Skatteudvalget 2012-13
L 81 Bilag 15
Offentligt
1187546_0001.png
1187546_0002.png
1187546_0003.png
1187546_0004.png
1187546_0005.png
1187546_0006.png
1187546_0007.png
1187546_0008.png
Brøndby, den 30. november 2012
Dansk Sejlunions vurdering af forslagetom forhøjet afgift på kaskoforsikringerTak til Folketingets skatteudvalg for at lade Dansk Sejlunion få foretræde for udvalgetonsdag den 28. november 2012.Efter aftale med udvalgets medlemmer sendes her en oversigt over de vurderinger ogfaktuelle oplysninger, som Dansk Sejlunion lægger til grund for vores opfordring tilregeringen om at genoverveje den foreslåede forhøjelse af afgiften på fritidsfartøjerskaskoforsikring.Det er vores opfattelse, at forslaget er baseret på et forkert grundlag. Dette vil vi gerneredegøre for. De centrale argumenter er:34 procents stigningNår en afgift stiger med 34 procent, så fremkalder det reaktioner.En bådejer, der har et fritidsfartøj med en forsikringssum på kr. 300.000,- betalerallerede i dag en afgift på én procent hvert år – det vil sige kr. 3.000,-. Dette beløb vilmed forslaget blive forhøjet til lidt over kr. 4.000,-.Vi har noteret, at flere politikere søger at nedbryde afgiftsforhøjelsen til et mindremånedligt beløb. Denne tilgang er ikke dækkende efter vores opfattelse. Forhøjelsenkan ikke stå alene, efter som bådejeren naturligvis skal betale hele afgiften.En afgift på kr. 4000,- år efter år ER mange penge for langt de fleste familier. Især nårder er tale om de ”fornøjelsespenge”, der ligger tilbage på bordet, når alle familiensfaste og uomgængelige udgifter er betalt. Kr. 4.000,- svarer rundt regnet til prisen pået avisabonnement, og ingen kan være i tvivl om, hvordan det går med dagbladenesoplagstal i disse år!Det hører med til billedet, at en meget stor del af de samme bådejere OGSÅ bliverberørt af en helt ny årlig afgift på kr. 800,- for at have deres båd opført i Skibsregistret.I praksis vil dette betyde, at bådejere med selv mindre fritidsfartøjer står over for ensamlet årlig afgiftsforhøjelse på mindst kr. 2.000,-, hvilket er et mærkbart beløb i allehenseender. Og i særlig grad, når afgifterne alene skal betales for at dyrke enfritidsbeskæftigelse – i Danmark er der ikke pr. sædvane afgifter på fritidsaktiviteter.
Idrætsforeninger rammesAfgiften rammer også sejlklubberne – dem er der 275 af i Danmark. De har tilsammencirka 60.000 medlemmer, hvoraf cirka ti procent er børn.Dansk Sejlunion har et konkret eksempel på en sejlklub (Sejlklubben Køge Bugt), derhar beregnet, at klubben med afgiftsstigningen skal betale ekstra kr. 8.000,- i årligafgift. Det skyldes, at klubben betaler afgift for hver og én af de mange joller, somklubbens børn og unge låner i træningen. Afgiften berører også handicap- ogseniorbåde. Sikkerhedsbåde, skole- og instruktørbåde, dommerbåde osv.En samlet årlig kaskoafgift på kr. 32.000,- (inkl. stigningen) er et meget stort beløb foren sejlklub, der er drevet af frivilligt engagement. At afgiften efter alt at dømme langtoverstiger det årlige kommunale tilskud, som klubben i medfør af Folkeoplysnings-loven modtager til arbejdet med børn og unge, er et paradoks, der sætter afgiftensstørrelse i yderligere perspektiv.Dansk Sejlunion har ikke kendskab til andre idrætter, hvor man som klub skal ud oghente beløb i denne størrelsesorden blandt medlemmernes kontingenter ALENE forat betale en statsafgift på sit idrætsudstyr.Andel af redningsoperationerI begrundelsen for afgiftsforhøjelsen er det angivet, at pengene skal bruges til atfinansiere den maritime nødradio (dvs. Lyngby Radio), som også fritidssejlere benytter.Det er rigtigt, at fritidssejlere har glæde af Lyngby Radio. Det samme har mange andregrupper, der færdes på vandet i fritiden – fiskere, jollesejlere, surfere, havkajaksejlerem.fl. Disse grupper tegner sig for en stor andel af redningsoperationerne i danskefarvande. Men deres små fartøjer er ikke kaskoforsikrede – og de betaler ikke afgift.De har heller ikke VHF-radioer om bord.Faktisk sker eftersøgninger og redningsoperationer for de mindste fartøjer ofte medassistance fra fritidsfartøjer med VHF-radioer. Ved brug af en VHF-radio er enfritidssejler således ikke alene med til at varetage sin egen sikkerhed, men bidragersamtidig til at øge den generelle sikkerhed til søs for alle, der færdes i danske farvande.Når det fra regeringspartiernes side anføres, at de, der bruger radioen, også skal betalefor den, så skal man være opmærksom på, at de samme brugere er med til at reddeandres liv på vandet hvert eneste år.Dansk Sejlunion har gennemgået SOKs detaljerede statistik over i alt 358 registrerederedningsoperationer i 2011. Optællingen viser, at danske fritidssejlere står for 13-17procent af samtlige operationer i danske farvande.
