Generelle bemærkningerFSR ser positivt på det fremsatte lovforslag, men finder det dog uhensigtsmæssigt, atlovforslaget ikke fritager udbytte fra porteføljeaktier, hvilket medfører megetkomplicerede værnsregler.Forslaget indfører en forskel i beskatningen af aktieavance og udbytte, ogSkatteministeriet har på baggrund heraf fundet det nødvendigt, at indføre en rækkekomplicerede værnsregler, der sammen med en række allerede eksisterende værnsreglerpålægger virksomheder og investorer omfattende administrative byrder, der med fordelkunne være undgået. Det er FSRs opfattelse at værnsreglerne, i flere situationer rammeralt for bredt.

Bemærkninger til enkelte bestemmelser

Lovforslagets § 1 nr. 1 – § 4C, stk. 2. PorteføljeselskabetDet er efter FSRs opfattelse utilfredsstillende, at Skatteministeriet har valgt at fastholdehenvisningen til, at et udenlandsk selskab skal svare til et aktie- eller anpartsselskab.Denne henvisning er efter FSRs opfattelse upræcis og afviger fra den normale behandlingi dansk skatteret af et udenlandsk selskab. Kan Skatteministeriet bekræfte, at det stadigførst og fremmest er kriterierne ”hæftelse” og ”overskudsdeling”, som er afgørende forhvorvidt selskabet svarer til et aktie- eller anpartsselskab?

Lovforslagets § 1 nr. 1 – § 4C, stk. 4. 85 pct. reglenI det høringsudkast som ministeriet sendte i høring den 31. august 2012 skulle de 85pct. opgøres i forhold til aktivsummen, men i det nu fremsatte lovforslag L49 er detteskærpet ganske væsentligt til 85 pct. af porteføljeselskabets egenkapital.Det ses ikke at være omtalt, hvorfor der pludselig er foretaget denne væsentligeskærpelse af grænsen for, hvor mange børsnoterede aktier et porteføljeselskab må eje.Vi anmoder derfor om at denne skærpelse begrundes nærmere, herunder også i forholdtil ikrafttrædelsen af de nye regler.Den nu foreslåede regel betyder eksempelvis at et porteføljeselskab med en aktivsum på100, hvoraf 50 pct. er aktier i en række børsnoterede selskaber, og hvorporteføljeselskabets egenkapital er 20, mens 80 er gæld, bliver omfattet af detforeliggende forslag, mens det ikke var omfattet af høringsudkastet.Skatteministeriet bedes bekræfte, at den egenkapital, som beholdningen af børsnoteredeaktier efter ABL § 4 C, stk. 4, ikke må overstige 85 pct. af, er egenkapitalen opgjort tilmarkedsværdi, dvs. inklusiv ikke-bogførte immaterielle aktiver m.v.For porteføljeselskaber, der ikke er nystiftede, skal målingen af børsnoterede aktier skepå basis af den gennemsnitlige beholdning og værdien af egenkapitalen i detforudgående regnskabsår. Kan Skatteministeriet bekræfte, at når porteføljeselskabetsbeholdning af børsnoterede aktier i det forudgående regnskabsår ikke oversteg 85 pct.,så skal aktionæren i det efterfølgende regnskabsår behandle aktierne som skattefrieporteføljeaktier omfattet af ABL § 4 C, selvom det måtte vise sig, eller måske allerede påsalgstidspunktet er klart, at porteføljeselskabets beholdning af børsnoterede aktier isalgsåret overstiger 85pct?Såfremt porteføljeselskabets beholdning af noterede aktier har oversteget 85 pct. i år 1,og aktionærens porteføljeaktier dermed bliver til skattepligtige porteføljeaktier i år 2,bliver aktierne igen til skattefrie porteføljeaktier i år 3, hvis porteføljeselskabetsbeholdning af noterede aktier er under 85 pct. i år 2? Ifølge bemærkningerne vil der i

