutning omgennemførelse af forbedringer.Energilandsby Horslunde anfører, at det ikke er tilstrækkeligt klart, hvordan regler fastsat imedfør af den foreslåede hjemmel i elforsyningslovens § 8 a, stk. 1, nyt 3. pkt., vil blive ud-formet og at denne usikkerhed er uhensigtsmæssig.Energistyrelsen bemærker, at den foreslåede hjemmel vil blive udmøntet ved en ændring afnettoafregningsbekendtgørelsen, som forventes at træde i kraft samme dag som loven. Lejeresadgang til nettoafregning efter nettoafregningsbekendtgørelsen vil være parallel til den fore-slåede ændring af elafgiftsloven i lovforslagets § 1.Energilandsby Horslunde anfører, at energilandsbyer- og laug forskelsbehandles på grund afderes organisering ved ikke at være inkluderet i det fremsatte forslag. Herudover stiller Ener-gilandsby Horslunde en række konkrete spørgsmål vedr. organiseringen af en energilandsby.Energistyrelsen bemærker, at forslagets formål er at ligestille lejere med andre boligformer iforhold til mulighederne for at investere i og drage nytte af solcelleanlæg. Lejere har, i mod-sætning til eksempelvis parcelhusejere og virksomheder, ikke hidtil haft nogen muligheder forat etablere eller drage nytte af solcelleanlæg. Da andre private husstande og virksomhederallerede har mulighed for at nettoafregne individuelt samt mulighed for at benytte reglerneSide 2
om fællesanlæg, er der efter Energistyrelsens opfattelse ikke tale om forskelsbehandling. Forså vidt angår de stillede konkrete spørgsmål vedr. organiseringen af en energilandsby be-mærkes, at disse spørgsmål ikke vedrører udkastet til dette lovforslag.TEKNIQanfører, at en række solcellekunder har fået afslag på anvendelse af den gamle års-baserede nettoafregningsordning grundet særligt kravet om indsendelse af udfyldt stamdata-blanket til netselskabet senest den 20. december 2012. Det anbefales derfor at indføre en di-spensationsadgang i forhold til de skæringskriterier, der blev indført med lov nr. 1390 af 23.december 2012.Energistyrelsen bemærker, at klima-, energi- og bygningsministeren har taget initiativ til atdrøfte spørgsmålet om den omtalte overgangsordning med energiordførerne i forbindelse med2. behandlingen af lovforslag L 199, fremsat den 20. marts 2013. Denne forventes at findested den 28. maj 2013.TEKNIQ og Det Økologiske Råd påpeger, at lovforslaget ikke vedrører fælles solcelleanlæg,ligesom der udestår lovgivning om kommunale solcelleanlæg.Energistyrelsen bemærker, at regler om fælles solcelleanlæg hurtigst muligt vil blive udmøn-tet i en bekendtgørelse. Energistyrelsen bemærker desuden, at dette lovforslag udelukkendehar til formål at give lejere mulighed for nettoafregning.3. Samling af forbrug på en hovedmålerBL – Danmarks Almene Boliger anfører, at det er dyrt at samle adskillige hovedmålere i enmåler per bygning og opfordrer derfor til, at ordningen administreres fleksibelt af den relevan-te myndighed. I øvrigt anføres, at det forventes, at ordningen også omfatter eksisterende an-læg.Energiforum Danmark anfører, at det er uklart, om nettoafregning kræver, at anlægget tilslut-tes én hovedmåler, eller om der kan anvendes flere hovedmålere eksempelvis i meget storebebyggelser eller ejendomme, som består af flere bebyggelser. Forholdet ønskes afklaret.Energistyrelsen bemærker, at der kun kan nettoafregnes for den hovedmåler, som anlægget ertilsluttet. Det vil i de af Energiforum Danmark beskrevne tilfælde være nødvendigt at etablereen samlet hovedmåler og ændre status på de øvrige målere til bimålere, ud fra det bærendeprincip i nettoafregningsordningen om ét anlæg, én elforbruger. Energistyrelsen kan bekræf-te, at ordningen også omfatter eksisterende anlæg, i det omfang disse anlæg opfylder betin-gelserne for nettoafregning i øvrigt.Dansk Solcelleforening mener, at der også bør åbnes op for hoved-/bimålere i f.eks. tæt-lavtalmen og udlejnings byggeri. Da netselskabet ejer en del af kablerne, bør det afklares hvad detkoster at benytte disse, bagved en hovedmåler.Energistyrelsen bemærker hertil, at muligheden for at opsætte hoved-/bimålere afhænger af,hvor det kollektive elforsyningsnet slutter i det konkrete tilfælde. Dette bestemmes som ud-gangspunkt efter elforsyningslovens definitioner og ejerskabet til nettet. Det er således ikkemuligt at tilslutte bimålere (i stedet for selvstændige hovedmålere) i en situation, hvor detteSide 3
