PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3195 - RIA Bilag 3
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard

Jensen

Sagsnr.: 2012-3051/01-0011

Dok.:

560886

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 25.-26. oktober 2012

Side:

4-7

Dagsordenspunkt 1

SIS II

-status

KOM-dokument foreligger ikke

Udkast til rådsafgørelse om den ful-

de anvendelse af Schengen-reglerne

i Bulgarien og Rumænien

-statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

Grækenlands nationale handlings-

plan for asyl og indvandring

-statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

Bekæmpelse af ulovlig indvandring

-statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

Handlingsplan for at sikre en fælles

EU-tilgang til bekæmpelse af ulov-

lig indvandring

-opfølgning

KOM-dokument foreligger ikke

Det fælles europæiske asylsystem

8-15

Dagsordenspunkt 2

16-19

Dagsordenspunkt 3

20-22

Dagsordenspunkt 4

23-25

Dagsordenspunkt 5

26-32

Dagsordenspunkt 6

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

33-35

Dagsordenspunkt 7

Syrien: status vedrørende etablering

af et regionalt beskyttelsesprogram

som reaktion på den syriske krise

-statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

Kommissionens tredje rapport om

visumliberalisering i forhold til lan-

dene på Vestbalkan

-drøftelse

KOM(2012) 472 endelig

Rådskonklusioner om beskyttelsen

af sårbare mål mod terrorisme

-vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Implementeringsrapport vedrørende

rådskonklusioner om styrkelse af

forbindelsen mellem de interne og

eksterne aspekter af EU’s indsats

mod terror

-vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om strafferetlige

sanktioner for insiderhandel og

kursmanipulation*

-statusorientering

KOM(2011) 0297

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om indefrysning og

konfiskation af udbytte fra strafbart

forhold i Den Europæiske Union*

-statusorientering

KOM(2011) 0036

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om strafferetlig be-

kæmpelse af svig rettet mod Den

Europæiske Unions finansielle inte-

resser

-præsentation

KOM(2012) 193 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med

behandling om personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne op-

36-39

Dagsordenspunkt 8

40-42

Dagsordenspunkt 9

43-46

Dagsordenspunkt 10

47-55

Dagsordenspunkt 11

56-65

Dagsordenspunkt 12

66-81

Dagsordenspunkt 13

82-108

Dagsordenspunkt 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lysninger (generel forordning om

databeskyttelse)

-statusorientering

KOM(2012) 11 endelig

109-

112

Dagsordenspunkt 15

Den samlede 5. evalueringsrapport

om indsatsen mod økonomisk kri-

minalitet

-præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

2012 årsrapport om status for narko-

tikaproblemer i Europa

-præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

113-

115

Dagsordenspunkt 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: SIS II

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen forventes på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 at ori-

entere om status for SIS II-projektet. Nærhedsprincippet har ikke betyd-

ning for sagen. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-

le konsekvenser. Fra dansk side forventer man at kunne tage Kommissio-

nens statusorientering til efterretning.

Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16. januar

2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. febru-

ar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man fremover kan sikre den

nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet at fortsætte arbejdet med udviklingen af

SIS II. Rådet fastholdt dog muligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre

avanceret system (SIS 1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæ-

le for udviklingen af SIS II ikke nås.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå det endelige

resultat af den første milepælstest. Der blev på den baggrund opnået enighed om

nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen af SIS II skal fortsætte på

grundlag af det nuværende SIS II-projekt.

På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusioner om, at

Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplan og samlede

budgetoverslag.

Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der frem til midten af 2012 skal

foretages tests af både det centrale og de nationale systemer.

Testen af det

centrale system afsluttedes med den såkaldte anden milepælstest, som blev

udført i perioden 2.-7. maj 2012 med et tilfredsstillende resultat. Det næste

skridt i forløbet er gennemførelsen af en samlet test af medlemslandenes

nationale SIS II-løsninger og SIS II-systemets ydeevne (Comprehensive

Test). Testen blev påbegyndt den 19. juni 2012. De foreløbige resultater

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har vist, at der fortsat udestår en del arbejde med at sikre funktionaliteten

af de nationale systemer.

Der skal derudover foretages en test (SIRENE Functional Test) af med-

lemsstaternes SIRENE-systemer (det særlige mail-kommunikationssystem,

der bruges til udveksling af supplerende oplysninger i tilknytning til efter-

lysninger i SIS) samt en såkaldt migrationstest. SIRENE Functional testen

påbegyndtes den 8. oktober 2012 og forventes at fortsætte frem til den 30.

november 2012.

Det er fortsat målsætningen, at SIS II skal

være i drift i første kvartal af

2013.

Det fremgår af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen af systemet

medfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mere end hidtil anslå-

et. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-budgettet, skyldes hovedsag-

ligt kravet om udvidelse af systemets kapacitet som følge af de nye medlemssta-

ters opkobling til systemet.

Kommissionen har senest på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 7.-8.

juni 2012

orienteret om status for projektet.

Lissabon-Traktaten

Udviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEF afsnit

IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-samarbejdet på

grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidligere søjle 3).

Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden overførtes det mellemstatslige samarbejde

om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om retlige og indre anlig-

gender efter reglerne i TEF afsnit IV (tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder

dermed anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foran-

staltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2

er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, af-

snit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, der

er vedtaget inden Lissabon-Traktatens ikrafttræden, er derimod fortsat bindende

for Danmark, ligesom de finder anvendelse i Danmark (på mellemstatsligt grund-

lag). Det gælder bl.a. rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. december 2001 om udvik-

lingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) og rådsaf-

gørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden gene-

ration af Schengen-informationssystemet (SIS II).

I det omfang Rådet træffer foranstaltning om et forslag om eller initiativ til ud-

bygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEUF, tredje del, afsnit V,

træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel 4, inden seks måneder foran-

staltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne foranstaltning i dansk lov-

givning. En dansk beslutning herom vil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem

Danmark og de øvrige medlemsstater (og associerede Schengen-lande).

Indhold

Kommissionen har som nævnt fremlagt en samlet overordnet tidsplan og et bud-

getoverslag, som Rådet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2010 no-

terede sig ved vedtagelse af skriftlige konklusioner.

Kommissionen har endvidere fremlagt et uddybende skema over de omkostnin-

ger, der er forbundet med udviklingen af det centrale system.

Kommissionen forventes på rådsmødet (retelige og indre anliggender) den

25.-26.

oktober 2012

at orientere om status for projektet. Kommissionen forventes i den

forbindelse navnlig at ville orientere om

status for den såkaldte ”Comprehensive

Test” af medlemsstaternes nationale SIS II-løsninger og SIS II-systemets ydeevne,

som blev påbegyndt den 19. juni 2012.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det bemærkes, at de yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro til videre-

udvikling af systemet, der som nævnt vil blive afholdt over EU-budgettet, mulig-

vis vil ske i form af omprioriteringer. Kommissionen har oplyst, at det således ik-

ke forventes, at medlemsstaterne skal afholde merudgifter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdning.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage Kommissionens statusoriente-

ring til efterretning.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om fremskridt i

etableringen af SIS II.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 8. oktober 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 7.-8. juni 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Udkast til rådsafgørelse om den fulde anvendelse

af Schengen-reglerne i Bulgarien og Rumænien

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet den 25.-26. okto-

ber 2012 forventes en drøftelse og eventuel afgørelse om Bulgariens og

Rumæniens fulde anvendelse af Schengen-reglerne. Sagen blev taget op på

møde i Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012, hvor Rådet (retlige og

indre anliggender) blev anmodet om at tage spørgsmålet op igen på råds-

mødet i september 2012 og her træffe sin afgørelse. Rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 20. september 2012 blev imidlertid aflyst. Sagen

har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og

nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Folketinget gav den 19.

september 2011 den daværende regering mandat til at tilslutte sig en op-

hævelse af grænsekontrollen mellem Bulgarien og Rumænien og de øvrige

Schengen-lande, enten i form af en totrinsmodel eller i form af en fuld-

stændig ophævelse af grænsekontrollen på én gang.

1. Baggrund

Bulgariens og Rumæniens indtrådte i EU den 1. januar 2007. De Schen-

gen-regler, der hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrol-

len ved de indre grænser, blev imidlertid ikke sat i kraft i forhold til de to

lande ved tiltrædelsen.

Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten for

Bulgarien og Rumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekontrol i

forhold til de to medlemsstater ophæves.

Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med de rele-

vante Schengen-evalueringsprocedurer er sikret, at Bulgarien og Rumæni-

en fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder for Schengen-lande. Afgø-

relsen om ophævelse af den indre grænsekontrol træffes med enstemmig-

hed af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 vedtog

Rådet konklusioner om afslutning af evalueringen af Bulgariens og Ru-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mæniens gennemførelse af Schengen-reglerne. Det fremgår af rådskonklu-

sionerne, at betingelserne for, at Rådet efter tiltrædelsesakten for Bulgari-

ens og Rumæniens optagelse i EU kan træffe afgørelse om at ophæve den

indre grænsekontrol ved luft-, land- og søgrænser mellem Bulgari-

en/Rumænien og de øvrige Schengen-lande, er opfyldt.

På grund af manglende enstemmighed i Rådet om optagelse af de to lande

fremlagde det daværende polske formandskab på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 22.-23. september 2011 et kompromisforslag om en

trinvis optagelse af Bulgarien og Rumænien i det fulde Schengen-

samarbejde. Ifølge kompromisforslaget er det i første omgang alene kon-

trollen ved luft- og søgrænserne, der ophæves, mens kontrollen ved land-

grænserne først ophæves på et senere tidspunkt.

Det Europæiske Råd anmodede på sit møde den 1.-2. marts 2012 Rådet om

på ny at tage spørgsmålet om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af

Schengen-området op på rådsmødet for retlige og indre anliggender i sep-

tember 2012 og træffe en afgørelse på mødet. Det Europæiske Råd erin-

drede i sin udtalelse endvidere om, at de retlige betingelser for de to lan-

des tiltrædelse var opfyldt, og anerkendte de to landes fortsatte bestræbel-

ser. Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. september 2012 blev

imidlertid aflyst.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-

ventes en drøftelse af sagen og en eventuel afgørelse om Bulgariens og

Rumæniens fulde anvendelse af Schengen-reglerne.

2. Indhold

2.1. Generelt

Med henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op til

Schengen-reglerne, blev der iværksat en evalueringsprocedure (Schengen-

proceduren), som indebar, at et eksperthold bestående af repræsentanter fra

de nuværende Schengen-lande og Kommissionen førte tilsyn med og kon-

trollerede gennemførelsen af Schengen-reglerne i de to lande.

Evalueringsproceduren omfattede Bulgariens og Rumæniens anvendelse af

Schengen-reglerne inden for områderne databeskyttelse, politisamarbejde,

luftgrænsekontrol, landgrænsekontrol, søgrænsekontrol, visumudstedelse

og brugen af Schengen-informationssystemet (SIS).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Begge lande har bl.a. besvaret et omfattende og detaljeret spørgeskema,

som giver mulighed for at vurdere landenes gennemførelse af Schengen-

reglerne i form af lovgivning, myndighedsstrukturerne på de relevante om-

råder, personalemæssige ressourcer, grænsepersonalets uddannelsesniveau

mv.

I begge lande er der endvidere inden for de nævnte områder gennemført

evalueringsbesøg af eksperthold. Ekspertholdene har med udgangspunkt i

besvarelserne af spørgeskemaerne inspiceret bl.a. de fysiske lokaliteter og

f.eks. vurderet kvaliteten af teknisk udstyr. Under evalueringsbesøgene har

ekspertholdet haft mulighed for at stille spørgsmål til personalet og derved

vurdere personalets kendskab til Schengen-reglerne, relevante sagsgange

og personalets sprogkundskaber.

På baggrund af spørgeskemabesvarelserne og evalueringsbesøgene har ek-

spertholdene udarbejdet evalueringsrapporter, der indeholder en række

konklusioner og anbefalinger. Rapporterne er efterfølgende blevet diskute-

ret i Rådets arbejdsgruppe om Schengen-evaluering. Bulgarien og Rumæ-

nien har under disse drøftelser løbende rapporteret om de opfølgnings-

skridt, der er foretaget på baggrund af ekspertholdenes anbefalinger. Ar-

bejdsgruppen om Schengen-evaluering har herefter vurderet, om der har

været behov for genbesøg i landene.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i sagen

2.2.1 Politisamarbejde

For så vidt angår politisamarbejde blev Bulgarien og Rumænien evalueret i

marts og april 2009, hvor gennemførelsen af relevant lovgivning, politiets

organisation og det operationelle politisamarbejde på nationalt og interna-

tionalt plan blev vurderet. Der blev i denne forbindelse foretaget en række

besøg på bl.a. politistationer og ved grænseovergange.

2.2.2 Databeskyttelse

Der blev i april 2009 foretaget en evaluering af databeskyttelsesniveauet i

Bulgarien og Rumænien, hvor relevant lovgivning, databeskyttelsesmyn-

digheder, regler for logning af databehandlingsskridt og it-sikkerhed, vi-

sumudstedelse og internationalt samarbejde var genstand for evaluering.

Databeskyttelsesevalueringerne er sket på baggrund af spørgeskemabesva-

relser og i form af oplæg ved de bulgarske og rumænske myndigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.3 Visumudstedelse

Bulgariens og Rumæniens generalkonsulater i Istanbul og ambassaderne i

Chisinau (Moldova) blev inspiceret i juni 2009 med henblik på en vurde-

ring af landenes praksis i forhold til visumudstedelse. Adgangen til konsu-

laterne og ambassaderne, sikkerhedsforanstaltninger og -kontrol på den

pågældende lokalitet, processen for indgivelse af ansøgninger og selve an-

søgningsprocessen, visumtyper, visumstickers (klistermærke, hvorpå data

vedrørende visummet, f.eks. udstedelsesdato og gyldighedsperiode er an-

ført), afslag på ansøgninger, datahåndtering, sikkerhedsgodkendelse af

personale og materiel, udstyr til at påvise falske dokumenter, undervisning

og uddannelse var genstand for evaluering.

2.2.4 Sø-, luft- og landgrænser

Landenes søgrænsekontrol blev evalueret i august og september 2009,

luftgrænsekontrollen i november 2009 og landgrænsekontrollen i marts og

i november 2010.

I Rumænien blev der i november 2010 endvidere foretaget genbesøg i en

lufthavn og ved en landgrænseovergang. I Bulgarien blev der i december

2010 foretaget genbesøg ved en landgrænseovergang.

