Beskæftigelsesudvalget 2012-13
L 53 Bilag 16
Offentligt
1177116_0001.png
1177116_0002.png
1177116_0003.png
1177116_0004.png
1177116_0005.png
1177116_0006.png
1177116_0007.png
Til Beskæftigelsesministeriet/beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ([email protected])og Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Aarhus, den 13. november 2012
Bekymringer og kommentarer vedr. lovforslag L53 om fleksjob______________________________________________________________________________________Kære Mette Frederiksen, Lennart Damsbo-Andersen (S), Eigil Andersen (SF), Nadeem Farooq (RV), UllaTørnæs (V), Mai Henriksen (K), Joachim B. Olsen (LA), Finn Sørensen (EL), Bent Bøgsted (DF) samtøvrige medlemmer af Beskæftigelsesudvalget.Det er med stor bekymring, at jeg har fulgt lovgivningsprocessen med den påtænkte reform af fleksjob- ogførtidspensionsordningen. Reformens målsætninger og konsekvenser er modstridende, og reformen skabersnarere end fjerner barrierer til arbejdsmarkedet for mennesker med funktionsnedsættelser. Det fremstårsom et stort paradoks, at beskæftigelsesministeren og forligspartiernes ordførere igen og igen fastslår, atman med reformen vil ”hjælpe” udsatte mennesker ind på arbejdsmarkedet, men at man afviser at lytte tilde mennesker, som man siger man vil ”hjælpe”, og at store grupper af disse mennesker i øvrigt bl.a. viarepræsentanter fra handicaporganisationer mv. gang på gang har frasagt sig denne reforms facon på”hjælp”. Jeg undrer mig over, at det ikke har gjort mere indtryk på ministeren og ordførerne, at vi er såmange, der har søgt at påpege, at bogstavens intentioner i dette lovforslag om ”inklusion” påarbejdsmarkedet ikke vil blive opfyldt, men tværtimod modarbejdet af lovforslagets konkrete initiativer iretning af yderligere barrierer for, at mennesker med varigt nedsat arbejdsevne kan opleve inklusion påarbejdsmarkedet.Det står også som et voldsomt paradoks, at man med lovforslaget vil give mennesker med meget nedsatarbejdsevne bedre vilkår for at komme i arbejde, men man samtidig vil fratage de nuværende fleksjobbere(de såkaldt "stærke" af slagsen med en arbejdsevne på mellem 1/3 og 1/2) en del af den kompensation,som har været med til, at de med held har kunnet opnå job og udfoldet sig under rimelige vilkår påarbejdsmarkedet siden fleksjobordningens fremkomst i 1998. Dem taler ministeren helst ikke om, men detsynes urimeligt, at de nuværende fleksjobbere skal ofres. De er måske ”stærke” målt i forhold til dem, der idag er på førtidspension og har en arbejdsevne under 1/3, men de er stadig sårbare og udsatte i forhold tildet arbejdsmarked, vi taler om, og de vil ikke kunne klare sig som selvforsørgende uden fleksjobordningen.Med lovforslagets mange ændringer af fleksjobordningen ofrer man reelt de nuværende fleksjobbere! Deter ikke okay.Hvorfor har man stort set ikke rettet et komma i lovforslaget på trods af massiv kritik fra mange kanter ihøringsrunderne og på trods af, at mange af høringssvarene direkte kom med ændringsforslag? Hvordanforsvarer man dette fra beskæftigelsesministerens og ordførernes side, når der i Handicapkonventionensartikel 4, stk. 3, tales direkte om, at deltagerstaterne i "beslutningsprocesser vedrørende forhold i relationtil personer med handicap indgående [skal] rådføre sig med og aktivt involvere personer med handicap (...)gennem de organisationer, som repræsenterer dem"? Det har bestemt ikke været oplevelsen fra os, der vilblive ramt af lovgivningen, at vi er blevet inddraget endsige hørt!Jeg vil gerne fremhæve nogle af de kritikpunkter, som vi kom med i vores to høringssvar fra STOPFleksjobreformen, og som desværre stadig er aktuelle i forhold til L53.
