Beskæftigelsesudvalget 2012-13
L 53 Bilag 1
Offentligt
1172922_0001.png
1172922_0002.png
1172922_0003.png
1172922_0004.png
1172922_0005.png
1172922_0006.png
1172922_0007.png
1172922_0008.png
1172922_0009.png
1172922_0010.png
1172922_0011.png
1172922_0012.png
1172922_0013.png
1172922_0014.png
1172922_0015.png
1172922_0016.png
1172922_0017.png
1172922_0018.png
1172922_0019.png
1172922_0020.png
1172922_0021.png
1172922_0022.png
1172922_0023.png
1172922_0024.png
1172922_0025.png
1172922_0026.png
1172922_0027.png
1172922_0028.png
1172922_0029.png
1172922_0030.png
1172922_0031.png
1172922_0032.png
1172922_0033.png
1172922_0034.png
1172922_0035.png
1172922_0036.png
1172922_0037.png
1172922_0038.png
1172922_0039.png
1172922_0040.png
1172922_0041.png
1172922_0042.png
1172922_0043.png
1172922_0044.png
1172922_0045.png
1172922_0046.png
1172922_0047.png
1172922_0048.png
1172922_0049.png
1172922_0050.png
1172922_0051.png
1172922_0052.png
1172922_0053.png
1172922_0054.png
1172922_0055.png
1172922_0056.png
1172922_0057.png
1172922_0058.png
1172922_0059.png
1172922_0060.png
1172922_0061.png
1172922_0062.png
1172922_0063.png
1172922_0064.png
1172922_0065.png
1172922_0066.png
1172922_0067.png
1172922_0068.png
1172922_0069.png
1172922_0070.png
1172922_0071.png
1172922_0072.png
1172922_0073.png
1172922_0074.png
1172922_0075.png
1172922_0076.png
1172922_0077.png
1172922_0078.png
1172922_0079.png
1172922_0080.png
1172922_0081.png
1172922_0082.png
1172922_0083.png
1172922_0084.png
1172922_0085.png
1172922_0086.png
1172922_0087.png
1172922_0088.png
1172922_0089.png
1172922_0090.png
1172922_0091.png
1172922_0092.png
1172922_0093.png
1172922_0094.png
1172922_0095.png
1172922_0096.png
1172922_0097.png
1172922_0098.png
1172922_0099.png
1172922_0100.png
delbeslutninger – afgørelser, som kan påklages. Hvis ikke der indlægges en klageadgang iforhold til teamets delbeslutninger, vil borgeren kunne komme til at befinde sig i etretssikkerhedsmæssigt vakuum uden klageadgang. Samtidig henviser vi til vores tidligerebemærkning om, at borgeren skal have en ret til at bede om en ekstern eksperts syn påsagen (VISO).Reformforslaget lægger op til, at borgere, som ikke følger ressourceforløbet kan pålæggesen sanktion, jf. reglerne om kontanthjælp – hvilketkanindebære, at man mister retten til sitforsørgelsesgrundlag. Af denne årsag er det helt afgørende, at borgeren får ret til at gøreindsigelse og klage over teamets ’delbeslutninger’, hvis borgeren ikke er enig ibeslutningen, og at ressourceforløb (og ydelse) ikke kan fratages før en eventuel klagesager behandlet.Forsørgelsesgrundlag under ressourceforløbReformforslaget lægger op til, at borgerne skal have en ydelse på samme niveau, som dehavde inden de kom ind på ressourceforløbet. Det betyder for de fleste en ydelse påkontanthjælpsniveau, medmindre man i en periode er berettiget til sygedagpenge elleralleredeerbevilget førtidspension. Dette er fatalt for unge mennesker med indgribendefunktionsnedsættelser, som i dag bevilges førtidspension, men som i fremtiden vil blivebevilget ressourceforløb, fordi der teoretisk set er en mulighed for udvikling afarbejdsevnen. For unge under 25 år, som er berettiget til en endnu laverekontanthjælpsydelse, betyder dette, at de risikerer at stå med et meget lavtforsørgelsesgrundlag i en lang årrække, idet ressourceforløbene principielt kan forlængesmange gange i træk. Det bekymrer os, fordi der er tale om unge mennesker, som skaletablere egen tilværelse og samtidig forventes at udvikle sig.Forbundet har den klare holdning, at en forudsætning for personlig udvikling er økonomisktryghed, hvorfor vi må gøre indsigelse imod udspillet. Der er behov for en større ydelse –ideelt set i nærheden af niveauet for dagpenge.Reformforslaget tager ikke hensyn til, at mennesker med indgribendefunktionsnedsættelser i hverdagen har mange merudgifter i forhold til mange andreborgere. Der er derfor stærkt kritisabelt, at de presses på økonomien – ikke mindst set ilyset af, at vi generelt ser en indskrænkning i, hvilke udgifter der kan dækkes efterservicelovens § 100. Vi havde i forbindelse med reformen gerne set en granskning afpraksis omkring dækning af merudgifter. Med et reformforslag, som vil presse mangemennesker med handicap på økonomien, mener vi, at forligskredsen har en skærpetforpligtelse til at sikre, at merudgiftsdækningen (og forvaltningen af den) kan understøttedenne gruppe.Vi noterer os med tilfredshed, at borger, somerbevilget førtidspension, beholder denneydelse under et eventuelt ressourceforløb, men må påpege, at der er tale om enøkonomisk forskelsbehandling i forhold til de borgere, som har været så heldige at blivebevilget førtidspension inden reformen, og dermed er berettiget til et væsentligt højereforsørgelsesgrundlag.
6
3) FleksjobForbundet vil på det kraftigste advare imod at indføre den foreslåede model for tilskud tilfleksjob. Vi har i dag en ordning, som sikrer, at mennesker med handicap kan ansættesligeværdigt i forhold til andre kolleger i en tilsvarende alder og livssituation. En model, somkompenserer bredt, og som er fair, idet der allerede i dag er et loft over, hvor stort ettilskud man kan opnå.Med den foreslåede ordning gør man ganske enkelt denne gruppe til et arbejdsmæssigt B-hold, idet man reelt er deltidsansat og herudover modtager en offentlig supplerendeydelse.Manøvren er et opgør med ligestilling på arbejdsmarkedet, og efter forbundets vurdering idirekte strid med FN’s handicapkonvention – særligt artikel 27 b, hvoraf det fremgår, atdeltagerlandene skal:b) at beskytte retten for personer med handicap til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår pålige fod med andre, herunder lige muligheder og samme vederlag for arbejde af sammeværdi.’Behov for at bevare en god fleksjobordningI bemærkningerne fremgår det, at der også i fremtiden skal være en fleksjobordning. Deter vi enige i, idet en korrekt sammensat fleksjobordning er en helt afgørende betingelsefor, at mennesker med funktionsnedsættelser har en chance for at komme ind påarbejdsmarkedet. Men den foreslåede sammensætning af ordningen risikerer at virkemodsat af intensionen – nemlig ved at flere får sværere ved at komme i et fleksjob og atmange vil gå markant ned i indtægt ved jobskifte og ikke vil optjene en pension på ligevilkår med andre. Derfor retter vi en skarp kritik af den foreslåede fleksjobmodel.Økonomiske incitamenterForligskredsen bag reformforlaget lægger til grund, at mennesker med handicap vil blivemotiveret til at arbejde mere, hvis de får et økonomisk incitament. Dansk HandicapForbund organiserer mennesker med fysiske handicap – herunder mange i fleksjob. Forstort set hele denne gruppe gælder det, at deres arbejdsevne er grundigt afprøvet, og atde allerede nu arbejder på maksniveau af, hvad deres fysisk kan tåle. Deres arbejdsevnebegrænses i det daglige af smertepåvirkning og udtrætning – ligesom det er videnskabeligtdokumenteret, at de nedslides og ældes markant hurtigere end mennesker uden fysiskehandicap. Som en følge heraf, er det afgørende, at vores medlemmer skåner deres kropså meget som muligt. Lægger de derimod et forøget pres på deres krop, så går det på denkorte bane ud over deres evne til at fungere i fritiden, mens det på den lange bane vilbetyde, at de hurtigere end ellers vil miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Vi anser detfor at være uansvarligt at presse mennesker med fysiske handicap til at arbejde mere endde allerede gør. Endvidere ønsker vi at bemærke, at mange har et progredierendehandicap. Det betyder, at funktionsnedsættelsen gradvist bliver mere indgribende, og medden foreslåede fleksjobmodel, vil denne gruppe i takt med, at de får det værre – stille ogroligt få en mindre og mindre indtægt – sagt med andre ord – hver gang de får det værre,så får de mindre i løn.Midlertidige fleksjobReformforslaget lægger op til, at et fleksjob for personer under 40 år alene vil kunne7
bevilges fleksjob for fem år af gangen, hvorefter det skal tages op til revision. Her vil viunderstrege, at trygheden i en visitation til fleksjob er helt afgørende for, at borgerne mednedsat arbejdsevne kan opnå beskæftigelse. Hvis virksomheden ikke har sikkerhed for, atordningen er permanent, bliver det problematisk for dem at indgå en aftale om ansættelsemed den pågældende borger, ligesom det for borgeren vil være forbundet med storøkonomisk utryghed, hvis man ikkeved om fleksjobvisitationen kan fortsætte. Vi undrer osover forslaget, da det i høj grad er selvmodsigende. Er man visiteret til fleksjob, er det joallerede fastslået, at arbejdsevnen er permanent nedsat. For vores målgruppe, som erpersoner med fysiske funktionsnedsættelser, så ser vi ikke eksempler på, atfunktionsnedsættelsen forsvinder, så vi undrer os over, hvem reformforslaget sigter til, nårdet antydes, at arbejdsevnen kan forbedres? Forbundet har den opfattelse, at hvis enperson med et fysisk handicap har fået konstateret en varig nedsat arbejdsevne, så er deturimeligt at gøre fleksjobbevillingen midlertidig, da det alene vil skabe utryghed blandtborgere og virksomhed, med det kedelige resultat, at færre vil opnå at komme ud i etfleksjob. Skulle der opstå et behov for at ændre på en fleksjobvisitering, findes der alleredei dag mulighed for at gøre det. At genvurdere samtlige fleksjobbere vil alene skabe merebureaukrati og utryghed.FastholdelsesfleksjobVed såkaldte fastholdelsesfleksjob, hvor en person pådrager / ønsker at opnå et fleksjob iden virksomhed, hvor man er ansat, så foreslås det, at man skal ansættes efter de socialekapitler i 12 måneder, før et fleksjob kan komme på tale. Det er altså virksomheden, som ihøj grad skal påtage sig det økonomiske ansvar. Vi mener ikke, denne konstruktion vilfungere i praksis, da virksomhederne, når alt kommer til alt, ikke kan påtage sig så stort etøkonomisk ansvar. Borgere i denne situation befinder sig ofte på kanten af, hvad de kanpræstere, og spørgsmålet om fleksjob kommer jo alene i spil, fordi de ikke længere kanklare arbejdspresset. På den ene side har man en borger, hvis fysisk ikke læneger kanholde til presset, og på den anden side har man virksomhederne, som med alsandsynlighed ikkevil påtage sig at løfte et betydeligt økonomisk ansvar, som de ikke fårnoget for. Afskedigelse fra jobbet bliver derfor en reel risiko.Vi noterer os med tilfredshed, at princippet om ansættelse efter de sociale kapitler i 12måneder ikke gælder, hvis man er udsat for akut sygdom, ulykke eller hastigtprogredierende sygdom. Vi ønsker dog en mere klar beskrivelse af, hvem der er omfattet.Hvad betyder akut sygdom eller ulykke helt præcist? Dette bør tydeliggøres.Fleksjob i få timerReformforslaget lægger op til, at borgerne kan visiteres til fleksjob, selv om man har ’enmeget lille arbejdsevne’, hvis der er mulighed for, at arbejdsevnen over tid kan forbedres.Teoretisk set lægges der altså op til, at man kan visiteres til et fleksjob med enarbejdsevne på ned til to timer pr. uge. Vi ved fra udtalelser fra DA, virksomhedsledere ogDH-undersøgelsen, at virksomhederne afviser at ansætte medarbejdere i så få timer,simpelthen fordi det ikke kan lade sig gøre at blive en del af arbejdspladsen, og fordi det ersvært at finde jobfunktioner, som kan bestrides med så lille et timeantal. Vi mener i stedet,at borgere med en arbejdsevne på mindre end 10 timer om ugen bør have indledt en sagom førtidspension. I reformforslaget åbnes der op for, at disse borgere fortsat skal kunnekomme i betragtning til førtidspension. Vi mener, det tydeligt skal fremgå, at dette også ertilfældet for personer under 40 år.Hvis det alligevel vurderes, at en borger skal visiteres til fleksjob på trods af en meget lille8
arbejdsevne, er det efter forbundets vurdering ikke nok, at borgeren er afklaret ogmotiveret. Det skal også klart fremgå af rehabiliteringsplanen, hvilkerealistiskejobmuligheder der findes, og hvordan personen kan hjælpes til at komme i beskæftigelse.Skal man visiteres til et fleksjob, skal der altså også realistisk set være et job, som kanmatche borgerens arbejdsevne, og det skal fremgå, hvordan kommunen vil skaffe et job afdenne type til borgeren.Fastsættelse af lønEn central problemstilling i forhold til fastsættelse af løn er, at borgerne nu ikke længereansættes på fuld tid med en efterfølgende fast kompensation efter 1/2 eller 2/3 trin tilvirksomheden (efter at arbejdsevne på forhånd er afklaret og fastlagt af myndigheden). Nuskal borgeren alene aflønnes for de timer, de arbejder. Arbejdsgiveren skal betale fuld lønfor disse timer, og får dermed ansvaret for at afgøre, hvor stor en arbejdsevne borgerenhar. Dette vil medføre en voldsom ubehagelig og uværdig forhandlingssituation, hvorarbejdsgiveren skal se på, hvor hurtigt medarbejderen arbejder i de timer, pågældende erpå arbejde, og hvor mange pauser vedkommende tager. Det er samtidig sandsynligt, atarbejdsevnen / -indsatsen vil svinge fra måned til måned, hvilket betyder, at virksomhedenpålægges løbende at følge op på medarbejderens effektivitet og indberette hver måned.Det vil blive mere besværligt for virksomhederne at have fleksjobbere ansat og det vil blivedyrere for dem, hvis ikke virksomheden hele tiden skal presse medarbejderen på lønnen,når effektiviteten falder.TilskudsmodellenForbundet må på det kraftigste fraråde indførelsen af den foreslåede model af flereårsager.Vi er meget uenige i selve grundtanken i modellen, hvor borgeren reelt bliver deltidsansat,og som supplement modtager et offentligt tilskud. Vi mener, at modellen grundlæggendesender et signal om, at fleksjobberne udgør et deltidsansat B-hold, mens det offentligetilskud fastholder fleksjobberen i en klientrolle.En konkret problemstilling ved modellen er, at borgere med helt gennemsnitligeindkomster dokumenterbart vil opleve en lønnedgang på flere tusinde kroner ommåneden, hvis de skifter til et nyt fleksjob. Det vil stavnsbinde mange til deres nuværendefleksjob, fordi deres økonomi vil blive voldsomt presset.Modellen påstås at give incitament til at arbejde mere, men som tidligere beskrevet,kender vi ikke eksempler på, at mennesker med fysiske handicap kan forøge deresarbejdsevne. Modellen bygger altså på en præmis, som kun virker i teorien. Realitetenbliver i stedet, at borgere med progredierende handicap må konstatere, at dereslønindtægt barberes mere og mere – i takt med at deres handicap udvikler sig.Ordningen målrettes, i modstrid med kompensationsprincip og FN-konvention, personermed lave indkomster, således at personer med handicap, som har mellemlange ogvideregående uddannelser ikke længere kompenseres og dermed ikke vil kunne arbejdepå lige fod med deres kolleger. Der er altså lagt optil en massiv indtægtsnedgang på trodsaf, at de arbejder et antal timer om ugen, som for deres fysik svarer til fuld tid.Endvidere vækker tilskudsmodellen bekymring, fordi unge mennesker med handicapfuldstændig fratages incitamentet til at tage en videregående uddannelse, fordi de aldrig vil9
komme til at indgå i et ansættelsesforhold på lige fod med deres kolleger.Vi er bekymret for aftrapningsmodellen, som betyder, at mange borgere, som i dag erkompenseret for deres nedsatte arbejdsevne, med den nye model ikke længere vil værekompenseret. Vi kan ikke forstå, hvordan forligskredsen kan forsvare, at nogle menneskermed handicap skal kompenseres for deres nedsatte arbejdsevne, mens andre ikke skal?En alvorlig problemstilling er samtidig borgerens mulighed for at spare op til pension. Mednuværende regler opnås en pæn månedlig opsparing af hele fleksjobberens løn, mens dermed den nye ordning alene vil blive indbetalt pension for de timer, man bliver aflønnet afarbejdsgiveren. Problemstillingen forstærkes af, at indbetaling til pension også modregnesi det offentlige tilskud. Borgeren bliver på den måde straffet for at spare op til pensionen,som i forvejen bliver beskeden. Denne uhensigtsmæssighed skal rettes op, fordi det vil fånegative økonomiske følger for mange mennesker med handicap, når de nårpensionsalderen.Vi gør derfor indsigelse imod aftrapningsmodellen, som regulerer tilskuddet med 30 % ogved højere indtægter endnu voldsommere – nemlig med 50 %, og vi anmoder derforendnu engang forligskredsen om at genvurdere grundlaget for flekslønstilskuddet, medhenblik på at sikre ligestilling på arbejdsmarkedet og muligheden for at sikre en rimeligtilværelse efter overgang til folkepension.LedighedsydelseVi kan konstatere, at det tidligere forslag om bortfald af kravet om medlemskab af a-kasseog bortfald af retten til ledighedsydelse efter to år, er bortfaldet, og at ledighedsydelsen foralle er uafhængig af formue og ægtefællens indkomst.Vi undrer os over, at den høje ledighedsydelse er nedsat med 2 % fra de nuværende 91 %af dagpengesatsen til 89 % af dagpengesatsen. Ydelsen bør ligesom i dag udgøre 91 %.Vurdering af ressourcerDet fremgår af afsnittet om ledighedsydelse, at man ved opfølgning og vurdering afborgerens ressourcer og om borgeren fortsat er berettiget til fleksjob, skal inddrage alleborgerens ressourcer – herunder fritidsaktiviteter, børn, hus, have og hobby. I denforbindelse er det vigtigt at bemærke, at man ved vurdering af en borgers arbejdsevne skaltage højde for, at borgeren har overskud til at have et familie- og fritidsliv ved siden afarbejdet.Aktiv indsats for ledige fleksjobvisiteredeDer lægges op til at indføre en aktiv indsats for at hjælpe de fleksjobvisiterede i arbejde.Som supplement til den foreslåede indsats vil vi fremhæve, at mennesker med handicapikke i samme grad som andre borgere har mulighed for at skabe netværk og opbygge etCV. Derfor bør en aktiv indsats for denne gruppe indeholde en klar målsætning om, atjobkonsulenterne meget direkte bidrager til at kontakte virksomheder (også uopfordret) ogbidrager til at præsentere den fleksjobsøgende og mane bekymringer om besvær medkompensationsordninger til jorden. Bemærkningen skyldes, at vi erfaringsmæssigt kan se,at denne håndholdte indsats er den mest effektive.
10
4) Flere førtidspensionister i jobBeskæftigelsestilbud til førtidspensionister under 40 årForbundet er meget positive overfor, at førtidspensionister under 40 år tilbydes afklarendesamtaler med henblik på at opnå et job med løntilskud for førtidspensionister. Vi har i flereår gjort opmærksom på, at mange førtidspensionister har et ønske om at prøve kræftermed arbejdsmarkedet i et job med løntilskud, men at det ofte strander, fordi der harmanglet en indsats fra kommunens side i forhold til at skabe kontakten til virksomhederne.Vi er samtidig af den opfattelse, at denne ordning er en glimrende mulighed, idet mange afvores medlemmer med et ønske om job med løntilskud giver udtryk for, at netopøkonomisk tryghed i form af førtidspensionen kombineret med en aktiv indsats frakommunens side vil være det, der kan hjælpe til, at de kan komme ud og bidrage påarbejdsmarkedet.Forbundet ønsker dog at understrege, at netop gruppen, som er på førtidspension harbrug for en særlig støtte. Vi har ind til nu kunnet konstatere, at kommunerne kun harfokuseret på fleksjobberne, mens førtidspensionisterne har stået uden aktiv indsats. Detteer paradoksalt, idet netop denne gruppe har behov for en håndholdt indsats med særligtfokus på at skabe kontakt til virksomhederne. Vi er i tvivl om, hvorvidt tre afklarendesamtaler er tilstrækkeligt, og foreslår, at kommunerne ud over tre samtaler forpligtes til atløbende at yde en aktiv indsats for førtidspensionister, som har et ønske om at komme udi et job med løntilskud. Det er afgørende, at det bliver en rettighed, da vi i dag kan se, atjobcentrene nedprioriterer dette område.At skabe job til førtidspensionister er en opgave, som tager tid. Der skal bruges tid påafklarende samtaler – og når det rigtige job er fundet, kræver det vedholdenhed atfastholde personen i jobbet. VI har her at gøre med en målgruppe, som for mangesvedkommende ikke har arbejdsmarkedserfaring, hvilket ofte betyder, at de har urealistiskeforestillinger om, hvordan det er at være på arbejdsmarkedet. Når ansættelsesforholdet eretableret, er det derfor helt essentielt, at førtidspensionisten følges nøje, således at derstraks kan tilbydes hjælp og støtte, når der opstår problemer. Såfremt man er parat til atinvestere de nødvendige kræfter, er det vores overbevisning, at der kan skabesmeningsfulde job til mange førtidspensionister.Samtidig vil vi bemærke, at også førtidspensionister over 40 år bør have et tilsvarendetilbud.
5) Førtidspension og merudgifterMed revidering af pensionsreformen fra 2003 har det hele tiden været meningen, atdækning af merudgifter efter servicelovens § 100 skulle revideres. Det er vores erfaring, atadministrationen af merudgiftsdækningen i praksis medfører, at flere borgere ryger ud afpersonkredsen og at færre og færre udgifter rent faktisk kan dækkes som en merudgift. Vihavde derfor håbet på en grundig gennemgang af, hvordan regelsætte fungerer – ikkemindst set i lyset af, at mange borgere med funktionsnedsættelser, som en følge afreformen og den nyligt indgåede skatteaftale, vil blive hårdt ramt økonomisk. Vi får mangemeldinger fra medlemmer, som oplever at få skåret i merudgiftsdækningen, mens andreryger ud af personkredsen. Derfor er det problematisk, at reformen ikke har forholdt siggrundigere til, hvordan denne bestemmelse fungerer i praksis.11
Ifølge reformforslaget foreslås det at fjerne de faste ydelsestrin for merudgiftsdækningenog i stedet indføre direkte afgrening med afrunding til nærmeste kronebeløb, som erdeleligt med 100.Forbundet anerkender, at der ikke skal ske en overkompensation, men ønsker alligevel atfastholde det laveste ydelsestrin på 1.500 kr., eftersom det oprindeligt blev indført, fordider for mennesker med handicap findes en lang række udefinerbare småudgifter, som ersvære at sandsynliggøre. Ydelsestrinnet på 1.500 kr. kan derfor modvirke den voldsommebureaukratiske arbejdsbyrde, som vil opstå, når borger og sagsbehandler skalargumentere for og imod samtlige småudgifter, som borgeren måtte have. Det er allerede idag en reel problemstilling og vi frygter, at den vil vokse, hvis man erstatter ydelsestrinnetpå 1.500 kr. med 100 kroners intervaller. Netop grundet de vanskeligt definerbaresmåudgifter mener vi ikke, at der er tale om en egentlig overkompensation.På positivsiden kan vi kun støtte den forslåede ligestilling af merudgiftsdækning forborgere, som modtager støtte efter servicelovens §§ 95 og 96.
12
NotatDato 24. september 2012JBJESDH-sag:3965Side 1 af 16
Høringssvarvedrørende forslag til lov om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension ogflere andre loveDansk Socialrådgiverforening takker for muligheden for at afgivehøringssvar til lovforslaget i forbindelse med reform af førtidspension ogfleksjob.Først følger nogle overordnede kommentarer og derefter de specifikkekommentarer til diverse paragraffer under hhv. førtidspensionsreglerne ogreglerne om fleksjob.
Generelle kommentarerDansk Socialrådgiverforening er meget positive overfor intentionerne medførtidspensionsreformen. Reformen vil betyde en forbedring afmulighederne for at arbejde tværfagligt og rehabiliterende sammen med deborgere, som vurderes at være i risiko for at bevæge sig i retning afførtidspension. Vi er meget positive overfor etableringen afrehabiliteringsteams, ressourceforløb og at dem, som omfattes afordningen, får én plan og én koordinerende sagsbehandler.Derimod finder Dansk Socialrådgiverforening ikke, at der er nogensocialfaglige forbedringer at finde i reformen af fleksjob, som vi klartbetragter som en besparelsesreform. Dele af fleksjobreformen berordesuden på den fejlagtige antagelse, at personer med varigt og væsentligtnedsat arbejdsevne vil kunne arbejde mere, hvis de får økonomiskincitament til dette. Bevillingen af fleksjob beror på, at det kandokumenteres at den nedsatte arbejdsevne ikke kan forbedres, og dermedforekommer antagelsen om de økonomiske incitamenter påstået og ikonflikt med den relaterede lovgivning.IkrafttrædelsesdatoenDet fremgår af lovforslaget, at loven træder i kraft 1. januar 2013. Dettefinder vi helt urealistisk. Reformen stiller krav om indførelse af en nymetode i stedet for arbejdsevnemetoden, som ikke synes færdigudviklet.Der skal ske ny organisering i arbejdet med ledige med sammensatteproblemer og iværksættes uddannelse af sagsbehandlere både i forhold tilden nye metode og til at arbejde koordinerende for rehabiliteringsteametsåvel som for borgeren. Der tilknyttes nye samarbejdspartnere, der skaletableres en klinisk funktion i regionerne, og der skal ikke mindst udvikles
Side 2 af 17
ny IT-understøttelse. Det er store omstillinger i en hverdag, som i forvejener travl, og de kræver tid og opmærksomhed.Eftersom det forventes at loven først kan vedtages ultimo november/primodecember, giver det ca. en måned til at få det hele til at ske. Det gørikrafttrædelsesdatoen urealistisk og åbner risiko ikke blot for borgernesretssikkerhed men også for, at implementeringen af loven bliverunødvendigt presset, og at den dermed ikke får optimale vilkår for at virkeefter hensigten. Vi må på denne baggrund advare kraftigt mod dettehastværk i forbindelse med ikrafttrædelsen af loven.Efter vores opfattelse udgør hastværket dog en selvskabt barriere forsuccessen med reformen, som det er muligt at skaffe sig af med. Viforeslår således, at reformen til en start indfases i 5-6 forsøgskommunerfra 1. marts 2013, og at disse kommuners erfaringer anvendes til at sikregod og gennemtænkt implementering i de resterende kommuner fra 1.januar 2014.