På et møde i Schengen-evalueringsarbejdsgruppen den 28. januar 2011

blev det besluttet, at der skulle foretages endnu et genbesøg ved den bul-

garske landgrænseovergang. Dette genbesøg blev afholdt den 21.-23.

marts 2011.

Evalueringerne af sø-, luft- og landgrænser er sket ved en gennemgang af

bl.a. lovgivning og internationalt samarbejde i forbindelse med grænsekon-

trol. Der er endvidere foretaget kontrol af de organisatoriske og de såkaldte

funktionelle strukturer, den operationelle effektivitet (herunder ressourcer

og kontrolniveau), risikoanalyser, behandling af datamateriale, politiun-

dersøgelser af udlændinge, uddannelse af personale, tilbagetagelse af ud-

lændinge, afvisning på grænsen, ulovlig indvandring og transportøransvar.

Der er herudover foretaget en række inspektionsbesøg af havne, lufthavne

og landgrænseovergange. Under disse inspektionsbesøg har ekspertholdet

endvidere foretaget evaluering af kontrolprocedurer, grænseovervågning

og uddannelse af personale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.4.1. Rumænien

Det fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.

juni 2011, at Schengen-evalueringen af de rumænske luftgrænser viste en

generelt velstruktureret offentlig myndighed, der foretager grænseforvalt-

ningen, en god faglig kompetence hos de ansatte i grænsepolitiet og et til-

fredsstillende kendskab til kravene i Schengen-grænsekodeksen. Det frem-

går endvidere af rådskonklusionerne, at det disponible udstyr hovedsage-

ligt var tilstrækkeligt. De mindre mangler, der under det første evalue-

ringsbesøg blev påvist, er på et senere besøg konstateret tilstrækkeligt af-

hjulpet. Det fremgår af rådskonklusionerne, at der ifølge opfølgningsop-

lysninger modtaget fra Rumænien, er blevet eller snart bliver rettet op på

mangler med hensyn til luftfartsselskabernes ansvar og kapaciteten til at

opspore/afsløre menneskesmuglere.

For så vidt angår de rumænske søgrænser fremgår det af rådskonklusio-

nerne, at evalueringen viste et godt niveau af samarbejde, national og in-

ternational kommunikation, situationskendskab og reaktionskapacitet, og

at grænsekontrollen udføres med tilstrækkeligt udstyr og af specialtrænet

personel. Der er også et godt niveau af risikoanalyse og en velstruktureret

kommandokæde. Det fremgår af rådskonklusionerne, at der i opfølgnings-

processen er blevet rettet op på tidligere konstaterede mangler med hensyn

til transportvirksomheders ansvar, samt på mindre mangler bl.a. med hen-

syn til udførelsen af grænsekontrol og behovet for bedre uddannelse og

sprogfærdigheder generelt.

For så vidt angår de rumænske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-

nerne, at evalueringen viste et godt niveau af grænsekontrol, en professio-

nel samlet taktisk og operationel tilgang i grænseovervågningen, en pro-

fessionel udførelse af risikoanalyse og efterretning samt et godt samarbej-

de både internationalt og med nabolandene. Den tilgængelige infrastruktur

og personaleniveauet på stedet blev anset for tilstrækkelig. Det fremgår

endvidere af rådskonklusionerne, at de mindre mangler, der blev påvist

under det første evalueringsbesøg bl.a. med hensyn til udførelse af græn-

sekontrol og udstyr samt antallet af uanmeldte inspektioner på regionalt og

centralt niveau med henblik på modvirkning af korruption, er blevet af-

hjulpet i opfølgningsprocessen, og at de fleste foranstaltninger er blevet

gennemført. Der blev i forbindelse med evalueringen afholdt et nyt besøg

ved to bestemte grænseovergangssteder, hvor det kunne konstateres, at på-

viste mangler vedrørende infrastruktur og udstyr var blevet afhjulpet, og

begge grænseovergangssteder blev konstateret fuldt operationelle med ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

styr i overensstemmelse med de relevante anbefalinger, og personale, der

er i stand til at udføre grænsekontrol i tråd med bestemmelserne i Schen-

gen-grænsekodeksen.

2.2.4.2. Bulgarien

Det fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.

juni 2011, at den infrastruktur, der benyttes til grænsekontrol ved de bul-

garske luftgrænser, lever op til kravene i Schengen-grænsekodeksen, og at

udstyret hovedsageligt er tilstrækkeligt og moderne. Den systematiske tak-

tiske risikoanalyse, der resulterer i henstillinger vedrørende niveauer for

grænsekontrol, samt tutorordningen kan betragtes som såkaldt bedste prak-

sis. Der blev ved evalueringen påvist mangler inden for udstyr, udførelse

af grænsekontrol og uddannelse, fuldstændig fysisk adskillelse i Burgas

lufthavn og pligten til at formidle passageroplysninger, sprogkundskaber

og gennemførelse af luftfartsselskabernes ansvar, hvilket der i dag er rettet

op på i opfølgningsfasen. Det fremgår således af opfølgningsrapporten fra

juli 2011, at evalueringsholdets anbefalinger vedrørende Burgas lufthavn

er blevet gennemført.

For så vidt angår de bulgarske søgrænser fremgår det af rådskonklusioner-

ne, at den klare ramme for og de anvendte metoder til samarbejdet mellem

forskellige myndigheder bidrager til at øge sikkerheden ved søgrænserne,

og at den systematiske taktiske risikoanalyse, kontrollen af fiskerifartøjer

og grænsekontrollen af lystfartøjer kan betragtes som bedste praksis. Det

blev vurderet, at grænseovervågningssystemet generelt opfylder

kravene i Schengen-grænsekodeksen. Der er under opfølgningen

blevet rettet op på de påviste mangler inden for grænsekontrol og grænse-

overvågning, visumudstedelse, infrastruktur og sprogkundskaber.

For så vidt angår de bulgarske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-

nerne, at evalueringen efter det andet genbesøg viste et pragmatisk og pro-

fessionelt niveau af samarbejde på grænsen, både hvad angår grænsekon-

trol og grænseovervågning. Det blev under genbesøgene konstateret, at de

anbefalinger, der blev fremsat vedrørende grænsekontrol ved grænsen mel-

lem Bulgarien og Tyrkiet, grænseovervågning, bemanding, kommunikati-

on, ledelses- og sproguddannelse, situationskendskab og strategisk tilgang,

er blevet gennemført og fortsat vil blive overvåget nøje i opfølgningspro-

cessen. Det fremgår endvidere, at Bulgarien, foruden de allerede iværksat-

te foranstaltninger, som en proaktiv foranstaltning har besluttet at udarbej-

de en særlig pakke af ledsagende foranstaltninger med henblik på eventuelt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stigende indvandringsstrømme efter den fuldstændige indtræden i Schen-

gen-samarbejdet.

2.2.5. Evaluering af SIS/SIRENE

Efter den ovennævnte evalueringsprocedure og opfølgningsprocedure i

forhold til databeskyttelse vedtog Rådet den 26. april 2010 konklusioner

om, at databeskyttelsesniveauet i Bulgarien og Rumænien var tilfredsstil-

lende. Dette var en forudsætning for, at der kunne overføres data via

Schengen-informationssystemet (SIS) til de to lande, og dermed for at

SIS/SIRENE-evalueringerne kunne gennemføres.

I juni 2010 traf Rådet afgørelse om anvendelse af reglerne om SIS (der er

en del af Schengen-regelsættet) i Bulgarien og Rumænien med virkning fra

den 15. oktober 2010. Den 5. november 2010 blev begge lande fuldt ope-

rationelle. Der blev i form af de såkaldte SIS/SIRENE-evalueringer foreta-

get kontrol af den nationale lovgivning mv. angående SIS og af de myn-

digheder, der anvender systemet. Som et led i evalueringen blev der fore-

taget inspektionsbesøg på landenes SIRENE-kontorer og en række an-

meldte og uanmeldte inspektionsbesøg på politistationer mv. for at vurdere

anvendelsen af systemet.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der har ikke været foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes kendte holdninger

Finland, Nederlandene og Tyskland har tidligere offentligt tilkendegivet

modstand mod Bulgariens og Rumæniens fulde indtræden i Schengen-

samarbejdet på nuværende tidspunkt.

8. Foreløbig generel dansk holdning

I overensstemmelse med de rådskonklusioner, som Rådet (retlige og indre

anliggender) vedtog på rådsmødet den 9.-10. juni 2011, er det Danmarks

opfattelse, at Bulgarien og Rumænien opfylder de krav, som følger af

Schengen-regelsættet, og at der derfor er grundlag for, at Rådet træffer be-

slutning om, at Rumænien og Bulgarien optages i det fulde Schengen-

samarbejde.

Europa-Parlamentet

Spørgsmålet om den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og

Rumænien har været sendt i høring i Europa-Parlamentet, der har støttet

den fulde optagelse af de to lande i Schengen-samarbejdet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været

drøftet

i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

8. oktober 2012.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets partier til forhandlingsoplæg den 19. sep-

tember 2011 forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23.

september 2011 og har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8. marts

2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Grækenlands nationale handlingsplan for asyl og

indvandring

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet forventes Græken-

land, Kommissionen, EU’s grænseagentur (FRONTEX) og Det Europæi-

ske Asylstøttekontor (EASO) at orientere om status for implementeringen

af Grækenlands nationale handlingsplan for asyl og indvandring. Sagen

har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og

nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Regeringen støtter det

igangværende arbejde med at genopbygge det græske asylsystem.

1. Baggrund

Grækenland har de senere år oplevet en markant stigning i migrations-

presset på de ydre grænser i form af asylansøgere og ulovlige indvandre-

re. Oplysninger fra EU’s grænseagentur (FRONTEX) viser, at der ved

landegrænsen til Tyrkiet i første halvår af 2012 er registreret en stigning i

antallet af asylansøgere og ulovlige indvandrere på 10 pct. i forhold til

samme periode i 2011.

Samtidig har flere medlemsstater, herunder Østrig og Ungarn, i 2011 ople-

vet en stigning i antallet af ulovlige indvandrere

via Grækenland

fra

blandt

andet

Afghanistan, Indien, Irak, Iran, Pakistan og Somalia.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

afsagde

den 21. januar 2011

dom i sagen M.S.S. mod Belgien og Grækenland angående behandlingen

af en afghansk asylansøger. Domstolen fandt, at Grækenland overtrådte

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder på grund af

forholdene ved den pågældende asylansøgers frihedsberøvelse og levefor-

holdene for asylansøgeren samt ved de græske myndigheders behandling

af vedkommendes asylansøgning.

Situationen i Grækenland på asylområdet har tidligere været drøftet på

rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010, den

24.-25. februar 2011, den 11.-12. april 2011, den 22.-23. september 2011,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den 27.-28. oktober 2011

og den 8. marts 2012. Grækenlands nationale

handlingsplan for asyl og indvandring har ligeledes været berørt på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 og i forbindel-

se med opfølgningen på rådskonklusionerne om reel og praktisk solidaritet

på asyl- og migrationsområdet, som senest fandt sted på rådsmødet (retli-

ge og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-

ventes Grækenland, Kommissionen, FRONTEX og Det Europæiske Asyl-

støttekontor (EASO) at orientere om status for implementeringen af Græ-

kenlands nationale handlingsplan for asyl og indvandring.

2. Indhold

Medlemsstaterne og Kommissionen har ved flere lejligheder understreget

over for Grækenland, at genopbygning af asylsystemet i Grækenland i høj

grad afhænger af græsk medejerskab og tilstedeværelse af de fornødne res-

sourcer.

Der er ligeledes løbende givet udtryk for solidaritet med Græken-

land, herunder i forbindelse med rådskonklusionerne fra 8. marts 2012 om

reel og praktisk solidaritet på asyl- og migrationsområdet.

Grækenland har oplyst, at man arbejder intensivt med at implementere

sin

nationale handlingsplan for asyl og indvandring,

og at fokus er på følgen-

de fire områder: 1) etablering af en ny civil udlændingemyndighed, 2)

etablering af fornødne modtagefaciliteter, 3) særlige indsatser for at for-

bedre forholdene for sårbare grupper og 4) effektiv udsendelse.

Grækenland og EASO indgik den 1. april 2011 en aftale om udsendelse af

specifikke asylstøttehold til Grækenland med henblik på at sikre en effek-

tiv implementering af handlingsplanen.

Der er efterfølgende efter det oplyste sket visse beskedne fremskridt i

form

oprettelse af en civil asylmyndighed og flere og bedre modtagelses- og

detentionscentre.

EASO aflagde således i januar 2012 besøg i Grækenland for at vurdere

gennemførelsen af handlingsplanen. Efter det oplyste skrider arbejdet

langsomt fremad. Således behandlede Grækenland sidste år dobbelt så

mange asylansøgninger som i 2010, ligesom der er et fald på 30 pct. i an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tallet af klager over asylafgørelser i forhold til 2010. Manglen på kompe-

tent sagsbehandlingspersonale udgør dog fortsat et problem.

Medlemsstaterne vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

26.-27. april 2012 en generel handlingsplan om ”En fælles EU indsats

over for migrationspres – en strategisk reaktion”. Handlingsplanen har

blandt andet som ét ud af seks prioriterede områder fokus på en forebyg-

gelse af ulovlig indvandring via den græsk-tyrkiske grænse. Der er også

fokus på sikring af effektive asylsystemer i medlemsstaterne.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

for Danmark.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen finder det vigtigt at udvise solidaritet over for de medlemssta-

ter, der er udsat for et særligt stort pres på deres asylsystemer, og regerin-

gen støtter derfor det igangværende arbejde med at genopbygge det græske

asylsystem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejdet den 8. oktober 2012.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8. marts 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Bekæmpelse af ulovlig indvandring

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 25.-26. oktober 2012 forventes en drøftelse af spørgsmål

i relation til bekæmpelse af ulovlig indvandring med fokus på den sydøstli-

ge ydre Schengen-grænse, Balkan og Nordafrika. Det forventes, at EU’s

grænseagentur (FRONTEX) og Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)

orienterer om status for området. Sagen har hverken lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betyd-

ning for sagen. Regeringen støtter generelt en styrket kontrol af de ydre

Schengen-grænser samt en effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring og

menneskesmugling i overensstemmelse med internationale forpligtelser,

herunder non-refoulement princippet.

1. Baggrund

Rådet har i løbet af de seneste år løbende drøftet spørgsmål i relation til

bekæmpelse af ulovlig indvandring.

Særligt i forhold til Grækenland er der de senere år sket en markant stig-

ning i migrationspresset på de ydre Schengen-grænser i form af asylansø-

gere og ulovlige indvandrere.

