Beskæftigelsesudvalget 2012-13
L 53
Offentligt
1196461_0001.png
1196461_0002.png
1196461_0003.png
1196461_0004.png
1196461_0005.png
1196461_0006.png
Folketingets BeskæftigelsesudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. december 2012 stillet følgende spørgsmålnr. 133 (L 53), som hermed besvares.
2012-9497J.nr. 2012-9497

Spørgsmål nr. 133:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. november 2012 fra LO, jf.L 53 - bilag 51.”

Endeligt svar:

Henvendelsen fra LO af 28. november 2012 indeholder 9 spørgsmål, der vil blivebesvaret hver for sig.Spørgsmål 1
"Idet der henvises til bemærkningerne pkt. 2.7.1.2. vedrørende ændringen af ar-bejdsskadesikringslovens § 17 a, bedes ministeren uddybe, i hvilke tilfælde det for-ventes, at Arbejdsskadestyrelsen helt eller delvis med sikkerhed vil kunne vurderenedsættelsen af erhvervsevnen i sager, hvor skadelidte er tilkendt midlertidigtfleksjob."Svar:
Når tilskadekomne tilkendes et midlertidigt fleksjob, vil Arbejdsskadestyrelsensom udgangspunkt træffe midlertidige afgørelser om erstatning for tab af erhvervs-evnen.I de situationer, hvor Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at tilskadekomnes erhvervs-evne med sikkerhed er varigt nedsat helt eller delvis på grund af arbejdsskaden, kanstyrelsen fastsætte tabet af erhvervsevne endeligt for denne del af nedsættelse aferhvervsevnen. Jo mere indgribende skaden er for pågældendes erhvervsevne ogdermed muligheden for at opretholde sin hidtidige indtjening på arbejdsmarkedethelt eller delvist, jo større sikkerhed er der for, at tabet er sikkert.Det er en konkret vurdering af tilskadekomnes erhvervsevne sammenholdt medmulighederne for at opnå samme indtjening ved arbejde efter skaden, der anlæggesved vurdering af, om det er hele det påviste aktuelle tab, der er sikkert, og dermedkan gøres endeligt, eller om det alene er en del af tabet.Når pågældende er tilkendt et fleksjob midlertidigt, kan der fastsættes et endeligttab af erhvervsevne for den del af den nedsatte evne til at tjene penge, som ikkekan forventes genskabt senere. Såfremt Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at det kun
er en del af den nedsatte funktionsevne, der er sikker, vil styrelsen tillige træffe af-gørelse om det midlertidige tab af erhvervsevne.Spørgsmål 2
"Ministeren bedes redegøre for, hvordan ordet i § 17 a, stk. 4, 2. led ”med sikker-hed” skal vurderes."Svar:
Graden af sikkerhed er ikke et objektivt parameter, der kan sidestilles med begrebet”aldrig”.”Med sikkerhed”indeholder en forventning hos arbejdsskademyndighederne om,at tilskadekomne ikke med den foreliggende viden om skadens art og omfang kanvende tilbage til beskæftigelse på samme vilkår/med samme indtjening som før ar-bejdsskaden.I de situationer er der givet Arbejdsskadestyrelsen mulighed for at træffe en endeligafgørelse om det sikre tab af erhvervsevne, uanset at tilskadekomne er visiteret tilet midlertidigt fleksjob og derfor som udgangspunkt alene har et konstateret tab aferhvervsevne i den periode, hvor fleksjobbet er tilkendt.Spørgsmål 3
"Ministeren bedes redegøre for, om forslaget til det nye stk. 4 i arbejdsskadesik-ringslovens § 17 a indebærer en forpligtelse til, at Arbejdsskadestyrelsen (efteranmodning fra skadelidte) skal udmåle et varigt erhvervsevnetab, når skadelidte eri et midlertidigt fleksjob, hvor der er et sikkert varigt erhvervsevnetab på mindst 15%, men hvor det aktuelle erhvervsevnetab er større. I bekræftende fald anmodesministeren om at oplyse, om det indebærer, at den varige erhvervsevnetabserstat-ning kapitaliseres og udbetales som et engangsbeløb, mens den (overskydende)midlertidige erhvervsevnetabserstatning udbetales løbende, indtil Arbejdsskadesty-relsen træffer en ny afgørelse."Svar:
