L 39a - 2012-13 - Bilag 5: Ændringsforslag, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Forslag tilLov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenk-ling i den kommunale tandpleje og ændring af kompetenceregler omapotekeres udnævnelse m.v.)Lovforslag nr. L 39 A§1I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret senestved lov nr. 603 af 18. juni 2012 og lov nr. 558 af 18. juni 2012 foretages følgendeændringer:1.§ 129, stk. 1,affattes således:»Stk.1.Børn og unge under 18 år, der ønsker et andet tandplejetilbud end det,kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at modtage bør-ne- og ungdomstandpleje på en anden kommunes tandklinik.«2.§ 129, stk. 2ogstk. 4,ophæves.Stk. 3, 5 og 6 bliver herefter stk. 2-4.3.§ 131, stk. 2,ophæves.Stk. 3 bliver herefter stk. 2.4.I§ 248, stk. 1,indsættes efter »129«: », jf. dog stk. 2«.5.§ 248, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.For børn og unge, der modtager tandpleje på en anden kommunes tand-klinik, jf. § 129, stk. 1, afholdes udgifterne hertil af behandlerkommunen.«§2I apotekerloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 4. august 2008, som ændret ved §1 i lov nr. 100 af 10. februar 2009 og senest ved lov nr. 465 af 18. maj 2011, fore-tages følgende ændringer:1.I§ 15, stk. 1, 1. pkt.,ændres »ministeren for sundhed og forebyggelse« til:»Sundhedsstyrelsen«.2.§ 15, stk. 2 og 3ophæves, og i stedet indsættes:»Stk. 2.Sundhedsstyrelsen kan meddele en ansøger til apotekerbevillinger eller enapoteker bevilling til at drive mere end ét apotek, dog maksimalt fire apoteker.Stk. 3.Bevilling efter stk. 1 og 2, kan i særlige tilfælde meddeles for en tidsbe-grænset periode.Stk. 4.Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke indbringes for andenadministrativ myndighed.«Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.3.I§ 15, stk. 5,der bliver til stk. 6, ændres »stk. 4, nr. 3« til: »stk. 5, nr. 3«.4.§ 20, stk. 1affattes således:

»Stk. 1.Ansøgning om en apotekerbevilling efter § 15, stk. 1 og 2, indsendes tilSundhedsstyrelsen. Inden apotekerbevilling meddeles efter § 15, stk. 1, rådførerSundhedsstyrelsen sig med de konsulenter, der er nævnt i § 67.«5.§ 20, stk. 2,ophæves.Stk. 3 bliver herefter stk. 2.6.I§ 20, stk. 3,der bliver stk. 2, ændres »ministeren for sundhed og forebyggelse«til: »Sundhedsstyrelsen«.7.I§ 22, stk. 1, nr. 4ændres »§ 15, stk. 4, nr. 1 og 2« til:»§ 15, stk. 5, nr. 1 og 2«8.§ 59affattes således:»§ 59.Før der træffes beslutning om ansættelse af en sygehusapoteker, kan eje-ren af sygehusapoteket anmode Sundhedsstyrelsen om en vejledende faglig vur-dering af ansøgerens egnethed, jf. § 67, stk. 2. Sundhedsstyrelsen afgiver vurde-ringen inden 14 dageStk. 2.Sygehusapotekere skal opfylde betingelsen i § 15, stk. 5, nr. 3.«9.I§ 61 e, stk. 1,ændres »§ 15, stk. 4, nr. 3« til: »§ 15,stk. 5, nr. 3«.§3Loven træder i kraft den 1. januar 2013.§4Klager, over Sundhedsstyrelsens afgørelser efter apotekerlovens § 15, stk. 1-3,der inden denne lovs ikrafttræden er indkommet til Ministeriet for Sundhed og Fo-rebyggelse omfattes ikke af bestemmelsen i apotekerlovens § 15, stk. 4.§5Den, der ved denne lovs ikrafttræden modtager behandlende tandpleje i privatpraksis efter eget valg i henhold til § 129, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgø-relse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret senest ved lov nr. 603 af 18. juni 2012,bevarer retten til behandling i privat praksis og retten til at modtage tilskud efter §129, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, somændret senest ved lov nr. 603 af 18. juni 2012, indtil behandlingen er afsluttet.Stk. 2.Den, der ved denne lovs ikrafttræden modtager behandlende tandpleje iprivat praksis efter eget valg i henhold til § 131, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret senest ved lov nr. 603 af 18. juni2012, bevarer retten til behandling i privat praksis indtil behandlingen er afsluttet.Bopælskommunen afholder de udgifter, der er forbundet med behandlingen.Kommunen kan i henhold til § 132, stk. 1, i sundhedsloven, beslutte, at patientenselv skal betale en del af udgiften.§6Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.Stk. 2.§ 1 nr. 1-3 og nr. 5 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraftfor Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Regelforenkling i den kommunale tandpleje1.2. Udnævnelse af apotekere2. Lovforslagets hovedpunkter2.1. Regelforenkling i den kommunale tandpleje2.1.1. Gældende ret2.1.1.1. Børne- og ungdomstandplejen2.1.1.2. Omsorgstandplejen2.1.2. Overvejelser og forslag2.2. Apotekeres udnævnelse2.2.1. Gældende ret2.2.2. Overvejelser og forslag3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige i forhold til re-gelforenklingerne i den kommunale tandpleje3.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige i forhold til ud-nævnelse af apotekere4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.4.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. i forhold tilregelforenklingerne i den kommunale tandpleje4.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. i forhold tiludnævnelse af apotekere5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema1. IndledningLovforslaget indeholder en række ændringer af sundhedsloven, jf. lovbekendtgø-relse nr. 913 af 13. juli 2010, og apotekerloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 4.august 2008. De foreslåede ændringer tager udgangspunkt i regeringens overord-nede målsætning om at styrke sundhedsvæsenet, herunder også at foretage denødvendige prioriteringer, så man får mest sundhed for pengene og sikrer godressourceudnyttelse. De enkelte forslag gennemgås nærmere nedenfor.1.1. Regelforenkling i den kommunale tandplejeMed henblik på at understøtte kommunal afbureaukratisering foreslås det at for-enkle reglerne på området for børne- og ungdomstandplejen samt i omsorgstand-plejen. På den baggrund foreslår regeringen at afskaffe følgende:1) fritvalgsordningen i privat praksis i børne- og ungdomstandplejenfor børn under 16 år2) den mellemkommunale betaling i børne- og ungdomstandplejen3) fritvalgsordningen i omsorgstandplejen hos praktiserende tandlæge eller klinisktandtekniker.Baggrunden herfor er, at de tre fritvalgsordninger med hhv. retten til at vælge atmodtage børne- og ungdomstandpleje i privat tandlægepraksis eller på en andenkommunes tandklinik samt fritvalgsordningen i omsorgstandplejen i dag anvendes iyderst begrænset omfang. Det er regeringens opfattelse, at ordningerne medførervæsentlige administrative byrder for kommunerne i forbindelse med udbetaling aftilskud, som er uhensigtsmæssigt høje i forhold til antallet af patienter, som anven-der ordningerne. Hertil kommer, at ordningerne også medfører udgifter for kommu-nerne i form af udbetaling af tilskud til behandling i privat praksis.1.2. Udnævnelse af apotekere

