Skatteudvalget 2012-13
L 81
Offentligt
1192173_0001.png
1192173_0002.png
Brøndby, den 2. dec. 2012Til: Danmarks Idræts-ForbundHer følger Dansk Sejlunions bidrag til besvarelse af spørgsmål i relation tillovforslaget L 81.
Fakta om landets sejlklubberDansk Sejlunion organiserer 270 klubber over hele Danmark.Cirka 200 klubber har aktiviteter for børn og unge.Cirka 200 klubber har kapsejladsaktivitet.100 klubber har sejlerskoler, som er henvendt til ung-seniorer og seniorer.25 klubber har tilbud til fysisk handicappede.Alle disse aktiviteter krævermateriel til sejlerne samt træner- og sikkerhedsbåde,foruden at aktiviteterne kan foregå under betryggende forhold. Stort set alleaktiviteter i sejlklubber drives af frivillige. Det materiel, klubberne stiller til rådighedfor medlemmerne, er forholdsvis dyrt. Eksempelvis koster en ny Optimistjolle, derer den mest udbredte jolle for børn, cirka kr. 40.000,- i indkøb.Med mindre, materiellet er begrænset i antal, gammelt og/eller uden en egentlighandelsværdi, vælger de fleste klubber at kaskoforsikre deres materiel.Dette betyder:At mange sejlklubberallerede i dag har betydelige årlige udgifter til afgifterpå kaskoforsikringer. Dansk Sejlunion har kendskab til en konkret klub, somanslår en forventet årlig udgift, inkl. forhøjelse, på cirka kr. 32.000,- i afgift.At en del klubber vil opleve, at statsafgiften er højere end det beløb, somklubben modtager i kommunalt tilskud til arbejdet med børn og unge imedfør af Folkeoplysningsloven.At frivillige ofte er med til at skaffe ekstern finansiering til nyt grej.At budgettering og regnskabsopfølgning generelt er en meget tung ogtidskrævende post i sejlklubbernes bestyrelsesarbejde.
Dansk Sejlunions vurdering
Ovennævnte forhold betyder, at der ofte er en dyb kløft mellem på den ene siderimeligeog velbegrundede materielønsker i klubbens ungdomsafdeling og på denanden side de bevillingsmæssige rammer, som klubbens bestyrelse har til rådighed.Alene dette forhold gør det svært for de frivillige at opretholde motivationen til atinvestere tid og energi i det frivillige klubarbejde.Konsekvensen er en hyppigudskiftning blandt de frivillige trænere og ledere, hvilket har stor indflydelse påklubbernes aktiviteter og den kvalitet,hvormed de gennemføres.
Efter Dansk Sejlunions vurdering vil en 34 procents forhøjelse af statsafgiften påkaskoforsikringer medføre:At klubbernes muligheder for at investere og reinvestere i nye jollermv.bliver yderligere begrænset fra et udgangspunkt, hvor det allerede er enbetydelig udfordring.At mange klubber må varsle ekstraordinære kontingentforhøjelser, uden atkunne tilbyde medlemmerne merværdi for pengene.At den strammere økonomi gør det endnu sværere at skaffe frivillige tilarbejdet med børn og unge.At frivilliges arbejde med at skaffe ekstern finansiering, mindskes yderligere,når afgiften til staten bliver en endnu større belastning for klubbens dagligedrift.At flere klubber overvejer at være selvforsikrede for at overhovedet at haveøkonomi til aktiviteter.At klubbernes muligheder for at optage nye børn og unge begrænses pågrund af mangel på trænere og tidssvarende materiel.At antallet af sejlerskolebåde falder på grund af manglende økonomi ogmangel på instruktører.
International konkurrence.Sejlere som deltager i internationale stævner er absolut en minoritet i DanskSejlunion. Alligevel ser vi det som et paradoks, at staten gennem Team Danmarkyder tilskud til elitesejleres træning, mens man med den anden hånd opkræver endel af tilskuddet som afgift på sejlerens idrætsredskab.Også for de sejlere, som dyrker sejlads på højeste niveau har afgiftsstigningenbetydning. En lang række af de VM- og EM- medaljer, som sejlsporten hvert århenter til Danmark, sker i både der ofte er forsikret for et sted mellem kr. 300.000og kr. 500.000.Det betyder at idrætsudøveren årligt betale afgift til staten for at dyrke sin idræt ogat man nu forhøjer afgiften med 34%.Dette er selvsagt også gældende for olympiske sejlere, som må anvende en del afderes tilskud fra Tema Danmark til at betale afgift til staten.