L 93 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om i hvilke situationer markedsføring inden for fx det plastickirurgiske område vil blive forbudt", til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 24. januar 2013 stil-let følgende spørgsmål nr. 22 (L 93) til ministeren for sundhed og forebyggel-se, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde(V).Spørgsmål nr. 22 (L 93):’’Vil ministeren oplyse, i hvilke situationer markedsføring inden for fx det pla-stickirurgiske område vil blive forbudt, når det fremgår af lovforslaget at mar-kedsføring af sundhedsydelser ikke må medføre brug af sundhedsydelser, derikke fagligt kan begrundes, når det samtidig bemærkes, at en række sund-hedsydelser inden for det plastickirurgiske område, bl.a. brystforstørrendeoperationer, ofte alene er begrundet i patientens subjektive ønske om at gen-nemføre indgrebet eller behandlingen, og dermed ikke er "fagligt begrundet"?”Svar:Jeg er enig i, at sundhedsydelser på det kosmetiske område normalt ikke erbegrundet i en sundhedsfaglig indikation, men derimod patientens ønske omat få foretaget behandlingen af mere personlige årsager.Formålet med saglighedskravet er bl.a. at beskytte forbrugere, for hvem denmarkedsførte sundhedsydelse ikke er sundhedsfagligt begrundet eller nød-vendig, men som på grund af pågående og forbrugsstimulerende markedsfø-ring kan blive tilskyndet til at få udført ydelsen.Markedsføringen vil med andre ord være i strid med saglighedskravet, hvisden er egnet til at lokke eller skræmme patienter til at acceptere et tilbud omen sundhedsydelse, der går videre end fagligt begrundet, eller som ikke ernødvendig for den pågældende.I forhold til kosmetiske operationer vil dette betyde, at markedsføringen ikke påusaglig måde er egnet til at tilskynde patienten til at få foretaget et unødigtstørre indgreb eller en mere vidtgående behandling.Den foreslåede bestemmelse om, at markedsføring af sundhedsydelser skalvære saglig, indebærer, at der skal foretages et skøn.Det beror på en konkret vurdering af formen og indholdet af en reklame for ensundhedsydelse, om den er i strid med saglighedskravet.Det er Sundhedsstyrelsen, der foretager denne vurdering.