Med henblik på afbureaukratisering foreslås det, at kompetencen til at udnævneapotekere overføres fra ministeren for sundhed og forebyggelse til Sundhedssty-relsen.2. Lovforslagets hovedpunkter2.1. Regelforenkling i den kommunale tandpleje2.1.1. Gældende ret2.1.1.1. Børne- og ungdomstandplejenI medfør af sundhedslovens § 127 tilbyder kommunalbestyrelsen alle børn og ungeunder 18 år med bopæl i kommunen vederlagsfri forebyggende og behandlendetandpleje. Af § 129, stk. 1, fremgår det, at børn og unge under 18 år, der ønsker etandet tandplejetilbud end det, kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådig-hed, kan vælge at modtage børne- og ungdomstandpleje i privat tandlægepraksisefter eget valg eller på en anden kommunes tandklinik. Af § 129, stk. 2 fremgår detvidere, at kommunalbestyrelsen yder tilskud til tandpleje til børn under 16 år, dermodtager børnetandpleje i privat tandlægepraksis, hvor dette ikke er en del af dettilbud, som kommunalbestyrelsen stiller vederlagsfrit til rådighed. Ministeren forsundhed og forebyggelse fastsætter ifølge bestemmelsen nærmere regler om ad-gangen til tilskud samt om tilskuddets størrelse.Bemyndigelsesbestemmelsen i § 129, stk. 2, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 179af 28. februar 2012 om tandpleje. Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, at ikommuner, som har tilrettelagt børne- og ungdomstandplejen på offentlig klinikeller har indgået aftale med en eller flere tandlæger om varetagelse af opgaven,har børn og unge under 16 år, der vælger at modtage tandpleje i privat praksisefter eget valg ret til et tilskud til tandpleje. Det fremgår endvidere, at kommunalbe-styrelsen yder tilskud på 65 pct. af udgifterne til forebyggende og behandlendetandpleje i privat praksis.Videre fremgår det af sundhedslovens § 129, stk. 4, at for børn og unge under 18år, der vælger tandpleje på en anden kommunes tandklinik, der er dyrere end bør-ne- og ungdomstandplejen i bopælskommunen, kan behandlerkommunen opkræ-ve en egenbetaling, der svarer til forskellen mellem den gennemsnitlige udgift pr.barn i den kommunale tandpleje i henholdsvis behandlerkommunen og bopæls-kommunen.Udgifter forbundet med den kommunale børne- og ungdomstandpleje efter §§ 127og 129 afholdes ifølge sundhedslovens § 248, stk. 1, af bopælskommunen. Hvisbarnet eller den unge modtager tandpleje på en anden kommunes tandklinik, jf. §129, stk. 4, betaler bopælskommunen i medfør af sundhedslovens § 248, stk. 2, tilbehandlerkommunen et beløb, der svarer til bopælskommunens gennemsnitligeudgift pr. barn i børne- og ungdomstandplejen. Betalingen kan dog højst udgøre etbeløb, der svarer til behandlerkommunens gennemsnitlige udgift pr. barn i denkommunale tandpleje. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan ifølge bestem-melsen fastsætte nærmere regler om kommunal betaling samt om opkrævning afegenbetaling efter § 129, stk. 4.2.1.1.2. OmsorgstandplejenDet slås i sundhedslovens § 131, stk. 1, fast, at kommunalbestyrelsen skal tilbydeforebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlig-hed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte dealmindelige tandplejetilbud (omsorgstandpleje).Personer, der får tilbudt tandpleje på kommunal klinik i henhold til § 131, stk. 1, kani stedet vælge at modtage tandplejetilbuddet hos praktiserende tandlæge ellerklinisk tandtekniker, jf. § 131, stk. 2.

Patientens bopælskommune afholder i henhold til sundhedslovens § 249 de udgif-ter, der er forbundet med tandpleje i omsorgstandplejen. Kommunalbestyrelsenkan dog beslutte, at patienten selv skal betale en del af udgiften, jf. sundhedslo-vens § 132, stk. 1, og ministeren for sundhed og forebyggelse kan i henhold tilsundhedslovens § 132, stk. 2, fastsætte nærmere regler for størrelsen af den mak-simale årlige betalingstakst, som kommunalbestyrelsen kan afkræve patienten.I omsorgstandplejen er der i medfør af cirkulæreskrivelse nr. 68 af 7. oktober 2011om regulering for 2012 af egenbetalingen i omsorgstandplejen og specialtandple-jen m.v. efter sundhedsloven fastsat en maksimal årlig egenbetaling for patienter iomsorgstandplejen på 465 kr. i 2012.2.1.2. Overvejelser og forslagLangt hovedparten af børn og unge modtager tilbuddet om børne- og ungdoms-tandpleje i det vederlagsfrie tilbud, som kommunerne stiller til rådighed enten påkommunal klinik eller hos privatpraktiserende tandlæger, som kommunen har ind-gået aftale med herom.Kun en meget lille andel af de 0-15-årige (under 1 pct.) benytter sig af mulighedenfor at tage det kommunale tilskud med sig og modtage børne- og ungdomstandple-je hos en privatpraktiserende tandlæge efter eget valg. Den kommunale tandplejeer karakteriseret af høj brugertilfredshed og gode resultater. Således har Danmarkf.eks. den største andel af cariesfrie børn og unge i Norden.Inden for omsorgstandplejen er der endnu færre, som vælger at modtage tandple-jen i privat praksis, hvilket også er forventeligt, da omsorgstandpleje efter reglernetilbydes til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk ellerpsykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.Med lovforslaget ønsker regeringen at forenkle reglerne og reducere unødigt bu-reaukrati i kommunerne, så fokus holdes på kerneydelsen: god tandpleje til bor-gerne. Der ændres således ikke på de helt grundlæggende forhold, der sikrer, atkommunerne skal og kan levere effektiv tandpleje af høj kvalitet.De tre fritvalgsordninger med hhv. retten til at vælge at modtage børne- og ung-domstandpleje i privat tandlægepraksis eller på en anden kommunes tandkliniksamt fritvalgsordningen i omsorgstandplejen anvendes således i dag i yderst be-grænset omfang. Det er regeringens opfattelse, at ordningerne medfører væsentli-ge administrative byrder for kommunerne i forbindelse med udbetaling af tilskud,som er uhensigtsmæssigt høje i forhold til antallet af patienter, som anvender ord-ningerne. Hertil kommer, at ordningerne også medfører udgifter for kommunerne iform af udbetaling af tilskud til behandling i privat praksis.Regeringen ønsker at understøtte kommunal afbureaukratisering og dermed enmere fokuseret ressourceudnyttelse i kommunerne. I forlængelse heraf ønskerregeringen at forenkle reglerne på området for børne- og ungdomstandplejen samti omsorgstandplejen på et område, som berører meget få borgere. Med henblik påat lette kommunernes administrative byrder foreslås det derfor at afskaffe 0-15-åriges mulighed for at vælge privat tandlægepraksis i børne- og ungdomstandple-jen samt muligheden for at vælge omsorgstandpleje hos praktiserende tandlægeeller klinisk tandtekniker. Endvidere foreslås det at afskaffe den mellemkommunalebetaling i børne- og ungdomstandplejen.De administrative byrder ved den mellemkommunale fritvalgsordning i børne- ogungdomstandplejen foreslås fjernet ved at afskaffe den mellemkommunale beta-ling. Borgerens mulighed for vederlagsfrit at modtage tilbuddet på en anden kom-munes tandklinik opretholdes, jf. den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens §129, stk. 1.

