Jeg er enig med STOP Fleksjobreformen i, at det er vigtigt, at vi lytter til menne-sker, der har fleksjob inde på livet, når vi vil gennemføre en stor og gennemgriben-de reform på området. Jeg er derfor også glad for de mange væsentlige bidrag ogkommentarer, vi har fået fra en lang række interesseorganisationer i forbindelsemed reformarbejdet. Men det betyder ikke, at vi er enige om alt. Jeg er enig medSTOP Fleksjobreformen i, at fleksjobordningen er værdifuld og skal bevares. Meni modsætning til foreningen mener jeg, at det er nødvendigt at reformere den, for atvi kan sikre, at mennesker, der kun har en meget begrænset arbejdsevne, også fåradgang til arbejdsmarkedet.Derfor er det et vigtigt element i reformen, at vi fremover gør det muligt for men-nesker med en meget lille arbejdsevne at komme i job, og at vi i den forbindelseomlægger ordningen, så de største offentlige tilskud tilfalder dem, der har denmindste løn. Og ikke, som det er i dag, dem, der har de højeste indkomster.Det er efter min mening både fornuftigt og rimeligt. Men selvfølgelig skal refor-men gennemføres på en sådan måde, at personer, der er i fleksjob ikke skal væreutrygge for deres forsørgelsesgrundlag. De skal have mulighed for på en rimeligmåde og på en rimelig tid at tilpasse sig de nye regler. Det synes jeg, at vi har gjortved at personer, der er i fleksjob udenfor, ørst vil være omfattet af den nye ordning,hvis de skifter job eller bliver ledige.Jeg har i øvrigt følgende bemærkninger til STOP Fleksjobreformens spørgsmål ogkommentarer i henvendelse af 13. november 2012.

Arbejdsevnen kan ikke udvikles og midlertidige fleksjob

Undersøgelsen ”Landsdækkende fleksjobanalyse 2010” (DISCUS) viser, at der hosfleksjobansatte er en vis sammenhæng mellem udvikling i helbredsforhold og ud-vikling i arbejdsevne. Af de 21 pct. i undersøgelsen der oplyser, at deres helbred erforbedret i løbet af ansættelsen, oplever 23 pct., at de samtidig har forbedret ar-bejdsevnen. Af de, der har uændret helbred, oplever 5 pct. en forbedring af ar-bejdsevnen, og af de, der har en forværret helbredssituation oplever 2 pct. en for-bedret arbejdsevne. 2 pct. af de fleksjobansatte vurderer, at det er realistisk, at depå et tidspunkt kan komme tilbage i et ordinært job.Undersøgelsen viser også, at næsten halvdelen af de fleksjobansatte oplever en po-sitiv lønudvikling, og at de har de samme faglige udviklingsmuligheder som i derestidligere job.Virksomheder, der har ansat en fleksjobmedarbejder, er positive i deres vurderingeraf medarbejderens udvikling af arbejdsevnen og 15 pct. angiver, at fleksjobansattekan yde en større indsats. De vurderer, at årsagerne til den øgede arbejdsindsatsprimært er trivsel i virksomheden (75 pct.) og større fortrolighed med arbejdsopga-ver (62 pct.) og kolleger og ledelse (37 pct.). 32 pct. af virksomhederne angiver, atdet skyldes virksomhedens fokus på at udvikle borgerens kompetencer. 17 pct. an-giver helbredsmæssige forbedringer som årsag.Det er blandt andet denne viden, der gør, at den grundlæggende intention bag lov-forslaget er at komme væk fra et system, hvor borgere ikke får den rette hjælp til atfå et liv med arbejde – enten i et ordinært job eller i et fleksjob.Derfor skal vi have vendt udviklingen, så flere får tilknytning til arbejdsmarkedetog færrest muligt ender på en passiv varig forsørgelse.Hensigten er, at fleksjobordningen i modsætning til i dag i højere grad skal kunnefungere som et springbræt til ordinær beskæftigelse. Kommunen skal efter 4 ½ årudarbejde en status, hvor der tages stilling til, om den fleksjobansatte kan overgå tilordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen.Hvis der er tale om en person, som åbenbart ikke kan få det bedre, eller hvis perso-nen har fået det dårligere, vil kommune uden større sagsbehandling kunne bevilgefleksjob på ny.

Fastholdelsesfleksjob

Med den foreslåede ordning sidestilles fleksjobansatte med andre lønmodtagere påarbejdsmarkedet. Det betyder, at de som alle andre modtager løn for det arbejde, deudfører. Hvis den nedsatte arbejdsevne betyder, at den fleksjobansatte ikke får enløn, der kan udgøre et rimeligt forsørgelsesgrundlag, bliver den fleksjobansatte sik-ret økonomisk gennem et tilskud til lønnen.Tilskuddet udbetales direkte til denfleksjobansatte som en kompensation for at den pågældende har en nedsat arbejds-evne. Det mener jeg er rimeligt og ikke uværdigt.

Jeg henviser, for så vidt angår fleksjobvisiteredes adgang til at opstarte selvstændigvirksomhed, til mit svar på spørgsmål 11 til L 53.Lovforslaget udmønter aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob. Til-skuddets størrelse til selvstændigt erhvervsdrivende med en varig og væsentlignedsat arbejdsevne fremgår eksplicit af aftalen.Tilskuddet er i den nye tilskudsmodel for selvstædigt erhvervsdrivende fastsat til etgrundbeløb på 125.000 kr. årligt, som nedsættes med 30 pct. af årsindtægten i virk-somheden og eventuel anden arbejdsindkomst.Når en selvstændigt erhvervsdrivendes samlede indtægt når 415.000 kr. pr. år, bort-falder tilskuddet helt. Til sammenligning bortfalder flekslønstilskuddet til lønmod-tagere ved en indtægt på 436.800 kr. årligt.Tilskuddets størrelse er vurderet som passende set i forhold til de lempede visitati-onskrav for selvstændige og de selvstændigt erhvervsdrivendes mulighed for at sik-re sig et rimeligt forsørgelsesgrundlag.

Reformen diskriminerer og forskelsbehandler pga. handicap

Forslaget forskelsbehandler ikke. Lønnen afspejler, som for alle andre på arbejds-markedet, den arbejdsindsats, der ydes – og derudover bliver der kompenseret medet tilskud for det arbejde den pågældende ikke er i stand til at udføre på grund af sithandicap.Beskæftigelsesudvalget har i spørgsmål 50 til L 53 bedt om kommentarer på STOPFleksjobreformens yderligere henvendelse af 19. november 2012. Spørgsmålene ide to henvendelser falder på flere punkter sammen, og jeg vil derfor også henvisetil mit svar på dette spørgsmål.Jeg henviser endvidere til mine kommentarer til STOP Fleksjobreformens hørings-svar i høringsnotatet til lovforslaget.

Spørgsmål nr. 13:

Endeligt svar:

Arbejdsevnen kan ikke udvikles og midlertidige fleksjob

Fastholdelsesfleksjob

Uretfærdige og uværdige løn- og arbejdsvilkår

Lovgivning med tilbagevirkende kraft

Uretfærdige adgangskrav til selvstændige i fleksjob

Reformen diskriminerer og forskelsbehandler pga. handicap