Der er også fokus på ulovlig indvandring fra og gennem Balkan-landene

og Nordafrika.

Situationen i Syrien forventes desuden at føre til øgede indrejsetal i EU.

Spørgsmålet om bekæmpelse af ulovlig indvandring har senest været drøf-

tet på rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 8. marts 2012 og den

26.-27. april 2012.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-

ventes EU’s grænseagentur (FRONTEX), og Det Europæiske Asylstøtte-

kontor (EASO) at orientere om status for området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indhold

Tiltag til at forebygge og bekæmpe den ulovlige indvandring er højt priori-

teret i EU. Der arbejdes løbende med at styrke reglerne på området, at

styrke FRONTEX’ indsats og at samarbejde med tredjelande om udfor-

dringerne, herunder om tilbagetagelse.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2012 vedtog

Rådet en generel handlingsplan for ”En fælles EU indsats over for migra-

tionspres – en strategisk reaktion” med seks prioriterede områder og over

80 konkrete tiltag.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen støtter generelt en styrket kontrol af de ydre Schengen-grænser

samt en effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling

i overensstemmelse med internationale forpligtelser, herunder non-

refoulement princippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejdet den 8. oktober 2012.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Spørgsmålet om ulovlig indvandring har senest været forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 26.-27. april 2012 i forbindelse med vedtagelsen af handlings-

planen for en fælles EU-tilgang til bekæmpelse af ulovlig indvandring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Handlingsplan for at sikre en fælles EU-tilgang

til bekæmpelse af ulovlig indvandring

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Handlingsplanen for at sikre en

fælles EU-tilgang til bekæmpelse af ulovlig indvandring blev vedtaget på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012. Hand-

lingsplanen medfører, at der skal iværksættes en række initiativer til

bekæmpelse af ulovlig indvandring, og som led i handlingsplanen skal der

på halvårlig basis foretages en opdatering af handlingsplanen. Det

cypriotiske formandskab forventes på den baggrund på rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 at orientere om status for

de i handlingsplanen fastlagte initiativer. Sagen har hverken lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke

betydning for sagen. Fra dansk side forventer man at kunne tage formand-

skabets statusorientering til efterretning.

1. Baggrund

Flere EU-medlemsstater registrerede i løbet af 2011 en stigning i antallet

af asylansøgere og ulovlige indvandrere.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011

opfordrede Rådet det danske formandskab til at udarbejde en handlings-

plan med henblik på at sikre en fælles tilgang til bekæmpelse af den ulov-

lige indvandring.

Handlingsplanen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 26.-27. april 2012.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-

ventes det cypriotiske formandskab at orientere om status for de i hand-

lingsplanen fastlagte initiativer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indhold

Formålet med handlingsplanen er at samle og udvikle mulige fælles tiltag

med henblik på at imødegå det fortsatte pres på EU i forhold til ulovlig

indvandring. Handlingsplanen indeholder på den baggrund en ikke ud-

tømmende liste over strategiske prioritetsområder, inden for hvilke der

skal iværksættes initiativer og foretages monitorering.

For det første indebærer handlingsplanen, at der skal tages initiativer til at

styrke EU’s engagement i de vigtigste transit- og oprindelseslande for at

sikre, at man fra EU’s side kan udsende personer med ulovligt ophold på

Unionens område til disse tredjelande og samtidig forbedre deres migrati-

onsstyringskapacitet.

Herudover fremgår det af handlingsplanen, at kontrollen af de ydre Schen-

gen-grænser skal styrkes, ligesom der skal ske en kortlægning af ulovlige

indvandreres ruter inden for Schengen-grænserne.

Handlingsplanen indebærer endvidere, at der skal sættes ind overfor den

ulovlige indvandring, der foregår via den græsk-tyrkiske grænse. Der bør

således iværksættes effektive tiltag med henblik på at afsløre og forebygge

denne indvandring.

Handlingsplanen medfører desuden, at der skal tages initiativer med hen-

blik på at forebygge misbrug af lovlige indvandringskanaler. Der bør såle-

des bl.a. sættes ind over for misbrug af visumlempelses- eller fritagelsesaf-

taler, ligesom man bør se på, hvordan antallet af åbenbart grundløse asyl-

ansøgninger kan begrænses.

Endelig medfører handlingsplanen, at der skal tages initiativ til at udarbej-

de en vedvarende EU-politik for håndtering af indvandring og planer til

brug for uforudsete indvandringsstrømme.

Det følger af handlingsplanen, at de efterfølgende formandskaber skal fo-

retage halvårlige opdateringer af handlingsplanen.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdning.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Danmark kan generelt støtte en styrket kontrol af de ydre grænser samt en

effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling. Dan-

mark støtter derfor en effektiv opfølgning på handlingsplanen for en fælles

EU-tilgang til bekæmpelse af ulovlig indvandring.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejdet den 8. oktober 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev – i forbindelse med vedtagelsen af handlingsplanen – forelagt

Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 26.-27. april 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Det fælles europæiske asylsystem*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Kommissionens forslag vedrørende det fælles europæiske asylsystem er

omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2008) 820, KOM (2012) 254, KOM (2011) 320 og KOM (2011)

319

Resumé

De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af det fæl-

les europæiske asylsystem (CEAS), er omfattet af retsforbeholdet. Dog har

Danmark en parallelaftale i forhold til Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen. Formandskabet forventes på rådsmødet at redegøre for sta-

tus for forhandlingerne om CEAS. Sagen har hverken lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betyd-

ning for sagen. Regeringen kan overordnet støtte arbejdet med at gennem-

føre anden fase af CEAS inden udgangen af 2012.

1. Baggrund

Det fremgår af Haag-programmet fra november 2004, at formålet med an-

den fase af det fælles europæiske asylsystem

(CEAS)

er at få indført en

fælles asylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl

eller subsidiær beskyttelse (dvs. anden beskyttelse end den, der følger af

Flygtningekonventionen).

Fristen for gennemførelsen af anden fase af

CEAS

blev af Det Europæiske

Råd den 15.-16. oktober 2008 udskudt til udgangen af 2012 (fristen var op-

rindeligt udgangen af 2010).

I Stockholm-programmet fra 2010 understre-

gede Det Europæiske Råd, at CEAS skulle gennemføres inden udgangen af

2012.

Gennemførelsen af anden fase af

CEAS

kræver ændringer af Dublin-

forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningede-

finitionsdirektivet og asylproceduredirektivet.

Kommissionen fremsatte den 3. december 2008 ændringsforslag til mod-

tagelsesdirektivet, Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Kom-

missionen fremsatte videre den 21. oktober 2009 ændringsforslag til flygt-

ningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivet. Der er efterfølgende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremsat reviderede ændringsforslag til modtagelsesdirektivet, Eurodac-

forordningen og asylproceduredirektivet.

Hertil kommer, at Kommissionen i 2009 fremsatte forslag til henholdsvis

en forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EASO) og til

et fælles EU-genbosætningsprogram. Forslagene betragtes som del-

elementer af

CEAS.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktaten

om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) afsnit V, og ifølge

protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anven-

delse i Danmark (”retsforbeholdet”).

De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af

CEAS,

omfattet af retsforbeholdet.

Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til Dublin-forordningen

og Eurodac-forordningen, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet

disse retsakter med ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt Dan-

mark giver meddelelse til Kommissionen inden 30 dage efter vedtagelsen,

om at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i sin lovgivning.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.- 26. oktober 2012

forventes formandskabet at redegøre for status for forhandlingerne om

CEAS.

2. Indhold

Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen

Dublin-forordningen fastsætter kriterier og procedurer til afgørelse af,

hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om

international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller

en statsløs i en af medlemsstaterne. Med Eurodac-forordningen oprettedes

Eurodac-systemet med henblik på sammenligning af fingeraftryk for at

sikre en effektiv anvendelse af Dublin-forordningen.

Formålet med ændringsforslagene til Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen (henholdsvis KOM(2008) 820

og KOM(2012) 254)

har navn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lig været at øge Dublin-systemets effektivitet og beskyttelsesniveauet for

ansøgere om international beskyttelse.

Ændringsforslaget til Dublin-forordningen indeholder bl.a. bestemmelser

om styrkelse af princippet om familiens enhed, bestemmelser til styrkelse

af retsgarantierne for ansøgerne, forslag til præcisering af bestemmelserne

om humanitære sager og indførelse af bestemmelser om effektive retsmid-

ler og muligheden for opsættende virkning.

Det oprindelige ændringsforslag til Dublin-forordningen indeholdt en su-

spensionsmekanisme, hvorefter man kunne suspendere Dublin-overførsler

til lande, der er under særligt pres på deres asylsystem.

Der lægges imidlertid nu i stedet op til en tidlig varslings- og beredskabs-

mekanisme, som hurtigt kan tages i brug for at yde støtte til lande, der op-

lever et stort pres på deres asylsystemer. Støtten vil afhængig af konkrete

behov kunne bestå af konsultationer med Kommissionen og Det Europæi-

ske Asylstøttekontor (EASO) og gennem støtte til at udarbejde forebyg-

gende handlingsplaner eller støtte fra EASO’s asylstøtteteams, EU’s græn-

seagentur (FRONTEX) mv.

Der er nu opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om en

varslings- og beredskabsmekanisme, som i højere grad inddrager Europa-

Parlamentet. Ligeledes er der opnået enighed om reglerne om effektiv kla-

geadgang, herunder adgang til juridisk bistand, samt ret til at blive på

medlemsstatens område under klagesagsbehandlingen, indtil der træffes

afgørelse om det modsatte. Endvidere skal der tages større hensyn til uled-

sagede mindreåriges tilknytning til nære slægtninge i en medlemsstat, gi-

ves mere information til asylansøgere, samt indføres klarere tidsfrister og

en forpligtelse til at afholde personlige samtaler, inden det afgøres, hvil-

ken medlemsstat der er ansvarlig for asylsagsbehandlingen. Der udestår

nu alene enkelte elementer i forhandlingerne med Europa-Parlamentet om

ændringsforslaget til Dublin-forordningen.

Kommissionen fremlagde den 30. maj 2012 et revideret ændringsforslag til

Eurodac-forordningen, der forhandles i rådsregi. Det væsentligste element

er et forslag om at give retshåndhævende myndigheder adgang til oplys-

ningerne i Eurodac under overholdelse af strenge databeskyttelsesregler,

ligesom det foreslås at afkorte opbevaringsperioden for fingeraftryk på

ulovligt indrejste tredjelandsstatsborgere fra to år til et år. Endvidere

lægges der op til mere information om asylansøgere og deres status i med-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lemsstaterne ved søgning i databasen og en yderligere sikring af, at oplys-

ninger i databasen ikke videregives til asylansøgeres hjemlande. Forslaget

indeholder derudover en række tekniske forbedringer og tager højde for

IT-agenturets kommende beføjelser i forhold til forvaltning af systemet.

Modtagelsesdirektivet

Modtagelsesdirektivet fastlægger standarder for modtagelse af asylansøge-

re i medlemsstaterne.

Formålet med ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet (KOM(2011)

320) er – sammen med ændringsforslaget til asylproceduredirektivet – at

forbedre effektiviteten og kvaliteten af de nationale asylsystemer bl.a. med

henblik på at mindske medlemsstaternes udgifter til asylsystemer.

Forslaget har særligt til formål at skabe fælles standarder for et forenklet

og mere sammenhængende indkvarteringssystem for asylansøgere i med-

lemsstaterne, at forhindre misbrug af de forskellige modtagelsessystemer i

medlemsstaterne og at skabe ensartede høje standarder for behandlingen af

asylansøgere i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder.

Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om ændrin-

gen af modtagelsesdirektivet. Forslaget forventes endeligt vedtaget senere

i 2012.

Den endelige tekst omfatter bl.a. en udtømmende liste over grunde til fri-

hedsberøvelse, en klageadgang over inddragelse af ydelser i henhold til

direktivet og en adgang til arbejdsmarkedet senest 9 måneder efter datoen

for indgivelse af ansøgning om asyl, hvis der ikke er truffet afgørelse i

asylsagen i første instans. Derudover er der indført særlige hensyn til sår-

bare personer og en løbende forpligtelse for medlemsstaterne til at vurde-

re disses særlige modtagelsesbehov samt en forpligtelse til at udpege en

kvalificeret repræsentant til de uledsagede mindreårige asylansøgere.

Asylproceduredirektivet

Asylproceduredirektivet fastlægger standarder for procedurer i medlems-

staterne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse.

Formålet med ændringsforslaget til asylproceduredirektivet (KOM(2011)

319) er navnlig at skabe fælles procedurer, som er effektive og retfærdige,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at bidrage til at håndtere potentielt grundløse asylansøgninger og at sikre

ensartet behandling i medlemsstaterne.

Forslaget omfatter bl.a. bestemmelser om særlig hensyntagen til asylansø-

gere, der vurderes at have særlige procedurebehov, ligesom der med for-

slaget lægges op til at fastsætte en frist, så der skal træffes afgørelse i 1. in-

stans inden for seks måneder. Ved komplicerede sager kan fristen udvides

til i alt 12 måneder. Derudover foreslås en frist på 72 timer for registrering

af asylansøgere, højere grad af informationsforpligtelse over for asylansø-

gere og pligt til at tilbyde medicinske undersøgelser, hvis der er mistanke

om tortur eller overgreb.

Den 6. juni 2012 blev der i rådsregi opnået enighed om et forhandlings-

mandat til det danske formandskab, på hvilken baggrund der for tiden på-

går trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Flygtningedefinitionsdirektivet

Flygtningedefinitionsdirektivet fastsætter minimumsstandarder for aner-

kendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller per-

soner, der af anden grund har behov for international beskyttelse, og ind-

holdet af en sådan beskyttelse.

Med det ændrede flygtningedefinitionsdirektiv, som trådte i kraft den 9.

januar 2012,

blev der

bl.a. i vid udstrækning

indført

samme rettigheder for

personer, der opfylder betingelserne for at være flygtning, og personer, der

har ret til subsidiær beskyttelse af andre grunde end dem, der fremgår af

Flygtningekonventionen.

Det fælles EU-genbosætningsprogram

Kommissionens forslag til et fælles EU-genbosætningsprogram består af

to meddelelser, hvoraf den ene indeholdt en politisk ramme, mens den an-

den indeholder et ændringsforslag til den europæiske flygtningefond, der

fastsætter kriterierne for medlemsstaternes modtagelse af økonomisk støtte

til genbosætning for 2013.