vil betyde, at man inddrager det kollektive forsyningsnet i forbindelserne mellem hovedmåle-ren og bimålerne.4. ElregnskaberHusleje- og beboerklagenævnsforeningen anfører, at en blank henvisning i § 2, nr. 1 og § 3,nr. 1, om at hhv. lejelovens §§ 36-44 og almenlejelovens §§ 52-59 finder anvendelse må med-føre, at det bliver muligt i overensstemmelse med hhv. lejelovens § 37, stk. 1, og almenlejelo-vens § 54, stk. 1, lovligt at fordele eludgiften efter areal eller rumfang. Hvis det er hensigten,at fordeling af elforbrug i ethvert tilfælde skal ske efter målere, bør det præciseres i lovtek-sten. Desuden anføres, at henvisningerne i lejelovens nuværende § 45, stk. 3 og stk. 6, skalkonsekvensrettes.Danmarks Lejerforeninger anfører, at det bør præciseres udtrykkeligt i selve loven, at op-krævning af betaling ved siden af huslejen for elektricitet kræver, at der er individuelle elmå-lere i hvert lejemål. Endvidere peges på konsekvensrettelse af lejelovens § 45.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bemærker, at kravet om, at eludgiften afregnes ef-ter elmålere i den enkelte boligenhed ikke følger af lejeloven. Kravet følger derimod af måler-bekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i byggeloven. Ordningen svarer til den, dergælder for udlejerens levering af varme, som ligeledes suppleres af målerbekendtgørelsenskrav om varmemålere i de enkelte boligenheder og fordeling af varmeudgiften efter disse.De nævnte henvisninger vil blive korrigeret.Danske Udlejere anfører, at der ikke umiddelbart ses fordele ved at bevare lejelovens § 45,stk. 1 og 2, idet der i stedet kunne foretages konsekvensændringer i lejelovens §§ 36-44, såle-des at disse bestemmelser omfatter alle typer af kilder til opvarmning og belysning.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bemærker, at den valgte ordning svarer til den, derallerede efter den gældende lejelovgivning gælder for udlejerens levering af el til opvarm-ning. Med forslaget samles reglerne om refusion af udlejerens udgifter til el - både til op-varmning og til andre formål - når udlejeren står for leveringen.Danmarks Lejerforeninger anfører, at det er betænkeligt at gøre elafregning til en del af var-meregnskabet.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bemærker, at den foreslåede ordning alene er enudvidelse af den gældende ordning for el, som udlejeren leverer til lejeren til opvarmning.Udgiften hertil refunderes efter de regler, som gælder for varmeregnskaber. Denne ordningforeslås nu udvidet til også at omfatte el til andre formål end opvarmning. Der er efter disseregler ikke hjemmel til at opkræve lejerens betaling for el i et fælles el- og varmeregnskab.Dette vil skulle ske i et separat el-regnskab, hvilket vil blive præciseret i bemærkningerne.Danmarks Lejerforeninger anfører, at det er betænkeligt at give udlejere adgang til at sælgeelektricitet til lejerne.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bemærker, at ordningen alene giver udlejeren mu-lighed for at få refunderet de udgifter, som er forbundet med levering af el. Dette indebærer,at udlejeren i regnskabet skal medtage de indtægter, som følger af salg af el til elnettet. Le-Side 4
