Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13
L 129 , L 129 A , L 129 B
Offentligt
1230715_0001.png
1230715_0002.png
1230715_0003.png
1230715_0004.png
Udlændingeafdelingen
FolketingetUdvalget for Udlændinge- og IntegrationspolitikChristiansborg1240 København K
Dato:22. marts 2013Kontor: UdlændingekontoretSagsbeh: Mette Kjølby Miller-HarrisSagsnr.: 2013-0037-0029Dok.:724833
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 15 vedrørende forslag til lovom ændring af udlændingeloven (Bedre beskyttelse af ofre for menneske-handel og ret til fortsat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte) (L129), som Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet tiljustitsministeren den 18. marts 2013.
Morten Bødskov/Joachim Kromann
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 15 vedrørende forslag til lov om ændring af udlændin-

geloven (Bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel og ret til fort-

sat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte) (L 129):

”Ministeren bedes kommentere det supplerende materiale fraNina Weiss Madsen, jf. L 129 - bilag 5.”

Svar:

Det materiale, der omtales i spørgsmålet, består af en række bemærkningertil Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 13 vedrørende lovforsla-get.Det anføresfor det første,at en voldsramt udlænding kan være blevet truetaf ægtefællen til ikke at oplyse nogen om den udøvede vold, og at vold isådanne situationer ikke vil være angivet i skadestuerapporter mv. som år-sag til de skader, den voldsramte har pådraget sig. Der spørges i forlængel-se heraf, om sådanne skadestuerapporter sammen med f.eks. krisecenterer-klæringer og en henvisning fra en sagsbehandler til et krisecenter vil væretilstrækkeligt til at godtgøre, at der har været tale om voldsudøvelse.Justitsministeriet kan herom henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 10 og13 vedrørende lovforslaget.For det andetanfægtes det – med henvisning til pkt. 2.4.4 i den kommen-terede høringsoversigt – at en voldsramt udlænding sikres individuelle,personlige samtaler med tolk uden tilstedeværelse af voldsudøveren. Derpeges i den forbindelse på, at dette forudsætter, at den voldsramte har ytretsig om voldsudøvelsen, inden den pågældende er blevet informeret om si-ne rettigheder.Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 13 vedrørende lovforslagetfremgår det under pkt. 2.4.4 i den kommenterede høringsoversigt, at en ud-lænding, der henvender sig til politiet eller udlændingemyndighederne, vilfå stillet en tolk til rådighed i fornødent omfang. Myndighederne vil end-videre, i det omfang det vurderes at være relevant, udelukke en medføl-gende ægtefælle fra at være til stede under samtaler med udlændingen.I henvendelsen foreslås detfor det tredje,at der etableres et uvildigt men-torsystem for nytilkomne udlændinge.
2
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 14 vedrørende lovforsla-get, må flere af de kvindekrisecentre og offerrådgivninger, hvortil envoldsramt udlænding erfaringsmæssigt typisk vil henvende sig for at fåhjælp, antages at have kendskab til lovforslagets nærmere indhold og påden baggrund kunne yde en nærmere vejledning. Dertil kommer, at en ud-lænding ved henvendelse til udlændingemyndighederne vil blive vejledtom den pågældendes rettigheder.Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at tage initiativtil at etablere en generel ordning med uvildige mentorer for nytilkomnefamiliesammenførte udlændinge.Det ønskesfor det fjerdeoplyst, hvilke forhold – ud over arbejde og ud-dannelse – der vil kunne indgå i vurderingen af den pågældendes tilknyt-ning til det danske samfund.Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til pkt. 4.3 i lovforslagetsalmindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at der ved vurderingen af,om den pågældende udlænding kan anses for at have den fornødne tilknyt-ning til det danske samfund på samme måde som i dag skal tages hensyntil eventuelle børn, situationen i hjemlandet, herunder risikoen for udstø-delse i hjemlandet som følge af samlivsophøret, omfanget og karakteren afeventuelt samvær med mindreårige børn bosiddende i Danmark samt ka-rakteren af udlændingens tilknytning til Danmark i øvrigt.Der spørgesfor det femte,hvordan en udlænding skal kunne løfte bevis-byrden for, at den pågældendes integration har været vanskeliggjort af æg-tefællen eller samleveren, herunder om f.eks. trusler og højrøstet opførselpå en arbejdsplads vil være tilstrækkeligt bevis herfor.Justitsministeriet kan oplyse, at alle oplysninger, der kan belyse, om inte-grationen har været vanskeliggjort af ægtefællen eller samleveren, vil ind-gå i vurderingen. Er der – som i det angivne eksempel – tale om, at ægte-fællen har fremsat trusler mv. over for udlændingen på dennes arbejds-plads, vil dette efter Justitsministeriets opfattelse indgå med betydelig vægtved vurderingen af, om udlændingens integration må antages at have væretvanskeliggjort af ægtefællen.For det sjetteanmodes om en begrundelse for, hvorfor der – i modsætningtil i Norge – stilles krav om årsagssammenhæng mellem voldsudøvelsenog samlivsophævelsen. Det foreslås i forlængelse heraf, at det ikke skal til-3
lægges betydning, hvem af ægtefællerne der har taget initiativ til samlivs-ophøret.Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforsla-get, har kravene om, at den pågældende udlænding skal godtgøre, at derhar været tale om voldsudøvelse samt årsagssammenhæng mellem den ud-øvede vold og samlivsophævelsen, til formål at mindske risikoen for mis-brug og omgåelse af reglerne.Justitsministeriet skal i forlængelse heraf bemærke, at det ikke i sig selv erafgørende, hvilken part der måtte have indgivet anmodning om separationeller skilsmisse. Afgørende er, om den udøvede vold har været denreelleårsag til samlivsophøret. Hvis samlivsophøret skyldes en mere generel util-fredshed eller lignende i parforholdet, vil kravet om årsagssammenhængikke være opfyldt.
4