Ændringsforslaget til flygtningefonden

trådte i kraft den 30. marts 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Asylstøttekontoret (EASO)

Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. novem-

ber 2009 forslaget om oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor til

fremme af praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet

Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) blev formelt etableret den 19.

juni 2011.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen kan overordnet støtte arbejdet med at gennemføre anden fase

CEAS

inden udgangen af 2012.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejdet den 8. oktober 2012.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. juni 2012.

De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af CEAS,

er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg forud for de rådsmøder, hvor

de er blevet behandlet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Syrien – status vedrørende etablering af et regio-

nalt beskyttelsesprogram som reaktion på den syriske krise

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 25.-26. oktober 2012 forventes Kommissionen at redegø-

re for status for arbejdet med etableringen af et regionalt beskyttelsespro-

gram som reaktion på krisen i Syrien. Sagen har hverken lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke be-

tydning for sagen. Danmark støtter generelt EU’s arbejde med udvikling

af regionale beskyttelsesprogrammer, idet eventuelle EU-programmer dog

skal afstemmes efter situationen i det konkrete land.

Baggrund

Antallet af registrerede flygtninge i Syriens nabolande overstiger nu ifølge

opgørelser fra UNHCR 280.000, og tallet stiger fortsat. Det drejer sig især

om Jordan, hvor der er registreret op imod 95.000 flygtninge, Tyrkiet, hvor

der er registreret knap 85.000 flygtninge, og Libanon, hvor der er registre-

ret knap 75.000 flygtninge. Hertil kommer muligvis et stort antal ikke-

registrerede flygtninge i de pågældende nabolande.

Situationen medfører et stigende pres på såvel asylsystemer som modtage-

forhold og lokalsamfund i de pågældende lande.

EU og EU’s medlemsstater har leveret bidrag til den humanitære indsats i

de nabolande, der har modtaget flygtninge. Danmarks bidrag er aktuelt op-

pe på godt 1 mio. kr. givet via UNHCR og andre FN-organisationer samt

en række danske NGO’er.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 23.-24. juli

2012 på Cypern drøftede ministrene situationen i Syrien, herunder ideen

om at etablere et regionalt beskyttelsesprogram i de lande, der modtager de

største andele af flygtninge.

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 25.-26. oktober 2012 vil orientere om status for arbejdet med

etablering af et regionalt beskyttelsesprogram i Syriens nabolande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

EU’s regionale beskyttelsesprogrammer er et instrument i samarbejdet

med tredjelande på asyl- og indvandringsområdet, der har til formål at

styrke konkrete tredjelandes kapacitet til at beskytte flygtninge og på læn-

gere sigt skabe varige løsninger for flygtningene i deres nærområde.

Programmerne omfatter generelt tiltag vedrørende kapacitetsopbygning

hos asylmyndighederne, bedre modtageforhold og støtte til at styrke de lo-

kalsamfund, der bliver berørt af den øgede tilstedeværelse af flygtninge.

Programmerne kan også indeholde komponenter vedrørende genbosæt-

ning, integration i lokalsamfundet eller støtte til hjemvenden, når forhol-

dene tillader det.

I de konklusioner om EU’s samlede strategi for migration og mobilitet,

som blev vedtaget på rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. maj

2012, understregede Rådet behovet for at styrke anvendelsen af regionale

beskyttelsesprogrammer med henblik på at bistå tredjelande til at styrke

deres kapacitet til at yde effektiv beskyttelse.

Kommissionen, der har ansvaret for etableringen af sådanne programmer,

har i forlængelse af drøftelsen på det uformelle rådsmøde (retlige og indre

anliggender) den 23.-24. juli 2012 oplyst, at man sammen med UNHCR

har påbegyndt arbejdet med at etablere et program for flygtninge i Syriens

nabolande.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke nærmere oplysninger om sta-

tus og indhold vedrørende Kommissionens konkrete arbejde med etable-

ringen af det pågældende program.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Danmark støtter generelt EU’s arbejde med udvikling af regionale beskyt-

telsesprogrammer. Danmark lægger i den forbindelse vægt på, at eventuel-

le EU-programmer skal afstemmes efter situationen i det konkrete land.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejdet den 8. oktober 2012.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Kommissionens tredje monitoreringsrapport om

visumliberalisering i forhold til landene på Vestbalkan

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 472 endelig

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 25.-26. oktober 2012 forventes en præsentation og drøf-

telse af Kommissionens tredje monitoreringsrapport om visumliberalise-

ring i forhold til landene på Vestbalkan. Sagen er sat på dagsordenen efter

anmodning fra en række EU-lande, der oplever store udfordringer i for-

hold til håndteringen af et stigende antal asylansøgere fra Vestbalkan. Sa-

gen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser,

og nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Regeringen finder, at

det er vigtigt at overvåge situationen efter indførelsen af visumfrihed og

sikre håndtering af eventuelle utilsigtede konsekvenser.

1. Baggrund

Der har siden december 2009 været visumfrihed for borgere fra den tidli-

gere jugoslaviske republik Makedonien, Montenegro og Serbien, som har

biometriske pas. En tilsvarende ordning har været gældende for borgere fra

Albanien og Bosnien-Hercegovina siden december 2010.

En række EU-lande, herunder Frankrig, Tyskland og Sverige, har gennem

en periode oplevet et væsentligt antal asylansøgere fra landene på Vestbal-

kan. Dette er generelt blevet kædet sammen med indførelsen af visumfri-

hed for borgere fra de pågældende lande.

Kommissionen har efter opfordring fra medlemsstaterne etableret en me-

kanisme til at overvåge udviklingen i landene på det vestlige Balkan efter

visumliberaliseringen. Kommissionen udgiver løbende såkaldte monitore-

ringsrapporter om situationen. I rapporterne informeres bl.a. om tiltag og

samarbejder i og mellem de enkelte lande på Vestbalkan og EU-landene.

Kommissionen har den 28. august 2012 fremlagt sin tredje monitorerings-

rapport om visumliberalisering i forhold til landene på Vestbalkan. I rap-

porten evalueres udviklingen siden Kommissionens seneste rapport fra de-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

cember 2011, ligesom der identificeres en række konkrete tiltag, der bør

tages på området.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-

ventes der på baggrund af Kommissionens rapport en drøftelse af den ak-

tuelle situation i forhold til asylansøgere fra de pågældende lande på Vest-

balkan.

2. Indhold

Kommissionen anfører, at landene på Vestbalkan fortsætter de planlagte

reformer i overensstemmelse med den road-map, som blev vedtaget i for-

bindelse med visumliberaliseringen. På visse områder vurderes der dog at

være behov for en yderligere indsats med henblik på at sikre reformernes

varige karakter.

I forhold til spørgsmålet om misbrug af visumliberaliseringen anfører

Kommissionen, at der overordnet set er registreret et fald i antallet af asyl-

ansøgere fra landene på Vestbalkan sammenlignet med 2011.

Kommissionen bemærker dog samtidig, at der kan konstateres visse sæ-

sonbetingede udsving i antallet af ansøgninger, ligesom asylansøgerne sy-

nes at komme fra en bredere kreds af lande. Endvidere bemærkes det, at

romaer fra de pågældende lande udgør en stigende andel af asylansøgerne.

For så vidt angår tilbagetagelsesaftaler med landene på Vestbalkan finder

Kommissionen, at det bilaterale samarbejde og gennemførelsen af EU-

tilbagetagelsesaftalerne er velfungerende.

På baggrund af rapportens konklusioner foreslår Kommissionen bl.a., at

der indføres bedre udrejsekontrol på Vestbalkan og bedre indrejsekontrol

ved EU-grænserne. Endvidere foreslås en styrkelse af samarbejdet og in-

formationsudvekslingen mellem EU og myndighederne på Vestbalkan.

Kommissionen anbefaler også, at efterforskningen af lokale rejsebureauer

og transportfirmaer, som står for rejserne til EU, intensiveres. Endvidere

bør der gennemføres flere og mere målrettede informationskampagner i

landene på Vestbalkan, således at borgerne i disse lande informeres om de-

res rettigheder og forpligtelser i forbindelse med visumfri indrejse i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har den 24. maj 2011 fremsat et ændringsforslag til visum-

forordningen. Med forslaget lægges der op til at indføre en mekanisme til

midlertidig suspension af visumfrihed i de tilfælde, hvor der sker misbrug

af visumfriheden – f.eks. ved en markant stigning i antallet af ubegrundede

asylansøgninger eller ulovlig indvandring fra et tredjeland, hvis borgere

har visumfrihed. Forslaget til ændring af visumforordningen er for øjeblik-

ket genstand for trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen finder, at det er vigtigt at overveje situationen efter indførelsen

af visumfrihed og sikre håndtering af eventuelle utilsigtede konsekvenser.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejdet den 8. oktober 2012.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Rådskonklusioner om beskyttelse af sårbare mål

mod terrorisme

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 25.-26. oktober 2012 forventes formandskabet at fore-

lægge rådskonklusioner om beskyttelse af såkaldte sårbare mål mod terro-

risme med henblik på vedtagelse. Rådskonklusionerne indeholder en række

initiativer, som skal sikre en bedre beskyttelse af sårbare mål mod terro-

risme. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser, og sagen vurderes ikke at rejse spørgsmål i relation til nærheds-

princippet. Fra dansk side er man indstillet på at tilslutte sig vedtagelsen

af rådskonklusionerne.

Baggrund

I 2005 vedtog Det Europæiske Råd EU’s terrorbekæmpelsesstrategi, som

opstiller rammerne for EU’s aktiviteter på dette område. Strategien opdeler

tiltag i forbindelse med terrorbekæmpelse i følgende fire hovedkategorier:

forebyggelse, beskyttelse, forfølgelse og reaktion.

Den del af terrorbekæmpelsesstrategien, som angår beskyttelse, går ud på

at beskytte borgere og infrastrukturer samt at mindske sårbarheden over

for angreb, blandt andet ved at gøre grænser, transport og kritiske infra-

strukturer mere sikre.

I 2005 vedtog Rådet desuden EU’s handlingsplan for terrorbekæmpelse,

der ligeledes fremhæver beskyttelse af sårbare mål såsom kritiske infra-

strukturer. EU’s handlingsplan er løbende revideret, senest i 2010.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 25.-26. oktober 2012 vil forelægge rådskonklusionerne om be-

skyttelse af sårbare mål til vedtagelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Rådskonklusionerne lægger op til en række initiativer, som skal sikre en

bedre beskyttelse af sårbare mål mod terrorisme. Initiativerne har karakter

af anbefalinger og er ikke retligt bindende for Danmark. Blandt initiativer-

ne kan nævnes udarbejdelse af en håndbog, erfaringsudveksling både in-

ternt i de enkelte medlemslande og mellem medlemslandene, afholdelse af

regelmæssige kriseberedskabsøvelser samt iværksættelse af oplysnings-

kampagner.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

I de indledende betragtninger til rådskonklusionerne fremhæves, at det

primært er medlemslandenes ansvar at beskytte befolkningen mod terror-

trusler, hvorimod EU kan bidrage med at skabe rammer for udveksling af

viden, erfaringer og bedste praksis. Henset hertil og til at rådskonklusio-

nerne alene indeholder ikke-bindene anbefalinger, vurderes sagen ikke at

rejse spørgsmål i relation til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man indstillet på at tilslutte sig vedtagelsen af rådskon-

klusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 8. oktober 2012.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Implementeringsrapport vedrørende rådskon-

klusioner om styrkelse af forbindelsen mellem interne og eksterne

aspekter af EU’s indsats mod terror

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 25.-26. oktober 2012 forventes formandskabet at fore-

lægge en såkaldt implementeringsrapport vedrørende rådskonklusioner

om styrkelse af forbindelsen mellem interne og eksterne aspekter af EU’s

indsats mod terror med henblik på vedtagelse. Implementeringsrapporten

oplister en række projekter og arbejdsgange, som bidrager til implemente-

ring af rådskonklusionerne. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser, og den giver ikke anledning til overvejelser i

forhold til nærhedsprincippet. Fra dansk side er man indstillet på at til-

slutte sig vedtagelsen af implementeringsrapporten.

Baggrund

Som opfølgning på og udmøntning af Stockholm-programmet blev der i

februar 2010 vedtaget en intern sikkerhedsstrategi for Den Europæiske

Union. Den interne sikkerhedsstrategi identificerede de trusler, som EU’s

medlemsstater står over for, herunder f.eks. terrorisme, alvorlig og organi-

seret kriminalitet, it-kriminalitet og grænseoverskridende kriminalitet.

Strategien indeholder en række principper og retningslinjer for fremtidige

aktiviteter, som kan bidrage til en mere sammenhængende tilgang til be-

kæmpelse af disse trusler i EU. Det fremgår endvidere af sikkerhedsstrate-

gien, at Kommissionen opfordres til at udarbejde en meddelelse om den

nærmere implementering af de generelle tiltag og forslag, der fremgår af

strategien.

Kommissionen fremlagde den 22. november 2010 en meddelelse om den

interne sikkerhedsstrategi, som indeholder en gennemgang af, hvilke ini-

tiativer der forventes fremlagt fra 2011-14 inden for de trusselsområder,

som er fremhævet i strategien. Kommissionens meddelelse indeholder

endvidere en række anbefalinger til nye EU-initiativer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I februar 2011 vedtog Rådet på baggrund af Kommissionens anbefalinger

rådskonklusioner, der bl.a. lægger op til nye initiativer med henblik på at

styrke sammenhængen mellem de interne og eksterne aspekter af EU’s

sikkerhed.

Som opfølgning herpå vedtog Rådet i juni 2011 rådskonklusioner om styr-

kelse af forbindelsen mellem de interne og eksterne aspekter af EU’s ind-

sats mod terror (herefter betegnet rådskonklusionerne). Rådskonklusioner-

ne indeholder en række initiativer og opfordringer til styrket samarbejde

og koordinering mellem medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen, EU’s

Fælles Udenrigstjeneste, EU’s anti-terrorkoordinator og relevante EU-

agenturer med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem EU’s inter-

ne og eksterne indsats mod terror.

Det følger af rådskonklusionerne, at der senest 18 måneder efter konklusi-

onernes vedtagelse skal udarbejdes en rapport vedrørende implementerin-

gen af disse. Med henblik på at assistere det kommende cypriotiske for-

mandskab tog det danske formandskab i første halvår af 2012 initiativ til at

udarbejde et overblik over indsatser, der bidrager til implementeringen af

ovennævnte rådskonklusioner, samt til at udstikke anbefalinger på indsats-

områder, hvor arbejdet kan styrkes yderligere. Dette arbejde er nu under

det cypriotiske formandskab mundet ud i den foreliggende implemente-

ringsrapport.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-

ventes formandskabet at forelægge implementeringsrapporten med henblik

på vedtagelse.