jerne har mulighed for at gøre indsigelse imod regnskabet med den virkning, at udlejeren skalindbringe sagen for huslejenævnet. På denne baggrund findes ordningen at indeholde en til-strækkelig beskyttelse af lejernes interesser.Ejendomsforeningen Danmark anfører, at det er uklart, om udlejer har mulighed for at opkræ-ve forbedringstillæg som følge af en brugsværdiforøgelse, da foreningen finder, at der ikke ertale om en nævneværdig besparelse for lejerne. Foreningen ønsker en nærmere regulering afspørgsmålet i lejeloven.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bemærker, at etableringen af et solcelleanlæg eren forøgelse af boligens brugs- og lejeværdi, og er derfor en forbedring, uanset om lejerenkonkret ønsker at gøre brug af forbedringen. Tilsvarende gælder for andre forbedringer, så-som installation af altan, elevator el. lign, som en lejer af forskellige årsager ikke ønsker atgøre brug af.5. Afregning af overskudsstrømEnergilandsby Horslunde anfører, at det bør fremgå af bemærkningerne, at udlejers salg afoverskudsstrøm i den individuelle model er fritaget for el-afgift, ligesom der ønskes nærmerebeskrivelse af visse momsforhold vedr. solcelleanlægget. Endvidere anbefales, at der udsen-des et styresignal vedrørende den momsmæssige - og energiafgiftsmæssige situation.Skatteministeriet bemærker, at det alene er elproducentens eller lejers direkte forbrug, der erfritaget for elafgift. Forslaget ligestiller lejere af boliger med ejere af solcelleanlæg. Med net-toafregning på timebasis kan afgiftsfri elektricitet indsættes på og hæves fra det kollektive el-net inden for en time. Øvrig levering af elektricitet fra de omfattede VE-anlæg til det kollekti-ve net pålægges elafgift af netvirksomhederne, når strømmen forbruges i Danmark. Det er så-ledes netvirksomhederne, som opkræver elafgiften hos elforbrugerne og betaler elafgiften tilstaten. Forslaget medfører ingen ændringer på momsområdet. SKAT vil sørge for den nød-vendige vejledning om de nye regler, når disse er vedtaget.TEKNIQanfører, at det ikke er klart, om det er muligt at opnå 1,45 kr. pr. kWh for den el,som benyttes i bygningens fællesanlæg, og 1,30 kr. pr. kWh for den el, som lejerne benytter ideres egen bolig. Alternativt om man i forbindelse med anvendelse af den kollektive modelafregner al el som udveksles med det kollektive elforsyningsnet med 1,30 kr. pr. kWh.Energistyrelsen bemærker, at betegnelsen fælles solcelleanlæg knytter sig til selve anlæggetsom helhed og forudsætter, at en række betingelser vedr. ejerforhold og anvendelse er opfyldt.Det er ikke muligt at opdele elproduktionen som anført til forskellige anvendelser, hvorforoverskudsproduktion vil blive afregnet med 1,30 kr. pr. kWh, såfremt elproduktionen anven-des til andet end fælles forbrug. Energistyrelsen bemærker desuden, at regler om fælles sol-celleanlæg hurtigst muligt vil blive udmøntet i en bekendtgørelse.Det Økologiske Råd foreslår, at den 5-årige nedtrapningsperiode for støtte til solcelleanlægudskydes et år, så første nedsættelse sker pr. 1. januar 2015 under henvisning til EU-Kommissionens sagsbehandlingstider for statsstøttesager. Ejendomsforeningen Danmark an-fører tilsvarende, at nedtrapningen bør udsættes til 1. januar 2016 af hensyn til betænkningstidog tidsforbrug til udførelse af anlæg.Side 5
Energistyrelsen anerkender, at de lange sagsbehandlingstider for EU-Kommissionens stats-støttegodkendelser udgør et usikkerhedsmoment. De foreslåede ændringer ligger dog uden forrammerne af og formålet med dette lovforslag.Ejendomsforeningen Danmark anfører, at der grundet afregning på timebasis ikke findes atvære et tilstrækkeligt provenu til at sikre motivation til at konvertere til vedvarende energi istørre omfang. Foreningen foreslår for at sikre solcelleanlægs rentabilitet, at udlejerne på veg-ne af lejerne enten gives adgang til en højere afregningssats eller en årsbaseret nettoafregningi 20 år.Energistyrelsen bemærker, at lejere med forslaget ligestilles med andre boligformer, hvor dersker afregning på timebasis. Tilsvarende gælder for afregningssatsen, der er den samme somfor andre boligformer.6. Skift af elleverandørDansk Energi anfører, at lovforslaget vil modarbejde lejernes mulighed for frit og smidigt atvælge elleverandør, idet lejere uanset valg af elleverandør vil skulle betale forbedringstillægtil udlejer for etablering af solcelleanlægget. Hermed vil lejer skulle betale til et anlæg, somdenne ikke nødvendigvis har gavn af. Af denne årsag bør det fremgå klart, at lejere i lejeboli-ger har mulighed for på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår fritat