De foreslåede ændringer af reglerne om fritvalgsordninger vil medføre en min-dreudgift for kommunerne som følge af, at det kommunale tilskud til behandling iprivat praksis bortfalder. En del af patienterne føres tilbage til den kommunaletandpleje, når tilskuddet bortfalder. Denne effekt vurderes ikke at medføre kommu-nale merudgifter, eftersom ordningens anvendelse er for begrænset til, at kommu-nerne af den grund har behov for at øge kapaciteten i tandplejen.De foreslåede ændringer hindrer naturligvis ikke, at den enkelte patient fortsat harmulighed for frit at vælge at modtage tandpleje i privat praksis i stedet for eller somsupplement til det kommunale tilbud om børne- og ungdomstandpleje. I givet faldvil dette fremover indbefatte fuld egenbetaling.I forhold til anvendelse af muligheder for vederlagsfrit at modtage tilbuddet på enanden kommunes tandklinik opretholdes dette som nævnt ovenfor, jf. den foreslå-ede bestemmelse i sundhedslovens § 129, stk. 1. Det bemærkes, at kommunerne imedfør af den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 129, stk. 5, der ikkeforeslås ændret, har mulighed for at afvise at modtage patienter fra andre kommu-ner, hvis dette er begrundet i kapacitetsmæssige hensyn. De enkelte kommuner vilsåledes også fremover have mulighed for at undgå en eventuel uhensigtsmæssigudvikling på området. Det bemærkes i øvrigt, at fritvalgsordningen for 16- og 17-årige, som er hjemlet i den gældende sundhedslovens § 129, stk. 3, ikke berøresaf lovforslaget. Ordningen indebærer, at denne aldersgruppe har ret til at vælge atmodtage det kommunale tandplejetilbud i privat praksis efter eget valg med etkommunalt tilskud på 100 pct. af udgifterne. Ordningen har været gældende sidende 16- og 17-årige blev omfattet af børne- og ungdomstandplejen med lov nr. 310af 4. juni 1986 om tandpleje m.v. og bidrager bl.a. til, at flest muligt fortsætter tand-pleje i privat praksis, når de fylder 18 år.Endvidere bemærkes det, at kommunernes ret til i medfør af § 128 i sundhedslo-ven selv at bestemme, om børne- og ungdomstandplejen skal tilbydes på offentligeklinikker (klinikkommuner) hos praktiserende tandlæger, som kommunalbestyrel-sen indgår aftale med (praksiskommuner) eller i medfør af § 3, stk. 2, i bekendtgø-relse om tandpleje via en kombination af offentlige klinikker og praktiserende tand-læger (kombinationskommuner), opretholdes.For så vidt angår omsorgstandplejen, henvises der i øvrigt til, at det i § 8, stk. 3, ibekendtgørelse om tandpleje er fastlagt, at personer, der ikke ønsker at modtagekommunens tilbud om omsorgstandpleje, bevarer retten til almindeligt regionalttilskud til tandpleje efter reglerne i sundhedslovens § 65.2.2. Apotekeres udnævnelse2.2.1 Gældende retDet fremgår af apotekerlovens § 15, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 4. au-gust 2008 med senere ændringer, at bevilling til at drive apotek meddeles af mini-steren for sundhed og forebyggelse. Efter stk. 2 kan ministeren efter indstilling fraLægemiddelstyrelsen (nu Sundhedsstyrelsen) efter ansøgning meddele en apote-ker bevilling til at drive mere end ét apotek, dog maksimalt fire apoteker.Når en apotekerbevilling er ledig, er praksis i Sundhedsstyrelsen i dag, at styrelsenopslår denne ledige bevilling på sin hjemmeside med en beskrivelse af apoteketsøkonomiske nøgletal.Apoteksansøgninger indsendes herefter, jf. apotekerlovens § 20, stk. 1 (almindeli-ge bevillinger) og stk. 2 (supplerende bevillinger efter § 15, stk. 2), til Sundhedssty-relsen, som i sager om ansøgning efter § 15, stk. 1, i henhold til § 67, stk. 1, rådfø-rer sig med de såkaldte forfremmelseskonsulenter. Forfremmelseskonsulenternebeskikkes af ministeren efter indstilling fra henholdsvis Pharmadanmark, Farmako-nomforeningen og Danmarks Apotekerforening. Forfremmelseskonsulenterne ud-

taler sig om ansøgernes kvalifikationer, herunder hvorvidt den enkelte ansøger eregnet eller ikke egnet til at drive det pågældende apotek.Sundhedsstyrelsen gennemfører endvidere i praksis samtaler med de apotekeran-søgere, der ønsker det.Sundhedsstyrelsen indstiller herefter ifølge § 20, stk. 1, de efter styrelsens opfat-telse, tre bedst egnede ansøgere i prioriteret rækkefølge til ministeren. Ved udta-lelsens afgivelse offentliggør Sundhedsstyrelsen navnene på de anbefalede ansø-gere i alfabetisk orden. Sundhedsstyrelsen har forinden partshørt de ansøgere,som ikke indstilles. Ministeren partshører herefter de ansøgere, som er indstillet afSundhedsstyrelsen, og som ikke påtænkes udnævnt. Efter behandling af evt.partshøringssvar udnævnes herefter den pågældende apoteker.Efter § 20, stk. 3, kan ministeren fastsætte nærmere regler om proceduren for op-slag af bevillinger og behandling af ansøgninger om apotekerbevilling efter § 15,stk. 1-3, herunder for samtidige opslag af bevillinger efter § 15, stk. 1 og 2.2.2.2. Overvejelser og forslagDet er ministerens opfattelse, at det er hensigtsmæssigt og naturligt at overføreudnævnelseskompetencen fra ministeren til (nu) Sundhedsstyrelsen. Der er taleom sager, hvortil ministeren/ministeriet yderst sjældent har bemærkninger.Den nuværende ordning med forfremmelseskonsulenter, som i øvrigt har eksisteretsiden 1932 (lov nr. 107 af 31. marts 1932 om apotekervæsenet), har desuden til-ført Sundhedsstyrelsen viden om og generel indsigt i nødvendige faglige, ledel-sesmæssige og personlige kvalifikationer hos apoteksansøgere.Det er derfor vurderingen, at Sundhedsstyrelsen findes både egnet og kvalificerettil at varetage opgaven med at udnævne apotekere. Endvidere er det ministerietsopfattelse, at det med henblik på afbureaukratisering er hensigtsmæssigt at overfø-re udnævnelseskompetencen, idet proceduren omkring apoteksudnævnelser vilblive enklere, hurtigere og mindre omstændelig.På den baggrund foreslås det, at kompetencen til at udnævne apotekere overgår tilSundhedsstyrelsen. Med forslaget vil Sundhedsstyrelsen fortsat skulle gøre brug afovennævnte forfremmelseskonsulenter, som vil udtale sig om ansøgernes kvalifi-kationer samt om, hvorvidt den enkelte ansøger er egnet eller ikke egnet til at drivedet pågældende apotek.Styrelsen vil med det foreliggende forslag samtidigt kunne foretage en partshøringaf alle de ansøgere, der ikke påtænkes tildelt den ledige apoteksbevilling. I forbin-delse med partshøringen oplyses bl.a., hvem der påtænkes udnævnt, ligesom der,som i dag, partshøres over pågældendes ansøgning og CV.Ansatte i Sundhedsstyrelsen er undertiden blandt ansøgerne til en ledig apoteker-bevilling. Oftest er ansøgere fra Sundhedsstyrelsen ansat i styrelsen som læge-middelinspektører. Lægemiddelinspektører fører tilsyn med apotekerne, herundermed apotekernes overholdelse af apoteks- og lægemiddellovgivningen. Lægemid-delinspektørerne deltager endvidere i styrelsens arbejde med at udarbejde indstil-ling til ministeriet om, hvilke tre ansøgere der bør komme i betragtning ved tildelingaf en ledig bevilling til at drive et apotek. I de seneste 12 år har der været tre ansø-gere til ledige apotekerbevillinger, der på ansøgningstidspunktet var ansat i Sund-hedsstyrelsen, og som er blevet udnævnt til apotekere. Der har desuden blandtansøgerne været kandidater, som har fungeret som apoteksbestyrere for Sund-hedsstyrelsen i forbindelse med styrelsens midlertidige drift af apoteker.

