PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3192 - alm. anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 2. oktober 2012

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 16. oktober 2012

SAMLENOTAT

1. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik ........................................................................2

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd 18.-19. oktober 2012 ........................................................ 12

3. Forberedelse af det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 22.-23. november 2012 . 14

4. Opfølgning på implementeringen af DER’s konklusioner: Information fra formandskabet.... 16

5. DER-beslutning vedrørende antallet af medlemmer af Europa-Kommissionen ...................... 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik

KOM (2011) 0607, KOM (2011) 0610, KOM (2011) 0611, KOM (2011) 0612, KOM (2011)

0614, KOM (2011) 0615, KOM (2012) 0496

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den 26. juni 2012. Ændringer er

markeret med en streg i marginen.

1. Resume

Formandskabet ventes at gøre rede for status for forhandleringerne om den fremtidige samhørighedspolitik med

fokus på de opnåede resultater inden for de restområder, der ikke blev opnået delvis generel enighed om under

dansk formandskab: væsentligst finansforvaltning og den fælles strategiske ramme. Formandskabet ventes at søge

at opnå en foreløbig enighed om disse emner.

2. Baggrund

Kommissionen har den 6. oktober 2011 fremlagt forslag til de nye strukturfondsforordninger, der

skal erstatte de nuværende forordninger EF 1080/2006 om den Europæiske Fond for Regionalud-

vikling, EF 1081/2006 om den Europæiske Socialfond, EF 1082/2006 om Europæiske Gruppe for

Territorialt Samarbejde, EF1083/2006 om generelle bestemmelser for samhørighedspolitikken og

EF 1084/2006 om Samhørighedsfonden. Forslaget erstatter desuden dele af den nuværende RFO

(EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og dele af den nuværende RFO (EF) nr. 1198/2006 om

Den Europæiske Fiskerifond. På baggrund af de hidtidige drøftelser på råds- og arbejdsgruppeni-

veau fremlagde man den 24. september et revideret udkast til den overordnede strukturfondsfor-

ordning.

Kommissionens forslag til den overordnede strukturfondsforordning har hjemmel i artikel 177 i

Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, der berettiger Rådet og Europa-

Parlamentet til at fastlægge strukturfondenes hovedopgaver, formål og indretning.

3. Formål og indhold

Det foreliggende forslag til forordning vil danne grundlag for implementeringen af målsætningen

om en harmonisk udvikling af EU som fastlagt i TEUF artikel 174 for perioden 2014 til 2020.

Den generelle forordning fastlægger de

overordnede principper for indhold og forvaltning af fondene under

den fælles strategiske ramme

i de enkelte lande (artikel 1 til 6). Disse principper skal gælde både for

samhørighedsfonden, strukturfondene samt landdistrikts- og fiskerifonden. Kommissionens for-

slag sigter på at opnå en bedre effekt af de anvendte midler i fondene. Dette skal opnås gennem

en mere stringent planlægnings- og evalueringsproces og krav til koncentration af indsatsen på

bestemte tematiske målsætninger i overensstemmelse med Europa2020-strategien. Den nye insti-

tutionelle ramme knyttes eksplicit an til EU’s vækst- og beskæftigelsesstrategi, som koordineres i

det nyligt skabte europæiske semester.

Den nye ramme består af:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. En

fælles strategisk ramme,

hvoraf store dele efter det seneste forslag af 24. september vedtages

af Rådet og Parlamentet, for alle EU-lande (artikel 10 til 12 i forslag til den generelle struktur-

fondsforordning samt et nyt bilag), som udover samhørighedspolitikken ligeledes omfatter

landdistriktsfonden (EAFRD) og fiskerifonden (EMFF), der begge er en del af den fælles

landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik.

2. Efterfølgende indgår landene en

partnerskabskontrakt

med Kommissionen, der fastlægger de

nationale rammer for samhørighedspolitikken i det enkelte land for hele programperioden

(artikel 13 til 15). Kontrakterne udarbejdes af medlemslandet ved inddragelse af partnerska-

ber (for eksempel arbejdstager- og erhvervsorganisationer) og skal være baseret på analyser af

landenes udviklingsbehov i forhold til den fælles strategiske ramme, de nationale reformpro-

grammer og tage højde for relevante henstillinger fra Rådet.

3. Samtidigt fastlægger kontrakterne rammerne for implementering og forvaltning af de forskel-

lige

operationelle programmer,

som indsatsen udrulles igennem.

4. Endeligt indeholder partnerskabskontrakten en liste over de

forudsætninger,

der skal være op-

fyldt (artikel 17 om

ex ante konditionalitet)

vedrørende de forskellige tematiske målsætninger.

Kommissionen lægger til grund, at sådanne forudsætninger – for eksempel af administrativ

eller lovgivningsmæssig karakter – skal være til stede for at opnå en god effekt af EU-

midlerne. Hvor disse endnu ikke er opfyldt, skal landene fastlægge en tidsplan for deres op-

fyldelse. Ikke-opfyldelse af de fastlagte betingelser kan danne grundlag for, at Kommissionen

suspenderer udbetaling af samhørighedsmidlerne. Forudsætningerne vil ligeledes fremgå af

partnerskabskontrakten.