De øvrige operationer fordeler sig primært mellem joller (herunder fritidsfiskere),surfere, kajakker, udenlandske fritidssejlere og den kommercielle skibsfart. Dertilkommer en betydelig andel af falske alarmer, hvor en redningsoperation sættes iværk, uden at der senere kan konstateres et redningsbehov.Ovennævnte fordeling til trods, så lægger afgiftsforhøjelsen op til, at det erfritidssejlerne alene, som skal betale for den maritime nødradio.Dette er ikke en rimelig fordeling efter Dansk Sejlunions opfattelse.Den kommercielle skibsfart er friholdtSærligt bemærkelsesværdigt er det i Dansk Sejlunions optik, at den kommercielleskibsfart med rederier, erhvervsfiskere osv. ikke skal betale noget overhovedet tildriften af Lyngby Radio.Dette uagtet, at Danmark gennem den internationale søfartsorganisation IMO erforpligtet til at opretholde beredskabet for erhvervsskibsfarten som en del af GMDSS(Global Maritime Distress Security System). GMDSS er en del af Safety of Life at Sea(SOLAS), der regnes for den vigtigste internationale konvention om kommercielsejlads.Den kommercielle skibsfart er forpligtet til at råde over VHF-radiosystemer i kystnæreområder og skal ved sejlads i åbent hav, fx Østersøen, Nordsøen mv., råde overmellemfrekvens-systemer. Lyngby Radio servicerer både VHF- og mellemfrekvens.Driften af Lyngby Radio er i alt overvejende grad tilpasset den kommercielle skibsfartsbehov og internationale forpligtelser. Der er intet formelt krav om, at fritidssejlere skalråde over VHF-radioer, og kun cirka halvdelen af fritidsbådene råder over sådanne.Mellemfrekvens er fritidssejladsen helt uvedkommende.På trods af, at Lyngby Radio, jævnfør ovennævnte, er baseret på den kommercielleskibsfarts betingelser, bliver der med forslaget om afgiftsforhøjelse stillet krav om, atdet er fritidssejlerne, som ALENE skal finansiere driftsudgifterne til Lyngby Radio.Det er klart, at Dansk Sejlunion ser det som et paradoks, når Folketinget beder nogleprivate fritidssejlere om betale driften af et erhvervsbetinget radioberedskab for allesupertankere, færger og erhvervsfiskere, der befinder sig i danske farvande. Det svarertil at lade lystfiskere, der står med deres stænger på fiskerihavnenes moler, betale fordriften af hele havneanlægget.Vi kan tilføje, at den kommercielle skibsfart, ifølge tal fra SOK, tegnede sig for 21procent af redningsoperationerne i 2011. Det vil sige en større andel endfritidssejlerne!
Supplerende pointerDansk Sejlunion vil gerne runde af med tre supplerende bemærkninger:1.For det første, så er sejlsport en bredt funderet aktivitet i Danmark. Langt defleste fritidsbåde er ejet af almindelige danskere, som har valgt et liv, hvorsejlsport er prioriteret forud for charterrejser, sommerhuse og andre aktiviteter.Segmentet af fritidssejlere repræsenterer en ligeså gennemsnitlig del af dendanske befolkning som et hvilket som helst andet segment, der er aktivt indenfor et bestemt fritidsområde.For det andet, så har finanskrisen været med til at sætte fritidssejladsen iDanmark under pres. I øjeblikket ser vi en udvikling, hvor mange sejlere læggerderes både op eller sælger dem. Hver gang, en dansk fritidsbåd sættes på land,så betyder det et indtægtstab – ikke bare for en havn i Danmark, men også forden indenlandske turisme. Fritidssejlere på land er mennesker, som for mangesvedkommende i stedet vil vælge at holde ferie i udlandet – med direkteindtægtstab for Danmark til følge.For det tredje, så vil afgiftsstigningen med stor sikkerhed påvirke bådejernesforsikringsmæssige adfærd. Nogle vil vælge at flytte deres forsikring til udlandet.Andre vil enten underforsikre båden eller helt opsige forsikringen, hvilketbidrager til at underminere det beregnede afgiftsprovenu. Læg dertil det forsamfundet principielt uheldige i, at store værdier ikke er forsikrede itilstrækkelig grad.
