Skatteudvalget 2012-13
L 81 Bilag 8
Offentligt
1184690_0001.png
1184690_0002.png
1184690_0003.png
20/11/12
Høringssvar L81Vedrørende forhøjelse af afgift på kaskoforsikringer på lystfartøjer.
Søsportens brancheforening Danboat, har læst Skatteministerens lovforslag L81 i hvilket der bl.a.indgår en stigning på 34% i statsafgiften på kaskoforsikring af lystfartøjer. En stigning somDanboat på det kraftigste fraråder.
Der knytter sig bl.a. flg. vurderinger og overvejelser til lovforslaget:
1. Forslaget forventes ikke at have adfærdseffekter. Den økonomiske belastning ved afgiften erbegrænset sammenlignet med den risiko en bådejer vil påtage sig ved ikke at tegne kaskoforsikring.
2. Ligeledes skønnes det, at arbejdsudbudseffekterne vil være beskedne, og de medregnes derforikke i provenuskønnet […]Herudover vurderes lovforslaget ikke at have provenumæssigekonsekvenser …
3. Provenuet anvendes til at finansiere udgifterne til driften af de radiobaserede maritime nød-, il-og sikkerhedstjenester i Danmark (Lyngby Radio – Danboats tilføjelse). Afgiftsforhøjelsen indføresfor at sikre, at brugerne af den forsikringsordning, som nødtjenesterne må betegnes som, i størstmuligt omfang er med til at finansiere udgifterne til driften af tjenesterne.
Ad 1.Gennemsnitforsikringen på brugte både ligger på 570.000 kr. Danboats medlemmer inden forbådeforsikringer vurderer, at flere bådejere vil opsige kaskodækningen, med den risiko det indebære.Allerede nu er der eksempler, hvor sejlklubber opsiger kaskoen på deres klubbåde. En praksis der vilbrede sig med afgiftsstigningen.Det gennemsnitlige nybådskøb i Danmark ligger på 1.000.000 kr. Udgiftsstigningen vil i dette tilfældegår fra 10.000 kr. til 13.400 kr. årligt. Til dækning af denne merudgift skal der forgennemsnitslønmodtageren tjenes ca. 10.000 kr. ekstra pr. år før skat.Typisk vil man opleve, at afgiften til Staten (13.400 kr.) bliver højere end forsikringspræmien (7600kr.).I følge producenter og forhandlere i bådebranchen vil stigningen ramme ”almindelige” lønmodtagere,der er i markedet for både fra 500.000 kr. til 1.200.000 kr. mest. Flere vil helt afstå fra at købe nyt, da deårlige driftsomkostninger bliver for store. Køberne af større både har ofte andre muligheder og vil vælgeat placere deres båd i Flensborg, Malmø eller andet steds udenlands og derved spare både moms og denårlige afgift.
Hvorfor bruger man et regneeksempel på 300.000 kr. i lovforslaget, når gennemsnitsbåden i Danmark erforsikret til et beløb der er næsten dobbelt så stort? Hvordan kan man acceptere et produkt hvorstatsafgiften overstiger prisen på vareren? Hvorfor tror ministeriet, at lystsejlere lader båden blive iDanmark, når man over få år kan spare hundredetusindevis kroner ved at have båden uden for landetsgrænser?
Ad 2.Blandt Danboats medlemmer vurderer et værft, at det budgetterede salg til det danske marked for 2013vil blive halveret fra 20.000.000 til 10.000.000 kr. i 2013. En reduktion der koster 10-15 arbejdspladser.Læg dertil et momstab på 2.500.000 kr.Der er få værfter tilbage i Danmark, men dem der er tvivler ikke på at stigningen i afgiften vil påvirkesalget. Forhandlerne deler denne opfattelse.Det hører også med til denne overvejelse, at sejlerne i Dammark har en høj gennemsnitsalder. Og daafgiftsstigningen gælder for alle både og altså ikke blot nye både vil mange ældre sejlere vil overvejeom de skal forsætte med at have båd. Producenter i branchen vurderer, at afgiften vil forstærke frafaldetaf sejlere, der allerede er højt. Det betyder flere tomme pladser i havnen som igen betyder lavereaktivitet.Hvordan og over hvilken tidshorisont har man vurderet atarbejdsudbudseffekterne vil være beskedne?Er det rimeligt, at man ser bort fra afledte effekter i denne vurdering?
Ad 3.Den danske stat har indgået international Global Maritime Distress and Safety System aftale for at øgesikkerheden til søs. Aftalen omfatter radiopligtige skibe og er især en væsentlig støtte for deninternationale skibsfart. Mange lystfartøjer har end ikke en VHF-radio om bord og ingen af dem erradiopligtige. Endvidere er Lyngby Radio i kraft af den internationale aftale en del af et global system.Hvorfor er det lystsejlerne, der skal betale for driften af en aftale som staten har indgået for at sikresøsikkerheden for den internationale skibsfart?
SammenfatningSøsportens Brancheforening Danboat mener at forslaget i sin nuværende form får en meget negativindflydelse på det maritime erhverv, der i forvejen er presset til det yderste. Det fremgår eksempelvis afnyligt offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik, der viser at branchens samlede omsætning i 2011 faldtmed 50 procent.Yderligere afgifter vil bremse salg af udstyr, af nye og af brugte både. Flere afgifter vil sætte yderligereskub i en udvikling, hvor sejlere lægger op og havnene tømmes. Det forekommer ekstra urimeligt atafgiften på kaskoforsikringer på lystfartøjer nu ønskes øget da søsporten er den eneste fritidsaktivitet derer pålagt afgifter i denne kaliber.Danboat frygter flere konkurser med tab af arbejdspladser i det maritime erhverv til følge. Detberegnede provenu på 30 mio. kr. vil formentlig ikke blive et provenu i det samlede regnestykke.Bådbranchen har i sammenligning med for eksempel byggebranchen klaret sig uden offentlige tilskud.Det ønsker vi i Danboat at forsætter, men vi ønsker ikke at flere hindringer. Danboat vil gerne gå i
konstruktiv dialog om hvorledes afgiften kan ændres / omlægges.Mvh.Jan B. HansenFormand for DanboatKontakt 40 56 1296Mail[email protected]