På grundlag af partnerskabskontrakten implementeres samhørighedspolitikken, landdistrikts-

fondspolitikken og fiskerifondspolitikken i de enkelte lande gennem et eller flere programmer

(artikel 23 til 27). I forhold til de nuværende forordninger strammes krav om indhold, udform-

ning og anvendelse af indikatorer. Navnlig øges inddragelsen af berørte lokalsamfund i planlæg-

ningsprocessen og fordelingen af midler på måder, hvor der ikke tages de samme hensyn til nati-

onal praksis som hidtil (artikel 28 til 31). Udover en styrkelse af den løbende

overvågning og evalue-

ring

af strukturfondsprogrammerne (artikel 41 til 50) skal Kommissionen i 2017 og 2019 foretage

en strategisk gennemgang af implementeringen af programmerne. Resultatet af disse gennem-

gange skal blandt andet danne grundlag for fordelingen af en resultatreserve til hvilken der afsæt-

tes 5 pct. af ressourcerne (artikel 18 og 20).

Forslaget forudser, at

hele samhørighedspolitikken, landdistriktsfonden og fiskerifonden

underlægges en

udvidet

makroøkonomisk konditionalitet

(artikel 21).

Udover – som hidtil – at fremme ligestilling og miljøbeskyttelse forudser Kommissionens for-

slag, at bekæmpelsen af

klimaforandringer

ligeledes indgår som tværgående hensyn i samhørigheds-

politikken (artikel 7 og 8).

Endvidere indeholder forslag til den generelle forordning en række mere tekniske afsnit om fi-

nansieringsinstrumenter (artikel 32 til 40), teknisk assistance (artikel 51 og 52), støttebetingelser

(artikel 55 til 61), forvaltnings- og kontrolsystemer, blandt andet med krav om etablering af en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

akkrediteringsmyndighed, om anvendelse af IT-systemer og indførelse af årlige regnskaber for

programmerne (artikel 62 til 80).

Den generelle samhørighedsforordning definerer endvidere, hvilke

områder og formål,

der er støt-

teberettigede (artikel 81 til 86) under den Europæiske Fond for Regionaludvikling, den Europæi-

ske Socialfond og Samhørighedsfonden. Som hidtil vil især de fattigste regioner (defineret ved et

regionalt BNP pr. capita på under 75 pct. af EU-gennemsnittet) være støtteberettigede. Systemet

med overgangsstøtte, der blev givet til regioner, som tidligere var fattige, foreslås erstattet ved en

ny kategori af støtte til mellem-indkomstregioner (defineret som områder med et regionalt BNP

pr. capita på 75 til 90 pct. af EU-gennemsnittet). Principperne for tildeling af støtte til de mere

velstående regioner samt støtten gennem samhørighedsfonden (der gives til stater med et natio-

nalt BNP pr. indbygger på under 90 pct. af EU-gennemsnittet) opretholdes principielt som hidtil,

om end der indføres en overgangsordning for lande, der ikke længere er berettiget til støtte fra

Samhørighedsfonden. Det forventes, at samtlige nye medlemsstater samt Portugal og Græken-

land omfattes af samhørighedsfonden eller overgangsordninger herfor. I modsætning til tidligere,

hvor medlemslandene selv kunne beslutte fordelingen mellem regionalfonden og socialfonden,

foreskrives nu mindstekvoter for socialfonden. I de mest velstående regioner foreslås, at 52 pct.

af midlerne anvendes under Socialfonden. Endeligt forudses, at det territoriale samarbejde vide-

reføres.

Hertil kommer specifikke bestemmelser, der er fælles for den Europæiske Fond for Regionalud-

vikling, den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden. Disse foreskriver udarbejdelsen af

operationelle programmer (artikel 87 til 99), overvågning, information og kommunikation (artikel

100 til 111), særlige forvaltningskrav – blandt andet om akkreditering af forvaltningsmyndighe-

derne (artikel 112 til 118), finansforvaltning, herunder udbetaling af forskud fra Kommissionen

og krav om erklæringer forbindelse med betalinger (artikel 119 til 139) og undtagelser i forbindel-

se med antallet af kontroller på stedet for små projekter (artikel 140).

Endeligt indeholder forslaget bestemmelser om komitologi, delegerede retsakter og overgangsbe-

stemmelser (artikel 141 til 147).

Forordningen om den Europæiske Fond for Regionaludvikling fastlægger denne fonds målsæt-

ning som støtte til vækst og beskæftigelse og det territorielle samarbejde gennem, erhvervsinve-

steringer, infrastrukturinvesteringer, forskning og innovation og støtte til regional og lokal udvik-

ling (artikel 3). Forslaget indeholder bestemmelser om tematisk koncentration af støtteindsatsen

(artikel 4) og investeringsprioriteter (artikel 5), med henblik på at sikre, at midlerne anvendes

hensigtsmæssigt. Der defineres målindikatorer, således at resultaterne bedre kan evalueres (artikel

6). Endeligt indeholder den særbestemmelser for støtte til byområder (hvortil der øremærkes 5

pct. af regionalfondsmidlerne), områder med særlige geografiske forhold og områder i den yder-

ste periferi af Europa, hvilke er de franske, spanske og portugisiske oversøiske territorier (artikel

7 til 11).

Forordningen om den Europæiske Fond for Regionaludvikling suppleres af en ny forordning om

principperne for grænseoverskridende territorialt samarbejde. Til denne del vil der blive afsat ca.