Udgangspunktet ved tilkendelse af midlertidige fleksjob er, at Arbejdsska-destyrelsen tilkender en midlertidig erstatning. Det er med lovændringen fo-reslået, at Arbejdsskadestyrelsen efter anmodning fra tilskadekomne kantræffe endelige afgørelser om tab af erhvervsevne til personer i fleksjob, nårde erhvervsmæssige forhold er tilstrækkeligt afklarede.Der kan alene træffes endelig afgørelse om den del af tabet af erhvervsevne, som ersikkert og varigt. Når der er truffet en endelig afgørelse om tabet er erhvervsevnekan erstatningen udbetales som en kapitalerstatning efter reglerne i arbejdsskade-sikringsloven.For så vidt angår den del af tabet af erhvervsevne, der ikke er sikkert, kan der somhidtil kun træffes en midlertidig afgørelse. Det betyder, at erstatningen for det mid-lertidige tab af erhvervsevne som hidtil udbetales som en løbende erstatning.Den foreslåede regel indebærer således, at der for så vidt angår personer i fleksjobkan træffes ”delte” afgørelser. Ved delte afgørelser forstås således, at en del af ta-
2
bet af erhvervsevne er sikkert og varigt, mens den resterende del af tabet er midler-tidigt.Spørgsmål 4
"Ministeren bedes redegøre for om det er tilstrækkeligt til, at Arbejdsskadestyrel-sen kan træffe endelig afgørelse, at der foreligger speciallægeerklæringer der vur-derer, at skadelidte ikke vil være i stand til at komme tilbage på arbejdsmarkedet isamme omfang som før skaden."Svar:
Vurderingen af tilskadekomnes nedsatte funktionsevne fra speciallægeerklæringer-ne vil ofte indgå som et moment i den konkrete vurdering af disse sager, men vilkun sjældent kunne stå helt alene. Ofte vil der være behov for journaler fra kom-muner, der beskriver den konkrete indsats, kommunen har sat i værk og forsøg påomplacering af borgeren, da disse belyser funktionsevne og ressourcer i andre situ-ationer end den som tilskadekomne er sygemeldt fra.Ved vurderingen af, om erhvervsevnen er varigt nedsat, så der kan træffes endeligafgørelse, indgår således både den faktiske nedsatte erhvervsevne og de ressourcer,som tilskadekomne har og kan udnytte i forhold til beskæftigelse. Det gælder, uan-set om dette er på det ordinære arbejdsmarked eller i et fleksjob.Oplysninger i erklæringer om, at pågældende ikke er i stand til at vende tilbage tilarbejdsmarkedet vil skulle understøttes af andre oplysninger i sagen, når tilskade-komne er tilkendt et midlertidigt fleksjob.Spørgsmål 5
"Ministeren bedes redegøre for, om der er tiltænkt en indholdsmæssig forskel vedlovforslagets forskellige formuleringer i lovteksten på henholdsvis side 15: ”…træffe endelig afgørelse efter stk. 1, når styrelsen vurderer, at de erhvervsmæssigeforhold er tilstrækkelige afklarede” og bemærkningerne på side 62: ”Hvis nedsæt-telsen af erhvervsevnen helt eller delvist med sikkerhed kan vurderes, kan Arbejds-skadestyrelsen dog træffe endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne”,side 128: ”… hvor Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at de erhvervsmæssige forholdmed sikkerhed medfører et tab af erhvervsevne”, og endelig side 128: ”… at Ar-bejdsskadestyrelsen har modtaget det fornødne vurderingsgrundlag til at kunnevurdere et sikkert varigt (endeligt) tab af erhvervsevnen på et forsvarligt grund-lag”."Svar:
LO har rejst spørgsmål vedrørende forskellige formuleringer i lovforslagets be-mærkninger.Der er ikke tiltænkt indholdsmæssige forskelle med hensyn til de forskellige for-muleringer.Når Arbejdsskadestyrelsen har modtaget de nødvendige oplysninger til at bedøm-me tilskadekomnes erhvervsevne, kan der træffes afgørelse herom.Udgangspunktet for afgørelsen er en midlertidig afgørelse, når tilskadekomne er imidlertidigt fleksjob.