Efter ministeriets opfattelse indebærer henlæggelsen af kompetencen til at medde-le apotekerbevillinger til Sundhedsstyrelsen ikke som sådan, at der i sager, hvor enansat farmaceut i styrelsen er blandt ansøgerne til en ledig apotekerbevilling, vilforeligge omstændigheder, der er egnede til at vække tvivl om styrelsens evne til attræffe en upartisk afgørelse. Ministeriet kan oplyse, at Sundhedsstyrelsens praksisi dag i forbindelse med besættelse af ledige apoteksbevillinger er, at medarbejde-re, der er aktive apoteksansøgere, ikke deltager i vurderingen af ansøgere til ledigebevillinger. Dette gælder også bevillinger, som medarbejderen ikke er ansøger til.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse forudsætter herved, at sagsbehandlingeni styrelsen fortsat tilrettelægges på en sådan måde, at en i styrelsen ansat ansøgertil en ledig bevilling ikke deltager i behandlingen af den pågældende sag eller isager i øvrigt om besættelse af ledige apotekerbevillinger, og at der i øvrigt ikkeforeligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om, at styrelsen viltræffe en upartisk afgørelse.Apotekerloven fastsætter ikke udtrykkelige regler om adgangen til at påklage afgø-relser, der træffes af Sundhedsstyrelsen i medfør af loven. Det følger imidlertid afdansk rets uskrevne regler om administrativ rekurs, at Sundhedsstyrelsens afgø-relse om meddelelse af en apotekerbevilling vil kunne indbringes for ministeren forsundhed og forebyggelse, i det omfang andet ikke er bestemt i lovgivningen.I mange tilfælde vil det efter ministeriets opfattelse være hensigtsmæssigt, at enperson, der er meddelt en apotekerbevilling, overtager driften af det pågældendeapotek hurtigst muligt. Det vil i sådanne tilfælde være nødvendigt, at den nyud-nævnte apoteker meget hurtigt tager skridt til at kunne overtage driften og herun-der bl.a. indleder forhandlinger med den afgående apoteker eller dennes bo ombetingelserne for overtagelsen. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at det vilvære uhensigtsmæssigt for ansøgere til ledige bevillinger, at en klage til ministerietvil kunne medføre, at en apotekerudnævnelse efterfølgende kan omgøres. Desu-den vil Sundhedsstyrelsen evt. skulle overtage driften af apoteket midlertidigt underen klagesag i ministeriet, hvilket kan betyde merudgifter for samfundet og i sidsteende medicinbrugerne.Det er derfor ministeriets opfattelse, at afgørende hensyn taler for, at der etableresen ordning, der sikrer, at den nyudnævnte apoteker umiddelbart efter tildeling af enbevilling kan træffe de nødvendige bindende dispositioner.Det foreslås derfor med bestemmelsen i apotekerlovens § 15, stk. 3, at Sundheds-styrelsens afgørelse om meddelelse af en apotekerbevilling ikke kan indbringes forhøjere administrativ myndighed.Det foreslås endvidere som følge af, at kompetencen til at udnævne apotekereovergår til Sundhedsstyrelsen, at bestemmelsen i den nye § 20, stk. 2, hvorefterministeren kan fastsætte nærmere regler for proceduren for opslag af bevillingerog behandling af ansøgninger om apotekerbevilling, ændres således, at det frem-over er Sundhedsstyrelsen, der kan fastsætte regler herom.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentlige3.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige i forhold til re-gelforenklingerne i den kommunale tandplejeDet anslås, at en afskaffelse af fritvalgsordningen i privat praksis i børne- og ung-domstandplejen for børn under 16 år vil medføre offentlige mindreudgifter på 4,9mio. kr. årligt som følge af bortfald af udbetaling af kommunalt tilskud samt af ord-ningens administrative byrder.

Denne effekt vurderes ikke at medføre offentlige merudgifter, eftersom ordningensanvendelse er for begrænset til, at kommunerne af den grund behøver at øge ka-paciteten i tandplejen. En del af patienterne føres tilbage til den kommunale tand-pleje, når tilskuddet bortfalder, dels i forbindelse med lovens ikrafttræden dels nårallerede påbegyndte behandlingsforløb i privat praksis (for et særdeles begrænsetantal børn og unge) afsluttes.Det anslås, at en afskaffelse af den mellemkommunale betaling i børne- og ung-domstandplejen vil medføre offentlige mindreudgifter på 2,2 mio. kr. årligt somfølge af bortfald af ordningens administrative byrder.Forslaget indebærer mindreudgifter for de kommuner, der er nettoeksportører afpatienter til andre kommuner og merudgifter for de kommuner, der er nettoimportø-rer af patienter fra andre kommuner. Denne udgiftsforskydning mellem kommuner-ne vurderes dog som begrænset grundet ordningens meget begrænsede udnyttel-se. Endvidere kan en kommune afvise at modtage patienter fra andre kommuner,hvis dette er begrundet i kapacitetsmæssige hensyn, jf. ovenstående.For så vidt ændringerne i sundhedslovens § 131 om den kommunale tandpleje,anslås det, at en afskaffelse af fritvalgsordningen i omsorgstandplejen vil medføreoffentlige mindreudgifter på 0,5 mio. kr. årligt som følge af bortfald af udbetaling afkommunalt tilskud samt af ordningens administrative byrder dels i forbindelse medlovens ikrafttræden dels når allerede påbegyndte behandlingsforløb i privat praksis(for et særdeles begrænset antal personer) afsluttes.Samlet set skønnes disse tre ændringer af fritvalgsordningerne i den kommunaletandpleje at medføre kommunale mindreudgifter på 7,6 mio. kr. om året.3.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige i forhold til ud-nævnelse af apotekereForslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser afbetydning for det offentlige.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.4.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. i forhold tilregelforenklingerne i den kommunale tandplejeEn del af patienterne ventes at føre tilbage til den kommunale tandpleje, når detkommunale tilskud til tandpleje i privat praksis bortfalder. Det anslås, at de privat-praktiserende tandlæger omsætter for 5-7 mio. kr. om året under ordningerne. Enafskaffelse af ordningen forventes derfor at medføre bortfald af dele af denne om-sætning for de privatpraktiserende tandlæger.Forslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.4.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. i forhold tiludnævnelse af apotekereForslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser afbetydning for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget vurderes ikke at have øvrige administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationerEt udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Alzheimerfore-ningen, Anker Fjord Hospice, Arresødal Hospice, Center for Hjerneskade, Centerfor Sundhed og Træning i Middelfart, Center for Sundhed og Træning i Skælskør,Center for Sundhed og Træning i Århus, Danmarks Apotekerforening, DanmarksOptikerforening, Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Industri, Dansk FarmaceutiskSelskab, Dansk Industri, Dansk Handicapforbund, Dansk Kiropraktor Forening,Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab forPatientsikkerhed, Dansk Selskab for Sygehusapotekere, Dansk Sygeplejeråd,Dansk Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening, Danske Bioanalytikere, Dan-ske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, DanskeRegioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, DELTA, DenNationale Videnskabsetiske Komité, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd,Det Farmaceutiske Fakultet, Diabetesforeningen, Diakonisssestiftelsens Hospice,Epelepsihospitalet Filadelfia, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen,FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Radiograferi Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension, Færøernes Lands-styre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hospi-ce Djursland, Hospice Forum, Hospice Danmark, Hospice Fyn, Hospice LimfjordSkive, Hospice Sjælland, Hospice Sydvestjylland, Hospice Sønderjylland, HospiceVendsyssel, Høreforeningen, Industriforeningen for generiske lægemidler, Institutfor Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, Kamellianergaardens Hospice,KL, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsfor-eningen af Statsautoriserede Fodterapeuter, Lægeforeningen, Lægemiddelindustri-foreningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Parallelimportørfor-eningen af lægemidler, Patientforeningen Danmark, Patientforsikringen, Patient-ombuddet, Pharmadanmark, Praktiserende Lægers Organisation, PTU’s Rehabili-teringscenter, RCT Jylland, RCT København, Regionernes Lønnings- og Takst-nævn, Rehabiliteringscenter for Muskelsvind, Rigsombudsmanden på Færøerne,Rigsombudsmanden på Grønland, Rigsrevisionen, Sankt Lukas Hospice, Sclero-seforeningen, Sclerosehospitalet i Haslev, Sclerosehospitalet i Ry, Sct. Maria Hos-pice Center, Sjældne Diagnoser, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltnin-gen Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Stats-forvaltningen Syddanmark, Sundhedsstyrelsen, Sygeforsikringen Danmark, Tek-nisk Landsforbund, Vejlefjord, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, YngreLæger, ÆldreForum, Ældremobiliseringen, Ældresagen, 3F.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/MindreudgifterRegelforenklingerne i denkommunale tandplejeSamlet set skønnes æn-dringerne af fritvalgsord-ningerne i den kommunaletandplejeatmedførekommunale mindreudgifterpå 7,6 mio. kr. om året.Der henvises i øvrigt tilafsnit 3.1. Økonomiske ogadministrative konsekven-ser for det offentlige i for-hold til regelforenklingernei den kommunale tandple-Negative konsekvenser/Merudgifter