Indhold

Implementeringsrapporten har til formål at rapportere om status for im-

plementering af rådskonklusionerne. Rapporten, der i stor udstrækning ba-

serer sig på det ovennævnte danske oplæg, opregner en række konkrete,

igangværende eller afsluttede initiativer og indsatser, der bidrager til kon-

klusionernes implementering. Heriblandt kan nævnes en EU-

terrorbekæmpelsesstrategi for Pakistan vedtaget af Rådet under det danske

EU-formandskab. Endvidere kan nævnes en handlingsplan for Afrikas

Horn samt retningslinjer for overholdelse af menneskerettighederne i for-

bindelse med kapacitetsopbygning i tredjelande igangsat under det danske

formandskab. Endelig kan nævnes arbejdet med at udvikle en retsakt, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gør det lettere at bruge eksperter fra nationale myndigheder i EU-projekter

i tredjelande.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man indstillet på at tilslutte sig vedtagelsen af implemen-

teringsrapporten.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 8. oktober 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmanipu-

lation*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011) 654 og KOM(2012) 420

Resumé

Forslaget til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og

kursmanipulation er omfattet af retsforbeholdet. Det cypriotiske formand-

skab forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. ok-

tober 2012 at orientere om status på forhandlingerne, ligesom udvalgte

spørgsmål vil kunne blive genstand for drøftelse. Forslaget har til formål

at fastsætte regler om, hvilke handlinger, der udgør ulovlig insiderhandel

og kursmanipulation, og regler om strafferetlige sanktioner for overtræ-

delse heraf. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincip-

pet. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, har det hverken lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Man agter fra dansk side

at tage formandskabets orientering til efterretning.

1. Baggrund

Forslaget til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmani-

pulation er en del af en pakke, som Kommissionen fremlagde den 20. oktober

2011. Ud over direktivforslaget indeholder pakken et forslag til en forordning om

insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug), der skal erstatte det gæl-

dende markedsmisbrugsdirektiv (direktiv 2003/6/EF). Endvidere har Kommissio-

nen fremsat forslag om revision af direktivet om markeder for finansielle tjene-

steydelser (MiFID) (direktiv 2004/39/EF) i form af dels et direktivforslag, dels et

forordningsforslag om markeder for finansielle instrumenter.

Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 83, stk. 2, som indeholder bestemmelser

om fastsættelse af fælles minimumsregler på det strafferetlige område, hvis det er

absolut nødvendigt for at sikre effektiv gennemførelse af en harmoniseret EU-

politik. Direktivforslaget skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedu-

re (TEUF artikel 294).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i Rå-

dets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, af-

snit V, og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder an-

vendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 blev der op-

nået

en generel indstilling til direktivforslagets artikel 5-13

med tilhørende præ-

ambelbetragtninger,

der bl.a. vedrører forsøg og medvirken, sanktionsspørgsmå-

let og juridiske personers ansvar,

idet der dog blev taget forbehold for, at der i ly-

set af forhandlingerne om de resterende dele af direktivforslaget og forhandlin-

gerne om de øvrige retsakter i ovennævnte pakke eventuelt vil kunne være behov

for at fortage præciseringer af teksten, inden der indledes forhandlinger med Eu-

ropa-Parlamentet.

Kommissionen har den 25. juli 2012 fremsat forslag til ændring af direktivet.

Med ændringsforslaget udvides definitionen af kursmanipulation således, at defi-

nitionen tillige omfatter manipulation med benchmarks. Forslaget er – under

henvisning til TEUF artikel 293, stk. 2, hvorefter Kommissionen kan ændre sit

forslag, så længe Rådet ikke har truffet afgørelse – ligesom det oprindelige for-

slag fremsat med hjemmel i TEUF artikel 83, stk. 2.

Om baggrunden for forslaget har Kommissionen anført, at en række banker siden

marts 2011 har været genstand for undersøgelser vedrørende eventuel manipula-

tion af benchmark for interbank-udlånsrenterne. Bankerne mistænkes for at have

indberettet rentesater, som de angiveligt ville acceptere at låne til, men som var

fra forskellige fra den sats, de i realiteten var indstillet på at acceptere. Derfor

kan de benchmarks, der anvendes ved låntagning, og som lægges til grund ved

fastsættelse af prisen på mange finansielle instrumenter, f.eks. renteswaps, være

blevet ændret og deres integritet være bragt i fare.

Kommissionen har vurderet, at eventuel manipulation af benchmarks ikke er om-

fattet af det oprindeligt fremsatte forslag. Da manipulation af benchmarks ifølge

Kommissionens kan få alvorlige konsekvenser for markedstilliden og kan medføre

store tab for investorer og forvridninger i realøkonomien, har Kommissionen

fundet det nødvendigt at fremsætte et ændringsforslag således, at der kan idøm-

mes strafferetlige sanktioner herfor.

Det bemærkes, at Kommissionen ligeledes har fremsat et forslag til ændring af

forordningsforslaget om markedsmisbrug således, at manipulation af benchmarks

også bliver omfattet heraf.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 forventes

det cypriotiske formandskab at orientere om status på forhandlingerne. Herud-

over kan der forventes en drøftelse af visse spørgsmål. Hvilke spørgsmål det dre-

jer sig om, er endnu ikke oplyst af formandskabet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indhold

Den følgende gennemgang er for så vidt angår artikel 1-4 (anvendelsesområde

og definitioner) baseret på Kommissionens oprindelige forslag samt Kommissio-

nens ændringsforslag af 25. juli 2012 og for så vidt angår artikel 5-12 (forsøg og

medvirken, sanktioner og juridiske personers ansvar) baseret på den tekst, der

blev opnået en delvis generel indstilling om på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 26.-27. april 2012.

2.1. Generelt

Forslaget til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmani-

pulation har til formål at fastsætte regler for, hvilke handlinger der udgør ulovlig

insiderhandel og kursmanipulation samt fælles

minimumsregler for

strafferetlige

sanktioner forbundet med disse forbrydelser.

For at bringe anvendelsesområdet for direktivet i overensstemmelse med anven-

delsesområdet for den foreslåede forordning om insiderhandel og kursmanipula-

tion er handel med egne aktier i stabiliserings- og tilbagekøbsprogrammer samt

transaktioner, ordrer eller adfærd udført med henblik på monetære eller offentlige

gældsstyringsaktiviteter og aktiviteter vedrørende udledningstilladelser med hen-

blik på forfølgelse af EU’s klimapolitik undtaget.

Derudover anvender direktivforslaget definitionen af ”intern viden” fra den fore-

slåede forordning om insiderhandel og kursmanipulation. Dette indebærer, at der

ved intern viden f.eks. forstås oplysninger af præcis karakter, som ikke er offent-

liggjorte, der direkte eller indirekte vedrører udstedere af finansielle instrumenter

eller finansielle instrumenter, og som, hvis de blev offentliggjort, kunne forventes

at have en betydelig effekt på disse instrumenters pris.

Direktivforslaget anvender endvidere den definition af ”finansielt instrument”,

som følger af den foreslåede forordning om markeder for finansielle instrumenter.

Dette indebærer, at der ved finansielt instrument bl.a. forstås værdipapirer, pen-

gemarkedsinstrumenter, andele i institutter for kollektiv investering samt visse

former for optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler og andre såkaldte de-

rivataftaler vedrørende råvarer eller værdipapirer, valutaer, renter eller afkast,

emissionskvoter eller andre derivater, finansielle indekser eller finansielle mål,

som kan afvikles fysisk eller afregnes kontant mv.

2.2. Insiderhandel og kursmanipulation

Efter direktivforslaget skal medlemsstaterne kriminalisere insiderhandel og kurs-

manipulation, når disse handlinger begås forsætligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Insiderhandel er ifølge direktivforslaget brug af intern viden, når en sådan viden

besiddes, til for egen eller tredjemands regning at erhverve eller afhænde finan-

sielle instrumenter, som denne viden vedrører. Dette omfatter også brug af intern

viden til at aflyse eller tilpasse en ordre vedrørende et finansielt instrument, som

denne viden vedrører, hvor ordren var foretaget før modtagelse af den interne vi-

den. Insiderhandel er endvidere videregivelse af intern viden til andre, medmin-

dre det sker som led i lovlig udøvelse af ansættelses- eller erhvervsmæssige funk-

tioner.

Kursmanipulation er ifølge direktivforslaget afgivelse af urigtige eller vildleden-

de signaler vedrørende udbud af, efterspørgsel efter eller prisen på et finansielt

instrument eller en relateret såkaldt spotråvarekontrakt.

Som kursmanipulation betragtes

for det andet

sikring af prisen på et eller flere fi-

nansielle instrumenter eller en relateret spotråvarekontrakt på et unormalt eller

kunstigt niveau.

For det tredje

er kursmanipulation indgåelse af en transaktion, placering af en

handelsordre eller enhver anden aktivitet på finansielle markeder, der påvirker

prisen på et eller flere finansielle instrumenter eller en spotråvarekontrakt, som

bruger et fiktivt instrument eller anden form for bedrag eller påfund.

Som kursmanipulation betragtes

for det fjerde

videregivelse af oplysninger, der

giver falske eller misvisende signaler om finansielle instrumenter eller relaterede

spotråvarekontrakter, hvor disse personer for sig selv eller andre opnår en fordel

eller et udbytte af videregivelsen af de pågældende oplysninger.

For det femte omfatter kursmanipulation videregivelse af falske eller misvisende

oplysninger, indberetning af falsk eller misvisende input eller enhver anden til-

svarende aktivitet, som med forsæt manipulerer beregningen af et benchmark.

Ved benchmark forstås ifølge forslaget ethvert kommercielt indeks eller offentlig-

gjort tal, der beregnes ved anvendelse af en formel ud fra værdien af et eller flere

underliggende aktiver eller priser, herunder skønsfastsatte priser eller værdier,

eller undersøgelser, som ligger til grund for fastsættelsen af det beløb, der skal

betales under et finansielt instrument.

Det fremgår desuden af forslaget, at medlemsstaterne også skal kriminalisere

medvirken til de nævnte strafbare handlinger. Medlemsstaterne skal endvidere

kriminalisere forsøg på at begå de nævnte overtrædelser med undtagelse af uret-

mæssig meddelelse af intern viden og udbredelse af oplysninger, der giver urigti-

ge eller vildledende signaler.

2.3. Strafferetlige sanktioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at tage de nødvendige foranstaltnin-

ger for at sikre, at de nævnte tilfælde af insiderhandel og kursmanipulation er un-

dergivet strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til

overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

Endvidere fremgår det, at juridiske personer (selskaber mv.) skal kunne drages til

ansvar, hvis insiderhandel eller kursmanipulation begås til deres fordel af en per-

son, der beklæder en ledende stilling hos den juridiske person, og som handler på

grundlag af en bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person eller en be-

føjelse til at træffe beslutninger på dennes vegne eller til at udøve kontrol inden

for den juridiske person. Desuden skal en juridisk person kunne drages til ansvar,

når manglende kontrol eller tilsyn har gjort det muligt for en person underlagt den

juridiske persons myndighed at begå den strafbare handling. Medlemsstaterne

skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer kan

straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædel-

sen og har afskrækkende virkning.

3. Gældende dansk ret

3.1. Straffeloven

Efter straffelovens § 296 straffes den, som udspreder urigtige eller vildledende

oplysninger, hvorved prisen på værdipapirer eller tilsvarende aktiver kan påvirkes

væsentligt, med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. På samme måde

straffes den, som giver urigtige eller vildledende oplysninger om juridiske perso-

ners forhold i offentlige meddelelser om økonomiske forhold, i lovpligtige regn-

skaber, i beretninger, regnskaber eller erklæringer til generalforsamling eller lig-

nende organ eller den juridiske persons ledelse, ved anmeldelse til en registre-

ringsmyndighed eller i udbudsmateriale vedrørende den juridiske persons stiftelse

eller kapitaludvidelse samt vedrørende salg af andele eller udstedelse eller salg af

konvertible obligationer. Begås forbrydelsen ved grov uagtsomhed, er straffen

bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 måneder.

Forsøg på og medvirken til overtrædelse af bestemmelsen er strafbart i medfør af

straffelovens §§ 21 og 23.

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske personer) an-

svar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juridisk person kan efter

straffelovens § 25 straffes med bøde.

3.2. Lov om værdipapirhandel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 10 i lov om værdipapirhandel (værdipapirhandelsloven) omhandler bl.a.

misbrug af intern viden og kursmanipulation.

Det fremgår af lovens § 34, at der ved intern viden forstås specifikke oplysninger,

som ikke er offentliggjort, om udstedere af værdipapirer, værdipapirer eller mar-

kedsforhold vedrørende disse, som må antages mærkbart at få betydning for

kursdannelsen på et eller flere værdipapirer, hvis oplysningerne blev offentlig-

gjort. Køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg af værdipapirer må med visse

nærmere definerede undtagelser ikke foretages af nogen, der har intern viden,

som kan være af betydning for handelen, jf. lovens § 35.

Det følger endvidere af § 36, at den, der er i besiddelse af intern viden, ikke må

videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et normalt led i

udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion.

Derudover følger det af § 38, at der ved kursmanipulation forstås handlinger, der

er egnet til at påvirke kursen på værdipapirer i en retning, der afviger fra disses

værdi i markedet, ved

- udbredelse af oplysninger gennem medierne eller ved andre metoder, der er eg-

net til at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen

efter eller kursen på værdipapirer,

- transaktioner eller handelsordrer, der er egnet til at give urigtige eller vildleden-

de signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på værdipapirer,

- transaktioner eller handelsordrer, hvorved der benyttes fiktive indretninger eller

andre former for bedrag eller påfund, eller

- transaktioner eller handelsordrer, hvorved en person eller flere personer i fælles-

skab sikrer, at kursen på et eller flere værdipapirer ligger på et unormalt eller

kunstigt niveau.

Kursmanipulation eller forsøg herpå må ikke finde sted, jf. § 39.