FørtidspensionLov om aktiv beskæftigelsesindsatsRehabiliteringsplan og arbejdsevnemetoden§ 10 a+§ 22 stk. 2Ordlyden i § 10 antyder, at der både skal være en jobplan OG enrehabiliteringsplan. Vi mener, at rehabiliteringsplanen skal afløsejobplanen, så den del, der handler om job bliver en del afrehabiliteringsplanen, ligesom de andre delplaner skal være en del afrehabiliteringsplanen. Det er vigtigt for at undgå forvirring om planerne ogen masse unødigt administrativt arbejde.Progressionen i forløbet og måling af denne forekommer væsentlig, hvorforvi anbefaler, at dette kommer til at indgå som en del afrehabiliteringsplanen.§ 15 stk. 2:Dansk Socialrådgiverforening finder det positivt, at det præciseres, atnuværende førtidspensionister har ret til (mindst tre) samtaler ijobcenteret.§ 18 stk. 2:Dansk Socialrådgiverforening finder det ligeledes positivt med fleksibilitet ide individuelle samtaler, ikke mindst at de kan tilrettelægges, når det
Side 3 af 17
vurderes at passe ind i forløbet. Dette er et opgør med ”rettidighed” som etsuccesmål i sig selv, hvilket er tiltrængt.§ 30 a stk. 3 nr. 2Her bør ’uddannelses- og’ tilføjes så der er fokus på også disse ressourcer ibeskrivelsen. Sætningen bør derfor lyde: ”2) en beskrivelse af den enkeltepersons uddannelses- og beskæftigelsesmæssige, sociale…”§ 31Af denne paragraf fremgår det, at beskæftigelsesministeren skal fastlæggenærmere regler om procedurer for at udarbejde jobplan/rehabiliteringsplansamt procedurer for at afklare personens arbejdsevne. Det rejserspørgsmålet om, hvilken metode og proces, der skal benyttes, nårarbejdsevnemetoden og ressourceprofilen afskaffes? Desuden kalder det påefteruddannelse af medarbejderne i forhold til den nye metode, og dette vilvære yderst vanskeligt at nå inden lovgivningens ikrafttrædelse, hvorforigangsættelsestidspunktet bør skubbes.Visitation til ressourceforløb§ 68 a og bemærkningerne s. 45 + 107.Det fremgår af den foreslåede lovtekst, at ressourceforløb først kanbevilges, når alle andre muligheder efter både LAB og LAS er afprøvet ogfundet uden effekt. Det er Dansk Socialrådgiverforening helt uenige i.Holdes der fast i, således som gældende regler om førtidspension tilsiger,at alt skal være afprøvet og fundet virkningsløst for at kunne visitere tilressourceforløb, må vi give reformens kritikere ret i, at den alene vilkomme til at forhale tidspunktet for tilkendelse af førtidspension. Reformenbør være en anledning til at gøre det anderledes – og bedre. Det skal bl.a.ske ved, at vi kan sætte ind med et ressourceforløb inden, borgeren haroplevet at lide det ene nederlag efter det andet i forsøg på at iværksætteenkeltstående indsatser, som borgeren ikke har kunnet gennemføre ellerprofitere af.Skal reformen få en reel betydning i form af et fald i antallet afførtidspensionister, skal de nye ressourceforløb kunne bevilges i det øjebliken samlet (social)faglig vurdering godtgør, at en helhedsorienteret,tværfaglig og sammenhængende indsats er nødvendig. Dette skalpræciseres både i lovteksten og i den medfølgende vejledning.Det fremgår af lovforslaget, at unge under 40 år, der i fravær af en særligindsats vil ende på førtidspension, skal have et individuelt tilrettelagtressourceforløb, der kan vare fra 1 år til 5 år. Det fremgår endvidere, at
Side 4 af 17
hvis rehabiliteringsplanen ikke fører til job, og rehabiliteringsteamet ved enny forelæggelse i temaet vurderer, at alle relevante muligheder erudtømte, kan rehabiliteringsplanen benyttes som grundlag for visitation tilførtidspension (side 44 i lovforslaget). Det skaber usikkerhed om, hvorvidtunge under 40 år - i forlængelse af et eller flere ressourceforløb - alligevelkan bevilges førtidspension, hvorfor en præcisering er ønskværdig. DanskSocialrådgiverforening foreslår, at det fortsat gøres muligt efter en samletsocialfaglig vurdering og begrundelse at bevilge førtidspension til personerunder 40. Alder er ikke et sagligt kriterium for behovet for varigforsørgelse.Vi anbefaler også, at der anføres en grænse for, hvor mangeressourceforløb en ung under 40 år kan indgå i, da det næppe kan væremeningen, at der skal kunne bevilges 22 år i ressourceforløb.Det fremgår af lovforslagets bemærkninger side 75, at der i kommunensfaglige forklaring og vurdering af arbejdsevnen kan henses til gældendepraksis for tilkendelse af førtidspension. Igen forekommer det, atvisitationen til ressourceforløb skal ligne den gældende visitation tilførtidspension, og det vil ikke kunne fungere i praksis, da visitation tilførtidspension jo kun kan ske når alle vurderinger fastslår, at der ikke kangenskabes en arbejdsevne, som kan sikre borgerens selvforsørgelse. Detfremgår da også, at afgørelsen skal træffes under hensyn til de foreslåedeændrede regler om aldersgrænser, deltagelse i ressourceforløb, timeantal ifleksjob m.v. samt fremtidig praksis på området. Det kunne derfor væreinteressant at få fremlagt eksempler på, hvilken hidtidig praksis, der skalhenses til og hvordan det tænkes at skulle spille sammen med de nyeregler.Konkrete beskæftigelsesmålAf lovbemærkningerne s. 45-46 fremgår, at der altid skal opstilles konkreteog realiserbare beskæftigelsesmål – også selvom beskæftigelse elleruddannelse ligger langt ude i fremtiden. Beskæftigelsesmålet skal sikrefokus i indsatsen så både borgeren, borgerens netværk og kommunen haret pejlemærke i forhold ti arbejdsmarkedet.Et ressourceforløb kan vare op til 5 år. Det vil derfor i komplekse sagermed alvorlig nedsat funktionsevne være særdeles vanskeligt at opstille heltkonkrete beskæftigelsesmål på et tidligt tidspunkt. Det overordnede mål erarbejde eller uddannelse, og det overordnede pejlemærke kan godtindskrives tidligt, men konkretiseringen helt ned i detaljer skal kunnekomme løbende ved opfølgning og justeringer i rehabiliteringsplanen.Kravet om konkretisering fra starten kan dels være decideret i modstridmed at arbejde motiverende og procesudviklende med særligt sårbare
Side 5 af 17
borgere, og dels kan det nemt føre til pseudo-mål, som kun indsættes forat opfylde konkretiseringskravet.Derfor foreslår Dansk Socialrådgiverforening, at der i stedet opereres medet overordnet slutmål og delmål, som ikke virker helt så uoverskuelige ogskræmmende for borgere med alvorligt nedsat funktionsevne.IndholdLovforslaget mangler en præcisering af, hvad ressourceforløb kanindeholde og ikke mindst hvem, der skal betale for foranstaltningerne.Socialrådgiverne har i dag ikke mulighed efter LAB at betale f.eks.psykologbehandling, alternativ behandling, fritidsaktiviteter eller andet,som kunne være et gavnligt led i en rehabiliteringsplan. Er det meningen,at den koordinerende sagsbehandler skal kunne bevilge denne typeaktiviteter via LAB, når der er lavet en indstilling/oplæg frarehabiliteringsteamet eller forestiller man sig at borgeren skal søgeydelseskontoret om en enkeltydelse?Dansk Socialrådgiverforening skal advare imod det sidste, men samtidiggøre opmærksom på, at finansieringen af det første ikke synes at værebragt på plads.Anvendelsen af revalideringRevalidering er et velkendt og virksomt beskæftigelsesfremmende redskab,som har haft trange kår i en del år.Dansk Socialrådgiverforening vurderer, at der er risiko for, at anvendelsenaf revalidering fortsat glider i baggrunden med dette lovforslag. Forslagetsintentioner med revalidering fremstår rodet. På den ene side er kravet om,at alle muligheder i beskæftigelseslovgivningen (herunder revalidering)skal være udtømte for at få et ressourceforløb. På den anden side kan manigen senere kvalificere sig til revalidering. Det bør præciseres, hvadintentionen med revalidering i forbindelse med ressourceforløbene er.Dansk Socialrådgiverforening foreslår, at brug af revalidering præciserespositivt. Det bør fremgå klart, at et revalideringsforløb kan indgå som etled i et ressourceforløb, og ikke skal være afprøvet og fundet virkningsløstfor, at der kan visiteres til et ressourceforløb.Den koordinerende sagsbehandler§ 68 cDansk Socialrådgiverforening finder det positivt, at der skal udpeges engennemgående og koordinerende sagsbehandler. Det vil betyde en bedre
Side 6 af 17
koordination og effektivitet i behandlingen af borgeren, ligesom det gør detnemt for borgeren at finde frem til sin kontakt i kommunen og fårådgivning og svar på de spørgsmål, der måtte opstå undervejs i forløbet.De koordinerende sagsbehandlere bør være sagsbehandlere med entensolid erfaring fra arbejdet i de kommunale forvaltninger eller med relevantefteruddannelse, for at sikre høj grad af faglighed i indsatsen. Denneefteruddannelse bør være på plads inden reformens ikrafttræden.
Lov om ansvaret for styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats (LAB)Kapitel 3a, § 25a RehabiliteringsteamKommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam. Det er et dialog-og koordineringsforum, som afgiver en anbefaling i alle sager indenbeslutning om tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning medrepræsentanter fra relevante forvaltningsområder.Dansk Socialrådgiverforening finder det positivt at kommunerne skaloprette rehabiliteringsteams i alle kommuner.AnbefalingRehabiliteringsteamet kan kun give en anbefaling vedr. det videre forløb.Dette er problematisk, da det kan betyde at teamet opfattes som (endnu)et bureaukratisk krumspring, som ikke reelt har nogen funktion. Optimaltbør rehabiliteringsteamet kunne foretage bevilling. Er dette for stor enudfordring for den kommunale organisering, bør teamet som minimumhave myndighed til at indstille til bevilling, da det må forventes, at deforskellige fagpersoner i teamet har optimal viden om, hvad der er muligt iden enkelte sag.Dansk Socialrådgiverforening foreslår, at ordet ’anbefaling’ erstattes medordet ’indstilling’ og at det præciseres i loven, at rehabiliteringsteametsindstilling er tungtvejende i forhold til, hvilke afgørelser der kan træffes.”Glatsager”Af lovforslaget fremgår, at såkaldte ”glatsager” også skal igennemrehabiliteringsteamet. Det finder vi ikke hensigtsmæssigt. Der er intetvundet ved, at f.eks. terminale patienter, hvor man i dag vil give en akutbevilling alene på baggrund af en lægelig udtalelse, skal have sagenvurderet i rehabiliteringsteamet. Det bør præciseres, at sager, somvurderes ikke at have brug for en bred vurdering, kan bevilges udenomrehabiliteringsteamet.
Side 7 af 17
KlagemulighederDet bør fremgå, hvilke muligheder borgeren har for at klage i forbindelsemed ’anbefaling’ eller ’indstilling’ fra rehabiliteringsteamet.UddannelseUddannelsesdelen er ikke tænkt specifikt ind i rehabiliteringsteamet forborgere over 30 år. Dette er et problem, da uddannelse i mange tilfælde vilvære en central del af en længerevarende indsats. Det bør derfor gøresmuligt ad hoc også at inddrage ekspertise i forhold til et uddannelsesfokus.ØkonomiDet samme gælder for en økonomisk vinkel på borgerens situation, idetøkonomiske vanskeligheder ofte fylder meget og forhindrer at borgernekan koncentrere sig om og reflektere over de øvrige initiativer.Der bør derfor være mulighed for deltagelse fra den del af den kommunaleforvaltning, som kender til økonomien for den enkelte (ydelseskontoret).Dermed vil eventuelle økonomiske barrierer kunne blive ryddet af vejen.§ 25 a stk. 5Borgeren skal ifølge lovgivningen sidde med til møderne, når teametforetager sine vurderinger. Det vil for mange borgere være en udfordringat møde op hos rehabiliteringsteamet og deltage aktivt i drøftelserne omfremtidige muligheder. Der er typisk tale om meget sårbare borgere, derikke er vant til og vil have vanskeligt ved at fremføre egne ønsker overforen stor gruppe af fag- og myndighedspersoner. Derfor er det centralt, atder ikke på mødet opstår drøftelser om indsats, finansiering, snitflader mv.Dette kan undgås ved, at sagen har været drøftet i teamet, inden borgerenmøder op, således at evt. uklarheder om muligheder for indsats, så vidtdet er muligt, er afstemt.§ 25 a Stk. 3 1)Her bør det tilføjes, at også uddannelsesmæssige indsatser kan værerelevante. Så der bør stå: 3) hvilke uddannelses- ogbeskæftigelsesmæssige, sociale…”§ 25 a stk. 4 4)Det undrer os, at der står ”undervisningsområdet”, da det signalererfolkeskole og ungdomsuddannelse. Eftersom uddannelse også rækkerudover dette niveau, vurderer vi det mere rigtigt at der står”uddannelsesområdet”. Ligeledes undrer det, at der anføres en
Side 8 af 17
aldersgrænse på 30 år her, da der i øvrigt opereres med en skelnenmellem borgere over og under 40 år.Sagsbehandlere fra forskellige kommuner i rehabiliteringsteamet?Lovforslaget tager ikke højde for, at der kan være flere sagsbehandlere fraforskellige kommuner involveret i en borgers sag. Det kan medføreusikkerhed om, hvilken plan der gælder, og hvem der har den primæreopgave i forhold til borgeren. Det medfører risiko for, at der trods kravetom en rehabiliteringsplan alligevel er flere planer og en fatal risiko for, atborgeren mister overblikket og modet til at arbejde konstruktivt sammenmed kommunen.Et eksempel på ovennævnte problemstilling:X kommune har bevilget 24-årige Laila med diagnosernepersonlighedsforstyrrelse af blandet type samt angst nervosa, etmidlertidigt ophold jf. SL § 107 på et Socialpsykiatrisk bosted. Bostedetligger i Y kommune. Lailas forsørgelsesgrundlag er kontanthjælp.X kommune er fortsat handlekommune i forhold til opholdet jf. SL § 107 ogmålet med opholdet er at Laila får støtte til at bedre den psykiske tilstandog mindske selvskadende adfærd. X kommune har nu sammen med Lailabesluttet, at indsatsen først og fremmest skal understøtte at Laila får detpsykisk bedre og, at dette er grundlaget for at hun på sigt kan komme iuddannelse eller job.Da Laila flytter ind på botilbuddet i Y kommune overgår hendeskontanthjælp og tilknytning til jobcenteret fra X kommune til Y kommune.Da Laila inden opholdet har forsøgt at gennemføre en uddannelse samtværet igennem flere arbejdspraktikforløb uden succes, vurderer Ykommune, at Laila tilhører matchgruppe 3 og hun indkaldes til samtale,hvor fokus er den fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Det overvejesom Laila kan visiteres til et ressourceforløb.Dvs. at X kommune har bevilget et ophold jf. SL § 107 – hvor målene foropholdet er klare. Y kommune har beføjelser i forhold tilforsørgelsesgrundlag, rådighedsvurdering og beskæftigelsesfremmendeaktiviteter, hvor sidstnævnte er deres mål. Disse mål skal samstemmes såLailas sagsbehandler på socialområdet i X kommune deltager/inddragessom repræsentant i rehabiliteringsteamet i Y kommune. Ellers er der risikofor at dette skift i plan og kontakt kan være kontraindicerende for Lailasmotivation for at have overskud til at arbejde med sine psykiske barriererog bedring af disse.§ 25 b
Side 9 af 17
Kommunen og regionen skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfagligrådgivning og vurdering fra kommunerne. Det er dog uklart hvadsammenhængen mellem de samarbejdsaftaler og de nuværendesundhedsaftaler er? De nye aftaler bør kunne skrives ind isundhedsaftalerne således, at der ikke oprettes endnu et bureaukratisk ledmed risiko for manglende samtænkning med de øvrige aftaler.Det synes i øvrigt uklart, hvornår og i hvilket omfang kommunen alene skalbruge klinisk funktion. Er det allerede i den forberedende del, førsundhedskoordinatoren er på banen, eller er det i forlængelse afrehabiliteringsteamets behandling af og anbefalinger i sagen?Og hvor er muligheden for brug af VISO i disse komplekse sager? I dag harkommunen mulighed for at få gratis rådgivning og udredning ved VISO isærlige vanskelige sager. Det vil være beklageligt, hvis denne mulighedbortfalder, fordi kommunen alene kan indhente lægelig rådgivning vedegen læge, sundhedskoordinator og klinisk funktion.§ 25 cKommunen pålægges at afholde udgifter til såvel sundhedskoordinator,rådgivning og lægelige attester, som ydes af regionen. Det kan påførekommunen en væsentlig merudgift på serviceudgiftsrammen, og i værstefald betyde, at en stor del af de afsatte midler vil blive brugt til at køberådgivning i regionen. Alternativt risikeres det, hvis udgifterne bliver forhøje, at kommunen vægrer sig ved at bruge de nødvendige midler på at fåden fulde udredning. Og så går det udover kvaliteten irehabiliteringsteamets arbejde.§ 25 eKravet om at kommunen alene må indhente lægelige oplysninger frapraktiserende læge og fra den kliniske funktion vurderer DanskSocialrådgiverforening som et kritisk nåleøje.Der er fare for at sundhedskoordinator bliver et dobbeltled, der skalinddrages i sagen hver gang der skal foretages noget i forbindelse med denhelbredsmæssige del i stedet for, at den koordinerende sagsbehandler kanindhente speciallægeerklæringer direkte. Dette vil uden tvivl betyde enlængere sagsbehandlingstid.En anden risiko er, at sagen trækker i langdrag grundetkapacitetsproblemer. Det kan være såvel manglende kapacitet hossundhedskoordinatoren, på lægelig rådgivning eller ved de speciallæger,som skal udfærdige attesterne. Mange sager vedrørende helbredsmæssigudredning har for år tilbage trukket i langdrag på grund af ventetid hosspeciallæger. Dette problem er blevet afskaffet ved, at det er blevet gjort
Side 10 af 17
enkelt at få en speciallægevurdering via elektronisk indhentning. Indførelseaf ”monopol” på speciallægeerklæringer er et klart tilbageskridt i forhold tilen effektiv og smidig sagsgang.Kravet om tilbagevendende inddragelse af praktiserende læge kan ligeledesforsinke sagen, og kan synes overflødig i sager, hvor der f.eks. allerede erudarbejdet vurderinger fra egen læge eller, hvor praktiserende læge ikkehar kendskab til borgeren. Der er stor forskel på, hvilket forhold ogkendskab den praktiserende læge har til borgeren. Forestillingen om, atpraktiserende læge altid vil se på ressourcer og muligheder hos sin patienter således ikke altid i overensstemmelse med realiteterne. Det ses ofte, atden praktiserende læge f.eks. snarere sygemelder borgeren fra aktiviteter,end anbefaler deltagelse. Et ressourceforløb vil ofte skulle kombinerebehandling og aktiviteter, og derfor er det væsentligt, at praktiserendelæge understøtter dette, når det er muligt.Det fremgår ikke, hvilken faglighed sundhedskoordinatoren skal have. Detvil være naturligt at funktionen varetages af en sygehussocialrådgiver, dasocialrådgivernes faglige baggrund hviler på helhedssyn med bred videnbåde i forhold til (social)lovgivning, socialmedicinsk viden, bio-psyko-socialviden og viden om psykosociale processer.Det er desuden uklart om sundhedskoordinatoren er en og samme person ialle sager, eller om vedkommende skifter. I det hele taget er der behov foren grundigere beskrivelse af sundhedskoordinatorfunktionen,henvisningsmulighederne, beslutningskompetencen,visitationskompetencen m.m.
Lov om aktiv socialpolitik (LAS)Kapitel 6a, § 68 RessourceforløbsydelseDet er positivt, at der er en økonomisk ydelse til alle, som visiteres til etressourceforløb.Det er dog Dansk Socialrådgiverforenings vurdering, atkontanthjælpssatserne er beregnet på baggrund af, at kontanthjælpprincipielt er en korttidsydelse, og at de derfor er for lave til at skulleforsørge borgere som er på et langvarigt forløb på 5 år eller mere. Vimener, at ydelsen som minimum burde svare til ledighedsydelse.Det skyldes ikke mindst, at mange af de borgere det drejer sig om, harmerudgifter f.eks. til medicin og evt. transport til behandling, som de vilhave svært ved at afholde af denne ydelse samtidig med, at vi af erfaringved, at det stort set er umuligt for dem at få tilskud efter
Side 11 af 17
sociallovgivningen. Derfor foreslår Dansk Socialrådgiverforening, at ydelsenændres til at være på niveau med ledighedsydelse.Det er dog positivt, at ressourceforløbsydelsen er uafhængig af evt. formueog ægtefælleindtægt. Så vidt vi kan se, er ressourceforløbsydelsen ikkedagpengegivende, og det giver anledning til spørgsmål om, hvorvidt derbør være mulighed for at vende tilbage til A-kassen, hvis man i forlængelseaf et ressourceforløb bliver fuldt arbejdsdygtig. Spørgsmålet kan værerelevant for sygedagpengemodtagere, som overgår til ressourceforløb, somstrækker sig ud over den periode, hvor de er berettiget til sygedagpenge.§ 68 a stk. 6Der er i lovforslaget peget på en lang række indsatser, som kan indgå i etressourceforløb - herunder fritidsaktiviteter og henvisning til fysioterapi ogpsykolog. Der er dog ikke samtidig givet lovhjemmel til finansiering afborgerens egenbetaling f.eks. ved behov for længerevarendepsykologbehandling eller deltagelse i fritidsaktiviteter, hvilket kanvanskeliggøre borgerens deltagelse i de aftalte indsatser. Denne hjemmelbør derfor indføres.§ 68 stk. 7Dansk Socialrådgiverforening finder det positivt, at man bevarer retten tilressourceforløbsydelse ved sygdom eller barsel.§ 69Dansk Socialrådgiverforening finder denne paragraf meget mærkværdig,da det flere steder anføres, at det er en betingelse for at modtageressourceforløbsydelsen, at man ikke afviser et rimeligt tilbud om arbejde.Det antyder, at man kan visiteres til et ressourceforløb, hvis man kanarbejde, og det mener vi er et brud med de krav, der er til visitationen.Hvis målgruppen kan tage et job på ordinære vilkår, var det vel ikkerelevant at iværksætte ressourceforløb?§ 69 a-i sanktionDet ser ud som om sanktionsmulighederne er kopieret temmelig ukritiskfra kontanthjælpsreglerne, og det forekommer uhensigtsmæssigt, da der ertale om en særligt sårbar målgruppe, som ikke skal mødes med sammesanktionsformer som de mere robuste ledige.Der bør i stedet tages udgangspunkt i en anden form for rådighed, derhandler om at være forpligtet til at samarbejde om det, der er formuleret irehabiliteringsplanen og dermed stå til rådighed for ressourceforløbet.
Side 12 af 17
Samtidig bør det præciseres, at indsatsen skal gøre sig umage for atfastholde deltagerne i forløbet snarere end at være hård og konsekvent nårder er slinger i valsen. Det kan jo meget vel skyldes, at deltageren har detsærlig svært i en periode.Dansk Socialrådgiverforening mener, at § 69 b - § 69 d bør slettes. Detskal anerkendes, at der er tale om en særligt sårbar målgruppe, og dermedbør det i denne sammenhæng alene highligtes, at der er mulighed for atdispensere fra kravet om sanktion med henvisning til, hvor det står ikontanthjælpsreglerne. Det kan dertil anføres, at der ved eventuelleudeblivelser fra aftaler, kan foretages en socialfaglig vurdering af, omborgeren bestræber sig på at deltage i ressourceforløbet og følgerehabiliteringsplanen§ 103 a refusionAf paragraf 103 a fremgår, at der gives 50 pct. statsrefusion tilkommunerne for udgifterne til forsørgelse i perioder, hvor personer iressourceforløb er aktive i et virksomhedsrettet tilbud eller ordinæruddannelse. Personen skal deltage i tilbuddet mindst 10 timer om uge, derdog kan nedskrives til en time efter vurdering. I øvrige perioder gives 30pct. refusion under ressourceforløbet.Dansk Socialrådgiverforening mener ikke, at høj refusion bør afhænge af,om borgeren er i et virksomhedsrettet tilbud, når indhold i etressourceforløb kan indeholde mange andre relevante aktiviteter tiludvikling af arbejdsevnen. Der vil være perioder, hvor et virksomhedsrettettilbud kan være direkte kontraindiceret, også selvom der kun er tale om enugentlig time. Man bør i hvert enkelt forløb tage faglig stilling til, omvirksomhedsrettet tilbud er relevant som parallel indsats og i kombinationmed hvad og hvornår.Kommunerne reagerer traditionelt på de incitamenter der ligger til grundfor sådan en refusionsdifferentiering, og kunne med dette refusionsforlagføle sig tilskyndede til altid at kræve deltagelse i virksomhedsrettet tilbudfor at få den høje refusion. Det er den gamle aktiverings/aktive tilbudsrefusionstanke, der slår igennem, som på ingen måde er hjælpsom iforhold til at iværksætte femårige forløb som tager udgangspunkt i, atdeltagerne kan være i særligt vanskelige livssituationer, hvor det ertålmodighed dog respekt for borgerens habitus, der er afgørende for, hvilkeindsatser der iværksættes.Det faktum, at borgeren deltager i et ressourceforløb bør væretilstrækkeligt til at der er høj refusion på forsørgelsen.
Lov om sygedagpenge (SDPL)
Side 13 af 17
§ 28Dansk Socialrådgiverforening er enig i, at det før der kan træffesbeslutning om at standse udbetalingen af sygedagpenge på grund afvarighedsbegrænsningen, skal foretage vurdering af, om den sygemeldteer berettiget til et ressourceforløb.
Lov om social pension (PL)§ 19Selve lovteksten har vi ikke bemærkninger til, men af lovbemærkningernes. 178, næstsidste afsnit fremgår, at kommunen kan foretage en andenvurdering end den, der fremgår af indstillingen fra rehabiliteringsteamet.Det forekommer absurd, da det er vanskeligt at forstille sig, at”kommunen” kan vide andet og mere end det, som rehabiliteringsteametindstiller på baggrund af. Det undergraver rehabiliteringsteametstroværdighed og kompetence.
Lov om social service (LOS)§ 100Det fremgår ikke om ændringerne i § 100 vil gælde for bevillinger givet før1.1.13? Eller fortsætter de efter gamle beregningsregler, omberegnes depr. 1.1.13 eller skal der ske omberegning efterhånden som de kommer tilopfølgning? Det ønsker vi præciseret i lovbemærkningerne eller denkommende vejledning.
FleksjobOverordnede kommentarerDansk Socialrådgiverforening finder som tidligere nævnt ikke, at der ernogen socialfaglige forbedringer at finde i reformen af fleksjob, som vi klartbetragter som en besparelsesreform. Dele af fleksjobreformen berordesuden på den fejlagtige antagelse, at personer med varigt og væsentligtnedsat arbejdsevne vil kunne arbejde mere, hvis de får økonomiskincitament til dette. Bevillingen af fleksjob beror på, at det kandokumenteres at den nedsatte arbejdsevne ikke kan forbedres, og dermedforekommer antagelsen om de økonomiske incitamenter påstået og ikonflikt med den relaterede lovgivning.Dansk Socialrådgiverforening finder, at den kommende lov kun bør gældede personer der efter vedtagelsen af loven får tilkendt fleksjob således, atøkonomien for dem, som allerede har fleksjob, ikke ændres. Som
Side 14 af 17
lovforslaget ser ud nu, vil fleksjobbere, som skifter job – frivilligt ellerufrivilligt - blive reduceret lønmæssigt. Som eksempler på personer, somufrivilligt skifter job (eller bliver midlertidigt ”ledige”) kan nævnessæsonarbejdere og løsarbejdere i fleksjob.
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAS)Fleksjob eller førtidspensionDer opereres flere steder med, at en borger med varigt nedsatfunktionsevne, som kan arbejde f.eks et par timer om ugen og har enarbejdsevne, der fortsat kan udvikles, kan bevilges et midlertidigt fleksjob.Det slås fast, at ikke er en nedre grænse for antal timer i fleksjob.I forhold til førtidspension beskrives bl.a., at hvis borgeren kun kan arbejdeet par timer ugentligt og der ikke er udviklingspotentiale, bør kommunenoverveje at indlede en førtidspensionssag. Striden om de to timer ogudviklingsmuligheder eller ej kunne blive et gråzonefelt, hvor det blivervanskeligt at give den faglige forklaring og dokumentation til entenudviklingsmuligheder og fleksjob eller ingen udviklingsmuligheder ogførtidspensionen.Borgere, der kun kan arbejde et par timer om ugen skal visiteres tilfleksjob og ikke bevilges førtidspension, hvis det vurderes, at der ermulighed for at øge arbejdstiden over tid.Dansk Socialrådgiverforening mener, at borgere, som kun kan arbejde totime rom ugen, ikke kan forsørge sig selv ved at arbejde, og dermed erberettiget til førtidspension. Ligeledes mener vi, at førtidspensionister ogsåefter den nye førtidspensionslov skal have mulighed for at takke ja til etflexjob uden risiko for at miste deres førtidspension. Dvs. at nyeførtidspensionister også skal have et såkaldt førtidspensionsbevis.§ 70 a - Visitation til fleksjobBorgere med en meget begrænset arbejdsevne vil ifølge lovforslaget kunnevisiteres til fleksjob. Som konsekvens heraf vil langt flere borgere fremovermodtage ledighedsydelse indtil et fleksjob er en realitet. Disse sager skalrevurderes årligt, hvilket kræver mange administrative ressourcer. Etforslag kunne være, at sagerne blev revurderet efter 2 ½ år svarende tilforslaget om opfølgning i fleksjobsager.Af forslaget fremgår, at den hidtidige regel om at arbejdsevnen skal værenedsat med mindst 50 pct. bortfalder. Fremover er kriteriet, at der skalvære tale om varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne.
Side 15 af 17
Socialrådgiverne på sygehusene møder mange patienter, som har storevanskeligheder med at fastholde ordinær fuldtids tilknytning tilarbejdsmarkedet, selv om arbejdsevnen ikke er nedsat med mere end 50pct. Det vil derfor være hensigtsmæssigt med en nærmere definition afbegrebet ”væsentligt nedsat arbejdsevne”, da sådan en må bero på enskønsmæssig vurdering. Hvis praksis skal fastsættes nærmere gennemankesystemet, vil det vare længe før dette er nærmere defineret, hvilket vilvære problematisk og bringe retssikkerheden i fare hos borgere, som pågrund af nedsat arbejdsevne ikke kan fastholde deres beskæftigelse.§ 70 b FastholdelsesfleksjobI lovforslaget er der lagt op til, at man ikke kan få et fleksjob på sinnuværende arbejdsplads medmindre, man gennem 12 mdr. har væretomfattet af tiltag efter Det sociale Kapitel. Der er faggrupper som harmeget svært ved at bruge De sociale Kapitler på grund af indholdet i deresjob. Her kan eksempelvis nævnes dagplejeområdet, løsarbejdere ogtimelønsarbejdere. Derfor mener DS at forslaget vil indebære enuhensigtsmæssig forskelsbehandling, som kan betyde, at personer indenforbl.a. disse fagområder ikke kan tilkendes et fleksjob.§ 70 c midlertidig fleksjobFleksjob kan fremover kun bevilges midlertidigt. Det mener DanskSocialrådgiverforening er en dårlig ide. Både på grund af vores tidligerekritik af forestillingen om, at arbejdsevnen bedres over tid, og fordi detgiver fleksjobberne en urimelig usikkerhed om den fremtidige forsørgelse.§ 70 dDansk Socialrådgiverforening finder det mærkeligt, at arbejdsgiver ikkeskal inddrages ved opfølgning på fleksjob. Efter vores opfattelse erarbejdsgiver en lige så vigtig del af et fleksjob, som øvrige parter.§ 70 f FleksløntilskudIfølge forslagets § 70 f ønsker man at tilgodese både borgere med nedsatarbejdsintensitet og borgere med behov for nedsat arbejdstid.Af høringsmaterialets pkt. 2.2.3.2 fremgår det i lighed med dette, atarbejdsgiver betaler løn inkl. pension for den arbejdsindsats der ydes.Modsat dette fremgår det, at arbejdsgiver betaler for det antalarbejdstimer, der er aftalt.Dansk Socialrådgiverforening finder det væsentligt at bevare princippet omat kompensere for arbejdsevnenedsættelse uanset, om den medførernedsat tempo eller behov for nedsat arbejdstid. Under henvisning til de to
Side 16 af 17
ovennævnte eksempler opstår der imidlertid usikkerhed i forhold til omborgere, som har nedsat arbejdsintensitet, får mulighed for kompensation iforhold til dette. Hvis arbejdsgiver skal aflønne efter antallet afarbejdstimer, vil den persongruppe få overordentligt svært ved at findeansættelse.ArbejdsskadeområdetLovforslaget lægger op til, at afgørelser efter arbejdsskadeforsikringslovenskal træffes som midlertidige for mennesker, der har fået tilkendtmidlertidige fleksjob. Det betyder, hvis en ung borger kommer alvorligt tilskade og som følge af skaden tilkendes midlertidigt fleksjob, så vil hendesarbejdsskadesag ikke kunne afsluttes, før hun fylder 40 år. Endvidere vilder i de sager, hvor der både er tale om en arbejdsskadesag og en sagefter Erstatningsansvarsloven (f.eks. trafikulykker) opstå det problem, atdet kan blive vanskeligt/umuligt at afslutte Arbejdsskadesagen og dermedogså Erstatningsansvarssagen.Dansk Socialrådgiverforening foreslår, at Arbejdsskadestyrelsen fortsat kantræffe selvstændige afgørelser, og ikke er bundet af det midlertidige, menselv kan skønne om der i deres optik er tale om en varig tilstand i forholdtil Arbejdsskadeforsikringsloven.LedighedsydelsesniveauLedighedsydelsen vil fremover blive sat ned for alle til 89 pct. afdagpengemax. Det er Dansk Socialrådgiverforening uforstående overfor. Vimener ikke der findes argumenter for ikke at lade den forblive 91 pct. Dentidligere begrundelse for det lavere beløb var, atledighedsydelsesmodtagere ikke betaler til A-kasse. Da der ingenændringer er i det, bør ydelsen ikke ændres.SelvstændigeSelvstændige, som kun er godkendt til fleksjob i egen virksomhed, kanefter ophør af virksomheden ifølge lovforslaget enten søge om dagpenge,hvis de ikke kan godkendes til fleksjob i ethvert erhverv eller søge om atovergå til kontanthjælp. De er ikke automatisk godkendt til fleksjob i andreerhverv, og kan derfor heller ikke få ledighedsydelse. Hvis de ikke erberettiget til dagpenge og f.eks. ikke kan få kontanthjælp grundet formueeller ægtefælleindtægt, er deres forsørgelse meget usikker, hvilket DanskSocialrådgiverforening ikke mener, er hensigtsmæssigt.Vi finder desuden, at det er hensigtsmæssigt med klarere regler for,hvornår personer kan ansættes i ægtefælles selvstændige virksomhed.