je.Udnævnelse af apotekereForslaget skønnes ikke athave økonomiske konse-kvenser af betydning fordet offentlige.Regelforenklingerne i denkommunale tandplejeKommunernes administra-tive byrder lettes somfølge af den foreslåedeafskaffelse af ret til atvælge at modtage børne-og ungdomstandpleje iprivat tandlægepraksissamt fritvalgsordningen iomsorgstandplejen. Derhenvises i øvrigt til afsnit3.1. Økonomiske og ad-ministrative konsekvenserfor det offentlige i forholdtil regelforenklingerne iden kommunale tandpleje.Udnævnelse af apotekereForslaget skønnes ikke athave administrative kon-sekvenser af betydning fordet offentlige.Økonomiske konse-kvenser for erhvervslivetRegelforenklingerne i denkommunale tandplejeEn del af patienterne ven-tes at føre tilbage til denkommunale tandpleje, nårdet kommunale tilskud tiltandpleje i privat praksisbortfalder. Det anslås, atdeprivatpraktiserendetandlæger omsætter for 5-7 mio. kr. om året underordningerne. En afskaffel-se af ordningen forventesderfor at medføre bortfaldaf dele af denne omsæt-ning for de privatpraktise-rende tandlæger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser§1Til nr. 1 (§ 129, stk. 1)Med den foreslåede ændring af § 129, stk. 1, der af lovtekniske grunde foreslåsnyaffattet, ophæves selve muligheden for at modtage børne- og ungdomstandplejei privat praksis efter frit valg.For børn og unge, der på datoen for loven ikrafttræden er i et aktuelt behandlings-forløb i privat praksis, bortfalder denne ret dog først, når den pågældende behand-ling er afsluttet, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 5.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.Til nr. 2 (§ 129, stk. 2 og 4)Den foreslåede ophævelse af sundhedslovens § 129, stk. 2, vil medføre, at kom-munerne ikke længere yder tilskud til tandpleje til børn under 16 år, der modtagerbørnetandpleje i privat tandlægepraksis, medmindre dette er en del af det tilbud,som kommunalbestyrelsen stiller vederlagsfrit til rådighed.For børn og unge, der på datoen for loven ikrafttræden er i et aktuelt behandlings-forløb i privat praksis, bortfalder retten til tilskud dog først, når behandlingen erafsluttet, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 5.Med den foreslåede ophævelse af § 129, stk. 4, afskaffes behandlerkommunensmulighed for at opkræve egenbetaling, der svarer til forskellen mellem den gen-nemsnitlige udgift pr. barn i den kommunale tandpleje i henholdsvis behandler-kommunen og bopælskommunen.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.Til nr. 3 (§ 131, stk. 2)Den foreslåede ophævelse af sundhedslovens § 131, stk. 2, medfører, at mulighe-den for at vælge tilbud om kommunal omsorgstandpleje hos praktiserende tandlæ-ge eller klinisk tandtekniker bortfalder.For personer, der på datoen for loven ikrafttræden er i et aktuelt behandlingsforløbi privat praksis, bortfalder denne ret dog først, når behandlingen er afsluttet, jf. denforeslåede bestemmelse i lovforslagets § 5.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§ 248, stk. 1)Den foreslåede ændring af sundhedslovens § 248, stk. 1, der fastsætter, at bo-pælskommunen afholder udgifter forbundet med den kommunale børne- og ung-domstandpleje, er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 248, stk. 2, sommed forslagets vedtagelse bliver en undtagelsesbestemmelse til § 248, stk. 1.Til nr. 5 (§ 248, stk. 2)Den foreslåede ændring af sundhedslovens § 248, stk. 2, medfører, at den mel-lemkommunale betaling i børne- og ungdomstandplejen afskaffes således, at ud-gifterne til børn og unge, der modtager tandpleje ved en anden kommunes klinikunder fritvalgsordningen, afholdes af behandlerkommunen og ikke af bopælskom-munen.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.§2Til nr. 1 (§ 15, stk. 1)Med ændringen af § 15, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at Sundhedsstyrelsen kanmeddele bevilling til at drive apotek i stedet for ministeren for sundhed og forebyg-gelse.I dag er praksis i Sundhedsstyrelsen, at når en apotekerbevilling er ledig, opslårstyrelsen denne ledige bevilling på sin hjemmeside, og apoteksansøgningerneindsendes herefter, jf. apotekerlovens § 20, stk. 1 (almindelige bevillinger) og stk. 2(supplerende bevillinger efter § 15, stk. 2), til Sundhedsstyrelsen, som i sager omansøgning efter § 15, stk. 1, i henhold til § 67, stk. 1, rådfører sig med de såkaldteforfremmelseskonsulenter. Forfremmelseskonsulenterne beskikkes af ministerenefter indstilling fra henholdsvis Pharmadanmark, Farmakonomforeningen og Dan-marks Apotekerforening. Forfremmelseskonsulenterne udtaler sig om ansøgerneskvalifikationer, herunder hvorvidt den enkelte ansøger er egnet eller ikke egnet tilat drive det pågældende apotek. Sundhedsstyrelsen indstiller herefter ifølge § 20,stk. 1, de efter styrelsens opfattelse, tre bedst egnede ansøgere i prioriteret række-følge til ministeren. Sundhedsstyrelsen har forinden partshørt de ansøgere, somikke indstilles.Ministeren partshører herefter de ansøgere, som er indstillet afSundhedsstyrelsen, og som ikke påtænkes udnævnt. Efter behandling af evt.partshøringssvar udnævner ministeren herefter den pågældende apoteker.Det er ministerens opfattelse, at det er hensigtsmæssigt og naturligt at overføreudnævnelseskompetencen fra ministeren til Sundhedsstyrelsen. Der er tale omsager, hvortil ministeren/ministeriet yderst sjældent har bemærkninger.Den nuværende ordning med forfremmelseskonsulenter, har desuden tilført Sund-hedsstyrelsen viden om og generel indsigt i nødvendige faglige, ledelsesmæssigeog personlige kvalifikationer hos apoteksansøgere.Det er derfor vurderingen, at Sundhedsstyrelsen findes både egnet og kvalificerettil at varetage opgaven med at udnævne apotekere. Endvidere er det ministerietsopfattelse, at det med henblik på afbureaukratisering er hensigtsmæssigt at overfø-re udnævnelseskompetencen, idet proceduren omkring apoteksudnævnelser vilblive enklere, hurtigere og mindre omstændelig.På den baggrund foreslås det, at kompetencen til at udnævne apotekere overgår tilSundhedsstyrelsen. Med forslaget vil Sundhedsstyrelsen fortsat skulle gøre brug afovennævnte forfremmelseskonsulenter, som vil udtale sig om ansøgernes kvalifi-kationer samt om, hvorvidt den enkelte ansøger er egnet eller ikke egnet til at drivedet pågældende apotek.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.Til nr. 2 (§ 15, stk. 2-4)Med ændringen af § 15, stk. 2, foreslås det, at Sundhedsstyrelsen i stedet for mini-steren for sundhed og forebyggelse kan meddele en ansøger til apotekerbevillingereller en apoteker bevilling til at drive mere end ét apotek, dog maksimalt fire apote-ker.Denne ændring er en naturlig følge af ændringen i § 15, stk. 1, hvorved Sundheds-styrelsen – i stedet for ministeren for sundhed og forebyggelse - kan meddele be-villing til at drive apotek.Den foreslåede ændring af § 15, stk. 3, består alene i, at det er Sundhedsstyrel-sen, der i stedet for ministeren for sundhed og forebyggelse i særlige tilfælde kanmeddele bevilling efter § 15, stk. 1 og 2 for en nærmere tidsbegrænset periode.For en nærmere gennemgang af de tilfælde, hvor en tidsbegrænset bevilling efter§ 15, stk. 3, kan meddeles er der tale om en videreførelse af gældende ret, hvorforder henvises til de almindelige bemærkninger til lov nr. 214 af 31. marts 2004 omændring af lov om apoteksvirksomhed.Denne ændring er en naturlig følge af ændringen i § 15, stk. 1 og 2, hvorvedSundhedsstyrelsen – i stedet for ministeren for sundhed og forebyggelse - kanmeddele bevilling til at drive apotek.Med den foreslåede § 15, stk. 4, kan Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk. 1-3ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Der er ikke i apotekerloven fastsat regler om adgangen til at påklage afgørelser,der træffes af Sundhedsstyrelsen i medfør af loven. Det følger imidlertid af danskrets uskrevne regler om administrativ rekurs, at Sundhedsstyrelsens afgørelse ommeddelelse af en apotekerbevilling vil kunne indbringes for ministeren for sundhedog forebyggelse, i det omfang andet ikke er bestemt i lovgivningen.Det vil dog i mange tilfælde efter ministeriets opfattelse være hensigtsmæssigt, aten person, der er meddelt en apotekerbevilling, overtager driften af det pågælden-de apotek hurtigst muligt, særligt af hensyn til lægemiddelforsyningen, men også afhensyn til samfundsøkonomien, da det kan være samfundsmæssigt bekosteligt, atSundhedsstyrelsen skal overtage driften af et ledigt apotek, indtil en evt. klagesager afgjort.Det vil i sådanne tilfælde være nødvendigt, at den nyudnævnte apoteker megethurtigt tager skridt til at kunne overtage driften og herunder bl.a. indleder forhand-linger med den afgående apoteker eller dennes bo om betingelserne for overtagel-sen. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at det vil være uhensigtsmæssigt foransøgere til ledige bevillinger, at en klage til ministeriet vil kunne medføre, at enapotekerudnævnelse efterfølgende kan omgøres.Det er derfor ministeriets opfattelse, at afgørende hensyn taler for, at der etableresen ordning, der sikrer, at den nyudnævnte apoteker umiddelbart efter tildeling af enbevilling kan træffe de nødvendige bindende dispositioner.Endvidere er der tale om afgørelser, hvor det er yderst tvivlsomt, at Ministeriet forSundhed og Forebyggelse ville komme til et andet resultat, idet Sundhedsstyrel-sens afgørelse beror på en grundig gennemgang af ansøgerne, jfr. nedenfor, ogder er tale om sager, hvortil ministeren/ministeriet yderst sjældent har bemærknin-ger. Med sagsbehandlingsproceduren i Sundhedsstyrelsen, herunder ordningen