I henhold til lovens § 94 straffes overtrædelse af bestemmelserne i §§ 35, 36 og

39 med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Er en overtrædelse af § 35

og § 39 forsætlig og af særlig grov beskaffenhed, eller er der begået et større antal

forsætlige overtrædelser, kan straffen stige til fængsel i 4 år. Det følger desuden

af § 93, stk. 6, at der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i

straffelovens kapitel 5. Endvidere kan forsøg på og medvirken til overtrædelsen

af de nævnte bestemmelser straffes i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er derfor om-

fattet af Danmarks det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i

vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Kommissionens oprindelige forslag

har været sendt i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Proces-

bevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Ankla-

gere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske

Advokater, Landsforeningen af beskikkede advokater, Amnesty International, In-

stitut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,

Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Dansk Aktionærforening,

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening (DIRF),

Dansk Pantebrevsforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Finansforbundet,

Finansrådet (Danske Pengeinstitutters Forening).

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevillings-

nævnet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Of-

fentlige Anklagere, Advokatrådet

Danske Advokater

har ikke haft be-

mærkninger til forslaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigsadvokaten,

der har indhentet

en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK). Efter

SØK’s opfattelse er der behov for, at der på tværs af landene i EU skabes mini-

mumsstandarder for håndhævelse og sanktionering af de omfattede lovovertræ-

delser. SØK finder dog, at bestemmelsen om virksomhedsansvar er for snæver,

og at ansvaret også bør omfatte situationer, hvor det alene kan bevises, at under-

ordnet personale har handlet ulovligt. Derudover finder SØK, at spørgsmålet om

sanktioner bør behandles i sammenhæng med de øvrige forslag i Kommissionens

pakke om markedsmisbrug.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at markedsmisbrug kan fore-

komme på tværs af grænserne og skader integriteten af de finansielle markeder,

som i stigende grad er integreret i EU. De forskellige tilgange til indførelsen af

strafferetlige sanktioner for markedsmisbrug blandt medlemsstaterne giver et vist

spillerum for gerningsmænd, der ofte kan udnytte de mest lempelige sanktions-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ordninger. Efter Kommissionens opfattelse underminerer det den afskrækkende

virkning af de nationale sanktionsordninger og effektiviteten af håndhævelsen af

EU’s lovgivningsramme for markedsmisbrug. Det er i den forbindelse anført, at

fælles EU-regler om mindstekrav for former for markedsmisbrug, der skal anses

som kriminel adfærd, bidrager til en løsning af dette problem.

De kriminalitetsformer, som reguleres af forslaget, og de markeder, som forslaget

har til formål at beskytte, er i vid udstrækning grænseoverskridende. Transaktio-

ner på eksempelvis aktiemarkederne sker således lige så let på tværs af grænserne

som internt i de enkelte medlemslande. Samtidig er sammenhængen mellem de

europæiske markeder så tæt, at en svækkelse af tilliden til markederne i en del af

Europa meget hurtigt vil kunne forplante sig til de øvrige europæiske markeder.

De europæiske lande har således en gensidig interesse i at sikre, at der alle steder

skrides effektivt ind over for misbrug af markederne f.eks. i form af insiderhandel

eller kursmanipulation. I det lys er det regeringens vurdering, at nærhedsprincip-

pet er overholdt.

Kommissionen har om nærhedsprincippet i relation til det fremsatte ændringsfor-

slag anført, at der er et grænseoverskridende aspekt ved mange benchmarks og

ved de enheder, som bidrager med data til disse benchmarks. Kommissionen har

endvidere anført, at mange finansielle instrumenter har en international karakter,

som kan påvirkes af enhver form for manipulation af benchmarks. Det er således

ifølge Kommissionen en reel risiko for, at nationale forholdsregler i forbindelse

med manipulation af benchmarks omgås eller forbliver ineffektive, hvis der ikke

gøres en indsats på EU-niveau. Det er regeringens vurdering, at Kommissionens

ændringsforslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Som nævnt ovenfor blev der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-

27. april 2012 opnået en generel indstilling for så vidt angår forslagets artikel 5-

12.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdning til

de øvrige dele af

forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for direktivforslaget

og den

foreslåede ændring. Regeringen støtter således tiltag, der kan medvirke til

at højne tilliden til markederne. En nærmere holdning til Kommissionens

nye ændringsforslag bør afvente en høring herom.

Fra dansk side

finder

man i øvrigt,

at man bør afvente de videre forhandlinger om markedsmis-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

brugsforordningen, førend Rådets holdning til alle dele af forslaget kan

fastlægges endeligt.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

Kommissionens forslag behandles primært i Udvalget om Økonomi og Valuta

(ECON-udvalget). Ordføreren har udarbejdet et udkast til betænkning, som ud-

valget har afholdt afstemning om den 9. oktober 2012. Afstemningsrapporten ses

er endnu ikke at være offentliggjort.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde

den 8. oktober 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens oprindelige forslag tillige med et grundnotat herom er tidligere

oversendt til Folketingets Europaudvalg.

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart for-

hold i Den Europæiske Union*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 85

Resumé

Forslaget til direktiv om indefrysning og konfiskation af udbytte fra straf-

bart forhold i Den Europæiske Union er omfattet af retsforbeholdet. For-

mandsskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

25.-26. oktober 2012 at orientere om status på forhandlingerne. Forslaget

har til formål at lette medlemsstaternes adgang til grænseoverskridende

indefrysning, konfiskation og inddrivelse af udbytte fra grov kriminalitet

ved at fastsætte minimumsregler om indefrysning og konfiskation, herun-

der udvidet konfiskation, ikke-domsbaseret konfiskation og konfiskation

hos tredjepart. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, har det hverken

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Man agter fra

dansk side at tage formandskabets orientering til efterretning.

1. Baggrund

Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholm-programmet), som Det Europæiske Råd vedtog i december

2009, opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre konfiskati-

on af kriminelle aktiver mere effektiv og forstærke samarbejdet mellem

inddrivelsesmyndigheder.

I juni 2010 vedtog Rådet konklusioner om konfiskation og inddrivelse af

aktiver, som opfordrer til en mere koordineret indsats mellem medlemssta-

terne for at sikre en mere effektiv og konsekvent konfiskation af aktiver fra

kriminelle forhold.

Europa-Parlamentet vedtog i oktober 2011 en initiativbetænkning om or-

ganiseret kriminalitet, hvori Kommissionen opfordres til at foreslå ny lov-

givning om konfiskation hurtigst muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den baggrund har Kommissionen den 12. marts 2012 fremsat et forslag

til direktiv om minimumsregler for medlemsstaterne med hensyn til inde-

frysning og konfiskation af aktiver fra kriminelle forhold.

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) tredje del, afsnit V, navnlig artikel 82, stk.

2, og artikel 83, stk. 1, og skal vedtages efter den almindelige lovgivnings-

procedure.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der

er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,

ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Formandsskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 25.-26. oktober 2012 at orientere om status på forhandlingerne.

2. Indhold

Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til tekst frem-

lagt af formandskabet i september 2012.

2.1. Generelt

Forslaget har til formål at indføre minimumsstandarder for medlemsstater-

ne med hensyn til indefrysning og konfiskation, der skal gælde for de an-

givne former for grov kriminalitet, som er nævnt i artikel 83, stk. 1, i

TEUF.

Anvendelsesområdet for forslaget er således begrænset til visse former for

kriminalitet, herunder terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse af

kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, hvidvaskning af penge, korrup-

tion, forfalskning af betalingsmidler, it-kriminalitet og organiseret krimi-

nalitet.

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige for-

anstaltninger for at sikre, at der kan ske indefrysning og konfiskation af

aktiver fra kriminelle forhold gennem direkte konfiskation, værdikonfiska-

tion, udvidet konfiskation, ikke-domsbaseret konfiskation og konfiskation

hos tredjepart.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal kunne foretage hel eller

delvis konfiskation af redskaber og formuegoder, der hidrører fra en straf-

bar handling, efter en endelig straffedom, samt at der kan ske konfiskation

af formuegoder, hvis værdi svarer til udbyttet (værdikonfiskation).

Direktivforslaget lægger desuden op til, at medlemsstaterne skal kunne

konfiskere formuegoder fra en domfældt, der ikke relaterer sig til den kon-

kret fastslåede kriminalitet, hvis det er sandsynligt, at disse andre formue-

goder også stammer fra kriminalitet (udvidet konfiskation). En sådan kon-

fiskation er dog udelukket, hvis den formodede kriminalitet er forældet, el-

ler hvis den pågældende tidligere er blevet frikendt herfor.

Direktivforslaget forpligter medlemsstaterne til at sikre, at der kan ske

konfiskation uden en straffedom, når strafforfølgning forhindres af mis-

tænkte eller sigtedes død, sygdom eller flugt.

Med henblik på at forhindre, at formuegoder skjules hos andre end den

domfældte, skal medlemsstaterne sikre, at der kan ske konfiskation af ud-

bytte eller andre formuegoder, som er overført til tredjemand, bl.a. hvis

tredjemand har modtaget aktivet i ond tro.

For så vidt angår indefrysning indeholder direktivforslaget regler om, at en

kompetent national myndighed

skal kunne

træffe afgørelse om

indefrys-

ning af formuegoder

med henblik på eventuel senere konfiskation. Med-

lemsstaterne skal sikre, at afgørelsen om indefrysning kan efterprøves af

en domstol, såfremt den kompetente nationale myndighed ikke allerede er

en domstol. Endvidere indeholder direktivforslaget regler om, at en kom-

petent national myndighed i hastende tilfælde skal kunne træffe beslutning

om at sikre formuegoder med henblik på efterfølgende indefrysning.

For-

slaget indeholder ligeledes regler om forvaltning af indefrosne formuego-

der.

Herudover indeholder forslaget regler, der skal sikre, at personer berørt af

forslagets foranstaltninger har adgang til den nødvendige information og

effektive retsmidler med henblik på at kunne varetage deres interesser i

den henseende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Gældende dansk ret

3.1. Straffeloven

Straffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-

holder i §§ 75-77 a bestemmelser om konfiskation.

Det følger af straffelovens § 75, stk. 1, at udbyttet ved en strafbar handling

eller beløb svarende hertil helt eller delvist kan konfiskeres.

Efter straffelovens § 75, stk. 2, kan der endvidere ske konfiskation af:

genstande, der har været brugt til en bestemt strafbar handling,

genstande, der er frembragt ved en strafbar handling, og

genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar

handling.

I medfør af straffelovens § 75, stk. 3 og 4, kan der i stedet for genstande

nævnt i stk. 2 ske konfiskation af et beløb svarende til genstandens værdi

eller træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene til

forebyggelse af yderligere lovovertrædelser.

Konfiskation af udbytte efter § 75, stk. 1, kan ske hos den, som udbyttet er

tilfaldet umiddelbart ved den strafbare handling, jf. straffelovens § 76, stk.

1, mens konfiskation af de i § 75, stk. 2 og 3, nævnte genstande og værdier

kan ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvis

vegne den pågældende har handlet, jf. straffelovens § 76, stk. 2.

Der kan ske konfiskation af udbytte, værdier eller genstande, som er over-

draget til tredjemand, såfremt denne var bekendt med det overdragnes for-

bindelse med den strafbare handling eller har udvist grov uagtsomhed i

den forbindelse, eller hvis overdragelsen er sket som gave, jf. straffelovens

§ 76, stk. 4.

Det følger af straffelovens § 76, stk. 5, at såfremt en person, der har konfi-

skationsansvar efter § 76, stk. 1-4, dør, bortfalder hans ansvar. Dette gæl-

der dog ikke i forhold til konfiskation efter § 75, stk. 1.

Straffelovens § 76 a, stk. 1, giver mulighed for hel eller delvis konfiskation

af formuegoder, der tilhører en person, der har begået en strafbar handling,

såfremt handlingen kan give betydeligt udbytte, og handlingen kan straffes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med fængsel i 6 år eller derover eller vedrører narkotikakriminalitet. Det er

ved konfiskation efter § 76 a – i modsætning til konfiskation efter straffe-

lovens § 75, stk. 1 – ikke et krav, at anklagemyndigheden kan identificere

den konkrete lovovertrædelse, som har gjort det muligt at erhverve det på-

gældende formuegode.

Efter straffelovens § 76 a, stk. 2, kan der under de samme betingelser som

efter stk. 1 foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, som

domfældtes ægtefælle eller samlever har erhvervet, medmindre formuego-

det er erhvervet mere end 5 år før den strafbare handling, som danner

grundlag for konfiskationen, eller ægteskabet eller samlivsforholdet ikke

bestod på tidspunktet for erhvervelsen.

Det følger endvidere af straffelovens § 76 a, stk. 3, at der under de samme

betingelser som efter stk. 1 kan foretages hel eller delvis konfiskation af

formuegoder overdraget til en juridisk person, som domfældte alene eller

sammen med sine nærmeste har en bestemmende indflydelse på. Det

samme gælder, hvis den pågældende oppebærer en betydelig del af den ju-

ridiske persons indtægter. Konfiskation kan dog ikke ske, hvis formuego-

det er overdraget til den juridiske person mere end 5 år før den strafbare

handling, som danner grundlag for konfiskation efter stk. 1.

Efter straffelovens § 76 a, stk. 4, kan konfiskation efter stk. 1-3 ikke ske,

hvis domfældte sandsynliggør, at et formuegode er erhvervet på lovlig

måde eller for lovligt erhvervede midler.

3.2. Retsplejeloven

Det følger af retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 3, at sager, hvorunder der

nedlægges påstand om bl.a. konfiskation, behandles efter strafferetsplejens

regler uden hensyn til, om der samtidig nedlægges påstand om straf.

Beslaglæggelse

Begrebet indefrysning findes ikke i dansk ret. I stedet anvendes retspleje-

lovens regler om beslaglæggelse, der findes i lovens kapitel 74.

Det følger af retsplejelovens § 802, stk. 1, at genstande, som en mistænkt

har rådighed over, kan beslaglægges, såfremt den pågældende med rimelig

grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påta-

le, og der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konfiskeres, eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve

den tilbage.

Efter § 802, stk. 2, kan gods, som en mistænkt ejer, beslaglægges, såfremt

den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse,

der er undergivet offentlig påtale, og beslaglæggelse anses for nødvendig

for at sikre det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation, bøde-

krav eller forurettedes krav på erstatning i sagen.

Der kan ligeledes ske beslaglæggelse af genstande og formuegoder, herun-

der penge, hos personer, som ikke er mistænkt, såfremt dette sker som led i

efterforskningen af en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale,

og der er grund til at antage, at genstanden eller formuegodet kan tjene

som bevis, bør konfiskeres eller er fravendt nogen, som kan kræve den til-

bage, jf. retsplejelovens § 803.