3,5 pct. af de samlede samhørighedsmidler. Udover de ovenfor omtalte støttemuligheder fastlæg-

ges, at regionaludviklingsfonden endvidere støtter samarbejdet mellem regioner langs EU’s inter-

ne og nogle eksterne grænser og kyststrækninger samt interregionalt samarbejde over større af-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stande (artikel 3 og 4). Udover investeringsprioriteterne i regionfondsforordningen (artikel 5)

gives der mulighed for investeringer, der fremmer integration af arbejdsmarkederne, ligestilling,

uddannelse og kapacitetsopbygning i tilstødende grænseregioner, samt udvikling og gennemførel-

se af makroregionale strategier (artikel 6). Endvidere fastlægger forordningen regler for planlæg-

ning og administration af det territoriale samarbejde (artikel 7 til 31).

Forordningen om den Europæiske Socialfond forudser, at fonden skal fremme høj beskæftigelse,

arbejdskraftens mobilitet, uddannelse, ligestilling, social inklusion og bekæmpelse af fattigdom

(artikel 2). Disse målsætninger skal nås gennem investeringer i direkte beskæftigelsesfremmende

aktiviteter, men også i uddannelse, aktiv integration og bekæmpelse af fattigdom samt instituti-

onsopbygning (artikel 3). Forslaget indeholder ligeledes bestemmelser om tematisk koncentration

af indsatsen (artikel 4) med henblik på at nå størst mulig effekt og definition af målindikatorer

(artikel 5) med henblik på at kunne evaluere de opnåede resultater. Implementeringen kan ske i

samarbejde med arbejdsmarkedets parter (artikel 6). Der lægges særlig vægt på, at indsatsen

fremmer ligestilling (artikel 7) og tager hensyn til mindretal med særlige udfordringer, herunder

handicappede (artikel 8). Endvidere bør indsatsen støtte social innovation (artikel 9) og omfatter

tværnationalt samarbejde (artikel 10). Endeligt indeholder forordningen en række tekniske be-

stemmelser om forvaltningen af fonden (artikel 11 til 16).

Forordningen om Samhørighedsfonden fastlægger, at fonden fremmer den økonomiske udvik-

ling i de fattigere EU-lande gennem investeringer indenfor miljøbeskyttelse, bekæmpelse af kli-

maforandringer og transportinfrastruktur (artikel 2 og 3).

Forordningen om tilpasning af de Europæiske Grupperinger for Territorialt Samarbejde sigter

primært på at fremme det grænseoverskridende samarbejde mellem nationale og regionale myn-

digheder gennem en række forenklinger af forvaltningsstrukturen for disse grupperinger. Bag-

grunden er, at den nuværende regulering har vist sig at være forvaltningsmæssig tung, hvorfor der

kun i meget begrænset omfang er etableret sådanne grupperinger.

Under rådsmødet for almindelige anliggender den 24. april 2012 blev der opnået en foreløbig

enighed (”delvis generel indstilling”) vedrørende forhandlingsblokkene for

ex ante konditionalitet,

forvaltning og kontrol, monitorering og evaluering, støtteberettigelse

store projekter.

Indenfor forhandlings-

blokken om

programmering

udestå alene spørgsmålet om anvendelsen af de landespecifikke anbe-

falinger vs. det nationale reformprogram som planlægningsgrundlag, idet der blev opnået enighed

om de resterende elementer i denne forhandlingsblok. Den foreløbige enighed bevarer hoved-

indholdet af Kommissionens forslag, men øger medlemslandenes mulighed for at tilpasse ud-

møntningen til særlige forhold. Indenfor afsnittet om

programmering

forudses endvidere, at den

Fælles Strategiske Ramme for samhørighedspolitikken ikke udarbejdes af Kommissionen (som

oprindeligt foreslået af Kommissionen), men bliver en anneks til den generelle forordning og

således vedtages i henhold til den almindelige beslutningsprocedure.

Ved rådsmøde for almindelige anliggender den 26. juni 2012 opnåede Rådet endvidere foreløbig

enighed (delvis generel indstilling) om forhandlingsblokkene for

tematisk koncentration og målsætnin-

ger, finansielle instrumenter, indtægtsgivende projekter

resultatgennemgang.

Et lille antal medlemslande

havde gerne set, at man under tematisk koncentration i højere grad skulle tage hensyn til ø-

regioner, mens andre lande gjorde dette betinget af særlig hensyntagen til hovedstadsregioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Idet der ikke var tilstrækkelig støtte hertil i Rådet, indgik disse elementer dog ikke i den foreløbi-

ge enighed.

Hermed udestår som udgangspunkt først og fremmest diverse restbestemmelser væsentligst ved-

rørende finansforvaltning og den fælles strategiske ramme, men også vedr. information og kom-

munikation, additionalitetsprincippet, teknisk bistand samt visse territorielle emner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

De hidtidige drøftelser i Europa-Parlamentets Regi-udvalg bekræfter en grundlæggende støtte til

Kommissionens forslag til nye samhørighedsforordninger. Regi-udvalget er dog bekymret over,

at Kommissionens forslag pålægger medlemslandene for store restriktioner for anvendelsen af

samhørighedsmidlerne og stiller for store krav til planlægning og dokumentation af de opnåede

resultater.

