Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3195 - RIA Bilag 2
Offentligt
1164574_0001.png
Civil- og Politiafdelingen
Dato:
Kontor:
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard
Jensen
Sagsnr.: 2012-3051/01-0011
Dok.:
560886
Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-
område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 25.-26. oktober 2012
Side:
4-7
Dagsordenspunkt 1
SIS II
-status
KOM-dokument foreligger ikke
Udkast til rådsafgørelse om den ful-
de anvendelse af Schengen-reglerne
i Bulgarien og Rumænien
-statusorientering
KOM-dokument foreligger ikke
Grækenlands nationale handlings-
plan for asyl og indvandring
-statusorientering
KOM-dokument foreligger ikke
Bekæmpelse af ulovlig indvandring
-statusorientering
KOM-dokument foreligger ikke
Handlingsplan for at sikre en fælles
EU-tilgang til bekæmpelse af ulov-
lig indvandring
-opfølgning
KOM-dokument foreligger ikke
Det fælles europæiske asylsystem
*
8-15
Dagsordenspunkt 2
16-19
Dagsordenspunkt 3
20-22
Dagsordenspunkt 4
23-25
Dagsordenspunkt 5
26-32
Dagsordenspunkt 6
*
Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,
der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at
foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-statusorientering
KOM-dokument foreligger ikke
33-35
Dagsordenspunkt 7
Syrien: status vedrørende etablering
af et regionalt beskyttelsesprogram
som reaktion på den syriske krise
-statusorientering
KOM-dokument foreligger ikke
Kommissionens tredje rapport om
visumliberalisering i forhold til lan-
dene på Vestbalkan
-drøftelse
KOM(2012) 472 endelig
Rådskonklusioner om beskyttelsen
af sårbare mål mod terrorisme
-vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
Implementeringsrapport vedrørende
rådskonklusioner om styrkelse af
forbindelsen mellem de interne og
eksterne aspekter af EU’s indsats
mod terror
-vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om strafferetlige
sanktioner for insiderhandel og
kursmanipulation*
-statusorientering
KOM(2011) 0297
Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om indefrysning og
konfiskation af udbytte fra strafbart
forhold i Den Europæiske Union*
-statusorientering
KOM(2011) 0036
Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om strafferetlig be-
kæmpelse af svig rettet mod Den
Europæiske Unions finansielle inte-
resser
-præsentation
KOM(2012) 193 endelig
Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med
behandling om personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne op-
2
36-39
Dagsordenspunkt 8
40-42
Dagsordenspunkt 9
43-46
Dagsordenspunkt 10
47-55
Dagsordenspunkt 11
56-65
Dagsordenspunkt 12
66-81
Dagsordenspunkt 13
82-108
Dagsordenspunkt 14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lysninger (generel forordning om
databeskyttelse)
-statusorientering
KOM(2012) 11 endelig
109-
112
Dagsordenspunkt 15
Den samlede 5. evalueringsrapport
om indsatsen mod økonomisk kri-
minalitet
-præsentation
KOM-dokument foreligger ikke
2012 årsrapport om status for narko-
tikaproblemer i Europa
-præsentation
KOM-dokument foreligger ikke
113-
115
Dagsordenspunkt 16
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 1: SIS II
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen forventes på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 at ori-
entere om status for SIS II-projektet. Nærhedsprincippet har ikke betyd-
ning for sagen. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-
le konsekvenser. Fra dansk side forventer man at kunne tage Kommissio-
nens statusorientering til efterretning.
1.
Baggrund
På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16. januar
2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. febru-
ar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man fremover kan sikre den
nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet at fortsætte arbejdet med udviklingen af
SIS II. Rådet fastholdt dog muligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre
avanceret system (SIS 1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæ-
le for udviklingen af SIS II ikke nås.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå det endelige
resultat af den første milepælstest. Der blev på den baggrund opnået enighed om
nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen af SIS II skal fortsætte på
grundlag af det nuværende SIS II-projekt.
På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusioner om, at
Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplan og samlede
budgetoverslag.
Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der frem til midten af 2012 skal
foretages tests af både det centrale og de nationale systemer.
Testen af det
centrale system afsluttedes med den såkaldte anden milepælstest, som blev
udført i perioden 2.-7. maj 2012 med et tilfredsstillende resultat. Det næste
skridt i forløbet er gennemførelsen af en samlet test af medlemslandenes
nationale SIS II-løsninger og SIS II-systemets ydeevne (Comprehensive
Test). Testen blev påbegyndt den 19. juni 2012. De foreløbige resultater
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1164574_0005.png
har vist, at der fortsat udestår en del arbejde med at sikre funktionaliteten
af de nationale systemer.
Der skal derudover foretages en test (SIRENE Functional Test) af med-
lemsstaternes SIRENE-systemer (det særlige mail-kommunikationssystem,
der bruges til udveksling af supplerende oplysninger i tilknytning til efter-
lysninger i SIS) samt en såkaldt migrationstest. SIRENE Functional testen
påbegyndtes den 8. oktober 2012 og forventes at fortsætte frem til den 30.
november 2012.
Det er fortsat målsætningen, at SIS II skal
være i drift i første kvartal af
2013.
Det fremgår af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen af systemet
medfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mere end hidtil anslå-
et. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-budgettet, skyldes hovedsag-
ligt kravet om udvidelse af systemets kapacitet som følge af de nye medlemssta-
ters opkobling til systemet.
Kommissionen har senest på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 7.-8.
juni 2012
orienteret om status for projektet.
Lissabon-Traktaten
Udviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEF afsnit
IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-samarbejdet på
grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidligere søjle 3).
Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden overførtes det mellemstatslige samarbejde
om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om retlige og indre anlig-
gender efter reglerne i TEF afsnit IV (tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Eu-
ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)).
Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder
dermed anvendelse.
Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foran-
staltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2
er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, af-
snit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark
(”retsforbeholdet”).
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, der
er vedtaget inden Lissabon-Traktatens ikrafttræden, er derimod fortsat bindende
for Danmark, ligesom de finder anvendelse i Danmark (på mellemstatsligt grund-
lag). Det gælder bl.a. rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. december 2001 om udvik-
lingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) og rådsaf-
gørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden gene-
ration af Schengen-informationssystemet (SIS II).
I det omfang Rådet træffer foranstaltning om et forslag om eller initiativ til ud-
bygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEUF, tredje del, afsnit V,
træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel 4, inden seks måneder foran-
staltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne foranstaltning i dansk lov-
givning. En dansk beslutning herom vil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem
Danmark og de øvrige medlemsstater (og associerede Schengen-lande).
2.
Indhold
Kommissionen har som nævnt fremlagt en samlet overordnet tidsplan og et bud-
getoverslag, som Rådet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2010 no-
terede sig ved vedtagelse af skriftlige konklusioner.
Kommissionen har endvidere fremlagt et uddybende skema over de omkostnin-
ger, der er forbundet med udviklingen af det centrale system.
Kommissionen forventes på rådsmødet (retelige og indre anliggender) den
25.-26.
oktober 2012
at orientere om status for projektet. Kommissionen forventes i den
forbindelse navnlig at ville orientere om
status for den såkaldte ”Comprehensive
Test” af medlemsstaternes nationale SIS II-løsninger og SIS II-systemets ydeevne,
som blev påbegyndt den 19. juni 2012.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Det bemærkes, at de yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro til videre-
udvikling af systemet, der som nævnt vil blive afholdt over EU-budgettet, mulig-
vis vil ske i form af omprioriteringer. Kommissionen har oplyst, at det således ik-
ke forventes, at medlemsstaterne skal afholde merudgifter.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdning.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side forventer man at kunne tage Kommissionens statusoriente-
ring til efterretning.
9.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om fremskridt i
etableringen af SIS II.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 8. oktober 2012.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud
for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 7.-8. juni 2012.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 2: Udkast til rådsafgørelse om den fulde anvendelse
af Schengen-reglerne i Bulgarien og Rumænien
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet den 25.-26. okto-
ber 2012 forventes en drøftelse og eventuel afgørelse om Bulgariens og
Rumæniens fulde anvendelse af Schengen-reglerne. Sagen blev taget op på
møde i Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012, hvor Rådet (retlige og
indre anliggender) blev anmodet om at tage spørgsmålet op igen på råds-
mødet i september 2012 og her træffe sin afgørelse. Rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 20. september 2012 blev imidlertid aflyst. Sagen
har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og
nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Folketinget gav den 19.
september 2011 den daværende regering mandat til at tilslutte sig en op-
hævelse af grænsekontrollen mellem Bulgarien og Rumænien og de øvrige
Schengen-lande, enten i form af en totrinsmodel eller i form af en fuld-
stændig ophævelse af grænsekontrollen på én gang.
1. Baggrund
Bulgariens og Rumæniens indtrådte i EU den 1. januar 2007. De Schen-
gen-regler, der hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrol-
len ved de indre grænser, blev imidlertid ikke sat i kraft i forhold til de to
lande ved tiltrædelsen.
Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten for
Bulgarien og Rumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekontrol i
forhold til de to medlemsstater ophæves.
Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med de rele-
vante Schengen-evalueringsprocedurer er sikret, at Bulgarien og Rumæni-
en fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder for Schengen-lande. Afgø-
relsen om ophævelse af den indre grænsekontrol træffes med enstemmig-
hed af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 vedtog
Rådet konklusioner om afslutning af evalueringen af Bulgariens og Ru-
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mæniens gennemførelse af Schengen-reglerne. Det fremgår af rådskonklu-
sionerne, at betingelserne for, at Rådet efter tiltrædelsesakten for Bulgari-
ens og Rumæniens optagelse i EU kan træffe afgørelse om at ophæve den
indre grænsekontrol ved luft-, land- og søgrænser mellem Bulgari-
en/Rumænien og de øvrige Schengen-lande, er opfyldt.
På grund af manglende enstemmighed i Rådet om optagelse af de to lande
fremlagde det daværende polske formandskab på rådsmødet (retlige og in-
dre anliggender) den 22.-23. september 2011 et kompromisforslag om en
trinvis optagelse af Bulgarien og Rumænien i det fulde Schengen-
samarbejde. Ifølge kompromisforslaget er det i første omgang alene kon-
trollen ved luft- og søgrænserne, der ophæves, mens kontrollen ved land-
grænserne først ophæves på et senere tidspunkt.
Det Europæiske Råd anmodede på sit møde den 1.-2. marts 2012 Rådet om
på ny at tage spørgsmålet om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af
Schengen-området op på rådsmødet for retlige og indre anliggender i sep-
tember 2012 og træffe en afgørelse på mødet. Det Europæiske Råd erin-
drede i sin udtalelse endvidere om, at de retlige betingelser for de to lan-
des tiltrædelse var opfyldt, og anerkendte de to landes fortsatte bestræbel-
ser. Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. september 2012 blev
imidlertid aflyst.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-
ventes en drøftelse af sagen og en eventuel afgørelse om Bulgariens og
Rumæniens fulde anvendelse af Schengen-reglerne.
2. Indhold
2.1. Generelt
Med henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op til
Schengen-reglerne, blev der iværksat en evalueringsprocedure (Schengen-
proceduren), som indebar, at et eksperthold bestående af repræsentanter fra
de nuværende Schengen-lande og Kommissionen førte tilsyn med og kon-
trollerede gennemførelsen af Schengen-reglerne i de to lande.
Evalueringsproceduren omfattede Bulgariens og Rumæniens anvendelse af
Schengen-reglerne inden for områderne databeskyttelse, politisamarbejde,
luftgrænsekontrol, landgrænsekontrol, søgrænsekontrol, visumudstedelse
og brugen af Schengen-informationssystemet (SIS).
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Begge lande har bl.a. besvaret et omfattende og detaljeret spørgeskema,
som giver mulighed for at vurdere landenes gennemførelse af Schengen-
reglerne i form af lovgivning, myndighedsstrukturerne på de relevante om-
råder, personalemæssige ressourcer, grænsepersonalets uddannelsesniveau
mv.
I begge lande er der endvidere inden for de nævnte områder gennemført
evalueringsbesøg af eksperthold. Ekspertholdene har med udgangspunkt i
besvarelserne af spørgeskemaerne inspiceret bl.a. de fysiske lokaliteter og
f.eks. vurderet kvaliteten af teknisk udstyr. Under evalueringsbesøgene har
ekspertholdet haft mulighed for at stille spørgsmål til personalet og derved
vurdere personalets kendskab til Schengen-reglerne, relevante sagsgange
og personalets sprogkundskaber.
På baggrund af spørgeskemabesvarelserne og evalueringsbesøgene har
ekspertholdene udarbejdet evalueringsrapporter, der indeholder en række
konklusioner og anbefalinger. Rapporterne er efterfølgende blevet diskute-
ret i Rådets arbejdsgruppe om Schengen-evaluering. Bulgarien og Rumæ-
nien har under disse drøftelser løbende rapporteret om de opfølgnings-
skridt, der er foretaget på baggrund af ekspertholdenes anbefalinger. Ar-
bejdsgruppen om Schengen-evaluering har herefter vurderet, om der har
været behov for genbesøg i landene.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i sagen
2.2.1 Politisamarbejde
For så vidt angår politisamarbejde blev Bulgarien og Rumænien evalueret i
marts og april 2009, hvor gennemførelsen af relevant lovgivning, politiets
organisation og det operationelle politisamarbejde på nationalt og interna-
tionalt plan blev vurderet. Der blev i denne forbindelse foretaget en række
besøg på bl.a. politistationer og ved grænseovergange.
2.2.2 Databeskyttelse
Der blev i april 2009 foretaget en evaluering af databeskyttelsesniveauet i
Bulgarien og Rumænien, hvor relevant lovgivning, databeskyttelsesmyn-
digheder, regler for logning af databehandlingsskridt og it-sikkerhed, vi-
sumudstedelse og internationalt samarbejde var genstand for evaluering.
Databeskyttelsesevalueringerne er sket på baggrund af spørgeskemabesva-
relser og i form af oplæg ved de bulgarske og rumænske myndigheder.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.3 Visumudstedelse
Bulgariens og Rumæniens generalkonsulater i Istanbul og ambassaderne i
Chisinau (Moldova) blev inspiceret i juni 2009 med henblik på en vurde-
ring af landenes praksis i forhold til visumudstedelse. Adgangen til konsu-
laterne og ambassaderne, sikkerhedsforanstaltninger og -kontrol på den
pågældende lokalitet, processen for indgivelse af ansøgninger og selve an-
søgningsprocessen, visumtyper, visumstickers (klistermærke, hvorpå data
vedrørende visummet, f.eks. udstedelsesdato og gyldighedsperiode er an-
ført), afslag på ansøgninger, datahåndtering, sikkerhedsgodkendelse af
personale og materiel, udstyr til at påvise falske dokumenter, undervisning
og uddannelse var genstand for evaluering.
2.2.4 Sø-, luft- og landgrænser
Landenes søgrænsekontrol blev evalueret i august og september 2009,
luftgrænsekontrollen i november 2009 og landgrænsekontrollen i marts og
i november 2010.
I Rumænien blev der i november 2010 endvidere foretaget genbesøg i en
lufthavn og ved en landgrænseovergang. I Bulgarien blev der i december
2010 foretaget genbesøg ved en landgrænseovergang.
På et møde i Schengen-evalueringsarbejdsgruppen den 28. januar 2011
blev det besluttet, at der skulle foretages endnu et genbesøg ved den bul-
garske landgrænseovergang. Dette genbesøg blev afholdt den 21.-23.
marts 2011.
Evalueringerne af sø-, luft- og landgrænser er sket ved en gennemgang af
bl.a. lovgivning og internationalt samarbejde i forbindelse med grænsekon-
trol. Der er endvidere foretaget kontrol af de organisatoriske og de såkaldte
funktionelle strukturer, den operationelle effektivitet (herunder ressourcer
og kontrolniveau), risikoanalyser, behandling af datamateriale, politiun-
dersøgelser af udlændinge, uddannelse af personale, tilbagetagelse af ud-
lændinge, afvisning på grænsen, ulovlig indvandring og transportøransvar.
Der er herudover foretaget en række inspektionsbesøg af havne, lufthavne
og landgrænseovergange. Under disse inspektionsbesøg har ekspertholdet
endvidere foretaget evaluering af kontrolprocedurer, grænseovervågning
og uddannelse af personale.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1164574_0012.png
2.2.4.1. Rumænien
Det fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.
juni 2011, at Schengen-evalueringen af de rumænske luftgrænser viste en
generelt velstruktureret offentlig myndighed, der foretager grænseforvalt-
ningen, en god faglig kompetence hos de ansatte i grænsepolitiet og et til-
fredsstillende kendskab til kravene i Schengen-grænsekodeksen. Det frem-
går endvidere af rådskonklusionerne, at det disponible udstyr hovedsage-
ligt var tilstrækkeligt. De mindre mangler, der under det første evalue-
ringsbesøg blev påvist, er på et senere besøg konstateret tilstrækkeligt af-
hjulpet. Det fremgår af rådskonklusionerne, at der ifølge opfølgningsop-
lysninger modtaget fra Rumænien, er blevet eller snart bliver rettet op på
mangler med hensyn til luftfartsselskabernes ansvar og kapaciteten til at
opspore/afsløre menneskesmuglere.
For så vidt angår de rumænske søgrænser fremgår det af rådskonklusio-
nerne, at evalueringen viste et godt niveau af samarbejde, national og in-
ternational kommunikation, situationskendskab og reaktionskapacitet, og
at grænsekontrollen udføres med tilstrækkeligt udstyr og af specialtrænet
personel. Der er også et godt niveau af risikoanalyse og en velstruktureret
kommandokæde. Det fremgår af rådskonklusionerne, at der i opfølgnings-
processen er blevet rettet op på tidligere konstaterede mangler med hensyn
til transportvirksomheders ansvar, samt på mindre mangler bl.a. med hen-
syn til udførelsen af grænsekontrol og behovet for bedre uddannelse og
sprogfærdigheder generelt.
For så vidt angår de rumænske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-
nerne, at evalueringen viste et godt niveau af grænsekontrol, en professio-
nel samlet taktisk og operationel tilgang i grænseovervågningen, en pro-
fessionel udførelse af risikoanalyse og efterretning samt et godt samarbej-
de både internationalt og med nabolandene. Den tilgængelige infrastruktur
og personaleniveauet på stedet blev anset for tilstrækkelig. Det fremgår
endvidere af rådskonklusionerne, at de mindre mangler, der blev påvist
under det første evalueringsbesøg bl.a. med hensyn til udførelse af græn-
sekontrol og udstyr samt antallet af uanmeldte inspektioner på regionalt og
centralt niveau med henblik på modvirkning af korruption, er blevet af-
hjulpet i opfølgningsprocessen, og at de fleste foranstaltninger er blevet
gennemført. Der blev i forbindelse med evalueringen afholdt et nyt besøg
ved to bestemte grænseovergangssteder, hvor det kunne konstateres, at på-
viste mangler vedrørende infrastruktur og udstyr var blevet afhjulpet, og
begge grænseovergangssteder blev konstateret fuldt operationelle med ud-
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1164574_0013.png
styr i overensstemmelse med de relevante anbefalinger, og personale, der
er i stand til at udføre grænsekontrol i tråd med bestemmelserne i Schen-
gen-grænsekodeksen.
2.2.4.2. Bulgarien
Det fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.
juni 2011, at den infrastruktur, der benyttes til grænsekontrol ved de bul-
garske luftgrænser, lever op til kravene i Schengen-grænsekodeksen, og at
udstyret hovedsageligt er tilstrækkeligt og moderne. Den systematiske tak-
tiske risikoanalyse, der resulterer i henstillinger vedrørende niveauer for
grænsekontrol, samt tutorordningen kan betragtes som såkaldt bedste prak-
sis. Der blev ved evalueringen påvist mangler inden for udstyr, udførelse
af grænsekontrol og uddannelse, fuldstændig fysisk adskillelse i Burgas
lufthavn og pligten til at formidle passageroplysninger, sprogkundskaber
og gennemførelse af luftfartsselskabernes ansvar, hvilket der i dag er rettet
op på i opfølgningsfasen. Det fremgår således af opfølgningsrapporten fra
juli 2011, at evalueringsholdets anbefalinger vedrørende Burgas lufthavn
er blevet gennemført.
For så vidt angår de bulgarske søgrænser fremgår det af rådskonklusioner-
ne, at den klare ramme for og de anvendte metoder til samarbejdet mellem
forskellige myndigheder bidrager til at øge sikkerheden ved søgrænserne,
og at den systematiske taktiske risikoanalyse, kontrollen af fiskerifartøjer
og grænsekontrollen af lystfartøjer kan betragtes som bedste praksis. Det
blev vurderet, at grænseovervågningssystemet generelt opfylder
kravene i Schengen-grænsekodeksen. Der er under opfølgningen
blevet rettet op på de påviste mangler inden for grænsekontrol og grænse-
overvågning, visumudstedelse, infrastruktur og sprogkundskaber.
For så vidt angår de bulgarske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-
nerne, at evalueringen efter det andet genbesøg viste et pragmatisk og pro-
fessionelt niveau af samarbejde på grænsen, både hvad angår grænsekon-
trol og grænseovervågning. Det blev under genbesøgene konstateret, at de
anbefalinger, der blev fremsat vedrørende grænsekontrol ved grænsen mel-
lem Bulgarien og Tyrkiet, grænseovervågning, bemanding, kommunikati-
on, ledelses- og sproguddannelse, situationskendskab og strategisk tilgang,
er blevet gennemført og fortsat vil blive overvåget nøje i opfølgningspro-
cessen. Det fremgår endvidere, at Bulgarien, foruden de allerede iværksat-
te foranstaltninger, som en proaktiv foranstaltning har besluttet at udarbej-
de en særlig pakke af ledsagende foranstaltninger med henblik på eventuelt
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
stigende indvandringsstrømme efter den fuldstændige indtræden i Schen-
gen-samarbejdet.
2.2.5. Evaluering af SIS/SIRENE
Efter den ovennævnte evalueringsprocedure og opfølgningsprocedure i
forhold til databeskyttelse vedtog Rådet den 26. april 2010 konklusioner
om, at databeskyttelsesniveauet i Bulgarien og Rumænien var tilfredsstil-
lende. Dette var en forudsætning for, at der kunne overføres data via
Schengen-informationssystemet (SIS) til de to lande, og dermed for at
SIS/SIRENE-evalueringerne kunne gennemføres.
