Skatteudvalget 2012-13
L 50 Bilag 6
Offentligt
1176617_0001.png
1176617_0002.png
1176617_0003.png
SkatteministerietMiljø og EnergiNicolai Eigtveds Gade 281402 København KSendt via e-mail til:[email protected]
TBO/17. september 2012

Høringssvar – forslag til lov om reklameafgiften/J.nr. 12-0174312

Tak for høringsbrev med udkast tillov om reklameafgiften.DRRB er imod lovforslaget, hvilket vi gerne vil begrunde i det følgende:

Postomdelte reklamer er lovlige

DRRB er en brancheforening, der ønsker innovation, fremdrift og kreativitet, også når det gælder medier. Voresmedlemmer lever af kreativitet på alle medier, herunder TV, radio, biograf, internet, de trykte medier, tryksagsreklamer,outdoor mv. Vi ønsker derfor ikke, at enkelte medier favoriseres frem for andre og finder det væsentligt, at allereklamekanaler er åbne. For hvis reklamen skal skabe værdi, skal reklamen vises der, hvor målgruppen er.Med en reklameafgift ønsker regeringenat nedbringe hustandsomdelte reklamer.Det bekymrer DRRB, for hvisreklamerne kunstigt tvinges over i andre medier, hvor målgruppen ikke nødvendigvis er, vil de med stor sandsynlighedikke skabe den rigtige værdi for kunden. Dermed forhindrer man også reklamering af et lovligt medie.

Markedsføringsloven udhules

I Danmark har vi en nej-tak til reklamer ordning, der betyder, at erhvervsdrivende lovligt kan sende uadresseredereklamer til private og erhverv, medmindre dehar sagt nej-tak. Ordningen er forhandlet mellemForbrugerombudsmanden, erhvervslivet og forbrugerorganisationer og har hjemmel i markedsføringsloven. Det er enordning, der fungerer, fordi alle forhandlingsparter har taget ejerskab til retningslinjerne, følger dem og løbende evaluererdem. En nylig revision og markedsføring af ordningen har resulteret i, at knap 25 procent af det samlede antal på2.660.330 husstande pr. 24. juni 2012 siger nej, og det forventes at flere vil afmelde ordningen også i fremtiden.DRRBfinder det positivt, at flere har frameldt sig, fordi det viser, at kommunikationen omkring den reviderede ordning harvirket, og fordi branchen kun har et ønske om sende reklamer ud til de folk, der rent faktisk ønsker reklamer, nemligmålgruppen.Til trods for, at vi har en nej-tak til reklamer ordning, der regulerer, hvor mange reklamer, der lovligt må udsendes eftermarkedsføringsloven, vil regeringen med en anden lov i hånden forsøge at begrænse dette antal. Det finder vibetænkeligt, fordi det udhuler markedsføringsloven.
Danske Reklame- og Relationsbureauers BrancheforeningBørsen | Slotsholmsgade 1 | 1217 København K | Danmark

Afgrænsningsproblematik

At indføre en reklameafgift, hvor man samtidig vil afgrænse, hvem der falder ind under begrebet reklame, stiller noglebedre end andre. I 1999 måtte Skatteministeriet også opgive at indføre en afgift på reklamer.Forslaget i dag lægger fxop til, atugeaviser og indstik i dagblade,som omdeles i en abonnementsordning,og telefonbøger og dagblade, som eromfattet af befordringspligten, kan undtages fra afgiften, mens almindelige tryksager ikke undtages. Når nogle går fri, erbottom line, at der er færre til at betale den endelige regning på over 400 mio. årligt.Det giver fordele for de medier, der bliver undtaget og ulemper for dem, der ikke undtages. Det stiller ikke medierne lige.

Skæv konkurrence

Der er ingen tvivl om, at det er de store kæder, der hver uge sender mange reklamer ud, der i første omgang kommer tilat betale store dele af regningen. Men, reklameafgiften får en mindst ligeså negativ konsekvens for de små og mindrebutikker, som isenkræmmeren, guldsmeden og brillemanden. Når de gerne vil sende kataloger ud med inspiration, kande blive tvunget til at vælge andre reklamekanaler,fordi midlerne ikke rækker til det længere. Det begrænser de mindrevirksomheders muligheder for at bruge hustandsomdelte reklamer som kommunikationskanal.Hvis kommunikationskanalerne begrænses, indebærer det også, at en annoncør begrænses i at nå frem med sitreklamebudskab til en bestemt målgruppe. Reklamen mister da sin gennemslagskraft, og man indskrænkervirksomhedernes kommercielle ytringsfrihed.Vi har ofte hørt, at man bare kan lægge tryksager på andre medier. Men, er målgruppen der? og er det mindremiljøbelastende? DRRB ønsker ikke at favorisere enkelte medier frem for andre, og både TV, radio, biograf, internet, detrykte medier og outdoor har alle deres fordele og ulemper. Men, hvis den hustandsomdelte tryksag er den rigtigeannonceringsmåde, og netop der, hvor målgruppen er, kan alle andre medier blive både ineffektive og dyre.En reklameafgift betyder altså, at reklamen tvinges væk fra et effektivt medie. Det forringer vilkårene for udvalgtebrancher og medier, og det stiller nogle medier i en bedre position. Det skævvrider konkurrencen.