Regi udvalget vedtog den 11. juli en rapport (forhandlingsramme), som foreslår at give medlems-

landene mere fleksibilitet i kravene til planlægning og evaluering af samhørighedsprogrammerne i

de enkelte lande, navnlig i forhold til ex ante konditionalitet. Samtidigt forudser rapporten dog en

øget inddragelse af regionale og lokale myndigheder samt interesseorganisationer. Endvidere

lægger rapporten op til, at makroøkonomisk konditionalitet og resultatreserve udgår.

5. Nærhedsprincippet

Idet forslaget til forordning vedrører EU’s samhørighedspolitik, den fælles landbrugspolitik og

den fælles fiskeripolitik, kan det kun behandles på EU-niveau. Det er således i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslag til de nye samhørighedsforordninger ventes at nødvendiggøre ændring af Lov nr. 1599 af

20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Socialfond

– som ændret ved lov nr. 1272 af 16. december 2009 og lov nr. 718 af 25. juni 2010 samt afledt,

Bekendtgørelse nr. 1132 af 24. november 2008 om henlæggelse af beføjelser til Erhvervs- og

Byggestyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den

Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 358 af 18. april 2007 om ansvar og kompetencefor-

deling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den

Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 1137 af 26. november 2008 om ændring af bekendt-

gørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra

Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 71 af 21. ja-

nuar 2010 om ændring af bekendtgørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse

med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond

og Bekendtgørelse nr. 207 af 5. marts 2010 om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol

m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæi-

ske Socialfond.

Ligeledes kan forudses, at forslag til nye samhørighedsforordninger vil nødvendiggøre ændring af

Lov nr. 309 af 30. april 2008 om administration af forordning om oprettelse af en europæisk

gruppe for territorialt samarbejde (EGTS).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Desuden kan forslaget indebære, at Lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikter-

ne (landdistriktsloven), Lov nr. 1552 af 20. december 2006 om udvikling af fiskeri- og akvakul-

tursektoren (fiskeriudviklingsloven) og Lov om erhvervsfremme (Lovbekendtgørelse nr. 1715 af

16. december 2010) skal ændres.

7. Konsekvenser

Forslag til nye samhørighedsforordninger skal ses i sammenhæng med forslaget til den flerårige

finansielle ramme 2014 – 2020, som vil have væsentlige statsfinansielle konsekvenser i form af

Danmarks årlige bidrag til EU’s budget.

Forslaget skal ligeledes ses i sammenhæng med forslaget til ny forordning om støtte til udvikling

af landdistrikterne og forslaget til ny forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, samt

forslag om forordning til den Europæiske Fond for Regionaludvikling, forordning om Territori-

elt Samarbejde, forordning om Grupper for Territorielt Samarbejde, forordning om den Euro-

pæiske Socialfond og forordning om Samhørighedsfonden.

Kommissionen lægger i sit opdaterede forslag, som bl.a. tager højde for optagelsen af Kroatien,

op til, at der til samhørighedsfonden og strukturfondene anvendes 339 mia. euro i 2011 priser

(ca. 2.525 mia. kr.) over perioden 2014-2020. Danmark finansierer i indeværende periode ca. 2

pct. af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med

ca. 51 mia. kr. over perioden 2014 til 2020 til finansieringen af EU’s samhørighedspolitik.

For Den Europæiske Hav- og Fiskerifond lægger Kommissionen op til, at der anvendes ca. 6,9

mia. euro (ca. 51 mia. kr.) i 2011-priser for perioden 2014-2020. Under forudsætning af, at Dan-

mark fortsat betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med

ca. 138 mio. euro (1 mia. kr.) over perioden 2014 til 2020 til finansieringen af den Europæiske

Hav- og Fiskerifond.

For den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) lægger Kom-

missionen op til, at der i faste 2011-priser anvendes ca. 92 mia. euro (ca. 685 mia. kr.) for perio-

den 2014 – 2020. Under forudsætning af at Danmark fortsat betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter,

indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med ca. 1,8 mia. euro (ca. 13,7 mia. kr.) over perio-

den 2014 til 2020 til finansieringen af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne.

Forslaget ventes at styrke beskyttelsesniveauet, idet bekæmpelse af klimaforandringer udover

miljøbeskyttelse indgår både som tværgående hensyn og støtteværdigt formål i samhørighedspoli-

tikken.

8. Høring

Forslaget har været i høring hos Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, DA, DI, SA-

LA, LO, FTF, Danske Handicaporganisationer, Forbrugerrådet, Kvinderådet, Sammenslutnin-

gen af Danske Småøer, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Fiskeriforening, Danish Seafood As-

sociation, Dansk Akvakultur, Landdistrikternes Fællesråd, Greenpeace og WWF Danmark,

Håndværksrådet, Finansrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AC, Danske Arkitektvirksom-

heder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Tekniq, og de 6 regionale Vækstfora og Danmarks

Vækstråd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Regioner ønsker, at samhørighedspolitikken fortsat omfatter alle regioner, hvorfor man

er bekymret over, at regeringen ønsker en reduceret budgetramme for samhørighedspolitikken.

Danske Regioner er som udgangspunkt positiv over for hovedarkitekturen i tilrettelæggelsen af

den næste strukturfondsperiode mens man i forhold til tematisk koncentration fremhæver nød-

vendigheden af fleksibilitet i udmøntningen. Danske Regioner finder det tilfredsstillende, at der

lægges stor vægt på flerniveaustyring af strukturfondsmidlerne, og at det i forordningen er nøje

præciseret, at de regionale parter obligatorisk skal involveres i beslutningerne. Endeligt er det

vigtigt at sikre, at forvaltningen af de nye programmer ikke bliver tungere end de nuværende.

