L 59 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om aftalen mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance om besparelserne på høreapparatsområdet, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 29. november 2012stillet følgende spørgsmål nr. 12 (L 59) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 12 (L 59):’’I aftalen mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance om besparel-serne på høreapparatsområdet er det en forudsætning, at det ikke skaberkonkurrenceforvridning. Ministeren bedes redegøre for konkurrencesituationeni forholdet mellem de private høreklinikker, de offentlige høreklinikker og spe-ciallægerne, og her navnlig sammenligne udviklingen før og efter lovforslagetseventuelle vedtagelse. I den forbindelse skal der tages stilling til nedenståen-de:• udgifter til apparater, moms, lønsumsafgift og husleje (kulegravningsrapports. 40 oplyser, at det ikke er med i DAG-taksterne).• udgifterne til den samlede behandling på de offentlige audiologiske klinikker(de første ca. tre måneder) og de kommunale kommunikationscentre (de føl-gende ca. 45 måneder – frem til tildeling af nyt høreapparat) med de privateklinikkers behandling (48 måneder).• udgifter til transport til og fra behandlingen på de offentlige og de private kli-nikker (nu ikke længere muligt for de private, jf. lovforslaget). ”Svar:Det overordnede princip for fastlæggelse af DRG og DAGS takster er, at samt-lige driftsudgifter regionerne har i forbindelse med sygehusdriften indgår i tak-sterne. Det vil bl.a. sige, at såvel den centrale administration med bl.a. løn, HRog pressefunktion, samt parkering, hjemmeside, kantine, information, rengø-ring mm. indgår i taksterne. Taksterne opgøres desuden med og uden løn-sumsafgift. Udgifter til fast kapitalapparat, husleje og moms indgår derimod ik-ke i taksterne.For omkostninger til høreapparatbehandling på sygehusene tages udgangs-punkt i de såkaldte DAGS-takster for høreapparatbehandling, som afspejlersygehusenes gennemsnitlige driftsudgifter til behandling af patienter, der mod-tager høreapparatbehandling. Udgiften pr. ambulant audiologisk besøg kandermed beregnes til 1.651 kr. Det er i Kulegravningsrapporten antaget, at pati-enterne i gennemsnit har 2,5 ambulante besøg – uanset om der behandles på1 eller 2 ører. Dette giver en gennemsnitlig udgift for høreapparatbehandlingpå de regionale høreklinikker på 4.128 kr. Endelig er der en udgift til henvis-ningen fra speciallægen i øre-, næse- og halssygdomme på 797 kr. Således erde gennemsnitlige udgifter til audiologisk udredning og behandling, herunderefterbehandling 4.925 kr. Medregnes lønsumsafgift på de offentlige klinikkerøges udgiften med ca. 120 kr.

Hertil kommer udgiften til høreapparater, som udgør 1.500 kr. pr. øre og tilørepropper på 125 kr. pr. øre kr. Med 25 pct. moms medfører dette såledesudgifter til apparat og ørepropper på 2.031 kr. pr. øre.Således bliver den samlede udgift til høreapparatbehandling på offentligt sy-gehus 6.956 kr. (4.925 kr. + 2.031 kr.) for behandling på 1 øre og 8.988 kr.(4.925 kr. + (2∙ 2.031 kr.))for behandling på 2 ører.Hos praktiserende speciallæge honoreres selve udredningen og behandlingenmed 5.000 kr. på 1 øre og med 6.890 på 2 ører efter rammeaftalen herom.Med en pris på apparat og ørepropper på 2.031 kr. pr. øre udgør den samledeudgift til høreapparatbehandling hos praktiserende speciallæge således 7.031kr. (5.000 kr. + 2.031) for 1 øre og 10.953 kr. (6.890 kr. + (2∙ 2.031 kr.))for 2ører.Ministeriet for Børn og Undervisning og Kommunernes Landsforening har op-lyst, at de ikke indsamler de nævnte oplysninger om de kommunale hørecent-res aktivitet. Kommunikationscentrenes tilbud er åbne for alle.I spørgsmålet beder man mig også oplyse udgifterne til høreapparatbrugere ispecialundervisningssektoren. Dem har jeg ikke medtaget. Jeg har ikke umid-delbart kendskab til udgiften pr. bruger, og disse udgifter er ikke medtaget i ku-legravningsrapporten. Rapporten anfører derimod, at den ikke har dokumenta-tion for, at de kommunale kommunikationscentre stort set kun anvendes afbrugere, der har fået deres apparat i det offentlige, sådan som det ofte hæv-des. Kommunikationscentrenes tilbud er åbne for alle.Den eneste af ovenstående udgiftsposter, som ændres med lovforslaget erbortfald af muligheden for befordring til høreapparatbehandling i privat regi, daen sådan ordning inden for sundhedsloven ville indebære positiv særbehand-ling af denne patientgruppe, da der heller ikke ydes befordring til andre sund-hedsydelser i privat regi med offentligt tilskud og egenbetaling, f.eks. praktise-rende tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog.Den kombinerede virkning af prisudviklingen på høreapparater og tilskudsre-duktionen er faktisk en indsnævring af forskellen i den offentlige finansiering afhhv. privat og offentlig høreapparatbehandling. Derfor forrykker lovforslaget ik-ke konkurrenceforholdet mellem de offentlige sygehuse og de private forhand-lere til ugunst for de private forhandlere.