Beskæftigelsesudvalget 2012-13
L 53 Bilag 21
Offentligt
1179288_0001.png
1179288_0002.png
15.11.2012

Supplerende bemærkninger fra FOA - opfølgning på foretræde for Folketingets

Beskæftigelsesudvalg den 14.11.12

Hermed følger en uddybelse af vores svar til Beskæftigelsesudvalget, som vi på grund afmanglende tid ikke fik fremført.

Fastholdelsesfleksjobs

Med lovforslaget kan man først blive ansat i fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, når man harværet ansat efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår i 12 måneder. Vi mener, at det vilkomme til at betyde, at der vil blive oprettet langt færre fleksjobs, og at der vil blive øgetledighed blandt fleksjobberne.Først vil vi gerne understrege, at vi helst så den nye regel om fastholdelsesfleksjobs heltfjernet. Men i fald der ikke er enighed om dette, vil vi gerne have

præciseret i

lovbemærkningerne, hvad det betyder at være ansat ”på særlige vilkår”.

En aftale om ansættelse på særlige vilkår indgås mellem arbejdspladsen og den ansatte.Begrebet særlige vilkår er ikke et juridisk begreb, men det kan aftales hvad det dækker.På mange arbejdspladser gøres der allerede mange tiltag for arbejdsfastholdelse af sygemedarbejdere. FOA ønsker, at alle disse tiltag kan tælles med i de 12 måneder.De 12 måneder bør omfatte perioder, hvor arbejdsgiver harudbetalt løn under sygdomindgået aftale om delvis raskmelding eller delvis sygemeldingindgået en § 56-aftale (kronisk sygdom)ansat en personlig assistent eller mentor som hjælp til den ansatteomplaceret den ansatte til andet arbejdeudarbejdet en handleplan/fastholdelsesplan jf. Trivselsaftalen ellerudvist andre fastholdelsesinitiativer overfor den ansatte i stedet for afskedigelse
Endelig må det beskrives nærmere, i hvilket omfang, en aftale skal være skriftlig. Er det fxtilstrækkeligt, at der er en § 56-aftale eller andre bevillinger fra kommunen i form afsygedagpenge, personlig assistent eller mentor? FOA så gerne, at 12 måneders perioden kanfungere med tilbagevirkende kraft, hvis det viser sig, at et sygdomsforløb med forsøg påfastholdelse ender med en tilkendelse af fleksjob.

Arbejdsevne og timetal

Der var flere spørgsmål fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg, der omhandlede den nyemulighed for, at selv personer med en meget nedsat arbejdsevne, helt ned til få timer omugen, fremover vil kunne få et fleksjob.Dette giver en stor usikkerhed om, hvem der hører under personkredsen for fleksjobs. Det eruklart, hvor grænsen går mellem fleksjob og førtidspension. Det bør præciseres, hvornårarbejdsevnen er ”varigt og væsentligt begrænset”.
Der er ikke noget nyt i, at arbejdsmarkedet kan rumme personer med stærkt nedsatarbejdsevne. Der er i øjeblikket mulighed for at ansætte førtidspensionister med løntilskud tilen meget begrænset løn – de såkaldte skånejobs.Desuden stiller vi os tvivlende overfor, om det reelt vil være en mulighed at oprette et fleksjobi fx 2 timer m ugen. Det vil kræve stor velvilje fra både arbejdsgiver og kolleger.Det scenarie, vi frygter, er, at en person, der af jobcenteret er vurderet til at have enarbejdsevne på fx 2 timer om ugenikke reelt har mulighed for at finde en arbejdsplads, der kan rumme en fleksjobber medså lille et timetalikke kan få førtidspension, da der stadig er en rest arbejdsevnekommer til at skulle igennem det ene ressourceforløb efter det andetbliver parkeret på ledighedsydelse frem til pensionsalderen og skal deltage i samtalermed jobcenteret hver 3. måned og dokumentere, at han er aktivt jobsøgende
Endelig er det uklart, hvordan fleksjobberen vil være stillet, hvis hans arbejdsevne er vurderettil fx 17 timer om ugen, men arbejdsgiver kun tilbyder 10 timer om ugen. Vil han skulle haveledighedsydelse for de timer, der ikke kan arbejdes og dermed stå til rådighed for andetfleksjob?

Løn og pension

Med de hidtidige regler får en fleksjobber kompensation for sin nedsatte arbejdsevne med enløn svarende til 37 timers ansættelse. Med den nye tilskudsmodel får fleksjobberen løn for detimer, der arbejdes og får suppleret lønnen med et tilskud fra kommunen. Derudover skaljobcenteret vurdere fleksjobberens arbejdsintensitet, og den vurdering skal danne grundlag forfleksjobaftalen. FOA finder det stærkt kritisabelt, at der således er åbnet for, at der ikkebetales fuld løn for det antal timer, der arbejdes.Det betyder, at de mest handicappede, de personer, der har den mest nedsatte arbejdsevne,vil få mindst i løn og dermed er dem, der bliver hårdest ramt.Fordi lønindtægten bliver mindre, bliver pensionsindbetalingerne fra arbejdsgiverne ogsåtilsvarende mindre. Det betyder, at fleksjobberne ikke får mulighed for at spare op til deresalderspension på lige fod med ordinært ansatte, og de vil derfor blive fattigere somfolkepensionister.Hvis der aftales en højere pensionsindbetaling fra arbejdsgiver, bør dette kunne ske udenmodregning i fleksløntilskuddet.Det er foreslået, at der afsættes 5 % af tilskudsdelen til ATP, dog højst 500 kr. FOA mener, atdet bør være valgfrit for fleksjobberen, om pengene skal sættes ind hos ATP eller i en andenpensionsordning.
Med venlig hilsenMona StriibNæstformand, FOA – Fag og Arbejde