Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
L 30
Offentligt
1192032_0001.png
1192032_0002.png
1192032_0003.png
1192032_0004.png
Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseEnhed:SygehuspolitikSagsbeh.: SUMENRSags nr.: 1207288Dok. Nr.: 1110860Dato:05. december 2012
Talepapir - Samråd A vedr. L 30Det talte ord gælderTilhørerkreds:Folketingets SundhedsudvalgAnledning:Tid og sted:Samråd A (L30 om hurtig udredning/differentierede ventetider m.v.)Torsdag den 29. november 2012 klokken 11:30
[Samrådsspørgsmål A]”I forlængelse af ministerens svar på udvalgets spørgsmål anmodes om en drøftel-se af lovforslaget med henblik på afgivelse af betænkning over lovforslaget.”[Indledning]Samrådet i dag handler om regeringens lovforslag L 30 vedrørende ret til hurtigudredning i sygehusvæsenet og differentierede ventetider under det udvidede friesygehusvalg.Udvalget har stillet et større antal spørgsmål til lovforslaget – 153 i alt – forud fordette samråd, og samrådsspørgsmålet skal således ses i forlængelse af mine be-svarelser af disse med henblik på at afgive betænkning over lovforslaget.Jeg er glad for denne lejlighed til at uddybe indholdet i forslaget og i mine besva-relser. Det tror jeg kan være et rigtigt nyttigt led i lovgivningsprocessen om et såvigtigt lovforslag.Jeg vil ikke her til indledning komme ind på alle spørgsmålene og mine svar. Menjeg glæder mig til at besvare de – sikkert mange – opfølgende spørgsmål, I har tildem. Derimod vil jeg gerne benytte lejligheden til at adressere, hvad regeringenser som det væsentligste i lovforslaget.Omdrejningspunktet i regeringens lovforslag er udredningsretten.En ret til udredning inden for 30 dage i sygehusregi er en helt ny patientrettighed.Hidtil har der nemlig ikke været overordnede regler om udredning i det danskesundhedsvæsen.Det er der for livstruende kræft- og hjertesygdomme, men ikke for den generellesygehuspatient, hvor det ikke er 100 procent tydeligt, hvad patienten egentlig fejler,og hvilken behandling der er den rette. Og det er faktisk ærgerligt, for patienternesrettigheder i sygehusvæsenet tager i vid udstrækning udgangspunkt i, at man fak-tisk kender behandlingsbehovet.Og uden en klar diagnose, kan man jo hverken igangsætte behandling i det offent-lige sygehusvæsen eller under det udvidede frie sygehusvalg.
Side 2
Derfor er der tale om en banebrydende ny rettighed for patienterne i det danskesundhedsvæsen, der vil ændre hele måden, som vi organiserer forløbene omkringpatienterne på. Omdrejningspunktet bliver utvetydigt patienternes behov for at fåen afklaring. Det skal gøre op med den usikkerhed og uafklarethed, som patienter-ne for ofte kan opleve i dag.Med lovforslaget udskilles udredning som en selvstændig del af forløbet i sygehus-væsenet. Regionerne skal således – inden 30 dage efter at have modtaget enpatient, der skal udredes – enten have afsluttet udredningen eller give en plan forden videre udredning. Hvis det er fagligt muligt, skal udredningen være afsluttet ogen diagnose stillet. Er det ikke fagligt muligt, skal der udarbejdes en plan for detvidere udredningsforløb. Planen skal – som minimum – indeholde tid og sted forden eller de undersøgelser, som forventes at skulle gennemføres.Udgangspunktet er, at sygehuset ikke skal give slip på patienten, før han eller huner udredt. Vi vil med andre ord gøre op med lange og usammenhængende udred-ningsforløb, hvor patienternes sygdom risikerer at blive værre og værre, uden atman kommer nærmere en diagnose. Patienter skal ikke opleve at blive kasteboldmellem forskellige afdelinger og specialer. Afsættet for udredningsgarantien erganske enkelt patientens behov.Udredningsretten vil være et stort fremskridt for danske sygehuspatienter – det erjeg ikke i tvivl om. Det vil især gavne de patienter, der kan have vanskeligt ved attale deres sag. Dvs. især de svageste af vores patienter. Forslaget vil dermed væ-re med til at bekæmpe uligheden i vores sundhedsvæsen ved at sygehusene fåren klar forpligtelse til at tage hånd om patienterne og give alle patienter en klarrettesnor. Det synes jeg som sundhedsminister er banebrydende. Og det synes jegvi skal glæde os over, at der helt overordnet er bred opbakning til – fra patienter ogpatientforeninger, fra personale, fra faggrupper, fra regioner og fra os politikere.Da dette er en ny rettighed – og da vi giver patienterne ret til en hurtig afklaring –så kræver det at vi opbygger en ny kapacitet.Udredningsretten skal derfor ses i sammenhæng med, at regionerne er i gang medat udbygge den diagnostiske sygehuskapacitet, bl.a. ved hjælp af diagnostiskecentre og enheder, hvor man samler den lægelige ekspertise fra flere forskelligespecialer under samme tag.Det er også årsagen til, at vi foreslår, at udredningsretten træder i kraft pr. 1. sep-tember 2013 og ikke pr. 1. januar 2013 sammen med resten af lovforslaget. Vianerkender, at man ikke bare med en snuptag kan indføre en ny rettighed for allepatienter i sygehusvæsenet, og derfor skal regionerne også have tid til at organise-re arbejdet og den kapacitet, som er nødvendig for at løfte opgaven.Indførelse af udredningsretten kræver altså kapacitet, både målt på kroner, hove-der og hænder. Og med aftalen om regionernes økonomi for 2013 er regeringenog regionerne blevet enige om at finde denne kapacitet ved bl.a. at differentiereventetiden under det udvidede frie sygehusvalg. Det skal ske på baggrund af etkonkret lægefagligt skøn ud fra kriterier fastsat af Sundhedsstyrelsen, således atventetiden bliver enten 30 eller 60 dage afhængigt af sygdommens alvor.