Kommunernes Landsforening betoner, at det er vigtigt, at Danmark fortsat modtager støtte fra

samhørighedspolitikken. Man er positiv overfor den nye planlægningsramme og ønsker, at

kommunerne inddrages i udarbejdelsen af de nye partnerskabskontrakter; samtidigt bør kommu-

nerne indgå i de lokale aktionsgrupper. Vedrørende støtte mellem-indkomstregioner frygter

Kommunernes Landsforening, at dette kan svække incitamentet for videre udvikling. Kommu-

nernes Landsforening støtter fokus på de ligestilling, miljø og klimaforandring som tværgående

hensyn og ser gerne at proportionalitetsprincippet styrkes yderligere. Endeligt argumenterer

Kommunernes Landsforening for øget dokumentation af de opnåede resultater.

Landbrug & Fødevarer er enige i, at de indsatser, der igangsættes via fondene skal ske koordine-

ret, så det sikres, at de komplementerer hinanden. Det er ligeledes vigtigt, at indsatsen måles og

evalueres, så den bedste effekt af pengene opnås. Det er dog helt afgørende, at det ikke resulterer

i et administrativt tungt set-up. Endvidere bemærker Landbrug & Fødevarer, at ifølge forord-

ningsforslaget art. 59, stk. 1 kan der ikke ydes 100 pct. tilskud til ansøgers bidrag i form af natura-

lier. Landbrug & Fødevarer mener, det i visse tilfælde bør være muligt at yde 100 pct. tilskud til

ansøgers eget arbejde. Endelig finder Landbrug- og Fødevarer, at det er positivt, at forslaget gi-

ver mulighed for at yde tilskud til overhead (art. 58), idet man dog vurderer, at satserne er for

lave til at dække de reelle indirekte omkostninger.

WWF finder, at samhørighedspolitikken har potentiale til at bidrage til en acceleration af den

grønne omstilling og vækst. WWF opfordrer derfor den danske regering til at arbejde for, at både

klima og biodiversitet bliver tværgående hensyn i samhørighedspolitikken, og at investeringer i

energibesparelser, vedvarende energi, ressourceeffektivitet, forvaltning af biodiversitet og grøn

infrastruktur prioriteres i alle regioner. WWF deler regeringens vurdering af, at Kommissionens

forslag om at fastsætte målrettede betingelser, som skal opfyldes for at skabe effektive investerin-

ger fra fondene, er positivt, herunder at finansiering kan suspenderes pga. manglende fremskidt i

forhold til de aftalte mål i programmerne. WWF støtter ligeledes etableringen af en europæisk

resultatreserve, som vil blive uddelt til de bedste projekter, efter gennemgang i 2017 og 2019 –

hvor det selvfølgelig er væsentligt, at miljøkriterier indgår og vægtes i vurderingen af projekternes

målopfyldelse.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De hidtidige drøftelser i Rådet og på lavere niveau tyder på en generel støtte til Kommissionens

forslag blandt medlemslandene. Visse lande har dog kritiseret Kommissionens forslag om at ud-

vide makrokonditionaliteten til at omfatte alle strukturfonde, men ikke øvrige dele af EU’s bud-

get, da man finder, at forslaget primært rammer de store modtagere af midler under samhørig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hedspolitikken. Enkelte lande har tilkendegivet bekymring om en styrket tematisk koncentration,

da man frygter tab af fleksibilitet i udmøntningen af forslaget.

På rådsmødet for almindelige anliggender den 24. april blev der opnået foreløbig enighed i form

af en delvis generel indstilling om forhandlingsblokkene

forvaltning og kontrol, støtteberettigelse, store

projekter, monitorering og evaluering, ex ante konditionalitet

samt

programmering;

sidst nævnte dog med

undtagelse af spørgsmålet om anvendelsen af de landespecifikke anbefalinger (i stedet for det

nationale reformprogram) som planlægningsgrundlag.

På teknisk niveau er der opnået gode fremskridt i forhandlingerne om

finansielle instrumenter, ind-

tægtsgivende projekter, resultatgennemgang

samt

tematisk koncentration.

Medlemslandene er grundlæggen-

de enige om målsætningen at fremme anvendelsen af

finansielle instrumenter

(e. g. lån og bankgaran-

tier) i sammenligning direkte tilskud samt at lette den administrative byrde i forbindelse med for-

valtningen af

indtægtsgivende projekter.

Vedrørende

resultatgennemgang

tematisk koncentration

nærme-

re medlemslandenes positioner sig, men der udestår stadig en løsning for så vidt angår hensynta-

gen til særlige forhold, hvilket ønskes af en række medlemslande.

Under rådsmødet den 24. april fremlagde Tyskland med støtte fra en række lande et non paper

om ”better spending” vedrørende samhørighedspolitikken. I lyset af den europæiske økonomiske

krise sigter de tyske overvejelser på at opnå en større vækst- og beskæftigelsesorientering af sam-

hørighedspolitikken. Tyskland har endnu ikke konkretiseret sine overvejelser nærmere i form af

egentlige forslag til ændring af forslagene til samhørighedsforordninger, men det kan ikke afvises,

at en konkret implementering af den tyske dagsorden vil kræve genåbning af forhandlingsblokke,

som er omfattet af den delvise generelle enighed.