Miljøafgift

Regeringens begrundelse for afgiften, som betegnes en miljøafgift, er bl.a., at man ønsker at reducere mængden afreklametryksager, der aldrig bliver læst og som ender direkte som returpapir eller affald. Men, vi stiller spørgsmålstegnved, hvor stor miljøbelastningen reelt er? I forvejen trykkes langt de fleste tilbudsaviser på miljørigtigt papir, tryksagergenbruges op til 7 gange, og vi er ikke overbeviste om, at hustandsomdelte reklamer og tilbudsaviser skulle være merebelastende for miljøet end andre aviser og medier er det.Det er derfor et unødvendigt indgreb over for et papirforbrug, der i forvejen falder.

Blomst-mærket og papir

Afgiften foreslås differentieret efter EU's miljømærke Blomsten, hvor Blomst-mærkede reklamer pålægges en lavereafgift end ikke Blomst-mærkede reklamer. Men Blomst-mærket er endnu ikke på plads i EU, og det betyder, at
Danske Reklame- og Relationsbureauers BrancheforeningBørsen | Slotsholmsgade 1 | 1217 København K | Danmark
trykkerierne ikke kan tilbyde Blomst-mærket til den ”lille” afgift pr. 1. januar 2013. DRRB finder det sjusket, at lovenopererer med en sådan tostrenget afgiftsmodel, når den ene model reelt ikke er til rådighed pr. 1. januar 2013.DRRB ønsker også at pege på, at papir til reklamer indkøbes lang tid før, det trykkes, og en stor del af det papir, der skalbruges på tryksager i 2013, erallerede indkøbt.Lovforslaget er derfor for både for tidligt og for sent ude, og virksomhederne har ikke en reel chance for at indrette sig påloven fra 2013, hvilket vi betegner som noget ”sjusk”.

Ikrafttrædelse

De uafklarede forhold gør, at lovens ikrafttrædelse bør udskydes. En ikrafttrædelse allerede i 2013 giver ikkevirksomhederne en chance for at kunne indrette sig på den ny lov, hverken økonomisk, i forhold til Blomst-mærket, iforhold til papir-bestilling og i det hele taget i forholdet til de strategiske overvejelser, der er, hvis man tvinges til at brugeandre reklamekanaler. Virksomhederne bør gives en rimelig tid til at indrette sig på lovændringen og den bør tidligsttræde i kraft 1. januar 2014.

Provenuet

Afgiften forventes at indbringe et umiddelbart merprovenu på kr. 440 mio. i 2013 og kr. 420 mio. i 2014. Det er et nogethøjere beløb end de kr. 400 mio., der oprindeligt blev meldt ud. DRRB er derfor i tvivl om de provenu-beregninger, der erlagt til grund i lovforslaget.

Arbejdspladser

I krisetider, hvor man skal nytænke hele tiden for at overleve med sin virksomhed, er det vigtigt, at virksomheder hjælpespå vej. En afgift på reklamer virker stik modsat og vil komme til at koste arbejdspladser, ikke alene i reklamebranchen,men også i de andre brancher, der indgår i tryksagens fødekæde, vil det komme til at koste flere hundredearbejdspladser.

Revisionsklausul

Som det fremgår af ovenstående, er DRRB på alle måder imod lovforslaget. På grund af de mange usikkerheder, somloven påfører markedet, finder DRRB det væsentligt, at der indsættes en revisionsklausul. Denne bør af de nævntegrunde ske allerede 1 år efter lovens ikrafttrædelse, så loven hurtigst muligt kan tages op til revision igen.Med venlig hilsenTine Aurvig-HuggenbergerDirektør
Danske Reklame- og Relationsbureauers BrancheforeningBørsen | Slotsholmsgade 1 | 1217 København K | Danmark