Side 17 af 17
Lov om aktiv socialpolitik (LAS)§ 74Dansk Socialrådgiverforening finder det yderst uhensigtsmæssigt, at ledigefleksjobbere, uden ret til dagpenge fremover kun vil kunne få kontanthjælpog ikke 89 % af dagpengene. Det er en alvorlig ændring ift. de tidligereregler, som Dansk Socialrådgiverforening ikke kan støtte.Med venlig hilsenBettina PostFormandDansk Socialrådgiverforening
NotatDato 18. oktober 2012JBJESDH-sag:Side 1 af 3
Høringssvar vedrørende lovbestemmelse om løn- ogansættelsesvilkår i fleksjobDansk Socialrådgiverforening skal takke for muligheden for at afgivehøringssvar om udkast til lovbestemmelser om fastsættelse af løn ogøvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen.Indledningsvis skal vi på det skarpeste kritisere den meget korte svarfrist.Vi modtog lovforslaget fredag 12. oktober 2012 kl. 15.33 med svarfristfredag 19. oktober 2012 kl. 10. Det giver os reelt fire arbejdsdage atudforme et fagligt forsvarligt høringssvar i en uge, hvor størstedelen afmedarbejderne holder efterårsferie. Det er ganske enkelt ikke rimeligt.Generel kommentarDansk Socialrådgiverforening finder det helt overordnet set beklageligt, atder med lovforslaget lægges op til en betydelig forringelse af løn- ogpensionsvilkår ved nyansættelser i fleksjob.Det er endvidere problematisk, at den nye ordning også gælder forpersoner som er ansat på den gamle ordning, såfremt de skifter job. Nyeregler bør kun gælde personer, får tilkendt fleksjob efter vedtagelsen,således at økonomien for dem, som allerede har fleksjob, ikke ændres.Det skal i den forbindelse fremhæves, at fleksjobansatte med dette forslagvil få et markant pensionsefterslæb i forhold til ordinært ansatte. Desudenvil fleksjobansatte, der f.eks. kun arbejder et lavt timetal eller som har enmeget begrænset arbejdsevne i en række situationer få indbetalt et så lillebeløb til pensionsordningen, at de ikke kan opretholde en eventuelrisikodækning ved invaliditet mv. og/eller dække omkostningerne vedadministration af pensionsordningen.ProduktivitetsaflønningMed det fremsendte forslag om bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkåri fleksjob lægges der op til at indføre et helt nyt lønsystem baseret på enproduktivitetsaflønning, hvor jobcenteret fastsætter den konkreteproduktivitetsgrad. Dansk Socialrådgiverforening tager afstand fra denmåling og vurdering, som forslaget lægger op til.At indføre en vurdering af den enkeltes arbejdsintensitet - udover hvormange timer en borger kan arbejde - er nyt på det danske arbejdsmarkedog forekommer ikke bare uhensigtsmæssigt men også som en umuligopgave.
Side 2 af 3
En sådan aflønningsform er problematisk da produktivitetsbegrebet ogmålingen heraf afhænger af branche, det konkrete job og funktioner heri,samt en mere overordnet helhedsbetragtning i forhold til værdien af detudførte arbejde for arbejdspladsen som helhed. Et eksempel i lovforslageter en person der arbejder med 30 pct. intensitet, men 30 pct. af hvad? Deter muligt, hvis arbejdet foregår på en chokoladefabrik, at man har en klarnorm for, hvad en fuldtidsproducerende medarbejder leverer på ararbejdsdag, og at det i den type job kan lade sig gøre at anslå en 30 pct.produktivitet. Men hvad er 30 pct. af normalproduktion for en HK’er? Ellerfor en IT-administrator? En jobkonsulent? En pædagog?Vurderingen af arbejdsintensiteten vil være yderst vanskelig forsagsbehandleren at foretage, da sagsbehandleren ikke kan kende normenfor fuld produktion. Som lovforslaget ligger får arbejdsgiver en uhørt’hjemmebanefordel’ i forhold til at påstå en norm (hvis ellers arbejdsgiverer i stand til det) som alle så må rette ind efter, og som påvirker den løn,arbejdsgiver skal betale.I forslaget står, at jobcenterets fastsættelse af en procent forproduktivitetsgraden alene skal bero på de foreliggende oplysninger isagen, herunder rehabiliteringsplanens forberedende del. Hvor kommerdisse foreliggende oplysninger fra? Hvordan forestiller man sig, at de skalfremskaffes? I relation til førtidspensionsreformen lægges der op til, atarbejdsevnemetoden afskaffes uden, at det er beskrevet, hvordan der såskal arbejdes med afdækning og vurdering af arbejds/produktionsevnen.Det fremgår heller ikke af dette forslag.Det fremgår ligeledes ikke, om fleksjobberen kan klage over vurderingen?Da den nu får betydning for aflønningen og samtidig som beskrevet i langtde fleste fag er en noget ”blød” størrelse, kan der sagtens opstå uenighedom omfanget af den. Kan den påklages? Har en klage opsættendevirkning? Hvordan skal klagesystemet forholde sig til dette nye begreb?Alt i alt virker denne del af fleksjobreformen uigennemtænkt oguanvendelig i den daglige praksis. Retssikkerheden lader ikke til at væreindtænkt, og det finder vi dybt problematisk.Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomstDansk Socialrådgiverforening mener, at udgangspunktet for løn- ogansættelse altid skal være de overenskomstmæssigt aftalte vilkår,herunder de lokale aftaler. Dette er også udgangspunktet for den politiskeaftale om reform af førtidspension og fleksjob.Vi finder det derfor problematisk, at der med forslaget lægges op til, atsåfremt der ikke er indgået en central aftale baseret på enproduktivitetsaflønning og hermed fravigelser af
Side 3 af 3
overenskomstbestemmelser om løn og arbejdstid, så skal en sådan kunneaftales individuelt mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Det fremgår afbemærkningerne til § 70e, stk. 3:”Hvis overenskomsterne mv. ikke indeholder sådanne bestemmelser, ellerdisse bestemmelser ikke kan finde anvendelse, fordi de ikke er egnede tilat regulere løn og arbejdstid efter de regler, der gælder i den nyefleksjobordning, indgås aftale om løn- og arbejdsvilkår efter aftale mellemden ansatte og virksomheden, således at de gældende bestemmelser ioverenskomsten, herunder om løn og arbejdstid, kan fraviges med detformål at aflønningen i fleksjobbet afspejler den ansattes reelle ressourcerog skånebehov.”Dette er et brud med princippet om, at aftaler og overenskomster kun kanfraviges af de parter. som har indgået dem. Dette princip skal efter DanskSocialrådgiverforenings mening fastholdes - også for ansatte i fleksjob.Disse medarbejdere har i forvejen vanskeligt ved at indgå i det kollegialefællesskab, på grund af de mange særlige forhold der er omkringansættelsen. Denne tendens forstærkes, hvis de heller ikke er omfattet afsamme overenskomst og rettigheder, som kollegerne. Det er til gengældpositivt, at fleksjobberne kan omfattes af funktionærlovens bestemmelserselv om timetallet kommer under 8 timer om ugen. Dog må vi igenpåpege, at hvis man kun kan arbejde i mindre end otte timer om ugen, børman have tilbud om førtidspension og eventuelt et løntilskudsjob, da manmed så lille arbejdsevne ikke er i stand til at forsørge sig selv ved arbejde.Med venlig hilsenBettina PostFormandDansk Socialrådgiverforening
TilAnne Hedegaard ([email protected])Flemming Frandsen ([email protected])Cc til[email protected]Hvidovre, den24. september 2012Sag 2-2012-01186– Dok. 95967/me
Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til lovforslag vedr.reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse afressourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud mv._________________________________________________________________________DH har modtaget ovennævnte lovforslag i høring og takker for muligheden for at afgivebemærkninger til dette på vegne af DH’s 32 medlemsorganisationer. DH’s bemærkningerfremgår af det følgende.
1. Generelle bemærkninger til lovforslagetDH hilser reformens elementer vedrørende ressourceforløb og etablering afrehabiliteringsteam velkommen. DH tilslutter sig i høj grad reformens intentioner om, atflest mulige, som kan og vil, skal sikres en aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet og helst påordinære vilkår, hvor det er muligt. DH støtter også intentionerne bag ressourceforløb ogrehabiliteringsteams. Der er et stort behov for en koordineret tværfaglig indsats, derinddrager beskæftigelse, sundhed, social, uddannelse, bolig osv. DH har længe advokeretfor en sådan bredspektret indsats med tilhørende ydelse, der kan fastholde og udviklearbejdsevnen hos personer, som er i fare for at miste den helt eller delvist.De gode intentioner i ressourceforløb og rehabiliteringsteams går desværre hånd i hånd meden række problemer, uklarheder og faldgruber i den måde, hvorpå de foreslåsimplementeret. DH er særligt bekymret for kvaliteten i indsatsen, for borgernesretssikkerhed og den reelle inddragelse af borgere i ressourceforløb, ligesomressourceforløbsydelsen er uacceptabelt lav. DH er også meget bekymret over, atressourceforløb først kan tilbydes så sent i indsatsforløbet. Det betyder, at den nedsattearbejdsevne med stor sandsynligvis forringes yderligere, og at den nødvendige indsats skalvære mere omfattende, længerevarende og resultatet mere usikkert.Endelig er DH markant modstandere af reformen af fleksjobordningen. Udover at gøre opmed hjørnestene i dansk handicappolitik – kompensations- og ligebehandlingsprincipperne– er reformen en massiv forringelse af mulighederne for, at mennesker med handicap kanrealisere retten til at være selvforsørgende ved et arbejde på ligeværdige vilkår. Reformens
elementer vil ramme mennesker med handicap og som følge heraf nedsat arbejdsevneurimeligt hårdt – økonomisk og på deres værdighed.Hele lovforslaget på fleksjobområdet er præget af mistillid, spare-iver og er gennemsyret aftiltag og bureaukrati, der skal opfange en eventuelt øget arbejdsevne hos personer i fleksjob.Den nye ordning vil gøre det meget vanskeligt og meget lidt attraktivt for arbejdsgivere atetablere fleksjob. Det er utroligt beklageligt og trist, at regeringen nedlægger en ordning,som betragtes som en stor succes i og uden for landets grænser, og som har bidraget til atfastholde og skabe arbejdsmarkedstilknytning for rigtigt mange med nedsat arbejdsevne.
Ressourceforløb og rehabiliteringsteams – gode intentioner men store manglerFørst og fremmest vil ressourceforløbene for manges vedkommende foregå på en ydelsesvarende til kontanthjælp. Det kan DH på ingen måder acceptere. Ydelsen er så lav, at denkun bør være netop det, den er tiltænkt, nemlig midlertidig. Den lave ydelse er et udtryk formanglende forståelse fra regeringens side for, hvad der skal til for at få borgere, som ermeget langt væk fra arbejdsmarkedet, i beskæftigelse.Hvis man reelt ønsker at give disse mennesker de rette betingelser for at udvikle sig ogkomme videre i livet, kommer man ikke udenom, at der er brug for et ordentligt og stabiltforsørgelsesgrundlag på minimum dagpengeniveau. Alt andet vil være kontra-produktivt.Ydelsen skal under alle omstændigheder være formue- og ægtefælle-uafhængig, som derdog heldigvis også lægges op til.DH er generelt uforstående over for, at ressourceforløbene først tilbydes, efter at allemuligheder er udtømte. Det er alt for sent. Hvorfor ikke tilbyde ressourceforløb, allerede nårdet er klart, at en borger ikke kan opnå arbejdsmarkedstilknytning alene med en andenbeskæftigelsesrettet indsats? Alle erfaringer viser, at arbejdsevnen forringes dag for daguden en indsats, så jo længere tid der går, jo større bliver behovet for en indsats. DH kanfrygte, at ressourceforløb derfor reelt blot bliver en yderligere tidsmæssig forlængelse afprocessen frem mod førtidspension og fleksjob, og ikke vil skabe en beskæftigelseseffekt iform af flere i job. Ligeledes mister man en stor samfundsøkonomisk gevinst ved ikke atsætte ind langt tidligere, hvilket ellers lader til at være formålet med reformen.DH er endvidere bekymret for vilkårene for borgerinddragelse og retssikkerhed for borgere iressourceforløb. Udmøntningen af ressourceforløb og rehabiliteringsteams demonstrerer etmanglende kendskab til behov, ressourcer og kompetencer hos målgruppen. Kernen irehabilitering er, at borgerens behov og ressourcer er i centrum, og at planen udarbejdes påborgerens præmisser og er baseret på inddragelse af borgeren og dennes netværk.Eksempelvis ideen om at give kommunerne sanktionsmuligheder over for denne gruppe, erhelt uforståeligt for DH, ligesom DH ikke mener, at borgerens muligheder for at klage oggøre indsigelser mod en række beslutninger i et ressourceforløb er eksplicitte nok.Det er også både uambitiøst og uhensigtsmæssigt, at medlemmerne af rehabiliteringsteamsikke kan træffe myndighedsbeslutninger, men kun kan indstille. ”Siloerne” bevares, til trodsfor beskæftigelsesministerens gentagne løfter om det modsatte. Men allervigtigst: Det vil gå2
ud over borgeren, som stadig vil blive tvunget til selv at koordinere mellem de forskelligeforvaltninger, som træffer de enkelte afgørelser. DH vil minde om, at borgere iressourceforløb vil have komplekse problemer, herunder fx kognitive og psykiske handicap,som bl.a. kan betyde, at de ikke kan overskue at planlægge eget liv, har vanskeligt ved atklare dagligdagen osv. Deres udfordringer spænder vidt og gør sig gældende hele døgnet.Eventuelle klagesager vil blive meget vanskeligt for disse borgere at håndtere.Konstruktionen bør være således, at den sikrer, at borgeren kan være sikker på, ikke at bliveudsat for en ”amputeret” eller mangelfuld plan. Samtidig skal borgeren have effektive ogomfattende klagemuligheder, samt støttes på alle nødvendige måder undervejs i forløbet.Ressourceforløbet og rehabiliteringsteamenes muligheder bærer præg af traditionelbeskæftigelsespolitik frem for et nytænkende helhedsperspektiv!
Fleksjob bliver social sikringsordningDH er stærkt kritiske over for ændringerne af fleksjobordningen, som indebærer en nytilskudsmodel med loft, aldersgrænse, midlertidige fleksjob og ringere mulighed forfastholdelsesfleksjob.Med tilskudsloftet ændres fleksjobordningen fra at være en kompensationsordning, sommuliggør, at personer med handicap og nedsat arbejdsevne fortsat kan forsørge sig selv ogdeltage på arbejdsmarkedet på lige fod med andre, til at være en social sikringsordning.Ordningen som er foreslået, er klientgørende, bureaukratisk og administrativt tung, samt etopgør med principperne om kompensation og ligebehandling af mennesker med handicappå arbejdsmarkedet. Og DH forudser, på linje med en lang række andre organisationer iøvrigt, at færre mennesker med handicap vil få mulighed for at fastholde eller opnå entilknytning til arbejdsmarkedet.DH ser den foreslåede fleksjobordning ikke kun som et opgør medkompensationsprincippet, som er en hjørnesten i dansk handicappolitik, men også somværende i strid med grundlæggende rettigheder, som er fastslået i FN’sHandicapkonvention, som Danmark har ratificeret, herunder fx:Lige muligheder (også på arbejdsmarkedet), fuld og effektiv deltagelse og inklusion ialle dele af samfundslivet, tilgængelighed og ikke-diskrimination, jf. art. 3, 5 og 9.Ret til livslang uddannelse, jf. art. 24.Ret til at tjene til livets ophold ved beskæftigelse som vi frit kan vælge på etarbejdsmarked og i et arbejdsmiljø, der er åbent, inkluderende og tilgængeligt, jf. art.27.Uanset reformens gode hensigter er det både beklageligt og kritisabelt, at lovforslaget ikkedirekte forholder sig til, hvordan reformens midler lever op til FN’s Handicapkonventionsforpligtelser. Denne undladelsessynd er så meget desto værre i dette tilfælde, fordimennesker med handicap er selve hovedmålgruppen. DH må derfor selvfølgeligt efterlyseen sådan vurdering.
3
Ensidigt fokus på udbudssidenDH finder det yderst uansvarligt, at det stort set kun er udbudssiden – det vil sige reguleringaf adfærden hos mennesker med handicap og nedsat arbejdsevne – der forsøges reguleretmed denne reform. Og det sker desværre med økonomisk pisk. Med ca. 160.000 ledige pådet ordinære arbejdsmarked og 17.000 ledige fleksjobbere er det vanskeligt at forestille sig,at intentionerne og principperne bag reformen vil have nogen realistisk gang på jord udenekstraordinære initiativer. Alligevel må DH konstatere, at arbejdsmarkedets parter igen gårfri af forpligtelser og ansvar for at løfte opgaven med at skabe et inkluderendearbejdsmarked, selvom opgaven med at bruge de sociale kapitler ikke er blevet løsttilnærmelsesvist tilfredsstillende. Det er blandt derfor, denne reform gennemføres. DHmener, at arbejdsmarkedets parter bør bidrage langt mere forpligtende til at løfte denopgave, reformen forudsætter.DH har noteret sig, at Forebyggelsesfondens midler fremover skal anvendes til bl.a. enfleksjobbonus på 25.000 kr. til virksomheder, som ansætter en fleksjobber på 10 timer ellermindre. DH har kvitteret for dette tiltag, fordi det er et af de få initiativer, der er rettet modjobskabelse. Samtidig er det stadig helt nødvendigt, at reformen følges op med yderligerejobskabende initiativer, herunder en langsigtet, strategisk tilgang til, hvordan et mereinkluderende arbejdsmarked fremmes. Hvis reformen ikke understøttes med virkningsfuldeinitiativer til jobskabelse og inklusion, eksempelvis udrulning af statens fleksjobordning tilkommuner, regioner og private virksomheder, vil den medføre flere mennesker uden forarbejdsmarkedet på en meget lav forsørgelse. Det er ikke i nogens interesse.DH vil benytte lejligheden til at understrege, at socialøkonomiske virksomheder godt kanvære den rette løsning for nogle mennesker med meget nedsat arbejdsevne, og oftest kun ifaser. Men det er ikke en universalløsning. Den hverken kan eller bør bruges som løsningfor alle – ikke engang hovedparten – af mennesker med handicap og/eller nedsatarbejdsevne. Der må ikke opbygges et tredje arbejdsmarked. Målet må til enhver tid være étåbent og inkluderende arbejdsmarked for alle, jf. Handicapkonventionens artikel 27.Mulighederne for inklusion af mennesker med handicap strander endvidere pågrundlæggende barrierer, såsom for ringe skolegang og uddannelse, for dårlig og usmidigadgang til kompenserende ordninger, samt for lidt tilgængelighed i bred forstand til bådearbejdspladser og transport. Der er derfor også behov for flere initiativer, der kan sikretilgængeligheden for mennesker med handicap i en bred forstand.
Bemærkninger vedr. økonomi, opfølgning og ikrafttrædenDer budgetteres med et samlet provenu på 1,9 mia. kr. Det er vanskeligt at se, hvordan detteskal blive en realitet, uden at flere mennesker med handicap skal leve af mindre i fremtiden.Samtidig regnes der kun med et samlet beskæftigelsespotentiale på 12.200 personer, når deter fuldt indfaset. Det er meget lidt ambitiøst set i lyset af dels de omfattende besparelser,man ønsker at opnå. Derudover er der allerede i dag 17.000 fleksjobbere som er ledige og et4
arbejdsmarked, der er dybfrossent. Det er ligeledes meget uklart, hvilke forudsætninger, derligger til grund for dette beskæftigelsespotentiale.Såfremt reformens forudsætninger ikke holder – og det gør de ikke – har aftalepartierneforpligtet sig til at genforhandle aftalen. Med forudsætningerne menes der imidlertid ikke,om flere kommer i job, men om sparemålene er nået. DH frygter derfor, at denne reformsmangler, især i forhold til jobskabelse, vil føre til yderligere nedskæringer på området påsigt. Det kan ikke være rimeligt, at man fra politisk side om få år vil være villig til at skæreyderligere ned i forhold til personer med nedsat arbejdsevne. DH vil opfordre til, atregeringen investerer i gode ressourceforløb med rette kvalitettil rette tid,og i udviklingenaf et fleksibelt, åbent og inkluderende arbejdsmarked.Samtidig er der behov for at følge udviklingen i jobskabelse og i effekten af ressourceforløbtæt, herunder sikre objektive målinger, evaluering og opfølgning løbende, både kommunaltog centralt. DH vil foreslå, at der foretages en foreløbig evaluering efter det første år, samten samlet evaluering efter fem år. Evalueringerne bør måle på andet og mere end blotantallet af ydelsesmodtagere i de relevante grupper, men også måle på om flere menneskermed nedsat arbejdsevne er kommet i job, samt eksempelvis om kommunerne er blevet bedretil at samarbejde; om det kommer borgerne til gavn; om samarbejdet mellem kommuner ogregioner er forbedret, og indsatsen til personer med komplekse problemer fremrykkes, ogom indsatsen for borgere i ressourceforløb reelt er helhedsorienteret, sammenhængende ogindividuelt tilrettelagt.Endelig finder DH den foreslående ikrafttrædelsesdato helt urealistisk. Der er tale omomfattende ændringer i lovgivningen og ikke mindst praksis, som det er vanskeligt atforestille sig, at kommunerne vil kunne nå at implementere til den 1. januar 2013. DH harstor skepsis over for, om borgerne kan regne med lovens bogstav fra 1. januar, hvilket er etvæsentligt retssikkerhedsmæssigt problem. DH vil derfor anbefale, at reformensikrafttrædelse udskydes mindst 6 måneder.
2. Bemærkninger til lovforslagets enkeltdeleDH’s bemærkninger til lovforslagets enkeltdele vil følge strukturen i lovforslagetsbemærkninger. DH vil så vidt muligt komme med konkrete forslag til forbedringer aflovforslaget.
2.1 Rehabiliteringsteams i alle kommunerDH er enige i, at ledige med komplekse problemer bør have en tværfaglig ogsammenhængende rehabiliteringsindsats. DH er dog yderst skeptisk over for denkonstruktion, der foreslås for rehabiliteringsteamet, som DH ikke tror, vil realisereintentionerne.
5
Effektiv implementering af den samlede rehabiliteringsplanEt succesfuldt rehabiliteringsforløb forudsætter en sammenhængende, tværfaglig ogkoordineret indsats på tværs af relevante myndigheder. Når teamet kun kan indstille til, at deenkelte forvaltninger iværksætter de forskellige nødvendige tiltag, er der en betydelig risikofor, at rehabiliteringsplanen ikke bliver koordineret, og at ikke alle indsatser gennemføreseller at nogle forsinkes med konsekvenser for hele den samlede plan. Dette vil være yderstuhensigtsmæssigt for personer i ressourceforløb, fordi de enkelte indsatser netop skalkoordineres med og supplere hinanden. Borgeren har behov for en samlet plan, som udgørén beslutning. Det må derfor være afgørende at sikre, at rehabiliteringsteamet har denbeslutningskompetence, der skal til for at sikre, at den rehabiliteringsplan, teamet foreslår,også vil blive gennemført. Det må ikke ske, at et eller flere initiativer i enrehabiliteringsplan, ikke iværksættes eller iværksættes på et uhensigtsmæssigt tidspunkt iforhold til planens øvrige tilbud, hvorved rehabiliteringsplanen amputeres.Ovenstående problemstilling kan desuden kompliceres yderligere, såfremt en person, hvissag behandles af rehabiliteringsteamet, har en anden handlekommune end hans/hendesopholdskommune, når det gælder afgørelser efter Serviceloven. De såkaldte handle-/betalingskommuneregler, som blev ændret i 2010 har den absurde konsekvens, at adskilligetusind borgere med handicap har en anden handlekommune end den, hvor vedkommendebor og har sit demokratiske medborgerskab.For at teamets plan kan realiseres, vil man i disse tilfælde være afhængig af afgørelser efterServiceloven i en anden kommune end der, hvor teamet er forankret. DH forudser, at man idenne sammenhæng vil opleve betydelige vanskeligheder med koordinering samtforskellige interesser i sagen. Det tydeliggør yderligere behovet for, at teamet har denfornødne kompetence til at iværksætte rehabiliteringsplanerne.I forlængelse heraf fremgår det af bemærkningerne under pkt. 2.1.4.1, at ’det foreslås, atkommunen udpeger en gennemgående og koordinerende sagsbehandler’. I lyset af denforeslåede konstruktion mener DH som minimum, at kommunen skal have pligt til atudpege en sådan. Endvidere skal der stilles krav om, at sagsbehandleren er en uddannetfagperson, som har de nødvendige kompetencer til at vejlede borgeren, når dette ernødvendigt.Til §30a anføres det, at rehabiliteringsplanen kan udarbejdes af en anden forvaltning endjobcenteret, der som udgangspunkt udarbejder denne. Hvem vil have den fornødnebeslutningskompetence i tilfælde, hvor der er uenighed om, hvor sagen hører til? Der erbehov for at placere et klart ansvar af hensyn til borgerens retssikkerhed og mulighedernefor optimal koordinering.For at sikre, at rehabiliteringsteamets indstillinger bliver til myndighedsbeslutninger,foreslår DH endvidere, at kommunerne pålægges at dokumentere, i hvilket omfangrehabiliteringsteamets anbefalinger iværksættes som beslutninger i forvaltningerne. DHforeslår i den forbindelse, at rehabiliteringsteamet som minimum udarbejder en årlig
6
redegørelse for dette, som forelægges byråd, Handicapråd, samt lokale beskæftigelsesråd.Dette bør også følges fra centralpolitisk side, da det er en helt afgørende faktor for, atpersoner i ressourceforløb reelt kan udvikle deres arbejdsevne og komme i job.Herudover er det uklart, om der er tale om et organisatorisk fast team af faglige ledereel.lign., eller ad hoc teams af sagsbehandlere omkring den enkelte borger. Dette børpræciseres.DH foreslår således opsummerende, at:Det sikres, at rehabiliteringsteamet har den fornødne beslutningskompetence til på eneffektiv måde at iværksætte den samlede rehabiliteringsplan, somrehabiliteringsteamet på baggrund af faglige hensyn og viden anbefalerBorgeren altid har en koordinerende sagsbehandler og at denne er en uddannetfagperson med de rette kompetencer til at kunne vejlede borgerenKommunerne pålægges at dokumentere, i hvilket omfang rehabiliteringsteametsindstillinger implementeres, og i hvilket omfang dette sker hurtigt og effektivtDer placeres et klart ansvar for, hvor rehabiliteringsplanen forankres.Rehabiliteringsteamets organisatoriske forankring præciseresVidenbaseret indsats – teamets sammensætningDet er afgørende at sikre et ensartet og højt niveau for kvalitet og retssikkerhed iressourceforløbene. Indsatsen skal være tværfaglig og vidensbaseret, og der bør stilles kravom, at kommunerne arbejder systematisk med at bestemme effekten af deres indsatser, og atlære af indsatser andre steder.Medlemmerne af rehabiliteringsteams skal have den fornødne viden og ekspertise, samterfaring med og forståelse for borgere med komplekse helbredsmæssige, sociale og andreproblemstillinger. DH kan desværre konstatere, at der ikke stilles krav, der kan sikre dette.DH foreslår derfor konkret, at:Forvaltningernes repræsentanter i rehabiliteringsteam skal være uddannedefagpersonerAlle rehabiliteringsteamets medlemmer skal deltage i alle møder mhp. at sikre detbrede faglige input hver gangRehabiliteringsteams pålægges at inddrage og anvende specifik viden om defunktionsnedsættelser, den enkelte borger måtte have fra vidensinstitutioner,organisationer etc.Der etableres et centralt placeret’rejsehold’,som i kraft af sin sammensætning affaglig ekspertise har stor viden om aspekterne i kommunal rehabilitering. Rejseholdetskal uddanne kommunerne, herunder rehabiliteringsteamets medarbejdere ved opstartog løbende efter behov. Rejseholdets uddannelse opbygges efter et centralt defineretkoncept, hvor principielle standarder for rehabiliteringsindsatser operationaliseres tilpraktisk anvendelige standarder. Det bør fx omfatte standarder for samtaler med
7
borgeren, retningslinjer for borger- og pårørendeinddragelse, vejledning i inddragelseaf eksperter etc. ’Best practice’-kommuner kunne indgå i et sådant rejsehold.Jobcentre pålægges at udpege en rehabiliterings-nøgleperson til at sikre systematiskindsamling og overlevering af viden og erfaringer fra rehabiliteringsteamet til deøvrige indsatser i jobcenteret og andre forvaltninger, herunder deltage i netværk medandre kommuner og internt i kommunen.Inddragelse af lægefaglige kompetencerDet er afgørende for effekten af ethvert rehabiliteringsforløb, at det baseres på dennødvendige viden og kompetencer fra alle relevante sektorer, herunder såvel denkommunale som den regionale sundhedssektor. DH er derfor positivt indstillet over forforslaget om inddragelse af de regionale dele af sundhedsvæsenet, der forhåbentlig kan givebedre sammenhæng og koordination i forløbene. Forslaget rummer imidlertid en rækkesvagheder, der risikerer at svække de ellers gode intentioner bag de nyerehabiliteringsteams.Fremover kan lægefaglig rådgivning i sagsbehandlingen kun rekvireres fra klinisk funktion isager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, mens det fortsat vil være muligt forkommunerne at anvende egne lægekonsulenter i sager om kontanthjælp, sygedagpengem.m. DH er uforstående over for denne forskel på, hvornår kommunerne kan bruge egnelægekonsulenter, og hvornår de skal bruge den kliniske funktion. Problemerne omkringsammenblanding af sundhedsfaglige og andre hensyn gælder, uanset hvilke ydelser ogindsatser, der er tale om. Den kliniske funktion bør derfor helt erstatte brugen af dekommunale lægekonsulenter.I forslaget er der lagt op til, at samarbejdet med de nye regionale kliniske funktioner skalbaseres på individuelle samarbejdsaftaler mellem kommuner og regioner, både i forhold tilprisogafregningogiforholdtil,hvilkefagligekompetencersundhedskoordinatorfunktionen bemandes med. DH mener, at de rette sundhedsfagligekompetencer skal være tilgængelige for alle borgere med behov for en sundhedsrelateretindsats, uanset hvilken aftale borgerens kommune har indgået med regionen. Dette skalpræciseres i loven, så borgerens adgang til den nødvendige udredning og vurdering ikkeberor på, hvilken kommune personen tilfældigvis kommer fra. Derudover skal det i videstmuligt omfang være en person med kendskab til og viden om rehabilitering.Rådgivningen fra de kliniske funktioner skal alene baseres på relevante sundhedsfagligekompetencer, og aftalegrundlaget skal derfor sikre, at funktionerne fungerer heltuafhængigt. Der må med andre ord ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved, om densundhedsfaglige rådgivning og vejledning er baseret på faglige eller kommunaløkonomiskeovervejelser. Ellers risikerer vi, at de mange problemer med de kommunale lægekonsulenterbliver videreført i det nye system.Det skal samtidig fremgå af loven, at sundhedskoordinatorfunktionens faglige kompetencerskal matche borgernes behov – og ikke fastlægges i samarbejdsaftalerne. I nogle tilfælde vil8
der være behov for en sundhedsperson med kompetencer inden for det psykiatriske område,mens der i andre tilfælde vil være behov for specifikke kompetencer på det somatiskeområde, afhængigt af funktionsnedsættelsen, borgeren har.Det skal også fremgå af loven, hvilken status, sundhedsfaglig rådgivning og vejledning fraden kliniske funktion har i forhold til den enkelte borger. Borgeren skal kunne klage over desundhedsfaglige vurderinger, der foretages i den kliniske funktion – på lige fod medsundhedsfaglige vurderinger i resten af sundhedsvæsenet.Ifølge forslaget kan sundhedskoordinatoren i særligt komplekse sager anbefale, at sagenhenvises til rådgivning og vurdering i klinisk funktion, men i sidste ende er det kommunen,der beslutter, om det skal ske. DH er uforstående overfor denne formulering. Hvem skullekende behovet for yderligere vurdering bedre end sundhedskoordinatoren? Hvis der er etbehov, skal sagen uden videre kunne henvises til den kliniske funktion. Ellers er der risikofor at, de forskellige indsatser i ressourceforløbene planlægges på et forkert grundlag.Vi er forundrede over, at man ikke i lovteksten i større udstrækning er opmærksomme på, aten del borgere behandles andre steder, end i deres egen region, eksempelvis på deforeningsejede specialsygehuse, som for mange borgere med handicap/kronisk sygdom eren helt vital del af behandlings- og rehabiliteringstilbuddet. Disse non-profit privatesygehuse har på deres respektive områder en meget høj specialviden. Tilsvarende tilbudfindes ikke i regionerne, og disse specialsygehuses kompetencer skal derfor beskrives ilovforslaget.Endelig finder DH det ikke tilstrækkeligt, at der i den forberedende del afrehabiliteringsplanen kun kan indhentes oplysninger fra den praktiserende læge. Der skalderfor i lovteksten tilføjes, ”.. eller behandlende speciallæge”, hvilket ofte vil være tilfældetfor personer med alvorlige handicap.DH foreslår således opsummerende, at:Den kliniske funktion erstatter brugen af lægekonsulenter for alle målgrupperDet skal sikres, at den rette lægefaglige viden er til stede i den kliniske funktion, ogdet må ikke være afhængig af bopælSundhedskoordinatorens faglige kompetencer skal matche de behov, borgeren iressourceforløb har som følge af sin funktionsnedsættelseBorgere i ressourceforløb skal kunne klage over vurderinger foretaget af den kliniskefunktionHvis sundhedskoordinatoren anbefaler at borgeren henvises til yderligere vurderingog udredning i klinisk funktion, skal kommunen følge denne anbefalingForeningsejede specialsygehuse skal indskrives i loven, eftersom mange borgere ikkebehandles i det regionale sundhedssystem, men i denne type højt specialiseredebehandlingstilbud
9
Retssikkerhed og borgerinddragelseGrundlaget for succesfuld rehabilitering er, at borgeren altid inddrages og har høj grad afmedbestemmelse, og at der tages udgangspunkt i borgerens selvdefinerede behov og ønsker.Af lovforslagets §25a, stk. 5 fremgår det, at ’borgeren og borgerens sagsbehandler deltager irehabiliteringsteamets møder, hvorpå borgerens sag behandles’. Det er en god intention,men det er ud fra formuleringen uklart, hvad borgerens rettigheder i forhold til beslutningerom planen egentlig er, herunder om teamet kan træffe afgørelse om en plan for borgeren,efterat have holdt møde med denne og sagsbehandleren, dvs. uden at borgeren er til stede.Det er vigtigt, at borgeren sikres den fornødne retssikkerhed og klageadgang i et forløb somdette, hvor tidsrammen og indsatsen er individuel. Alle afgørelser i rehabiliteringsteametbør derfor være skriftlige, og der skal sikres effektiv klageadgang for borgeren.Rehabiliteringsplanen får i det nuværende lovforslag ikke status af én samletmyndighedsafgørelse, men blot indstillinger til en række forvaltninger om at iværksætte enrække myndighedsafgørelser. Det fremgår i forlængelse heraf af §30a, at borgeren ikke kanklage over den samlede plan. Dette er retssikkerhedsmæssigt ikke acceptabelt. Borgerenskal kunne klage over den samlede rehabiliteringsplan. Planen kan ikke ses som en række afhinanden uafhængige tilbud, når hensigten er, at indsatserne netop skal være koordineredeog understøtte hinanden. Forslaget om, at borgeren kan klage over de enkelte tilbud i deenkelte forvaltninger skaber en helt uigennemskuelig og retssikkerhedsmæssig problematisksituation for borgere i ressourceforløb. Disse borgere må forventes at have komplekseproblemer, herunder ofte kognitive handicap, samt psykiske eller kommunikationshandicap.De har ikke ressourcerne til at klage til flere forvaltninger over tilbud, som gerne skullefremstå som et helhedstilbud til borgeren.Det fremgår desuden af lovforslagets bemærkninger, at ’sagsbehandlingstiden i forhold tilrehabiliteringsteamets behandling af sagen skal være så kort som muligt. Det er afgørende,at der i de kommunale forvaltninger fastlægges effektive procedurer for den samledekoordinering og styring af sager’. Det fremgår imidlertid allerede af Retssikkerhedsloven, atsager skal behandles hurtigst muligt. Det afholder ikke kommunerne fra at have endogmeget lange sagsbehandlingstider. DH har derfor grund til at være skeptisk over for, omhensigtserklæringer er tilstrækkeligt til at få kommunerne til at gennemføre hurtigsagsbehandling.For at sikre borgerens retssikkerhed og inddragelse bredt set foreslår DH derfor konkret, at:Borgeren som udgangspunkt deltager iallerehabiliteringsteamets møder, medmindre borgeren selv ønsker det modsatte.Der altid er en jurist til stede ved rehabiliteringsteamets møderBorgeren eksplicit gives ret til at medtage en pårørende/bisidder efter eget valg tilmøder i rehabiliteringsteamet. DH mener, på baggrund af gode erfaringer hermed,at kommunerne skal tilbyde borgere og bisiddere uddannelse og hjælp til de factoat blive inddraget, forstå beslutninger mv.