Grundlæggende fejlagtig præmis: Arbejdsevnen kan ikke ”udvikles” for denne målgruppeLovforslaget opererer med tanken om, at arbejdsevnen i målgruppen kan udvikles. Jeg vil gerne slå fast, atdet ikke er rimeligt i et lovforslag i relation til fleksjobområdetgenereltat tale om arbejdsevne som noget,der kanudvikles.Størsteparten af de nuværende fleksjobbere vil ikke kunne udvikle arbejdsevnen,eftersom de er visiteret til fleksjob pga. fysiske lidelser eller handicap, hvilket bekræftes af DISCUS-rapporten. Det er ikke fair over for de mennesker, der med 100 % sikkerhed har en varigt nedsatarbejdsevne, og som med garanti aldrig vil kunne udvikle den, at behandle dem efter samme regler somdem, man formoder har et udviklingspotentiale. Den gruppe af mennesker, som muligvis kunne forbedrederes arbejdsevne, er typisk personer med visse psykiske lidelser – og man har tydeligvis i lovforslagetprimært tænkt på disse og ikke på øvrige grupper af fysiske lidelser og handicaps inden for det kroniske felt,herunder progredierende sygdomme. Men psykiske diagnoser udgør kun en mindre andel afsygdomsbaggrunden i den samlede gruppe af fleksjobbere og førtidspensionister, og det er ikke rimeligt atville putte alle slags kronisk syge mennesker og mennesker med alle slags handicap ind i et system, som ibedste fald en lille del af de personer, som har psykiske lidelser, ville kunne leve op til.Når man får fleksjob, så er det, fordi man som udgangspunkt har envarigtnedsat arbejdsevne! Og nårlovforslaget (det står i teksten af 4. september) sigter på at få de berørte personer over i ”ustøttetbeskæftigelse”, så er det en stor selvmodsigelse og hån at knytte til en fleksjobordning, ligesom det er enhån at anvende dette generelt over for de brugere af en fleksjobordning, som har en veldokumenteret varignedsættelse af arbejdsevnen. Nærstuderer man lovkomplekset, kan man læse, at man vil lægge envurdering af en ”varigt nedsat arbejdsevne” delvist til grund for en afgørelse om fleksjob, ligesom mananerkender begrebet ”restarbejdsevne”, men samtidig indfører fleksjob som midlertidige forhold underpåskud af, at arbejdsevnen kan ændre sig positivt. En varigt nedsat arbejdsevne, der ”udvikler” sig? Dethænger ikke sammen.Midlertidige fleksjobsDet er problematisk, at man vil gøre fleksjobvisitationer midlertidige for mennesker under 40 år og krævemange revurderinger. Det er fornuftsstridigt at forvente, at mennesker med kroniske lidelser ellerinvaliderende handicap, som allerede har fået konstateret en varigt nedsat arbejdsevne, pludselig skulleblive raske eller befries for deres handicap, jf. ovenstående betragtninger. Tværtom vil arbejdsevnen forden største gruppe af de visiterede forblive dårlig eller endog formindskes. Skulle der mod al forventningske mirakler, så er fleksjobbere jo allerede i dag forpligtet på at kontakte kommunen. Så reformensmistænkeliggørelse og krav om revurderinger er aldeles unødvendige og bygger i alt væsentligt påbetragtninger om enkelte sygdoms- og fleksjobgrupper inden for det psykiatriske sygdomsområde, hvor deri bedste fald kan være et lille håb om bedring. Det er ikke retfærdigt over for alle de øvrige at bruge én logikpå alle – for sygdomme og mennesker er forskellige!Jeg foreslår, at fleksjobvisitationer ikke skal gøres midlertidige, men er gyldige fra det tidspunkt, de gives,med mindre at situationen for den visiterede ændrer sig til det bedre.FastholdelsesfleksjobLovforslagets artikel om fastholdelsesfleksjob (12 måneders-reglen) er ligeledes uhensigtsmæssig, idetdisseikkevil kunne fastholde mennesker i jobs, men tværtimod efter alle eksperters vurderinger vil betydefyringer, ledighed og øget eksklusion fra arbejdsmarkedet. Cirka halvdelen af alle nuværende fleksjobsetableres i dag som fastholdelsesfleksjobs, idet det er lettere at overbevise en arbejdsgiver omhensigtsmæssigheden i en fleksjobansættelse, når arbejdsgiveren i forvejen kender den pågældendemedarbejder. Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil man kunne imødese, at cirka halvdelen afalle fremtidige fleksjobbere ikke opnår ansættelse alene pga. denne uhensigtsmæssighed. Det modarbejderjo hele lovforslagets tilsyneladende intentioner om, at mennesker med handicap skal kunne opnå inklusionpå arbejdsmarkedet frem for eksklusion.Jeg foreslår derfor, at man annullerer dette punkt i lovforslaget og gør det muligt at overgå tilfleksjobansættelse direkte fra den dag, hvor en visitation til fleksjob er blevet givet.
Uretfærdige og uværdige løn- og arbejdsvilkårÆndring af tilskudsmodellenI lovforslaget ændrer man aflønningsstrukturen for personer i fleksjob fra at være fuldtidsløn (hvorarbejdsgiveren fik refusionen fra kommunen svarende til den kompensation, som Jobcentret havdevurderet relevant for den pågældende persons funktionsnedsættelse) til en opdeling i løn (fra arbejdsgiver)plus ydelse (kompensation fra kommunen). Man ændrer altså en del af lønnen til en klientydelse på etlavere variabelt niveau, ligesom fleksjobberen delvist klientgøres. Det er begrædeligt, det er uretfærdigt ogdet er uværdigt.En konsekvens heraf er, at arbejdsgivere ikke længere vil blive kompenseret for forskellen mellemfleksjobberens og den ordinært ansatte raske medarbejders arbejdsevne. Dermed er der intet økonomiskincitament til at ansætte en fleksjobber fremover. Det er beklageligt. Virksomhederne vil stå med risikoenfor at få et relativt økonomisk tab ved at ansætte en fleksjobber frem for en ordinært ansat pga. ustabilitetog sygefravær. Konsekvensen bliver, at fleksjobbere får endnu ringere chancer for at få eller fastholde etarbejde end i dag – og det gælder i særlig grad fleksjobbere med uddannelser og mange arbejdserfaringer.Jeg frygter, at fleksjobberne vil blive tvunget til at dumpe deres løn for overhovedet at få en ansættelse –og dermed betaler fleksjobberen selv for kompensationen til arbejdsgiver ud af sin faktiske løn. Det er ikkerimeligt.Ændring af arbejdsevnevurderingenDerudover sår man tvivl om lønværdien af fleksjobberens arbejdsevne og foreslår en anden og meredetaljeret måde at udmåle den på end den metode, der anvendes i dag. Man foreslår en graduering påhenholdsvis effektivitetsgrad/intensitet/produktivitet og timetal, som samlet skulle give et udtryk for denarbejdsindsats, som arbejdsgiver skal aflønne medarbejderen for. En arbejdstime er altså fremover ikkebare en arbejdstime, men kan gradueres i modsætning til, hvad man gør på det øvrige arbejdsmarked. (Dethed i de tidligere varianter i forligsaftalen af 30. juni og i lovforslaget fra 4. september ”effektivarbejdsevne”, ”effektiv arbejdstid” og ”reel arbejdsindsats”, mens det i lovforslag L53 hedder ”det arbejde,der bliver udført” og ”den arbejdsindsats, der reelt ydes” med tilføjelse af parametrene arbejdstid ogarbejdsintensitet/produktionsgrad. Men i alle tilfælde diffuse størrelser, som en arbejdsgiver altid vil kunnebruge til at presse lønnen ned. For hvem kan vurdere objektivt, hvori det ”reelle” niveau består?)Det er unfair og dybt problematisk at arbejdsevnevurdere og lønsætte arbejdsevnen så specifikt. Det vilbetyde, at vi får et arbejdsmarked, der kan underbyde overenskomstsystemets minimumssatser. StigLangvad fra Danske Handicaporganisationer formulerer det i et åbent brev til beskæftigelsesministeren den21. september: ”En model, som sætter lighedstegn mellem graden af nedsat arbejdsevne ogproduktiviteten i et konkret job, vil altid forskelsbehandle mennesker med handicap – fordi man forsøger atbehandle dem ens med en standardformel. En person, som har en arbejdsevne, der er nedsat med fx 70pct. kan i et konkret job, hvor personen anvender netop hans/hendes særlige kompetencer, godt være 100pct. produktiv. Man kan derfor ikke, uden at forskelsbehandle, sætte lighedstegn mellem nedsatarbejdsevne og produktivitet, og man kan derfor heller ikke med rimelighed fastsætte lønnen efter ensådan model. Hvorvidt en person i fleksjob har nedsat produktivitet må altid være en individuel vurderingaf den enkeltes kompetencer og skånehensyn i det konkrete job.”Derudover vil en vurdering af produktivitet/arbejdsintensitet også i mange jobtyper være svær eller umuligat lave på et fair og objektivt grundlag – såmændogså,hvis man havde anlagt den samme form forproduktivitetsmåling på raske mennesker, hvilket man jo aldrig ville gøre. Det er vanskeligt at se, hvordanman objektivt skulle kunne vurdere produktiviteten fx inden for vidensområdet og i servicefag. Her kanproduktiviteten jo variere over tid, være afhængig af opgaven eller afhænge af andre medarbejderesarbejdsindsats. Mange typer arbejdsopgaver i fx en akademisk, kunstnerisk eller videnskabeligsammenhæng bør jo skulle måles på sin kvalitet eller i relation til den forbundne faglighed.
OverenskomstfravigelseHerudover åbner man så også yderligere op for, at arbejdsgivere kan fravige overenskomsterne på områdetog ansætte fleksjobberen efter ringere lønforhold. Det er stærkt kritisabelt, at man på den måde nedskriverfleksjobberens forsørgelsesgrundlag på mange niveauer.Den nye fleksjobordning vil blandt andet få den samlede konsekvens, at uddannede og højt kvalificeredemennesker vil få svært ved at finde ansættelse såvel som blive særligt hårdt ramt med voldsomt storlønnedgang til følge. Endvidere indfører reformen en usaglig forskelsbehandling mellem forskellige grupperaf mennesker med handicap, således at de nuværende fleksjobbere med en arbejdsevne på mellem 1/3 og½ vil blive diskrimineret i forhold til de nye minifleksjobbere med en arbejdsevne på maks. 10 timerugentligt, som ifølge en anden aftale kan få et engangstilskud med sig til virksomheden. Det vil betyde atdet bliver endnu sværere for fleksjobbere med over 10 timers arbejdsevne ugentligt at finde ansættelse.Derudover åbner lovforslaget for en ladeport til statsautoriseret løndumping, og det er simpelthen ikkerimeligt.Jeg foreslår derfor, at man beholder den nuværende ordnings lønmodel alt inklusive.Lovgivning med tilbagevirkende kraft: Uretfærdig ændring af allerede fleksjobvisiteredes vilkårAllerede fleksjobvisiterede personer skal ifølge lovforslaget overgå til den nye ordning. Kun dem, der er ifleksjob for øjeblikket, kan bevare deres rettigheder under den nuværende ordning – så længe, de altsåikke skifter job.Det er ikke rimeligt at indføre tvungen overgang til ny ordning ved fyring, ledighed og jobskift. Det er jo etfaktum, at ca. 11.000 fleksjobbere skifter job hvert år, og således vil de nuværende fleksjobbere i løbet afblot ganske få år blive smidt over på en ordning, der på alle måder stiller dem meget dårligere og megetmere uretfærdigt end med den ordning, de har disponeret ud fra med forventning om at kunne regne med.Det er ikke rimeligt at lovgive med tilbagevirkende kraft, set i lyset af, hvor alvorlige og vidtrækkendeforringelser der er tale om! Det virker meget uretfærdigt, at alle de nuværende fleksjobbere over en kortårrække vil kunne imødegå meget voldsomme forringelser af deres økonomi og lønforhold med indvirkningpå hele deres arbejdsliv og livsindkomst.Vores samfund bryster sig normalt af mobilitet på arbejdsmarkedet. Derfor er det urimeligt, når nuværendefleksjobbere henvises til samme arbejdsplads, ja, samme stilling eller arbejdsfunktion resten af livet, hvis deikke vil have deres forsørgelsesgrundlag minimeret voldsomt. Andre lønmodtagere risikerer ikke voldsomlønnedgang ved jobskift inden for samme faglige og ansvarsmæssige niveau, men har derimod som oftestudsigt til lønfremgang i takt med øget anciennitet og øgede joberfaringer.Derudover vil overgangen til ny ordning betyde et enormt samfundsmæssigt spild af opsamlet viden ogkompetencer på arbejdsmarkedet. Mange uddannede personer i fleksjob vil ikke turde binde an med atsøge nye stillinger på grund af de voldsomme lønforringelser og vil få endnu sværere ved at finde arbejdeved arbejdsløshed. Det er ikke fair, at regeringen på den måde lægger op til et arbejdsmarked, hvor det ikkeunder en økonomisk betragtning skal kunne ”betale sig” at uddanne og videreuddanne sig for menneskermed alvorlige sygdomme eller handicap, og hvor man ikke bruger de uddannedes kompetencer, men ibedste fald gør fleksjobberne til b-mennesker uden ret til anerkendelse, respekt og retfærdige lønforhold.Det står i modsætning til regeringens parole om, at løsningen på samfundets problemer er mereuddannelse. Her har vi en stor gruppe mennesker, som alleredebesidderen masse viden og kompetencerpå højt niveau – men forligspartierne kaster grus på dem. Det er ikke alene uretfærdigt, diskriminerende ogjantelovsagtigt. Det er også tåbeligt.Jeg foreslår, at personer, der er visiteret til fleksjob under nuværende ordning, til enhver tid og udenbegrænsninger kan fortsætte under denne og kun frivilligt skal overgå til ny ordning, hvis det er det, de selvønsker. Man har gjort det frivilligt, om personer på førtidspension bliver på gammel ordning eller overgår tilny. Den frivillighed burde også gælde for fleksjobberne i forhold til gammel og ny ordning!
Uretfærdige adgangskrav til selvstændige i fleksjobDer bliver ikke med lovforslaget reelt givet mulighed for at etablere egen virksomhed. Det er kun muligt atblive fleksjobber i egen virksomhed, hvis man, jf. § 70 g, allerede”5) forud for tilkendelse af tilskuddetførste gang har drevet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for deseneste 24 måneder.”Hvordan denne passage skal fortolkes, er uklart, men i første lovudkast (af 4. september) forlød det, atfleksjobbere skal have præsteret minimum 30 timer om ugen i et eller to år. Under alle omstændighederbetyder det krav, at det stort set bliver umuligt for mennesker med handicap og varigt nedsat arbejdsevneoverhovedet atopnå rettil at blive selvstændig, hvis de ikke allerede er det, før behovet for et fleksjob visersig. Vi taler jo om mennesker med meget store funktionsnedsættelser, som almindeligvis ikkekanarbejdeså meget. Det er uhensigtsmæssigt at belægge muligheden for selvstændig fleksjobvirksomhed med såtunge barrierer på denne måde, al den stund at selvstændig virksomhed for fleksjobbere med vanskeligehelbredsforhold villekunnebidrage reelt til egen forsørgelse i et øget omfang, end et job hos enarbejdsgiver typisk ville kunne. Selvstændig virksomhed ville jo for nogle kunne give afbøde en del af densygdomsbetingede nedsættelse af arbejdsevnen – fx fordi det i nogen grad ville levne mulighed for enstørre grad af fleksibilitet mht. arbejdstilrettelæggelse, arbejdstider, tilgængelighed, behandlingsbehov,lægekonsultationer, pauser og andre relevante skånehensyn. Det ville for nogen give den bedst muligeudnyttelse af de gode eller mindst ringe dage og mulighed for at passe et arbejde, uden at ovennævnteforhold går ud over den samlede arbejdstid. Den optimering af arbejdsevnen ville være til bådefleksjobberens og samfundets gavn.Det kan således undre, at man har valgt en lovtekst, som i praksis vil modarbejde lovforslagets formål omøget inklusion på arbejdsmarkedet og øget selvforsørgelse. Det er diskrimination af mennesker pga.handicap, at man sætter sådanne barrierer op, som betyder at mennesker netop pga. handicap ikke vilkunne opnå ret til fleksjob som selvstændig! Jeg skal minde beskæftigelsesministeren ogbeskæftigelsesudvalgets medlemmer om Handicapkonventionen (som Danmark har tiltrådt), som i artikel27 vedr. arbejde og beskæftigelse siger:1. Deltagerstaterne anerkender retten for personer med handicap til at arbejde på lige fod med andre,hvilket omfatter retten til at kunne tjene til livets ophold ved beskæftigelse, som de selv frit vælger ellerpåtager sig på et arbejdsmarked og i et arbejdsmiljø, der er åbent, inkluderende og tilgængeligt forpersoner med handicap. Deltagerstaterne skal sikre og fremme virkeliggørelsen af retten til arbejde (…),herunder gennem lovgivning, til bl.a.f) at fremme mulighederne for selvstændig virksomhed, iværksætteri, udvikling af kooperativer samtetablering af egenvirksomhed,Jeg anbefaler derfor, at alle fleksjobbere uden begrænsning skal kunne starte selvstændig virksomheduanset om man før fleksjobgodkendelsen var selvstændig eller ej. Endvidere foreslår jeg, at man sætter detårlige tilskud op til mindst 180.000 kr. så det ville svare til det sammenlignelige indtægtsgrundlag vedledighedsydelse.Handicappolitisk: Reformen forskelsbehandler og diskriminerer pga. handicapDansk handicappolitik har i en årrække været baseret på fire hævdvundne hovedprincipper: Ligebehand-ling, sektoransvarlighed, kompensation og solidaritet. Ligebehandlingsprincippet har formelt set væretudgangspunktet for dansk handicappolitik siden 1993, og det er at så at sige det overordnede princip medde tre øvrige principper som bærende tre ben. Fleksjobordningen fra 1998 var oprindelig skabt ud fra enbetragtning om ligebehandling. Kompensation er ikke et privilegium eller positiv særbehandling, men aleneet forsøg på at udjævne et ulige udgangspunkt og give mulighed for, at mennesker kan være en del affællesskabet – have ”lige muligheder”.Den påtænkte reform er et direkte opgør med kompensationsprincippets målsætning om at kompenserefunktionsnedsættelsen målt ud fra en overenskomstmæssig aflønning af arbejdsevnetabet. Nukompenseres der kun for tabt indkomst med et kommunalt tilskud baseret på en reduceret dagpengesats,
og kompensationen falder markant og bliver til en overførselsindkomst frem for som i dag at indgå i ensamlet løn. Fleksjobbere gøres både til arbejdstagere og klienter.Omlægningen af modellen betyder, at fremtidige fleksjobbere skal i direkte konkurrence med de ordinærtansatte om jobbene og tilnærmelsesvist bliver en del af det ordinære deltidsarbejdsmarked. Det nyefleksjob er altså godt og vel lønnet som et deltidsjob. Da der samtidig bliver flere om at søgefleksjobansættelse på grund af udvidelsen af ordningen til mennesker med næsten ingen arbejdsevne, ogda den vil blive relativt dyrere for arbejdsgivere, må man forvente, at det bliver væsentligt vanskeligere forfleksjobbere at få job. Og dem, som alligevel gør, vil blive økonomisk meget voldsomt ramt i forhold tilderes evt. nuværende fleksjobløn – især, hvis de er veluddannede og udfylder en ansvarsfuld stilling.Opgøret med kompensationsprincippet er også et opgør med ligebehandlingsprincippet. Og en indførelseaf løndumping for mennesker pga. handicap – endog lanceret samtidig med, at man i en anden aftale vilbekæmpe social dumping af andre grupper i samfundet, bl.a. polakker på arbejdsvisit.Formanden for PTU, Holger Kallehauge, har i PTU’s høringssvar af 4. september rejst en række spørgsmål tilde juridiske aspekter af reformen og dens mangler/konsekvenser. Han konkluderer, at reformensmålsætninger og konsekvenser er modstridende, og at reformen skaber snarere end fjerner barrierer tilarbejdsmarkedet for mennesker med funktionsnedsættelser og dermed ikke opfylder målsætningerne iFN’s Handicapkonvention. Han ”… er for så vidt meget enig i regeringen og forligspartierne i, at der er etpåtrængende behov for at gøre det danske arbejdsmarked meget mere åbent, inkluderende og tilgængeligtfor mennesker med handicap, end det nu er og at bruge Handicapkonventionens bestemmelser som målfor en sådan arbejdsmarkedsreform, men det er jo desværre ikke det man har gjort med de lovforslag, manhar sendt i høring”. Jeg er meget enig med ham i denne udlægning!Jeg må derfor appellere til ministeren og beskæftigelsesudvalget:Gør det slet ikke indtryk på jer, at mange af de berørte personer af reformen vil opleve betydeligeforringelser i deres mulighed for at opnå inklusion på arbejdsmarkedet – blandt andet fordi jeres opgør medkompensations- og ligebehandlingsprincipperne betyder forringelse af disse ”muligheder”?Gør det slet ikke indtryk på jer, at mange fleksjobbere har fundet en meningsfuld og værdig tilværelse medtilstræbte ”lige muligheder” i forhold til bl.a. arbejdsmarkedet med den nuværende fleksjobordning, og atmange finder det direkte katastrofalt for deres fremtidsudsigter, hvad I har gang i med den påtænktereform?Har I gjort jer klart, at den kompensation, den gamle ordning har givet for funktionsnedsættelsen ogfortolket som ½ eller 2/3 fuldtidsløn svarende til niveauet af funktionsnedsættelsen i arbejdsevnen, faktiskhar muliggjort en tilknytning til arbejdsmarkedet, som ellers er meget svær at opnå med så voldsomt nedsatarbejdsevne, som der er tale om for disse mennesker (hvor førtidspension er det eneste alternativ) – og atdet bl.a. er denne mulighed for arbejdstilknytning, forsørgelse og værdighed, som I er ved at sætte overstyr?Kender I Handicapkonventionen, herunder artikel 27 vedr. arbejde og beskæftigelse, som beskriverrettigheder for personer med handicap, der synes at relatere sig til et noget anderledes arbejdsmarked enddet, lovforslaget peger frem imod? Mener I selv, at lovforslaget lever op til Handicapkonventionens mangebestemmelser?Hvordan har I tænkt jer, at lovforslaget skal "sikre og fremme den fuldstændige virkeliggørelse af allemenneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle personer med handicap uden nogenform for diskrimination på grund af handicap", således som man fra Danmarks side har forpligtet sig til atgøre det i jf. med Handicapkonventionen, artikel 4?
Jeg henviser i øvrigt til følgende uddybende materiale:Høringssvar til 1. runde fra STOP Fleksjobreformen, 24. september 2012:http://www.stopfleksjobreformen.dk/lovforslag-og-horing/stopfleksjobreformens-horingssvar.htmlHøringssvar til 2. runde fra STOP Fleksjobreformen, 19. oktober 2012:http://www.stopfleksjobreformen.dk/lovforslag-og-horing/2-horingssvar-fra-stop-fleksjobreformen.htmlEn uretfærdig og ekskluderende reform, Social Politik 22. oktober 2012:http://socialpolitisk-forening.dk/en-uretfaerdig-og-ekskluderende-reform/Reform af førtidspension og fleksjob: Høring sker for døve øren, Kritisk Debat 15. oktober 2012:http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1194Reform ekskluderer fleksjobberne fra fællesskabet, Kritisk Debat 15. august 2012:http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1168Den påtænkte reform af fleksjobordningen vil være til stor skade, kronik i Kristeligt Dagblad 28. juni 2012:http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/468247:Kronik--Den-paataenkte-reform-af-fleksjobordningen-vil-vaere-til-stor-skade
Med venlig hilsen
Lisbeth Riisager HenriksenMedlem af STOP Fleksjobreformen og også bidragende til de to høringssvar herfraTlf. 2762 1691 / 8616 1691