Samrådsspørgsmål F:

”Er ministeren enig i, at der er tale om et indgreb i eksiste-rende overenskomster, når den enkelte fleksjobber og ar-bejdsgiveren uden om fagforeningen kan aftale fravigelserfra overenskomsten, og hvad er begrundelsen for dette ind-greb?”

Svar:

Med forslaget får personer i fleksjob løn for den arbejds-indsats, de reelt yder - og derudover et fleksløntilskudsom kompensation for den nedsatte arbejdsevne.Mange fleksjobvisiterede vil kunne arbejde med fuld in-tensitet i de timer, de er på arbejde, og deres skånebehovbliver tilgodeset ved, at de arbejder i et nedsat antal timer.Men der er også nogle fleksjobvisiterede, der har så storefunktionsnedsættelser, at de ikke kan arbejde med fuld in-tensitet i de timer, hvor de er på arbejdspladsen.Det er vigtigt for mig, at fleksjobordningen også kanrumme denne gruppe. Derfor må lønkrav, som fleksjobbe-ren ikke kan honorere, ikke være en barriere for, at derbliver etableret fleksjob ude på virksomhederne.Derfor er det rigtigt, at forslaget giver mulighed for atfravige bestemmelser i overenskomsten om løn og ar-bejdstid, hvis det er nødvendigt for at fastsætte en løn, derer i overensstemmelse med fleksjobberens arbejdsevne idet konkrete job.

Hvor det er muligt - fx gennem de sociale kapitler – fast-sættes løn og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelseaf personer i fleksjob efter overenskomsterne.Hvis det ikke er muligt kan arbejdsgiver og ansat indgåaftale om løn og arbejdstid, så den kommer i overens-stemmelse med fleksjobberens arbejdsevne i det konkretejob.Den fleksjobansatte kan inddrage sin fagforening, før derbliver indgået en aftale med arbejdsgiveren – men det erikke et krav, at den faglige organisation bliver inddraget.