Forhandlingslinjerne ventes fortsat i væsentligt omfang at blive tegnet mellem på den ene side

flere af de store modtagere af samhørighedsmidler, som ønsker stor frihed i anvendelsen af mid-

lerne og begrænset kontrol af de opnåede resultater, og på den anden side en række mindre mod-

tagere, der i højere grad lægger vægt på effektivitet og resultatorientering.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet set samhørighedspolitikken og finder det hensigtsmæssigt at for-

bedre samhørighedspolitikkens effektivitet ved at fokusere på at styrke beskæftigelsen og fremme

intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst – navnlig i Europas mindst velstående regio-

ner, der modtager størstedelen af samhørighedsmidlerne. Udmøntningen af samhørighedspoli-

tikken må ligeledes tage hensyn til nationale forskelle for at kunne blive mere effektiv.

Nærværende forslag til forordning fastlægger ikke budgetrammen for fondene. Der mindes dog

om, at regeringen ønsker, at budgetrammen for samhørighedspolitikken og landbrugspolitikken

reduceres væsentligt. Regeringen ser i den forbindelse gerne, at midlerne for samhørighedspoli-

tikken i højere grad fokuseres på de mindst udviklede regioner på bekostning af de mere velstå-

ende regioner og overgangsregionerne. Danmark er således skeptisk over for etableringen af mel-

lem-indkomstregioner.

Som udgangspunkt er regeringen positiv over for målsætningen i Kommissionens nye forslag om

at forbedre effektiviteten af i de berørte politikker og støtter etablering af en fælles strategisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ramme og partnerskabskontrakt for udviklingsfondene under samhørighedspolitikken og Land-

distriktsfonden og Hav- og Fiskerifonden.

En fælles planlægningsramme for de 5 fonde vil forbedre koordinationen af indsatsen under

fondene og samtidigt styrke den politiske kontrol. Regeringen er i den sammenhæng positiv

overfor, at partnerskabskontrakterne udmøntes gennem en stringent planlægningsproces, der er

målrettet mod opfyldelsen af Europa 2020 målsætningerne, og at programmeringen underkastes

kontrol fra Kommissionen.

Henset at store offentlige underskud og høj gældssætning samt økonomiske ubalancer hæmmer

en gunstig økonomisk udvikling og høj beskæftigelse, må udvidelsen af makroøkonomisk kondi-

tionalitet vurderes positivt. Regeringen støtter derfor en udvidelse af den makroøkonomisk kon-

ditionalitet indenfor samhørighedspolitikken til også at omfatte strukturfondene, landdistrikts-

fonden og fiskerifonden og en udvidelse til andre processer og instrumenter i det økonomiske

samarbejde, udover Stabilitets- og Vækstpagten, herunder proceduren for makroøkonomiske

ubalancer, som Danmark er omfattet af. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at eventu-

elle beslutninger om suspension af EU-midler vedrørende et medlemsland træffes i Rådet og ikke

af Kommissionen alene. Samtidigt er regeringen skeptisk overfor midlertidigt forøgede støttesat-

ser til kriseramte lande, idet dette kan svække deres incitament til at anvende samhørighedsmid-

lerne målrettet.

Regeringen støtter forslaget om at fastsætte målrettede betingelser, som skal tilvejebringes med

henblik på at skabe grundlag for effektive investeringer fra fondene (ex ante og ex post konditio-

nalitet) og etableringen af en resultatreserve, i det omfang, at disse tiltag bidrager til en mere ef-

fektiv anvendelse af midlerne og fortsat giver den fornødne fleksibilitet til sektorspecifikke ind-

satser.

Regeringen finder dog, at Kommissionens forslag bør suppleres således, at man tager udgangs-

punkt i en identifikation af succeskritiske faktorer for de forskellige programmer i stedet for ge-

nerelle og meget overordnede kontrollister, der kan vise sig ikke at være tilstrækkelig effektiv.

Regeringen støtter en øget resultatorientering af samhørighedspolitikken og en styrkelse af evalu-

ering af programmerne. I det omfang, at det kan dokumenteres under anvendelse af rimelige res-

sourcer, bør de enkelte programmer gøre rede for, i hvilket omfang de har bidraget til opnåelsen

af målsætningerne under Europa 2020 strategien. Dette gælder især for konvergensregionerne,

der modtager de største midler.

Regeringen er positiv overfor en øget anvendelse af finansielle instrumenter, da dette kan bidrage

til at opnå en større effekt indenfor en reduceret budgetramme. Regeringen ønsker ligeledes, at

reglen om automatisk betalingsfrigørelse ikke svækkes yderligere.

Regeringen støtter tematisk koncentration som middel til mere effektivt at fremme beskæftigelse

og økonomisk vækst gennem fokus på innovation, konkurrenceevne, grøn omstilling, bekæmpel-

se af klimaforandringer og ressourceeffektivitet.

Regeringen ser således gerne, at samhørighedsmidlerne i højere grad end i dag målrettes til støtte

af den EU’s vækst- og beskæftigelsesstrategi (Europa2020) samt tiltag med europæisk merværdi,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for eksempel indenfor energiområdet. Investeringer i vækst og beskæftigelse bør være en mulig-

hed inden for alle temaer, for eksempel i form at tværgående prioriteter.