3
De oplysninger, der er modtaget, kan imidlertid vise, at tilskadekomne har et sik-kert varigt tab af erhvervsevne, uanset at det aktuelle midlertidige tab af erhvervs-evne kan være større.Arbejdsskadestyrelsen kan i denne situation efter anmodning fra tilskadekomnetræffe en endelig afgørelse af den del af tabet af erhvervsevne, der er sikkert og va-rigt. Dette forudsætter blandt andet, at de erhvervsmæssige forhold er så afklarede,at det sikre varige tab af erhvervsevne kan vurderes.Til spørgsmål 6 – 8
Disse 3 spørgsmål vedrører ikke direkte reformen af førtidspension og fleksjob.Spørgsmålene vedrører forholdet mellem erstatninger efter arbejdsskadesikringslo-ven og erstatninger efter erstatningsansvarsloven. Justitsministeriet har bidragetmed svarene på spørgsmål 6 og 7.Spørgsmål 6
"Gældende ret efter UfR 1995.843H er, at skadelidte ikke kan forfølge et krav eftererstatningsansvarsloven før der er truffet endelig afgørelse om det tilsvarende kravefter arbejdsskadesikringsloven.Ministeren bedes på den baggrund præcisere, hvilke sager af de som er omfattet afsåvel erstatningsansvarsloven som arbejdsskadesikringsloven, det med den fore-slåede ændring vil være muligt endeligt at afgøre efter erstatningsansvarsloven, førder er tilkendt et varigt fleksjob.I tilslutning hertil bedes ministeren redegøre for, bl.a. henset til UfR 2012.3181H,om den forlængelse af sagsforløb der er forudset, kan medføre forældelsesmæssigekonsekvenser for de skadelidte."Svar:
I erstatningsansvarsloven opregnes de forskellige tabsposter, der kan kræves erstat-tet ved personskade. Hvis skaden har medført varige følger, kan der efter loven til-kendes godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne.Efter arbejdsskadesikringsloven ydes erstatning og godtgørelse til tilskadekomneeller deres efterladte ved arbejdsskade.I sager, hvor der kan rejses et erstatningskrav efter begge love, følger det af prin-cippet i arbejdsskadesikringslovens § 77, at der kan fremsættes krav på erstatningefter erstatningsansvarsloven i det omfang erstatning efter erstatningsansvarslovenoverstiger erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven (differencekrav).Det medfører, at tilskadekomne eller dennes efterladte først skal rejse krav efter ar-bejdsskadesikringsloven, førend der kan rejses krav efter erstatningsansvarsloven.Med lovforslaget lægges der ikke op til en ændring af dette grundlæggende principom forholdet mellem arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven.