med anvendelse af forfremmelseskonsulenter, har Sundhedsstyrelsen viden om oggenerel indsigt i nødvendige faglige, ledelsesmæssige og personlige kvalifikationerhos apoteksansøgere, som ministeriet ikke har den samme adgang til.Inden Sundhedsstyrelsen foretager udnævnelsen vil samtlige ansøgere, som sty-relsen ikke agter at udnævne, være blevet partshørt. Begrundelsen for at udnævneden valgte ansøger fremgår af partshøringen. De ansøgere, som ikke agtes ud-nævnt, vil i den forbindelse have haft mulighed for at fremkomme med deres even-tuelle argumenter og indvendinger imod udnævnelsen.Det foreslås derfor med bestemmelsen i § 15, stk. 4, at Sundhedsstyrelsens afgø-relse om meddelelse af en apotekerbevilling ikke kan indbringes for højere admini-strativ myndighed.Sundhedsstyrelsen findes både egnet og kvalificeret til at varetage opgaven medat udnævne apotekere. Endvidere er det med henblik på afbureaukratisering hen-sigtsmæssigt at overføre udnævnelseskompetencen, idet proceduren omkringApoteksudnævnelser vil blive enklere, hurtigere og mindre omstændelig.Ændringen i den nye § 15, stk. 6, som henviser til § 15, stk. 4, er alene en konse-kvensændring af, at den foreslåede ændring af § 15, stk. 4 med forslagets vedta-gelse bliver til stk. 5.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.Til nr. 4 (§ 20, stk. 1)Med den foreslåede ændring af § 20 ændres proceduren for ansøgninger om ledi-ge apotekerbevillinger som følge af, at kompetencen til at udnævne apotekereovergår fra ministeren for sundhed og forebyggelse til Sundhedsstyrelsen. Efterden foreslåede bestemmelse indsendes ansøgning om en apotekerbevilling efter §15, stk. 1 og stk. 2, til Sundhedsstyrelsen.Forinden meddelelse af apotekerbevilling efter § 15, stk. 1 (almindelige bevillinger),rådfører Sundhedsstyrelsen sig med de konsulenter, der er nævnt i § 67, dvs. desåkaldte forfremmelseskonsulenter. Forfremmelseskonsulenterne beskikkes afministeren efter indstilling fra henholdsvis Pharmadanmark, Farmakonomforenin-gen og Danmarks Apotekerforening. Forfremmelseskonsulenterne udtaler sig om,hvorvidt den enkelte ansøger er egnet eller ikke egnet til at drive et apotek. I for-bindelse med behandling af bevillinger til apoteker indkalder Sundhedsstyrelsenkonsulenterne til møde. Konsulenterne kan ikke træffe beslutninger. Deres opgaveer at udtale sig om ansøgernes kvalifikationer, herunder hvorvidt den enkelte an-søger er egnet eller ikke egnet til at drive et apotek.Ved meddelsele af apotekerbevilling efter § 15, stk. 2 (supplerende bevillinger)rådfører Sundhedsstyrelsen sig ikke med de konsulenter, der er nævnt i § 67. Idisse tilfælde har Sundhedsstyrelsen tidligere rådført sig med konsulenterne efter §15, stk. 1.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.Til nr. 5 (§ 20, stk. 2)Med den forslåede ændring ophæves § 20, stk. 2, hvormed ansøgninger om enapotekerbevilling efter § 15, stk. 2, indsendes til Sundhedsstyrelsen, der foretagerindstilling til ministeren for sundhed og forebyggelse af den efter styrelsens opfat-telse bedst egnede ansøger.Ophævelsen sker som led i at kompetencen til at udnævne apotekere overføres fraministeren for sundhed og forebyggelse til Sundhedsstyrelsen.

