Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
L 30
Offentligt
1183023_0001.png
Holbergsgade 6DK-1057 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 22. november 2012Enhed: SygehuspolitikSagsbeh.: SUMENRSags nr.: 1207288Dok nr.: 1097912
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 16. november 2012stillet følgende spørgsmål nr. 76 (L 30) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 76:’’Ministeren bedes oplyse, hvilke merudgifter det vil medføre såfremt patienterder henvises til udredning eller undersøgelse hos en privatpraktiserende spe-ciallæge, omfattes af udredningsretten, således at alle somatiske patienter,der har brug for udredning, gives samme udredningsret og samme tidsfrist.”Svar:En udvidelse af udredningsretten til også at omfatte udredning hos praktise-rende speciallæger vil sandsynligvis kræve en væsentlig omorganisering afpraksisområdet, da regionerne i så fald vil skulle have betydeligt større råde-rum over den enkelte læges behandlingsaktivitet.Jeg ser mig ikke umiddelbart i stand til at opgøre merudgifter forbundet her-med, men jeg bemærker, at praktiserende speciallæger er ydelseshonoreredei medfør af overenskomsten om speciallægehjælp, og at en øget udrednings-aktivitet derfor nødvendigvis må afføde øgede udgifter i speciallægepraksis.Givet den aktuelle kapacitet i speciallægepraksis og ventetiden hos visse prak-tiserende speciallæger anser jeg det i øvrigt ikke p.t. for realistisk at udvide ud-redningsretten til at omfatte praksissektoren.Men som det fremgår af bemærkningerne til L 30, så kan de erfaringer, somman på sigt kan drage af udredningsretten i sygehusvæsenet, eventuelt giveanledning til overvejelser i forhold til udredningsforløb i speciallægepraksis.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
/
Emil Niragira Rasmussen