2.
3.
Dansk Sejlunion ønsker dialogDansk Sejlunion understreger, at vi som fritidssejlere er indstillede på at betale voresandel af de omkostninger, der er forbundet med fritidslivet til søs. For naturligvis erder en regning, der skal finansieres. For os som fritidssejlere er det i forvejen naturligtat tage ansvar for vores idræt og vores infrastruktur.Men vi har svært ved at forstå, hvorfor vi skal betale HELE regningen. Vi mener, at detmå kunne gøres på en anden måde, og vi vil til hver en tid meget gerne deltage i endialog om, hvilke løsninger der kan være mulighed for.Vi har mange gode ideer.
Dansk SejlunionHans NatorpFormandMobil +45 3144 4015Mail [email protected]
Brøndby, den 30. november 2012
Bilag 1
Baggrund om Lyngby Radio og afgiften på kaskoforsikringerLyngby RadioSiden 1979 har den danske stat via IMO (den internationale søfartsorganisation) værettilsluttet den internationale aftale GMDSS (Global Maritime Distress Security System),der blandt andet omfatter VHF og anden radiotelefoni.GMDSS er en del af den internationale konvention Safety of Life at Sea (SOLAS), derregnes som den vigtigste internationale konvention om kommerciel sejlads.Reglementerne i SOLAS, kapitel IV, omfatter krav til de kontraherende stater om at yderadiokommunikationstjenester samt krav til skibenes radiokommunikationsudstyr, ogtil hvordan nød- og sikkerheds procedurer gennemføres. Kapitlet er tæt knyttet tilradioreglementet fra Den Internationale Telekommunikationsunion.Lyngby Radio blev i mange årtier drevet af den danske stat. Det ændrede sig, da TDCovertog telefonitjenesten i Danmark og dermed også fik overdraget forpligtelsen til atdrive landets maritime nødradio. I årene indtil nu har TDC kunnet fratrækkedriftsudgiften i sit regnskab. Fra og med 2012 eksisterer denne mulighed ikke længere,og det er nu blevet statens opgave at dække TDC’s udgifter til drift af Lyngby Radio.Den årlige underskudsdækning beløber sig til kr. 56 millioner (cirka kr. 30 mill. netto),lyder et skøn fra Erhvervsministeren, jævnfør lovforslaget L68.Det er vigtigt at gøre sig klart, at langt fra alle 56 millioner kroner går til VHF, sombruges af fritidssejlere. En ukendt andel går til drift af blandt andet mellemfrekvens-sendere og andet, som er lystsejlerne helt uvedkommende.Dansk Sejlunions konklusion:Sejlere med en kaskoforsikring skal betale heleunderskudsdækningen, uagtet at Lyngby Radio i vid udstrækning opretholdesaf hensyn til erhvervssejlads og yder andre services end de, som anvendes affritidssejlere.Automatisering muligErhvervs- og vækstministeren har i forbindelse med lovforslag L68 nedsat enarbejdsgruppe, som skal komme med forslag til den fremtidige organiseringog finansiering af de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester.Ingen sejlorganisationer har hørt noget fra denne arbejdsgruppe.Danske fritidssejlere kan i dag undvære døgnovervågningen af VHF, kanal 16,da en ny og bedre teknologi er tilgængelig i form af nødopkald direkte til
Søværnets Operative Kommando via DSC-teknologien, som alle moderneVHF-radioer er udstyret med.Dansk Sejlunions konklusion:Teknologien gør det i dag muligt at automatisere deneksisterende brug af VHF som bemandet nødradio. Denne løsning har ikke væretdiskuteret med danske sejlorganisationer, herunder Dansk Sejlunion, uagtet at entværministeriel arbejdsgruppe i 2012 har haft fokus på fremtidig organisering afnød- og sikkerhedstjenester.