Til nr. 6 (§ 20, stk. 3)I dag er det ministeren for sundhed og forebyggelse, som kan fastsætte nærmereregler for proceduren for opslag af bevillinger og behandling af ansøgninger omapotekerbevilling.Det foreslås, at bestemmelsen i § 20, stk. 3, som bliver stk. 2, ændres således, atdet fremover er Sundhedsstyrelsen, der kan fastsætte regler herom. Dette vil væreen naturlig følge af, at kompetencen til at udnævne apotekere efter § 15 overgår tilSundhedsstyrelsen.Til nr. 7 (§ 22, stk. 1)Den foreslåede ændring er alene en konsekvensændring af, at § 15, stk. 4, medforslagets vedtagelse bliver til § 15, stk. 5.Til nr. 8 (§ 59)Med den foreslåede ændring ophæves pligten for ejeren af sygehusapoteket til atforelægge sin indstilling om ansættelse af en person i stillingen som sygehusapo-teker for Sundhedsstyrelsen.Før lovændringen i 1994 (lov nr. 451 af 1. juni 1994) forelagde ejeren af sygehus-apoteket alle ansøgninger om stillingen som sygehusapoteker for Sundhedsstyrel-sen, hvorefter samme procedure som ved vurdering af ansøgere til en ledig apo-teksbevilling blev fulgt. Efter lovændringen skulle alene egnetheden af den person,sygehusejeren agtede at indstille forelægges for Sundhedsstyrelsen.Der har været tale om forelæggelser, hvortil Sundhedsstyrelsen ikke harhaft/yderst sjældent har haft bemærkninger.Det er ministeriets opfattelse, at der ikke længere er behov for, at Sundhedsstyrel-sen forelægges sygehusejerens indstilling. Sygehusejere har efter ministerietsopfattelse viden om og generel indsigt i de nødvendige faglige, ledelsesmæssigeog personlige kvalifikationer som kræves hos sygehusapotekere.Det er derfor vurderingen, at sygehusejere er både egnede og kvalificerede til,uden forelæggelse for Sundhedsstyrelsen, at foretage udnævnelse af sygehusapo-tekere.For ikke helt at afskære sygehusejere fra ved behov at kunne modtage bemærk-ninger vedrørende en påtænkt udnævnelse foreslås det, at muligheden for at fore-lægge en indstilling for Sundhedsstyrelsen opretholdes.Til nr. 9 (§ 61 e, stk. 1)Den foreslåede ændring er alene en konsekvensændring af, at § 15, stk. 4, medforslagets vedtagelse bliver til § 15, stk. 5.§4Klager, der inden denne lovs ikrafttræden er indkommet til Ministeriet for Sundhedog Forebyggelse omfattes ikke af bestemmelsen i apotekerlovens § 15, stk. 4.§5Det foreslås i lovforslagets § 5, stk. 1, at indsætte en overgangsbestemmelse iloven, som sikrer, at ophævelsen af fritvalgsordningen i sundhedslovs § 129, stk.1, for børn og unge under 16 år, ikke påvirker muligheden for at afslutte et alleredepåbegyndt behandlingsforløb i privat praksis. Det sikres desuden, at barnet ellerden unge bevarer adgangen til at modtage tilskud til behandlingen efter den gæl-

dende bestemmelse i sundhedslovens § 129, stk. 2, og regler udstedt i medfør af §129, stk. 2, indtil behandlingen er afsluttet.Det fremgår af § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 179 af 28. februar 2012 om tandple-je, der bl.a. er udstedt i medfør af den gældende bestemmelse i sundhedslovens §129, stk. 2, at børn og unge under 16 år, der vælger at modtage tandpleje i privatpraksis efter eget valg, har ret til at modtage tilskud på 65 % af udgifterne til fore-byggende og behandlende tandpleje i privat praksis.En tilsvarende overgangsbestemmelse foreslås indsat i lovforslaget § 5, stk. 2, forat sikre, at behandlinger i omsorgstandplejen hos privatpraktiserende tandlægeeller klinisk tandtekniker, der er påbegyndt inden lovens ikrafttræden, kan afsluttesi privat praksis. Det præciseres samtidig, at patientens maksimale egenbetaling forbehandlingen fastsættes efter den gældende bestemmelse i sundhedslovens §132, der videreføres uændret.Ifølge sundhedslovens § 249 afholder patientens bopælskommune de udgifter, derer forbundet med omsorgstandpleje. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, atpatienten selv skal betale en del af udgiften til tandpleje, jf. sundhedslovens § 132,stk. 1. Ifølge cirkulære nr. 68 af 7. oktober 2011 kan den maksimale egenbetaling iomsorgstandplejen højst udgøre 465 kr. i 2012.Der skønnes ikke at være grundlag for at indsætte en overgangsbestemmelsei loven i forbindelse med ophævelsen af den mellemkommunale betaling i børne-og ungdomstandplejen henset til, at retten til at vælge at modtage børne- og ung-domstandpleje på en anden kommunes klinik i dag kun anvendes i yderst begræn-set omfang. Udgifterne til behandling af børn og unge på en anden kommunestandklinik, der er påbegyndt inden lovens ikrafttræden men først afsluttes efterdenne dato, vil således skulle afholdes af behandlerkommunen, jf. den foreslåedebestemmelse i sundhedslovens § 248, stk. 2.§6Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale anvendelsesområde, og stk. 1 inde-bærer, at loven ikke finder anvendelse for Færøerne. Efter bestemmelsens stk. 2kan lovens § 1, nr. 1 – 3 og nr. 6, dog ved kongelig anordning sættes helt ellerdelvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.Bestemmelserne i sundhedslovens §§ 129, 131 og 248 finder ikke anvendelse påGrønland. For Grønlands vedkommende er kompetencen til at fastsætte regler påsundhedsområdet overgået til selvstyrets myndigheder.Bestemmelserne i §§ 129, 131 og 248 i sundhedsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr.913 af 13. juli 2010 med senere ændringer, finder ikke anvendelse på Færøerne,dog kan § 129 ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøernemed de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.Bestemmelserne i §§ 15, 20 og 59 i apotekerloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af4. august 2008 med senere ændringer, finder ikke anvendelse for Grønland ogFærøerne.