3disse tilfælde være tale om et statusskifte, hvilket medfører, at aktionæren anses for athave afstået og anskaffet aktierne til markedsværdi på tidspunktet for statusskifte.Skatteministeriet bedes bekræfte, at statusskiftet til skattefri porteføljeaktier i dettetilfælde sker ved udgangen af regnskabsåret i år 2, og at det er markedsværdien afaktierne på denne dato, der skal lægges til grund for opgørelsen af en skattepligtigavance.Unoterede selskaber der i senest aflagte årsregnskab (f.eks. årsregnskabet for 2011 eller2012) har noterede aktier for gennemsnitligt over 85 pct. af egenkapitalen vil efter detforeslåede ikke være skattefri af en eventuel avance. FSR finder, at en sådanikrafttræden rammer både vilkårligt og uforudsigeligt. Selskaber kunne ikke inden d. 1.november 2012 vide, at ministeriet ville ændre forudsætningen i stk. 4 og dermedbetingelserne for skattefriheden efter stk. 1.Det senest aflagte regnskab vil i øvrigt for mange selskaber være årsregnskabet for2011, såfremt aktierne sælges i de første måneder af 2013. I øvrigt vil der heller ikkevære foretaget løbende målinger af andelen af de noterede aktier (på baggrund af disseskursværdi) for 2011 og 2012, da dette ikke tidligere har været et krav, såfremt selskabetikke har været beskattet efter ABL § 19.Efter FSRs opfattelse bør ministeriet sikre, at princippet fra ABL § 4C, stk. 4, 2. pkt.finder anvendelse herpå, således at det er først aflagte regnskab vedrørende etregnskabsår, der afsluttes efter 1. januar 2013, der danner grundlag for opgørelsen, ellerat der gives mulighed for, at dokumentere en andel på højst 85 pct. på salgstidspunktet.FSR finder det uhensigtsmæssigt, at en aktionær kan blive skattepligtig af en ikke-realiseret avance på aktier, når henses til at aktionæren ejer under 10 pct. afaktiekapitalen i porteføljeselskabet, og derfor som udgangspunkt ikke har nogenindflydelse på porteføljeselskabets beholdning af børsnoterede aktier/værdien afporteføljeselskabets egenkapital. FSR skal anmode om Skatteministeriets kommentarhertil.Det angives i bemærkningerne, at aktionærselskabet skal kunne dokumentere ellersandsynliggøre over for SKAT, at der er tale om unoterede aktier, og atporteføljeselskabet ikke ejer noterede aktier, der udgør over 85 pct.Skatteydere bliver i praksis i stadig stigende grad mødt med krav om dokumentation ogsåfremt skatteyderen ikke kan opfylde dette krav, vil manglen herpå få processuelskadesvirkning. FSR skal på baggrund heraf anmode Skatteministeriet om på forhånd at

4redegøre for de dokumentationsmåder, som ministeriet vil finde passende. Det måsåledes også være i Skatteministeriets interesse, at der skabes et overblik over dette,særligt også i en situation, hvor reglerne kræver, at en aktionær med en besiddelse påunder 10 pct. skal have adgang til oplysninger om, hvordan porteføljeselskabetsbeholdning af noterede aktier udvikler sig hen over året med henblik på at vurdere, omkvartalsvise eller månedlige opgørelser er nødvendige for at opfylde reglerne.Skatteministeriets svar på kommentarerne til høringsudkastet er gengivet i bilag 1 til detnu foreliggende lovforslag. FSR stillede i den forbindelse et spørgsmål vedrørendemellemholdingreglen, hvortil Skatteministeriet svarede, at lovforslagets ændrededefinition af skattefrie porteføljeaktier - mindre end 10 pct. - gør mellemholdingreglenuaktuel.Skatteministeriet anfører i samme forbindelse følgende: "Skatteministerietbemærkerimidlertid, at aktier ejet af porteføljeselskabets datterselskabsaktionærer skal medregnesved opgørelsen af 85 pct.-kriteriet i porteføljeselskabet til at bestemmeporteføljeaktionærernes skattepligt."Skatteministeriet bedes opstille et eksempel pådette.

Lovforslagets § 2 – Ændringer i Fusionsskatteloven (FUL)Der foreslås flere regler, der skal sidestille skattefrie porteføljeaktier omfattet af ABL § 4C, med datter- og koncernselskabsaktier, jf. ABL § 4 A og § 4 B. Sidestillingen bevirker,at der skal ske udbyttebeskatning af porteføljeaktier, når sådanne aktier annulleres iforbindelse med skattefri fusion.I FUL § 15, stk. 4, foreslås således indsat en bestemmelse, hvorefter der skal skeudbyttebeskatning, når det modtagende udenlandske selskabs aktier i det indskydendedanske selskab er skattefri. Mener Skatteministeriet, at der er behov for en regel, derdækker en situation, hvor et dansk selskab fusioneres ind i et udenlandsk selskab, derejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det danske selskab? En sådan fusion kræver, at deøvrige aktionærer i det indskydende danske selskab, som repræsenterer over 90 pct. afkapitalen, ønsker fusionen, idet den udenlandske mindretalsaktionær med under 10 pct.af kapitalen ikke selv kan træffe en sådan beslutning.Efter FSRs opfattelse er det kun når det modtagende udenlandske selskab ermajoritetsaktionær eller ejer hele kapitalen, at sådanne fusioner sker, og den foreslåederegel synes derfor at savne praktisk relevans.