4
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,hvor konsekvenserne i forhold til fastsættelsen af erhvervsevnetab efter erstat-ningsansvarsloven er beskrevet.I forhold til lovforslagets betydning i relation til spørgsmålet om forældelse skaldet bemærkes, at der med lovforslaget ikke lægges op til en ændring af forældelses-reglerne, herunder det tidspunkt hvorfra forældelsesfristen løber i relation til kravom erstatning og godtgørelse i anledning af personskade.Spørgsmål 7
"Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser gennemførelsen af de nye reg-ler om midlertidige fleksjob vil have for størrelsen af den erhvervsevnetabserstat-ning, der udbetales efter erstatningsansvarslovens §§ 5-7, når der er tale om ar-bejdsskadesager, som berettiger til erstatning efter både arbejdsskadesikringslovenog erstatningsansvarsloven."Svar:
Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 6 i henvendelsen fra LO kan skadelidtehave krav på erstatning efter erstatningsansvarsloven, i det omfang erstatningen ef-ter erstatningsansvarsloven overstiger erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven.I de tilfælde, hvor erhvervsevnetabserstatningen ikke kan beregnes som følge af, atder ikke kan fastsættes et erhvervsevnetab, så længe den skadelidte varetager etmidlertidigt fleksjob, vil lovforslaget få den betydning, at der ikke vil kunne opgø-res et differencekrav i forhold til erhvervsevnetabserstatningen efter erstatningsan-svarsloven. Dette kan først ske, når det er muligt at skønne over skadelidtes varigeerhvervsevnetab.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,hvor konsekvenserne i forhold til fastsættelsen af erhvervsevnetab efter erstat-ningsansvarsloven er beskrevet.Det bemærkes i tilknytning hertil, at det følger af erstatningsansvarslovens§ 2, stk. 2, at erstatning i henhold til en midlertidig afgørelse om erstatning for er-hvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven fradrages erstatningen for tabt ar-bejdsfortjeneste, i det omfang den midlertidige erhvervsevnetabserstatning efterarbejdsskadesikringsloven dækker en periode, hvor der også tilkommer skadelidteerstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven.Derimod er det i arbejdsskadesikringslovens § 77, 3. pkt., præciseret, at krav på er-hvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarsloven ikke nedsættes som følgeaf, at der er betalt eller pligt til at betale midlertidig erhvervsevnetabserstatning ef-ter arbejdsskadesikringsloven.Spørgsmål 8
"I forlængelse af spørgsmål 7 bedes ministeren oplyse, om ministeren vil rette oppå den forringelse af erhvervsevnetabserstatningen som skadelidte, der er omfattetaf arbejdsskadesikringsloven, rammes af set i forhold til skadelidte, der alene eromfattet af erstatningsansvarsloven, således at arbejdsskadede ikke stilles ringereend andre skadelidte."
5
Svar:
Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 7, at der ikke kan opgøres et difference-krav for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven, så længe skadelidte va-retager et midlertidigt fleksjob.Det betyder, at der sker en udskydelse af det tidspunkt, hvor differencekravet kanopgøres.Det medfører dog ikke en særskilt retsstilling for personer, der kan rejse krav omerstatning for tab af erhvervsevne efter både erstatningsansvarsloven og arbejds-skadesikringsloven i forhold til personer, der alene kan rejse krav efter erstatnings-ansvarsloven. Efter erstatningsansvarsloven skal der også kunne skønnes over detendelige varige erhvervsevnetab før det endelige krav kan opgøres.Det fremsatte lovforslag stiller således ikke arbejdsskadede anderledes end andreskadelidte.Spørgsmål 9
"Ministeren bedes redegøre for om der vil opstå afledte samfundsøkonomiske kon-sekvenser af den forlængede sagsbehandlingstid, der er forbundet med, at det en-delige afgørelsestidspunkt udsættes som konsekvens den foreslåede ændring i § 17a, stk. 4."Svar:
Arbejdsskadestyrelsen forventer ikke en længere sagsbehandlingstid, før den førsteafgørelse træffes i sagen. Den første afgørelse vil være midlertidig, hvis det ikke pådet tidspunkt er muligt at træffe en endelig afgørelse. Midlertidige afgørelser udbe-tales altid som en løbende ydelse. Midlertidige erstatninger er dyrere for forsik-ringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, idet der skal sva-res skat af de løbende ydelser mens kapitalerstatninger er skattefri.Arbejdsskadestyrelsen skønner, at der kan blive tale om en årlig merudgift for påcirka 20 - 45 mio. kr. for arbejdsgiverne.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
6