Regeringen ser gerne, at proportionalitetsprincippet fremhæves stærkere og at mindre program-

mer således opnår den nødvendige fleksibilitet til at

rette imod de enkelte regioners udfordrin-

ger og muligheder.

Regeringen lægger vægt på, at det tilstræbes, at den nye struktur for programmeringen ikke gør

forvaltningen tungere end det nuværende system. Reglerne for støtteberettigelse bør forenkles

yderligere og kontrollen af programmer bør differentieres på baggrund af de opnåede resultater –

under hensyntagen til principperne for sund finansforvaltning. Kommissionens forslag om for-

enkling i forhold til støttemodtagere er positivt, men bør også omfatte forvaltningsmyndigheder-

ne; navnlig for konkurrenceevneregioner, der modtager forholdsvis små midler.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets partier (i afventen af Folketingets Europaud-

valgs konstituering) den 7. oktober 2011 samt for Folketinget Europaudvalg den 9. december

2011, den 20. april 2012 og den 22. juni 2012. Der er fremsendt grund- og nærhedsnotat den 21.

november 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd 18.-19. oktober 2012

13386/12

Nyt notat.

1. Resumé

Hovedvægten for mødet i Det Europæiske Råd (DER) den 18.-19. oktober 2012 ventes at ligge på en række

økonomiske emner, herunder opfølgning på den europæiske job- og vækstpagt, bankunionen og det konkrete for-

slag om fælles banktilsyn. Derudover vil formanden for Det Europæiske Råd aflægge rapport om udvikling af

Den Økonomiske og Monetære Union. Endvidere vil Kina som strategisk EU partner være på dagsorden. Af-

slutningsvis vil DER drøfte den seneste udvikling af situationen i Syrien. Der vil afhængigt af udviklingen kunne

komme yderligere emner på dagsordenen.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. oktober 2012 er et ordinært møde. I henhold til gæl-

dende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder.

3. Formål og indhold

Hovedfokus for mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. oktober 2012 vil være på en række

økonomiske emner:

For det første vil DER gennemføre en evaluering af fremskridtene for så vidt angår forslaget om

en fælles europæiske banktilsynsmekanisme og, om nødvendigt, udstikke yderligere retningslinjer.

Kommissionen har den 12. september fremsat forslag til etablering af et fælles EU-banktilsyn,

som foreslås varetaget af ECB. I udgangspunktet omfatter EU-tilsynet kun eurolandene. Der

lægges dog op til, at ikke-eurolande kan indgå i et tæt samarbejde med ECB om tilsynet i det på-

gældende land. DER vil også se på det bredere spørgsmål om bankunionen.

For det andet vil DER-formanden fremlægge interimsrapporten om styrkelse af Den Økonomi-

ske og Monetære Union. Rapporten bygger på fire hovedspor: En integreret finansiel ramme

(”bankunion”), integreret finanspolitisk ramme (”finanspolitisk union”), integreret ramme for

økonomisk politik samt styrket demokratisk legitimitet. Drøftelsen på DER vil give input til det

videre arbejde frem mod DER den 13.-14. december 2012, hvor DER-formanden skal fremlæg-

ge den endelige rapport med mere detaljere forslag til vejen frem.

For det tredje vil der være en generel opfølgning på DER-konklusionerne fra juni 2012 for at

vurdere status for gennemførelse af job- og vækstpagten med henblik på eventuelt at fremkom-

me med yderligere orienteringer.

For det fjerde vil DER gennemføre en drøftelse om EU’s forhold til Kina. DER-formanden vil

herunder afrapportere om udfaldet af EU/Kina-topmødet d. 20. september 2012.

For det femte vil DER drøfte den aktuelle situation i Syrien.

Endelig vil der afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsorden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Det Europæiske Råd d. 18.-19. oktober 2012 ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle

konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter,

målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan dog

ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andres landes holder kendes ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter op om det styrkede fokus på europæisk økonomi.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 21. september

2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Forberedelse af det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 22.-23. november

2012

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Van Rompuy har indkaldt til et ekstraordinært DER den 22.-23. november alene med henblik på drøftelse af

MFF.

2. Baggrund

Den faste formand for Det Europæiske Råd har indkaldt til et ekstraordinært møde i Det Euro-

pæiske Råd den 22. – 23. november 2012 med henblik på at drøfte de flerårige finansrammer

(MFF). I henhold til gældende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæi-

ske Råds møder.

3. Formål og indhold

Der forventes på rådsmødet at være en kort præsentation af dagsordenen for mødet i Det Euro-

pæiske Råd den 22. – 23. november, og Rådet ventes at notere sig indkaldelsen af det ekstraordi-

nære møde i Det Europæiske Råd. Rådsdrøftelsen forventes ikke at omfatte substans. Rådet (al-

mindelige anliggender) vil vende tilbage til forberedelserne af det ekstraordinære DER på sit den

20. november 2012.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Det generelle råds tidlige forberedelse af det ekstraordinære DER den 22. – 23. november 2012

ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s bud-

get, for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene ventes at tage indkaldelsen af det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd

og dets dagsorden til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage indkaldelsen og dagsorden for det ekstraordinære møde i Det Europæiske

Råd til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Opfølgning på implementeringen af DER’s konklusioner: Information fra formand-

skabet

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet den 16. oktober 2012 ventes formandskabets at informere om status for implementeringen af

DERs beslutninger.