I juni 2010 traf Rådet afgørelse om anvendelse af reglerne om SIS (der er
en del af Schengen-regelsættet) i Bulgarien og Rumænien med virkning fra
den 15. oktober 2010. Den 5. november 2010 blev begge lande fuldt ope-
rationelle. Der blev i form af de såkaldte SIS/SIRENE-evalueringer foreta-
get kontrol af den nationale lovgivning mv. angående SIS og af de myn-
digheder, der anvender systemet. Som et led i evalueringen blev der fore-
taget inspektionsbesøg på landenes SIRENE-kontorer og en række an-
meldte og uanmeldte inspektionsbesøg på politistationer mv. for at vurdere
anvendelsen af systemet.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der har ikke været foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.
Andre landes kendte holdninger
Finland, Nederlandene og Tyskland har tidligere offentligt tilkendegivet
modstand mod Bulgariens og Rumæniens fulde indtræden i Schengen-
samarbejdet på nuværende tidspunkt.
8. Foreløbig generel dansk holdning
I overensstemmelse med de rådskonklusioner, som Rådet (retlige og indre
anliggender) vedtog på rådsmødet den 9.-10. juni 2011, er det Danmarks
opfattelse, at Bulgarien og Rumænien opfylder de krav, som følger af
Schengen-regelsættet, og at der derfor er grundlag for, at Rådet træffer be-
slutning om, at Rumænien og Bulgarien optages i det fulde Schengen-
samarbejde.
9.
Europa-Parlamentet
Spørgsmålet om den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og
Rumænien har været sendt i høring i Europa-Parlamentet, der har støttet
den fulde optagelse af de to lande i Schengen-samarbejdet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været
drøftet
i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den
8. oktober 2012.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets partier til forhandlingsoplæg den 19. sep-
tember 2011 forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23.
september 2011 og har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til
orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
8. marts
2012.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 3: Grækenlands nationale handlingsplan for asyl og
indvandring
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet forventes Græken-
land, Kommissionen, EU’s grænseagentur (FRONTEX) og Det Europæi-
ske Asylstøttekontor (EASO) at orientere om status for implementeringen
af Grækenlands nationale handlingsplan for asyl og indvandring. Sagen
har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og
nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Regeringen støtter det
igangværende arbejde med at genopbygge det græske asylsystem.
1. Baggrund
Grækenland har de senere år oplevet en markant stigning i migrations-
presset på de ydre grænser i form af asylansøgere og ulovlige indvandre-
re. Oplysninger fra EU’s grænseagentur (FRONTEX) viser, at der ved
landegrænsen til Tyrkiet i første halvår af 2012 er registreret en stigning i
antallet af asylansøgere og ulovlige indvandrere på 10 pct. i forhold til
samme periode i 2011.
Samtidig har flere medlemsstater, herunder Østrig og Ungarn, i 2011 ople-
vet en stigning i antallet af ulovlige indvandrere
via Grækenland
fra
blandt
andet
Afghanistan, Indien, Irak, Iran, Pakistan og Somalia.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
afsagde
den 21. januar 2011
dom i sagen M.S.S. mod Belgien og Grækenland angående behandlingen
af en afghansk asylansøger. Domstolen fandt, at Grækenland overtrådte
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder på grund af
forholdene ved den pågældende asylansøgers frihedsberøvelse og levefor-
holdene for asylansøgeren samt ved de græske myndigheders behandling
af vedkommendes asylansøgning.
Situationen i Grækenland på asylområdet har tidligere været drøftet på
rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010, den
24.-25. februar 2011, den 11.-12. april 2011, den 22.-23. september 2011,
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
den 27.-28. oktober 2011
og den 8. marts 2012. Grækenlands nationale
handlingsplan for asyl og indvandring har ligeledes været berørt på råds-
mødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 og i forbindel-
se med opfølgningen på rådskonklusionerne om reel og praktisk solidaritet
på asyl- og migrationsområdet, som senest fandt sted på rådsmødet (retli-
ge og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-
ventes Grækenland, Kommissionen, FRONTEX og Det Europæiske Asyl-
støttekontor (EASO) at orientere om status for implementeringen af Græ-
kenlands nationale handlingsplan for asyl og indvandring.
2. Indhold
Medlemsstaterne og Kommissionen har ved flere lejligheder understreget
over for Grækenland, at genopbygning af asylsystemet i Grækenland i høj
grad afhænger af græsk medejerskab og tilstedeværelse af de fornødne res-
sourcer.
Der er ligeledes løbende givet udtryk for solidaritet med Græken-
land, herunder i forbindelse med rådskonklusionerne fra 8. marts 2012 om
reel og praktisk solidaritet på asyl- og migrationsområdet.
Grækenland har oplyst, at man arbejder intensivt med at implementere
sin
nationale handlingsplan for asyl og indvandring,
og at fokus er på følgen-
de fire områder: 1) etablering af en ny civil udlændingemyndighed, 2)
etablering af fornødne modtagefaciliteter, 3) særlige indsatser for at for-
bedre forholdene for sårbare grupper og 4) effektiv udsendelse.
Grækenland og EASO indgik den 1. april 2011 en aftale om udsendelse af
specifikke asylstøttehold til Grækenland med henblik på at sikre en effek-
tiv implementering af handlingsplanen.
Der er efterfølgende efter det oplyste sket visse beskedne fremskridt i
form
af
oprettelse af en civil asylmyndighed og flere og bedre modtagelses- og
detentionscentre.
EASO aflagde således i januar 2012 besøg i Grækenland for at vurdere
gennemførelsen af handlingsplanen. Efter det oplyste skrider arbejdet
langsomt fremad. Således behandlede Grækenland sidste år dobbelt så
mange asylansøgninger som i 2010, ligesom der er et fald på 30 pct. i an-
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tallet af klager over asylafgørelser i forhold til 2010. Manglen på kompe-
tent sagsbehandlingspersonale udgør dog fortsat et problem.
Medlemsstaterne vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
26.-27. april 2012 en generel handlingsplan om ”En fælles EU indsats
over for migrationspres – en strategisk reaktion”. Handlingsplanen har
blandt andet som ét ud af seks prioriterede områder fokus på en forebyg-
gelse af ulovlig indvandring via den græsk-tyrkiske grænse. Der er også
fokus på sikring af effektive asylsystemer i medlemsstaterne.
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
for Danmark.
5. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen finder det vigtigt at udvise solidaritet over for de medlemssta-
ter, der er udsat for et særligt stort pres på deres asylsystemer, og regerin-
gen støtter derfor det igangværende arbejde med at genopbygge det græske
asylsystem.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejdet den 8. oktober 2012.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering
forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 8. marts 2012.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 4: Bekæmpelse af ulovlig indvandring
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 25.-26. oktober 2012 forventes en drøftelse af spørgsmål
i relation til bekæmpelse af ulovlig indvandring med fokus på den sydøstli-
ge ydre Schengen-grænse, Balkan og Nordafrika. Det forventes, at EU’s
grænseagentur (FRONTEX) og Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)
orienterer om status for området. Sagen har hverken lovgivningsmæssige
eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betyd-
ning for sagen. Regeringen støtter generelt en styrket kontrol af de ydre
Schengen-grænser samt en effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring og
menneskesmugling i overensstemmelse med internationale forpligtelser,
herunder non-refoulement princippet.
1. Baggrund
Rådet har i løbet af de seneste år løbende drøftet spørgsmål i relation til
bekæmpelse af ulovlig indvandring.
Særligt i forhold til Grækenland er der de senere år sket en markant stig-
ning i migrationspresset på de ydre Schengen-grænser i form af asylansø-
gere og ulovlige indvandrere.
Der er også fokus på ulovlig indvandring fra og gennem Balkan-landene
og Nordafrika.
Situationen i Syrien forventes desuden at føre til øgede indrejsetal i EU.
Spørgsmålet om bekæmpelse af ulovlig indvandring har senest været drøf-
tet på rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 8. marts 2012 og den
26.-27. april 2012.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-
ventes EU’s grænseagentur (FRONTEX), og Det Europæiske Asylstøtte-
kontor (EASO) at orientere om status for området.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Indhold
Tiltag til at forebygge og bekæmpe den ulovlige indvandring er højt priori-
teret i EU. Der arbejdes løbende med at styrke reglerne på området, at
styrke FRONTEX’ indsats og at samarbejde med tredjelande om udfor-
dringerne, herunder om tilbagetagelse.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2012 vedtog
Rådet en generel handlingsplan for ”En fælles EU indsats over for migra-
tionspres – en strategisk reaktion” med seks prioriterede områder og over
80 konkrete tiltag.
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen støtter generelt en styrket kontrol af de ydre Schengen-grænser
samt en effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling
i overensstemmelse med internationale forpligtelser, herunder non-
refoulement princippet.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-
bejdet den 8. oktober 2012.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Spørgsmålet om ulovlig indvandring har senest været forelagt Folketingets
Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 26.-27. april 2012 i forbindelse med vedtagelsen af handlings-
planen for en fælles EU-tilgang til bekæmpelse af ulovlig indvandring.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 5: Handlingsplan for at sikre en fælles EU-tilgang
til bekæmpelse af ulovlig indvandring
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Handlingsplanen for at sikre en
fælles EU-tilgang til bekæmpelse af ulovlig indvandring blev vedtaget på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012. Hand-
lingsplanen medfører, at der skal iværksættes en række initiativer til
bekæmpelse af ulovlig indvandring, og som led i handlingsplanen skal der
på halvårlig basis foretages en opdatering af handlingsplanen. Det
cypriotiske formandskab forventes på den baggrund på rådsmødet (retlige
og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 at orientere om status for
de i handlingsplanen fastlagte initiativer. Sagen har hverken lovgivnings-
mæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke
betydning for sagen. Fra dansk side forventer man at kunne tage formand-
skabets statusorientering til efterretning.
1. Baggrund
Flere EU-medlemsstater registrerede i løbet af 2011 en stigning i antallet
af asylansøgere og ulovlige indvandrere.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011
opfordrede Rådet det danske formandskab til at udarbejde en handlings-
plan med henblik på at sikre en fælles tilgang til bekæmpelse af den ulov-
lige indvandring.
Handlingsplanen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 26.-27. april 2012.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-
ventes det cypriotiske formandskab at orientere om status for de i hand-
lingsplanen fastlagte initiativer.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Indhold
Formålet med handlingsplanen er at samle og udvikle mulige fælles tiltag
med henblik på at imødegå det fortsatte pres på EU i forhold til ulovlig
indvandring. Handlingsplanen indeholder på den baggrund en ikke ud-
tømmende liste over strategiske prioritetsområder, inden for hvilke der
skal iværksættes initiativer og foretages monitorering.
For det første indebærer handlingsplanen, at der skal tages initiativer til at
styrke EU’s engagement i de vigtigste transit- og oprindelseslande for at
sikre, at man fra EU’s side kan udsende personer med ulovligt ophold på
Unionens område til disse tredjelande og samtidig forbedre deres migrati-
onsstyringskapacitet.
Herudover fremgår det af handlingsplanen, at kontrollen af de ydre Schen-
gen-grænser skal styrkes, ligesom der skal ske en kortlægning af ulovlige
indvandreres ruter inden for Schengen-grænserne.
Handlingsplanen indebærer endvidere, at der skal sættes ind overfor den
ulovlige indvandring, der foregår via den græsk-tyrkiske grænse. Der bør
således iværksættes effektive tiltag med henblik på at afsløre og forebygge
denne indvandring.
Handlingsplanen medfører desuden, at der skal tages initiativer med hen-
blik på at forebygge misbrug af lovlige indvandringskanaler. Der bør såle-
des bl.a. sættes ind over for misbrug af visumlempelses- eller fritagelsesaf-
taler, ligesom man bør se på, hvordan antallet af åbenbart grundløse asyl-
ansøgninger kan begrænses.
Endelig medfører handlingsplanen, at der skal tages initiativ til at udarbej-
de en vedvarende EU-politik for håndtering af indvandring og planer til
brug for uforudsete indvandringsstrømme.
Det følger af handlingsplanen, at de efterfølgende formandskaber skal fo-
retage halvårlige opdateringer af handlingsplanen.
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7. Andre landes kendte holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-
ters holdning.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Danmark kan generelt støtte en styrket kontrol af de ydre grænser samt en
effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling. Dan-
mark støtter derfor en effektiv opfølgning på handlingsplanen for en fælles
EU-tilgang til bekæmpelse af ulovlig indvandring.
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-
bejdet den 8. oktober 2012.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev – i forbindelse med vedtagelsen af handlingsplanen – forelagt
Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 26.-27. april 2012.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 6: Det fælles europæiske asylsystem*
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Kommissionens forslag vedrørende det fælles europæiske asylsystem er
omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2008) 820, KOM (2012) 254, KOM (2011) 320 og KOM (2011)
319
Resumé
De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af det fæl-
les europæiske asylsystem (CEAS), er omfattet af retsforbeholdet. Dog har
Danmark en parallelaftale i forhold til Dublin-forordningen og Eurodac-
forordningen. Formandskabet forventes på rådsmødet at redegøre for sta-
tus for forhandlingerne om CEAS. Sagen har hverken lovgivningsmæssige
eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betyd-
ning for sagen. Regeringen kan overordnet støtte arbejdet med at gennem-
føre anden fase af CEAS inden udgangen af 2012.
1. Baggrund
Det fremgår af Haag-programmet fra november 2004, at formålet med an-
den fase af det fælles europæiske asylsystem
(CEAS)
er at få indført en
fælles asylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl
eller subsidiær beskyttelse (dvs. anden beskyttelse end den, der følger af
Flygtningekonventionen).
Fristen for gennemførelsen af anden fase af
CEAS
blev af Det Europæiske
Råd den 15.-16. oktober 2008 udskudt til udgangen af 2012 (fristen var op-
rindeligt udgangen af 2010).
I Stockholm-programmet fra 2010 understre-
gede Det Europæiske Råd, at CEAS skulle gennemføres inden udgangen af
2012.
Gennemførelsen af anden fase af
CEAS
kræver ændringer af Dublin-
forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningede-
finitionsdirektivet og asylproceduredirektivet.
Kommissionen fremsatte den 3. december 2008 ændringsforslag til mod-
tagelsesdirektivet, Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Kom-
missionen fremsatte videre den 21. oktober 2009 ændringsforslag til flygt-
ningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivet. Der er efterfølgende
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1164574_0027.png
fremsat reviderede ændringsforslag til modtagelsesdirektivet, Eurodac-
forordningen og asylproceduredirektivet.
Hertil kommer, at Kommissionen i 2009 fremsatte forslag til henholdsvis
en forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EASO) og til
et fælles EU-genbosætningsprogram. Forslagene betragtes som del-
elementer af
CEAS.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke
i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktaten
om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) afsnit V, og ifølge
protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-
hold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anven-
delse i Danmark (”retsforbeholdet”).
De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af
CEAS,
er
omfattet af retsforbeholdet.
Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til Dublin-forordningen
og Eurodac-forordningen, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet
disse retsakter med ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt Dan-
mark giver meddelelse til Kommissionen inden 30 dage efter vedtagelsen,
om at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i sin lovgivning.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.- 26. oktober 2012
forventes formandskabet at redegøre for status for forhandlingerne om
CEAS.
2. Indhold
Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen
Dublin-forordningen fastsætter kriterier og procedurer til afgørelse af,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om
international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller
en statsløs i en af medlemsstaterne. Med Eurodac-forordningen oprettedes
Eurodac-systemet med henblik på sammenligning af fingeraftryk for at
sikre en effektiv anvendelse af Dublin-forordningen.
Formålet med ændringsforslagene til Dublin-forordningen og Eurodac-
forordningen (henholdsvis KOM(2008) 820
og KOM(2012) 254)
har navn-
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lig været at øge Dublin-systemets effektivitet og beskyttelsesniveauet for
ansøgere om international beskyttelse.
Ændringsforslaget til Dublin-forordningen indeholder bl.a. bestemmelser
om styrkelse af princippet om familiens enhed, bestemmelser til styrkelse
af retsgarantierne for ansøgerne, forslag til præcisering af bestemmelserne
om humanitære sager og indførelse af bestemmelser om effektive retsmid-
ler og muligheden for opsættende virkning.
Det oprindelige ændringsforslag til Dublin-forordningen indeholdt en su-
spensionsmekanisme, hvorefter man kunne suspendere Dublin-overførsler
til lande, der er under særligt pres på deres asylsystem.
Der lægges imidlertid nu i stedet op til en tidlig varslings- og beredskabs-
mekanisme, som hurtigt kan tages i brug for at yde støtte til lande, der op-
lever et stort pres på deres asylsystemer. Støtten vil afhængig af konkrete
behov kunne bestå af konsultationer med Kommissionen og Det Europæi-
ske Asylstøttekontor (EASO) og gennem støtte til at udarbejde forebyg-
gende handlingsplaner eller støtte fra EASO’s asylstøtteteams, EU’s græn-
seagentur (FRONTEX) mv.
Der er nu opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om en
varslings- og beredskabsmekanisme, som i højere grad inddrager Europa-
Parlamentet. Ligeledes er der opnået enighed om reglerne om effektiv kla-
geadgang, herunder adgang til juridisk bistand, samt ret til at blive på
medlemsstatens område under klagesagsbehandlingen, indtil der træffes
afgørelse om det modsatte. Endvidere skal der tages større hensyn til uled-
sagede mindreåriges tilknytning til nære slægtninge i en medlemsstat, gi-
ves mere information til asylansøgere, samt indføres klarere tidsfrister og
en forpligtelse til at afholde personlige samtaler, inden det afgøres, hvil-
ken medlemsstat der er ansvarlig for asylsagsbehandlingen. Der udestår
nu alene enkelte elementer i forhandlingerne med Europa-Parlamentet om
ændringsforslaget til Dublin-forordningen.
Kommissionen fremlagde den 30. maj 2012 et revideret ændringsforslag til
Eurodac-forordningen, der forhandles i rådsregi. Det væsentligste element
er et forslag om at give retshåndhævende myndigheder adgang til oplys-
ningerne i Eurodac under overholdelse af strenge databeskyttelsesregler,
ligesom det foreslås at afkorte opbevaringsperioden for fingeraftryk på
ulovligt indrejste tredjelandsstatsborgere fra to år til et år. Endvidere
lægges der op til mere information om asylansøgere og deres status i med-
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1164574_0029.png
lemsstaterne ved søgning i databasen og en yderligere sikring af, at oplys-
ninger i databasen ikke videregives til asylansøgeres hjemlande. Forslaget
indeholder derudover en række tekniske forbedringer og tager højde for
IT-agenturets kommende beføjelser i forhold til forvaltning af systemet.
Modtagelsesdirektivet
Modtagelsesdirektivet fastlægger standarder for modtagelse af asylansøge-
re i medlemsstaterne.
Formålet med ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet (KOM(2011)
320) er – sammen med ændringsforslaget til asylproceduredirektivet – at
forbedre effektiviteten og kvaliteten af de nationale asylsystemer bl.a. med
henblik på at mindske medlemsstaternes udgifter til asylsystemer.
Forslaget har særligt til formål at skabe fælles standarder for et forenklet
og mere sammenhængende indkvarteringssystem for asylansøgere i med-
lemsstaterne, at forhindre misbrug af de forskellige modtagelsessystemer i
medlemsstaterne og at skabe ensartede høje standarder for behandlingen af
asylansøgere i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder.
Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om ændrin-
gen af modtagelsesdirektivet. Forslaget forventes endeligt vedtaget senere
i 2012.
Den endelige tekst omfatter bl.a. en udtømmende liste over grunde til fri-
hedsberøvelse, en klageadgang over inddragelse af ydelser i henhold til
direktivet og en adgang til arbejdsmarkedet senest 9 måneder efter datoen
for indgivelse af ansøgning om asyl, hvis der ikke er truffet afgørelse i
asylsagen i første instans. Derudover er der indført særlige hensyn til sår-
bare personer og en løbende forpligtelse for medlemsstaterne til at vurde-
re disses særlige modtagelsesbehov samt en forpligtelse til at udpege en
kvalificeret repræsentant til de uledsagede mindreårige asylansøgere.
Asylproceduredirektivet
Asylproceduredirektivet fastlægger standarder for procedurer i medlems-
staterne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse.
Formålet med ændringsforslaget til asylproceduredirektivet (KOM(2011)
319) er navnlig at skabe fælles procedurer, som er effektive og retfærdige,
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1164574_0030.png
at bidrage til at håndtere potentielt grundløse asylansøgninger og at sikre
ensartet behandling i medlemsstaterne.
Forslaget omfatter bl.a. bestemmelser om særlig hensyntagen til asylansø-
gere, der vurderes at have særlige procedurebehov, ligesom der med for-
slaget lægges op til at fastsætte en frist, så der skal træffes afgørelse i 1. in-
stans inden for seks måneder. Ved komplicerede sager kan fristen udvides
til i alt 12 måneder. Derudover foreslås en frist på 72 timer for registrering
af asylansøgere, højere grad af informationsforpligtelse over for asylansø-
gere og pligt til at tilbyde medicinske undersøgelser, hvis der er mistanke
om tortur eller overgreb.
Den 6. juni 2012 blev der i rådsregi opnået enighed om et forhandlings-
mandat til det danske formandskab, på hvilken baggrund der for tiden på-
går trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.
Flygtningedefinitionsdirektivet
Flygtningedefinitionsdirektivet fastsætter minimumsstandarder for aner-
kendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller per-
soner, der af anden grund har behov for international beskyttelse, og ind-
holdet af en sådan beskyttelse.
Med det ændrede flygtningedefinitionsdirektiv, som trådte i kraft den 9.
januar 2012,
blev der
bl.a. i vid udstrækning
indført
samme rettigheder for
personer, der opfylder betingelserne for at være flygtning, og personer, der
har ret til subsidiær beskyttelse af andre grunde end dem, der fremgår af
Flygtningekonventionen.
Det fælles EU-genbosætningsprogram
Kommissionens forslag til et fælles EU-genbosætningsprogram består af
to meddelelser, hvoraf den ene indeholdt en politisk ramme, mens den an-
den indeholder et ændringsforslag til den europæiske flygtningefond, der
fastsætter kriterierne for medlemsstaternes modtagelse af økonomisk støtte
til genbosætning for 2013.
Ændringsforslaget til flygtningefonden
trådte i kraft den 30. marts 2012.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1164574_0031.png
Asylstøttekontoret (EASO)
Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. novem-
ber 2009 forslaget om oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor til
fremme af praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet
Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) blev formelt etableret den 19.
juni 2011.
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-
sekvenser.
5. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen kan overordnet støtte arbejdet med at gennemføre anden fase
af
CEAS
inden udgangen af 2012.
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejdet den 8. oktober 2012.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering
forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
7.-8. juni 2012.
De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af CEAS,
er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg forud for de rådsmøder, hvor
de er blevet behandlet.
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 7: Syrien – status vedrørende etablering af et regio-
nalt beskyttelsesprogram som reaktion på den syriske krise
Nyt notat
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 25.-26. oktober 2012 forventes Kommissionen at redegø-
re for status for arbejdet med etableringen af et regionalt beskyttelsespro-
gram som reaktion på krisen i Syrien. Sagen har hverken lovgivningsmæs-
sige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke be-
tydning for sagen. Danmark støtter generelt EU’s arbejde med udvikling
af regionale beskyttelsesprogrammer, idet eventuelle EU-programmer dog
skal afstemmes efter situationen i det konkrete land.
1.
Baggrund
Antallet af registrerede flygtninge i Syriens nabolande overstiger nu ifølge
opgørelser fra UNHCR 280.000, og tallet stiger fortsat. Det drejer sig især
om Jordan, hvor der er registreret op imod 95.000 flygtninge, Tyrkiet, hvor
der er registreret knap 85.000 flygtninge, og Libanon, hvor der er registre-
ret knap 75.000 flygtninge. Hertil kommer muligvis et stort antal ikke-
registrerede flygtninge i de pågældende nabolande.
Situationen medfører et stigende pres på såvel asylsystemer som modtage-
forhold og lokalsamfund i de pågældende lande.
EU og EU’s medlemsstater har leveret bidrag til den humanitære indsats i
de nabolande, der har modtaget flygtninge. Danmarks bidrag er aktuelt op-
pe på godt 1 mio. kr. givet via UNHCR og andre FN-organisationer samt
en række danske NGO’er.
På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 23.-24. juli
2012 på Cypern drøftede ministrene situationen i Syrien, herunder ideen
om at etablere et regionalt beskyttelsesprogram i de lande, der modtager de
største andele af flygtninge.
Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der) den 25.-26. oktober 2012 vil orientere om status for arbejdet med
etablering af et regionalt beskyttelsesprogram i Syriens nabolande.
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Indhold
EU’s regionale beskyttelsesprogrammer er et instrument i samarbejdet
med tredjelande på asyl- og indvandringsområdet, der har til formål at
styrke konkrete tredjelandes kapacitet til at beskytte flygtninge og på læn-
gere sigt skabe varige løsninger for flygtningene i deres nærområde.
Programmerne omfatter generelt tiltag vedrørende kapacitetsopbygning
hos asylmyndighederne, bedre modtageforhold og støtte til at styrke de lo-
kalsamfund, der bliver berørt af den øgede tilstedeværelse af flygtninge.
Programmerne kan også indeholde komponenter vedrørende genbosæt-
ning, integration i lokalsamfundet eller støtte til hjemvenden, når forhol-
dene tillader det.
I de konklusioner om EU’s samlede strategi for migration og mobilitet,
som blev vedtaget på rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. maj
2012, understregede Rådet behovet for at styrke anvendelsen af regionale
beskyttelsesprogrammer med henblik på at bistå tredjelande til at styrke
deres kapacitet til at yde effektiv beskyttelse.
Kommissionen, der har ansvaret for etableringen af sådanne programmer,
har i forlængelse af drøftelsen på det uformelle rådsmøde (retlige og indre
anliggender) den 23.-24. juli 2012 oplyst, at man sammen med UNHCR
har påbegyndt arbejdet med at etablere et program for flygtninge i Syriens
nabolande.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke nærmere oplysninger om sta-
tus og indhold vedrørende Kommissionens konkrete arbejde med etable-
ringen af det pågældende program.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Danmark støtter generelt EU’s arbejde med udvikling af regionale beskyt-
telsesprogrammer. Danmark lægger i den forbindelse vægt på, at eventuel-
le EU-programmer skal afstemmes efter situationen i det konkrete land.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-
bejdet den 8. oktober 2012.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 8: Kommissionens tredje monitoreringsrapport om
visumliberalisering i forhold til landene på Vestbalkan
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2012) 472 endelig
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 25.-26. oktober 2012 forventes en præsentation og drøf-
telse af Kommissionens tredje monitoreringsrapport om visumliberalise-
ring i forhold til landene på Vestbalkan. Sagen er sat på dagsordenen efter
anmodning fra en række EU-lande, der oplever store udfordringer i for-
hold til håndteringen af et stigende antal asylansøgere fra Vestbalkan. Sa-
gen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser,
og nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Regeringen finder, at
det er vigtigt at overvåge situationen efter indførelsen af visumfrihed og
sikre håndtering af eventuelle utilsigtede konsekvenser.
1. Baggrund
Der har siden december 2009 været visumfrihed for borgere fra den tidli-
gere jugoslaviske republik Makedonien, Montenegro og Serbien, som har
biometriske pas. En tilsvarende ordning har været gældende for borgere fra
Albanien og Bosnien-Hercegovina siden december 2010.
En række EU-lande, herunder Frankrig, Tyskland og Sverige, har gennem
en periode oplevet et væsentligt antal asylansøgere fra landene på Vestbal-
kan. Dette er generelt blevet kædet sammen med indførelsen af visumfri-
hed for borgere fra de pågældende lande.
Kommissionen har efter opfordring fra medlemsstaterne etableret en me-
kanisme til at overvåge udviklingen i landene på det vestlige Balkan efter
visumliberaliseringen. Kommissionen udgiver løbende såkaldte monitore-
ringsrapporter om situationen. I rapporterne informeres bl.a. om tiltag og
samarbejder i og mellem de enkelte lande på Vestbalkan og EU-landene.
Kommissionen har den 28. august 2012 fremlagt sin tredje monitorerings-
rapport om visumliberalisering i forhold til landene på Vestbalkan. I rap-
porten evalueres udviklingen siden Kommissionens seneste rapport fra de-
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
cember 2011, ligesom der identificeres en række konkrete tiltag, der bør
tages på området.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-
ventes der på baggrund af Kommissionens rapport en drøftelse af den ak-
tuelle situation i forhold til asylansøgere fra de pågældende lande på Vest-
balkan.
2. Indhold
Kommissionen anfører, at landene på Vestbalkan fortsætter de planlagte
reformer i overensstemmelse med den road-map, som blev vedtaget i for-
bindelse med visumliberaliseringen. På visse områder vurderes der dog at
være behov for en yderligere indsats med henblik på at sikre reformernes
varige karakter.
I forhold til spørgsmålet om misbrug af visumliberaliseringen anfører
Kommissionen, at der overordnet set er registreret et fald i antallet af asyl-
ansøgere fra landene på Vestbalkan sammenlignet med 2011.
Kommissionen bemærker dog samtidig, at der kan konstateres visse sæ-
sonbetingede udsving i antallet af ansøgninger, ligesom asylansøgerne sy-
nes at komme fra en bredere kreds af lande. Endvidere bemærkes det, at
romaer fra de pågældende lande udgør en stigende andel af asylansøgerne.
For så vidt angår tilbagetagelsesaftaler med landene på Vestbalkan finder
Kommissionen, at det bilaterale samarbejde og gennemførelsen af EU-
tilbagetagelsesaftalerne er velfungerende.
På baggrund af rapportens konklusioner foreslår Kommissionen bl.a., at
der indføres bedre udrejsekontrol på Vestbalkan og bedre indrejsekontrol
ved EU-grænserne. Endvidere foreslås en styrkelse af samarbejdet og in-
formationsudvekslingen mellem EU og myndighederne på Vestbalkan.
Kommissionen anbefaler også, at efterforskningen af lokale rejsebureauer
og transportfirmaer, som står for rejserne til EU, intensiveres. Endvidere
bør der gennemføres flere og mere målrettede informationskampagner i
landene på Vestbalkan, således at borgerne i disse lande informeres om de-
res rettigheder og forpligtelser i forbindelse med visumfri indrejse i EU.
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen har den 24. maj 2011 fremsat et ændringsforslag til visum-
forordningen. Med forslaget lægges der op til at indføre en mekanisme til
midlertidig suspension af visumfrihed i de tilfælde, hvor der sker misbrug
af visumfriheden – f.eks. ved en markant stigning i antallet af ubegrundede
asylansøgninger eller ulovlig indvandring fra et tredjeland, hvis borgere
har visumfrihed. Forslaget til ændring af visumforordningen er for øjeblik-
ket genstand for trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen finder, at det er vigtigt at overveje situationen efter indførelsen
af visumfrihed og sikre håndtering af eventuelle utilsigtede konsekvenser.
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-
bejdet den 8. oktober 2012.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 9: Rådskonklusioner om beskyttelse af sårbare mål
mod terrorisme
Nyt notat
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 25.-26. oktober 2012 forventes formandskabet at fore-
lægge rådskonklusioner om beskyttelse af såkaldte sårbare mål mod terro-
risme med henblik på vedtagelse. Rådskonklusionerne indeholder en række
initiativer, som skal sikre en bedre beskyttelse af sårbare mål mod terro-
risme. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser, og sagen vurderes ikke at rejse spørgsmål i relation til nærheds-
princippet. Fra dansk side er man indstillet på at tilslutte sig vedtagelsen
af rådskonklusionerne.
1.
Baggrund
I 2005 vedtog Det Europæiske Råd EU’s terrorbekæmpelsesstrategi, som
opstiller rammerne for EU’s aktiviteter på dette område. Strategien opdeler
tiltag i forbindelse med terrorbekæmpelse i følgende fire hovedkategorier:
forebyggelse, beskyttelse, forfølgelse og reaktion.
Den del af terrorbekæmpelsesstrategien, som angår beskyttelse, går ud på
at beskytte borgere og infrastrukturer samt at mindske sårbarheden over
for angreb, blandt andet ved at gøre grænser, transport og kritiske infra-
strukturer mere sikre.
I 2005 vedtog Rådet desuden EU’s handlingsplan for terrorbekæmpelse,
der ligeledes fremhæver beskyttelse af sårbare mål såsom kritiske infra-
strukturer. EU’s handlingsplan er løbende revideret, senest i 2010.
Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der) den 25.-26. oktober 2012 vil forelægge rådskonklusionerne om be-
skyttelse af sårbare mål til vedtagelse.
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Indhold
Rådskonklusionerne lægger op til en række initiativer, som skal sikre en
bedre beskyttelse af sårbare mål mod terrorisme. Initiativerne har karakter
af anbefalinger og er ikke retligt bindende for Danmark. Blandt initiativer-
ne kan nævnes udarbejdelse af en håndbog, erfaringsudveksling både in-
ternt i de enkelte medlemslande og mellem medlemslandene, afholdelse af
regelmæssige kriseberedskabsøvelser samt iværksættelse af oplysnings-
kampagner.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.
6.
Nærhedsprincippet
I de indledende betragtninger til rådskonklusionerne fremhæves, at det
primært er medlemslandenes ansvar at beskytte befolkningen mod terror-
trusler, hvorimod EU kan bidrage med at skabe rammer for udveksling af
viden, erfaringer og bedste praksis. Henset hertil og til at rådskonklusio-
nerne alene indeholder ikke-bindene anbefalinger, vurderes sagen ikke at
rejse spørgsmål i relation til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man indstillet på at tilslutte sig vedtagelsen af
rådskonklusionerne.
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9.
Europa-Parlamentet
Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 8. oktober 2012.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt
10:
Implementeringsrapport
vedrørende
rådskonklusioner om styrkelse af forbindelsen mellem interne og eks-
terne aspekter af EU’s indsats mod terror
Nyt notat
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 25.-26. oktober 2012 forventes formandskabet at fore-
lægge en såkaldt implementeringsrapport vedrørende rådskonklusioner
om styrkelse af forbindelsen mellem interne og eksterne aspekter af EU’s
indsats mod terror med henblik på vedtagelse. Implementeringsrapporten
oplister en række projekter og arbejdsgange, som bidrager til implemente-
ring af rådskonklusionerne. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser, og den giver ikke anledning til overvejelser i
forhold til nærhedsprincippet. Fra dansk side er man indstillet på at til-
slutte sig vedtagelsen af implementeringsrapporten.
1.
Baggrund
Som opfølgning på og udmøntning af Stockholm-programmet blev der i
februar 2010 vedtaget en intern sikkerhedsstrategi for Den Europæiske
Union. Den interne sikkerhedsstrategi identificerede de trusler, som EU’s
medlemsstater står over for, herunder f.eks. terrorisme, alvorlig og organi-
seret kriminalitet, it-kriminalitet og grænseoverskridende kriminalitet.
Strategien indeholder en række principper og retningslinjer for fremtidige
aktiviteter, som kan bidrage til en mere sammenhængende tilgang til be-
kæmpelse af disse trusler i EU. Det fremgår endvidere af sikkerhedsstrate-
gien, at Kommissionen opfordres til at udarbejde en meddelelse om den
nærmere implementering af de generelle tiltag og forslag, der fremgår af
strategien.
Kommissionen fremlagde den 22. november 2010 en meddelelse om den
interne sikkerhedsstrategi, som indeholder en gennemgang af, hvilke ini-
tiativer der forventes fremlagt fra 2011-14 inden for de trusselsområder,
som er fremhævet i strategien. Kommissionens meddelelse indeholder
endvidere en række anbefalinger til nye EU-initiativer.
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I februar 2011 vedtog Rådet på baggrund af Kommissionens anbefalinger
rådskonklusioner, der bl.a. lægger op til nye initiativer med henblik på at
styrke sammenhængen mellem de interne og eksterne aspekter af EU’s
sikkerhed.
Som opfølgning herpå vedtog Rådet i juni 2011 rådskonklusioner om styr-
kelse af forbindelsen mellem de interne og eksterne aspekter af EU’s ind-
sats mod terror (herefter betegnet rådskonklusionerne). Rådskonklusioner-
ne indeholder en række initiativer og opfordringer til styrket samarbejde
og koordinering mellem medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen, EU’s
Fælles Udenrigstjeneste, EU’s anti-terrorkoordinator og relevante EU-
agenturer med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem EU’s inter-
ne og eksterne indsats mod terror.
Det følger af rådskonklusionerne, at der senest 18 måneder efter konklusi-
onernes vedtagelse skal udarbejdes en rapport vedrørende implementerin-
gen af disse. Med henblik på at assistere det kommende cypriotiske for-
mandskab tog det danske formandskab i første halvår af 2012 initiativ til at
udarbejde et overblik over indsatser, der bidrager til implementeringen af
ovennævnte rådskonklusioner, samt til at udstikke anbefalinger på indsats-
områder, hvor arbejdet kan styrkes yderligere. Dette arbejde er nu under
det cypriotiske formandskab mundet ud i den foreliggende implemente-
ringsrapport.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-
ventes formandskabet at forelægge implementeringsrapporten med henblik
på vedtagelse.
2.
Indhold
Implementeringsrapporten har til formål at rapportere om status for im-
plementering af rådskonklusionerne. Rapporten, der i stor udstrækning ba-
serer sig på det ovennævnte danske oplæg, opregner en række konkrete,
igangværende eller afsluttede initiativer og indsatser, der bidrager til kon-
klusionernes implementering. Heriblandt kan nævnes en EU-
terrorbekæmpelsesstrategi for Pakistan vedtaget af Rådet under det danske
EU-formandskab. Endvidere kan nævnes en handlingsplan for Afrikas
Horn samt retningslinjer for overholdelse af menneskerettighederne i for-
bindelse med kapacitetsopbygning i tredjelande igangsat under det danske
formandskab. Endelig kan nævnes arbejdet med at udvikle en retsakt, som
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gør det lettere at bruge eksperter fra nationale myndigheder i EU-projekter
i tredjelande.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-
hedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man indstillet på at tilslutte sig vedtagelsen af implemen-
teringsrapporten.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 8. oktober 2012.
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 11: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmanipu-
lation*
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2011) 654
Resumé
Forslaget til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og
kursmanipulation er omfattet af retsforbeholdet. Det cypriotiske formand-
skab forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. ok-
tober 2012 at orientere om status på forhandlingerne. Forslaget har til
formål at fastsætte regler om, hvilke handlinger der udgør ulovlig insider-
handel og kursmanipulation, og regler om strafferetlige sanktioner for
overtrædelse heraf. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærheds-
princippet. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, har det hverken
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Man agter fra
dansk side at tage formandskabets orientering til efterretning.
1. Baggrund
Forslaget til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og
kursmanipulation er en del af en pakke, som Kommissionen fremlagde den
20. oktober 2011. Ud over direktivforslaget indeholder pakken et forslag
til en forordning om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug),
der skal erstatte det gældende markedsmisbrugsdirektiv (direktiv
2003/6/EF). Endvidere har Kommissionen fremsat forslag om revision af
direktivet om markeder for finansielle tjenesteydelser (MiFID) (direktiv
2004/39/EF) i form af dels et direktivforslag, dels et forordningsforslag om
markeder for finansielle instrumenter.
Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Euro-
pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 83, stk. 2, som indeholder
bestemmelser om fastsættelse af fælles minimumsregler på det strafferetli-
ge område, hvis det er absolut nødvendigt for at sikre effektiv gennemfø-
relse af en harmoniseret EU-politik. Direktivforslaget skal vedtages efter
den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke
i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der
er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,
ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 blev
der opnået
en generel indstilling til direktivforslagets artikel 5-13
med til-
hørende præambelbetragtninger,
der bl.a. vedrører forsøg og medvirken,
sanktionsspørgsmålet og juridiske personers ansvar,
idet der dog blev taget
forbehold for, at der i lyset af forhandlingerne om de resterende dele af di-
rektivforslaget og forhandlingerne om de øvrige retsakter i ovennævnte
pakke eventuelt vil kunne være behov for at fortage præciseringer af tek-
sten, inden der indledes forhandlinger med Europa-Parlamentet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-
ventes det cypriotiske formandskab at orientere om status på forhandlin-
gerne.
2. Indhold
Den følgende gennemgang er for så vidt angår artikel 1-4 (anvendelses-
område og definitioner) baseret på Kommissionens oprindelige forslag og
for så vidt angår artikel 5-12 (forsøg og medvirken, sanktioner og juridi-
ske personers ansvar) baseret på den tekst, der blev opnået en delvis gene-
rel indstilling om på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27.
april 2012.
2.1. Generelt
Forslaget til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og
kursmanipulation har til formål at fastsætte regler for, hvilke handlinger
der udgør ulovlig insiderhandel og kursmanipulation samt fælles
mini-
mumsregler for
strafferetlige sanktioner forbundet med disse forbrydelser.
For at bringe anvendelsesområdet for direktivet i overensstemmelse med
anvendelsesområdet for den foreslåede forordning om insiderhandel og
kursmanipulation er handel med egne aktier i stabiliserings- og tilbage-
købsprogrammer samt transaktioner, ordrer eller adfærd udført med hen-
blik på monetære eller offentlige gældsstyringsaktiviteter og aktiviteter
vedrørende udledningstilladelser med henblik på forfølgelse af EU’s kli-
mapolitik undtaget.
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1164574_0049.png
Derudover anvender direktivforslaget definitionen af ”intern viden” fra
den foreslåede forordning om insiderhandel og kursmanipulation. Dette
indebærer, at der ved intern viden f.eks. forstås oplysninger af præcis ka-
rakter, som ikke er offentliggjorte, der direkte eller indirekte vedrører ud-
stedere af finansielle instrumenter eller finansielle instrumenter, og som,
hvis de blev offentliggjort, kunne forventes at have en betydelig effekt på
disse instrumenters pris.
Direktivforslaget anvender endvidere den definition af ”finansielt instru-
ment”, som følger af den foreslåede forordning om markeder for finansiel-
le instrumenter. Dette indebærer, at der ved finansielt instrument bl.a. for-
stås værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, andele i institutter for kol-
lektiv investering samt visse former for optioner, futures, swaps, fremtidi-
ge renteaftaler og andre såkaldte derivataftaler vedrørende råvarer eller
værdipapirer, valutaer, renter eller afkast, emissionskvoter eller andre de-
rivater, finansielle indekser eller finansielle mål, som kan afvikles fysisk
eller afregnes kontant mv.
2.2. Insiderhandel og kursmanipulation
Efter direktivforslaget skal medlemsstaterne kriminalisere insiderhandel og
kursmanipulation, når disse handlinger begås forsætligt.
Insiderhandel er ifølge direktivforslaget brug af intern viden, når en sådan
viden besiddes, til for egen eller tredjemands regning at erhverve eller af-
hænde finansielle instrumenter, som denne viden vedrører. Dette omfatter
også brug af intern viden til at aflyse eller tilpasse en ordre vedrørende et
finansielt instrument, som denne viden vedrører, hvor ordren var foretaget
før modtagelse af den interne viden. Insiderhandel er endvidere videregi-
velse af intern viden til andre, medmindre det sker som led i lovlig udøvel-
se af ansættelses- eller erhvervsmæssige funktioner.
Kursmanipulation er ifølge direktivforslaget forsætlig afgivelse af urigtige
eller vildledende signaler vedrørende udbud af, efterspørgsel efter eller
prisen på et finansielt instrument eller en relateret såkaldt spotråvarekon-
trakt. Som kursmanipulation betragtes desuden sikring af prisen på et eller
flere finansielle instrumenter eller en relateret spotråvarekontrakt på et
unormalt eller kunstigt niveau. Endvidere er kursmanipulation indgåelse af
en transaktion, placering af en handelsordre eller enhver anden aktivitet på
finansielle markeder, der påvirker prisen på et eller flere finansielle in-
strumenter eller en spotråvarekontrakt, som bruger et fiktivt instrument el-
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ler anden form for bedrag eller påfund. Som kursmanipulation betragtes
endelig videregivelse af oplysninger, der giver falske eller misvisende sig-
naler om finansielle instrumenter eller relaterede spotråvarekontrakter,
hvor disse personer for sig selv eller andre opnår en fordel eller et udbytte
af videregivelsen af de pågældende oplysninger.
Det fremgår desuden af forslaget, at medlemsstaterne også skal kriminali-
sere medvirken til de nævnte strafbare handlinger. Medlemsstaterne skal
endvidere kriminalisere forsøg på at begå de nævnte overtrædelser med
undtagelse af uretmæssig meddelelse af intern viden og udbredelse af op-
lysninger, der giver urigtige eller vildledende signaler.