10
Det indskrives, at en borgers udtryk for samarbejdsvanskeligheder medrehabiliteringsteamet så vidt muligt skal imødekommes og søges løst. Borgerenstillid til teamet og egen koordinerende sagsbehandler kan være afgørende forforløbet succes.Alle afgørelser og delafgørelser, der træffes i løbet af et ressourceforløb skal væreskriftlige og mulige at påklage.Borgeren skal kunne klage over den samlede rehabiliteringsplanDe fornødne ressourcer til at håndtere klager vedr. ressourceforløb i de socialenævn skal være sikret. Afgørelser i ressourceforløb skal kunne effektueres ellerpåklages hurtigt og effektivt, da indsatsen ellers vil blive afbrudt til skade forborgerens rehabiliteringsproces.Det indføres, at møder i rehabiliteringsteamet kan afholdes uden for kommunenog i stedet der, hvor borgeren er tryg, fx i borgerens eget hjem, hos pårørende, etværested, på indlæggelsessted eller et andet, som borgeren vælger. Dette kanvære relevant for borgere, hvor funktionsnedsættelsen, sociale problemer ellerandet gør dem ude af stand til at møde op på kommunen.For at sikre borgerens motivation og reelle inddragelse, samt formentlig også debilligste og bedste tilbud, bør borgere i ressourceforløb så vidt muligt altidtilbydes en vifte af tilbud ifm. udarbejdelse og justering af rehabiliteringsplanen,som han/hun kan vælge imellem. Dette sikrer ejerskab og inddragelse og dermeden bedre effekt af tilbuddet.Det vurderes ved første møde i rehabiliteringsteamet, hvor lang en tidshorisont,det pågældende ressourceforløb skal have, således at borgeren ved, hvad der kanforventes. Det skal resultere i en konkret tidsplan.Der indlægges på individuelt basis ’stop-op-punkter’ i planen, hvor forløbetsamlet set vurderes og der træffes skriftlig afgørelse om det videre forløb. Herskal det altid vurderes, om der er behov for at tilknytte mentor eller iværksætteandre støtteforanstaltninger.MentorstøtteSom en del af ressourceforløbet foreslås det, at rehabiliteringsteametkantilbyde borgerenmentorhjælp. DH mener det er nødvendigt, at alle borgere i ressourceforløb får tilbud om entilknyttet mentor fra første dag i ressourceforløbet og frem til minimum 3 måneder, efter deer kommet i job med mulighed for forlængelse, hvis det kræves for at sikre, at borgerenfastholder sin arbejdsmarkedstilknytning.I bemærkningerne til lovforslaget beskrives det som en person, der kan hjælpe medmotivation, komme op om morgenen mv. DH undres over denne beskrivelse, somumiddelbart mere lyder som en pædagogisk indsats. Mentorhjælp er og bør være et viderebegreb end som så. Således kan en mentor også være en mulighed for personer, som erbedre fungerende, men har et behov for at sparre og diskutere udfordringer med en personfra en virksomhed eller lignende. Tilbuddet bør derfor beskrives bredere.
11
Borgeren må meget gerne kunne genkende sig selv i sin mentor. Mennesker med handicapvil derfor kunne være egnede mentorer. Kommunerne bør være meget åbne for at inddragemennesker med handicap i deres mentorkorps, give dem uddannelse og dermed på en gangskabe jobs og fremme rehabilitering af mennesker med handicap. DH mener, at det er værdat overveje og udvikle mulighederne generelt for at etablere samarbejde mellem kommunerpå den ene side og handicaporganisationerne og andre civilsamfundsorganisationer på denanden side om løsningen af udvalgte opgaver i ressourceforløb (fx mentor eller mestrings-forløb).Det er vigtigt, at der uanset mentorens baggrund stilles krav til mentorer til personer iressourceforløb, herunder krav om en vis faglighed og viden, hvad angår handicap ogrehabilitering. Mentoren skal kende til borgerens funktionsnedsættelse, afledte skånebehovog håndtering heraf. Mentoren skal ligeledes have viden om kommunale sagsgange, såledesat mentoren kan være ”talsperson” for personen i ressourceforløb, hvor det måtte værerelevant. Mentoren vælges i samråd med personen i ressourceforløb.DH foreslår konkret, at:Personer i ressourceforløb skal tilbydes mentor fra første dag og minimum 3 månederefter, at job er etableret med henblik på støtte og arbejdsfastholdelseAt mentorrollen beskrives meget bredt i bemærkningerne til lovenAtdetovervejes,omcivilsamfundsorganisationer,herunderhandicaporganisationerne kan bidrage til at løse udvalgte opgaver ift.ressourceforløb, fx mentorDer etableres en mentoruddannelse med fokus på handicap og funktionsnedsættelseri forhold til beskæftigelse, kommunale sagsgange, samt rehabiliteringMentoren vælges individuelt i samråd med personen i ressourceforløb
2.2 RessourceforløbUacceptabelt ydelsesniveauDet fremgår af lovforslaget, at ydelsesniveauet under ressourceforløb kan værekontanthjælp. Dette er uacceptabelt for DH. Kontanthjælp er en midlertidig ydelse, som erså lav, at ingen bør være fastlåst på dette ydelsesniveau i længere tid. Særligt ikkemennesker, der er syge, har vanskelige, komplekse problemer og ikke har udsigt til at kunnetage et job inden for en overskuelig fremtid. Det er ikke værdigt eller fremmende forhelbredstilstanden eller for generhvervelse af arbejdsevnen, at der ikke er et ordentligtforsørgelsesgrundlag. Det kan tværtimod forværre helbredstilstanden, at der skabesøkonomisk usikkerhed.Der er fortsat unge under 25 år, som får nedsat kontanthjælp. Dette er et stort problem formange unge med handicap, især unge med sindslidelser, kognitive vanskeligheder mv.Denne gruppe vil skulle fortsætte på nedsat kontanthjælp i de år, de er i ressourceforløb. Det
12
er ikke rimeligt eller hensigtsmæssigt for unge mennesker, som forsøger at skabe sig entilværelse og derudover forventes at udvikle sig personligt og arbejdsevnemæssigt.DH bemærker, at personer, der ved start af ressourceforløb modtog sygedagpenge, fortsatvil modtage en ydelse svarende til sygedagpenge, men uden mulighed for forlængelse, somdet ellers ville være muligt (§68). Her er tale om en urimelig forringelse for personer, somer syge. Særligt set i lyset af, at sygedagpengemodtagere efter nuværende regler kan fåsygedagpenge forlænget, hvis der foreligger en klar revalideringsplan. Da et ressourceforløbmå kunne sidestilles med denne forlængelsesmulighed, bør sygedagpengemodtagere ikkestilles ringere end denne gruppe. DH har i øvrigt løbende kritiseret varighedsgrænsen forsygedagpenge, som betyder, at syge mennesker må nøjes med en lav, midlertidig ydelseeller for en mindre gruppes vedkommende slet ingenting, uden at have mulighed for atforsørge sig selv ved at job. DH ser derfor frem til, at varighedsgrænsen ophæves, som deter formuleret i regeringsgrundlaget.For at afbøde de kontraproduktive effekter af et for lavt ydelsesniveau, foreslår DH, at:Ressourceforløbsydelsen fastsættes på et niveau svarende til dagpenge for alle,uanset tidligere forsørgelse. Dette skal også gælde for unge på nedsat kontanthjælp,som tilkendes ressourceforløb.Personer, som ved tilkendelse af ressourceforløb modtog sygedagpenge, fortsætter pådenne ydelse igennem ressourceforløbet. Som minimum skal de, der ville havekunnet få forlænget deres sygedagpenge, hvis de ikke var i ressourceforløb, fortsættepå sygedagpengeniveau lige så længe, som forlængelsesperioden ville have været
Uklar og snæver definition af målgruppenDet er uklart, præcist hvem der vil blive tilbudt ressourceforløb. Hvad vil det sige at have’komplekse problemer ud over ledighed’? Det anføres bl.a. i bemærkningerne tillovforslaget, at psykiske lidelser ikke behøver være varige. Er personer med psykiskelidelser den primære målgruppe for ressourceforløb? Dette står ikke klart. DH finder underalle omstændigheder dette særskilte fokus på personer med psykiske lidelser megetproblematisk.Mange mennesker med et enkelthandicap, fx blinde, scleroseramte, rygmarvsskadede oghjerneskadede for blot at nævne nogle, vil ofte have komplekse behov i forhold til at opnåarbejdsmarkedstilknytning, men hvor indsatser fra alle de nævnte forvaltningsområder ikkeer nødvendige. Der kan stadig hos disse personer meget vel være et udtalt behov for særlige,tværgående indsatser og koordinering, som DH ikke umiddelbart ser som værende omfattetaf den foreslåede definition. Der er med andre ord behov for en tydelig præcisering afmålgruppen for ressourceforløb, samt en udvidelse af målgruppen, således at personer medenkelthandicap og deraf følgende komplekse behov også kan tilbydes ressourceforløb.Som tidligere nævnt viser alle erfaringer, at en tidlig, tværgående indsats, begyndendeallerede på virksomheden, giver hurtigst tilbagevenden til arbejdsmarkedet. DH undrer sig13
derfor over, at ressourceforløb først tilbydes på et tidspunkt, hvor alle tilbud efter LAB-loven er afprøvet.DH er principielt imod at indføre aldersgrænser for tilbud. Aldersgrænser tilsidesætter detindividuelle skøn og vurderingen af den enkeltes behov og ressourcer. DH vil havealdersgrænsen fjernet.Det fremgår af lovforslaget, at førtidspensionister kan få et ressourceforløb, hvis kommunenvurderer, at dette vil være relevant. Også her anvendes en aldersgrænse på 40 år, som DHfinder irrelevant og uhensigtsmæssigt. Tilbuddet skal gælde alle førtidspensionister, jf.ovenstående. Derudover skal alle førtidspensionister, som deltager i et ressourceforløb,omfattes af førtidspensionsgarantien, således at det er sikret, at de kan vende tilbage tilpensionen, hvis ressourceforløbet ikke resulterer i forbedret arbejdsevne eller job.Endelig mener DH, at borgerne selv skal kunne søge om ressourceforløb, hvis de mener, atdet kan være det rette tilbud.Det skal i øvrigt understreges, at udvikling af arbejdsevnen også kan indebære en indsats forat fastholde eller undgå forværring af arbejdsevnen hos borgere, hvor dette ellers ville væreen risiko.DH foreslår opsummerende, at:Målgruppen beskrives nærmere og udvides så enkelthandicap med komplekse følger,der ikke nødvendigvis involverer alle de nævnte forvaltningsområder, kan omfattesRessourceforløb skal kunne gives meget tidligere, når det er klart, at enbeskæftigelsesrettet indsats ikke alene vil være tilstrækkeligt.Aldersgrænsen ved 40 år fjernes, også ift. ressourceforløb til førtidspensionisterFørtidspensionister, som selv beder om ressourceforløb, skal omfattes af garantienBorgere skal selv kunne søge om ressourceforløb
Sanktioner fremmer ikke rehabiliteringGrundlæggende er sanktioner ikke fremmende for rehabilitering og udvikling hosmennesker. Det vil tværtimod ofte være kontra-produktivt. Set i lyset af, at borgere iressourceforløb ofte vil have handicap, fx psykisk sygdom, eller mentale og kognitivehandicap, og derfor må forventes ikke altid at kunne handle rationelt, rettidigt ellerkommunikere på kommunens præmisser, er sanktioner en helt forkert metode at forsøge atopnå borgerens aktive medvirken til ressourceforløb på.Disse borgere har komplekse problemer ogvilopleve udfald. Det må nærmest forventes, atde ikke altid vil være i stand til at ”rette sig efter rehabiliteringsplanen”, ej heller informerepå den forventede måde om dette. Sanktioner vil snarere bidrage til, at de borgere i
14
ressourceforløb, som virkelig har brug for en indsats, risikerer at miste deresforsørgelsesgrundlag og ”falde ud” af systemet.Hvis sanktioner skal være grundlaget, tvivler DH på, at reel borgerinddragelse, som er etkerneelement i rehabilitering, bliver en realitet med de nye ressourceforløb. Ret og pligt-begrebet skal derfor nytænkes i forhold til denne målgruppe. Der bør stilles krav til personeri ressourceforløb, men de bør være positivt formuleret og ikke negativt sanktioneret.§69 beskriver de sanktioner, der kan pålægges en person, der ikke medvirker aktivt tilressourceforløb. Om end de fleste formentlig vil acceptere et tilbud om et ressourceforløbfremgår det ikke klart, om der kan foretages økonomiske sanktioner over for en borger, hvisdenne afslår tilbud. Dette kan fx være tilfældet med sygedagpengemodtagere, som kan væreringere stillet økonomisk ved at indgå i et ressourceforløb. Det skal derfor fremgå af loven,at en person, som får tilbudt ressourceforløb, kan sige nej til dette, uden at dette fårkonsekvenser i form af økonomiske sanktioner.Desuden skal det generelt fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, atrehabiliteringsteamets kommunikation til personer i ressourceforløb skal være tydelig, letforståelig, og at der skal tages højde for den pågældende borgers evt. handicap af fxkognitive og/eller kommunikationsmæssige eller mental karakter. Borgeren skal have denfornødne tid og støtte til at forstå og reagere hensigtsmæssigt på rehabiliteringsteametshenvendelser.DH foreslår derfor, at:Kommunens mulighed for at foretage økonomiske sanktioner over for borgere iressourceforløb fjernes. Ret og pligt-begrebet skal udformes grundlæggendeanderledes over for denne gruppe.Det indføres i loven, at kommunen ikke kan foretage økonomiske sanktioner over forpersoner, der tilbydes ressourceforløbDet i loven anføres, at al kommunikation til og med personer i ressourceforløb skalvære tilgængelig og foregå på en sådan måde, at den tager højde for personensfunktionsnedsættelse og reelt sikrer, at borgeren kan forstå og reagerehensigtsmæssigt på kommunikationenMålet skal være jobEn forudsætning for, at et ressourceforløb bliver succesfuldt, er at det er målrettet og atborgeren selv er med til at definere målet. Det bør derfor fremgå klart, atrehabiliteringsteamets arbejde har et klart beskæftigelsesmål, som borgeren selv har væretmed til at fastsætte.Det bør endvidere fremgå klart af rehabiliteringsplanen, hvordan den endeligt afklaredeborger kan komme i kontakt med relevante virksomheder, hvordan indsatsen foreslåsimplementeret og hvordan jobcenteret vil løse opgaven. Kort sagt skal erkendelsen, at vejen
15
til arbejdsmarkedet er andet og mere end behandling og personlig afklaring, afspejles i denlovgivning og de vejledninger, der udstikker rammerne for rehabiliteringsplanen.For at sikre, at alle borgere i ressourceforløb får intensiv og målrettet hjælp til at finde etjob, foreslår DH konkret, at der tilknyttes en ’jobcoach’ eller lignende til borgeren ellerrehabiliteringsteamet, hvis opgave er at bistå borgeren i at finde eller skabe et relevant job,samt give støtte til borger og arbejdsgiver og i det hele taget sikre, at borgeren fastholderjobbet. DH mener, at en jobcoach bør være obligatorisk i rehabiliteringsteamet og inddragestidligt i processen.Det fremgår, at der altid ’skal opstilles konkrete og realiserbare beskæftigelsesmål forpersonen’ i rehabiliteringsplanen. Men DH må understrege, at målet også skal værerealistisk på etkonkret, lokalt arbejdsmarked.Det skal ikke være således, at mennesker meden meget lille arbejdsevne bliver nødt til at flytte eller bevæge sig langt for at få et job.Kendte rammer og tæt støtte fra netværk er helt afgørende for, at disse personer kan opnå ogfastholde beskæftigelse. Det skal fremgå af loven.DH’s holdninger er opsummerende, at:Det skal fremgå eksplicit, at beskæftigelsesmål for en person i ressourceforløb skalvære realistiske på etkonkret og lokaltarbejdsmarkedDet skal indgå i rehabiliteringsplanen, hvordan borgeren aktivt hjælpes til at finde ogfastholde jobPersoner i ressourceforløb tilknyttes en jobcoach, som skal finde job og understøttefastholdelse. Jobcoachen skal indgå i rehabiliteringsteamet.Gentagne ressourceforløbDH er meget forundret over, at der lægges op til, at en borger kan gennemgå adskillige påhinanden følgende ressourceforløb. Nogle personer vil have gavn af flere ressourceforløb,afhængig af længden på disse. Men det vil i virkelighedens verden ofte kunne konstateres,formentlig allerede ofte efter det første ressourceforløb, om ressourceforløbene vil føre tiljob.En rehabiliteringsindsatsskalvære tidsafgrænset. Derfor er det som udgangspunkt godt, atforløbenes varighed i dette lovforslag ikke er lovgivningsbestemt. Det er dog uklart, hvemder træffer beslutning om fx forlængelse eller et nyt ressourceforløb, og på hvilket grundlagdet gøres.DH foreslår derfor, at:Vurderingen af, om der skal igangsættes et nyt ressourceforløb og hvor lang tiddet skal vare, skal være baseret på et individuelt skøn, og der skal væredokumentation for, at det er relevant på baggrund af forudgående ressourceforløb.Ellers skal der igangsættes sag om førtidspension.
16
Hvis det vurderes, at det er relevant at iværksætte et nyt ressourceforløb, skaldette gøres i umiddelbar forlængelse af det forudgående. Der må ikke opståventetid, som kan betyde, at de resultater, der måtte være opnået i detforudgående forløb, forsvinder.Definition og behandling af åbenbart formålsløse sagerDet beskrives under punkt 2.1.3.2 i lovforslagets bemærkninger, at ressourceforløb ikkestilles som forudsætning for tilkendelse af førtidspension, når det gælder personer, der er såsyge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøgeat udvikle arbejdsevnen.DH ser det som meget vigtigt at få afklaret, hvem den gruppe, som stadig kan visiteres tilførtidspension, præcist udgør. Det er et vidt begreb, om det er sandsynligt, at der kanudvikles en arbejdsevne. Det kan potentielt skabe stor variation i, hvem der kan bevilgesførtidspension, og hvem der i stedet bevilges et ressourceforløb, hvilket udgør et væsentligtretssikkerhedsmæssigt problem. DH mener, at det skal fremgå meget tydeligt medeksempler (for eksempel i bekendtgørelser og vejledninger), hvem målgruppen mere præcister. Der er mange eksempler på unge med relativt indgribende handicap, som i dag typiskbevilges førtidspension, som med det nye oplæg med al sandsynlighed vil blive bevilget etressourceforløb, til trods for at muligheden for at udvikle arbejdsevnen er meget teoretisk.Der er med andre ord behov for yderligere og præcis afklaring af undtagelsesmuligheden.Det er afgørende, at kommunerne ikke får økonomiske incitamenter eller andre former fortilskyndelser, der fører til iværksættelsen af unødvendige ressourceforløb for borgere, hvorder rettelig burde være sket pensionstilkendelse.I sager, hvor borgere er så syge, eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det eråbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, kan rehabiliteringsteamet behandlesagen uden borgerens deltagelse i møder. Her skal borgeren eller dennes værge høres,samtykke og være grundigt informeret om de beslutninger, som teamet indstiller til.Endelig er det uklart, hvorvidt rehabiliteringsteamet kan forlægges disse åbenlyse sager forpersoner under 18 år. Det vil således i en række tilfælde være nødvendigt, at en sag omtilkendelse af førtidspension startes inden den pågældende person fylder 18 år, således atforsørgelsen er afklaret, når den pågældende bliver myndig – og ikke længere er dækket afforældrenes forsørgelsespligt. Der er her bl.a. tale om unge med omfattende medfødtefunktionsnedsættelser, som eksempelvis udviklingshæmning eller hjerneskader og eventueltogså psykotiske.DH vil derfor bede om, at det i forslaget præciseres, at kommunerne har pligt til at sørge forat igangsætte behandlingen i rehabiliteringsteamet i god tid, inden denne gruppe unge fylder18 år. Hvis kommunens Børne- og ungeforvaltning således vurderer, at der vil blive tale omen åbenlys pensionssag, skal sagen kunne igangsættes allerede ved 16-17 års alderen.
17
DH foreslår opsummerende, at:Definitionen på åbenbart formålsløse sager beskrives uddybende og præcistBorgeren eller dennes værge skal høres, informeres og samtykke irehabiliteringsteamets behandling af ’åbenbart formålsløse sager’Det præciseres, at kommunen har pligt til at igangsætte sagsbehandlingen, når detgælder åbenbart formålsløse sager, så forsørgelsen er sikret, når personen er 18 år. Idisse sager skal borgeren eller dennes værge høres, informeres og samtykke.Fastholdelse og udvikling af arbejdsevnenDH er enige i intentionen om, at ingen skal tilkendes førtidspension, før alle muligheder forat opnå arbejdsmarkedstilknytning er udtømte og at arbejdsevnen i forlængelse heraf skaludvikles ikke afprøves. Dette er også praksis inden for rammerne af gældende lovgivning idag. DH vil understrege, at forløbene forud for fx fleksjob og førtidspension i dag ofte erlangstrakte og har en negativ effekt på helbred, selvtillid og arbejdsevne, idet hensigten medudredning og afprøvning ofte er at dokumentere,hvornedsat arbejdsevnen er, frem for atgenopbygge den.DH vil opfordre til, at der i stedet sættes fokus på, hvordan arbejdsevnen kan fastholdelse oggenopbygges og dokumentation af, hvordan dette har fundet sted. Dette skal ske tidligt iforløbet – og helst starte med fastholdelse på arbejdspladsen – samt væreomdrejningspunktet for indsatser også for andre målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.Det foreslås, at arbejdsevnemetoden, der anvendes til vurdering af forlængelsesmulighederfor sygedagpenge, skal erstattes af rehabiliteringsplanens forberedende del, hvis densygemeldte vurderes at være berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob ellerførtidspension. Der mangles en beskrivelse af, hvordan man kommer frasygedagpengeperioden, hvor arbejdsevnemetoden skal anvendes, til rehabiliteringsplanen,der skal fokusere på udvikling af arbejdsevne. Det virker som en modstridende opgave, atman i de første 52 uger skal anvende arbejdsevnemetoden og forberede en sag for muligforlængelse, for dernæst at introducere rehabiliteringsplanen for en afgørelse omforlængelse. Sammenhængen er uklar.Dernæst vil DH påpege, at selvom arbejdsevnen ikke er statisk, men relativ, må respektenfor dens enkeltes arbejdsmæssige formåen og handicap altid være grundlæggende forindsatsen med at udvikle arbejdsevnen. Undersøgelser viser fx, at kun en meget lille andelaf personer i fleksjob oplever at kunne arbejde mere over tid. Langt de fleste oplever enstatisk eller forringet arbejdsevne over tid, hvilket skyldes, at handicap giverhelbredsmæssige forværringer, herunder følgesygdomme, nedslidning, udtrætning mv.Viden om, at personers arbejdsevne ofte kan fastholdes og udvikles gennem enrehabiliteringsindsats i et tidsbegrænset forløb, skal således gå hånd i hånd med anerkendtviden om, at handicap og funktionsevne oftest forværres og forringes over tid, ogøkonomiske incitamenter kan ikke afhjælpe denne udvikling.
18
Når en person derfor har fået tilkendt førtidspension eller fleksjob, hvortilkendelseskriterierne fortsat skal være varigt og betydelig nedsat arbejdsevne, så børborgeren ikke kunne ’straffes’ for ikke at kunne vende tilbage til arbejde eller øgearbejdstiden eller effektiviteten over tid, fx gennem økonomiske incitamenter. Mangemennesker har et handicap, og som følge heraf vil arbejdsevnen altid være varigt ogvæsentligt nedsat, og dette skal fortsat respekteres.I sigtelinjer for reformen står der, at ’diagnoser ikke kan eller skal være bestemmende forkommunernes vurdering af en borgers arbejdsevne’. DH kan tilslutte sig, at diagnoser ikkeskal være altafgørende, og derfor skal de også altid ses i sammenhæng med en konkret oglægefaglig vurdering. Når det er sagt, må DH også fastholde, at helbred og diagnose fylderog bør fylde meget i en vurdering af, om arbejdsevnen som udgangspunkt er varigt ogvæsentligt nedsat.DH’s holdninger opsummerende:Der skal generelt være fokus på fastholdelse og udvikling af arbejdsevne, frem forafprøvning. Både ift. ressourceforløb og andre indsatser.Personer med handicap og nedsat arbejdsevne, hvoraf de fleste oplever en forværringaf arbejdsevnen over tid, skal ikke ’straffes’ gennem økonomiske incitamenter til atyde mere på arbejdsmarkedetDiagnoser skal ikke være altafgørende for en arbejdsevnevurdering, men DH måfastholde, at handicap og diagnoser har og bør have stor betydningRessourceforløb uden job skal give førtidspensionI bemærkningerne til lovforslaget, punkt 1.2.8, anføres det, at kommunen som hidtil skalgennemføre en selvstændig vurdering i forhold til afgørelse om førtidspension, og at derskal være en ’tilstrækkelig og objektivt sammenhængende dokumentation’ for den nedsattearbejdsevne.DH forudser, at dette vil komme til at betyde meget lange dokumentationsforløb for at fåtilkendt førtidspensioneftergennemført ressourceforløb. For dem, der modtager en ydelsesvarende til kontanthjælpsniveau på ressourceforløb, vil det betyde endnu længere tid på enmidlertidig ydelse og uden afklaring af ens forsørgelsessituation.I sager, hvor det er åbenlyst, at en aktiv indsats ikke kan forbedre tilknytningen tilarbejdsmarkedet, er det ’ikke en forudsætning, at borgeren har deltaget i ressourceforløb’(§8, stk.2). Hvem der kunne være omfattet af denne undtagelse er meget uklart, og det skalunder alle omstændigheder præciseres, at der i disse sagerskaltilkendes førtidspension, ogat det dermed ikke skal overvejes, om der skal tilbydes ressourceforløb.DH foreslår, at:ressourceforløb betragtes som udgørende den tilstrækkelige og nødvendigedokumentation for, at en persons arbejdsevne er nedsat varigt og i så betydeligt
19
omfang, at personen skal have førtidspension uden krav om yderligeredokumentation og afprøvningpersonkredsen for bestemmelsen om, at personer, hvor det er åbenlyst, at en aktivindsats ikke vil forbedre arbejdsmarkedstilknytningen, præciseres, samt at detpræciseres, at disse personer skal tilkendes førtidspension uden videredefinitionen af hvem, der kan omfattes af definitionen af ’sager, hvor det er åbenlyst,at en aktiv indsats ikke kan forbedre arbejdsmarkedstilknytningen’ præciseres, og atdet fremgår af loven, at disse personer skal have tilkendt førtidspension uden videreAktive og passive perioder i ressourceforløbAf lovforslagets bemærkninger fremgår det, at ressourceforløbet kan indeholde indsatser,’der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblikpå, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov’ (§68a, stk.6). Det fremgårimidlertid også af de økonomiske konsekvenser vedr. ressourceforløb, at kommunernemodtager 50 pct. refusion når borgere i ressourceforløb er i aktive tilbud, og kun 30 pct. nårde er inaktive.DH mener, at det kan være positivt og nødvendigt at skabe et incitament for at sikre, at derer fremdrift i ressourceforløb. Men det må ikke være således, at behovet for ’tilbudsfrieperioder’, hvor stabilisering og ’det at komme ovenpå’ er i centrum og på den mådefremmer rehabiliteringen, overskygges af økonomiske overvejelser. Det skal derfor væremeget klart, hvad aktive tilbud omfatter, herunder præcisering af, at det kan omfatte sådanneperioder, som er beskrevet i §68 a stk.6.DH foreslår opsummerende, at:det sikres, at incitamentsstrukturen på en hensigtsmæssig måde sikrer, at der erfremdrift i ressourceforløb, herunder fx sikrer, at tilbud, som i rehabiliteringsplanenfølger hinanden tidsmæssigt, også gør dette i praksisdefinitionen af aktive perioder præciseres, så det fremgår, at ’stabiliseringsperioder’o.lign. også kan være aktive
2.3 Målretning af fleksjobordningenMålretningen af fleksjobordningen handler overvejende om, at flere med meget nedsatarbejdsevne skal i fleksjob, mens personer med en større arbejdsevne ikke skal være iordningen fremover.DH er stærkt bekymret over for denne såkaldte ’målretning’ af ordningen. Der er mangepersoner med handicap, hvis arbejdsevne i mindre grad er nedsat, som fremover ikke vilkunne være i fleksjob, men heller ikke forsørge sig selv ved et deltidsjob. Det gælder foreksempel personer med gigt, diabetes, nyresygdom, muskel- og skeletbesvær,rygmarvsskadede mv. DH frygter, at en stor del af disse personer vil falde helt ud afarbejdsmarkedet. Det vil være et stort spild af menneskelige og økonomiske ressourcer.
20
Derudover har DH, som nævnt i de indledende bemærkninger, stor skepsis over for, omarbejdsgiverne overhovedet vil åbne deres døre for fleksjobbere med så lille en arbejdsevne,som dem der nu skal ind i ordningen. Der er behov for tiltag, der kan gøre det nemt,ubureaukratisk og attraktivt at ansætte personer i fleksjob – og det gælder alle fleksjobbere.Fleksjob gøres midlertidigeDH er imod forslaget om at gøre fleksjob midlertidige. Forslaget baserer sig på en fejlagtigantagelse om, at fleksjobansatte kan øge deres arbejdstid, hvis blot ’tilskyndelsen’ er tilstede. At fleksjobbere kan blive mere raske af at være i arbejde.DH må gøre opmærksom på de mange mennesker med varige handicap, hvis funktions- ogarbejdsevne altsåikkeforbedres over tid, ej heller reduceres ved at have et arbejde.Lovforslaget bærer præg af et meget unuanceret billede af, hvem der benytterfleksjobordningen i dag og hvad deres nedsatte arbejdsevne skyldes.En undersøgelse foretaget af rådgivningsfirmaet Discus A/S af fleksjobordningen iKøbenhavns Kommune viser således, at kun en meget begrænset andel af personer ifleksjob oplever en forbedret arbejdsevne over tid (3 %). Langt de fleste oplever ingenændring i deres arbejdsevne over tid. Tilkendelseskriterierne for fleksjob er allerede i dag, atarbejdsevnen skal være varig og væsentligt nedsat. Det giver derfor ikke mening at indføremidlertidige fleksjob til personer med varigt nedsat arbejdsevne.Revurderingen af berettigelsen til fleksjob hvert femte år medvirker desuden til en heltunødvendig usikkerhed blandt fleksjobbere. I den nuværende lovgivning er der allerede kravom vurdering hvert år. Altså virker det som en ekstra stressfaktor for de mennesker dertilkendes fleksjob.DH frygter også, at man ved at gøre fleksjob midlertidig, skaber usikkerhed omfleksjobansættelsen hos arbejdsgiveren og dermed gør ansættelse i fleksjob langt mindreattraktivt for virksomhederne.DH’s holdninger opsummeret:Aldersgrænsen i forbindelse med fleksjobordningen bør afskaffesFleksjob bør ikke være midlertidige, da fleksjobansattes arbejdsevne er varigt nedsat.Der bør naturligvis, som i dag, ske finde løbende opfølgning og justering sted.Overgang fra gammel til ny ordningDH er stærkt kritisk over for, at personer, som er i fleksjob i dag, overgår til den nyefleksjobordning, hvis de får et nyt fleksjob. Definitionen af nyt job i bemærkningerne erurimeligt bred og vil i den nuværende form komme til at omfatte rigtig mange fleksjobbere iden nuværende ordning. Den vil indebære, at en tidsbegrænset fleksjobber – og rigtigtmange mennesker er i dag ansat tidsbegrænset, herunder i kommunerne – vil overgå til nyordning, når kontrakten skal fornyes. Det er uklart, hvorvidt en fleksjobber altid kanforfremmes, hvis dette indebærer nyt arbejdsområde. I hvor vid udstrækning skal21
arbejdsopgaverne være sammenfaldende med det tidligere job? DH foreslår, at personer pånuværende ordning kun skifter over til den nye ordning, hvis de skifter arbejdsgiver ellerhvis de selv ønsker det.Reglen stavnsbinder i uhørt grad personer på nuværende fleksjobordning. Ikke kun til deresnuværende job, men også til de kompetencer, man har. For hvilken fleksjobber vil fremoveropleve et incitament til videreuddannelse og tilegnelse af nye kompetencer, når det kun vilføre til lavere indtægt samlet set på den nye ordning? Personer i fleksjob vil ikke kunnevære fleksible og omstillingsparate, fordi det kan betyde en indtægtsnedgang, kun få har rådtil. Truslen om en væsentlig indtægtsnedgang vil bringe mange nuværende fleksjobbere i enulige forhandlingsposition over for arbejdsgiver.Hertil kommer borgernes krav på at kunne regne med og disponere efter, hvad der står iloven. Personer, som i dag er i fleksjob, har disponeret med den indtægt, de har kunnet opnåi fleksjob og indrettet deres liv og privatøkonomi herefter. Risikoen for at miste jobbet ellerendda få nye arbejdsopgaver medfører en enorm utryghed for nuværende fleksjobbere, somDH er dybt forarget over, at man vil påføre mennesker med handicap og nedsat arbejdsevne.Mange af disse har kæmpet for at fastholde en arbejdsmarkedstilknytning. Det er simpelthenikke rimeligt.Endelig skal det indføres i loven, at påbegyndte fleksjobsager bør behandles efternugældende regler. Det vil give en urimelig retssikkerhedsmæssig situation, samt betyde etstort administrativt ressourcespild, hvis borgere, der tilfældigvis ikke når at fåfleksjobbeviset i hånden inden ikrafttrædelse, må starte ny fleksjobsag efter nye regler.Loven bør således ikke gælde for personer, hvor der inden ikrafttrædelse er påbegyndt sagom fleksjob, herunder påbegyndt forberedelse i form af arbejdsprøvning med henblik på atafklaring af timetal osv. til fleksjob.DH foreslår opsummerende, at:Det indføres i §17 om overgangsregler, at den nye fleksjobordning kun gælderpersoner, sompåbegyndersag om fleksjob efter 1. januar 2013. Personer, som er iarbejdsprøvning mv. med henblik på afklaring ift. fleksjob, bør behandles efternugældende regler.Personer på den nuværende fleksjobordning forbliver på denne ordningFleksjobbere på nuværende ordning kun overgår til ny ordning når de selv ønskerdet, eller når de skifter til ny arbejdsgiver. Nye jobfunktioner på nuværendearbejdsplads bør ikke tælle med.Fleksløntilskud, løn og arbejdsvilkårDet foreslås, at kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob. Arbejdsgiverbetaler løn til den ansatte for ’den arbejdsindsats, han/hun reelt yder’. Tilskuddet kan højstudgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af dagpengesatsens højeste beløb. Tilskuddetnedsættes med 30 pct. af lønnen indtil 13.000 kr. og derefter med 55 pct.. Løn og
22
fleksløntilskud kan højest udgøre et beløb, der svarer til den overenskomstmæssige løn vedansættelse på fuld tid i den pågældende stilling.DH finder den foreslåede tilskudsmodel, hvor den fleksjobansatte modtager løn for effektivearbejdstimer og modtager et tilskud baseret på dagpengesatsen fra kommunen for resten,helt uacceptabel. Det er klientgørende, bureaukratisk og et opgør med kompensations- ogligebehandlingsprincippet, som har været grundlaget for dansk handicappolitik i årtier, hvorman yder det, man kan, og kompenseres for det, man ikke kan pga. sit handicap.Det, at være ansat i en virksomhed og få sin indkomst som løn, har en uvurderlig betydningfor mennesker med nedsat arbejdsevne. Det, at kompensationen for den nedsatte ydeevne eret mellemværende mellem virksomheden og det offentlige, bidrager væsentligt tilligeværdighed og har stor positiv betydning for den enkelte fleksjobbers selvopfattelse ogselvværd. Det er samtidig en enormt bureaukratisk og administrativt tung ordning, derforeslås.Det fremgår af lovforslaget, at en model for, hvordan effektive arbejdstimer bestemmes ogaflønnes, afventes fra arbejdsmarkedets parter. DH finder det udemokratisk, at så vigtigt etelement i reformen ikke også sendes i offentlig høring, og at relevante organisationer derforikke bliver inddraget med de input, de måtte have. DH vil kræve, at den løsning, der vælges,sikrer aflønning af fleksjobbere ikke kun ’med respekt for gældende overenskomster’, mensikrer, at fleksjobbere fremover aflønnes efter gældende overenskomster, således som lovener i dag. En vurdering af fleksjobberes produktivitet må altid bero på en individuel ogkonkret vurdering af den enkeltes kompetencer og skånebehov.Endvidere bør arbejdsmarkedets parter pålægges at bruge de sociale kapitler på de områder,hvor disse eksisterer, til at tilpasse arbejdstid og -opgaver til de skånehensyn, en person mednedsat arbejdsevne måtte have for at kunne fungere optimalt og være fuldt produktiv ijobbet. Kravet om rimelig tilpasning på arbejdspladsen jf. lov om forbud modforskelsbehandling bør i den forbindelse fremhæves eksplicit. Arbejdsgiver har i medfør afloven pligt til at foretage rimelige tilpasninger, herunder iværksætte skånehensyn i rimeligtomfang, og må ikke afvise at ansætte eller fastholde en person med handicap uden at haveforetaget rimelig tilpasning. Omkostningerne til denne tilpasning påhviler således i medføraf loven arbejdsgiver og skal ikke trækkes fra fleksjobberens løn.Det essentielle er, at en person, som har en nedsat arbejdsevne som følge af et handicap,ikkemå forskelsbehandles, hvad angår løn og arbejdsvilkår, på grund af handicappet. DH vilkraftigt opfordre regeringen til at sørge for, at lovgivning og eventuelle aftaler på detteområde lever op til dette.Tilskudsloftet betyder endvidere, at incitamentet for at tage en længere uddannelse fjernesfor mennesker med handicap, som ved, at de aldrig vil kunne arbejde på fuld tid. Uansetdoktorgrad kan personer med fx 10 timers arbejdsevne aldrig tjene ret meget over
23
dagpengeniveau. DH mener derfor, at modellen er i strid med Handicapkonventionensartikel 24 om ret til livslang læring.Endelig betyder flekslønmodellen reelt, at fleksjobbere fremover skal konkurrere meddeltidsansatte uden nedsat arbejdsevne. Uden den kompensation for funktionsnedsættelsen,som fleksjobordningen indtil nu har givet, frygter DH, at det vil blive meget vanskeligerefor fleksjobbere at konkurrere om jobbene. Det vil kræve en kompensation tilarbejdsgiverne at løfte denne opgave i det omfang, det er forudsat i reformen.DH foreslår derfor, at:Udrulle statens fleksjobordning til også at omfatte private virksomheder, samtregioner og kommuner for på den måde at sikre incitamentet til at ansætte personer ifleksjobDet sikres, at fleksjobbere aflønnes efter gældende overenskomster og ikkeforskelsbehandles på grund af et handicap, når det gælder fastsættelse af løn- ogarbejdsvilkår, samt at arbejdsmarkedets parter pålægges at anvende de socialekapitler og leve op til krav om rimelig tilpasning i lov om forbud modforskelsbehandling på arbejdsmarkedetEn vurdering af fleksjobberes effektivitet altid tager afsæt i en samlet konkretvurdering af arbejdsevnen i forhold til konkrete jobkravFastholdelsesfleksjob umuliggøres for mangeDet foreslås, at en forudsætning for tilkendelse af fastholdelsesfleksjob fremover skal væremindst 12 måneders ansættelse efter sociale kapitler. DH finder det helt urimeligt oguhensigtsmæssigt, at personer, som får en nedsat arbejdsevne, fx pga. sygdom ellernedslidning over tid, ikke kan fastholdes direkte i fleksjob, mens i øvrigt personer, somoplever ’akut opstået skade eller sygdom’ derimod foreslås undtaget fra denne bestemmelse.Bestemmelsen vil ramme rigtig mange personer, som får en kronisk, men ikke akut opståetsygdom, eller et progredierende handicap, hvor arbejdsevnen reduceres over tid. Det kan fxvære personer med nyresygdom, sclerose, gigt, parkinson, diabetes mv., hvis skånehensynofte bliver mere omfattende over tid. Reglen vil gøre det meget vanskeligere for mennesker,der får en nedsat arbejdsevne, at fastholde deres ansættelse i et fleksjob. DH mener, at derkan være tale om indirekte diskrimination af personer med handicap.Ansvaret for at sikre fastholdelse af ansatte, der erhverver et handicap og/eller nedsatarbejdsevne er endvidere urimeligt skævt fordelt: Arbejdsgiveren pålægges ingen særligelovgivningsmæssige forpligtelser til at anvende de sociale kapitler til fastholdelse, når enmedarbejder får nedsat arbejdsevne. Det er helt frivilligt for arbejdsgiveren. De eventuelleomkostninger ved at gå fra ordinær ansættelse, til ansættelse på sociale kapitler, viltilsyneladende påhvile den ansatte alene.
24
Dertil skal lægges kravet om, at aftalen om ansættelse efter sociale kapitler eller på særligevilkår skal være skriftlig, og at arbejdsgiveren skal godtgøre, at der er gjort et reelt forsøg påat etablere ’vedvarende ustøttet job’. Mange fastholdelsesfleksjobbere forsøger allerede idag at tilpasse deres job og arbejdstid i lang tid forud for, at fastholdelsesfleksjobbetetableres. Tilpasningen og forsøget på at fastholde ordinært job sker allerede. Der er underalle omstændigheder et behov for at præcisere, hvornår de 12 måneder gælder fra i lyset af,at det ofte allerede er forsøgt at tilpasse arbejdsopgaver og arbejdsplads. DH er samlet setmeget bekymret for, hvor mange arbejdsgivere, der vil bruge tiden og ressourcerne på atinvestere i en sådan omfattende dokumentationsindsats, når de kan ansætte en andenmedarbejder, derikkehar nedsat arbejdsevne.Kravet om ansættelse efter sociale kapitler skal ses i sammenhæng med det, at fleksjobberefremover skal aflønnes efter reel arbejdsindsats og ikke timer. Det er alt andet ligevanskeligere at overbevise en ny arbejdsgiver om sit værd og kompetencer, hvilket DHfrygter, kan give sig udslag i en lavere vurdering af den reelle arbejdsindsats og dermedlavere løn til fleksjobbere. Hvis de da overhovedet kan finde job. Kendskabet til den enkeltemedarbejder er ofte helt afgørende for, at arbejdsgiveren er interesseret i en vedvarendeansættelse. Dertil kommer, at nogle handicapgrupper har kognitive vanskeligheder somfølge af deres handicap, som gør det meget vanskeligt at sætte sig ind i nye arbejdsområder.Deres restarbejdsevne kan derimod godt bruges inden for kendte arbejdsområder.DH vil på det kraftigste anbefale at tage dette forslag helt af bordet. Men eftersom at envæsentlig besparelse skal findes netop ved, at flere mennesker med nedsat arbejdsevne skaltage ordinært job på deltid, vil DH foreslå følgende for som minimum at afbøde forslaget:Arbejdsgiverne og arbejdsmarkedets parter pålægges et konkret og håndgribeligtansvar for at bidrage til fastholdelse af ansatte, hvis arbejdsevne bliver nedsat. Mankan udmærket lade sig inspirere af den svenske model, hvor arbejdsgiverne erlovmæssigt forpligtet til at yde en fastholdelsesindsats, som følge af lov om forbudmod forskelsbehandlingAt alle ansatte, der får et handicap eller sygdom, akut eller ej, og hvor det er’åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger ift. aftalebaseret skånejob’ kanfastholdes i fleksjob uden krav om forudgående anvendelse af sociale kapitlerLedighedsydelsesmodtagere - aktiv indsats og ændrede sanktionsreglerDH kan principielt være enige i, at alle ledige fremover ligestilles, hvad angår rettigheder ogpligter. Ledighedsydelsesmodtagere er en gruppe, som i høj grad har brug for en aktivindsats for at undgå yderligere tab af arbejdsevne. Retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse erderfor et positivt element, som også findes i dag, blot bør det være således, at personer medhandicap kan få mulighed for at forlænge tidsrammen for uddannelsen, hvis dette er etnødvendigt skånehensyn.DH finder det imidlertid urimeligt, at ledighedsydelsesmodtagere stilles over for de sammekrav til jobsøgning som andre ledige. Der findes langt færre opslåede fleksjob, faktiskmeget få, og fleksjobbere er således henvist til en meget mere opsøgende indsats for at finde
25
et job. Og ledigheden for denne gruppe er på næsten 25 pct. hvilket gør kravet om aktivjobsøgning i samme omfang som andre ledige helt urealistisk.Det vil i forlængelse heraf være væsentligt at sikre, at jobcentrene er gearede til at yde enhelt særlig indsats for ledighedsydelsesmodtagere, herunder sikrer den nødvendigeopkvalificering. DH kan konstatere, at det er muligt at give en særlig job- oguddannelsesrettet indsats til afgrænsede målgrupper, jf. akutpakken til dagpengemodtagere.DH vil se frem til, at ledighedsydelsesmodtagere modtager samme tilbud for at undgålangvarig ledighed.Det foreslås endvidere, at ledighedsydelsesmodtagere fremover vil blive trukket iledighedsydelse for det antal dage, hvor deres CV ikke er lagt op på jobnet.dk. Dette forslagbør fjernes. I stedet bør det være et krav, at jobcentrene vejleder ledighedsydelsesmodtagerei at lægge CV på nettet.Endelig er DH imod forslaget om at nedsætte ledighedsydelsen til 89 %. Det betyder mereend 300 kr. om måneden, hvilket er meget, når man i forvejen har lidt.DH’s holdninger opsummeret:Der skal gøres en særlig indsats for ledige fleksjobvisiterede, således at der kommerbalance mellem ret og pligtKommunerne skal ikke kunne sanktionere manglende betjening af jobnet.dk,herunder manglende CV. Kommunerne skal i stedet forbedre deres vejledning affleksjobvisiterede ift. jobsøgning med henblik på at hjælpe dem i jobLedighedsydelsen skal forblive på 91 pct.Uklar snitflade mellem fleksjob og førtidspensionDet foreslås, at personer, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvorkommunen vurderer, at borgeren aktuelt har en meget lille arbejdsevne, kan blive visiterettil fleksjob, hvis det vurderes, at der er mulighed for, at personen kan udvikle sinarbejdsevne og dermed på et senere tidspunkt øge sin arbejdsindsats.DH finder, at der er store retssikkerhedsmæssige problemer i denne snitflade tilførtidspension. Et formål med reformen der trådte i kraft i 2003 var netop at gøre snitfladenmellem fleksjob og førtidspension helt klar: Hvis man var for dårlig til fleksjob, skulle mantilkendes førtidspension. Kriteriet var varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne. Denne klaresnitflade omdannes ny til en gråzone, hvor to personer med samme aktuelle arbejdsevnevurderes forskelligt ud fra en forventet mulig udvikling i arbejdsevnen, som endvidere ernoget uklar. Det giver en stor retssikkerhedsmæssig usikkerhed om, hvad borgeren kanforvente. Der skal være klare retningslinjer for, hvordan dette bør dokumenteres og forborgerens muligheder for at klage over en vurdering, som borgeren måtte være uenig i.Derudover må DH pointere, at fleksjob ikke i sig selv kan udvikle arbejdsevnen hos en
26
person. Det vil ofte slet ikke være muligt og under alle omstændigheder skal der andet ogmere til.Dernæst er DH meget skeptiske over for arbejdsgivernes evne og vilje til at ansættepersoner med meget lille arbejdsevne. Det har flere undersøgelser dokumenteret, blandtandet enundersøgelse,Oxford Research har foretaget blandt godt 500 virksomheder forDH. Arbejdsevnen er for lille og skrøbelig, når en person kun kan arbejde fx 5 timer omugen, og det er ikke muligt at forsørge sig selv med så lille en arbejdsevne. Disse personerbør derfor fortsat have et sikkert og stabilt forsørgelsesgrundlag i form af førtidspension,men med tilbud om en aktiv indsats og fx job med løntilskud til førtidspensionister.DH’s holdning opsummeret:Personer med meget lille arbejdsevne bør i stedet for fleksjob have førtidspensionmed mulighed for løntilskudsjob.Borgerne skal have mulighed for at klage over kommunens vurdering af borgerensmulighed for at udvikle arbejdsevnenFleksjob i selvstændig virksomhedDH finder det positivt, at tilkendelseskriterierne for selvstændige fleksjobbere foreslåslempet, således at selvstændige fleksjobbere fremover kun skal afprøves i egen virksomhed.DH finder det derimod beklageligt, at det maksimale tilskud nedsættes til 125.000 kroner.Det er markant mindre end den støtte, andre fleksjobbere kan opnå, og dermed vil det væresværere for selvstændige fleksjobbere at forsørge sig selv ved selvstændig virksomhed.Støtten bør være den samme til selvstændige som til andre fleksjobbere.Pensionsvilkår for fleksjobbere forringesDH mener ikke, at den foreslåede indbetaling af ATP i tilstrækkelig grad kompenserer forde forringede pensionsvilkår, som personer i den nye fleksjobordning får. Personer på dennye fleksjobordning vil pensionsmæssigt blive meget ringere stillet end andre lønmodtagere.De færreste pensionsordninger på det private og offentlige arbejdsmarked ligger så lavt som5 pct. Den store lønnedgang, som fleksjobbere efter den nye ordning vil opleve, vil desudenvanskeliggøre en evt. frivillig opsparing til at kompensere for dette tab, som for engennemsnitlig fleksjobber bliver væsentligt og markant. Det vil gøre fleksjobbere tilfattigere ældre, og det mener DH, ikke er rimeligt.DH finder det derudover uhensigtsmæssigt, at den obligatoriske tilbageholdelse af et ATP-bidrag på 5 % (dog max 500 kr. pr. måned) tages fra flekslønstilskuddet. Dette vil betyde enyderligere udhuling af løntilskuddet og dermed en forringelse af lønniveauet forfleksjobbere.Afledte konsekvenser for arbejdsskadeområdetVed tilkendelse af midlertidige fleksjob vil der blive uendelig lang ventetid på en endeligafgørelse i en arbejdsskadesag. I dag træffes der en endelig afgørelse om tab af27
erhvervsevne, når der tilkendes fleksjob og man har et ansættelsesforhold. Det betyder, atman kan få kapitaliseret 50 pct. af en erstatningssum. Med dette forslag vil man fortsættemed en løbende ydelse i årevis og mister derved muligheden for at investere sin erstatning,ligesom den skadesramte familie rammes dobbelt, hvis han/hun mister livet, da den løbendeydelse vil ophøre i den forbindelse. DH mener ikke, at disse forringelser er rimelige, da devil bidrage til at stille personer med nedsat arbejdsevne dårligere end andre ordinært ansatte.
2.4 Førtidspension og merudgiftsydelseMerudgiftsydelsen og bagatelgrænsenDe foreslåede regler for kommunernes administration af merudgifter efter servicelovens §100, er efter DH’s vurdering alt for bureaukratiske og ressourcekrævende. De vil medføreurimelige besværligheder for såvel borgere som sagsbehandlere, samt forøge kommunernesadministrative omkostninger.Lovforslaget indebærer, at de faste ydelsestrin for merudgifter afskaffes, så merudgifter istedet udmåles på baggrund af den enkeltes ’sandsynliggjorte merudgifter’, og atkompensationen rundes op til nærmeste hele 100 kr. Baggrunden for at indføre denuværende ydelsestrin i servicelovens § 100 var imidlertid netop at undgå detaljeredeberegninger i op mod 80 pct. af sagerne, samt at finde en model, der tangerede enadministration og frihed, der minder om de tillæg, den nye model for kompensation forhandicapbetingede merudgifter afløste (invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg).Den i dette lovforslag foreslåede model vil i betydeligt omfang øge andelen af sager, derskal beregnes detaljeret og vil derfor forøge bureaukratiet omkring merudgifter betragteligt.Antallet af klagesager mellem borgerne og kommunerne vil sandsynligvis også stige somfølge heraf.DH bidrager gerne til at finde alternative løsninger, der kan fremme en nemmere og mereborgervenlig administration indenfor de nuværende økonomiske rammer.Endvidere mener DH, at bagatelgrænsen skal fjernes i forlængelse af, at man foreslår atimplementere et krone-for-krone-kompensationsprincip. Som minimum bør den nedsættestil et niveau svarende til bagatelgrænsen for merudgifter efter servicelovens § 41.DH foreslår dermed opsummerende, at:Der udvikles og indføres en mindre bureaukratisk ordning til at kompensere formerudgifter. DH bidrager gerne hertil.Bagatelgrænsen fjernes eller som minimum nedsættes til bagatelgrænsen efterservicelovens § 41
28
Justering af merudgiftsydelsens personkredsDH finder det positivt med forbedringen for modtagere af BPA efter § 95, som fremover pålige fod med modtagere af BPA efter § 96, vil kunne få dækning af merudgifter efter § 100.DH havde dog set frem til en helhedsløsning i forhold til justering af merudgiftsydelsenspersonkreds, så den også omfattede andre handicapgrupper, der i dag er udelukket fraordningen. DH ser også gerne, at retten til dækning af merudgifter kan bevares vedovergang til folkepension.DH foreslår, at:Retten til merudgifter bevares ved overgang til folkepension
2.6 Tilvejebringelse af datagrundlagDH betragter grundlæggende forslagene vedr. forbedring af ’Min side’ på www.jobnet.dksom en god idé, herunder at fleksjobvisiterede får adgang til disse services. Mange personermed handicap får nye muligheder for at kommunikere og tilegne sig information gennemdigitalisering. Forudsætningen for dette er dog, at man sikrer, at den digitalekommunikation kan benyttes af personer med handicap. Det betyder, at den digitalekommunikation skal være tilgængelig for personer med handicap og leve op til destandarder og retningslinjer, der findes for tilgængelighed for personer med handicap. Dettekræver, at der findes viden om tilgængelighed, og at der stilles krav om tilgængelighed. Deter bl.a. de internationale retningslinjer for tilgængelighed til hjemmesider WCAG 2.0 ogPDF-standarden PDF/A-1a, der sikrer tilgængelige PDF-filer.DH er bekymrede, da den digitalisering, der findes i dag, ofte ikke er tilgængelig forpersoner med handicap. DH finder det vigtigt at stille krav om, at både nuværende og nyedigitale tjenester gøres tilgængelige for personer med handicap. DH må således forlange, atjobnet.dk og de tjenester, borgeren kan og skal benytte sig af her, er fuldt tilgængelige.DH vil anbefale ministeriet at kontakte Kompetencecenter it for alle (KIA) underDigitaliseringsstyrelsen, der rådgiver offentlige myndigheder og leverandører omkringdigital tilgængelighed for personer med handicap.Der vil altid være nogle personer, som ikke kan blive 'digitale', heriblandt findes ogsåpersoner med handicap. Det kan der være mange grunde til: Svage læseforudsætninger,svært ved at indlære systemer mv. Nogle grupper af handicappede kan slet ikke benytte dedigitale muligheder, fordi deres handicap er af meget gennemgribende art. En delmennesker med f.eks. hjerneskade har som følge af deres hjerneskade store problemer medat forstå det skrevne sprog, læse, forstå tal, opfatte hurtigt, overskue og forstå informationerm.m. For denne gruppe borgere er det nødvendigt med hjælp og støtte for at kunnekommunikere med det omgivende samfund.
29
Når man tilbyder andre kommunikationsformer end digitale, skal man sikre sig en bredde,der gør, at alle kan benytte sig af løsningerne. Der findes også blinde og svagsynede, der afandre grunde end tilgængelighed ikke bliver digitale, og det vil ikke give mening at tilbydedenne gruppe en skriftlig blanket. Her vil det være mere relevant at tilbyde f.eks. fysiskfremmøde eller telefonisk kommunikation. Mange hjerneskaderamte kan i lighed med nogleblinde og svagsynede ikke blive digitale. Også de har brug for fysisk fremmøde og/ellerhjælp i eget hjem (socialpædagogisk støtte).DH har samtidig behov for at understrege, at hjælp og andre kommunikationsformer aldrigmå erstatte tilgængelighed for personer med handicap til de digitale løsninger. Tilgængeligeløsninger må ikke fravælges, fordi der kan laves en alternativ løsning i stedet i form af hjælpeller andre kommunikationsformer. Det har vi desværre oplevet på mange andre områder,og må derfor kraftigt understrege, at dette ikke må ske i forhold til kommunikationen meddet offentlige. En person, der bruger kompenserende udstyr, og derfor ikke kan bruge enutilgængelig løsning, må aldrig blive henvist til en alternativ kommunikationsform i stedetfor en tilgængelig løsning.Nødvendigheden af tilgængelige IT-løsninger skal ses i lyset af de sanktioner, som borgerenkan risikere at blive pålagt, hvis personen ikke kan betjene sig af IT-systemerne som andreforventes at kunne. Det skal derfor indskærpes i loven, at det aldrig må give anledning tilsanktion, herunder ydelsesstop, hvis borgeren har gjort eller undladt at gøre noget IT-mæssigt (fx rettidig afbud eller anden kommunikation).I dette tilfælde drejer det sig om fradrag i ledighedsydelsen, hvis CV’et ikke er lagt påjobnet.dk.DH foreslår opsummerede, at:Det sikres, atwww.jobnet.dkog alle de tjenester, som ledige kan og skal bruge, erfuldt tilgængelige. KIA yder rådgivning hertil.Personer i ressourceforløb ikke kan pålægges sanktioner ifm. manglendeselvbetjening af ’min side’
30
Styrelsen for Fastholdelse og RekrutteringNjalsgade 72 C2300 København S
Høringssvar i forbindelse med forslag til lov om ændring af lov omen aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen afden aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov omsocial pension og flere andre loveDanske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar iforbindelse med forslag til lov om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension ogflere andre love.Denne reform bliver en vigtig del af det set up, der skal afdække ogafhjælpe beskæftigelsesvanskeligheder, som berører en væsentlig andel afmedlemmerne i Danske Patienters medlemsorganisationer.
Dato:24. september 2012Danske PatienterNørre Voldgade 901358 København KTlf.: 33 41 47 60www.danskepatienter.dkE-mail:[email protected]Cvr-nr: 31812976Side 1/11
Kort høringsfristDanske Patienter modtog høringen fra Styrelsen for Fastholdelse ogRekruttering den 5. september. Med en høringsfrist den 24. septemberbetyder det, at Danske Patienter kun har haft 20 dage til at forberede sithøringssvar. Det er ikke tilstrækkeligt til at gennemføre en fyldestgørendehøring – især ikke med et så omfattende høringsmateriale, som ertilfældet ved denne høring. Høringsmaterialet udgør denne gang 262 sider.De meget korte høringsfrister er et generelt problem blandt offentligeinstitutioner. De korte frister forringer muligheden for en grundiggennemgang af høringsmaterialet og skaber dermed risici for, at vigtigekommentarer og viden bliver overset. Det gælder ikke mindst fororganisationer som Danske Patienter, som er paraply for 17patientorganisationer og i alt 79 patientforeninger. Danske Patientersstyrke er muligheden for at koordinere viden og synspunkter på tværs afsygdomsgrupper, men dette kræver til gengæld en fornuftig tidsmæssigramme.
Danske Patienter er paraply for patientforeningerne i Danmark. Danske Patienter har 17 medlemsforeninger, der repræsenterer 79 patientforeninger og 862.000medlemmer: Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis Crohn-Foreningen, Danmarks Lungeforening, Danmarks Psoriasis Forening, Dansk Epilepsiforening,Dansk Fibromyalgi-Forening, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af polio-, trafik- og ulykkesskadede(PTU), Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Nyreforeningen, Parkinsonforeningen, Scleroseforeningen og Sjældne Diagnoser.
Overordnede kommentarerDanske Patienter er grundlæggende positiv over for ambitionen om, atflest muligt skal have fodfæste på arbejdsmarkedet, og at flest muligt skalfastholdes i ordinær beskæftigelse, hvor det er muligt. Reformenindeholder en række elementer, der vil styrke denne ambition, men heltgrundlæggende forringer reformen de vilkår, som mennesker med nedsatarbejdsevne tilbydes.Fleksjobordningen har hidtil været en rigtig god mulighed for at inkluderemennesker med fysiske og psykiske begrænsninger på arbejdsmarkedet.Med reformen bliver det dog mere vanskeligt at tilgå ordningen og mindreattraktivt for virksomheder at ansætte personer i fleksjob. Derfor frygterDanske Patienter, at reformen vil skubbe flere mennesker ud afarbejdsmarkedet – i stedet for at inkludere dem.Danske Patienter anerkender, at de tværfaglige rehabiliteringsteam er enstyrkelse af kommunernes handlemuligheder over for personer, der ståruden for arbejdsmarkedet. Adgangen til det regionale sundhedsvæsenbliver dog en nøglefaktor for succesen i de nye rehabiliteringsteam, da vialt for længe har set usammenhængende og ukoordinerede forløb forpatienter i rehabiliteringsforløb.I bemærkningerne til lovforslaget står der, at arbejdsevne skal udvikles ogikke afprøves. Det er udmærket, at reformen vil gøre op med endeløsearbejdsprøvninger, men for mennesker med kronisk sygdom bliver detfysiske helbred oftest ikke bedre med tiden – desværre tværtimod. Derforer det illusorisk at tro, at arbejdsevnen altid kan udvikles. For menneskermed psykisk sygdom derimod er et fokus på udvikling af arbejdsevnenmeget positivt, da denne gruppe har gode muligheder for at blive helbredt.Dog skal man bevare et helhedssyn på borgeren, der for at kunne udviklesin arbejdsevne skal have adgang til en ordentlig behandling af sinepsykiske problemer (jf. den landsdækkende udfordring med kapaciteten ipsykiatrien).I forhold til implementering af reformen ser Danske Patienter det som etproblem, at lovændringerne skal træde i kraft allerede den 1. januar 2013.Med de omfattende ændringer, der lægges op til både organisatorisk ogsamarbejdsmæssigt på både kommunalt og regionalt niveau, frygterDanske Patienter, at kommunerne ikke kan nå at omstille sig. Dette kan fåalvorlige konsekvenser for mange borgeres retssikkerhed og forbehandlingen af sager omkring fleksjob og førtidspension.I denne forbindelse må vi også pege på, at mange formuleringer ilovbemærkningerne om organisation og metoder kalder på afklaringer,præciseringer og yderligere beskrivelser, før man i kommunerne ogregionerne kan gå i gang med at ændre de konkrete arbejdsgange ogmetoder.
Side 2/11
Kommentarer vedrørende fleksjobFleksjobordningen, som vi kender den i dag, bliver nedlagt. Det får enrække alvorlige konsekvenser for borgere med nedsat funktionsevne.Som lovforslaget ser ud nu, er der risiko for, at usikkerheden om denenkeltes forsørgelsesgrundlag vil forværre sygdomstegn og symptomersamt skubbe flere over på førtidspension.Midlertidige fleksjobAf forslaget til ændringerne i fleksjobordningen fremgår det, at fleksjobbliver midlertidige. Kommunerne bevilger det første fleksjob for højst enfemårig periode, og personer under 40 år kan højst få bevilget et fleksjob iperioder på fem år ad gangen. Personer over 40 år kan efter det førstefleksjob få et permanent fleksjob, afhængigt af vurderingen afarbejdsevnen.Danske Patienter finder det uhensigtsmæssigt at gørefleksjobbevillingerne midlertidige. Midlertidighed vil gøre det vanskeligereat få og bevare en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, idet det vil skabeuro, at fleksjobbevillingen løbende skal revurderes.Desuden er det urimeligt, at aldersgrænser skal afgøre, hvorvidt man erberettiget til et varigt fleksjob. Det bør alene være arbejdsevnen, der erafgørende. Det skaber utryghed for personer med varig nedsatarbejdsevne, for hvem et fleksjob er muligheden for at bliveselvforsørgende i kraft af et arbejde.FleksløntilskudKommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob. Tilskuddet kanhøjst udgøre et beløb, der svarer til 98 procent af dagpengesatsenshøjeste beløb. Tilskuddet nedsættes med 30 procent af lønnen indtil13.000 kroner og med 55 procent derover. Løn og fleksløntilskud kanhøjest udgøre et beløb, der svarer til den overenskomstmæssige løn vedansættelse på fuld tid i den pågældende stilling.Danske Patienter finder den nye tilskudsmodel problematisk, idet den ikkeharmonerer med ligestillings- og kompensationsprincippet. Frem over vilmennesker med nedsat funktionsevne ikke længere få løn svarende tilderes kollega, der laver det samme. Tilskudsmodellen øger dermedafstanden og forskellen mellem mennesker med nedsat funktionsevne ogmennesker ansat på ordinære vilkår. Danske Patienter frygter, at der ihøjere grad skabes A- og B-hold.Mange mennesker vil opleve et markant indkomststab ved overgang tilfleksjob. Særligt højtuddannede straffes med den ny tilskudsmodel, hvilketSide 3/11
tillige modarbejder uddannelsesincitamentet for mennesker med nedsatarbejdsevne.Den nye tilskudsmodel styrker ikke dét, der er formålet med reformen,nemlig i højere grad at få mennesker med nedsat funktionsevne i arbejdeeller at få dem til at arbejde mere. Handicap og sygdom har man ikke selvvalgt, og man bliver ikke mere rask eller bedre til at klare et arbejde, fordiman bliver mere fattig. Danske Patienter er således ikke enig i reformensmåde at tænke motivation og incitament på.Endvidere betyder forslaget, at eksisterende fleksjobbere stavnsbindes ideres nuværende job, da et skifte vil medføre lønnedgang for langtstørstedelen. Forslaget bør som minimum ændres således, at personer ifleksjob under den nuværende ordning forbliver på disse vilkår vedjobskifte. Fleksjobbere er ikke mindre karriereorienterede end menneskeri fuldtidsstillinger – og de kan flytte bopæl til en anden landsdel samt bliveopsagt og lignende i lighed med alle andre arbejdstagere. Med de nyeregler skaber man usikkerhed hos de nuværende fleksjobbere, der vedjobskifte eller ledighed vil blive omfattet af et helt andet regelsæt, der vilstille dem ringere.Desuden er det et stort problem, at man fjerner tilskuddet tilarbejdsgiveren. Dermed fjernes et meget vigtigt incitament tilopretholdelse og etablering af arbejdspladser til personer med nedsatarbejdsevne.Reformen forbedrer ej heller mulighederne for de personer, der ikke harenmeget begrænsetarbejdsevne, hvilket den burde. Danske Patientersmedlemsorganisationer melder, at de ofte støder på mennesker, der er forsyge og nedslidte til at kunne være 100 procent på arbejdsmarkedet, mensom endnu ikke har en meget begrænset arbejdsevne. For dissemennesker er der fortsat ikke tilstrækkelig og hensigtsmæssig hjælp athente.FastholdelsesfleksjobEn person, der er ansat – eller inden for de seneste 12 måneder har væretansat – på en arbejdsplads inden for et overenskomstdækket område, kan,uanset om betingelserne for fleksjob er opfyldt, først blive ansat i etfleksjob på den hidtidige arbejdsplads, når personen har været ansatunder de sociale kapitler. Kravet kan fraviges i særlige tilfælde.Reglen om, at personer skal have været ansat i mindst 12 måneder underde sociale kapitler eller på særlige vilkår for ikke-overenskomstdækkedevirksomheder, vil betyde, at mange personer vil miste deres fodfæste påarbejdsmarkedet, da de ikke kan opretholde beskæftigelse uden forfleksjobordningen. Det er det stikmodsatte af, hvad såvel arbejdsgivere ogarbejdstagere har brug for i de vanskelige situationer, der opstår omkringmedarbejdere, som bliver ramt af alvorlig sygdom eller udsat for en ulykke.Side 4/11
De mest succesfulde fleksjobforløb er typisk dem, hvor en person kanfortsætte på nuværende arbejdsplads på trods af opstået sygdom ellerfunktionsnedsættelse.Danske Patienter understreger desuden, at det er vigtigt at få præciseret,hvem der tilhører den gruppe omfattet af § 70 b, stk. 4, som ikke først skalvære ansat 12 måneder på deres hidtidige arbejdsplads under de socialekapitler/på særlige vilkår. For flere patientgrupper er det formålsløst førstat skulle ansættes under de sociale kapitler – det gælder f.eks. vedprogredierende sygdomsforløb. Som eksempel vil parkinsonramtesarbejdsevne være størst i et fastholdelsesfleksjob, da det er svært fordenne patientgruppe og andre grupper med neurodegenerativeprogredierende sygdomme at lære nyt og tilpasse sig en ny arbejdsplads.Det bør desuden præciseres, hvornår de 12 måneder tæller fra – hvisarbejdspladsen f.eks. allerede har forsøgt en omplacering eller lignende,som er aftalt skriftligt. Borgere med progredierende sygdomme vil ofteudvikle symptomer over en flerårig periode, og arbejdspladserne kanderfor allerede have forsøgt at tilpasse arbejdsopgaverne til densygdomsramte.Tillige er det uklart om de 12 måneder skal ligge før eller efter en eventuelarbejdsprøvning. Hvis den sygdomsramtes berettigelse til fleksjob skalafgøres ved en arbejdsprøvning, og denne viser, at den ramte er berettigettil et fleksjob, kan personen så komme tilbage til hidtidig arbejdsplads, ogskal de 12 måneder komme herefter?Danske Patienter vurderer desuden, at lovforslaget får negativekonsekvenser for det samlede udbud af fleksjob. I forslaget ligger deringen forpligtelse hos arbejdsgiveren til at fastholde den sygdomsramteunder de sociale kapitler/på særlige vilkår. Derfor frygter Danske Patienter,at mange arbejdsgivere ikke vil afholde en fuld lønudgift i yderligere 12måneder til en person med nedsat arbejdsevne.I lovforslaget mangler der desuden incitamenter for arbejdsgiverne til atoprette fleksjob. Hvis arbejdspladsen ikke kan få et ”perfect match” i formaf den sygdomsramte, som har særlige kompetencer i forhold til jobbet,frygter Danske Patienter, at arbejdsgiveren undlader at udbydefleksjobbet.Bidrag til arbejdsmarkedet tillægspensionFor en person, der modtager tilskud fra kommunen under ansættelse ifleksjob, indbetales et bidrag til ATP på 5 procent af tilskuddet, dog højst500 kroner.Det er positivt, at personer i fleksjob sparer op til pension, men de facto vilflertallet af fleksjobbere få en meget mindre pensionsopsparing under dennye ordning. En fleksjobber i en offentlig stilling modtager i dag etSide 5/11
pensionsbidrag på typisk 14-17 procent oven i grundlønnen, der svarer tilfuldtidsarbejde.Med den ny ordning vil dette pensionsbidrag skrumpe ind, og de 5 procenttil ATP vil ikke matche den tidligere indbetaling. Fleksjobbere straffesderfor på pensionsopsparingen og stilles ringere i pensionisttilværelsen påtrods af et aktivt arbejdsliv.Side 6/11
Kommentarer til rehabiliteringsteamKommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam. Det er etdialog- og koordinationsforum, som afgiver en anbefaling i alle sager indenbeslutning om – og tilkendelse af – ressourceforløb, fleksjob ogførtidspension.Danske Patienter hilser helhedsorientering og en tværsektoriel indsats –herunder tværfaglighed – i form af kommunale rehabiliteringsteamvelkomment. Det er bestemt vigtigt at give borgerne ensammenhængende indsats, der kan hjælpe den enkelte videre i livet –herunder få vurderet, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale ogsundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige for at sikre den enkelteborger fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvorledes disse indsatser skalkoordineres.Det er ligeledes positivt, at der frem over skal opstilles konkrete mål iforhold til arbejde og uddannelse for alle borgere i forbindelse medetablering af ressourceforløb. Endvidere er Danske Patienter enige i, atudviklingen af arbejdsevnen forudsætter, at borgeren har ejerskab tilindsatsen og har indflydelse og bliver lyttet til.Dog vil det være hensigtsmæssigt, hvis den tværfaglige koordinering skerpå et tidligere tidspunkt, end der er lagt op til i lovforslaget. Når borgerennår dertil, hvor der skal tages stilling til et ressourceforløb, fleksjob ellerførtidspension, har borgeren typisk været ledig i en lang periode. Det vil ien lang række tilfælde være hensigtsmæssigt, hvis rehabiliteringsteamettog stilling allerede ved en længerevarende sygemelding eller ved enlængere ledighedsperiode. Rehabiliteringsplanen skal ikke ses særskilt fraborgerens udrednings- og behandlingsplan, der udfærdigedes i detregionale sundhedsvæsen, men bør optimalt set integreres i et samletforløb.Det vil desuden være afgørende, at de nye rehabiliteringsteam besiddereller indhenter den fornødne eksterne viden i forhold til den enkelteborger. Generelt kan det være en udfordring for fagfolk at indhente videnog oplysninger, som de ikke er klar over, at de mangler. Ekstern viden skalderfor indhentes i tæt sammenspil med borgeren.Danske Patienter vurderer desuden, at der kan være en udfordring iforbindelse med, at de nye rehabiliteringsteam ikke får et selvstændigtbevillings- og budgetansvar. Det giver ikke mening at have team, der
bruger anseelige kræfter på at lægge en plan sammen med borgeren, hvisforvaltningerne efterfølgende ikke følger den.Danske Patienter understreger også, at det vil være væsentligt at sikre, atjobcentrene er gearede til at yde en helt særlig indsats, når vi kigger pågruppen af ledige fleksjobbere med forskellige handicap. Det er en sårbarog meget anderledes gruppe borgere, end dem jobcentrene typisk møder.Det skal desuden bemærkes, at detaljerne omkringrehabiliteringsteamene bør præciseres. Der er alt for mange uklarheder ibeskrivelsen af enkeltdelene.Hvordan vil man f.eks. sikre, at medlemmerne af teamet har de rettekompetencer? Hvordan og hvornår udpeger man den relevante,gennemgående og koordinerende sagsbehandler i den enkelte sag? Oghvornår er kommunen forpligtiget til at tage initiativ til at igangsætte ”denforberedende del” med henblik på forelæggelse i teamet? Hvordan vilman sikre, at der skabes sammenhæng, når beslutningskompetencernebliver fastholdt i de forskellige enheder og sektorer og ikke tildeles detarbejdende team? Og hvem er ansvarlige for det videre forløb, hvisteamet ikke kan blive enige om en fælles plan?Side 7/11
Kommentarer til ressourceforløbGenerelt ser Danske Patienter positivt på, at der udvikles ressourceforløb.Organisationen er også tilfreds med, at personer, der er så syge eller harså betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst atforsøge at udvikle deres arbejdsevne i et ressourceforløb, er undtaget fraressourceforløb.I forlængelse heraf er det dog vigtigt at pointere, at lovmaterialet børpræcisere, hvad det er for grupper, der kan undtages for ressourceforløbog få tilkendt førtidspension direkte. En del patientgrupper vil ikke tilhøremålgruppen for ressourceforløbene. Det gælder blandt andet patientermed progredierende sygdomme – f.eks. parkinsonramte eller menneskermed sclerose.Visitation til ressourceforløbDet vil være væsentligt at holde fokus på, hvordan man når målgruppenfor ressourceforløbene. En anseelig del af borgerne i målgruppen vil værekendte i såvel kommunerne som på de regionale sygehuse gennem enårrække.Det må derfor sikres, at der går så kort tid som muligt fra problemernekonstateres, til man indgår i et ressourceforløb – så borgerne ikke skalvente for længe med risiko for at opleve en række personlige nederlag, dadette også slider på arbejdsevnen og uddannelsespotentialet.
Retssikkerhedsmæssigt er det bekymrende, at der ikke findes en egentligbagkant i de mange skøn, som kommunen indarbejder i disse sager. Det vilsåledes ikke være rimeligt, at man skal gennemgå flere ressourceforløb,før man når frem til den målstreg, hvor det skal besluttes, i hvilket omfangborgeren skal tilkendes et fleksjob eller en førtidspension på baggrund afen nedsat arbejdsevne.Ressourceforløb ved psykisk sygdomDanske Patienter mener, atallepatienter med psykisk sygdom bør fåtilbudt et ressourceforløb – og ikke kun personer, der f.eks. har væretgennem en revalidering eller har brug for en social indsats, som detfremgår af forslaget.Endvidere kan det være problematisk for personer med psykisk sygdom, atder er en øvre grænse på fem år for et ressourceforløb. Det er afgørende,at udviklingsforløbene ikke bliver fem års ”læggen arm” med systemet forden syge og de pårørende, men at ressourceforløbet har etsammenhængende og kvalificeret indhold med fokus på at stille borgerenbedst muligt i sidste ende.Mennesker med psykisk sygdom har altid en mulighed for at blive helbredt,og derfor er det generelt positiv, at der udvikles nye tiltag, der sigter modet arbejdsmarkeds- og udviklingsperspektiv. Danske Patienter mener dog,at psykiatriens manglende ressourcer er en af hovedårsagerne til demange nye tilkendelser af førtidspension for psykisk syge. Derfor børstaten sikre bedre økonomiske rammer for psykiatrien – både forbehandlings- og socialpsykiatrien. Desuden skal kommunernes incitamentfor at gennemføre udviklingsforløb styrkes.RessourceforløbsydelsePersoner, der er visiteret til et ressourceforløb, modtager enressourceforløbsydelse, der svarer til kontanthjælpsydelsen. Personer, derinden forløbet enten er på førtidspension, modtager ledighedsydelse ellersygedagpenge fortsætter dog med en ydelse på samme niveau, som førforløbet – i overensstemmelse med de regler, der knytter sig til disseydelser. Ressourceforløbsydelsen er ikke afhængig af egen formue og eneventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.Danske Patienter stiller sig uforstående overfor, at man vil forsøge athjælpe folk ud af deres fysiske, sociale, arbejdsmæssige og psykiskeproblemstillinger, og samtidig fastfryse eksistensgrundlaget for en iforvejen belastet gruppe som konsekvens af sygdom.Ressourceforløbsydelsen bliver desuden en kendsgerning for personerunder 40 år, der skal igennem adskillige forløb, før de kan godkendes tilførtidspension. Danske Patienter finder det urimeligt, at disse personerskal straffes økonomisk. Ordningen skal sikre økonomisk tryghed og
Side 8/11
samtidig give optimale muligheder for at komme tilbage til hverdags- ogarbejdslivet. Ressourceforløbsydelsen bør derfor svare tilsygedagpengesatsen eller matche det nuværende førtidspensionsniveau.Det må aldrig være de økonomiske hensyn, der vejer tungest, når der skaltages stilling til, hvad der er de mest hensigtsmæssige tiltag over for denenkelte, så denne kan få et meningsfyldt og økonomisk trygt liv, hvadenten der er tale om visitation til ressourceforløb, fleksjob eller mulighedfor revalidering eller lignende foranstaltning.Ligesom ved forslaget vedrørende etablering af rehabiliteringsteammangler man i dette forslag at gøre rede for en række vigtige deltaljer. Detfremgår blandt andet ikke af lovforslaget, hvordan f.eks. den enkeltesudgifter til transport i tilknytning til aktiviteter i ressourceforløbet skalkunne betales. Det fremgår ej heller om unge, der bor hjemme ibegyndelsen af et ressourceforløb, har ret til at flytte i egen bolig, nårpågældende selv vil og kan, uden økonomiske konsekvenser for den ydelse,man har krav på under det fortsatte forløb.SundhedskoordinatorfunktionenDanske Patienter mener, at dette er en spændende ny konstruktion, somorganisationen glæder os til at se blive foldet ud. Funktionen kan dog ikkestå alene.For en del af patienterne i Danske Patienters medlemsorganisationer er dehelbredsmæssige aspekter ved arbejdsevneudredningen af helt vitalbetydning. Det er helt centralt, at man hurtigst muligt får det bedst muligebehandlingstilbud, før man kan afgøre, i hvilket omfang sygdommenpåvirker arbejdsevnen. Det er ligeledes afgørende, at de oplysninger, somtilgår kommunen omkring de helbredsmæssige forhold, er af fornødenkvalitet samt bliver givet i den korrekte forståelsesramme. Desuden skaloplysningerne efterfølgende omsættes til en forsvarlig indsats, som ikkeoverskrider de sundhedsfaglige vurderinger af, hvad borgeren kan holde til.Derfor må det være en væsentlig opgave for sundhedskoordinator-funktionen at binde den kommunale indsats sammen med dehelbredsmæssige oplysninger og behandlingsindsatser.Danske Patienter bemærker desuden, at man i lovmaterialet ikke virker tilat være opmærksom på, at en del borgere også behandles andre stederend i deres egen region. Det er vigtigt, at man holder dette for øje ogblandt andet nævner § 79-sygehusene, som udgør en vital del afbehandlingstilbuddet for mange i denne reforms målgruppe.Side 9/11
Kommentarer til tilkendelse af førtidspensionFørtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år tilfolkepensionsalderen. Personer over 40 år skal som udgangspunkt have ét
ressourceforløb, inden de tilkendes førtidspension, med mindre deter ”åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen gennem etressourceforløb.” Personer i alderen 18 til 39 år kan tilkendesførtidspension, hvis det er dokumenteret – eller det pga. af særlige forhold– er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.Danske Patienter mener, at aldersbegrænsning på førtidspension eruhensigtsmæssig. Aldersbegrænsning tilsidesætter den konkrete ogindividuelle vurdering af den enkeltes arbejdsevne, der bør ligge til grundfor tilkendelse af førtidspension.Danske Patienter er bekymret for, at det vil være vanskeligt for de 18- til39-årige at påvise, at arbejdsevnen ”helt åbenbart” ikke kan forbedres.Flere af Danske Patienters medlemmer erfarer, at kommunalesagsbehandlere jævnligt mangler viden om sygdommene og ikke forstår,hvorfor arbejdsevnen er meget lav ved visse diagnoser.Som før nævnt bør lovmaterialet i forlængelse heraf præcisere, hvad deter for grupper, der kan undtages for ressourceforløb og få tilkendtførtidspension direkte.Danske Patienter understreger desuden, at borgere, der tidligere harværet tilkendt førtidspension, bør garanteres, at de får deresførtidspension igen, hvis ressourceforløbene ikke ender succesfuldt.
Side 10/11
Kommentarer til merudgifter - § 100Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifterudgør mindst 6.000 kroner per år, svarende til 500 kroner per måned.Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter per måned ogrundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.Som det er nu får man udbetalt 1500 kr. om måneden, hvis man harmerudgifter for mere end 500 kr. om måneden. Ved frem over at udbetaleet beløb rundet op til nærmeste 100 skabes en umiddelbart mereretfærdig kompensation.Det bør dog kædes sammen med en udvidelse af personkredsen for § 100,således at besparelsen ved at ændre beregninger kommer flerepensionister med funktionsevnenedsættelse til gode. Hvad er f.eks.begrundelsen for, at man mister sin merudgiftsydelse, når man går påfolkepension og fortsat har de samme merudgifter og samtidig formentligen lavere indkomst? Det er heller ikke rimeligt, at førtidspensionister efterden gamle ordning ikke har adgang til at få dækket merudgifter efter § 100,men er henvist til hjælp efter trangskriterier.Skal man leve op til princippet om kompensation for de faktiske udgifter,bør minimumsbeløbet for refusion af merudgifter afskaffes – eller som etminimum sættes kraftigt ned. For mange mennesker er 6.000 kr. om åretrigtig mange penge at skulle betale selv, og dette ændrer reformen ikke på.
F.eks. er udgifter til medicin eller særligt udstyr til hjemmet på flerehundrede kroner om måneden en anseelig belastning for personer påoffentlig forsørgelse, der i forvejen har et stramt budget.Side 11/11
Kommentarer til evaluering af reformenAf ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob” fremgår det, at dertil brug for opfølgning og evaluering samt til at understøtte indsatsen ikommunerne skal tilvejebringes det nødvendige datagrundlag.Danske Patienter kan kun understrege vigtigheden i, at der følges op ogevalueres løbende på lovforslagets fleksjobordning ogførtidspensionsordning herunder ressourceforløbene. Dette er afgørendemed til at kvalitetssikre, -vurdere og -udvikle initiativernes brugbarhed ogeffektivitet i lyset af de omfattende ændringer for danskernesarbejdsmæssige, sociale og psykiske situation.Danske Patienter finder imidlertid de opstillede evalueringsparametre foruambitiøse og utilstrækkelige. Organisationen foreslår, at man tilføjer enrække kvalitative måleforhold, så man blandt andet følger op på, om dersker de nødvendige forbedringer i forhold til kvalitet i sagsbehandlingen,om der er fremdrift i samarbejdet mellem kommuner og regioner, og omman skaber positive resultater i forhold til den enkelte borger.Danske Patienter er bekymret for, hvilke konsekvenser det får forborgerne, hvis der alene skal evalueres på antal personer i ordningerne, ogpå om de skønnede økonomiske besparelser bliver opnået.Det er derfor nødvendigt, at der også sættes mål for effekten af denlovpligtige, nye organisering af indsatsen, og at man efterfølgendeevaluerer, om den har virket efter hensigten.
Med venlig hilsen
Morten FreilDirektør
Page 1 of 2
Flemming FrandsenFra:Til:Cc:Annette Wandel [[email protected]]Flemming FrandsenAnja Petersen; 'Anne Bendixen, Fibromyalgiforeningen'; 'Anne Brandt, Lungeforeningen'; Annette Wandel; 'Astma-Allergi';'Bente Buus Nielsen ([email protected])'; 'Britta Quistgaard, PTU'; 'Charlotte Donna Kristensen, Fibromyalgiforeningen'; 'EvaMittag, Diabetesforeningen'; 'Gitte Lippert Thomsen, Diabetesforeningen'; 'H. Kallehauge, PTU'; Helle Meinhardt; 'Infomail';'Inge Vestbo, Hjerteforeningen'; 'Janne Lehmann Knudsen, Kræftens Bekæmpelse'; 'Jens Peter Dam Eckert Jensen; BedrePsykiatri '; 'Karen Allesøe, Scleroseforeningen'; Kirsten Hoff; 'Lars Engberg'; 'lars Kofoed, Kræftens Bekæmpelse'; 'LeneJensen, Sjaeldne diagnoser'; 'Lene Witte, Gigtforeningen'; 'Lotte Vinther Andersen, Epilepsiforeningen'; 'Louise Voldby,Hjerteforeningen'; 'Lungeforeningen'; 'Mads Hyldgaard, Hjerteforeningen'; 'Mette Bryde Lind, Scleroseforeningen'; MetteHolst; Morten Freil; 'Peer G.H. Laursen, PTU'; 'Per Olesen, Epilepsiforeningen'; 'Philip Rendtorff, PTU'; 'René Bøgh-Larsen,Epilepsiforeningen'; 'Steen Andersen, LMS'; 'Steffen Larsen, Kræftens Bekæmpelse'; 'Stig Hedegaard Kristensen,Nyreforeningen'; 'Susanne Holmgaard Hansen, Danmarks Lungeforening'; 'Sven Gerner Nielsen, Nyreforeningen'; TeaPetersen; 'Torben Damsgaard, Scleroseforeningen'
Sendt:16. oktober 2012 10:48
Emne:VS: SV: VS: Høring vedr forslag til fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob, jf. forslag til lov om ændring af lov omen aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv social...
Danske Patienter har ingen mulighed for at afgive et samlet høringssvar indenfor en frist på firedage, som oven i købet ligger i efterårsferien. Det finder vi beklageligt og uhensigtsmæssigt forhøringsprocessens intention om at indhente relevant viden og relevante holdninger til et giventfelt.De meget korte høringsfrister, som er et generelt problem blandt offentlige institutioner,forringer muligheden for grundig gennemgang af høringsmateriale og dermed risici for, atvigtige kommentarer og viden bliver overset.Det gælder ikke mindst for organisationer som Danske Patienter, hvis styrke, som paraply for 17patientforeninger, er muligheden for at koordinere viden og synspunkter på tværs afsygdomsgrupper, hvilket til gengæld kræver en fornuftig tidsmæssig ramme.Danske Patienter har på den baggrund bedt sine medlemsforeninger afgive evt.kommentarer direkte til Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering, hvis nogle på trods af den meget snævretidsramme skulle have mulighed for at gennemgå forslaget til fastsættelse af løn-og ansættelsesvilkår i fleksjob.Bedste HilsnerAnnette WandelChefkonsulentDanske Patienterwww.danskepatienter.dkmobil: 25333507Er du interesseret i netværk om brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? Besøg voresvidensforum:www.danskepatienter.dk/vidensforum
Fra:Flemming Frandsen [mailto:[email protected]]Sendt:12. oktober 2012 15:33Til:[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];[email protected]; [email protected];AMS - BER;[email protected]; [email protected];[email protected]; [email protected];Info;[email protected]; [email protected]; [email protected];[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];[email protected]; [email protected]; [email protected];[email protected]; [email protected]; [email protected]Emne:Høring vedr forslag til fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob, jf. forslag til lov omændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats, lov om aktiv social politik m.v.
19-10-2012
Page 2 of 2
Idet der i øvrigt henvises til høringsbrev af 4. september 2012 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lovom social pension og flere andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb,rehabiliteringsteams, fleksløntilskud m.v.), sendes hermed høring vedrørende forslag til bestemmelse om fastsættelse afløn- og ansættelsesvilkår i fleksjob, jf. § 70 e.Eventuelle bemærkninger til lovforslaget bedes sendt på e-mail til Anne Hedegaard ([email protected]) og Flemming Frandsen([email protected])senest fredag den 19. oktober 2012, kl. 10.Venlig hilsenFlemming FrandsenSpecialkonsulent5. kontor - FastholdelseTlf: +45 41 71 41 92E-mail:[email protected]Styrelsen forFastholdelse og RekrutteringNjalsgade 72 CDK-2300 København STlf: +45 33 96 36 00Sikker e-mail:[email protected]Hjemmeside:www.sfr.dkDanish Agency for Labour Retentionand International RecruitmentNjalsgade 72 CDK-2300 København SPhone: +45 33 96 36 00Secure e-mail:[email protected]Website:www.sfr.dk
<Høringsliste vedrbestemmelse omfastsættelse af løn ogøvrigeansættelsesforhold ifleksjobordningen.pdf><Forslag tilbestemmelse omfastsættelse af løn ogansættelsesvilkår.pdf><Høringsbrev vedrbestemmelse omfastsættelse af løn ogøvrigeansættelsesforhold i
Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail, hvis det er nødvendigt
fleksjobordningen.pdf>
19-10-2012
Styrelsen for Fastholdelse og RekrutteringNjalsgade 72C2300 København SVia Danske Handicaporganisationer
Valby d. 18.september 2012
Scleroseforeningens høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov omaktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andrelove
Scleroseforeningen har valgt dette selvstændige høringssvar, for at give beslutningstagerefaktuel viden om1.Hvordan udviklingen i ustøttet beskæftigelse, i fleksjob og førtidspensionstilkendelser harudviklet sig for mennesker med sclerose siden seneste reform tilbage i 2000 blev sat i værk.( side 2 – 3)2.Hvilke spørgsmål der kan stilles på baggrund af lovforslagene og bemærkningerne fordider er uklarheder eller mangler i forhold til den virkelighed, som vores medlemsgruppe er endel af. (side 3 - 9)Vi sætter derfor især fokus på de områder i lovforslaget, som Scleroseforeningen vurderer,kan få betydelige konsekvenser for mennesker med sclerose, som jo er en progredierende,uhelbredelig lidelse i centralnervesystemet som især rammer unge mennesker:a.Forslaget om ændringer i fleksjoblovgivningen – side 4b.Forslaget om Rehabiliteringsteams i kommunerne – side 5c.Forslaget om ressourceforløb, og forsørgelsen under forløbet – side 7d.Kommentarer til og yderligere forslag til succeskriterier for en senereevaluering af den nye lovgivnings mål – side 8
1
1. Scleroseforeningens viden og erfaring med fleksjobordningen fra1999 – 2012: - En overvældende succes for personer med sclerose, sompolitikere nu beklager.Mennesker med sclerose har i mange år haft fokus på at bevare tilknytning tilarbejdsmarkedet længst muligt på trods af sygdommens udvikling. Og de fleste af voresmedlemmer er meget aktive for at det skal kunne lade sig gøre for dem!Scleroseforeningen har derfor i de seneste 10 – 15 år, via konkretearbejdsmarkedsprojekter, fundet frem til, hvad der betyder noget for at bevarearbejdstilknytningen og hvilke barrierer der er for netop vores målgruppe. Samtidig har vijævnlig gennemført repræsentative medlemsundersøgelser, i samarbejde med Norstat A/S,blandt vores ca.10.000 medlemmer med sclerose og som bl.a. har belyst udviklingen iarbejdsforhold og forsørgelse gennem de sidste 10 år.Disse forhold indgår nu i en nordisk kortlægning om arbejdsmarkedstilknytning ogforsørgelse for mennesker med sclerose, hvor de danske resultater - medudgangspunkt i diagnosetidspunktet - overordnet ser således ud:Health Care systems Welfare statistics
In Denmark, share of PwMS with early pensions is highest inthe group diagnosed between 1980-1989Share of PwMS with early and normal pensions, 2010100%90%80%Share of PwMS5%12%24%55%17%12%
100%24%44%75%
70%60%50%40%30%20%10%0%
64%40%
59%44%7%
18%
Before1979
1980-1990-2000-2006-1989199920052010Time of diagnosisAt workNormal pensionEarly pension
Source:NORSTAT Denmark A/S Denmark MS association. Based on members of the Danish MS association.Nordic MS Report Phase 1 • 2012-03-131
Fra vores nyeste undersøgelse fra foråret 2012 har vi bl.a. opgørelse over vores medlemmermed MS og de der aktuelt har tilknytning til arbejdsmarkedet. Resultaterne ses nedenfor:41 % af alle ( se note) er i arbejde, under uddannelse eller til rådighed for arbejde (helteller delvist):Disse 41 % erAnsat på alm. vilkår:Har egen virksomhed:Er i fleksjob som ansat:Er i fleksjob som selvstændig:38 %5%45 %3%2
Har arbejdsfunktion efter Soc. Kap.: 0 %I job som suppl. til førtidspension: 3 %Andet, f.eks. på barsel, i udd. el. lign.6 %
Note: 14 % modtager folkepension og 45 % modtager førtidspension
37 % af de der er på arbejdsmarkedet har skiftet arbejde eller funktion p.gr.a.sclerosenHeraf:32 % med ny funktion på samme virksomhed24 % med ny funktion på anden virksomhed8 % med nyt fag/uddannelse44 % med nedsat tid
Samlet set kan vi konstatere at mennesker med sclerose til fulde har levet op til deforventninger politikerne havde i 2000: Nemlig at flere klarede sig i ustøttet arbejde i længeretid, at færre fik førtidspension og de som fik en varig og væsentlig nedsættelse afarbejdsevnen fastholdt deres tilknytning til arbejdsmarkedet i et fleksjob.Aktuel profil af de nuværende med MS i fleksjob (2012)Af de der er i fleksjob i 2012 arbejder18 % som ufaglært, 38 % som faglært, 34% som lavere funktionær.81 % er mellem 40 – 59 år56 % har fået diagnosen inden for de sidste 10 år40 % arbejder 19 – 24 timer og 32 % arbejder 15 – 18 timer om ugen73 % bruger ikke hjælpemidler44 % har børn under 18 år
Endelig viser det sig ikke overraskende at det især er dem uden kognitive problemer som eri arbejde og at andelen på pension stiger med graden af kognitive problemer som følge afsygdommen.
2. Kommentarer til det konkrete lovforslag, med fokus på de elementer, somkan få væsentlig betydning for mennesker med sclerose.Generelt:Loven skal træde i kraft den 1. januar 2013. Med de omfattende ændringer der lægges op tilbåde organisatorisk og samarbejdsmæssigt på både kommunalt og regionalt niveau, frygterScleroseforeningen at der ikke fra slutningen af december til 1. januar kan ske nogen formfor forandring i den måde kommunerne sagsbehandler i dag. Vi er derfor meget bekymredeover den korte frist for iværksættelse af et så omfattende lovkompleks med nyeorganisationsformer og metoder i sagsbehandlingen. Kommunerne får ikke en chance for atimplementere den nye lov med så kort frist. Dette kan få alvorlige konsekvenser for mangeborgeres retssikkerhed og behandlingen af sager omkring fleksjob og førtidspension.
3
I den forbindelse må vi også pege på at mange formuleringer i lovbemærkningerne omorganisation og metoder kalder på afklaringer, præciseringer og yderligere beskrivelser, førman i kommunerne og regionerne kan gå i gang med at ændre de konkrete arbejdsgange ogmetoder.
Forslaget om ændringer i fleksjobordningenIndledningsvis i lovforslaget fremgår det bl.a. at:Fleksjobordningen målrettes og tilskuddet omlæggesFleksjobordningen skal fremtidssikres. Den skal i højere grad målrettes personermedmindst arbejdsevneog samtidigskal der være større tilskyndelse for denfleksjobansatte til at øge antallet af arbejdstimer.
Bemærkninger til fleksjobordningen:Fleksjob tilkendes i dag når det er dokumenteret, at arbejdsevnen er væsentligt og varigtnedsat med omkring 50 -70 %Hvor meget skal arbejdsevnen være varigt nedsat fremover, for at man kan bliveberettiget til et fleksjob?Er der ikke et paradoks i den fremtidige ordning, når man samtidig forventer at denmålgruppe med mindst og varig nedsat arbejdsevne kan øge deres arbejdsindsats?Har aftaleparterne mest tænkt i nogle få bestemte målgrupper (f.eks. de psykisk sygeog socialt udsatte), hvor politikerne åbenbart tror at personer ansat i fleksjob kan øgearbejdstiden blot de tilskyndes til det og hvor arbejde tænkes at have en”helbredende virkning”, som der står?Hvorfor vil man ikke i samme grad som tidligere også satse på de, der endnu kanvære en god investering for en arbejdsgiver, fordi der er helt reelle og konkretefaglige kvalifikationer, som arbejdsgivere står og mangler og derfor er villige til atansætte trods nedsat arbejdsevne?
Vedr. målgrupperScleroseforeningen kan ikke genkende billedet af at vores medlemmer ikke har arbejdet detde kan. Eller ikke har været fleksible m.h.t. at ændre funktion og arbejdsplads, jf. voresdokumentation ovenfor.For mennesker med sclerose, som ofte får sygdommen i en ung alder før eller lige efterfærdiggørelse af erhvervsuddannelse, er det magtpåliggende at kunne virke påarbejdsmarkedet så længe som muligt, men med viden om at sygdommen når som helst kanmedføre en væsentlig nedsat arbejdsevne af uvis karakter. Det har betydet meget for voresudsatte gruppe, at de vidste at de med en evt. nedsat arbejdsevne, fortsat kunne brugederes kompetencer på det almindelige arbejdsmarked, men på særlige vilkår i et fleksjob.Hvis der ikke satses på denne velintegrerede gruppe med varig og væsentlig nedsatarbejdsevne på det fremtidige arbejdsmarked, vil det efter vores opfattelse svare til at kasteguld på gaden.Vedr. omlægning af tilskuddetScleroseforeningen anerkender at Folketinget til enhver tid kan bestemme størrelsen af detmaximale tilskud man vil støtte mennesker i fleksjob med. Det fastsættes fremover til ca.200.000 kr. pr. år hvis der var tale om fuld kompensation (37 timer).Men det bekymrer os stærkt hvis folketinget samtidig lovgiver om løndannelse oglønfastsættelse for de timer hvor man i fleksjob udfører arbejde for arbejdsgiveren.4
Det bekymrer også at det kompensatoriske princip for statens tilskudsdel nu bliver forladt tilfordel for en økonomisk trangsvurdering, ved at indføre fradrag i tilskuddet både ud fralønnen for det præsterede arbejde på 30 – 55 % og ud fra antal arbejdstimer.Hvorfor vil man gøre løndannelsen af denne del af arbejdsmarkedet lovreguleret istedet for at fastholde ”den danske model”, hvor arbejdsgivere og lønmodtager(org.)alene forhandler sig til frem til en løn, som modsvarer kvalifikationer og indsats?Hvorfor forlader man kompensationsprincippet i fleksjobordningen, om kun atfratrække tilskuddet i forhold til antal timer og ikke i forhold til arbejdsindtægten,sådan som det også gælder for delvise sygedagpenge og supplerendearbejdsløshedsunderstøttelse i dag?Hvorfor lægges der ikke længere vægt på at mennesker med varigt nedsatarbejdsevne, fortsat kan spare op i deres pensionskasse ved hjælp af løntilskuddet?Hvorfor opfinder man en kompliceret og administrativ tung administration aftilskudsdelen for både virksomheder, borgere og jobcentre og hvor borgerne bliverklientgjorte uden grund - i stedet for at fastholde det økonomiske tilskud, somfolketinget fastsætter størrelsen af til en hver tid, som et tilskud til arbejdsgiveren,som så kan udbetale tilskuddet sammen med lønnen for det præsterede arbejde?
Forslaget om et RehabiliteringsteamI bemærkningerne til lovforslaget står:”Arbejdsevne skal udvikles og ikke afprøves”. Etmenneskes arbejdsevne afhænger af mange ting, og at reformens sigte er, at arbejdsevnenudvikles gennem en konkret målrettet aktiv indsats. Herunder at indsatsen skal værehelhedsorienteret, sammenhængende og individuelt tilrettelagt.Scleroseforeningen finder disse hensigtserklæringer positive, men vi er skeptiske. Vi trorikke der vil ske ændringer i disse forhold, medmindre at man sikrer en meget præcis ogkonkret formulering.Det er foreningens vurdering at disse præciseringer ikke blot kan henvises til enbekendtgørelse eller vejledning. Det skal tydeliggøres i selve lovteksten.Retssikkerhedsloven beskriver allerede i dag kravene til indsatsen. Flere undersøgelser hardog peget på, at det ikke er lykkedes at overholde kravene i den kommunale praksis isagsbehandlingen.
Bemærkninger til Rehabiliteringsteam:Vedr. målgruppe og retssikkerhedPersonkredsen - Hvemer omfattet af personkredsen,? Det er uklart, udover at derflere steder henvises til personer medkomplekse problemstillinger?Har man fxkomplekse problemstillinger hvis man er ung med sclerose? Er det når man har mereend ét problem – eller når man har brug for at involvere flere forvaltninger?Personkredsen skal præciseres.Hvem -i kommunen har ansvaret for at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang før den1. gang bliver forelagt i Rehabiliteringsteamet?Hvornår –er kommunen forpligtiget til at tage initiativ til at igangsætte ” denforberedende del” med henblik på forelæggelse i teamet?Retssikkerhed - hvornårer der ret til en gennemgående og koordinerendesagsbehandler, med henblik på at give en tidlig og forebyggende indsats hurtigt. Kanborgeren selv bede om at få iværksat dette?
5
Hvordan og hvornårudpeges den relevante gennemgående og koordinerendesagsbehandler i den enkelte sag. Det er for sent hvis dette først sker efter at sagenhar været omkring Rehabiliteringsteamet?Smidig sagsbehandling- Ligeledes må det være formålet, at sagen skifter hænderså få gange som muligt?Hvordanvil man sikre at medlemmerne af teamet har de nødvendige kompetencer?
Når mennesker med sclerose henvender sig til kommunen fordi de ikke længere kan klarederes arbejde eller når en helt ung får problemer på sin uddannelse efter at have fåetsygdommen, er det et tegn på, at der fra 1. henvendelse vil blive brug for en kompetentkoordinator/tovholder i et sammenhængende, helhedsorienteret forløb, hvor flereforvaltninger skal deltage, for at pågældende fortsat kan få en dagligdag til at fungere medstudier el. arbejde, med familie og børn på trods af nedsat funktionsevne. F.eks.”Hvad kanjeg klare fremover af arbejde el. studier? Hvordan kommer jeg frem og tilbage på arbejde?Hvordan kan jeg få støtte til praktiske forældreopgaver m.v.”Der er til denne gruppe med progredierende uhelbredelige lidelser brug for at tildele enkoordinator med det samme, medens den nedsatte funktionsevne, arbejdsevne og behov forhandicapkompensation bliver udredt med henblik på senere forelæggelse iRehabiliteringsteam.Vedr. Beslutningskompetencen:Det er endvidere foreslået, at rehabiliteringsteamet er etdialog- og koordineringsforumder afgiveranbefalingervidere til de deltagende forvaltninger og til regionen, som så harbeslutningskompetence.Det er uklart om der er tale omet organisatorisk fast teamaf fagligere ledereel.lign., ellerad hoc teams af sagsbehandlereomkring den enkelte borger?Hvordanog hvem skal sikre de fornødne organisatoriske sammenhænge?Hvem,vil have den fornødne beslutningskompetence til at træffe afgørelse i detilfælde hvor der mellem Jobcenter og Socialcenter er uenighed om hvor ”sagenovervejende hører til”?Hvordanvil man sikre, at der med udgangspunkt i den enkelte borgers samledesituation, sker den nødvendige tværfaglige koordinering i sagerne nårrehabiliteringsteamet ikke har beslutningskompetence jævnfør ovenstående?Hvordanvil man sikre at der ikke bruges unødig meget tid på undersøgelser ogtilbagevisiteringer på grund af manglende beslutningskompetence i teamet?Hvordanskal ”silo” arbejde undgås, når man fastholder beslutningskompetencerne i”siloerne” og ikke tildeler beslutningskompetence til det arbejdende team?Hvemer ansvarlig for den videre plan, hvis teamet ikke kan blive enige om en fællesplan?
Vedr. Indhentelse af lægelige oplysninger ved udredning:Det er Scleroseforeningens vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt, at der i den forberedendedel kun kan indhentes oplysninger fra den praktiserende læge. Der bør derfor i lovtekstentilføjes,”.. eller behandlende speciallæge”jf. § 30 a, stk. 3, nr. 3.F.eks. bliver personer medsclerose behandlet og fulgt på specialiserede afdelinger på sygehuse.Hvilkefaglige hensyn taler for at speciallægeattester skal indhentes fra regionenskliniske funktion. Giver dette mon unødig længere sagsbehandlingstidHvordanvil man sikre større kvalitet i sagsbehandlingen, når værktøjskassen ikketager højde for hvad der gennemgående kan være brug for i forbindelse medudredning og behandling. Ventetider giver f.eks. ofte store vanskelligheder i forhold tilhurtig afklaring i sagen.6
Forslaget om ressourceforløbBemærkninger om målgruppen til et ressourceforløb”Det er en forudsætning for, at en person kan blive tilkendt et ressourceforløb,at kommunendokumenterer, at de hidtidige indsatser og tilbud ikke har bragt personen i uddannelse eller ijob, og at alle muligheder i beskæftigelseslovgivningen er udtømte…..”Scleroseforeningen har med glæde set frem til at meget unge med følger af sclerose, ville fågavn af det foreslåede ressourceforløb. Det tilbud som mange af disse unge, indtil nu harfået har oftest været ustruktureret, tilfældige og uden en grundlæggende afklaring af ønsker,barrierer og kompensationsbehov og slet ikke en kvalificeret uddannelsesvejledning på trodsaf at disse unge allerede før de har været færdige med deres skoleuddannelse har haftnedsat funktionsevne på grund af sclerosen, I stedet er de blevet sendt ud i afprøvning itilfældige jobfunktioner uden reelle muligheder for at klare det. Det håbede vi med dette nyetiltag var slut!?Sådanne sager er ofte komplekse fra start.Unge med sclerose har på grund af den progredierende faktor ” ikke tid til” først at forsøgesig igennem med ”den almindelige beskæftigelseslovgivning” eller ”ordinære studieforløb”uden støtte, hvis de allerede inden har store besværligheder i hverdagen på grund afsclerosesymptomer.Der er for denne gruppe brug for en systematisk tværgående indsats meget tidligere, så denunges valg af evt. uddannelse, forsøg på job eller at komme på arbejdsmarkedet medsclerose efter en uddannelse kan støttes ved en effektiv og tværfaglig helhedsorienteretudredning og efterfølgende et evt. individuelt ressourceforløb.Bemærkninger til forsørgelse under ressourceforløbDet fremgår ikke af lovforslag eller af bemærkninger, at man kan modtagehandicapkompenserende ydelser,f.eks. § 100, samtidig med forsørgelsesydelsenunder ressourceforløbDet fremgår ikke hvordan f.eks. (ekstra)udgifter til transporttil og fra uddannelseeller andet i ressourceforløbet for mennesker med nedsat funktionsevne skal kunnebetalesDet fremgår ikke hvordan evt.særlige udgifter som er nødvendige under forløbetpå grund af et handicap eller andet ,skal kunne betales af den enkelte for en ydelsepå kontanthjælpsniveau til ungeDet fremgår ikke om den, der bor hjemme i starten af et ressourceforløb, harret til atflytte i egen bolignår pågældende selv vil og kan, med økonomisk konsekvens forden ydelse man har krav på under det fortsatte forløb.
Scleroseforeningen vil som nævnt gå ud fra, at det fra vores målgruppe især er unge medsclerose, som vil blive tilbudt et ressourceforløb. Flere vil ved sygdommens udbrud forsat bohjemme og flere vil blive nødt til at bo længere hjemme end normalt på grund afsclerosesymptomerne, for at få den nødvendige håndsrækning og støtte i dagligdagen.Langt de fleste vil ikke være berettiget til andet end kontanthjælpsniveau, som for mange idag er ½ kontanthjælp. Uanset hvor de har bolig når de starter i ressourceforløb vil de fleste7
have ekstra udgifter til transport, og andre merudgifter som følge af deres nedsattefunktionsevne.Vores målgruppe vil ikke kunne bruge muligheden for at supplere med arbejde underressourceforløb, En af de store begrænsninger er for de fleste med sclerose eninvaliderende træthed, som der skal kæmpes i mod hver dag. Så det at klare et studie elleret arbejdsforhold på særlige vilkår alene tager alle ressourcer.
Forslaget om evaluering af de nye tiltagAf aftalen fremgår, at:Aftalepartierne vil løbende følge op på hvorvidt antallet af personer påog tilgang til førtidspension, fleksjob og ressourceforløb udvikler sig som forudsat.Scleroseforeningen finder de opstillede evalueringsparametre for uambitiøse ogutilstrækkelige. I centrum for den løbende evaluering foreslår foreningen at der bliver tilførtnogle kvalitative måleforhold:Arbejdsevnemetoden og rehabiliteringsplaner:Flere undersøgelser har vist, atarbejdsevnemetoden ikke anvendes efter hensigten. Med denne reform skalsagsbehandlerne i kommunerne anvende to metoder til forskellige målgrupper. Enressourceprofil og en rehabiliteringsplan.Hvordan vil man følge og vurdere om der sker de nødvendige forbedringer i forhold tilkvalitet i sagsbehandlingen?Tidlig og forebyggende indsats:Flere undersøgelser viser, at gode resultater skerved en tidlig og forebyggende indsats. Der er ingen fastsatte minimumskriterier fortidsfaktoren i lovforslaget.Der bør opstilles succeskriterier for dette, så det kan indgå i en senere evaluering.Forskellige forvaltninger i kommunen skal arbejde bedre sammen, og der skaletableres samarbejdsmodeller mellem kommunen og det regionalesundhedsvæsen:Hvordan vil man måle fremdriften i bedre samarbejde?Hvordan vil man måle effekten af samarbejdet?Indsatsen skal fremover være - Helhedsorienteret, sammenhængende ogindividuelt tilrettelagtHvordan vil man måle om kommunerne er blevet bedre til dette?Hvordan vil man måle om det sker?Og om det bedrer forholdene for den enkelte borger?Udredning og behandling i sundhedsvæsenetHvordan skal indsatsen i tide ske, så sagsbehandlingen i kommunerne understøttesaf det nødvendige fra start og hvordan måles effekten af dette i forhold tilkonsekvensen for den enkelte,?
Scleroseforeningen er bekymret for hvilke konsekvenser det får for borgerne, hvis der aleneskal evalueres på antal personer i ordningerne og om de skønnede økonomiske besparelserbliver opnået.
8
Scleroseforeningen finder det derfor nødvendigt, at der udover ovenstående punkter tilevaluering, også sættes mål for effekten af den lovpligtige nye organisering af indsatsen ogefterfølgende evaluerer om den har virket efter hensigten:Hvordan har den tidlige og forebyggende indsats virket?Hvordan er det gået med den tværfaglige og koordineret indsats?Hvordan virker behandlingsindsatsen?Har metoden bidraget til at arbejdsevne udvikles frem for afprøves?Hvor mange job er der skabt til formålet
Scleroseforeningen kan bidrage med yderligere dokumentation om livsvilkårene formennesker med sclerose år 2012 og deltager derudover gerne i nærmere drøftelser af voresforslag og bemærkninger i den kommende lovgivningsproces.Med venlig hilsen
Nadia BuchardLedende socialrådgiver
Bente Juul RöttigSocialpolitisk konsulent
9
TilStyrelsen for Fastholdelse og RekrutteringAtt.: Anne Hedegaard og Flemming Frandsen
24-09-2012Sag nr. 10/2312Dokumentnr. 41018/12
Høring vedrørende lovforslag om reform af førtidspension- og fleksjo-bordningenBeskæftigelsesministeriet har den 4. september 2012 bedt Danske Regionerom at kommentere lovforslag om reform af førtidspension- og fleksjobord-ningen. Set i relation til den korte høringsproces skal der i det følgende ta-ges forbehold for den politiske behandling af høringssvaret.Generelle bemærkninger til lovforslagetLovforslaget er fremsat på baggrund af aftalen om reform af førtidspensi-ons- og fleksjobordningen. Formålet med reformen er at komme væk fra etsystem, hvor borgere får tilkendt førtidspension i stedet for hjælp til at banevejen for et liv med arbejde. Dette skal bl.a. sikres ved, at personer under40 år fremover ikke kan få førtidspension, men i stedet tilbydes et ressour-ceforløb, i form af en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, som er koor-dineret på tværs af relevante forvaltninger og sektorer.Indledningsvis skal det bemærkes, at regionerne støtter lovforslagets hen-sigt om at flest mulige skal sikres en tilknytning til arbejdsmarkedet, herun-der en styrkelse af det sundhedsmæssige fokus som et element i at reduce-rer tilgangen til førtidspension. Regionerne støtter endvidere, at der medlovforslaget sikres et klart ansvar for den lægefaglige rådgivning og vurde-ring forankret i det regionale sundhedsvæsen.Overordnet findes det endvidere hensigtsmæssigt, at sager om fleksjob ogførtidspension skal forankres i tværfaglige og tværsektorielle rehabilite-ringsteam, da al erfaring viser, at der i komplekse forløb er brug for en tid-lig tværfaglig og tværsektoriel indsats, hvis tilknytningen til arbejdsmarkedskal fastholdes.
Kombinationen af kommunal rehabiliteringsindsats (ressourceforløbene)med den regionale inddragelse i dette arbejde forekommer meget relevant.Det synes velovervejet at etablere en regional forankret sundhedsfaglig per-son i rehabiliteringsteamet, som den der skal sikre en målrettet brug afsundhedsvæsenet og være brobygger til såvel det primære som det sekun-dære sundhedsvæsen. Organiseringen forventes betydeligt at forbedre mu-lighederne for en mere sammenhængende og styrket indsats overfor engruppe borgere, som de kommunale jobcentre har vanskeligt ved at sikretilknytning til arbejdsmarkedet.Forslaget om, at den lægefaglige bistand fremover skal leveres af regionen,giver endvidere et godt udgangspunkt for, at bistanden er velkoordineretmed gældende praksis i de specialer, der bør inddrages i de enkelte sager,samt god mulighed for at udvikle ensartet og relevant lægelig bistand i ind-satsen og god konneks til sygehusenes forskningsmiljøer. Det vurderes, atgive et kvalitetsløft på området, og således være til gavn for såvel patien-terne, ligesom det vurderes at sikre en optimal udnyttelse af de samlede re-levante ressourcer på området.Det er ligeledes meget positivt, at regionerne og almen praksis entydigt fåropgaverne i forhold til den lægefaglige rådgivning og vurdering. Herunder,at speciallægeattester alene skal kunne rekvireres via regionens kliniskefunktion. Det vurderes, at dette vil betyde en sikkerhed for en mere ensartetsundhedsfaglig vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtids-pension.Samlet set betyder forslaget en optimal udnyttelse af den lægefaglige eks-pertise, og ressourcerne i det eksisterende sundhedsvæsen.Organisering mv.Det fremgår af forslaget, at de konkrete rammer skal aftales lokalt - herun-der, atsundhedskoordinator-funktionen i rehabiliteringsteamet varetages afén eller flere fagpersoner med forskellig ekspertise. Den enkelte region kan,i samarbejde med kommunen, fleksibelt tilrettelægge de organisatoriskerammer for den kliniske funktion under hensyntagen til regionens alleredeeksisterende organisation. Det kan fx være som en del af et sygehus eller enfunktion direkte under regionen. Af forslaget fremgår endvidere, at den fag-lige ekspertise i funktionen typisk vil være arbejds-, samfunds- og/eller so-cialmedicinsk, psykiatrisk/psykologisk, neurologisk eller reumatologisk.
Side 2
Regionerne finder det hensigtsmæssigt, at lovforslaget giver rum for enfleksibel organisering af den kliniske funktion, som er tilpasset de regionaleforhold. Det er endvidere væsentligt, at der ved den endelige udformning afloven gives frihed til, at regionerne sammensætter deres kliniske funktioneraf en flerhed af lægefaglige kompetencer. Dels af hensyn til de begrænsedelægefaglige kompetencer i psykiatrien, der også skal prioriteres til de mestsyge psykiatriske patienter. Dels – og ikke mindst – fordi det vurderes, at enlægefaglig baggrund, som især socialmedicinere, men også arbejdsmedici-nere, reumatologer og almenmedicinere vil være velegnede og relevante ifunktionen.Det vil fremadrettet være en udfordring at sikre den rigtige dimensioneringaf den kliniske funktion samt afregning for opgaven. Det er dog en opgave,som regionerne er klar til løse i et konstruktivt samarbejde med kommuner-ne.Det er i dag et velkendt problemområde for de regionale socialtilbud, somhar indskrevet borgere fra mange kommuner, at indsatsen efter beskæftigel-seslovgivningen og lov om aktiv socialpolitik påhviler borgerens folkeregi-sterkommune, mens handleforpligtelsen efter lov om social service somhovedregel påhviler den oprindelige opholdskommune. Dette indebærernogle vanskeligheder i forhold til at afstemme social handleplan og denkommunale aktiveringsindsats, jobplaner og rehabiliteringsplaner – ligesomder ikke mindst kan være tale om nogle overgangsproblemer/en koordinati-onsbrist for borgere, som flytter tilbage til den oprindelige opholdskommu-ne efter et midlertidigt døgnophold. Det bør derfor overvejes at foreslå attydeliggøre kommunernes ansvar for at koordinere planer og indsats i lov-givningen.Lovforslaget vil medføre en øget træk på de regionale sundhedsydelser,herunder navnlig i forhold til psykiatrien, hvilket kan føre til yderligere ka-pacitetsproblemer.ØkonomiAf lovforslaget fremgår det, atkommunerne skal afregne regionen for råd-givningen og vurdering, herunder deltagelsen i kommunale rehabiliterings-team. Det er med aftalen om reform af førtidspensions- og fleksjobordnin-gen tilkendegivet, at der skal arbejdes videre med udarbejdelse af afreg-ningsmodeller.
Side 3
Det fremgår herudover af lovforslaget, at reformen har afledte økonomiskekonsekvenser for de offentlige arbejdsgiver for så vidt angår arbejdsskade-området. Samlet skønnes reformen at indebære øget udgifter for offentligearbejdsgivere på 52,6 mllioner kroner årligt, når reformen er fuldt indfasetsamt merudgifter på 147,2 millioner kroner i 2013.Det forventes, at lovforslagets eventuelle merudgifter kompenseres eftergældende regler.IkrafttrædelseReformen træder jf. lovforslaget i kraft per 1. januar 2013. Taget den snar-lige ikrafttrædelse i betragtning, forudser regionerne, at der vil være en op-starts- og indfasningsperiode også efter den 1. januar 2013, hvor funktionerog samarbejdsstrukturer mv. mellem kommuner og regioner tager sin ende-lige form. På den baggrund vil det være nødvendigt med en indkørsel afden endelige organisatoriske løsning i de enkelte regioner.
Side 4
Bent HansenMed venlig hilsen/Tommy Kjelsgaard
Styrelsen for Fastholdelse og RekrutteringNjalsgade 72 C2300 København S
19-10-2012Sag nr. 12/1922Dokumentnr. 45670/12Jane Marianne Ravn
Høring vedr. forslag til bestemmelse om fastsættelse af løn- og ansæt-telsesvilkår i fleksjob, jf. § 70 e, forslag til lov om ændring af lov om enaktiv beskæftigelsesindsats og flere andre loveStyrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har fredag den 12. oktober 2012fremsendt forslag til bestemmelse om fastsættelse af løn- og ansættelsesvil-kår i fleksjob, § 70 e, i høring med frist til den 19. oktober 2012.Forslaget fremsættes som led i det samlede lovforslag vedrørende reformenaf førtidspension og fleksjob, som Danske Regioner tidligere har afgivethøringssvar om.Danske Regioner skal i den anledning bemærke følgende vedrørende for-slag til § 70 e.Det fremgår af stk. 1 og 2 i bestemmelsen, at arbejdsgiver med forslagetskal betale løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der bliver udført, ogat dette baseres på en vurdering dels af, hvor mange timer personen kan ar-bejde, dels af den pågældendes arbejdsintensitet.Danske Regioner vil i den forbindelse foreslå, at det i de eksempler, dernævnes i bemærkningerne til stk. 1 og 2, præciseres, at der i relation til løn-fastsættelsen skal ske en sammenvejning af begge de to kriterier – tid og in-tensitet.Det fremgår at bestemmelsens stk. 3, sidste punkt, at tvister om anvendel-sen af overenskomster mv. og om løn og arbejdsvilkår ”afgøres ved fagret-lig behandling”.
Tel. 35 29 82 69E-mail: [email protected]
Danske Regioner skal gøre opmærksom på, at der på det regionale områdeer aftalt et særligt konfliktløsningssystem til håndtering af tvister om grund-løn, funktionsløn og kvalifikationsløn, det såkaldte fasesystem.Danske Regioner vil gå ud fra, at fasesystemet er omfattet af begrebet fag-retlig behandling, men vil, for at undgå usikkerhed om dette, foreslå, atsætningen fortsætter således: ”.. afgøres ved fagretlig behandling eller andetaftalt konfliktløsningssystem.”For så vidt angår bestemmelsens stk. 4, skal Danske Regioner yderligerebemærke, at der ikke synes at være overensstemmelse mellem selve lovtek-sten og bemærkningerne.I selve bestemmelsen fremstår det som om, at tvister i alle tilfælde afgøresved fagretlig behandling, altså uanset om der er taget udgangspunkt i enoverenskomst eller ej, mens det af bemærkningerne fremgår, at sager, hvorder er taget udgangspunkt i en overenskomst, afgøres ved fagretlig behand-ling, mens tvister i øvrige tilfælde afgøres ved domstolene.Endelig fremgår det af forslagets stk. 5, at ansættelse af ansatte i fleksjob,som udfører funktionærarbejde, og som arbejder i 8 timer eller derunder pr.uge, skal ske på funktionærlignende vilkår.Danske Regioner finder det uheldigt og stridende mod det samlede lovfors-lags intentioner, at man for en enkelt gruppe hermed bryder med et heltgrundlæggende princip i funktionærloven, også når henses til, at det er hen-sigten bag reformen af fleksjob, at der nu skal tages udgangspunkt i denfleksjobansattes reelle arbejdsindsats. Det vil ikke være i overensstemmelsehermed, såfremt der så alligevel skal gælde særlige regler for ansatte ifleksjob i forhold til øvrige ansatte.Henset til den meget korte høringsfrist har det ikke været muligt at fore-lægge sagen til politisk behandling i Danske Regioner, hvorfor der tagesforbehold for fremsættelse af yderligere bemærkninger, der måtte frem-komme i den anledning.
Side 2
Med venlig hilsen
Jane Marianne Ravn
Styrelsen for Fastholdelse og RekrutteringNjalsgade 72 C2300 København SSendt til[email protected]og[email protected]

26. september 2012

DatatilsynetBorgergade 28, 5.1300 København KCVR-nr. 11-88-37-29Telefon 3319 3200Fax 3319 3218E-mail[email protected]www.datatilsynet.dkJ.nr. 2012-112-0098SagsbehandlerKasper FrederiksenDirekte 3319 3235
Vedrørende høring over lovforslag om ændring af lov om aktiv beskæfti-gelsesindsats med flere love vedrørende aftale om reform af førtidspensi-on og fleksjobVed e-mail af 4. september 2012 har Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutte-ring fremsendt ovennævnte lovforslag (herefter lovforslaget) og anmodet omDatatilsynets eventuelle bemærkninger.Datatilsynet skal indledningsvist bemærke, at tilsynet ikke kan se, at Styrelsenfor Fastholdelse og Rekruttering har forholdt sig til forholdet til persondatalo-ven1andre steder end i de almindelige bemærkninger pkt. 2.6, der vedrørerspørgsmålet om tilvejebringelse af datagrundlag. Datatilsynet skal anbefale, atforholdet til persondataloven overvejes i forhold til de bemærkninger, somtilsynet anfører i denne udtalelse.Lovforslaget giver herefter Datatilsynet anledning til følgende bemærkninger:1. Ændringer til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats1.1Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, at lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats § 10a, stk. 1, ændres, således at beskæftigelsesministeren ogsåfor så vidt angår rehabiliteringsplaner skal kunne fastsætte regler om digitalkommunikation, herunder pligt til at anvende digital kommunikation via Job-net eller en anden landsdækkende portal, og således at denne bemyndigelseogså omfatter personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter det foreslå-ede kapitel 6a i lov om aktiv socialpolitik.Endvidere anføres i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (pkt. 2.6):”Det fremgår endvidere af aftalen, at borgerens adgang til at følge med i egen sag skalstyrkes. Borgeren skal derfor via Min Side på Jobnet have adgang til at se egen rehabi-literingsplan for forløb og indsats i jobcenteret, herunder aftalte beskæftigelsesrettede,uddannelsesmæssige, sociale og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, se aftaler omsamtaler, skal kunne tilmelde sig huskeservice i forhold til møder m.v. og foretageselvbetjening i forhold til ”fraværsforhold” (fx sygemelding og raskmelding).”
Datatilsynet har noteret sig, at der udover den ændring af persongruppen om-fattet af bemyndigelse til fastsættelse af regler om digital kommunikation,1
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer
2
som tilsigtes med lovforslaget, med reformaftalen tilsigtes en udvidelse afinformationstyper og -mængde på Jobnet.Endvidere foreslås det med §§ 73 d og e, at fleksjobvisiterede i lighed medandre ledige skal udarbejde og lægge deres cv i Beskæftigelsesministerietsdatabase.Datatilsynet skal henvise til tilsynets høringssvar af 14. november 2011, hvortilsynet har anført, at det forudsættes, at de digitale løsninger lever op til dekrav om fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af persondatalovenog databeskyttelsesdirektivet2.Herudover skal tilsynet for en god ordens skyld henlede opmærksomheden påpersondatalovens § 57. Efter denne bestemmelse skal der indhentes en udta-lelse fra Datatilsynet i forbindelse med udfærdigelse af bekendtgørelser, cir-kulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyt-telse af privatlivet i forbindelse med behandling af oplysninger.1.2Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 18, at der i lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats indsættes en ny § 30 a, hvorefter:”Personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, jf. kapitel 3 a ilov omansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, skal have en re-habiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udar-bejdes for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der er visiteret til etressourceforløb, jf. kapitel 12 a. Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde medpersonen.Stk. 2.Kommunen udarbejder den forberedende del, som danner grundlag for sagensbehandling i teamet.Stk. 3.Den forberedende del skal indeholde1) personens uddannelses- og beskæftigelsesmål,2) en beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbreds-mæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgåendeindsats på disse områder, samt3) den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forholdtil at kunne arbejde. Den praktiserende læges vurdering sker på baggrund af en konsul-tation.Stk. 4.Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 68 c, udarbejder ind-satsdelen, som beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets anbefalinger.Stk. 5.Indsatsdelen indeholder personens beskæftigelses- og uddannelsesmål og enplan for hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder, der skal sæt-tes i værk for at bringe den enkelte person i et ressourceforløb tættere på arbejdsmar-kedet.”
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at:”[d]en forberedende del af rehabiliteringsplanen udarbejdes som udgangspunkt af job-centeret i samarbejde med de øvrige forvaltninger, som er repræsenteret i rehabilite-ringsteamet. Den forberedende del af rehabiliteringsplanen kan også udarbejdes af enEuropa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse affysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling afsådanne oplysninger2
3
anden forvaltning, fx af socialforvaltningen, hvis personen fx overvejende har socialeproblemer, og denne forvaltning kan forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Er dertale om en person i ressourceforløb, hvis sag igen skal behandles i teamet, udarbejdesden forberedende del af den gennemgående og koordinerende sagsbehandler […]”
, og at” [d]en praktiserende læges vurdering sker på baggrund af en konsultation.”
Datatilsynet må lægge til grund, at der i forbindelse med sagsbehandlingen irehabiliteringsteamene vil ske behandling af følsomme oplysninger omfattetaf §§ 7 og 8 i persondataloven.Endvidere bemærkes det, at sagsbehandlingen ses at ville indebære en omfat-tende udveksling af personoplysninger mellem de forskellige forvaltninger ikommunerne. Det står ikke Datatilsynet klart, om der i den konkrete situationvil ske udveksling af følsomme personoplysninger med praktiserende læger.Det står endvidere ikke Datatilsynet klart, hvorledes behandlingen af oplys-ninger vil ske i praksis, herunder hvorvidt behandlingen vil ske via terminal-adgang (elektronisk adgang).Datatilsynet skal under alle omstændigheder anbefale, at det nøje overvejes,hvorvidt de forskellige behandlinger af personoplysninger er forenelige medpersondatalovens § 5 og databeskyttelsesdirektivets artikel 6.Det fremgår således af personoplysningslovens § 5, stk. 1, at personoplysnin-ger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Heriligger ifølge lovens forarbejder, at behandlingen skal være rimelig og lovlig.Efter Datatilsynets opfattelse følger det af kravet om god databehandlings-skik, at en dataansvarlig ikke må udlevere personoplysninger til en modtager,hvis denne ud fra det foreliggende ikke er berettiget til at behandle oplysnin-gerne.Af § 5, stk. 2, følger bl.a., at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykke-ligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforene-lig med disse formål (finalité-princippet). Dette følger endvidere af databe-skyttelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, litra b.Desuden fremgår det af § 5, stk. 3, at oplysninger, som behandles, skal værerelevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til op-fyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortiloplysningerne senere behandles.Såfremt behanlingen vil ske ved terminaladgang, skal tilsynet endvidere pegepå, at behandlingen skal finde sted i overensstemmelse med de generelle krav
4
til behandlingssikkerhed i persondatalovens § 41, stk. 3, som bl.a. er udmønteti sikkerhedsbekendtgørelsen.3Datatilsynet skal endvidere pege på bestemmelsen i persondatalovens § 8, stk.3, hvoraf fremgår, at forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden fordet sociale område, kun må videregive de i stk. 1 nævnte oplysninger og deoplysninger, der er nævnt i § 7, stk. 1, hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1 eller 2,er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandlingeller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolop-gaver.Det bemærkes, at ”hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behand-ling” alene sigter til den afgivende myndigheds sagsbehandling.Det står ikke Datatilsynet klart, om denne bestemmelse påtænkes fraveget iforhold til den foreslåede bestemmelse.For så vidt angår eventuel udveksling af personoplysninger mellem kommu-ner og praktiserende læger, skal Datatilsynet desuden anbefale, at det overve-jes med hvilken hjemmel dette kan ske.1.3Det fremgår af § 1, nr. 19, at der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsindsættes en ny § 31, hvorefter:”Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel, herunder omindhold og udformning af jobplanen og rehabiliteringsplanen samt procedurer forudarbejdelse af disse planer, og hvordan de skal bidrage til at udvikle og afklare per-sonens arbejdsevne […]”
Datatilsynet skal i forhold til den foreslåede bemyndigelse for en god ordensskyld igen henlede opmærksomheden på persondatalovens § 57. Tilsynet for-udsætter i øvrigt, at persondataloven overholdes ved udformningen af regler ihenhold til bemyndigelsen.1.4Det fremgår af § 1, nr. 33, at der i lov om aktiv beskæftigelsesindsats ind-sættes en ny § 68 c, hvorefter:”Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til perso-ner, der skal deltage i et ressourceforløb efter § 68 a og § 68 b. Sagsbehandleren skaludarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel sammen med personen, jf. § 30 a, varetageden løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for, at ind-satsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov, samt bistå personen medat gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigel-sesmål.Stk. 2.Sagsbehandleren kan udpeges uden for jobcenteret, jf. lov om ansvaret for ogstyringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 15, stk. 3.”
Bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse afpersonoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning som ændret ved bekendtgø-relse nr. 201 af 22. marts 2001.
3
5
Det står ikke Datatilsynet klart, hvordan og i hvilket omfang en gennemgåen-de og koordinerende sagsbehandler vil få adgang til oplysninger om personer,der skal deltage i et ressourceforløb.Datatilsynet finder således, at det nærmere bør overvejes at beskrive, hvordanog i hvilket omfang en gennemgående og koordinerende sagsbehandler haradgang til personoplysninger, herunder om der vil være tale om terminalad-gang. Det bør i denne forbindelse overvejes, hvilke spørgsmål den nye funkti-on kan rejse i forhold til persondataloven.Hvis der vil være tale om terminaladgang skal tilsynet henvise til de overve-jelser, som fremgår af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, KL og Datatilsynetsfælles publikation vedrørende datasikkerhed i borgerservicecentre.4Hvis dengennemgående og koordinerende sagsbehandler i lighed med medarbejdere iborgerservicecentre vil få bredere opgaver og adgang til flere personoplysnin-ger end kommunale medarbejdere med mere afgrænsede opgaver, giver detteanledning til styrket fokus på behandlingssikkerheden, jf. § 41, stk. 3, og sik-kerhedsbekendtgørelsen, idet der særligt kan peges på et øget behov for sty-ring af brugerrettigheder, interne kontroller og uddannelse og vejledning afmedarbejderne.1.5Der foreslås ved § 1, nr. 39, indsat en ny § 70 d, stk. 1, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, hvorefter:”Kommunen skal følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2½år i fleksjobbet, herunder vurdere om den ansatte fortsat opfylder betingelserne forfleksjob. Herefter skal der følges op hver gang, der er gået 2½ år fra seneste opfølg-ning. Dette skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i fleksjobbet, og ar-bejdsgiveren skal efter behov inddrages.”
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår bl.a.:[…] Kommunen kan efter behov også inddrage arbejdsgiveren sammen med den an-satte til drøftelse af mulige initiativer, der kan forbedre den ansattes arbejdsevne. […]”
Det står ikke Datatilsynet klart, hvilke oplysninger der i givet vil blive ud-vekslet med arbejdsgiveren og med hvilken hjemmel behandlingen af oplys-ninger vil ske.Tilsynet finder således, at denne behandling af oplysninger bør beskrivesnærmere, idet det overvejes nøje, hvilke spørgsmål dette kan rejse i forhold tilpersondataloven.1.6Det fremgår af § 1, nr. 44, at der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §73 a, stk. 2, efter 1. pkt. indsættes:
Publikationen er tilgængelig på Datatilsynets hjemmeside:http://www.datatilsynet.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Publikationer/Datasikkerhed_i_borgerservicecentre.pdf
4
6
”Der skal under jobsamtalen følges op på, om personen er aktivt arbejdssøgende.”
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det:Kommunen skal følge op på, om borgeren har søgt relevante fleksjob, om de har søgtjob på den måde, som er den normale inden for ansættelsesområdet, og om de har ori-enteret sig på Min Side i Jobnet vedrørende fleksjob.”
Det står ikke Datatilsynet klart, på hvilken måde kommunen skal følge op på,om borgeren har orienteret sig på ”Min Side” i Jobnet.2. Ændringer til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæfti-gelsesindsats (herefter styringsloven)2.1Det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 4, at der i styringsloven indsættes enny § 25 a, hvorefter:”Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam. Det er et dialog- og koor-dineringsforum,som afgiver en anbefaling i alle sager inden beslutning om og tilken-delse af ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.Stk. 2.Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgerssamlede situation at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsatspå tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannel-se, så den enkelte borger så vidt muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet.[…]Stk. 4.Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsen-tanter fra relevante forvaltningsområder, herunder1) beskæftigelsesområdet,2) sundhedsområdet,3) socialområdet,4) undervisningsområdet i alle sager vedrørende personer under 30 år, og ad hoc i sa-ger vedrørende personer, der er fyldt 30 år, og5) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 25 b, stk. 2.Stk. 5.Borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder,hvorpå borgerens sag behandles.”
Med hensyn til Datatilsynets bemærkninger vedrørende etablering af rehabili-teringsteams henvises til det ovenfor under pkt. 1.2 anførte.2.2Det fremgår herudover af § 2, nr. 4, i lovforslaget, at der i styringslovenskal indsættes en ny § 25 b, hvorefter:”Kommunen og regionen skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgiv-ning og vurdering til kommunen.Stk. 2.Det skal fremgå af samarbejdsaftalen, hvorledes kommunens rehabiliterings-team får adgang til rådgivning og vurdering fra en klinisk funktion i regionen, herun-der adgang til en sundhedskoordinatorfunktion. Sundhedskoordinatoren skal deltage irehabiliteringsteamet, jf. § 25 a, og skal i teamet bidrage til vurdering af den konkretesag, herunder om der er behov for yderligere rådgivning eller vurdering fra den klini-ske funktion. Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en del af teamets anbefa-ling i den enkelte sag.”
Endvidere fremgår det, at der i styringsloven indsættes en ny § 25 d, hvoref-ter:
7
”Kommunen kan i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringstea-met, samt i sager om ressourceforløb og fleksjob kun benytte lægefaglig bistand fraregionens kliniske funktion, jf. § 25 b.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan efter inddragelse af ministeren for sundhed og fo-rebyggelse og social- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om organise-ringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den lægefaglige bistand. Beskæftigelsesmini-steren kan endvidere efter inddragelse af ministeren for sundhed og forebyggelse fast-sætte regler om tilrettelæggelse og indhold i den lægefaglige bistand på det øvrige be-skæftigelsesområde.”
Det står ikke Datatilsynet klart, hvordan udvekslingen af personoplysningermellem kommuner og regioner konkret skal finde sted, herunder om der vilblive tale om terminaladgangDatatilsynet skal anbefale, at det i forbindelse med denne udveksling af per-sonoplysninger nøje overvejes, om denne behandling af oplysninger sker ioverensstemmelse med persondataloven, herunder kravene om god databe-handlingsskik, saglighed og proportionalitet, jf. persondatalovens § 5, stk. 1-3.Med hensyn til nye regler, der fastsættes i henhold til den med § 25 d, stk. 2,foreslåede bemyndigelse, skal tilsynet for en god ordens skyld igen henledeopmærksomheden på persondatalovens § 57.2.3Det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 5, at det i styringslovens § 58, stk. 2,tilføjes, at oplysningerne i Beskæftigelsesministeriets fælles datagrundlag somnoget nyt kan benyttes til udarbejdelse af rehabiliteringsplanerDatatilsynet har noteret sig den nævnte udvidelse af anvendelsen af det fællesdatagrundlag, idet der henvises til tilsynets høringssvar af 14. november 2011,hvori det blev anført, at det nøje bør overvejes, hvorvidt de forskellige ud-vekslinger af personoplysninger i det fælles datagrundlag er forenelige medpersondatalovens § 5, databeskyttelsesdirektivets artikel 6 og de generellekrav om datasikkerhed i lovens § 41, stk. 3, som bl.a. er udmøntet i sikker-hedsbekendtgørelsens § 11.2.4Det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 6, og bemærkningerne til bestemmel-sen, at det i styringslovens § 62, stk. 1, tilføjes, at offentlige myndigheder,arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af ar-bejdsmarkedsrettede ordninger som noget nyt også får pligt til at indberetterelevante oplysninger om aktiviteter og indsatser for borgerne på cpr.-nummerniveau på uddannelses-, social- og sundhedsområdet til Beskæftigel-sesministeriets it-systemer, herunder det statistiske datavarehus og det fællesit-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen.Det fremgår af de nævnte bemærkninger, at kravene til indberetning vil bliveudmøntet i ”bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datava-rehus for beskæftigelsesindsatsen”.
8
Datatilsynet skal med hensyn til kravene til behandlingssikkerhed i forbindel-se med behandlinger af personoplysninger som følge af nævnte bekendtgørel-se henvise til tilsynets udtalelse af 23. marts 2012, hvoraf bl.a. fremgår, at deter tilsynets opfattelse, at datasikkerheden ved lovbestemt registrering, indbe-retning og digital kommunikation skal opfylde de krav, som gælder for denoffentlige sektor. Behandlingen af personoplysninger må således leve op tilkravene i sikkerhedsbekendtgørelsen uanset om de omhandlede organisationerer private eller offentlige.Datatilsynet påpegede desuden ved nævnte udtalelse, at persondataloven in-debærer, at offentlige myndigheder m.v. ikke må behandle eller have adgangtil oplysninger, som de ikke har behov for i forbindelse med deres konkretemyndighedsudøvelse.Datatilsynet har noteret sig, at det fremgår af de almindelige bemærkningerpkt. 2.6.4, at”Kravet i persondatalovens § 5, stk. 2, om, at indhentelse af oplysningerne skal væresaglig og skal ske til udtrykkeligt angivne formål, anses således for at være opfyldtmed lovforslaget.Det er herudover et krav, at adgang til oplysningerne vil skulle ske inden for rammerneaf persondataloven i øvrigt. Det vil blandt andet sige, at myndighederne på nationalt,regionalt og kommunalt niveau skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvoreftersenere behandling af oplysningerne ikke må være uforenelig med de formål, som op-lysningerne er indsamlet til.Det er endvidere kun oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige, som de nævntemyndigheder kan få adgang til, og de oplysninger, der er adgang til, må ikke omfattemere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsam-les, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.”
Datatilsynet savner på baggrund af det anførte, at der konkret tages stilling tilbl.a. bestemmelsen i persondatalovens § 5, stk. 3.Under henvisning til de almindelige databeskyttelsesretlige principper omsaglighed, rimelighed, gennemsigtighed og proportionalitet ved behandlingenaf personoplysninger, jf. persondatalovens § 5 og databeskyttelsesdirektivetsartikel 6, er det umiddelbart Datatilsynets opfattelse, at denne betydelige ud-videlse af det fælles datagrundlag mv. giver anledning til betænkeligheder iforhold til beskyttelsen af de berørte personers privatliv.2.5Det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 7, at styringslovens § 63 udvides,således at der til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgiv-ningen, jf. lovens § 1, den koordinerede indsats over for borgeren, opdaterin-gen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder syste-mer til den landsdækkende formidling, samt opgørelsen af forbrug af offentli-ge forsørgelsesydelser som noget nyt kan udveksles relevante oplysninger omrelevante uddannelsesmæssige, social- og sundhedsrettede aktiviteter og ind-satser.
9
Desuden udvides adgangen til udveksling af oplysninger til også at omfatteMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne. Det bemærkes, atadgangen efter bestemmelsen udover de udtrykkeligt nævnte ministerier ogstyrelser i forvejen omfatter ”andre myndigheder, der medvirker i forvaltnin-gen af arbejdsmarkedsrettede ordninger”.Datatilsynet skal for så vidt angår disse ændringer henvise til bemærkningerneunder pkt. 2.4.2.6Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 8, atI den udstrækning videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov, kræves der ikke ori-entering af den registrerede, jf. persondatalovens § 29, stk. 2.”
Af persondatalovens § 29, stk. 2, fremgår det bl.a., at oplysningspligten efter§ 29, stk. 1, ikke gælder, hvis registreringen eller videregivelsen udtrykkeligter fastsat ved lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.Datatilsynet skal dog påpege, at der ”[i] kravet omudtrykkelighedligger, atdet ikke må give anledning til tvivl, hvorvidt det i lovgivningen er fastsat, atden dataansvarlige skal foretage registrering eller videregivelse af de indsam-lede oplysninger. Det kan derfor ikke antages, at der i en generel bemyndigel-se til at fastsætte nærmere regler for administrationen af et bestemt sagsområ-de […] er fornøden hjemmel til at fravige oplysningspligten, idet lovgiverikke har haft lejlighed til forholde sig til, om bemyndigelsen også skulle gæl-de fravigelse af de grundlæggende rettigheder, som en registreret har efterpersondataloven […]”. Der henvises endvidere til den kommenterede person-datalov, side 375ff.5Datatilsynets praksis vedrørende bestemmelsen i § 29, stk. 2, 2. led, kan be-skrives således:”Der bør navnlig sondres mellem de bestemmelser, der hjemler enindberet-ningspligt,og de bestemmelser, der hjemler enoplysningspligt.Som hovedre-gel vil det kun være i de tilfælde, hvor der er tale om en egentlig indberet-ningspligt, at kravet om udtrykkelighed i § 29, stk. 2, 2. led, er opfyldt. I dissetilfælde vil det være klart for den registrerede (gennem bekendtgørelse i Lov-tidende), at der vil blive videregivet oplysninger om den pågældende til f.eks.en anden offentlig myndighed. Den registrerede vil dermed på denne bag-grund have mulighed for at søge om indsigt i de behandlinger, der foregår hosden modtagende myndighed.[…]Endvidere vil bestemmelsen i § 29, stk. 2, 2. led, være opfyldt, hvor det ud-trykkeligt fremgår, at der vil blive indhentet oplysninger, så det er klart, at denindhentende myndighed eller lignende vil registrere oplysninger.
Henrik Waaben og Kristian Korfits Nielsen: Lov om behandling af personoplysninger medkommentarer, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008, s. 375ff.
5
10
Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at en bestemmelse indeholder en oplys-ningspligt. I disse tilfælde vil det være forbundet med en vis usikkerhed, omder registreres eller videregives oplysninger om den registrerede. Derfor kanbestemmelser, der hjemler en oplysningspligt, ikke siges at leve op til kravet.I disse situationer vil der fortsat gælde en oplysningspligt for den dataansvar-lige eller dennes repræsentant.” Der henvises endvidere til den kommenteredepersondatalov, side 378.Det fremgår endvidere af lovforslagets s. 136, at:Orientering af den registrerede er heller ikke påkrævet, hvis underretningen viser sigumulig eller forholdsmæssigt vanskelig, jf. persondatalovens § 29, stk. 3.”
Datatilsynet skal bemærke, at dette beror på en konkret vurdering, som skalafgøres i den enkelte situation. Ved denne konkrete vurdering skal der bl.a.lægges vægt på antallet af registrerede, som skal have meddelelse, oplysnin-gernes alder samt kompensatoriske foranstaltninger i form af eksempelvisoffentlige oplysningskampagner, som måtte blive truffet af den dataansvarligei forbindelse med indsamlingen.Der må endvidere lægges vægt på, hvor betydelige de interesserne er, af hen-syn til hvilke oplysningerne behandles, og hvor indgribende den pågældendedatabehandling er for den enkelte registrerede. Herunder vil der kunne læggesvægt på, om behandlingen foretages som led i enkeltsagsbehandling, eller ombehandlingen foretages i en række identiske sager. Ved enkeltsagsbehandlingvil der således være en formodning for, at det ikke vil være uforholdsmæssigtvanskeligt at opfylde oplysningspligten, mens det modsatte ofte vil kunnegøre sig gældende i tilfælde af et større antal identiske sager. I denne forbin-delse må der dog også lægges vægt på, hvor indgribende behandlingen af deindsamlede oplysninger er for den enkelte borger. Der henvises i det hele tilden kommenterede persondatalov, s. 379.2.7Af lovforslagets § 2, nr. 10, fremgår det, at der i styringslovens § 68 aindsættes et nyt stk. 12 og 13, hvorefter Beskæftigelsesministeriet modtagerrelevante data på individniveau om aktiviteter og indsatser på det social- hen-holdsvis sundhedsområdet fra Social- og Integrationsministeriet og kommunerhenholdsvis Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, kommuner og regioner.Datatilsynet har noteret sig, at behandlingen af oplysninger efter de foreslåedebestemmelser alene sker til statistiske formål.3. Ændringer til lov om aktiv socialpolitik3.1Det fremgår af lovforslagets § 3, nr. 8, at der i lov om aktiv socialpolitikindsættes en ny § 69 f, hvoraf det i stk. 3 fremgår:Hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen modtager oplysninger om, at en person kan være om-fattet af stk. 1-2, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidtkommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser.”