2. Baggrund

Formandskabet ventes på baggrund af en kort informationsnote at informere om status for im-

plementeringen af Det Europæiske Råds beslutninger. Rådet for almindelige anliggender sam-

ordner forberedelsen og opfølgningen af møderne i Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

Der er tale om et informationspunkt. Formandskabet har stillet en kort rapport i udsigt (endnu

ikke modtaget) i lyset af drøftelserne den 24. september. Formandskabets rapport forventes at

indeholde en oversigt over beslutninger, frister og status i forhold til Det Europæiske Råds kon-

klusioner med henblik på at sikre en effektiv opfølgning af møderne i Det Europæiske Råd.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andres landes holder kendes ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens synspunkt, at det Generelle Råd (GAC) til fulde skal spille sin forberedende

og opfølgende rolle i forhold til DER og som tværsektoriel koordinator i øvrigt i forhold til de

andre rådsformationer. Regeringen lægger derfor vægt på en god og effektiv forberedelse og op-

følgning af DER's møder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. DER-beslutning vedrørende antallet af medlemmer af Europa-Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet for almindelige anliggender ventes at godkende udkast til en DER-beslutning, hvormed DER i foråret

2014 formaliserer DER-beslutningerne af december 2008 og juni 2009 om at fastholde ordningen med én kom-

missær per medlemsland. Dermed indfries sidste del af de løfter, som blev givet til det irske folk forud for afstem-

ningen om Lissabon-traktaten i 2009.

2. Baggrund

På baggrund af den irske folkeafstemning om Lissabon-traktaten i juni 2008 drøftede Det Euro-

pæiske Råd på flere møder i 2008 og 2009 på grundlag af oplæg fra den irske statsminister den

irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten.

Efter at have noteret sig den irske befolknings betænkeligheder som fremført af den irske stats-

minister besluttede Det Europæiske Råd i juni 2009 at tage hensyn til de irske betænkeligheder

og vedtog en ”pakke” bestående af 3 dele: For det første besluttede man, at EU-Kommissionen

fortsat skulle bestå af én kommissær per medlemsland. For det andet besluttede man at vedtage

en afgørelse vedrørende retten til liv, familie og uddannelse, skattepolitik samt sikkerhed og for-

svar. Denne del af pakken medførte vedtagelsen af den irske protokol til Lissabon-traktaten i maj

2012 i forbindelse med Kroatiens tiltrædelse til Unionen. For det tredje vedtog man på mødet i

Det Europæiske Råd den 18-19. juni 2009 en politisk erklæring om den vægt, som EU tillægger

en række emner, herunder arbejdsmarkedspolitikken.

Løftet vedr. fastholdelsen af ordningen med én kommissær per medlemsland skal formaliseres på

et møde i Det Europæiske Råd inden udpegelsen af den Kommission, der påbegynder sit virke i

november 2014. Mhp. at forberede denne beslutning, ventes Rådet for Generelle Anliggender at

godkende udkastet til DER-beslutningen herom på Rådets møde i oktober 2012.

3. Formål og indhold

Løfterne til Irland vedr. sammensætningen af Kommissionen indfries ved, at Det Europæiske

Råd med enstemmighed træffer beslutning om at fravige bestemmelsen i TEU artikel 17 (5) om,

at EU-Kommissionen fra og med udnævnelsen af den Kommission, der påbegynder sit virke den

1. november 2014, skal bestå af et antal medlemmer, der svarer til 2/3 af antallet af medlemssta-

ter. Det fremgår også af artikel 17 (5), at Det Europæiske Råd ved enstemmighed kan ændre det-

te tal, og der er således ikke tale om en traktatændring eller om en beslutning, der skal gennemfø-

res i medlemslandene.

Selve beslutningen en ganske kortfattet, idet den erklærer, at antallet af kommissærer skal tilsvare

antallet af medlemslande. Derudover er der indført en bestemmelse om, at ordningen skal tages

op til revision enten ved tiltrædelsen af det 30. medlemsland eller ved udpegelsen af den Kom-

mission, som efterfølger den Kommission, der påbegynder sit virke den 1. november 2014. Det-

te skyldes, at DER ikke kan træffe beslutning om at ændre traktaten, hvorfor en beslutning om at

fravige traktatens ordlyd rent juridisk ikke kan være tidsubegrænset.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Da der er tale om, at Det Europæiske Råd ved enstemmighed beslutter at fravige en artikel i Lis-

sabon-traktaten kan dette kun ske på EU-niveau, og forslaget vurderes derfor at være i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttel-

sesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred enighed blandt medlemslandene om, at de løfter man gav den irske regering i 2009

skal indfries.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at medlemslandene bør stå ved det tilsagn man gav den irske regering i juni

2009, og som indgik i grundlaget for den irske folkeafstemning om Lissabon-traktaten i oktober

2009. Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig, at DER træffer beslutning om at EU-

kommissionen også fremover skal bestå af det samme antal kommissærer som antallet af med-

lemslande.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Indfrielsen af løfterne til det irske folk blev drøftet på mødet i Folketingets Europaudvalg den 3.

maj 2012 i forbindelse med regeringens forhandlingsoplæg om vedtagelsen af den irske protokol

til Lissabon-traktaten. De irske betænkeligheder ved Lissabon-traktaten blev desuden forelagt for

Folketingets Europaudvalg i forbindelse med møderne i Det Europæiske Råd i december 2008

og juni 2009.