2.3. Strafferetlige sanktioner
Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at tage de nødvendige foran-
staltninger for at sikre, at de nævnte tilfælde af insiderhandel og kursmani-
pulation er undergivet strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et
rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
Endvidere fremgår det, at juridiske personer (selskaber mv.) skal kunne
drages til ansvar, hvis insiderhandel eller kursmanipulation begås til deres
fordel af en person, der beklæder en ledende stilling hos den juridiske per-
son, og som handler på grundlag af en bemyndigelse til at repræsentere
den juridiske person eller en beføjelse til at træffe beslutninger på dennes
vegne eller til at udøve kontrol inden for den juridiske person. Desuden
skal en juridisk person kunne drages til ansvar, når manglende kontrol eller
tilsyn har gjort det muligt for en person underlagt den juridiske persons
myndighed at begå den strafbare handling. Medlemsstaterne skal træffe de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer kan straffes
med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen
og har afskrækkende virkning.
3. Gældende dansk ret
3.1. Straffeloven
Efter straffelovens § 296 straffes den, som udspreder urigtige eller vildle-
dende oplysninger, hvorved prisen på værdipapirer eller tilsvarende aktiver
kan påvirkes væsentligt, med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
På samme måde straffes den, som giver urigtige eller vildledende oplys-
50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ninger om juridiske personers forhold i offentlige meddelelser om økono-
miske forhold, i lovpligtige regnskaber, i beretninger, regnskaber eller er-
klæringer til generalforsamling eller lignende organ eller den juridiske per-
sons ledelse, ved anmeldelse til en registreringsmyndighed eller i udbuds-
materiale vedrørende den juridiske persons stiftelse eller kapitaludvidelse
samt vedrørende salg af andele eller udstedelse eller salg af konvertible
obligationer. Begås forbrydelsen ved grov uagtsomhed, er straffen bøde el-
ler under skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 måneder.
Forsøg på og medvirken til overtrædelse af bestemmelsen er strafbart i
medfør af straffelovens §§ 21 og 23.
Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske perso-
ner) ansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juridisk
person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.
3.2. Lov om værdipapirhandel
Kapitel 10 i lov om værdipapirhandel (værdipapirhandelsloven) omhandler
bl.a. misbrug af intern viden og kursmanipulation.
Det fremgår af lovens § 34, at der ved intern viden forstås specifikke op-
lysninger, som ikke er offentliggjort, om udstedere af værdipapirer, værdi-
papirer eller markedsforhold vedrørende disse, som må antages mærkbart
at få betydning for kursdannelsen på et eller flere værdipapirer, hvis oplys-
ningerne blev offentliggjort. Køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg af
værdipapirer må med visse nærmere definerede undtagelser ikke foretages
af nogen, der har intern viden, som kan være af betydning for handelen, jf.
lovens § 35.
Det følger endvidere af § 36, at den, der er i besiddelse af intern viden, ik-
ke må videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et
normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller
funktion.
Derudover følger det af § 38, at der ved kursmanipulation forstås handlin-
ger, der er egnet til at påvirke kursen på værdipapirer i en retning, der af-
viger fra disses værdi i markedet, ved
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- udbredelse af oplysninger gennem medierne eller ved andre metoder, der
er egnet til at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, ef-
terspørgslen efter eller kursen på værdipapirer,
- transaktioner eller handelsordrer, der er egnet til at give urigtige eller
vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på
værdipapirer,
- transaktioner eller handelsordrer, hvorved der benyttes fiktive indretnin-
ger eller andre former for bedrag eller påfund, eller
- transaktioner eller handelsordrer, hvorved en person eller flere personer i
fællesskab sikrer, at kursen på et eller flere værdipapirer ligger på et
unormalt eller kunstigt niveau.
Kursmanipulation eller forsøg herpå må ikke finde sted, jf. § 39.
I henhold til lovens § 94 straffes overtrædelse af bestemmelserne i §§ 35,
36 og 39 med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Er en overtræ-
delse af § 35 og § 39 forsætlig og af særlig grov beskaffenhed, eller er der
begået et større antal forsætlige overtrædelser, kan straffen stige til fængsel
i 4 år. Det følger desuden af § 93, stk. 6, at der kan pålægges juridiske per-
soner strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Endvidere kan
forsøg på og medvirken til overtrædelsen af de nævnte bestemmelser straf-
fes i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-
for omfattet af Danmarks det danske retsforbehold. Danmark deltager så-
ledes ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller
finde anvendelse i Danmark.
Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser.
5. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-
tioner mv.:
52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen
af Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbun-
det, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede ad-
vokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspoli-
tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Børsmæglerforeningen, Danmarks
Nationalbank, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Dansk Investor Relations Forening (DIRF), Dansk Pantebrevsforening,
Den Danske Fondsmæglerforening, Finansforbundet, Finansrådet (Danske
Pengeinstitutters Forening).
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevil-
lingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, For-
eningen af Offentlige Anklagere, Advokatrådet
og
Danske Advokater
har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra
Rigsadvokaten,
der har
indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminali-
tet (SØK). Efter SØK’s opfattelse er der behov for, at der på tværs af lan-
dene i EU skabes minimumsstandarder for håndhævelse og sanktionering
af de omfattede lovovertrædelser. SØK finder dog, at bestemmelsen om
virksomhedsansvar er for snæver, og at ansvaret også bør omfatte situatio-
ner, hvor det alene kan bevises, at underordnet personale har handlet ulov-
ligt. Derudover finder SØK, at spørgsmålet om sanktioner bør behandles i
sammenhæng med de øvrige forslag i Kommissionens pakke om mar-
kedsmisbrug.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at markedsmisbrug kan
forekomme på tværs af grænserne og skader integriteten af de finansielle
markeder, som i stigende grad er integreret i EU. De forskellige tilgange til
indførelsen af strafferetlige sanktioner for markedsmisbrug blandt med-
lemsstaterne giver et vist spillerum for gerningsmænd, der ofte kan udnytte
de mest lempelige sanktionsordninger. Efter Kommissionens opfattelse
underminerer det den afskrækkende virkning af de nationale sanktionsord-
ninger og effektiviteten af håndhævelsen af EU’s lovgivningsramme for
markedsmisbrug. Det er i den forbindelse anført, at fælles EU-regler om
mindstekrav for former for markedsmisbrug, der skal anses som kriminel
adfærd, bidrager til en løsning af dette problem.
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De kriminalitetsformer, som reguleres af forslaget, og de markeder, som
forslaget har til formål at beskytte, er i vid udstrækning grænseoverskri-
dende. Transaktioner på eksempelvis aktiemarkederne sker således lige så
let på tværs af grænserne som internt i de enkelte medlemslande. Samtidig
er sammenhængen mellem de europæiske markeder så tæt, at en svækkelse
af tilliden til markederne i en del af Europa meget hurtigt vil kunne for-
plante sig til de øvrige europæiske markeder. De europæiske lande har så-
ledes en gensidig interesse i at sikre, at der alle steder skrides effektivt ind
over for misbrug af markederne f.eks. i form af insiderhandel eller kurs-
manipulation. I det lys er det regeringens vurdering, at nærhedsprincippet
er overholdt.
7. Andre landes kendte holdninger
Som nævnt ovenfor blev der på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 26.-27. april 2012 opnået en generel indstilling for så vidt angår for-
slagets artikel 5-12.
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til
de øvrige dele af
forslaget.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positivt indstillet over for direktivforslaget. Fra
dansk side
kan man i øvrigt tilslutte sig,
at man bør afvente de videre for-
handlinger om markedsmisbrugsforordningen, førend Rådets holdning til
alle dele af forslaget kan fastlægges endeligt.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-
re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-
Parlamentet.
Kommissionens forslag behandles primært i Udvalget om Økonomi og Va-
luta (ECON-udvalget). Ordføreren har udarbejdet et udkast til betænk-
ning, som udvalget forventes at afholde afstemning om i løbet af efteråret
2012.
54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde
den 8. oktober 2012.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget tillige med et grundnotat herom er tidligere oversendt til Folke-
tingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering
forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012.
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 12: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv om indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart for-
hold i Den Europæiske Union*
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2012) 85
Resumé
Forslaget til direktiv om indefrysning og konfiskation af udbytte fra straf-
bart forhold i Den Europæiske Union er omfattet af retsforbeholdet. For-
mandsskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
25.-26. oktober 2012 at orientere om status på forhandlingerne. Forslaget
har til formål at lette medlemsstaternes adgang til grænseoverskridende
indefrysning, konfiskation og inddrivelse af udbytte fra grov kriminalitet
ved at fastsætte minimumsregler om indefrysning og konfiskation, herun-
der udvidet konfiskation, ikke-domsbaseret konfiskation og konfiskation
hos tredjepart. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, har det hverken
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Man agter fra
dansk side at tage formandskabets orientering til efterretning.
1. Baggrund
Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender
(Stockholm-programmet), som Det Europæiske Råd vedtog i december
2009, opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre konfiskati-
on af kriminelle aktiver mere effektiv og forstærke samarbejdet mellem
inddrivelsesmyndigheder.
I juni 2010 vedtog Rådet konklusioner om konfiskation og inddrivelse af
aktiver, som opfordrer til en mere koordineret indsats mellem medlemssta-
terne for at sikre en mere effektiv og konsekvent konfiskation af aktiver fra
kriminelle forhold.
Europa-Parlamentet vedtog i oktober 2011 en initiativbetænkning om or-
ganiseret kriminalitet, hvori Kommissionen opfordres til at foreslå ny lov-
givning om konfiskation hurtigst muligt.
56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
På den baggrund har Kommissionen den 12. marts 2012 fremsat et forslag
til direktiv om minimumsregler for medlemsstaterne med hensyn til inde-
frysning og konfiskation af aktiver fra kriminelle forhold.
Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) tredje del, afsnit V, navnlig artikel 82, stk.
2, og artikel 83, stk. 1, og skal vedtages efter den almindelige lovgivnings-
procedure.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke
i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der
er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,
ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
Formandsskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 25.-26. oktober 2012 at orientere om status på forhandlingerne.
2. Indhold
Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til tekst frem-
lagt af formandskabet i september 2012.
2.1. Generelt
Forslaget har til formål at indføre minimumsstandarder for medlemsstater-
ne med hensyn til indefrysning og konfiskation, der skal gælde for de an-
givne former for grov kriminalitet, som er nævnt i artikel 83, stk. 1, i
TEUF.
Anvendelsesområdet for forslaget er således begrænset til visse former for
kriminalitet, herunder terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse af
kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, hvidvaskning af penge, korrup-
tion, forfalskning af betalingsmidler, it-kriminalitet og organiseret krimi-
nalitet.
Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige for-
anstaltninger for at sikre, at der kan ske indefrysning og konfiskation af
aktiver fra kriminelle forhold gennem direkte konfiskation, værdikonfiska-
tion, udvidet konfiskation, ikke-domsbaseret konfiskation og konfiskation
hos tredjepart.
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal kunne foretage hel eller
delvis konfiskation af redskaber og formuegoder, der hidrører fra en straf-
bar handling, efter en endelig straffedom, samt at der kan ske konfiskation
af formuegoder, hvis værdi svarer til udbyttet (værdikonfiskation).
Direktivforslaget lægger desuden op til, at medlemsstaterne skal kunne
konfiskere formuegoder fra en domfældt, der ikke relaterer sig til den kon-
kret fastslåede kriminalitet, hvis det er sandsynligt, at disse andre formue-
goder også stammer fra kriminalitet (udvidet konfiskation). En sådan kon-
fiskation er dog udelukket, hvis den formodede kriminalitet er forældet, el-
ler hvis den pågældende tidligere er blevet frikendt herfor.
Direktivforslaget forpligter medlemsstaterne til at sikre, at der kan ske
konfiskation uden en straffedom, når strafforfølgning forhindres af mis-
tænkte eller sigtedes død, sygdom eller flugt.
Med henblik på at forhindre, at formuegoder skjules hos andre end den
domfældte, skal medlemsstaterne sikre, at der kan ske konfiskation af ud-
bytte eller andre formuegoder, som er overført til tredjemand, bl.a. hvis
tredjemand har modtaget aktivet i ond tro.
For så vidt angår indefrysning indeholder direktivforslaget regler om, at en
kompetent national myndighed
skal kunne
træffe afgørelse om
indefrys-
ning af formuegoder
med henblik på eventuel senere konfiskation. Med-
lemsstaterne skal sikre, at afgørelsen om indefrysning kan efterprøves af
en domstol, såfremt den kompetente nationale myndighed ikke allerede er
en domstol. Endvidere indeholder direktivforslaget regler om, at en kom-
petent national myndighed i hastende tilfælde skal kunne træffe beslutning
om at sikre formuegoder med henblik på efterfølgende indefrysning.
For-
slaget indeholder ligeledes regler om forvaltning af indefrosne formuego-
der.
Herudover indeholder forslaget regler, der skal sikre, at personer berørt af
forslagets foranstaltninger har adgang til den nødvendige information og
effektive retsmidler med henblik på at kunne varetage deres interesser i
den henseende.
58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Gældende dansk ret
3.1. Straffeloven
Straffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-
holder i §§ 75-77 a bestemmelser om konfiskation.
Det følger af straffelovens § 75, stk. 1, at udbyttet ved en strafbar handling
eller beløb svarende hertil helt eller delvist kan konfiskeres.
Efter straffelovens § 75, stk. 2, kan der endvidere ske konfiskation af:
-
-
-
genstande, der har været brugt til en bestemt strafbar handling,
genstande, der er frembragt ved en strafbar handling, og
genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar
handling.
I medfør af straffelovens § 75, stk. 3 og 4, kan der i stedet for genstande
nævnt i stk. 2 ske konfiskation af et beløb svarende til genstandens værdi
eller træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene til
forebyggelse af yderligere lovovertrædelser.
Konfiskation af udbytte efter § 75, stk. 1, kan ske hos den, som udbyttet er
tilfaldet umiddelbart ved den strafbare handling, jf. straffelovens § 76, stk.
1, mens konfiskation af de i § 75, stk. 2 og 3, nævnte genstande og værdier
kan ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvis
vegne den pågældende har handlet, jf. straffelovens § 76, stk. 2.
Der kan ske konfiskation af udbytte, værdier eller genstande, som er over-
draget til tredjemand, såfremt denne var bekendt med det overdragnes for-
bindelse med den strafbare handling eller har udvist grov uagtsomhed i
den forbindelse, eller hvis overdragelsen er sket som gave, jf. straffelovens
§ 76, stk. 4.
Det følger af straffelovens § 76, stk. 5, at såfremt en person, der har konfi-
skationsansvar efter § 76, stk. 1-4, dør, bortfalder hans ansvar. Dette gæl-
der dog ikke i forhold til konfiskation efter § 75, stk. 1.
Straffelovens § 76 a, stk. 1, giver mulighed for hel eller delvis konfiskation
af formuegoder, der tilhører en person, der har begået en strafbar handling,
såfremt handlingen kan give betydeligt udbytte, og handlingen kan straffes
59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1164574_0060.png
med fængsel i 6 år eller derover eller vedrører narkotikakriminalitet. Det er
ved konfiskation efter § 76 a – i modsætning til konfiskation efter straffe-
lovens § 75, stk. 1 – ikke et krav, at anklagemyndigheden kan identificere
den konkrete lovovertrædelse, som har gjort det muligt at erhverve det på-
gældende formuegode.
Efter straffelovens § 76 a, stk. 2, kan der under de samme betingelser som
efter stk. 1 foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, som
domfældtes ægtefælle eller samlever har erhvervet, medmindre formuego-
det er erhvervet mere end 5 år før den strafbare handling, som danner
grundlag for konfiskationen, eller ægteskabet eller samlivsforholdet ikke
bestod på tidspunktet for erhvervelsen.
Det følger endvidere af straffelovens § 76 a, stk. 3, at der under de samme
betingelser som efter stk. 1 kan foretages hel eller delvis konfiskation af
formuegoder overdraget til en juridisk person, som domfældte alene eller
sammen med sine nærmeste har en bestemmende indflydelse på. Det
samme gælder, hvis den pågældende oppebærer en betydelig del af den ju-
ridiske persons indtægter. Konfiskation kan dog ikke ske, hvis formuego-
det er overdraget til den juridiske person mere end 5 år før den strafbare
handling, som danner grundlag for konfiskation efter stk. 1.
Efter straffelovens § 76 a, stk. 4, kan konfiskation efter stk. 1-3 ikke ske,
hvis domfældte sandsynliggør, at et formuegode er erhvervet på lovlig
måde eller for lovligt erhvervede midler.
3.2. Retsplejeloven
Det følger af retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 3, at sager, hvorunder der
nedlægges påstand om bl.a. konfiskation, behandles efter strafferetsplejens
regler uden hensyn til, om der samtidig nedlægges påstand om straf.
Beslaglæggelse
Begrebet indefrysning findes ikke i dansk ret. I stedet anvendes retspleje-
lovens regler om beslaglæggelse, der findes i lovens kapitel 74.
Det følger af retsplejelovens § 802, stk. 1, at genstande, som en mistænkt
har rådighed over, kan beslaglægges, såfremt den pågældende med rimelig
grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påta-
le, og der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør
60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
konfiskeres, eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve
den tilbage.
Efter § 802, stk. 2, kan gods, som en mistænkt ejer, beslaglægges, såfremt
den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse,
der er undergivet offentlig påtale, og beslaglæggelse anses for nødvendig
for at sikre det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation, bøde-
krav eller forurettedes krav på erstatning i sagen.
Der kan ligeledes ske beslaglæggelse af genstande og formuegoder, herun-
der penge, hos personer, som ikke er mistænkt, såfremt dette sker som led i
efterforskningen af en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale,
og der er grund til at antage, at genstanden eller formuegodet kan tjene
som bevis, bør konfiskeres eller er fravendt nogen, som kan kræve den til-
bage, jf. retsplejelovens § 803.
Afgørelse om beslaglæggelse træffes af retten, medmindre den, som ind-
grebet retter sig imod, meddeler samtykke til indgrebet, jf. retsplejelovens
§ 806, stk. 2. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse
skulle afventes, kan politiet træffe afgørelse om beslaglæggelse. Dette skal
dog forelægges for retten inden 24 timer, såfremt den, som indgrebet retter
sig imod, anmoder herom, jf. retsplejelovens § 806, stk. 3.
3.3. Cirkulære nr. 94 af 13. maj 1952 om politiets forvaltning af be-
slaglagte eller deponerede pengebeløb eller værdipapirer
Det fremgår af cirkulæret, at penge eller værdipapirer, som er taget i beva-
ring af politiet, skal administreres under fornøden sikkerhed og således, at
de giver et passende udbytte.
Kontante pengebeløb på over 2.000 kr., som ikke skønnes at ville komme
til udbetaling i løbet af 4 uger, bør snarest muligt indsættes på særskilte
bank- eller sparekassebøger (konti). Obligationer, aktier og andre værdipa-
pirer, som ikke skønnes at kunne udleveres i løbet af 4 uger, bør anbringes
i et åbent depot i en bank eller et andet anerkendt pengeinstitut til sædvan-
lig formueforvaltning.
Udbytte af værdier, der er taget i bevaring eller beslaglagt, tilfalder stats-
kassen, såfremt effekterne konfiskeres.
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det følger endvidere af cirkulæret, at såfremt der bliver spørgsmål om at
udnytte særlige til værdipapiret tilknyttede rettigheder, f.eks. stemmeret el-
ler nytegning af aktier, bør politiet give vedkommende berettigede person
fornøden adgang til at varetage sine interesser, for så vidt dette kan ske,
uden at den offentlige sikkerhed derved forringes.
Andre formuegoder end penge og værdipapirer forvaltes efter dansk rets
almindelige formueretlige principper, således at politiet sørger for opbeva-
relse af formuegodet på en måde, som ikke virker værdiforringende. Det
bemærkes i den forbindelse, at politiet på almindeligt culpa-grundlag kan
være erstatningsansvarlig for tab eller værdiforringelser af beslaglagte
formuegoder.
3.4. Rammeafgørelse 2001/500/RIA om hvidvaskning af penge, identi-
fikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation
af redskaber og udbytte fra strafbart forhold
Rammeafgørelsens bestemmelser om konfiskation forpligter bl.a. med-
lemsstaterne til at sikre, at alle anmodninger om identifikation, opsporing,
indefrysning, beslaglæggelse eller konfiskation af aktiver behandles på
samme måde som tilsvarende skridt i forbindelse med nationale sager,
samt til at kunne foretage værdikonfiskation ikke alene som led i national
strafforfølgning, men også som led i strafforfølgning i en anden medlems-
stat.
Rammeafgørelsen har ikke medført ændringer i dansk ret, idet de eksiste-
rende danske regler findes at være tilstrækkelige til at gennemføre ramme-
afgørelsen.
3.5. Rammeafgørelse 2005/212/RIA om konfiskation af udbytte, red-
skaber og formuegoder fra strafbart forhold
Rammeafgørelsen har til formål at sikre, at alle medlemsstater har effekti-
ve regler for, hvornår der kan ske konfiskation af udbytte.
Rammeafgørelsen har ikke medført ændringer i dansk ret, idet de eksiste-
rende danske regler findes at være tilstrækkelige til at gennemføre ramme-
afgørelsen.
62
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-
for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i
vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde an-
vendelse i Danmark.
Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser.
5. Høring
Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring hos Østre
Landsret, Venstre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Pro-
cesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-
foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktoratet
for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbun-
det, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede ad-
vokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspoli-
tisk forening, Retssikkerhedsfonden.
Domstolsstyrelsen
har udtalt, at styrelsen ikke umiddelbart har bemærk-
ninger til forslaget, idet styrelsen forudsætter, at styrelsen ikke vil skulle
varetage indsamling af statistikker i henhold til forslagets artikel 11.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet
har udtalt, at de fore-
slåede minimumsregler vil kunne forbedre mulighederne for at beslaglæg-
ge, konfiskere og inddrive udbytte fra strafbare forhold i Den Europæiske
Union, hvilket
Rigsadvokaten
har henholdt sig til.
Danske Advokater, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, by-
retterne, Politiforbundet, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet, Vestre
Landsret
og
Østre Landsret
har meddelt, at man ikke har bemærkninger
til forslaget.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at konfiskation af aktiver
fra kriminelle aktiviteter i stadigt højere grad anses for at være et væsent-
ligt værktøj, når det drejer sig om at bekæmpe organiseret kriminalitet,
63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som ofte har tværnational karakter og derfor skal imødegås ved fælles ind-
sats. EU har derfor ifølge Kommissionen bedre end medlemsstaterne mu-
lighed for at regulere indefrysning og konfiskation af aktiver fra kriminelle
aktiviteter.