Side 3
Jeg bemærker i øvrigt, at det i offentligheden er blevet udlagt som om, at mankommer i 30-dages gruppen, bare fordi man er i beskæftigelse. Det er ikke korrekt.I Sundhedsstyrelsens kriterier indgår der – i overensstemmelse med gældendepraksis i sundhedsvæsenet – en vurdering af hvor funktionshæmmende en syg-dom kan være. Og det kan lige så godt komme til gavn for en førtidspensionistmed en dårlig hofte, som bor på 4. sal, som det kan komme til gavn for en lastbils-chauffør med et dårligt knæ.Og at det er et konkret skøn er også baggrunden for, at regeringen ikke kan sættepræcise tal på, hvor mange patienter der vurderes at have alvorlig eller mindrealvorlig sygdom. Men da ordningen vil blive monitoreret, så vil vi på sigt kunne få etoverblik over, hvordan patienterne fordeles i de to grupper.Og et vigtigt punkt er her, at regeringen og regionerne er enige om, at de ressour-cer, der frigives som følge af, at de enkelte sygehuse opnår større fleksibilitet itilrettelæggelsen af behandlingen af patienterne bl.a. anvendes til at indføre en rettil hurtig udredning.I lyset af de snævre økonomiske rammer, som det danske sundhedsvæsen erunderlagt i disse år, så mener jeg, at vi har grund til at være tilfredse med, at dethar været muligt at få en sådan aftale på plads.Og derfor er det jo opsigtsvækkende, at der er rejst spørgsmål om at dele regerin-gens lovforslag op, så udredningsretten og de differentierede ventetider behandleshver for sag, for gennemføres udredningsretten alene er forslaget ikke udgiftsneu-tralt.Og så kan jeg jo se, at der i flere af de stillede spørgsmål efterspørges konkreteberegninger på mer- eller mindreudgifter i de enkelte dele af lovforslaget.Her må jeg jo bare understrege: Det er aftalt mellem regeringen og regionerne, atudredningsretten og de differentierede ventetider kan implementeres inden for derammer, som er fastlagt i økonomiaftalen for 2013. Derfor har regeringen hellerikke fundet anledning til at udarbejde yderligere beregninger af mer- og mindreud-gifter.Jeg bemærker i øvrigt, at det var den samme fremgangsmåde, som den tidligereVK-regering benyttede i 2007, da man nedsatte ventetiden under det udvidede friesygehusvalg fra 2 måneder til 1 måned. Så jeg har svært ved at se det overra-skende i denne tilgang.Så kan jeg i øvrigt konstatere, at der i flere af de stillede spørgsmål lægges enopfattelse af personalet for dagen, som jeg må tage afstand fra. Det gælder i for-hold til den foreslåede udredningsplan, kriterierne for de differentierede ventetiderog i øvrigt hele tankegangen bag udredningsretten.Jeg synes, at en række spørgsmål er båret af en gennemgående mistillid til regio-nerne, deres sygehuse og deres personale. En opfattelse af, at de sikkert vil prøveat snyde patienterne for deres ret, hvor de kan slippe af sted med det. Jeg delerslet ikke den opfattelse. Og den store indsats, der allerede gøres med at samle
Side 4
udredningen af de komplicerede patienter i særlige diagnostiske centre modbevi-ser det.Jeg synes ikke, at der grund til at mistænkeliggøre regionerne og de ansatte i detdanske sundhedsvæsen. Jeg er overbevist om, at alle involverede i sundhedsvæ-senets drift – fra regionsrådspolitikeren til sygeplejersken – ønsker at patienterneudredes og behandles så hurtigt og godt som muligt.Og jeg synes, at det er naturligt at basere vores lovgivning på samarbejde og tillid.Regeringens fokus i lovforslaget er derfor ikke på sanktioner over for regionerne,men på indholdet i udredningsretten.Med disse få ord vil jeg lade det være op til udvalget og jeres spørgsmål, hvad Inærmere ønsker uddybet i lovforslaget og i mine besvarelser.