§ 129.Børn og unge under 18 år, derønsker et andet tandplejetilbud end det,kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stil-ler til rådighed, kan vælge at modtagebørne- og ungdomstandpleje i privattandlægepraksis efter eget valg eller påen anden kommunes tandklinik, jf.stk. 2-4.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen yder til-skud til tandpleje til børn under 16 år,der modtager børnetandpleje i privattandlægepraksis, hvor dette ikke er endel af det tilbud, som kommunalbesty-relsen stiller vederlagsfrit til rådighed.Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om adgangen tiltilskud samt om tilskuddets størrelse.Stk. 3.Unge på 16 og 17 år kan selvvælge, om de ønsker at modtage detvederlagsfri kommunale tandplejetilbudhos praktiserende tandlæge efter egetvalg eller på kommunal klinik, hviskommunalbestyrelsen har oprettet ensådan.Stk. 4.For børn og unge under 18 år,der vælger tandpleje på en andenkommunes tandklinik, der er dyrere endbørne- og ungdomstandplejen i bo-pælskommunen, kan behandlerkommu-nen opkræve en egenbetaling, der sva-rer til forskellen mellem den gennem-snitlige udgift pr. barn i den kommunaletandpleje i henholdsvis behandlerkom-

munen og bopælskommunen.Stk. 5.En kommune kan afvise at mod-tage børn fra andre kommuner, hvis deter begrundet i kapacitetsmæssige hen-syn.Stk. 6.Indenrigs- og sundhedsministe-ren fastsætter nærmere regler om ad-gangen til at skifte mellem kommunalkliniktandpleje og privat tandlægeprak-sis samt om adgangen til at modtagetandplejetilbuddet på en anden kommu-nes tandklinik.§ 131.Kommunalbestyrelsen tilbyderforebyggende og behandlende tandple-je til personer, der på grund af nedsatførlighed eller vidtgående fysisk ellerpsykisk handicap kun vanskeligt kanudnytte de almindelige tandplejetilbud.Stk. 2.Personer, der får tilbudt tandple-je på kommunal klinik, kan vælge i ste-det at modtage tandplejetilbuddet hospraktiserende tandlæge eller klinisktandtekniker.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan indgåaftale med regionsrådet om, at regions-rådet varetager omsorgstandpleje for deaf stk. 1 omfattede personer.

§ 15.Bevilling til at drive apotek medde-les af ministeren for sundhed og fore-byggelse. En person kan kun meddelesbevilling til at drive ét apotek, jf. dogstk. 2.Stk. 2.Efter indstilling fra Lægemiddel-styrelsen kan ministeren for sundhed ogforebyggelse efter ansøgning meddeleen apoteker bevilling til at drive mereend ét apotek, dog maksimalt fire apo-teker.Stk. 3.Bevilling efter § 15, stk. 1 og 2,kan i særlige tilfælde efter indstilling fraLægemiddelstyrelsen meddeles af mini-steren for sundhed og forebyggelse foren nærmere tidsbegrænset periode.Stk. 4.Apotekerbevilling kan kun med-deles til en person, der1) er myndig og ikke er under værgemålefter værgemålslovens § 5 eller undersamværgemål efter værgemålslovens§ 7,2) ikke er under konkurs,3) har bestået dansk farmaceutisk kan-didateksamen eller en tilsvarende uden-landsk eksamen, som er godkendt afministeren for sundhed og forebyggelsetil opfyldelse af overenskomster medandre lande eller direktiver vedtaget afDet Europæiske Fællesskab, og4) gennem forudgående beskæftigelsehar gjort sig egnet til at lede driften af etapotek.Stk. 5.Ministeren for sundhed og fore-byggelse kan fastsætte regler om, atden i stk. 4, nr. 3, krævede uddannelseskal være suppleret med efter- ellervidereuddannelse.

ling efter § 15, stk. 1, indsendes til Læ-gemiddelstyrelsen, der afgiver en be-grundet udtalelse til ministeren forsundhed og forebyggelse om de efterstyrelsens opfattelse tre bedst egnedeansøgere i nummerorden. Forindenudtalelsen afgives, rådfører Lægemid-delstyrelsen sig med de konsulenter,der er nævnt i § 67. Ved udtalelsensafgivelse offentliggør Lægemiddelsty-relsen navnene på de anbefalede an-søgere i alfabetisk orden.Stk. 2.Ansøgninger om en apotekerbe-villing efter § 15, stk. 2, indsendes tilLægemiddelstyrelsen, der foretagerindstilling til ministeren for sundhed ogforebyggelse af den efter styrelsensopfattelse bedst egnede ansøger.Stk. 3.Ministeren for sundhed og fore-byggelse kan fastsætte nærmere reglerfor proceduren for opslag af bevillingerog behandling af ansøgninger om apo-tekerbevilling efter § 15, stk. 1-3, herun-der for samtidige opslag af bevillingerefter § 15, stk. 1 og 2.

§ 22.Apotekerbevilling bortfalder:1) med udgangen af den måned, hvoriindehaveren fylder 70 år, jf. dog § 15,stk. 3,2) når indehaveren dør, jfr. dog § 23,3) når indehaveren får anden bevilling,medmindre bevillingen er meddelt efter§ 15, stk. 2 eller stk. 3, eller når indeha-veren får ansættelse som sygehusapo-teker eller privat sygehusapoteker,4) når indehaveren ikke længere opfyl-der betingelserne i § 15, stk. 4, nr. 1 og2,5) når indehaveren efter § 6 i lov omautorisation af sundhedspersoner ogom sundhedsfaglig virksomhed, derfinder tilsvarende anvendelse på ud-øvelse af apoteksvirksomhed, eller § 79i borgerlig straffelov mister retten til atdrive apotek, og6) når indehaveren har været fraværen-de fra apoteket i et år og fraværet ikkeskyldes sygdom, jfr. § 31, stk. 4.Stk. 2.En apoteker kan til enhver tid

kendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010,som ændret senest ved lov nr. 603 af18. juni 2012, bevarer retten til behand-ling i privat praksis og retten til at mod-tage tilskud efter § 129, stk. 2, i sund-hedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913af 13. juli 2010, som ændret senest vedlov nr. 603 af 18. juni 2012, indtil be-handlingen er afsluttet.Stk. 2.Den, der ved denne lovs ikraft-træden modtager behandlende tandple-je i privat praksis efter eget valg i hen-hold til § 131, stk. 2, i sundhedsloven, jf.lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli2010, som ændret senest ved lov nr.603 af 18. juni 2012, bevarer retten tilbehandling i privat praksis indtil behand-lingen er afsluttet. Bopælskommunenafholder de udgifter, der er forbundetmed behandlingen. Kommunen kan ihenhold til § 132, stk. 1, i sundhedslo-ven, beslutte, at patienten selv skalbetale en del af udgiften.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov