Lovforslag om ændring af lov om markedsføring af sundhedsydelser.

Ministeren for sundhed og forebyggelse har den 28. november 2012 fremsat lovforslag L93om ændring af lov om ændring af lov nr. 326 af 6. maj 2003 om markedsføring af sundheds-ydelser. Lovforslaget blev førstebehandlet og henvist til udvalgsbehandling af Folketinget den6. december 2012.På baggrund af førstebehandlingen og spørgsmål til lovforslaget har det vist sig, at der er be-hov for en nærmere uddybning af begrebet ”markedsføring af sundhedsydelser”, sagligheds-kravet og det foreslåede forbud mod at benytte film eller andre former for levende billederved markedsføring af sundhedsydelser på internettet. Der er redegjort nærmere herfor neden-for.Indholdsfortegnelse:1. Gældende ret – og hvad foreslås ændret med L 93?2. Markedsføring af sundhedsydelser – grundlæggende definitioner.2.1. ”Markedsføring”2.2. ”Sundhedsydelser”2.3. Reklame for medicinsk udstyr2.4. Generel virksomhedsreklame3. Saglighedskravet3.1. Eksempler på usaglig markedsføring3.2. Skøn, tilsyn og vejledning – Sundhedsstyrelsens kompetence4. Forbuddet mod at benytte film og andre former for levende billeder ved markedsføring påeksterne hjemmesider4.1. Baggrunden for det foreslåede forbud

Med lovforslaget foreslås det blandt andet, at ”urimeligt” slettes, således at der er et forbudmod at anvende mangelfulde – og ikke kun urimeligt mangelfulde – angivelser ved markeds-føring af sundhedsydelser. Der er således tale om en stramning af reglerne, der skal sikre fyl-destgørende information til patienter og forbrugere, som er modtagere af markedsføringen.Mangelfulde angivelser findes at være uforenelige med ønsket om fyldestgørende informationtil patienter og forbrugere.Lovforslaget indebærer endvidere indførelse af et krav om saglighed ved markedsføring afsundhedsydelser. Saglighedskravet, der gennemgås i detaljer nedenfor, kendes allerede fra-lovgivningen om reklame for lægemidler og om reklame for medicinsk udstyr.Herudover foreslås det, at forbuddet mod markedsføring af sundhedsydelser i fjernsynet udvi-des til også at omfatte markedsføring af sundhedsydelser ved brug af film eller andre formerfor levende billeder på internettet. Det er således alene brugen af levende billeder til markeds-føring af sundhedsydelser, som forbydes, og hensynet bag forslaget er det samme som hensy-net bag forbuddet mod markedsføring af sundhedsydelser i fjernsynet, jf. afsnit 4.1 nedenfor.Sundhedspersoner og virksomheder kan til andre formål end markedsføring af sundhedsydel-ser benytte filmklip eller andre former for levende billeder på internettet, og det vil også væretilladt at markedsføre sundhedsydelser uden brug af levende billeder på internettet.Efter førstebehandlingen af lovforslaget har ministeren besluttet at stille ændringsforslag om,at det fortsat skal være tilladt at benytte film og andre former for levende billeder i forbindelsemed markedsføring af sundhedsydelser på sundhedsydelsesudbyderes egne hjemmesider, jf.nærmere notatets pkt. 4.2. Markedsføring af sundhedsydelser – grundlæggende definitioner.Ved ”markedsføring af sundhedsydelser” forstås alle foranstaltninger foretaget i erhvervsøje-med, hvormed der udbydes sundhedsydelser, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 738 af 21. august2003 om markedsføring af sundhedsydelser.Det er således betingelser, at der er foretaget foranstaltninger i erhvervsøjemed, og at der meddisse foranstaltninger udbydes/tilbydes sundhedsydelser. Begge betingelser skal være opfyldtfor, at der er tale om markedsføring af sundhedsydelser.Vedforanstaltninger foretaget i erhvervsøjemedforstås i denne sammenhæng markedsfø-ringsforanstaltninger, der er foretaget som led i erhvervsmæssig virksomhed. Der kan bådevære tale om privat og offentlig erhvervsmæssig virksomhed, hvormed der udbydes/tilbydessundhedsydelser.Det er ikke en betingelse, at sundhedsydelsen tilbydes mod betaling. Markedsføring af et til-bud om en gratis sundhedsydelse er således også omfattet af loven.Markedsføring af sundhedsydelser omfatter markedsføring, der foretages som led i privat elleroffentlig virksomhed.2.1. ”Markedsføring””Markedsføring” kan bestå i, at man skriftligt, mundtligt, billedligt eller på anden måde udby-der/tilbyder sundhedsydelser. Det kan fx foregå gennem annoncer i aviser og blade, gennemreklame i radioen eller markedsføring via internettet.

Markedsføring af sundhedsydelser, der alene er rettet mod én bestemt modtagergruppe, fx enbestemt gruppe af patienter i en patientforenings medlemsblad, er også omfattet af loven ogbekendtgørelsen om markedsføring af sundhedsydelser.Det må bero på en konkret vurdering af materialets form og indhold, og den kontekst, hvorimaterialet indgår, når det skal vurderes, om der er tale om markedsføring af sundhedsydelser.2.2. ”Sundhedsydelser”Ved ”sundhedsydelser” forstås både den sundhedsfaglige virksomhed, som autoriseredesundhedspersoner udfører i medfør af deres autorisation eller i øvrigt udfører, og den sund-hedsfaglige virksomhed, som ikke-autoriserede sundhedspersoner har adgang til at udføre, jf.§ 1, stk. 2, i lov om markedsføring af sundhedsydelser.Reklame for medicinsk udstyr, fx høreapparater, der ikke indeholder markedsføring af ensundhedsydelse som fx en audiologisk undersøgelse af evnen til at høre, vil ikke være omfat-tet af loven. Medicinsk udstyr er ikke i sig selv er en sundhedsydelse. Reklame for medicinskudstyr er selvstændigt reguleret i bekendtgørelse nr. 695 af 28. september 1998 om reklamefor medicinsk udstyr.Markedsføring af autoriserede sundhedspersoners øvrige sundhedsfaglige virksomhed skalforstås bredt. Det kan fx være en autoriseret sygeplejerske, som markedsfører et tilbud ommassage.Et eksempel på en ikke-autoriseret sundhedspersons markedsføring er en zoneterapeut, derreklamerer for zoneterapi.2.3. Reklame for medicinsk udstyrMedicinsk udstyr er ikke i sig selv er en sundhedsydelse, og reklame for et medicinsk udstyrer ikke omfattet af lov om markedsføring af sundhedsydelser.Medicinsk udstyr er defineret som:”Ethvert instrument, apparat, udstyr, software, materiale eller anden genstand anvendt alene eller ikombination, herunder software, som af fabrikanten er beregnet til specifik anvendelse til diagnostiskeeller terapeutiske formål, og som hører med til korrekt brug heraf, og som af fabrikanten er beregnet tilanvendelse på mennesker med henblik på:a) diagnosticering, forebyggelse, overvågning, behandling eller lindring af sygdomme,b) diagnosticering, overvågning, behandling, lindring af eller kompensation for skader eller handicap,c) undersøgelse, udskiftning eller ændring af anatomien eller en fysiologisk proces, ellerd) svangerskabsforebyggelse,og hvis forventede hovedvirkning i eller på det menneskelige legeme ikke fremkaldes ad farmakolo-1gisk, immunologisk eller metabolisk vej, men hvis virkning kan understøttes ad denne vej” .

Der findes en række forskellige tekniske hjælpemidler, som har til formål at lindre eller kom-pensere for skader eller handicap, der er medicinsk udstyr. Det kan fx være personlifte, kryk-ker, gangstativer, kørestole, trykaflastningspuder og specialudstyr for handicappede til bad ogtoilet.Reklame for medicinsk udstyr er selvstændigt reguleret i bekendtgørelse nr. 695 af 28. sep-tember 1998 om reklame for medicinsk udstyr.Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om, at reklame for medicinsk udstyr skal være fyl-destgørende og saglig, og at reklame ikke må være vildledende eller indeholde urigtige, over-drevne eller mangelfulde oplysninger. Som ved markedsføring af sundhedsydelser gælder deret krav om, at rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres.Bekendtgørelsen indeholder en række specifikke forbud. Det fremgår bl.a. af bekendtgørel-sen, at reklame for medicinsk udstyr ikke må give indtryk af, at det er overflødigt at konsulte-re en læge, hvor behandling eller diagnosticering af en læge er relevant, og at reklame ikkemå være egnet til at forlede til fejlagtig selvdiagnosticering. Reklame må ikke på overdreven,skræmmende eller vildledende måde gøre brug af billeder, tegninger e.l. af ændringer af denmenneskelige krop, der skyldes sygdomme eller læsioner, eller af det medicinske udstyrsvirkning på den menneskelige krop. Reklame for medicinsk udstyr må heller ikke give indtrykaf, at det almindelige velbefindende kan forringes, hvis det medicinske udstyr ikke bruges,eller give indtryk af, at det er uden risici at anvende det medicinske udstyr.Der gælder ikke et forbud mod at benytte film eller andre former for levende billeder ved re-klame for medicinsk udstyr på internettet, og der gælder ikke et særligt forbud mod at rekla-mere for medicinsk udstyr i fjernsynet. Der må dog ikke reklameres for medicinsk udstyr,som udelukkende er beregnet til anvendelse af læger og tandlæger i forbindelse med behand-ling af patienter over for andre end læger, tandlæger og personer, der erhvervsmæssigt indkø-ber medicinsk udstyr. Dette forbud gælder også i forhold til reklame på internettet og i fjern-synet.2.4. Generel virksomhedsreklameGenerel virksomhedsreklame, hvor der ikke udbydes/tilbydes sundhedsydelser, er ikke omfat-tet af reglerne om markedsføring af sundhedsydelser. Det kan fx være en film på internettet,hvor man viser optagelser med billeder af en klinik og faciliteter i klinikken. Det kan fx ogsåvære et privathospital, der er sponsor for en sportsklub, og som har fået sit virksomhedsnavnpå en bandereklame på et stadion eller i en idrætshal.3. SaglighedskravetDet foreslås i lovforslag L 93 at indføre et krav om, at markedsføring af sundhedsydelser skalvære saglig. Samme krav stilles allerede i dag til reklame for lægemidler og medicinsk udstyr.Forslaget indebærer, at sundhedsydelser ikke må markedsføres ligeså pågående og forbrugs-stimulerende som almindelige forbrugsvarer eller tjenesteydelser. Markedsføringen skal i øv-rigt være baseret på faglige og relevante oplysninger om sundhedsydelsen.Formålet med forslaget er at beskytte patienter, som på grund af deres sygdom kan være mod-tagelige og lettere påvirkelige i forhold til en pågående og aggressiv markedsføring, hvilketkan føre til en efterspørgsel efter sundhedsydelser, der går videre end fagligt begrundet. Her-

udover er det formålet at beskytte forbrugere, for hvem den markedsførte sundhedsydelseikke er sundhedsfagligt begrundet eller nødvendig, men som på grund af pågående og for-brugsstimulerende markedsføring kan blive tilskyndet til at få udført ydelsen.3.1. Eksempler på usaglig markedsføringSom eksempler på markedsføring, der vil være i strid med saglighedskravet, kan nævnes føl-gende:-Sundhedsydelser, der markedsføres med overdrevne udsagn om helbredelse. Det kanvære markedsføring, der overdriver en mulighed for at blive helbredt, og som dermedskaber uberettigede forventninger hos patienterne.Sundhedsydelser, der bliver markedsført som spottilbud eller som såkaldte ”sweetdeals” med fokus på store rabatter og stærkt nedsatte priser som et ”her og nu” slagtil-bud, og som kun indeholder sparsomme oplysninger om selve sundhedsydelsen.Tilbud om gaver eller afholdelse af konkurrencer og udlodning af præmier i forbindel-se med markedsføringen af sundhedsydelser. Denne form for markedsføring kan væreegnet til at tilskynde patienter og forbrugere til at få udført en sundhedsydelse, somikke er sundhedsfagligt begrundet eller nødvendig.Hvis markedsføringen indeholder overdrevne eller skræmmende udsagn om sygdom-me, hvis man på overdreven eller skræmmende måde gør brug af billeder om ændrin-ger af den menneskelige krop, der skyldes sygdomme eller behandlingens indvirkningpå den menneskelige krop. Fælles for disse eksempler er, at man enten forsøger atskræmme eller lokke patienter til at acceptere et tilbud om behandling, og det er ikkesaglig markedsføring.Hvis man giver indtryk af, at en behandling er sikker eller uden risici, hvor dette ikkeer tilfældet. Der er risici forbundet med de fleste sundhedsydelser.Markedsføring af sundhedsydelser med seksuelle undertoner. Som et eksempel påusaglig markedsføring kan nævnes en video, der er offentliggjort af Nygart Privathos-pital, hvor en nøgen kvinde går fra metroen på Kongens Nytorv hen til privathospita-let, der udfører brystforstørrende operationer. Overskriften er ”3 minutter til nye bry-ster” med underteksten ”Vejen fra drøm til virkelighed er kort”. I baggrunden høres etuddrag fra en sang med teksten ”Baby, baby, baby…”. Videoen indeholder ingen op-lysninger om risici ved behandlingen. Den giver indtryk af, at det er nemt og ukompli-ceret at få foretaget brystforstørrende operationer. I videoen er der fokus på kvindensom sexobjekt, og der mangler oplysninger om sundhedsydelsen. Det er Sundhedssty-relsens vurdering, at den form for markedsføring vil være i strid med saglighedskravet.Videoen vil derudover være i strid med forbuddet om brug af filmklip m.v. i markeds-føringsøjemed på internettet, jf. nedenfor.Hvis man giver indtryk af, at det almindelige velbefindende kan forringes, hvis manikkebliver behandlet. Det kan fx være markedsføring, der giver indtryk af, at man kankomme til at føle sig trist, træt eller nedtrykt, eller at ens livskvalitet kan blive forrin-get, hvis man ikke tager imod et tilbud om en behandling. Det er ikke sagligt at kædemarkedsføringen af en sundhedsydelse sammen med sådanne oplysninger. Den typemarkedsføring kan være egnet til at lokke eller skræmme patienter til at acceptere ettilbud om en sundhedsydelse, der går videre end fagligt begrundet, eller som ikke ernødvendig for den pågældende.

Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at en reklame for brystforstørrende operationer, hvorider indgår et billede af en kvindes bryster, ikke i sig selv vil være i strid med saglighedskra-vet, hvis reklamen i øvrigt ikke indeholder usaglige udsagn eller har seksuelle undertoner.3.2. Skøn, tilsyn og vejledning – Sundhedsstyrelsens kompetenceDen foreslåede bestemmelse om, at markedsføring af sundhedsydelser skal være saglig, inde-bærer, at der skal foretages et skøn. Det må bero på en konkret vurdering af form og indholdetaf en reklame for en sundhedsydelse, om den er i strid med saglighedskravet. Reglerne ommarkedsføring af sundhedsydelser administreres af Sundhedsstyrelsen. Hvis man er i tvivl omfortolkning af reglerne, kan man få vejledning hos Sundhedsstyrelsen.4. Forbuddet mod at benytte film og andre former for levende billeder ved markedsføring påeksterne hjemmesider4.1. Baggrunden for det foreslåede forbudIfølge § 2, stk. 5 i lov om markedsføring af sundhedsydelser må markedsføring ikke findested i fjernsyn, film, video eller lignende. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at be-stemmelsen indebærer, at det hidtil gældende forbud mod markedsføring i fjernsynet videre-føres. Der er ifølge bemærkningerne fortsat behov for inden for dette område at opretholde etforbud mod markedsføring i fjernsynet, idet fjernsynet i almindelighed er så stærkt et medie,at patienter med et ønske om helbredelse eller afklaring af deres sygdom vil have en tendenstil at blive påvirket af markedsføring på fjernsyn, og der er nærliggende risiko for, at befolk-ningen påvirkes til en efterspørgsel efter sundhedsydelser, der går videre end fagligt begrun-det. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at markedsføring i film, video eller lignende,fx Cd-rom og DVD, også er omfattet af forbuddet i § 2, stk. 5.Østre Landsret har fastslået i en dom af 29. april 2009 (S-3478-08), at forbuddet i § 2, stk. 5,ikke omfatter benyttelse af film og levende billeder til markedsføring af sundhedsydelser påinternettet.Efter førstebehandlingen af lovforslaget har ministeren besluttet at stille ændringsforslag om,at det fortsat skal være tilladt at benytte film og andre former for levende billeder i forbindelsemed markedsføring af sundhedsydelser på sundhedsydelsesudbyderes egne hjemmesider. Detmå anerkendes, at der kan være et relevant behov for at benytte levende billeder til fx at viseet behandlingsforløb og genoptræningsøvelser i forbindelse med markedsføringen af sund-hedsydelser. På den måde kan patienter og forbrugere få et bedre indblik i, hvad et tilbud omen sundhedsydelse konkret omfatter og indebærer. De almindelige regler om markedsføring afsundhedsydelser, herunder saglighedskravet, skal naturligvis være opfyldt.Ved at begrænse anvendelsen af film og andre former for levende billeder til sundhedsydel-sesudbydernes egne hjemmesider kan den form for markedsføring af sundhedsydelser kunanvendes over for personer, som aktivt søger oplysninger om sundhedsydelser på internettet.Det foreslås således at indføre et forbud mod at benytte film eller andre former for levendebilleder ved markedsføring af sundhedsydelser på internettet – bortset fra på sundhedsydel-sesudbyderens egen hjemmeside.Forbuddet omfatter med andre ord anvendelse af levende billeder ved markedsføring af sund-hedsydelser på eksterne hjemmesider. Det vil fx ikke være tilladt at benytte en videoreklame

for en sundhedsydelse på en ekstern hjemmeside, der formidler nyheder eller underholdnings-programmer fra fjernsynet. Her skal det være muligt at læse nyhederne eller se en tv-udsendelse uden pågående markedsføring af sundhedsydelser på film. Den foreslåede be-stemmelse skal bl.a. forhindre markedsføring af sundhedsydelser ved anvendelse af pop-upfilm og videoer på sider, hvor patienten eller forbrugeren ikke kan forvente det.Der er dog intet til hinder for, at man markedsfører en sundhedsydelse uden brug af levendebilleder på eksterne hjemmesider, hvori der linkes til behandlingsstedets hjemmeside (forsi-den), der indeholder en video med markedsføring. Dette indebærer, at patienten eller forbru-geren skal træffe et aktivt valg – ved at klikke på linket – om at ville vide mere om sundheds-ydelsen og/eller behandlingsstedet.De almindelige regler om markedsføring af sundhedsydelser, herunder saglighedskravet, skalnaturligvis være opfyldt. Ved at begrænse anvendelsen af film og andre former for levendebilleder til sundhedsydelsesudbydernes egne hjemmesider kan den form for markedsføring afsundhedsydelser kun anvendes over for personer, som aktivt søger oplysninger om sundheds-ydelser på internettet.Det understreges, at det foreslåede forbud mod markedsføring af sundhedsydelser på internet-tet ved brug af levende billeder på eksterne hjemmesider i sig selv ikke har nogen sammen-hæng med det foreslåede saglighedskrav. En saglig video, der markedsfører en sundhedsydel-se på en anden hjemmeside end behandlingsstedets egen, vil på grund af det oven for be-skrevne beskyttelseshensyn være i strid med det foreslåede forbud.