Den eksisterende afgift på kaskoforsikringerAfgiften på fritidsfartøjers kaskoforsikringer blev indført tilbage i 1970’ernesom beskatning af et formueobjekt. Baggrunden var det generelle pres påsamfundsøkonomien – der var brug for at få flere penge i kassen.I dag indbringer kaskoafgiften den danske stat et årligt provenu på cirka kr. 115millioner. Dansk Sejlunion har ved adskillige lejligheder i årenes løb efterspurgtnærmere redegørelser for, hvordan de mange penge bliver anvendt. Vi har ikke pånoget tidspunkt modtaget tilbundsgående svar. Det nærmeste, vi er kommet, er, atprovenuet dækker tre forskellige udgiftsområder (brugerbetaling), som relaterer sig til:1. Afmærkninger i danske farvande2. Navigationsadvarsler3. Søsportens Sikkerhedsråd1. Afmærkninger i danske farvandeDet offentlige afmærker:Hovedfarvande (normalt ned til seks meter)Gennemsejlingsfarvande (mellem to hovedfarvande, min. fire meter)Sikker ankerplads i tilknytning til et hovedfarvandFælles for afmærkningerne er, at de alle er anbragt af hensyn til den kommercielleskibsfart. Overalt i danske farvande fjernes afmærkninger, når det skønnes, at de ikkelængere har betydning for den kommercielle sejlads.De få steder i de indre farvande, fx Roskilde Fjord, Isefjorden og dele af Limfjorden,hvor der stadig er behov for afmærkninger til fritidssejlads, bliver disse finansieret viadirekte brugerbetaling blandt lokale havne og fritidssejlere.Dansk Sejlunions konklusion:Det offentliges afmærkninger i danske farvande skerudelukkende af hensyn til den kommercielle skibsfart. Ikke desto mindre betalerfritidssejlerne fortsat et betydeligt beløb til afmærkninger via kaskoafgiften – forudenat sejlerne via direkte brugerbetaling finansierer konkrete afmærkninger, der specifikter målrettet fritidssejlads.
2. NavigationsadvarslerAdvarslerne udsendes i tilfælde af, at farvandsafmærkningerne i relation tilerhvervsfartøjerne ikke er på plads og i orden. Hvis der eksempelvis mangler lyspå faste fyr eller moler, eller hvis der er skibe på grund.Advarslerne udsendes løbende af SOK via Lyngby Radio, så skibsfarten holdes ajourførtom ændringer i farvandsafmærkningen i de danske farvande.Dansk Sejlunions konklusion:Da navigationsadvarsler vedrører afmærkninger, som eranbragt af hensyn til erhvervstrafikken, må navigationsadvarsler ligeledes være afhensyn til erhvervene.3. Søsportens SikkerhedsrådRådet består af aktører med interesser i sikkerheden til søs. Alle fritidsorganisationermed tilknytning til vand er repræsenteret i Søsportens Sikkerhedsråd. Søfartsstyrelsenbeklæder formandsposten. Det offentlige yder en årlig støtte på kr. 500.000,-.Dansk Sejlunions konklusion:Det offentlige yder økonomisk støtte til rådet, og defrivillige organisationer yder et stort frivilligt arbejde for rådet.Samlet vurdering af den eksisterende kaskoafgift:Fritidssejlerne betaler i dag kr. 115millioner til den danske stat. En afgift i denne størrelsesorden er ingen andre danskeidræts- og fritidsorganisationer pålagt. Det har hidtil ikke været muligt for DanskSejlunion at få oplyst, hvordan provenuet fra afgiften bliver anvendt – herunder ihvilket omfang, beløbet dækker faktiske udgifter, der kommer fritidssejlerne til gode.Ud fra de begrænsede oplysninger, vi har til rådighed, er det Dansk Sejlunionsvurdering, at provenuet fra afgiften langt overstiger de udgifter, som fritidssejladsenmedfører i forhold til afmærkninger, navigationsadvarsler og SøsportensSikkerhedsråd. Der er således i vid udstrækning tale om en ren skat påfritidsaktiviteter.
Ny afgift for optagelse i SkibsregistretErhvervsministeren har fremsat et forslag om, at både med en bruttotonnage under20 ton fremover skal betale kr. 800,- i årligt afgift for at være optaget i Skibsregistret.Større skibe skal betale henholdsvis kr. 1.200,- og kr. 1.600,-.Staten får derved en årlig indtægt på kr. 11 millioner. Små både skal årligt betalekr. 8 millioner, heraf vil kr. 4,5 millioner komme ind via fritidsbåde.Erhvervsministeren oplyser, at provenuet skal dække drift af registret og afledtemyndighedsopgaver. Afledte opgaver er fx: afmærkninger, navigationsadvarslerog Søsportens Sikkerhedsråd.
Skibsregistret er underlagt Søfartsstyrelsen. Fritidssejlads er reguleret viainternationale regler, hvilket betyder, at Søfartsstyrelsen ikke skal beskæftige sig medsærskilte regler for fritidsfartøjer. Dermed har Søfartsstyrelsen ikke specielle udgifterafledt af lystsejlads.Dansk Sejlunions konklusion:Fritidsbåde optaget i Skibsregistret er ofte behæftetmed lån og dermed også kaskoforsikrede. Disse fartøjer skal således både betaleforhøjet afgift på forsikring og en årlig afgift til Skibsregistret. Det er i denneforbindelse tankevækkende, at der blot er kr. 800 i forskel på afgiften for en lillefritidsbåd og afgiften for en stor supertanker – også set i lyset af, at Søfartsstyrelsenikke har nævneværdige driftsudgifter i forhold til fritidssejlads.