Afgørelse om beslaglæggelse træffes af retten, medmindre den, som ind-

grebet retter sig imod, meddeler samtykke til indgrebet, jf. retsplejelovens

§ 806, stk. 2. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse

skulle afventes, kan politiet træffe afgørelse om beslaglæggelse. Dette skal

dog forelægges for retten inden 24 timer, såfremt den, som indgrebet retter

sig imod, anmoder herom, jf. retsplejelovens § 806, stk. 3.

3.3. Cirkulære nr. 94 af 13. maj 1952 om politiets forvaltning af be-

slaglagte eller deponerede pengebeløb eller værdipapirer

Det fremgår af cirkulæret, at penge eller værdipapirer, som er taget i beva-

ring af politiet, skal administreres under fornøden sikkerhed og således, at

de giver et passende udbytte.

Kontante pengebeløb på over 2.000 kr., som ikke skønnes at ville komme

til udbetaling i løbet af 4 uger, bør snarest muligt indsættes på særskilte

bank- eller sparekassebøger (konti). Obligationer, aktier og andre værdipa-

pirer, som ikke skønnes at kunne udleveres i løbet af 4 uger, bør anbringes

i et åbent depot i en bank eller et andet anerkendt pengeinstitut til sædvan-

lig formueforvaltning.

Udbytte af værdier, der er taget i bevaring eller beslaglagt, tilfalder stats-

kassen, såfremt effekterne konfiskeres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger endvidere af cirkulæret, at såfremt der bliver spørgsmål om at

udnytte særlige til værdipapiret tilknyttede rettigheder, f.eks. stemmeret el-

ler nytegning af aktier, bør politiet give vedkommende berettigede person

fornøden adgang til at varetage sine interesser, for så vidt dette kan ske,

uden at den offentlige sikkerhed derved forringes.

Andre formuegoder end penge og værdipapirer forvaltes efter dansk rets

almindelige formueretlige principper, således at politiet sørger for opbeva-

relse af formuegodet på en måde, som ikke virker værdiforringende. Det

bemærkes i den forbindelse, at politiet på almindeligt culpa-grundlag kan

være erstatningsansvarlig for tab eller værdiforringelser af beslaglagte

formuegoder.

3.4. Rammeafgørelse 2001/500/RIA om hvidvaskning af penge, identi-

fikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation

af redskaber og udbytte fra strafbart forhold

Rammeafgørelsens bestemmelser om konfiskation forpligter bl.a. med-

lemsstaterne til at sikre, at alle anmodninger om identifikation, opsporing,

indefrysning, beslaglæggelse eller konfiskation af aktiver behandles på

samme måde som tilsvarende skridt i forbindelse med nationale sager,

samt til at kunne foretage værdikonfiskation ikke alene som led i national

strafforfølgning, men også som led i strafforfølgning i en anden medlems-

stat.

Rammeafgørelsen har ikke medført ændringer i dansk ret, idet de eksiste-

rende danske regler findes at være tilstrækkelige til at gennemføre ramme-

afgørelsen.

3.5. Rammeafgørelse 2005/212/RIA om konfiskation af udbytte, red-

skaber og formuegoder fra strafbart forhold

Rammeafgørelsen har til formål at sikre, at alle medlemsstater har effekti-

ve regler for, hvornår der kan ske konfiskation af udbytte.

Rammeafgørelsen har ikke medført ændringer i dansk ret, idet de eksiste-

rende danske regler findes at være tilstrækkelige til at gennemføre ramme-

afgørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-

for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i

vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde an-

vendelse i Danmark.

Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

5. Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring hos Østre

Landsret, Venstre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Pro-

cesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktoratet

for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbun-

det, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede ad-

vokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspoli-

tisk forening, Retssikkerhedsfonden.

Domstolsstyrelsen

har udtalt, at styrelsen ikke umiddelbart har bemærk-

ninger til forslaget, idet styrelsen forudsætter, at styrelsen ikke vil skulle

varetage indsamling af statistikker i henhold til forslagets artikel 11.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet

har udtalt, at de fore-

slåede minimumsregler vil kunne forbedre mulighederne for at beslaglæg-

ge, konfiskere og inddrive udbytte fra strafbare forhold i Den Europæiske

Union, hvilket

Rigsadvokaten

har henholdt sig til.

Danske Advokater, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, by-

retterne, Politiforbundet, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet, Vestre

Landsret

Østre Landsret

har meddelt, at man ikke har bemærkninger

til forslaget.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at konfiskation af aktiver

fra kriminelle aktiviteter i stadigt højere grad anses for at være et væsent-

ligt værktøj, når det drejer sig om at bekæmpe organiseret kriminalitet,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som ofte har tværnational karakter og derfor skal imødegås ved fælles ind-

sats. EU har derfor ifølge Kommissionen bedre end medlemsstaterne mu-

lighed for at regulere indefrysning og konfiskation af aktiver fra kriminelle

aktiviteter.

Af de af Kommissionen anførte grunde – særligt i forhold til de af forsla-

get omfattede kriminalitetsformer – er det regeringens opfattelse, at forsla-

get er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Medlemsstaterne gav på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-

27. april 2012 generelt udtryk for, at medlemsstaterne er positivt indstille-

de over for forslaget.

Der ses ikke

i øvrigt

at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget. Der er dog

fortsat en række spørgsmål vedrørende forslagets enkelte bestemmelser,

der vil skulle afklares nærmere under de videre forhandlinger. Fra dansk

side forventer man at kunne tage formandskabets statusorientering til ef-

terretning.

9. Europa-Parlamentet

Direktivforslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

Kommissionens forslag behandles i Udvalg om Borgernes Rettigheder og

Retlige og Indre Anliggender (LIBE-udvalget). Ordføreren har udarbejdet

et udkast til betænkning, som udvalget forventes at afholde afstemning om

i løbet af efteråret 2012.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde

den 8. oktober 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget tillige med et grundnotat herom er tidligere oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg.

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13: Kommissionens præsentation af forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af

svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser

Nyt notat

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 363 endelig

Resumé

Forslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU’s

finansielle interesser er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 325, der ikke

er omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at sagen vil blive sat på

dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. ok-

tober 2012 til præsentation. Forslaget har til formål at fastlægge bestem-

melser til bekæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlin-

ger, der skader Unionens finansielle interesser, ved at fastsætte definitio-

ner på strafbare handlinger og straffe herfor. Det er regeringens vurde-

ring, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget

forventes i den foreliggende form at have lovgivningsmæssige konsekven-

ser. Forslaget vurderes derimod ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til forslaget. Fra dansk side forventer man at kunne ta-

ge Kommissionens præsentation af forslaget til efterretning.

1. Baggrund

De første strafferetlige elementer i beskyttelsen af EU’s finansielle interes-

se blev indført i 1995 med konventionen om beskyttelse af De Europæiske

Fællesskabers finansielle interesser og de dertil hørende protokoller (BFI-

konventionen). Konventionen er ratificeret af langt de fleste medlemssta-

ter, herunder Danmark.

I maj 2011 udsendte Kommissionen en meddelelse om beskyttelse Unio-

nens finansielle interesser gennem straffelovgivning og administrative un-

dersøgelser (KOM(2011) 621 endelig). I meddelelsen har Kommissionen

redegjort for behovet for en integreret politik til beskyttelse af EU’s finan-

sielle interesser, der omfatter en styrkelse af de strafferetlige og admini-

strative procedurer, en styrkelse af den materielle strafferet og en styrkelse

af de institutionelle rammer.

I september 2011 udsendte Kommissionen meddelelsen ”På vej mod en

EU-politik på det strafferetlige område; Strafferetlig lovgivning til sikring

af en effektiv gennemførelse af EU’s politikker” (KOM(2011) 573 ende-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lig). I meddelelsen har Kommissionen skitseret de generelle rammer for

straffelovgivning på EU-plan og anført på hvilke EU-politikområder, der

kan være behov for EU-strafferet. Kommissionen har i den forbindelse an-

ført bekæmpelse af svig, der skader EU’s finansielle interesser, som et af

de områder, hvor der er konstateret behov for strafferetlige foranstaltninger

på EU-plan.

Den 11. juli 2012 fremsatte Kommissionen forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Eu-

ropæiske Unions finansielle interesser.

Forslaget er fremsat med henvisning til artikel 325, stk. 4, i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvorefter der kan vedta-

ges nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig,

der skader Unionens finansielle interesser. Med den anførte hjemmel vil

direktivforslaget skulle vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den

almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Revisionsretten.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26- oktober 2012 for-

ventes Kommissionen at præsentere forslaget.

2. Indhold

2.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at fastlægge bestemmelser til bekæmpelse

og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til skade for EU’s fi-

nansielle interesser ved at fastsætte definitioner på strafbare handlinger og

straffe herfor.

Ved EU’s finansielle interesser forstås ifølge forslaget alle indtægter og

udgifter, som er opført på, opnået gennem eller tilfalder EU’s budget og

budgetter for institutioner, organer, kontorer og agenturer oprettet i hen-

hold til traktaterne eller de budgetter, som disse forvalter og overvåger.

Ifølge præambelbetragtningerne til forslaget finder direktivet også anven-

delse på indtægter opkrævet som momsindtægter i medlemsstaterne.

Momssvig er dermed omfattet af direktivforslagets anvendelsesområde.

2.2. Svig til skade for EU’s finansielle interesser

Medlemsstaterne er ifølge forslaget forpligtet til at træffe de nødvendige

foranstaltninger for at sikre, at en række nærmere opregnede handlinger

kan straffes, når de begås med forsæt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår svig med hensyn EU’s udgifter drejer det sig ifølge for-

slaget om enhver handling eller undladelse vedrørende anvendelse eller

afgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller dokumen-

ter, som medfører uretmæssig tilegnelse eller tilbageholdelse af midler fra

EU’s budget eller budgetter, der forvaltes af eller på vegne af EU. Svig

med hensyn til EU’s udgifter omfatter endvidere manglende afgivelse af

oplysninger i strid med en specifik oplysningspligt med samme følge og

misbrug af forpligtelser eller midler til andre end de tilsigtede formål.

For så vidt angår svig med hensyn til EU’s indtægter drejer det sig ifølge

forslaget om enhver handling eller undladelse vedrørende anvendelse eller

afgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller dokumen-

ter, som medfører en uretmæssig formindskelse af indtægterne på EU’s

budget eller på budgetter, der forvaltes af eller på vegne af EU. Svig med

hensyn til EU’s indtægter omfatter endvidere manglende afgivelse af op-

lysninger i strid med en specifik oplysningspligt og misbrug af en lovlig

opnået fordel med samme følge.

2.3. Andre strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesser

Forslaget indeholder bestemmelser om, at visse andre former for svigagtig

adfærd, der er relevante for bekæmpelse og forebyggelse af svig, skal kri-

minaliseres.

I forslaget fastsættes det således for det første, at medlemsstaterne skal sik-

re, at forsætlig afgivelse eller tilbageholdelse af oplysninger fra tilbudsgi-

veres eller tilskudsansøgeres side i forbindelse med indgåelse af offentlige

kontrakter eller tildeling af tilskud, der berører EU’s finansielle interesser,

med det formål at omgå eller forvride anvendelsen af kriterierne for beret-

tigelse, udelukkelse, udvælgelse eller tildeling, gøres til en strafbar hand-

ling. Bestemmelsen vedrører ifølge præambelbetragtningerne til forslaget

bl.a. tilfælde, hvor de oplysninger, der gives til den ordregivende myndig-

hed er sande, men hvor oplysningerne uretmæssigt er opnået fra en offent-

lig myndighed.

For det andet skal medlemsstaterne sikre, at henholdsvis aktiv og passiv

bestikkelse med tilknytning til EU-svig kan straffes.

Ved passiv bestikkelse forstås ifølge forslaget det forhold, at en offentlig

ansat med forsæt, direkte eller gennem tredjemand anmoder om eller mod-

tager en fordel, uanset dennes art, til sig selv eller tredjemand, eller tager i

mod løfte herom, mod at handle eller undlade at handle i overensstemmel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se med sine pligter under udøvelsen af sit hverv på en måde, der skader el-

ler kan skade EU’s finansielle interesser.

Ved aktiv bestikkelse forstås ifølge forslaget det forhold, at en person med

forsæt direkte eller gennem tredjemand, lover eller yder en offentlig ansat

en fordel, uanset dennes art, til den offentlige ansatte selv eller tredjemand,

mod at den offentlig ansatte handler eller undlader at handle i overens-

stemmelse med sine pligter under udøvelsen af sit hverv på en måde, der

skader eller kan skade EU’s finansielle interesser.

For det tredje skal medlemsstaterne sikre, at en offentlig ansats forsætlige

anvendelse eller tilegnelse af midler eller aktiver i strid med de tilsigtede

formål og med forsæt til at skade EU’s finansielle interesser, kan straffes.

Offentlige ansatte omfatter både personer, der virker i offentlig tjeneste i

EU, medlemsstaterne og tredjelande.

For det fjerde skal medlemsstaterne kriminalisere hvidvaskning af udbytte

af de af forslaget omfattede strafbare handlinger. Det følger af forslaget, at

begrebet hvidvaskning skal forstås i overensstemmelse med den eksiste-

rende EU-lovgivning om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af

det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terro-

risme (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF).

2.4. Medvirken og forsøg

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken til de af

forslaget omfattede strafbare handlinger.

Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsøg på svig til skade for

EU’s finansielle interesser og forsøg på passiv og aktiv bestikkelse med

tilknytning til EU-svig.

2.5. Juridiske personers strafansvar

Det følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at juridiske personer

kan straffes for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget. Denne

pligt forudsætter dog, at den strafbare handling er begået for at skaffe den

juridiske person vinding, og at den strafbare handling er begået af en af

person, der handler enten på egen hånd eller som medlem af et organ under

den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske

person.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at juridiske personer kan gøres an-

svarlige, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en ledel-

sespersons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den ju-

ridiske persons myndighed, at begå den strafbare handling.

Adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar indebærer ifølge

forslaget ikke en begrænsning i muligheden for at pålægge fysiske perso-

ner strafansvar i anledning af de samme overtrædelser.

2.6. Sanktioner

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at enkeltpersoner kan straffes

for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget, med sanktioner,

der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskræk-

kende virkning, herunder med bøde og fængsel. For mindre grove strafbare

handlinger, hvor den samlede skade eller den vundne fordel ikke oversti-

ger 10.000 EUR, og hvor der ikke foreligger skærpende omstændigheder,

kan en medlemsstat anvende dog andre sanktioner end strafferetlige sank-

tioner.

Anvendelse af strafferetlige sanktioner udelukker ifølge forslaget ikke an-

vendelse af disciplinære sanktioner over for offentligt ansatte.