Af de af Kommissionen anførte grunde – særligt i forhold til de af forsla-
get omfattede kriminalitetsformer – er det regeringens opfattelse, at forsla-
get er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdninger
Medlemsstaterne gav på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-
27. april 2012 generelt udtryk for, at medlemsstaterne er positivt indstille-
de over for forslaget.
Der ses ikke
i øvrigt
at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdning til sagen.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget. Der er dog
fortsat en række spørgsmål vedrørende forslagets enkelte bestemmelser,
der vil skulle afklares nærmere under de videre forhandlinger. Fra dansk
side forventer man at kunne tage formandskabets statusorientering til ef-
terretning.
9. Europa-Parlamentet
Direktivforslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-
Parlamentet.
Kommissionens forslag behandles i Udvalg om Borgernes Rettigheder og
Retlige og Indre Anliggender (LIBE-udvalget). Ordføreren har udarbejdet
et udkast til betænkning, som udvalget forventes at afholde afstemning om
i løbet af efteråret 2012.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har
senest
været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde
den 8. oktober 2012.
64
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget tillige med et grundnotat herom er tidligere oversendt til Folke-
tingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering
forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012.
65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 13: Kommissionens præsentation af forslag til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af
svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser
Nyt notat
Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2012) 363 endelig
Resumé
Forslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU’s
finansielle interesser er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 325, der ikke
er omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at sagen vil blive sat på
dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. ok-
tober 2012 til præsentation. Forslaget har til formål at fastlægge bestem-
melser til bekæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlin-
ger, der skader Unionens finansielle interesser, ved at fastsætte definitio-
ner på strafbare handlinger og straffe herfor. Det er regeringens vurde-
ring, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget
forventes i den foreliggende form at have lovgivningsmæssige konsekven-
ser. Forslaget vurderes derimod ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdninger til forslaget. Fra dansk side forventer man at kunne ta-
ge Kommissionens præsentation af forslaget til efterretning.
1. Baggrund
De første strafferetlige elementer i beskyttelsen af EU’s finansielle interes-
se blev indført i 1995 med konventionen om beskyttelse af De Europæiske
Fællesskabers finansielle interesser og de dertil hørende protokoller (BFI-
konventionen). Konventionen er ratificeret af langt de fleste medlemssta-
ter, herunder Danmark.
I maj 2011 udsendte Kommissionen en meddelelse om beskyttelse Unio-
nens finansielle interesser gennem straffelovgivning og administrative un-
dersøgelser (KOM(2011) 621 endelig). I meddelelsen har Kommissionen
redegjort for behovet for en integreret politik til beskyttelse af EU’s finan-
sielle interesser, der omfatter en styrkelse af de strafferetlige og admini-
strative procedurer, en styrkelse af den materielle strafferet og en styrkelse
af de institutionelle rammer.
I september 2011 udsendte Kommissionen meddelelsen ”På vej mod en
EU-politik på det strafferetlige område; Strafferetlig lovgivning til sikring
af en effektiv gennemførelse af EU’s politikker” (KOM(2011) 573 ende-
66
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lig). I meddelelsen har Kommissionen skitseret de generelle rammer for
straffelovgivning på EU-plan og anført på hvilke EU-politikområder, der
kan være behov for EU-strafferet. Kommissionen har i den forbindelse an-
ført bekæmpelse af svig, der skader EU’s finansielle interesser, som et af
de områder, hvor der er konstateret behov for strafferetlige foranstaltninger
på EU-plan.
Den 11. juli 2012 fremsatte Kommissionen forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Eu-
ropæiske Unions finansielle interesser.
Forslaget er fremsat med henvisning til artikel 325, stk. 4, i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvorefter der kan vedta-
ges nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig,
der skader Unionens finansielle interesser. Med den anførte hjemmel vil
direktivforslaget skulle vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den
almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Revisionsretten.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26- oktober 2012 for-
ventes Kommissionen at præsentere forslaget.
2. Indhold
2.1. Generelt
Direktivforslaget har til formål at fastlægge bestemmelser til bekæmpelse
og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til skade for EU’s fi-
nansielle interesser ved at fastsætte definitioner på strafbare handlinger og
straffe herfor.
Ved EU’s finansielle interesser forstås ifølge forslaget alle indtægter og
udgifter, som er opført på, opnået gennem eller tilfalder EU’s budget og
budgetter for institutioner, organer, kontorer og agenturer oprettet i hen-
hold til traktaterne eller de budgetter, som disse forvalter og overvåger.
Ifølge præambelbetragtningerne til forslaget finder direktivet også anven-
delse på indtægter opkrævet som momsindtægter i medlemsstaterne.
Momssvig er dermed omfattet af direktivforslagets anvendelsesområde.
2.2. Svig til skade for EU’s finansielle interesser
Medlemsstaterne er ifølge forslaget forpligtet til at træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at en række nærmere opregnede handlinger
kan straffes, når de begås med forsæt.
67
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1164574_0068.png
For så vidt angår svig med hensyn EU’s udgifter drejer det sig ifølge for-
slaget om enhver handling eller undladelse vedrørende anvendelse eller
afgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller dokumen-
ter, som medfører uretmæssig tilegnelse eller tilbageholdelse af midler fra
EU’s budget eller budgetter, der forvaltes af eller på vegne af EU. Svig
med hensyn til EU’s udgifter omfatter endvidere manglende afgivelse af
oplysninger i strid med en specifik oplysningspligt med samme følge og
misbrug af forpligtelser eller midler til andre end de tilsigtede formål.
For så vidt angår svig med hensyn til EU’s indtægter drejer det sig ifølge
forslaget om enhver handling eller undladelse vedrørende anvendelse eller
afgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller dokumen-
ter, som medfører en uretmæssig formindskelse af indtægterne på EU’s
budget eller på budgetter, der forvaltes af eller på vegne af EU. Svig med
hensyn til EU’s indtægter omfatter endvidere manglende afgivelse af op-
lysninger i strid med en specifik oplysningspligt og misbrug af en lovlig
opnået fordel med samme følge.
2.3. Andre strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesser
Forslaget indeholder bestemmelser om, at visse andre former for svigagtig
adfærd, der er relevante for bekæmpelse og forebyggelse af svig, skal kri-
minaliseres.
I forslaget fastsættes det således for det første, at medlemsstaterne skal sik-
re, at forsætlig afgivelse eller tilbageholdelse af oplysninger fra tilbudsgi-
veres eller tilskudsansøgeres side i forbindelse med indgåelse af offentlige
kontrakter eller tildeling af tilskud, der berører EU’s finansielle interesser,
med det formål at omgå eller forvride anvendelsen af kriterierne for beret-
tigelse, udelukkelse, udvælgelse eller tildeling, gøres til en strafbar hand-
ling. Bestemmelsen vedrører ifølge præambelbetragtningerne til forslaget
bl.a. tilfælde, hvor de oplysninger, der gives til den ordregivende myndig-
hed er sande, men hvor oplysningerne uretmæssigt er opnået fra en offent-
lig myndighed.
For det andet skal medlemsstaterne sikre, at henholdsvis aktiv og passiv
bestikkelse med tilknytning til EU-svig kan straffes.
Ved passiv bestikkelse forstås ifølge forslaget det forhold, at en offentlig
ansat med forsæt, direkte eller gennem tredjemand anmoder om eller mod-
tager en fordel, uanset dennes art, til sig selv eller tredjemand, eller tager i
mod løfte herom, mod at handle eller undlade at handle i overensstemmel-
68
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1164574_0069.png
se med sine pligter under udøvelsen af sit hverv på en måde, der skader el-
ler kan skade EU’s finansielle interesser.
Ved aktiv bestikkelse forstås ifølge forslaget det forhold, at en person med
forsæt direkte eller gennem tredjemand, lover eller yder en offentlig ansat
en fordel, uanset dennes art, til den offentlige ansatte selv eller tredjemand,
mod at den offentlig ansatte handler eller undlader at handle i overens-
stemmelse med sine pligter under udøvelsen af sit hverv på en måde, der
skader eller kan skade EU’s finansielle interesser.
For det tredje skal medlemsstaterne sikre, at en offentlig ansats forsætlige
anvendelse eller tilegnelse af midler eller aktiver i strid med de tilsigtede
formål og med forsæt til at skade EU’s finansielle interesser, kan straffes.
Offentlige ansatte omfatter både personer, der virker i offentlig tjeneste i
EU, medlemsstaterne og tredjelande.
For det fjerde skal medlemsstaterne kriminalisere hvidvaskning af udbytte
af de af forslaget omfattede strafbare handlinger. Det følger af forslaget, at
begrebet hvidvaskning skal forstås i overensstemmelse med den eksiste-
rende EU-lovgivning om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terro-
risme (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF).
2.4. Medvirken og forsøg
Medlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken til de af
forslaget omfattede strafbare handlinger.
Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsøg på svig til skade for
EU’s finansielle interesser og forsøg på passiv og aktiv bestikkelse med
tilknytning til EU-svig.
2.5. Juridiske personers strafansvar
Det følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at juridiske personer
kan straffes for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget. Denne
pligt forudsætter dog, at den strafbare handling er begået for at skaffe den
juridiske person vinding, og at den strafbare handling er begået af en af
person, der handler enten på egen hånd eller som medlem af et organ under
den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske
person.
69
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at juridiske personer kan gøres an-
svarlige, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en ledel-
sespersons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den ju-
ridiske persons myndighed, at begå den strafbare handling.
Adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar indebærer ifølge
forslaget ikke en begrænsning i muligheden for at pålægge fysiske perso-
ner strafansvar i anledning af de samme overtrædelser.
2.6. Sanktioner
Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at enkeltpersoner kan straffes
for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget, med sanktioner,
der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskræk-
kende virkning, herunder med bøde og fængsel. For mindre grove strafbare
handlinger, hvor den samlede skade eller den vundne fordel ikke oversti-
ger 10.000 EUR, og hvor der ikke foreligger skærpende omstændigheder,
kan en medlemsstat anvende dog andre sanktioner end strafferetlige sank-
tioner.
Anvendelse af strafferetlige sanktioner udelukker ifølge forslaget ikke an-
vendelse af disciplinære sanktioner over for offentligt ansatte.
Medlemsstaterne skal i øvrigt sikre, at der ved domfældelse af en person
for de omfattede handlinger, der er omfattet af forslaget, tages hensyn til
eventuelle andre sanktioner, der ikke kan sidestilles med strafferetlige
sanktioner, som den samme person er pålagt for samme handling.
Herudover fastsættes i forslaget minimums- og maksimumsfængselsstraffe
for særligt grove strafbare handlinger.
Medlemsstaterne skal således sikre, at svig med EU’s midler, uhæderlig
adfærd fra tilbudsgivers side i forbindelse med indgåelse af offentlige kon-
trakter og misbrug af offentlige midler, der vedrører beløb på mindst
100.000 EUR, samt passiv og aktiv bestikkelse og hvidvaskning af udbytte
af de af forslaget omfattede strafbare handlinger, der vedrører beløb på
mindst 30.000 EUR, kan straffes med en minimumsstraf på mindst 6 må-
neders fængsel og en maksimumstraf på mindst 5 års fængsel.
Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at alle de strafbare handlinger, der
er omfattet af forslaget, kan straffes med en maksimumstraf på mindst 10
år fængsel, hvis den strafbare handling er begået inden for rammerne af en
kriminel organisation, således som dette begreb er defineret i den eksiste-
70
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rende EU-lovgivning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (Rådets
rammeafgørelse af 2008/841).
For så vidt angår juridiske personer skal medlemsstaterne sikre, at der kan
pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til den strafba-
re handling og virker afskrækkende, herunder strafferetlige eller admini-
strative bøder og eventuelt andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra of-
fentlige ydelser eller tilskud, midlertidigt eller varigt forbud mod udøvelse
af erhvervsvirksomhed og tvangsopløsning.
De strafferetlige sanktioner, der er fastsat i forslaget, er ikke til hinder for
anvendelse af administrative sanktioner i henhold til anden EU-lovgivning,
som ikke kan sidestilles med strafferetlige sanktioner. Tværtimod følger
det af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at den korrekte og effektive
anvendelse af sådanne sanktioner, som er fastsat i EU-lovgivning eller na-
tionale gennemførelsesbestemmelser hertil, ikke hindres af retsforfølgning
indledt på grundlag af de nationale bestemmelser, der gennemfører dette
direktivforslag.
2.7. Indefrysning og konfiskation
Medlemsstaterne skal sikre at udbytte af og redskaber benyttet til de straf-
bare handlinger, der er omfattet af forslaget, kan indefryses og konfiskeres
i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om inde-
frysning og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold i Den Europæiske
Union.
Det bemærkes, at det nævnte direktiv, der har til formål at lette medlems-
staternes adgang til grænseoverskridende indefrysning, konfiskation og
inddrivelse af udbytte af visse former for grov kriminalitet, endnu ikke er
vedtaget. Direktivforslaget lægger bl.a. op til, at der skal kunne ske konfi-
skation af redskaber og formuegoder, der hidrører fra en strafbar handling,
og konfiskation af formuegoder, der ikke relaterer sig en konkret pådømt
strafbar handling, hvis det er sandsynligt, at formuegoderne stammer fra
kriminalitet. Forslaget lægger endvidere op til, at der skal kunne ske inde-
frysning af formuegoder, der er i fare for at gå tabt, blive skjult eller ført
ud af landet.
Direktivforslaget om indefrysning og konfiskation er fremsat med henvis-
ning til TEUF artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, og er dermed omfattet
af det danske retsforbehold.
71
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det fremgår i øvrigt af forslaget, at det ikke er til hinder for inddrivelse af
beløb, der er blevet uretmæssigt udbetalt som følge af de strafbare hand-
linger, der er omfattet af forslaget.
2.8. Straffemyndighed
En medlemsstats straffemyndighed skal omfatte handlinger, som helt eller
delvist er begået på medlemsstatens territorium.
En medlemsstats straffemyndighed skal ifølge forslaget også omfatte
handlinger, der ikke er begået på medlemsstatens territorium, hvis ger-
ningsmanden er statsborger i den pågældende medlemsstat. I sådanne til-
fælde har medlemsstaterne pligt til at sikre, at straffemyndighed ikke er be-
tinget af en anmeldelse fra offeret eller fra den medlemsstat, på hvis områ-
de den strafbare handling er begået.
Herudover skal medlemsstaterne sikre, at deres straffemyndighed omfatter
tilfælde, hvor den strafbare handling er begået ved brug af informations-
og kommunikationsteknologi, hvortil der er opnået adgang fra den pågæl-
dende medlemsstats område.
2.9. Forældelse
Medlemsstaterne skal sikre, at der fastsættes en forældelsesfrist på mindst
5 år, inden for hvilken de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget,
kan retsforfølges. Fristen regnes fra det tidspunkt, da den strafbare hand-
ling blev begået.
Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at forældelsesfristen ved enhver ny
handling fra en kompetent myndigheds side, herunder navnlig ved indled-
ning af efterforskning eller retsforfølning, kan afbrydes i mindst 10 år fra
det tidspunkt, da den strafbare handling blev begået.
Endelig skal medlemsstaterne sikre, at en sanktion idømt ved endelig dom,
kan fuldbyrdes i tilstrækkelig lang tid og i mindst 10 år fra den endelige
doms afsigelse.
2.10. Afsluttende bestemmelser
De afsluttende bestemmelser indeholder bl.a. regler for samarbejde mellem
medlemsstaterne og Kommissionen (Det Europæiske Kontor for Bekæm-
pelse af Svig kaldet OLAF).
72
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endvidere bestemmes det, at BFI-konventionen ophæves med virkning fra
det foreslåede direktivs anvendelse.
3. Gældende dansk ret
3.1. Svig til skade for EU’s finansielle interesser
BFI-konventionens bestemmelser om svig til skade for EU’s finansielle in-
teresser er gennemført i dansk ret ved straffelovens § 289 a.
Efter straffelovens § 289 a straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder den, der til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling af
told eller afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud eller
støtte fra danske myndigheder eller De Europæiske Fællesskabers institu-
tioner eller andre fællesskabsorganer giver urigtige eller vildledende op-
lysninger eller fortier oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplys-
ningspligt af betydning for sagens afgørelse med forsæt til at unddrage sig
eller andre betaling eller med forsæt til at opnå en uberettiget udbetaling til
sig eller andre.
På samme måde straffes den, der uretmæssigt udnytter en lovligt opnået
fordel med hensyn til de nævnte betalinger og den, der uretmæssigt anven-
der de nævnte udbetalinger til andre formål end dem, de oprindelig var be-
vilget til. Dette gælder dog ikke ydelser, der bevilges til privat brug.
Overtrædelser af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8 år, jf.
straffelovens § 289, jf. § 289 a, stk. 4.
Herudover findes der på en række områder særlove, der indeholder be-
stemmelser om svig med EU’s midler. Det gælder bl.a. inden for land-
brugs- og fiskeriområdet.
Straffelovens § 289 a er subsidiær i forhold til bestemmelser i særlove, idet
omfang den pågældende særlov indeholder en tilsvarende regulering.
Dette indebærer bl.a., at straffelovens § 289 a ikke anvendes på momssvig,
der derimod er omfattet af momslovens § 81, stk. 3. Efter denne bestem-
melse straffes den, der begår en række nærmere opregnede overtrædelser
af momsloven med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberet-
tiget at opnå visse angivne udbetalinger efter momsloven og lov om op-
krævning af skatter og afgifter mv., med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder. Momssvig af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8
år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3.
73
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.2. Svigagtig adfærd i forbindelse med indgåelse af offentlige kon-
trakter
Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om svigagtig afgivelse
eller tilbageholdelse af oplysninger fra tilbudsgiveres side i forbindelse
med indgåelse af offentlige kontrakter.
En sådan svigagtig adfærd vil dog efter omstændighederne kunne straffes
som bedrageri. Efter straffelovens § 279 straffes for bedrageri den, som,
for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt
at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til
en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for
hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab. Over-
trædelse af straffelovens § 279 straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måne-
der. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, når forbrydelsen er af særligt
grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.
Straffelovens § 300 a supplerer bedrageribestemmelsen i § 279. Efter straf-
felovens § 300 a straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, som
uden at betingelserne for at anvende § 279 foreligger, på retsstridig måde
forsætligt eller groft uagtsomt bevirker, at en person, der befinder sig i en
vildfarelse, af denne grund bestemmes til en handling eller undladelse, og
derved påfører ham eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen
bliver afgørende, et betydeligt formuetab. Straffelovens § 300 a adskiller
sig således fra § 279 ved, at ansvar ikke er betinget af berigelsesforsæt, at
ansvar er betinget af, at det forvoldte formuetab kan anses som betydeligt,
og at tilregnelse i form af grov uagtsomhed er kriminaliseret ved siden af
forsætsansvar.
Endvidere fungerer bestemmelsen i straffelovens § 171 om dokumentfalsk
i vidt omfang som en specialbestemmelse om bedrageri med et falsk do-
kument som middel. Efter denne bestemmelse straffes for dokumentfalsk
den, der gør brug af et falsk dokument for at skuffe i retsforhold. Straffen
for dokumentfalsk er bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens § 172.
Er dokumentfalsk af særligt grov karakter, eller er et større antal forhold
begået, kan straffen stige til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 172, stk.2.
Herudover findes der i straffelovens kapitel 17 om falsk forklaring og falsk
anklage forskellige bestemmelser om afgivelse af urigtige erklæringer til
offentlige myndigheder.
Efter straffelovens § 161 straffes således med bøde eller fængsel indtil 2 år
den, som for eller til en offentlig myndighed afgiver falsk forklaring på tro
og love eller på lignende højtidelig møde, hvor sådan form er påbudt eller
74
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tilstedt. Endvidere indeholder straffelovens § 162 en bestemmelse, hvoref-
ter den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig er-
klæring om forhold, angående hvilke den pågældende har pligt til at afgive
forklaring, straffes med bøde eller med fængsel indtil 4 måneder. Endelig
er det i straffelovens § 163 fastsat, at den, som i øvrigt til brug i retsfor-
hold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie
afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke
har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
3.3. Bestikkelse
Regler om bestikkelse af personer, der virker i offentlig tjeneste eller
hverv, findes i straffelovens §§ 122 og 144. Med henblik på at bringe
dansk ret i overensstemmelse med bl.a. første protokol til BFI-
konventionen blev bestemmelserne ændret i 2000, således at de ikke læn-
gere begrænser sig til personer, der virker i dansk tjeneste eller hverv.
Efter straffelovens § 122 straffes den, som uberettiget yder, lover eller til-
byder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig
tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende
til at gøre eller undlade noget i tjenesten, med bøde eller fængsel indtil 3 år
(såkaldt aktiv bestikkelse).
Efter straffelovens § 144 straffes den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk
eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, for-
drer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, med bøde eller fæng-
sel indtil 6 år (såkaldt passiv bestikkelse).
3.4. Misbrug af offentlige midler
Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om en offentlig ansats
misbrug af offentlige midler.
En offentlig ansats misbrug af offentlige midler vil dog efter omstændig-
hederne kunne straffes som underslæb. Efter straffelovens § 278 straffes
for underslæb bl.a. den, som for derigennem at skaffe eller andre uberetti-
get vinding uretmæssigt forbruger ham betroede penge, selv om han ikke
var forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.
Hvis forholdet falder uden for straffelovens § 278, vil det efter omstæn-
dighederne kunne straffes som mandatsvig. Efter straffelovens § 280 straf-
fes for mandatsvig den, som for derigennem at skaffe sig eller andre ube-
rettiget vinding påfører en anden formuetab ved misbrug af en for ham
skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller ved i et for-
75
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handle
mod dennes tarv.
Overtrædelse af straffelovens §§ 278 og 280 straffes med fængsel indtil 1
år og 6 måneder. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, hvis forbrydelsen
er af særligt grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.
Udover de nævnte berigelsesforbrydelser findes der i straffelovens kapitel
16 forskellige bestemmelser om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv
mv. Det følger således bl.a. af straffelovens § 155, at en offentlig ansat,
som misbruger sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret,
kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe
sig eller andre en uberettiget fordel, kan straffen stige til fængsel indtil 2
år.
3.5. Hvidvaskning
Hvidvaskning af udbytte fra strafbare handlinger straffes i dansk ret som
hæleri.
Efter straffelovens § 290 straffes for hæleri med bøde eller fængsel indtil 1
år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre
del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der
uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller
på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en
strafbar lovovertrædelse.
Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særligt grov beskaf-
fenhed, eller når et større antal forbrydelser er begået, jf. straffelovens §
290, stk. 2.
Bestemmelsen omfatter udbytte fra enhver strafbar handling, herunder
overtrædelse af de i afsnit 3.1.-3-4. nævnte bestemmelser i straffeloven.
3.6. Medvirken og forsøg
Forsøg på eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelser
er strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.
3.7. Juridiske personers strafansvar
Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske perso-
ner) ansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juridisk
person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde. Strafansvaret for ju-
76
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ridiske personer er undergivet de almindelige betingelser, der efter straffe-
lovens § 27 gælder for denne ansvarsform. Det er således en forudsætning,
at lovovertrædelsen er begået inden for dens virksomhed, og at overtrædel-
sen kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer
eller den juridiske person som sådan.
Adgangen til at pålægge juridiske person strafansvar indebærer ikke en
begrænsning i mulighederne for at pålægge enkeltpersoner strafansvar i
anledning af de samme overtrædelser. Dette spørgsmål afgøres i overens-
stemmelse med de almindelige principper for ansvarsplacering.
3.8. Straffens fastsættelse
Straffelovens kapitel 10 indeholder bestemmelser om straffens fastsættel-
se.
I straffelovens § 81 er opregnet en række forhold, der ved straffens fast-
sættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed. Det
gælder eksempelvis, hvis gerningen er udført af flere i forening, at gernin-
gen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, eller hvis gernin-
gen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under mis-
brug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt.
3.9. Konfiskation og beslaglæggelse
Straffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-
holder bestemmelser om konfiskation.
Straffelovens § 75 fastsætter de almindelige betingelser for konfiskation.
Der kan ifølge bestemmelsen ske konfiskation af udbyttet ved en strafbar
handling eller et hertil svarende beløb. Hvis det må anses for påkrævet for
at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i
øvrigt taler derfor, kan der efter bestemmelsen endvidere ske konfiskation
af genstande, der har forbindelse med en strafbar handling. I stedet for
konfiskation af den pågældende genstand kan der konfiskeres et beløb sva-
rende til genstandens værdi eller en del heraf.
I dansk ret anvendes ikke begrebet indefrysning. I stedet anvendes retsple-
jelovens regler om beslaglæggelse, der findes i retsplejelovens kapitel 74.
Efter retsplejelovens §§ 801-803 vil der – under visse nærmere betingelser
– kunne ske beslaglæggelse af genstande og andre formuegoder til bl.a.
sikring af bevismidler og sikring af det offentliges krav på sagsomkostnin-
ger, konfiskation og bøde. Afgørelse om beslaglæggelse træffes i mangel
77
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af samtykke fra den, som indgrebet retter sig imod, som udgangspunkt af
retten, eller i hastende tilfælde ved politiets beslutning med adgang til ef-
terfølgende domstolsprøvelse, jf. retsplejelovens § 806.
3.10. Straffemyndighed
Regler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12.
Dansk straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danske
stat, jf. straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet) og handlinger fo-
retaget i udlandet af personer med en nærmere angivet tilknytning til
Danmark, jf. straffelovens § 7, stk. 1, (personalitetsprincippet).
Der kan i territorialprincippet ikke indlægges et krav om, at hele den kri-
minelle virksomhed er foretaget i den danske stat. Når blot en del af lov-
overtrædelsen er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen således i
sin helhed for at være begået her i landet, jf. straffelovens § 9.
Er handlingen ikke foretaget i Danmark, men har den virkning her i landet,
kan den efter omstændighederne være undergivet dansk straffemyndighed.
I de tilfælde, hvor en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af
en indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen således tillige foreta-
get der, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at indtræde, jf. straffelo-
vens § 9.
Har den kriminelle virksomhed – hverken for så vidt angår handling eller
virkning – ingen tilknytning til Danmark, kan der i stedet være straffe-
myndighed i henhold til personalitetsprincippet. Der vil herefter bl.a. være
dansk straffemyndighed i tilfælde, hvor gerningsmanden er dansk stats-
borger eller har bopæl i Danmark, og hvor handlingen er strafbar både ef-
ter gerningsstedets lov og dansk lov (dobbelt strafbarhed), jf. straffelovens
§ 7.
Herudover er der efter omstændighederne i henhold til straffelovens § 8
dansk straffemyndighed for strafbare handlinger begået i udlandet uden
hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme. Dette gælder bl.a. i tilfæl-
de, hvor handlingen er omfattet af en mellemfolkelig overenskomst, ifølge
hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning.
Når der i medfør af ovennævnte bestemmelser sker påtale her i landet skal
afgørelsen om straf og andre retsfølger af den strafbare handling ifølge
straffelovens § 10, stk. 1, ske efter danske regler. I de tilfælde, hvor dansk
straffemyndighed er betinget af dobbelt strafbarhed, kan der dog ifølge
78
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
straffelovens § 10, stk. 2, ikke idømmes strengere straf end efter gernings-
stedets lovgivning.
3.11. Forældelse
En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse. Regler
herom findes i straffelovens kapitel 11.
Der er i straffelovens § 93, stk. 1, fastsat følgende almindelige forældelses-
frister, der regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladel-
se er ophørt:
-
-
-
-
2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for over-
trædelsen.
5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år for over-
trædelsen.
10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år for
overtrædelsen.
15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængslet på ubestemt
tid.
For så vidt angår overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslov-
givningen er forældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år, jf.
straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2.
Forældelsesfristen afbrydes ifølge straffelovens § 94, stk. 5, når den på-
gældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden an-
moder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtræ-
delsen.
En idømt fængselsstraf bortfalder ifølge straffelovens § 97, stk. 2, ved for-
ældelse inden for følgende frister, der regnes fra det tidspunkt, da dommen
efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbrydes:
-
-
-
-
5 år for fængsel indtil 1 år.
10 år for fængsel i mere end 1 år
15 års for fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8 år
20 år for fængsel på tid over 8 år.
En bøde bortfalder ifølge straffelovens § 97 a, stk. 1, ved forældelse, hvis
der ikke forinden er indgivet anmodning om udlæg, inden for følgende fri-
ster, der regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens almin-
delige frister kunne fuldbyrdes:
79
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
-
5 år, når bøden ikke overstiger 10.000 kr.
10 år, når bøden overstiger 10.000 kr.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes, hvis det vedtages i sin nuværende form, at have lov-
givningsmæssige konsekvenser, da det bl.a. vil være nødvendigt at fastsæt-
te minimums- og maksimumsfængselsstraffe for de af forslaget omfattede
strafbare handlinger, hvis de vedrører beløb over en vis størrelse, ligesom
det vil være nødvendigt at foretage ændringer til gennemførelse af be-
stemmelsen om handlinger begået inden for rammerne af en kriminel or-
ganisation. Det bemærkes, at der vil kunne fastsættes strengere straffe end
de i forslaget angivne minimums- og maksimumsfængselsstraffe.
Herudover må det forventes, at det bl.a. vil være nødvendigt at foretage
visse ændringer af straffelovens regler om forældelse.
Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktora-
tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-
bundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Beskikkede
Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-
politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.
Høringsfristen er fastsat til den 5. november 2012.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – be-
kæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til skade
for EU’s finansielle interesser – ikke i tilstrækkelig grad kan varetages af
medlemsstaterne.
Kommissionen har i den forbindelse anført, at EU’s finansielle interesser
beror på de aktiver og passiver, som forvaltes af eller på vegne af EU, og
at disse interesser således per definition som udgangspunkt er et EU-
anliggende.
80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen har endvidere anført, at svig og dermed beslægtede ulovli-
ge handlinger rettet mod EU’s finansielle interesser udgør et alvorligt pro-
blem, der skader EU’s budget og dermed også går ud over skatteyderne.
Manglende ensartethed i medlemsstaternes regulering hindrer en effektiv
bekæmpelse og forebyggelse af dette problem, og målet med forslaget kan
dermed ifølge Kommissionen bedre gennemføres på EU-plan.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positiv over for intentionerne bag forslaget. Rege-
ringen støtter således en effektiv bekæmpelse af svig rettet mod EU’s fi-
nansielle interesser. På nuværende tidspunkt – hvor den igangværende hø-
ring ikke er afsluttet – findes der imidlertid ikke at burde tages endelig stil-
ling til de enkelte elementer i forslaget. Det bemærkes dog, at man fra
dansk side er uenig i Kommissionens valg af hjemmel.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet. Forslaget
til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-
Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 8. oktober 2011.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-
valg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg
eller Retsudvalg.
81
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 14: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-
ling af personoplysninger og den fri udveksling af sådanne oplysnin-
ger (generel forordning om databeskyttelse)
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2012) 11 endelig
Resumé
Forslaget til en generel forordning om databeskyttelse er ikke omfattet af
retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 vil give en statusorientering
om det hidtidige forhandlingsforløb. Forslaget er på en række punkter en
videreførelse af reguleringen i det gældende databeskyttelsesdirektiv, men
forslaget indeholder samtidig en række væsentlige ændringer og nyskabel-
ser. Det er regeringens helt foreløbige vurdering, at forslaget er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at have statsfinansielle
konsekvenser. Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel admini-
strative lettelser som administrative byrder for danske virksomheder. Der
ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-
ters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet set positiv
over for forslaget. Forslagets omfattende karakter og dets forventede ind-
virkning på store dele af den offentlige og private sektor nødvendiggør
dog, at der foretages en nøjere vurdering af forslagets indhold, inden en
nærmere stillingtagen til forslaget kan finde sted.
1. Baggrund
Den 4. november 2010 afgav Kommissionen en meddelelse med titlen:
”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske
Union” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse beskriver hovedte-
maerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kommissionen
nu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende forordningsforslag.
I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag af-
gav Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse af
privatlivets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelses-
ramme til det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen be-
skrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens forslag.
82
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug for
moderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så oplys-
ninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har samti-
dig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og minime-
rer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse vig-
tigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand til at skabe
økonomisk vækst, nye job og innovation.
Herudover anfører Kommissionen bl.a., at artikel 16 i Traktaten om den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har skabt et nyt retsgrundlag,
der muliggør en moderniseret og global tilgang til databeskyttelse og fri
udveksling af personoplysninger, som også omfatter politimæssigt og ret-
ligt samarbejde i straffesager.
Kommissionen har afholdt flere offentlige høringer om databeskyttelse og
ført en tæt dialog med de relevante interessenter i de seneste år. På bag-
grund af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet i den forbin-
delse, konkluderes det i meddelelsen, at både borgere og virksomheder øn-
sker, at der gennemføres en altomfattende reform af EU's databeskyttelses-
regler.
Kommissionen ønsker derfor, at der skabes ”en stærk og konsekvent retlig
ramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.
styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-
livet.
Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af
- en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-
tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og
-
et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse
2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse
med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.
Det cypriotiske formandskab har sat sagen på dagsordenen for rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012. Det er endnu ikke
oplyst, hvilke elementer i forslaget formandskabet ønsker at drøfte på
rådsmødet. Det er forventningen, at der alene vil være tale om en generel
statusorientering om det hidtidige forhandlingsforløb.
83
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det bemærkes, at der under det danske formandskab blev afholdt 6 ar-
bejdsgruppemøder, og at der indtil videre har været afholdt 6 arbejdsgrup-
pemøder under det cypriotiske formandskab. Sagen har ikke tidligere væ-
ret på rådsmødedagsordenen.
2. Indhold
2.1. Indledning
Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og den
fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) er
fremsat efter artikel 16, stk. 2, i TEUF, hvorefter der kan fastsættes regler
for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-
oplysninger, der foretages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af akti-
viteter, der er omfattet af EU-retten.
Forslaget er endvidere fremsat under henvisning til EUF-traktatens artikel
114, stk. 1, hvorefter der, med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26
fastsatte mål (oprettelsen af det indre marked), efter den almindelige lov-
givningsprocedure kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der
vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.
Det bemærkes, at forslaget i en række henseender tager udgangspunkt i
den regulering, der følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direk-
tiv 95/46/EF), som navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behand-
ling af personoplysninger (persondataloven). På den baggrund – og i lyset
af forslagets omfattende karakter – vil der i det følgende hovedsageligt
blive fokuseret på de væsentligste nyskabelser og ændringer, som forslaget
vil indebære.
2.2. Generelle bestemmelser (forordningens kapitel I)
I kapitel I fastsættes regler om forordningens genstand og formål og dens
materielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere defineres en
række udvalgte begreber.
Forslagets overordnede formål er at beskytte fysiske personers grundlæg-
gende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til beskyttelse af per-
84
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1164574_0085.png
sonoplysninger, og at sikre at den frie udveksling af personoplysninger i
EU hverken indskrænkes eller forbydes af grunde, der vedrører beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-
sonoplysninger, der helt eller delvis foretages automatisk, og på anden be-
handling end automatisk behandling af personoplysninger, som er eller vil
blive indeholdt i et register.
De følgende behandlinger af personoplysninger er undtaget fra forord-
ningsforslagets anvendelsesområde:
-
Behandlinger, som iværksættes med henblik på udøvelse af aktivi-
teter, der ikke er omfattet af EU-retten, navnlig for så vidt angår
national sikkerhed.
Behandlinger, som foretages af EU-institutioner,
-kontorer og -agenturer.
-organer,
-
-
Behandlinger, som foretages af medlemsstaterne ved udførelse af
aktiviteter, der falder inden for rammerne af kapitel 2 i traktaten
om Den Europæiske Union (fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik).
Behandlinger, som uden vederlag foretages af en fysisk person som
led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter.
Behandlinger, som foretages af kompetente myndigheder med hen-
blik på forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning
af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sank-
tioner.
-
-
Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-
sonoplysninger i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en re-
gisteransvarligs eller registerførers virksomhed i EU.
Herudover vil forordningen finde anvendelse på behandling af personop-
lysninger om registrerede, der er bosiddende i EU, som foretages af en re-
gisteransvarlig, der ikke er etableret i EU, hvis behandlingsaktiviteterne
vedrører udbud af varer eller tjenester til sådanne registrerede i EU eller
overvågning af sådanne registreredes adfærd.
85
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig vil forordningen finde anvendelse på behandling af personoplys-
ninger, som foretages af en registeransvarlig, der ikke er etableret i Unio-
nen, men et sted, hvor en medlemsstats nationale lovgivning gælder i hen-
hold til folkeretten.
I kapitlet defineres endvidere en række centrale begreber. Visse af disse
begreber er nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger af det
gældende databeskyttelsesdirektiv. Blandt de nye begreber kan særligt
fremhæves definitionerne af ”brud på persondatasikkerheden”, ”genetiske
data”, ”biometriske data”, ”helbredsoplysninger”, ”hovedvirksomhed” og
”bindende virksomhedsregler”.
I forhold til definitionen af ”hovedvirksomhed” bemærkes det, at dette be-
greb anvendes til at fastlægge, hvilken national tilsynsmyndighed der er
kompetent i forhold til en registeransvarlig eller registerfører, som er etab-
leret i mere end én medlemsstat.
2.3. Principper (forordningens kapitel II)
Forordningsforslagets kapitel II indeholder en række generelle behand-
lingsprincipper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling af
personoplysninger, og dernæst en række specifikke regler for, hvornår op-
lysninger må behandles, såkaldte behandlingsregler. Forslaget følger i
denne henseende i vidt omfang strukturen i det gældende databeskyttelses-
direktiv.
De generelle behandlingsprincipper i forslaget viderefører i vidt omfang de
grundlæggende principper, der følger af det gældende databeskyttelsesdi-
rektiv. Det gælder f.eks. krav om, at oplysninger skal være korrekte og
ajourførte, og at oplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og le-
gitime formål og ikke senere må gøres til genstand for behandling, som er
uforenelig med disse formål (det såkaldte finalité-princip).
Derudover indeholder forslaget som nævnt en række behandlingsregler.
Disse regler regulerer, hvornår der må behandles oplysninger. Behand-
lingsreglernes indhold varierer alt efter, hvor følsomme oplysninger der er
tale om. Kapitel II indeholder herudover en række yderligere behandlings-
regler, der fastsætter de betingelser, som behandlingen af særlige kategori-
er af personoplysninger skal efterleve.
Forslaget opererer med en række særlige kategorier af personoplysninger
(som i dansk sammenhæng ofte betegnes som følsomme). Det drejer sig
86
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1164574_0087.png
om: Personoplysninger, der viser race og etnisk oprindelse, politisk, religi-
øs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold,
genetiske data, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forhold,
straffedomme eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger. I forhold til det
gældende databeskyttelsesdirektiv er det en nyskabelse, at oplysninger om
genetiske data og oplysninger om straffedomme og tilknyttede sikkerheds-
foranstaltninger er omfattet af opregningen af følsomme personoplysnin-
ger.
Det bemærkes, at sammenholdt med den engelske sprogversion indeholder
den danske sprogversion en ikke uvæsentlig afvigelse. Behandlingsgrund-
laget i artikel 9, stk. 2, litra f, omfatter således i den danske sprogversion
kun behandling, der er nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøres
gældende eller forsvares ved en domstol. Den engelske sprogversion ses
ikke at indeholde den begrænsning, der følger af de tre sidste ord, idet be-
handlingsgrundlaget i denne version vedrører behandlinger, der er
”necessary for the establishment, exercise or defence of legal claims”.
Som en nyskabelse fastsættes der i forslaget endvidere en række særlige
betingelser, der skal efterleves, når der behandles personoplysninger om
børn.
Herudover fastsættes der bl.a. regler for, i hvilken udstrækning samtykke
kan anvendes, og hvilke krav der skal iagttages, når der indhentes samtyk-
ke fra den registrerede. Det bemærkes i den forbindelse, at ifølge forslaget
vil et samtykke ikke kunne tilvejebringe det fornødne retsgrundlag for en
behandling, hvis der er en ”klar skævhed mellem den registrerede og den
registeransvarlige”. Det fremgår af den relevante præambelbetragtning i
forslaget, at en sådan skævhed navnlig foreligger, når den registrerede be-
finder sig i et afhængighedsforhold til den registeransvarlige, herunder når
personoplysninger behandles af en arbejdsgiver som led i et ansættelses-
forhold.
2.4. Den registreredes rettigheder (forordningens kapitel III)
Forordningens kapitel III indeholder bl.a. regler om gennemsigtighed, den
registreredes ret til information og adgang til oplysninger, berigtigelse og
sletning samt om den registreredes ret til at gøre indsigelse.
Som en nyskabelse i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv kan
bl.a. nævnes, at forslaget indeholder en ret til såkaldt dataportabilitet. Det
87
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indebærer, at den registrerede under visse betingelser har ret til at få en
kopi af de oplysninger, som den registeransvarlige behandler om den på-
gældende ”i et almindeligt anvendt elektronisk og struktureret format, som
den registrerede kan anvende senere”. Denne rettighed skal bl.a. gøre det
muligt for registrerede at flytte deres personoplysninger mellem forskellige
udbydere af digitale ydelser.
Kapitlet indeholder også en nyskabelse i form af indførelsen af den såkald-
te ret til at blive glemt. Retten til at blive glemt indebærer efter forslaget, at
den registrerede kan kræve, at den registeransvarlige sletter personoplys-
ninger vedrørende den registrerede og undlader yderligere udbredelse af
sådanne oplysninger, navnlig hvad angår personoplysninger, som den regi-
strerede har stillet til rådighed, da vedkommende var barn. Sletning skal
bl.a. finde sted, hvis personoplysningerne ikke længere er nødvendige til
opfyldelse af de formål, hvortil de blev indsamlet, eller hvis den registre-
rede tilbagekalder et samtykke, der er grundlaget for behandlingen.
Retten til at blive glemt er dog underlagt en række undtagelser, herunder at
den registeransvarlige skal bevare personoplysningerne for at opfylde en
retlig forpligtelse i henhold til EU-retten eller medlemsstatslovgivning.
Som en tredje nyskabelse kan nævnes, at forslaget indeholder en ret for
enhver fysisk person til ikke at være genstand for såkaldt profilering. Her-
ved forstås en foranstaltning, der har retsvirkninger for vedkommende eller
berører vedkommende i væsentlig grad, og alene er baseret på automatisk
databehandling, der har til formål at vurdere eller analysere bestemte per-
sonlige forhold vedrørende den registrerede f.eks. med det formål at forud-
sige vedkommendes erhvervsevne, økonomiske situation mv. Det må an-
tages, at dette f.eks. kan være gennemførelsen af en vurdering af en per-
sons kreditværdighed.
Ifølge forslaget kan en person kun gøres til genstand for foranstaltninger
baseret på profilering, hvis det sker som led i indgåelsen eller opfyldelsen
af en aftale, hvis foranstaltningen er mulig efter EU-retten eller efter med-
lemsstatens lovgivning, eller hvis den registrerede har givet samtykke her-
til.
88
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.5. Registeransvarlig og registerfører (forordningens kapitel IV)
Forordningens kapitel IV indeholder bl.a. regler om den registeransvarli-
ges og registerførerens generelle forpligtelser, regler om datasikkerhed og
regler om udarbejdelse af en konsekvensanalyse om databeskyttelse. End-
videre fastsættes regler om udpegning af en databeskyttelsesansvarlig og
regler om adfærdskodekser og certificering.
Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelser
for den registeransvarlige og registerføreren, der ikke følger af det gæl-
dende databeskyttelsesdirektiv. Det gælder bl.a. indførelsen af et krav om
såkaldt ”indbygget databeskyttelse”. Dette krav indebærer bl.a., at den re-
gisteransvarlige ved fastlæggelsen af behandlingen, metoderne til behand-
lingen, og når selve behandlingen af personoplysninger foretages, skal
træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik
på, at behandlingen opfylder forslagets krav og sikrer beskyttelsen af den
registreredes rettigheder.
Som en nyskabelse stiller forslaget også krav om, at den registeransvarlige
og registerføreren skal opbevare dokumentation for enhver behandling af
personoplysninger, de gennemfører. Denne dokumentation skal stilles til
rådighed for tilsynsmyndigheden efter anmodning. Disse dokumentations-
krav finder dog ikke anvendelse for fysiske personer, der behandler per-
sonoplysninger uden kommerciel interesse, og for virksomheder og orga-
nisationer, der beskæftiger under 250 personer, og som udelukkende be-
handler personoplysninger som en aktivitet i tilknytning til deres hovedak-
tiviteter.