5Reglerne om udbyttebeskatning i FUL § 15 blev indsat for at forhindre, at udlodninger fradanske selskaber, der ikke ville kunne ske skattefrit ud fra beneficial owner-betragtninger, i stedet blev gennemført via reglerne om skattefri grænseoverskridendefusion. Det er således regler, der forudsætter, at modtagerne har bestemmendeindflydelse, idet de kan gennemtrumfe, at der foretages en fusion. En sådan indflydelsehar en porteføljeaktionær ikke, og de foreslåede regler har derfor den effekt, at andreaktionærers beslutning bringer porteføljeaktionæren ud i en ugunstig beskatning, uden atdenne har haft nogen omgåelseshensigt eller i øvrigt indflydelse på, hvad der sker.Tilsvarende gælder i forhold til den foreslåede regel om forbud mod kontantvederlag tilaktionærer med skattefrie porteføljeaktier i forbindelse med en skattefri spaltning.FSR finder dette både urimeligt og unødvendigt, og skal derfor anmode Skatteministerietom at redegøre for, hvorfor det anses for nødvendigt med sådanne regler, der straffer enminoritetsaktionær for handlinger, som denne ikke har indflydelse på.

Lovforslagets § 4 nr. 1 – LL § 16A, stk. 2 Salg og genkøbI LL § 16 A, stk. 2 foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter der skal skeudbyttebeskatning, når frasolgte skattefrie porteføljeaktier generhverves inden for 6måneder og afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum. FSR foreslår, atder indsættes en dispensationsbestemmelse, sådan at det er muligt at anmode om, atder ikke sker udbyttebeskatning, hvis det kan dokumenteres, at afståelsen og genkøbetaf aktierne ikke er motiveret af en omgåelse af asymmetrien vedrørende skattefrieaktieavancer og skattepligtige udbytter.FSR foreslog i forbindelse med høringen, at reglen gøres betinget af, at der faktisk erudbetalt udbytte i perioden. Hertil svarer Skatteministeriet, at forslaget ikke kanimødekommes idet, ”Igivet fald skulle det afgørende være, om udbyttet svarer tilværdifaldet”.Når der henses til, at formålet med bestemmelsen er at undgå, at enudbytteudlodning omkvalificeres til aktieavance, og en forudsætning for ”omgåelse”således er, at der foretages en udlodning, står FSR uforstående over forSkatteministeriets svar.Ministeriet har selvfølgelig ret i, at det ville være mest korrekt at værdifaldet skulle svaretil udlodningen, men reglen kunne som minimum blot udformes således, at reglen kunfandt anvendelse, såfremt der var vedtaget en udlodning. Som reglen er udformet ilovforslaget rammer denne uden for formålet, hvilket ikke kan undskyldes med at reglener enkel og let at administrere.

6FSR skal anmode om Skatteministeriets bemærkninger hertil, herunder hvorvidt reglenefter ministeriets opfattelse kun rammer inden for formålet.Det bedes bekræftet, at omkostninger knyttet til afståelsen af aktierne kan tillæggesafståelsessummen pr. aktie, ligesom omkostninger knyttet til generhvervelsen kanfratrækkes anskaffelsessummen? I den sammenhæng bedes det også oplyst, ommålingen af, hvorvidt afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum ogsåskal ske på basis af afståelses-/anskaffelsessummer reguleret for omkostninger, eller omdenne måling skal ske på andet grundlag?Hvis aktierne er solgt - eventuelt også købt - på en løbende ydelse, er det da denkapitaliserede værdi, der skal lægges til grund? I så fald, hvordan reguleres der så, hvisdet viser sig, at afståelsessummen for aktierne er lavere end anskaffelsessummen for denye aktier, fordi den løbende ydelse vedrørende aktiesalget er ophørt før saldoen efter LL§ 12 B er blevet udlignet?Tilsvarende spørgsmål er relevant i forholdt til den situation, hvor den løbende ydelse forgenanskaffede aktier fortsætter selvom saldoen efter LL § 12 B er udlignet. I beggetilfælde kan det i året efter afståelsen henholdsvis genanskaffelsen vise sig, atbetingelsen for udbyttebeskatning - at afståelsessummen var højere endgenanskaffelsessummen - ikke var tilstede.I den forbindelse hører FSR gerne om aktionæren kan få genoptagelse og udlignetudbyttebeskatningen, og om der i den forbindelse vil blive beregnet skattetillæg ogrenter vedrørende tilbagebetalt skat?

Lovforslagets § 4 nr. 2 – § 16A, stk.3: LikvidationMed henvisning til at forhindre omgåelse foreslås en regel i LL § 16 A, stk. 3 hvorefterder skal ske udbyttebeskatning ved likvidation, når aktiverne i det selskab, der likvideres,består af direkte eller indirekte ejede datter- eller koncernselskabsaktier.I bemærkningerne henvises til et eksempel, som Skatteministeriet benævner en ”simpelholdingkonstruktion”. Det angives således, at "derindskydes et holdingselskab melleminvestorselskabet og porteføljeselskabet (f.eks. et driftsselskab). Herefter ejerinvestorselskabet aktier i holdingselskabet (nyt porteføljeselskab) og holdingselskabetejer datterselskabsaktier i driftsselskabet”.FSR står uforstående overfor, at det betragtes som omgåelse at have porteføljeaktier i etselskab, som har datterselskabsaktier. Reglen vil virke som en kraftig begrænsning af

7den foreslåede ABL § 4 C. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor porteføljeselskabetaf forretningsmæssige grunde ønsker at adskille aktiviteterne og placere disse i separatedatterselskaber. Som reglen er udformet kan investoren sælge aktierne skattefrit indenlikvidationen, men hvis investoren beholder aktierne til likvidationstidspunktet, bliverlikvidationsudlodningen til udbytte – alene fordi porteføljeselskabet har valgt at placereaktiviteter i datterselskaber. Dette forekommer ubegrundet, særligt når henses til ataktionæren har begrænset indflydelse i porteføljeselskabet.FSR finder, at værnsregler med sigte på at undgå omgåelse af reglerne ikke måudstrækkes til at ramme investorer med henvisning til, at der foreligger omgåelsesrisiko,i de tilfælde hvor faktum er, at investorer med en ejerandel under 10 pct. ikke harmulighed for at foretage sig noget for at komme i den omhandlede situation, og derderfor af indlysende grunde ikke kan være tale om "omgåelse".Hvis reglen fastholdes bedes Skatteministeriet præcisere, hvordan 6 måneders fristen iforhold til salg af datterselskabs- og koncernselskabsaktier beregnes. Ifølge reglen er det6 måneder forud for likvidationen er foretaget. Er det 6 måneder, før selskabet træder ilikvidation, eller er det 6 måneder før likvidationen er endelig?De samme kommentarer gør sig gældende i forhold til den foreslåede regel i LL § 16 B,stk. 2, nr. 2.

Lovforslagets § 4 nr. 2 – § 16B, stk.1 tilbagesalg af aktierI relation til den foreslåede regel i ABL § 16 B, stk. 1, skal FSR venligst anmodeSkatteministeriet over at det i selve bestemmelsen præciseres hvilke selskaber, deromfattes af definitionen ”datterselskaber”. Det er FSRs opfattelse at begrebet”datterselskaber” ikke er forenelig med bemærkningerne om, at begrebet omfatter alleselskaber, hvorover det udstedende selskab har bestemmende indflydelse.FSR har ingen forståelse for, at et salg til udstedende selskab skal bringe enporteføljeaktionær uden for den skattefrihed, som lovforslaget ellers plæderer for erpositiv. I mange tilfælde vil porteføljeaktionærer uanset om der er tale helt eller delvistsalg qua ejeraftaler og vedtægter være forpligtet til at tilbyde det udstedende selskab(eller et koncernforbundet selskab) at købe aktierne inden salg til tredjemand kan ske.Årsagen til dette er ofte, at det udstedende selskab - eller medinvestorerne – ønsker athave kontrol med, hvilke aktionærer, der træder ind i selskabet. Den nye regel vil ipraksis umuliggøre sådanne aftaler. FSR skal anmode om Skatteministeriet kommentarhertil.

8I lovforslagets § 7, stk. 3, foreslås en regel, der skal hindre, at tabs- og gevinstgivendeporteføljeaktier opdeles i forskellige aktionærselskaber ved en skattefri spaltning. Reglenskal ifølge lovforslaget have virkning i forhold til selskaber, der spaltes i perioden fra den1. november 2012 til og med 31. december 2012. Skatteministeriet bedes bekræfte, atder henvises til situationer, hvor spaltningen vedtages i den nævnte periode, dvs. atselve spaltningsdatoen er uden betydning.I Skatteministeriets svar til FSRs høringssvar, jf. høringsnotatet (bilag 1 L49, FT(2012/13), anføres det, at porteføljeaktier, der har været lagerbeskattede mens derbestod skattepligt, men som skifter status til skattefrie porteføljeaktier for derefter igenat statusskifte til skattepligt, ikke kan beskattes efter et realisationsprincip. Nårstatusskiftereglen indebærer, at aktierne skal anses for afstået og genanskaffet på ny, erdet svært at forstå, hvorfor valg vedrørende de "afståede" aktier skal smitte af på de"nyerhvervede" aktier. Det forekommer inkonsekvent, og er næppe noget, der kanspekuleres i, hvorfor det også forekommer unødvendigt. Skatteministeriet bedes derforgenoverveje dette forhold.---oo0oo---