vælge elleverandør, uden at det pådrager lejeren en ekstra økonomisk byrde, hvis denne ik-ke ønsker at være tilsluttet udlejerens elforsyning.Energistyrelsen bemærker, at udkastet til lovforslag rummer en afvejning af interesser oghensyn, og at det ikke er muligt fuldt ud at tilgodese alle parter i alle situationer.Danske Udlejere anfører, at det er vigtigt, at der i forbindelse med den ’individuelle ordning’etableres ordninger med elselskaberne for til- og framelding ved lejerskifte, således at udlejerikke hæfter overfor lejers valgte elleverandør.Energistyrelsen bemærker, at den foreslåede ordning ikke på dette område udgør en ændringi forhold til gældende ret. Der er således fortsat tale om et aftaleforhold mellem lejer og el-selskabet, som ikke vedrører udlejer.7. Nettoafregning af tarifferDansk Energi anfører, at det er uhensigtsmæssigt, at der i lovforslagets bemærkninger står, at”ejeren af et solcelleanlæg gratis kan bruge den elektricitet, som ejeren selv producerer udenaf blive pålagttariffer,afgifter og moms.”. Tarifering fastsættes i medfør af elforsyningslo-vens § 73, hvoraf det fremgår, at fastsættelse af tariffer skal ske efter rimelige, objektive ogikke-diskriminerende kriterier i forhold til hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier gi-ver anledning til. Dansk Energi påpeger, at det ikke er gratis for netselskabet at betjene ejen-domme med solcelleanlæg, men at omkostningerne typisk er de samme som for elforbrugereuden egenproduktion og at tariferingen derfor bør følge det almindelige princip i elforsynings-lovens § 73. Dansk Energi opfordrer ministeren til at revidere bekendtgørelse om indtægts-rammer (BEK 335 af 15. april 2011) i lyset af elselskabernes faldende indtægter men uændre-de omkostninger i forbindelse med øget egenproduktion.
Side 6
Energistyrelsen anerkender, at nettoafregning efter nettoafregningsbekendtgørelsen og lovom afgift af elektricitet kun omfatter PSO-tariffen og elafgifterne, og dermed moms af disse,mens netvirksomhedernes tariffer fastsættes i medfør af elforsyningslovens § 73, og ikke eromfattet af reglerne for nettoafregning.Bemærkningerne vil blive præciseret på dette punkt.8. Nettoafregning for andre end lejereDansk Fjernvarme anfører, at det udgør urimelig forskelsbehandling, at decentrale kraft-varme-værker ikke kan nettoafregne for elektricitet, som ikke fysisk sendes ud på det fælleselforsyningsnet. Desuden anføres, at tariferingen af decentrale kraft-varme-anlæg, som ikkekan nettoafregne, er urimelig og bør ændres.Energistyrelsen har noteret sig det anførte. De foreslåede ændringer ligger dog uden forrammerne af og formålet med dette lovforslag.TEKNIQanfører, at det ikke er klart, om ejerboligforeninger og andelsboligforeninger harsamme muligheder som lejere for at benytte den kollektive model. TEKNIQ anbefaler, atejerboligforeninger, andelsboligforeninger og lejeboliger kan benytte samme regelsæt.Energistyrelsen bemærker, at andelsboligforeninger og ejerforeninger allerede har mulighedfor at slå sig sammen til én elforbruger og dermed nettoafregne fælles forbrug, såfremt de øv-rige betingelser herfor er opfyldt. En af de primære forhindringer i forbindelse med lejeresnettoafregning har hidtil været kravet om 100 % ejerskab af anlægget. Dette krav foreslåsfraveget med nærværende udkast til lovforslag.9. Finansiering af VE-anlægDanmarks Lejerforeninger anfører, at lovforslaget ikke indeholder regler om, hvordan opfø-relsen af vedvarende energianlæg skal finansieres.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter anfører, at etablering af et VE-anlæg er en forbed-ring i lejelovens forstand i det omfang, etableringen forøger boligens leje- og brugsværdi. Ef-ter de gældende regler beregnes forbedringsforhøjelsen ud fra en vurdering af denne forøgel-se. Det vil være i strid med de generelle forenklingsbestræbelser at indføre særlige regler forfinansiering af bestemte forbedringer. Der ses derfor ikke at være anledning til at fastsættesærlige regler for beregning af forbedringsforhøjelsen for VE-anlæg.
Side 7