En yderligere nyskabelse er indførelsen af kravet om, at den registeran-
svarlige skal anmelde brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndighe-
den. Ifølge forslaget skal anmeldelsen ske uden unødig forsinkelse og om
muligt senest 24 timer efter, at den registeransvarlige er blevet bekendt
med et persondatasikkerhedsbrud. Anmeldelsen skal bl.a. beskrive karak-
teren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder kategorierne og antal-
let af berørte registrerede. Anmeldelsen skal endvidere indeholde en anbe-
faling af foranstaltninger, der kan afhjælpe de mulige skadevirkninger af
bruddet på persondatasikkerheden, og en beskrivelse af de foranstaltnin-
ger, som den registeransvarlige foreslår eller har iværksat for at afhjælpe
bruddet på persondatasikkerheden.
89
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Når sikkerhedsbruddet kan forventes at krænke beskyttelsen af personop-
lysninger eller privatlivets fred for en registreret person, skal den register-
ansvarlige ligeledes uden unødig forsinkelse underrette den registrerede
om sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal omfatte karakteren af
bruddet på persondatasikkerheden og indeholde en række af de oplysning-
er og anbefalinger, der også skal afgives til tilsynsmyndigheden. Dog er
det ikke nødvendigt at underrette den registrerede om et brud på personda-
tasikkerheden, hvis tilsynsmyndigheden finder det godtgjort fra den regi-
steransvarliges side, at denne har gennemført passende teknologiske be-
skyttelsesforanstaltninger, og at disse foranstaltninger er blevet anvendt på
de data, som sikkerhedsbruddet vedrørte. Ifølge forslaget tillægges Kom-
missionen beføjelse til at fastlægge formatet for den meddelelse, der skal
gives til den registrerede. Kommissionen tillægges ligeledes beføjelse til at
fastsætte procedurer for afgivelsen af denne meddelelse.
Forslagets kapitel IV indeholder endvidere krav om, at registeransvarlige
eller registerførere, som udfører behandling af personoplysninger, der kan
indebære specifikke risici for den registreredes rettigheder og frihedsret-
tigheder som følge af behandlingens karakter, omfang eller formål, skal
gennemføre en såkaldt konsekvensanalyse af den planlagte behandling for
så vidt angår beskyttelsen af personoplysninger.
I forslaget anføres det, at behandlinger, der kan udløse en konsekvensana-
lyse, bl.a. er dem, hvor der indgår en systematisk og omfattende evaluering
af personlige aspekter vedrørende en fysisk person. En konsekvensanalyse
kan også være nødvendig, hvis en behandling sker med henblik på analyse
eller forudsigelse af en fysisk persons økonomiske situation, lokalitet (op-
holdssted), sundhed, personlige præferencer, pålidelighed eller adfærd ba-
seret på elektronisk databehandling, som kan resultere i foranstaltninger,
der har retsvirkning for vedkommende eller berører vedkommende i væ-
sentlig grad.
Herudover kan en konsekvensanalyse være nødvendig, hvis der finder en
omfattende videoovervågning sted af offentligt tilgængelige områder, eller
hvis der behandles personoplysninger i omfattende registre vedrørende
børn, genetiske data eller biometriske data.
Kapitel IV indeholder endvidere regler om udpegning af såkaldte databe-
skyttelsesansvarlige. Dette krav – der er en nyskabelse – finder anvendel-
se, når behandlingen foretages af en offentlig myndighed eller et offentligt
organ, eller når behandlingen foretages af en virksomhed, der beskæftiger
90
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mindst 250 personer. Kravet finder endvidere anvendelse, når den register-
ansvarliges eller registerførerens kerneaktiviteter består af behandling, der
i medfør af dens karakter, omfang eller formål kræver regelmæssig og sy-
stematisk overvågning af registrerede. Det følger bl.a. af forslaget, at virk-
somhedskoncerner kan udpege en fælles databeskyttelsesansvarlig, og at
offentlige myndigheder eller organer kan udpege en databeskyttelsesan-
svarlig for flere enheder i overensstemmelse med myndighedens eller or-
ganets struktur.
Den databeskyttelsesansvarlige har bl.a. til opgave at underrette og rådgive
den registeransvarlige eller registerføreren om deres forpligtelser i henhold
til forordningen og at dokumentere denne aktivitet og de modtagne reakti-
oner.
Den databeskyttelsesansvarlige skal også kontrollere overholdelsen af kra-
vene om dokumentation, anmeldelser og meddelelser vedrørende brud på
persondatasikkerheden samt gennemførelsen af konsekvensanalyser vedrø-
rende databeskyttelse.
Herudover skal den databeskyttelsesansvarlige bl.a. fungere som tilsyns-
myndighedens kontaktpunkt i spørgsmål vedrørende behandling af per-
sonoplysninger og på eget initiativ og efter behov rådføre sig med tilsyns-
myndigheden.
Ifølge forslaget skal den registeransvarlige eller registerføreren bl.a. sikre,
at den databeskyttelsesansvarliges øvrige arbejdsopgaver er forenelige
med den pågældendes opgaver og ansvar som databeskyttelsesansvarlig og
ikke medfører en interessekonflikt.
Kapitlet indeholder endvidere en bestemmelse om, at medlemsstaterne, til-
synsmyndighederne og Kommissionen skal tilskynde til udarbejdelsen af
adfærdskodekser, der – afhængigt af de særlige forhold i de forskellige be-
handlingssektorer – bidrager til en korrekt anvendelse af forordningen. Så-
danne adfærdskodekser kan bl.a. navnlig vedrøre information til offentlig-
heden og registrerede samt anmodninger fra registrerede i forbindelse med
udøvelsen af deres rettigheder.
91
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1164574_0092.png
2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-
onale organisationer (forordningens kapitel V)
Forordningens kapitel V fastsætter reglerne for, hvornår der kan videregi-
ves personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.
Overordnet set indeholder kapitlet fire forskellige videregivelsesgrundlag,
som registerføreren efter omstændighederne kan anvende, når der skal fin-
de en videregivelse sted. Kapitlet indeholder en række væsentlige ændrin-
ger og nyskabelser i forhold til de tilsvarende bestemmelser i det gældende
direktiv.
For det første kan en videregivelse finde sted, hvis Kommissionen har fast-
slået, at et tredjeland, et område eller en behandlingssektor (f.eks. sund-
hedssektoren) i tredjelandet eller en international organisation sikrer et til-
strækkeligt databeskyttelsesniveau. Ved udfærdigelsen af sådanne afgørel-
ser skal Kommissionen tage hensyn til en række nærmere opregnede for-
hold i tredjelandet mv., herunder retsstatsprincippet (”rule of law”), gæl-
dende lovgivning, regler for god forretningsskik og de sikkerhedsforan-
staltninger, der gælder. Kommissionen skal også tage hensyn til, om de re-
gistrerede tillægges effektive rettigheder, der kan håndhæves retsligt af re-
gistrerede, som er bosiddende i EU, og hvis personoplysninger videregi-
ves. Efter forslaget kan Kommissionen også træffe afgørelse om, at et tred-
jeland mv. ikke sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.
En videregivelse til et tredjeland mv. kan endvidere finde sted, hvis en re-
gisteransvarlig eller registerfører finder, at der i en retligt bindende retsakt
er indført de fornødne garantier, som sikrer beskyttelsen af personoplys-
ninger. Konkret kan de fornødne garantier bl.a. sikres gennem såkaldte
bindende virksomhedsregler, der er nærmere omtalt nedenfor, gennem
standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af Kommissionen,
gennem standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af en tilsyns-
myndighed efter indhentelse af en udtalelse fra Det Europæiske Data-
beskyttelsesråd og Kommissionen eller gennem kontraktbestemmelser –
som en tilsynsmyndighed har godkendt – mellem den registeransvarlige el-
ler registerføreren og modtageren af personoplysningerne.
Som anført ovenfor kan videregivelse finde sted, hvis der foreligger så-
kaldte bindende virksomhedsregler. Det er en forudsætning, at disse regler
er godkendt af tilsynsmyndigheden. En sådan godkendelse kan finde sted,
hvis reglerne er retligt bindende, gælder for og anvendes af alle virksom-
92
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
heder i den registeransvarliges eller registerførerens koncern og omfatter
deres medarbejdere. Reglerne skal endvidere udtrykkeligt tillægge de regi-
strerede rettigheder, der kan håndhæves retligt og opfylde en række udfør-
lige krav, der opregnes i forslaget.
Endvidere indeholder forslaget adgang til, at der kan ske videregivelse i en
række konkrete tilfælde. Videregivelse kan således bl.a. ske, hvis den regi-
strerede har givet sit samtykke hertil, hvis videregivelsen er nødvendig af
hensyn til opfyldelsen af en kontrakt mellem den registrerede og den regi-
steransvarlige, eller hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til vigtige
samfundsinteresser.
Det bemærkes, at i den danske sprogversion indeholder artikel 44, stk. 1,
litra e, en afvigelse i forhold til den engelske sprogversion. Denne afvigel-
se svarer til den, der er omtalt ovenfor under pkt. 2.3.
2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (forordningens kapitel VI)
Forordningens kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyn-
digheders uafhængige status og deres opgaver og beføjelser.
I forhold til de tilsvarende regler i det gældende databeskyttelsesdirektiv
opstiller kapitlet en række nye og uddybede krav til de nationale tilsyns-
myndigheders organisering og uafhængighed. Det følger således bl.a. ud-
trykkeligt af forslaget, at medlemmer af tilsynsmyndigheden ved udøvel-
sen af deres opgaver hverken må søge eller modtage instrukser fra andre,
og at medlemmer efter embedsperiodens ophør skal udvise hæderlighed og
tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse hverv eller at acceptere
visse fordele. Samtidig skal hver medlemsstat sikre, at tilsynsmyndigheden
er underlagt finansiel kontrol, som ikke påvirker dens uafhængighed.
Det fastsættes endvidere i forslaget, at hver medlemsstat skal sikre, at til-
synsmyndigheden råder over tilstrækkelige finansielle og menneskelige
ressourcer, lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine opgaver og
udøve sine beføjelser.
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, at
medlemmer af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet eller
regeringen i den pågældende medlemsstat.
93
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det af
forslaget, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler om
tilsynsmyndighedens oprettelse og status, de kvalifikationer og den
erfaring og kompetence, der er nødvendig for at udøve hvervet som
medlem af tilsynsmyndigheden, reglerne og procedurerne for udnævnelsen
af medlemmerne af tilsynsmyndigheden, regler om handlinger og hverv,
der er uforenelige med hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden, og
regler om de pligter, der påhviler tilsynsmyndighedens medlemmer og
personale.
Som en væsentlig nyskabelse i forhold til de gældende regler om tilsyns-
myndighedernes kompetence fastsættes der i forslaget særlige regler, når
personoplysninger behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemfø-
res af en registeransvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, og
den registeransvarlige eller registerføreren er etableret i mere end én med-
lemsstat. I disse tilfælde er tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor
den registeransvarliges eller registerførerens hovedvirksomhed er etable-
ret, ansvarlig for at kontrollere den registeransvarliges eller registerføre-
rens behandlingsaktiviteter i alle medlemsstater.
Dette indebærer, at det alene vil være tilsynsmyndigheden i den medlems-
stat, hvor den registeransvarliges hovedvirksomhed er etableret, der vil
være kompetent til at behandle klager mv. Dette vil være tilfældet, uanset
at der behandles personoplysninger om registrerede bosat i andre med-
lemsstater.
Ifølge forslaget vil tilsynsmyndigheden bl.a. skulle varetage en række nye
opgaver, herunder godkendelse af bindende virksomhedsregler i henhold
til forordningen og deltagelse i Det Europæiske Databeskyttelsesråds akti-
viteter.
Herudover vil tilsynsmyndigheden skulle arbejde for at styrke offentlighe-
dens kendskab til risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse med
behandling af personoplysninger.
2.8. Samarbejde og sammenhæng (forordningens kapitel VII)
Forordningens kapitel VI indeholder bl.a. regler om samarbejde mellem
tilsynsmyndighederne, regler om en såkaldt ”sammenhængsmekanisme”,
som skal sikre en ensartet anvendelse af forordningen, og regler om Det
Europæiske Databeskyttelsesråd.
94
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Set i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv indeholder forslaget
i dette kapitel en væsentlig mere detaljeret beskrivelse af tilsynsmyndighe-
dernes indbyrdes samarbejde. Det følger således af forslaget, at hver til-
synsmyndighed skal træffe alle foranstaltninger, som er nødvendige for at
besvare anmodninger fra en anden tilsynsmyndighed uden forsinkelse og
senest en måned efter modtagelsen af anmodningen. Efter forslaget kan
sådanne foranstaltninger bl.a. omfatte videregivelse af relevante oplys-
ninger under undersøgelsen eller håndhævelsesforanstaltninger, der har til
formål at stoppe eller forbyde behandling, der er i strid med forslaget.
Herudover fastsættes det bl.a. i forslaget, at en tilsynsmyndighed, der mod-
tager en anmodning om bistand, ikke kan afvise at imødekomme denne,
medmindre den ikke har kompetence i forbindelse med anmodningen, eller
hvis imødekommelse af anmodningen er uforenelig med bestemmelserne i
forslaget.
Som en yderligere nyskabelse indeholder forslaget udtrykkelige regler om,
at tilsynsmyndigheder kan udføre fælles aktiviteter, der bl.a. kan omfatte
fælles undersøgelsesopgaver, fælles håndhævelsesforanstaltninger og an-
dre fælles aktiviteter. Endvidere indeholder forslaget regler om, at når re-
gistrerede i flere medlemsstater sandsynligvis berøres af en behandling,
har tilsynsmyndigheden i hver af disse medlemsstater ret til at deltage i
fælles undersøgelsesopgaver eller fælles aktiviteter. Den kompetente til-
synsmyndighed skal i disse tilfælde indbyde tilsynsmyndigheden i hver af
de berørte medlemsstater til at deltage i de respektive fælles undersøgel-
sesopgaver eller fælles aktiviteter og skal straks besvare en tilsynsmyndig-
heds anmodning om deltagelse i aktiviteterne.
Forslaget indeholder også regler om, at den såkaldte værtstilsynsmyndig-
hed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og med den udsen-
dende tilsynsmyndigheds godkendelse kan delegere forvaltningsbeføjelser,
herunder undersøgelsesopgaver, til den udsendende tilsynsmyndigheds
medlemmer eller medarbejdere, som deltager i fælles aktiviteter. For så
vidt værtstilsynsmyndighedens lovgivning giver mulighed herfor, kan
værtsmyndigheden endvidere tillade, at den udsendende tilsynsmyndig-
heds medlemmer eller medarbejdere udøver deres forvaltningsbeføjelser i
overensstemmelse med den udsendende tilsynsmyndigheds lovgivning.
95
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter forslaget må sådanne forvaltningsbeføjelser dog kun udøves under
vejledning og i reglen også tilstedeværelse af værtstilsynsmyndighedens
medlemmer eller medarbejdere.
Som en anden væsentlig nyskabelse indeholder kapitlet regler om den
nævnte ”sammenhængsmekanisme”. Denne mekanisme har til formål at
sikre, at tilsynsmyndighederne anvender forordningens regler på en ensar-
tet og sammenhængende måde. Samlet set fremstår mekanismen som en
væsentlig udbygning af det gældende databeskyttelsesdirektivs regler om
samarbejde mellem tilsynsmyndighederne.
Mekanismen er forankret i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er et
nyt organ, der efter forslaget skal oprettes til formålet, jf. nærmere herom
nedenfor.
Forslaget indebærer, at afgørelser truffet af de nationale tilsynsmyndig-
heder i en række tilfælde skal forelægges for Det Europæiske Databeskyt-
telsesråd, som afgiver en udtalelse om sagen. Blandt de typer af sager, som
skal forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd, er foranstalt-
ninger, der omfatter behandlingsaktiviteter, der vedrører udbud af varer el-
ler tjenester til registrerede i flere medlemsstater eller overvågning af deres
adfærd, foranstaltninger, der i væsentlig grad kan påvirke den frie udveks-
ling af personoplysninger i EU, og foranstaltninger, der har til formål at
godkende bindende virksomhedsregler.
Efter forslaget kan enhver tilsynsmyndighed, Det Europæiske Databeskyt-
telsesråd eller Kommissionen kræve, at en sag underlægges sammen-
hængsmekanismen.
Der er fastsat en bestemt procedure, der skal følges, når spørgsmål
forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd.
Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt en tilsynsmyndighed eksem-
pelvis afviser at efterkomme en udtalelse fra Databeskyttelsesrådet, kan
Kommissionen under visse betingelser vedtage en begrundet afgørelse,
som kræver, at tilsynsmyndigheden suspenderer vedtagelsen af den fore-
slåede foranstaltning.
Herudover indeholder forslaget bestemmelser om, at en særlig hasteproce-
dure kan iværksættes af en tilsynsmyndighed under ekstraordinære om-
stændigheder, hvis det er nødvendigt at handle omgående for at beskytte
96
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
registreredes interesser. I så fald skal Databeskyttelsesrådet træffe afgørel-
se i sagen ved simpelt flertal inden for to uger.
I kapitlet fastsættes endvidere de nærmere regler for oprettelsen af Det Eu-
ropæiske Databeskyttelsesråd. Efter forslaget skal Databeskyttelsesrådet
sammensættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hver medlemsstat og
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Herudover har
Kommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyttelsesråds ak-
tiviteter og møder.
Det Europæiske Databeskyttelsesråd har til opgave at sikre, at forordnin-
gen anvendes på en ensartet måde. I den forbindelse skal rådet bl.a. rådgi-
ve Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse af person-
oplysninger i EU og undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen
af forordningen. Rådet skal endvidere arbejde for at fremme samarbejde
og en effektiv udveksling af information mellem tilsynsmyndighederne.
Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal vælge en formand og to næst-
formænd blandt sine medlemmer. Den ene næstformand er Den Europæi-
ske Tilsynsførende for Databeskyttelse, medmindre vedkommende vælges
som formand. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er end-
videre ansvarlig for driften af Databeskyttelsesrådets sekretariat. Sekretari-
atet skal yde analytisk, administrativ og logistisk støtte til rådet under for-
mandens ledelse.
2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (forordningens kapitel VIII)
Forslagets kapitel VIII indeholder bl.a. bestemmelser om registreredes ret
til at indgive klage til tilsynsmyndigheden i enhver medlemsstat, hvis de
finder, at behandlingen af deres personoplysninger ikke er i overensstem-
melse med bestemmelserne i forslaget.
Herudover følger det som en nyskabelse af forslaget, at alle organer, orga-
nisationer eller sammenslutninger, der har til formål at beskytte registrere-
des rettigheder og interesser i forbindelse med beskyttelsen af deres per-
sonoplysninger, og som er etableret i overensstemmelse med en medlems-
stats lovgivning, har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed i en-
hver medlemsstat på vegne af en eller flere registrerede. Det forudsættes,
at det vurderes, at den registreredes rettigheder i henhold til forslaget er
blevet krænket som følge af behandlingen af personoplysninger.
97
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De samme organisationer mv. har efter forslaget ret til – uafhængigt af en
klage fra en registreret – at indgive klage til en tilsynsmyndighed i enhver
medlemsstat, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden har
fundet sted.
Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelse
og medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighed,
alene på baggrund af organisationens vurdering af, om der har fundet et
brud på persondatasikkerheden sted.
Kapitel VIII indeholder endvidere som en nyskabelse regler om adgangen
til at søge retsmidler anvendt over for tilsynsmyndigheder. Det følger såle-
des bl.a. af forslaget, at en registreret, der berøres af en afgørelse, som er
truffet af en tilsynsmyndighed i en anden medlemsstat end den medlems-
stat, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, kan anmode til-
synsmyndigheden i opholdsmedlemsstaten om på den registreredes vegne
at anlægge dennes sag mod den kompetente tilsynsmyndighed i den anden
medlemsstat.
Forslaget lægger hermed op til, at de nationale tilsynsmyndigheder, på
baggrund af en anmodning fra en registreret, skal kunne anlægge sager ved
domstolene mod andre nationale tilsynsmyndigheder eller i hvert fald tage
initiativ til, at sagen anlægges i en anden medlemsstat.
Som en væsentlig nyskabelse indeholder kapitel VIII forholdsvis udførlige
regler om, at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at anvende
administrative sanktioner. Ifølge forslaget skal administrative sanktioner
pålægges ud fra en niveaumæssig graduering fastsat efter karakteren af de
overtrædelser, der er begået.
Første niveau indebærer, at tilsynsmyndigheden skal pålægge en bøde på
op til 250.000 euro, eller, hvis der drejer sig om en virksomhed, på op til
0,5 % af dens årlige globale omsætning.
Andet niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til 500.000 euro, el-
ler hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 1 % af dens årlige glo-
bale omsætning.
Tredje og sidste niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til
1.000.000 euro, eller, hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 2 %
af dens årlige globale omsætning.
98
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De administrative sanktioner kan efter forslaget pålægges for såvel forsæt-
lige som uagtsomme overtrædelser. Den konkrete administrative sanktion
skal efter forslaget være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og
have afskrækkende virkning. Bødens størrelse skal fastlægges under hen-
syntagen til overtrædelsens karakter, alvor og varighed, overtrædelsens
forsætlige eller uagtsomme karakter, den fysiske eller juridiske persons
grad af ansvar, denne persons eventuelle tidligere overtrædelser, de tekni-
ske og organisatoriske foranstaltninger og procedurer, der er gennemført i
henhold til forordningens regler herom, og graden af samarbejde med til-
synsmyndigheden for at afhjælpe bruddet.
Efter forslaget kan der i tilfælde af en uforsætlig førstegangsovertrædelse
af forordningen gives en skriftlig advarsel uden pålæggelse af sanktioner i
tilfælde, hvor en fysisk person behandler personoplysninger uden kom-
merciel interesse, og i tilfælde, hvor en virksomhed eller organisation, der
beskæftiger under 250 personer, udelukkende behandler personoplysninger
som en aktivitet i tilknytning til dens hovedaktiviteter.
2.10. Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssituationer
(forordningens kapitel IX)
Kapitlet indeholder en række bestemmelser om behandling af personop-
lysninger i særlige situationer, herunder i ansættelsesforhold og til brug for
historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.
I kapitlet fastsættes det bl.a., i hvilket omfang medlemsstaterne kan fast-
sætte fritagelser eller undtagelser fra bestemte bestemmelser i forordnin-
gen med henblik på at forene retten til beskyttelse af personoplysninger
med retten til ytringsfrihed.
Der fastsættes endvidere regler om behandling af personoplysninger om
helbredsforhold i en række situationer. Det fastsættes i den forbindelse, at
der under overholdelse af forordningen i øvrigt kan behandles personlige
helbredsoplysninger på grundlag af EU-retten eller medlemsstatslovgiv-
ningen, som fastsætter tilstrækkelige og specifikke foranstaltninger til be-
skyttelse af den registreredes legitime interesser, og som er nødvendig for
en række nærmere opregnede typer af behandlinger.
Bestemmelsen giver således medlemsstaterne adgang til under visse betin-
gelser f.eks. at fastsætte regler om behandling af personoplysninger om
helbredsforhold til brug for patientbehandling eller for historiske, statisti-
ske eller videnskabelige forskningsformål.
99
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kapitlet indeholder endvidere regler om medlemsstaternes adgang til –
under overholdelse af forordningen – at vedtage specifikke bestemmelser
om behandling af personoplysninger i forbindelse med ansættelsesforhold
og regler om behandling af personoplysninger til historiske, statistiske el-
ler videnskabelige forskningsformål.
Herudover indeholder kapitlet en bestemmelse om, at medlemsstaterne –
under overholdelse af forordningen – kan vedtage specifikke regler om
forholdet mellem tilsynsmyndighedernes undersøgelsesbeføjelser og nati-
onale tavshedspligtsregler.
Endvidere indeholder kapitlet en bestemmelse om kirkers og religiøse
sammenslutningers adgang til at opretholde gældende regler af omfattende
karakter om behandling af personoplysninger under forudsætning af, at
reglerne bringes i overensstemmelse med forslaget.
2.11. Delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger (forord-
ningens kapitel X)
Kapitlet indeholder en opregning af de bestemmelser i forslaget, hvorved
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, og
en regulering af, hvordan Kommissionen kan udøve disse beføjelser.
Forslaget indeholder herudover en række afsluttende bestemmelser, hvor
der bl.a. lægges op til at ophæve det gældende databeskyttelsesdirektiv
95/46/EF.
3.
Gældende dansk ret
3.1. Indledning
Henset til at forordningsforslaget berører forhold, der har relevans for en
række retsområder, er det alene et udvalg af de berørte love, der omtales i
dette afsnit.
3.2. Persondataloven
I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-
nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-
100
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den private
sektor.
Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling af
personoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indehol-
der regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. regler
om personnumre) og vedrørende behandling af personoplysninger på sær-
lige områder (f.eks. regler om kreditoplysningsbureauer).
Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettigheder for de
personer, der behandles oplysninger om, f.eks. regler om den registreredes
ret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse og sletning af personop-
lysninger. Endvidere er fastsat regler om datasikkerhed i forbindelse med
behandling af personoplysninger.
Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol
med behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-
digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om
pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte
typer behandling af personoplysninger.
Persondataloven er først og fremmest baseret på databeskyttelsesdirektivet.
3.3. Forvaltningsloven
I lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer (forvaltningslo-
ven) fastsættes regler om en række forhold vedrørende den offentlige for-
valtning, herunder om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-
digheder.
Det følger af lovens § 27, stk. 1, at reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-
3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 gælder for videregivelse af op-
lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-
ningsmyndighed.
3.4. Sundhedslovgivningen
Den endelige vurdering af, i hvilket omfang forordningsforslaget vil berøre
reglerne på sundhedsområdet, er endnu ikke foretaget. Dog forventes for-
ordningsforslaget, herunder navnlig den foreslåede artikel 9, stk. 2, litra h,
101
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
samt artikel 81 (om behandling af helbredsoplysninger), generelt at berøre
de gældende regler på sundhedsområdet.
Det bemærkes i den forbindelse, at lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli
2010 med senere ændringer (sundhedsloven) bl.a. indeholder bestemmel-
ser, der regulerer sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og ind-
hentning af helbredsoplysninger, herunder medicin- og vaccinationsoplys-
ninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige op-
lysninger, jf. lovens kapitel 9, herunder § 42 a, samt §§ 157 og 157 a. Dis-
se regler må forventes at blive berørt af forordningsforslagets regler.
Endvidere må forordningsforslagets artikel 83 om behandling af personop-
lysninger til historiske, statistiske eller videnskabelige formål forventes at
have betydning for forskningsarbejde på det sundhedsmæssige område,
idet sundhedslovens §§ 46-48 regulerer, i hvilket omfang der kan ske vide-
regivelse af helbredsoplysninger til særlige formål såsom forskning og sta-
tistik mv.
3.5. Andre love mv.
En række andre love og retsakter indeholder bestemmelser om behandling
af personoplysninger. Dette gælder f.eks. lovgivningen om behandling af
personoplysninger til forskningsformål, om tv-overvågning, om behand-
ling af personoplysninger i CPR-systemet samt i forbindelse med udøvel-
sen af offentlig og privat virksomhed inden for en række konkrete områ-
der.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,
samt at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-
lemsstat. Hertil kommer, at forordningsforslaget efter sit indhold bl.a. har
til formål at ophæve og erstatte det gældende databeskyttelsesdirektiv (di-
rektiv 95/46/EF). En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at den
regulering, der følger af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-
sonoplysninger (persondataloven) – samt andre love, bekendtgørelser mv.,
der vedrører behandling af personoplysninger – efter omstændighederne
vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af den
endelige forordning.
102
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det bemærkes dog, at forordningsforslaget indeholder en række bestem-
melser, hvorved medlemsstaterne på konkrete områder overlades beføjelse
til – under overholdelse af forordningen – at fastsætte nærmere regler om
behandling af personoplysninger, jf. bl.a. under pkt. 2.10 ovenfor.
Den endelige fastlæggelse af, hvilke love der vil være behov for at ophæve
eller ændre, vil finde sted i samarbejde med de berørte ressortministerier.
Forslaget vil indebære, at bestemmelserne i den gældende persondatalov i
al væsentlighed vil skulle erstattes af forordningens regulering, der som
nævnt vil gælde umiddelbart i hver medlemsstat. De behandlingsregler,
rettigheder for den registrerede, datasikkerhedsregler mv., der i dag følger
af persondataloven, vil – efter forslagets vedtagelse – således alene være at
finde i forordningen.
Det følger endvidere af forslaget, at forordningens regulering skal supple-
res af national lovgivning bl.a. om oprettelse af en national tilsynsmyndig-
hed.
Herudover bemærkes det, at for Danmarks vedkommende vil anvendelsen
af sanktioner som nævnt i forslagets artikel 79 i givet fald skulle ske i form
af udenretlige bødeforlæg. Datatilsynet har ikke en sådan adgang efter
gældende ret, og det vil således kræve en lovændring med henblik på at
etablere denne adgang i overensstemmelse med forslaget.
Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.
Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning og
direktiv), vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-
ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-
ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-
geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sige gøre.
Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelser
som administrative byrder for danske virksomheder.
De administrative lettelser skyldes især harmoniseringen af databeskyt-
telseskrav og bestemmelsen om, at det alene er databeskyttelses-
myndigheden i det land, hvor selskabet har sit hovedkontor, der skal afgø-
re om selskabet handler lovligt. Lettelserne vil derfor især vedrøre virk-
somheder, der opererer i flere EU-lande.
103
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget vil dog også medføre en række nye byrder for erhvervslivet som
følge af bl.a. bestemmelserne om dokumentation af databehandling, jf. ar-
tikel 28 og kravet om konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse, in-
den der foretages risikobehæftede databehandlinger, jf. artikel 33.
De forventede administrative konsekvenser ved forslaget vil blive under-
søgt nærmere med henblik på dels at kvantificere konsekvenserne for dan-
ske virksomheder, dels at komme med anbefalinger til, hvordan de admini-
strative byrder i forslaget kan reduceres.
5.
Høring
Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv. med en høringsfrist den 1. juli 2012:
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-
denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-
det, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty In-
ternational, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedsstyrelsen,
Arbejdstilsynet, BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs- og Trækartellet), BFID
(Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark),
Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Sæbe, Parfume
og Teknisk/kemiske artikler, Bryggeriforeningen, Børnerådet, Danmarks
Apotekerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Eksportforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Inkasso-
Brancheforening, Dansk Metal, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Rej-
sebureau Forening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Selskab for
Akutmedicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Standard, Dansk Sy-
geplejeråd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Varefakta Nævn, Danske
Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Dagblades Forening,
Danske Maritime (skibsværtforening), Danske Regioner, Danske Rekla-
mebureauers Branceforening, Danske Speditører, De Danske Patentagen-
ters Forening, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, De
Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland, De Videnskabsetiske
Komitéer for Region Sjælland, Den Centrale Videnskabsetiske Komité,
Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland, Den Videnskabse-
tiske Komité for Region Syddanmark, Det Etiske Råd, Det Frie Forsk-
ningsråd, Det Nordiske Cochrane Center, Det Strategiske Forskningsråd,
DI-Organisation for erhvervslivet, DJØF, Dommerforeningen, Dommer-
104
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstols-
styrelsen, DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DSI – Dansk
Sundhedsinstitut, Elektricitetsrådet, Fagligt Fælles Forbund, FDB, Finans
og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Fore-
byggelses- og Patientrådet, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmæg-
tige, Foreningen af Danske Interaktive Medier, Foreningen af Offentlige
Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgi-
vende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen
Danske Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommu-
ne, FTF-Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Grundejernes
Landsorganisation, Grønlands Hjemmestyre, Handels- og Kontorfunktio-
nærernes Forbund, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),
Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK Landsklubben Danmarks
Domstole, Horesta, Håndværksrådet, IDA (Ingeniørforeningen), Institut
for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen, ITEK, Jordemoderfor-
eningen, Kommunernes Landsforening, Kooperationen, Kræftens Bekæm-
pelse, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Københavns Uni-
versitetshospital, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Beskikkede
Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ledernes Hovedorga-
nisation, Lejernes Landsorganisation, Liberale Erhvervs Råd, LIF – Læ-
gemiddelindustriforeningen, LO, Lægeforeningen, Lægemiddelindustri-
foreningen – LIF, MCI – Danmark, Medicoindustrien, Microsoft Dan-
mark, Motorola, NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,
Offentligt Ansattes Organisationer, Organisationen af Lægevidenskabelige
Selskaber, Parellelimportørforeningen af Lægemidler, Patientforsikringen,
Patientombuddet, Politiforbundet i Danmark, Praktiserende Lægers Orga-
nisation, Procesbevillingsnævnet, Professionshøjskolen Metropol, Profes-
sionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen University College Nordjyl-
land, Realkreditrådet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RUC,
Sammenslutningen af Danske Småøer, SFI (Det Nationale Forskningscen-
ter for Velfærd), Skibsværftsforeningen, Sonofon, Statens Seruminstitut,
Syddansk Universitet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Tele2 A/S,
Telekommunikationsindustrien, Telia, University College Lillebælt, Uni-
versity College Sjælland, University College Syddanmark, VIA University
College, Yngre Læger, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Datatilsy-
net, Digitaliseringsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervs-
styrelsen, Finanstilsynet, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Natursty-
relsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sik-
kerhedsstyrelsen, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Søfartsstyrel-
sen og Trafikstyrelsen.
105
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringen har modtaget et meget stort antal høringssvar, som er over-
sendt til Folketinget den 9. august 2012. Der vil blive oversendt en særskilt
høringsoversigt.
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at retten til beskyt-
telse af personoplysninger, som er udtrykkeligt anerkendt i artikel 8 i Den
Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, kræver sam-
me databeskyttelsesniveau i hele EU. Hvis der ikke indføres fælles EU-
regler, opstår der ifølge Kommissionen risiko for forskellige databeskyttel-
sesniveauer i medlemsstaterne og begrænsninger for strømmen af person-
oplysninger på tværs af landegrænserne mellem medlemsstater med for-
skellige standarder.
Herudover har Kommissionen peget på, at personoplysninger videregives
stadig hurtigere på tværs af nationale grænser, og at der er en række prakti-
ske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om da-
tabeskyttelse og et behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og de-
res myndigheder, som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartet
anvendelse af EU-retten. Kommissionen anser desuden EU som mest vel-
egnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for fy-
siske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.
Kommissionen anfører også, at der er et specifikt behov for at skabe en
harmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem udveksling
af personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med at alle fysi-
ske personer i EU sikres en effektiv beskyttelse. Kommissionen mener ik-
ke, at medlemsstaterne selv kan mindske de aktuelle problemer, navnlig
ikke problemerne vedrørende de nationale lovgivningers fragmentering.
Kommissionen anfører herudover, at den foreslåede EU-lovgivning vil væ-
re mere effektiv end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau på
grund af problemernes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældende
for en eller flere medlemsstater.
Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres på
EU-niveau.
Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglende
ensartet udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs af
106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
medlemsstaterne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksom-
heder, der driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den bag-
grund regeringens helt foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gæl-
dende databeskyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre en indbyrdes til-
nærmelse af medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hin-
dringer for udveksling af personoplysninger.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man overordnet set positiv over for Kommissionens for-
slag.
Den endelige stillingtagen til forslaget vil navnlig bero på en nærmere
vurdering af, om forslaget skaber den rette balance mellem hensynet til da-
tabeskyttelsen og en række andre væsentlige hensyn, herunder hensynet til
den fri bevægelighed i EU, til muligheden for at udøve forskning, til de be-
rørte virksomheders rammevilkår, til den offentlige sektors effektive op-
gaveløsning og til udnyttelsen af de muligheder, som moderne teknologi
medfører. Endvidere vil en stillingtagen bero på en vurdering af, om for-
slaget skaber den rette balance mellem merværdi og omkostninger, herun-
der i form af administrative konsekvenser. Skabelsen af den rette balance
vil efter regeringens opfattelse bl.a. indebære, at forslaget ikke unødigt
hindrer løsningen af væsentlige opgaver i såvel den offentlige som den
private sektor, og at forslaget ikke indebærer unødige omkostninger.
Fra dansk side vil man arbejde for, at omkostningerne ved forslaget redu-
ceres i forhold til Kommissionens forslag.
Samlet set finder regeringen, at forslagets forholdsvis omfattende karakter
og dets forventede indvirkning på store dele af den offentlige og private
sektor nødvendiggør, at der foretages en nærmere vurdering af forslagets
indhold, inden en endelig stillingtagen til forslaget kan finde sted. Denne
vurdering vil bl.a. finde sted på baggrund af resultatet af den iværksatte
høring over forslaget, jf. pkt. 5 ovenfor, samt en vurdering af de statsfinan-
sielle og administrative konsekvenser.
107
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringen finder endvidere, at forordningsforslagets administrative sank-
tioner, som i visse tilfælde indebærer et meget højt bødeniveau, må over-
vejes med henblik på at sikre, at de foreslåede administrative sanktionsni-
veauer er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Herudover finder regeringen, at den nærmere rækkevidde og det nærmere
indhold af en række af forslagets bestemmelser må søges afklaret under de
kommende forhandlinger. Det gælder bl.a. i forhold til forslagets anven-
delse i forhold til registeransvarlige, der er etablerede i tredjelande, defini-
tionen af ”hovedvirksomhed”, Kommissionens adgang til at vedtage dele-
gerede retsakter og de mange nyskabelser, der er indeholdt i forslaget. Det
gælder også i forhold til de nævnte uklarheder i den danske sprogversion.
9.
Europa-Parlamentet
Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-
re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-
Parlamentet. Forhandlingerne i Europaparlamentet er endnu ikke påbe-
gyndt, ligesom parlamentet endnu ikke er kommet med en udtalelse.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 8. oktober 2012.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men
udvalget har den 10. maj 2012 modtaget et grund- og nærhedsnotat vedrø-
rende forordningen.
108
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 15: Den samlede 5. evalueringsrapport om indsatsen
mod økonomisk kriminalitet
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at Rådet på råds-
mødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 vil få fore-
lagt den endelige rapport om den femte runde af gensidige evalueringer til
orientering. Rapportens anbefalinger kan danne grundlag for det videre
arbejde med optimeringen af bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet og
efterforskningen heraf på europæisk og nationalt niveau. Rapporten rejser
ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, ligesom den ikke forventes
at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der fore-
ligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-
ning til rapporten. Fra dansk side agter man at tage forelæggelsen af rap-
porten til efterretning.
1. Baggrund
Ved fælles aktion af 5. december 1997 blev der indført en ordning for eva-
luering af, hvordan internationale forpligtelser med hensyn til bekæmpelse
af organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de enkelte medlemssta-
ter. I juni 2008 besluttede Den Tværfaglige Gruppe vedrørende Organise-
ret Kriminalitet, at emnet for den femte runde af de gensidige evalueringer
skulle være økonomisk kriminalitet og økonomisk efterforskning.
På baggrund af evalueringsbesøg i alle medlemsstaterne er der blevet ud-
arbejdet evalueringsrapporter for de enkelte medlemsstater med anbefalin-
ger til det pågældende land. Den endelige generelle rapport om den femte
evalueringsrunde er udarbejdet på grundlag af de anbefalinger i evalue-
ringsrapporterne for de enkelte medlemsstater, som har haft en mere gene-
rel karakter.
Det forventes, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
25.-26. oktober 2012 vil få forelagt den endelige rapport til orientering.
109
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Indhold
Den endelige femte evalueringsrapport omhandler bekæmpelsen af øko-
nomisk kriminalitet og efterforskning heraf. Rapporten indeholder de væ-
sentligste resultater og generelle konklusioner fra de 27 individuelle lande-
evalueringer. På baggrund af landeevalueringerne kommer rapporten med
en række generelle henstillinger til medlemsstaterne og Den Europæiske
Union, dens institutioner og agenturer.
Rapporten indeholder bl.a. anbefalinger til medlemsstaterne om optrapning
af økonomiske efterforskninger. Medlemsstaterne opfordres f.eks. til i vi-
dest muligt omfang at gennemføre økonomisk efterforskning i alle sager
med alvorlig og organiseret kriminalitet (herunder terrorisme) og ikke ale-
ne ved økonomiske og finansielle lovovertrædelser, ligesom medlemssta-
terne bør fastlægge en overordnet politik vedrørende bekæmpelse af øko-
nomisk kriminalitet og efterforskningen heraf med henblik på at frem-
skynde komplekse og langvarige efterforskninger på området.
Rapporten indeholder endvidere anbefalinger til medlemsstaterne om styr-
kelse af det nationale samarbejde og koordinering. Medlemsstaterne op-
fordres f.eks. til at sikre, at der er oprettet permanente samarbejdsstruktu-
rer mellem separate retshåndhævelsesmyndigheder såsom politi- og skat-
temyndigheder.
Herudover henstiller rapporten bl.a. til, at medlemsstaterne får implemen-
teret al EU-lovgivning vedrørende gensidig anerkendelse og retligt samar-
bejde i straffesager, ligesom rapporten anbefaler, at der foretages en revi-
sion af implementeringen af de relevante rammeafgørelser og anvendelsen
af mekanismerne for gensidig retshjælp. Rapporten anbefaler endvidere, at
medlemsstaterne bør overveje at oprette et centralt register over bankkonti
eller lignende, navnlig for at muliggøre hurtig identifikation af, hvilke
bankkonti der er til rådighed for en person, der er genstand for efterforsk-
ning.
Rapporten opfordrer også til, at kendskabet til eksisterende retlige instru-
menter, samarbejdsmekanismer og organer som f.eks. Europol, Eurojust,
Det Europæiske Retlige Netværk (EJN) og Det Europæiske Kontor for
Bekæmpelse af Svig (OLAF) skal øges blandt aktørerne inden for retsvæ-
senet, ligesom samarbejdet inden for rammerne af disse organisationer bør
styrkes.
110
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig indeholder rapporten anbefalinger til Den Europæiske Union, dens
institutioner og agenturer om bl.a. fremme af internationalt samarbejde på
området. Kommissionen opfordres f.eks. til at gennemføre en evaluering af
eksisterende værktøjer på området.
Det bemærkes i den forbindelse, at rapporten på en række punkter frem-
hæver danske initiativer på området som værende eksempler på bedste
praksis, der har vist sig yderst effektive, og som fortjener at blive fremlagt
og diskuteret på EU-niveau. Det drejer sig bl.a. om Task Force Øst på
grund af dens tværfaglige struktur og funktion, retningslinjerne i den dan-
ske efterforskningsmodel til efterforskning af store sager samt den risiko-
baserede analyse og profilanalyse, som anvendes af toldmyndighederne i
Danmark.
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6. Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Man agter fra dansk side at tage forelæggelsen af rapporten til efterretning.
111
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 8. oktober 2012.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
112
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 16: 2012 årsberetning om status for narkotikapro-
blemer i Europa
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. EMCDDA (Det Europæiske
Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug) udarbejder hvert
år en samlet beretning om narkotikasituationen i Europa på baggrund af
årsrapporter fra EU-medlemsstaterne samt Kroatien, Tyrkiet og Norge.
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og den har ik-
ke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side
forventer man at kunne tage Kommissionens præsentation til efterretning.
1. Baggrund
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug
(EMCDDA) blev oprettet i 1993. Baggrunden var – i lyset af den eskale-
rende forekomst af narkotika – behovet for uafhængige oplysninger base-
ret på forskning til brug for en bedre forståelse af narkotikaproblemerne og
dermed muligheden for at sætte ind med konkrete tiltag.
Centeret afgiver hvert år en beretning om narkotikasituationen i Europa,
herunder om politikker og lovgivninger, anvendte tiltag samt beskrivelser
af forskellige stoffers udbredelse og tilgængelighed mv.
Beretningen fremlægges for Rådet forud for den officielle offentliggørelse
den 15. november 2012.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-
ventes det, at EMCDDAs årsberetning vil blive fremlagt for Rådet til ori-
entering.
2. Indhold
Årsberetningen om narkotikasituationen, der er centerets flagskibspublika-
tion, indeholder de nyeste statistiske oplysninger samt beskrivelser af nar-
kotikasituationen i de 27 EU-medlemsstater samt Kroatien, Tyrkiet og
113
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Norge. De oplysninger, som årsberetningen baserer sig på, er de samme
som ligger til grund for Danmarks egen årsrapport for 2012 til EMCDDA
om narkotikasituationen i Danmark. Den danske årsrapport indeholder
bl.a. oplysninger og beskrivelser om den nationale narkotikapolitik, udbre-
delsen af stoffer, forebyggelse, narkotikakriminalitet samt behandling,
herunder i fængslerne.
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6. Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8. Foreløbig dansk holdning
Fra dansk side forventer man at kunne tage centerets præsentation til efter-
retning.
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 8. oktober 2012.
114
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
115