Medlemsstaterne skal i øvrigt sikre, at der ved domfældelse af en person

for de omfattede handlinger, der er omfattet af forslaget, tages hensyn til

eventuelle andre sanktioner, der ikke kan sidestilles med strafferetlige

sanktioner, som den samme person er pålagt for samme handling.

Herudover fastsættes i forslaget minimums- og maksimumsfængselsstraffe

for særligt grove strafbare handlinger.

Medlemsstaterne skal således sikre, at svig med EU’s midler, uhæderlig

adfærd fra tilbudsgivers side i forbindelse med indgåelse af offentlige kon-

trakter og misbrug af offentlige midler, der vedrører beløb på mindst

100.000 EUR, samt passiv og aktiv bestikkelse og hvidvaskning af udbytte

af de af forslaget omfattede strafbare handlinger, der vedrører beløb på

mindst 30.000 EUR, kan straffes med en minimumsstraf på mindst 6 må-

neders fængsel og en maksimumstraf på mindst 5 års fængsel.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at alle de strafbare handlinger, der

er omfattet af forslaget, kan straffes med en maksimumstraf på mindst 10

år fængsel, hvis den strafbare handling er begået inden for rammerne af en

kriminel organisation, således som dette begreb er defineret i den eksiste-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rende EU-lovgivning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (Rådets

rammeafgørelse af 2008/841).

For så vidt angår juridiske personer skal medlemsstaterne sikre, at der kan

pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til den strafba-

re handling og virker afskrækkende, herunder strafferetlige eller admini-

strative bøder og eventuelt andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra of-

fentlige ydelser eller tilskud, midlertidigt eller varigt forbud mod udøvelse

af erhvervsvirksomhed og tvangsopløsning.

De strafferetlige sanktioner, der er fastsat i forslaget, er ikke til hinder for

anvendelse af administrative sanktioner i henhold til anden EU-lovgivning,

som ikke kan sidestilles med strafferetlige sanktioner. Tværtimod følger

det af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at den korrekte og effektive

anvendelse af sådanne sanktioner, som er fastsat i EU-lovgivning eller na-

tionale gennemførelsesbestemmelser hertil, ikke hindres af retsforfølgning

indledt på grundlag af de nationale bestemmelser, der gennemfører dette

direktivforslag.

2.7. Indefrysning og konfiskation

Medlemsstaterne skal sikre at udbytte af og redskaber benyttet til de straf-

bare handlinger, der er omfattet af forslaget, kan indefryses og konfiskeres

i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om inde-

frysning og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold i Den Europæiske

Union.

Det bemærkes, at det nævnte direktiv, der har til formål at lette medlems-

staternes adgang til grænseoverskridende indefrysning, konfiskation og

inddrivelse af udbytte af visse former for grov kriminalitet, endnu ikke er

vedtaget. Direktivforslaget lægger bl.a. op til, at der skal kunne ske konfi-

skation af redskaber og formuegoder, der hidrører fra en strafbar handling,

og konfiskation af formuegoder, der ikke relaterer sig en konkret pådømt

strafbar handling, hvis det er sandsynligt, at formuegoderne stammer fra

kriminalitet. Forslaget lægger endvidere op til, at der skal kunne ske inde-

frysning af formuegoder, der er i fare for at gå tabt, blive skjult eller ført

ud af landet.

Direktivforslaget om indefrysning og konfiskation er fremsat med henvis-

ning til TEUF artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, og er dermed omfattet

af det danske retsforbehold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår i øvrigt af forslaget, at det ikke er til hinder for inddrivelse af

beløb, der er blevet uretmæssigt udbetalt som følge af de strafbare hand-

linger, der er omfattet af forslaget.

2.8. Straffemyndighed

En medlemsstats straffemyndighed skal omfatte handlinger, som helt eller

delvist er begået på medlemsstatens territorium.

En medlemsstats straffemyndighed skal ifølge forslaget også omfatte

handlinger, der ikke er begået på medlemsstatens territorium, hvis ger-

ningsmanden er statsborger i den pågældende medlemsstat. I sådanne til-

fælde har medlemsstaterne pligt til at sikre, at straffemyndighed ikke er be-

tinget af en anmeldelse fra offeret eller fra den medlemsstat, på hvis områ-

de den strafbare handling er begået.

Herudover skal medlemsstaterne sikre, at deres straffemyndighed omfatter

tilfælde, hvor den strafbare handling er begået ved brug af informations-

og kommunikationsteknologi, hvortil der er opnået adgang fra den pågæl-

dende medlemsstats område.

2.9. Forældelse

Medlemsstaterne skal sikre, at der fastsættes en forældelsesfrist på mindst

5 år, inden for hvilken de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget,

kan retsforfølges. Fristen regnes fra det tidspunkt, da den strafbare hand-

ling blev begået.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at forældelsesfristen ved enhver ny

handling fra en kompetent myndigheds side, herunder navnlig ved indled-

ning af efterforskning eller retsforfølning, kan afbrydes i mindst 10 år fra

det tidspunkt, da den strafbare handling blev begået.

Endelig skal medlemsstaterne sikre, at en sanktion idømt ved endelig dom,

kan fuldbyrdes i tilstrækkelig lang tid og i mindst 10 år fra den endelige

doms afsigelse.

2.10. Afsluttende bestemmelser

De afsluttende bestemmelser indeholder bl.a. regler for samarbejde mellem

medlemsstaterne og Kommissionen (Det Europæiske Kontor for Bekæm-

pelse af Svig kaldet OLAF).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere bestemmes det, at BFI-konventionen ophæves med virkning fra

det foreslåede direktivs anvendelse.

3. Gældende dansk ret

3.1. Svig til skade for EU’s finansielle interesser

BFI-konventionens bestemmelser om svig til skade for EU’s finansielle in-

teresser er gennemført i dansk ret ved straffelovens § 289 a.

Efter straffelovens § 289 a straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6

måneder den, der til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling af

told eller afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud eller

støtte fra danske myndigheder eller De Europæiske Fællesskabers institu-

tioner eller andre fællesskabsorganer giver urigtige eller vildledende op-

lysninger eller fortier oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplys-

ningspligt af betydning for sagens afgørelse med forsæt til at unddrage sig

eller andre betaling eller med forsæt til at opnå en uberettiget udbetaling til

sig eller andre.

På samme måde straffes den, der uretmæssigt udnytter en lovligt opnået

fordel med hensyn til de nævnte betalinger og den, der uretmæssigt anven-

der de nævnte udbetalinger til andre formål end dem, de oprindelig var be-

vilget til. Dette gælder dog ikke ydelser, der bevilges til privat brug.

Overtrædelser af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8 år, jf.

straffelovens § 289, jf. § 289 a, stk. 4.

Herudover findes der på en række områder særlove, der indeholder be-

stemmelser om svig med EU’s midler. Det gælder bl.a. inden for land-

brugs- og fiskeriområdet.

Straffelovens § 289 a er subsidiær i forhold til bestemmelser i særlove, idet

omfang den pågældende særlov indeholder en tilsvarende regulering.

Dette indebærer bl.a., at straffelovens § 289 a ikke anvendes på momssvig,

der derimod er omfattet af momslovens § 81, stk. 3. Efter denne bestem-

melse straffes den, der begår en række nærmere opregnede overtrædelser

af momsloven med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberet-

tiget at opnå visse angivne udbetalinger efter momsloven og lov om op-

krævning af skatter og afgifter mv., med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6

måneder. Momssvig af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8

år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2. Svigagtig adfærd i forbindelse med indgåelse af offentlige kon-

trakter

Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om svigagtig afgivelse

eller tilbageholdelse af oplysninger fra tilbudsgiveres side i forbindelse

med indgåelse af offentlige kontrakter.

En sådan svigagtig adfærd vil dog efter omstændighederne kunne straffes

som bedrageri. Efter straffelovens § 279 straffes for bedrageri den, som,

for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt

at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til

en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for

hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab. Over-

trædelse af straffelovens § 279 straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måne-

der. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, når forbrydelsen er af særligt

grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.

Straffelovens § 300 a supplerer bedrageribestemmelsen i § 279. Efter straf-

felovens § 300 a straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, som

uden at betingelserne for at anvende § 279 foreligger, på retsstridig måde

forsætligt eller groft uagtsomt bevirker, at en person, der befinder sig i en

vildfarelse, af denne grund bestemmes til en handling eller undladelse, og

derved påfører ham eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen

bliver afgørende, et betydeligt formuetab. Straffelovens § 300 a adskiller

sig således fra § 279 ved, at ansvar ikke er betinget af berigelsesforsæt, at

ansvar er betinget af, at det forvoldte formuetab kan anses som betydeligt,

og at tilregnelse i form af grov uagtsomhed er kriminaliseret ved siden af

forsætsansvar.

Endvidere fungerer bestemmelsen i straffelovens § 171 om dokumentfalsk

i vidt omfang som en specialbestemmelse om bedrageri med et falsk do-

kument som middel. Efter denne bestemmelse straffes for dokumentfalsk

den, der gør brug af et falsk dokument for at skuffe i retsforhold. Straffen

for dokumentfalsk er bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens § 172.

Er dokumentfalsk af særligt grov karakter, eller er et større antal forhold

begået, kan straffen stige til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 172, stk.2.

Herudover findes der i straffelovens kapitel 17 om falsk forklaring og falsk

anklage forskellige bestemmelser om afgivelse af urigtige erklæringer til

offentlige myndigheder.

Efter straffelovens § 161 straffes således med bøde eller fængsel indtil 2 år

den, som for eller til en offentlig myndighed afgiver falsk forklaring på tro

og love eller på lignende højtidelig møde, hvor sådan form er påbudt eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilstedt. Endvidere indeholder straffelovens § 162 en bestemmelse, hvoref-

ter den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig er-

klæring om forhold, angående hvilke den pågældende har pligt til at afgive

forklaring, straffes med bøde eller med fængsel indtil 4 måneder. Endelig

er det i straffelovens § 163 fastsat, at den, som i øvrigt til brug i retsfor-

hold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie

afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke

har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

3.3. Bestikkelse

Regler om bestikkelse af personer, der virker i offentlig tjeneste eller

hverv, findes i straffelovens §§ 122 og 144. Med henblik på at bringe

dansk ret i overensstemmelse med bl.a. første protokol til BFI-

konventionen blev bestemmelserne ændret i 2000, således at de ikke læn-

gere begrænser sig til personer, der virker i dansk tjeneste eller hverv.

Efter straffelovens § 122 straffes den, som uberettiget yder, lover eller til-

byder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig

tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende

til at gøre eller undlade noget i tjenesten, med bøde eller fængsel indtil 3 år

(såkaldt aktiv bestikkelse).

Efter straffelovens § 144 straffes den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk

eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, for-

drer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, med bøde eller fæng-

sel indtil 6 år (såkaldt passiv bestikkelse).

3.4. Misbrug af offentlige midler

Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om en offentlig ansats

misbrug af offentlige midler.

En offentlig ansats misbrug af offentlige midler vil dog efter omstændig-

hederne kunne straffes som underslæb. Efter straffelovens § 278 straffes

for underslæb bl.a. den, som for derigennem at skaffe eller andre uberetti-

get vinding uretmæssigt forbruger ham betroede penge, selv om han ikke

var forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.

Hvis forholdet falder uden for straffelovens § 278, vil det efter omstæn-

dighederne kunne straffes som mandatsvig. Efter straffelovens § 280 straf-

fes for mandatsvig den, som for derigennem at skaffe sig eller andre ube-

rettiget vinding påfører en anden formuetab ved misbrug af en for ham

skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller ved i et for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handle

mod dennes tarv.

Overtrædelse af straffelovens §§ 278 og 280 straffes med fængsel indtil 1

år og 6 måneder. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, hvis forbrydelsen

er af særligt grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.

Udover de nævnte berigelsesforbrydelser findes der i straffelovens kapitel

16 forskellige bestemmelser om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv

mv. Det følger således bl.a. af straffelovens § 155, at en offentlig ansat,

som misbruger sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret,

kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe

sig eller andre en uberettiget fordel, kan straffen stige til fængsel indtil 2

år.

3.5. Hvidvaskning

Hvidvaskning af udbytte fra strafbare handlinger straffes i dansk ret som

hæleri.

Efter straffelovens § 290 straffes for hæleri med bøde eller fængsel indtil 1

år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre

del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der

uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller

på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en

strafbar lovovertrædelse.

Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særligt grov beskaf-

fenhed, eller når et større antal forbrydelser er begået, jf. straffelovens §

290, stk. 2.

Bestemmelsen omfatter udbytte fra enhver strafbar handling, herunder

overtrædelse af de i afsnit 3.1.-3-4. nævnte bestemmelser i straffeloven.

3.6. Medvirken og forsøg

Forsøg på eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelser

er strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.

3.7. Juridiske personers strafansvar

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske perso-

ner) ansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juridisk

person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde. Strafansvaret for ju-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ridiske personer er undergivet de almindelige betingelser, der efter straffe-

lovens § 27 gælder for denne ansvarsform. Det er således en forudsætning,

at lovovertrædelsen er begået inden for dens virksomhed, og at overtrædel-

sen kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer

eller den juridiske person som sådan.

Adgangen til at pålægge juridiske person strafansvar indebærer ikke en

begrænsning i mulighederne for at pålægge enkeltpersoner strafansvar i

anledning af de samme overtrædelser. Dette spørgsmål afgøres i overens-

stemmelse med de almindelige principper for ansvarsplacering.

3.8. Straffens fastsættelse

Straffelovens kapitel 10 indeholder bestemmelser om straffens fastsættel-

se.

I straffelovens § 81 er opregnet en række forhold, der ved straffens fast-

sættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed. Det

gælder eksempelvis, hvis gerningen er udført af flere i forening, at gernin-

gen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, eller hvis gernin-

gen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under mis-

brug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt.

3.9. Konfiskation og beslaglæggelse

Straffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-

holder bestemmelser om konfiskation.

Straffelovens § 75 fastsætter de almindelige betingelser for konfiskation.

Der kan ifølge bestemmelsen ske konfiskation af udbyttet ved en strafbar

handling eller et hertil svarende beløb. Hvis det må anses for påkrævet for

at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i

øvrigt taler derfor, kan der efter bestemmelsen endvidere ske konfiskation

af genstande, der har forbindelse med en strafbar handling. I stedet for

konfiskation af den pågældende genstand kan der konfiskeres et beløb sva-

rende til genstandens værdi eller en del heraf.

I dansk ret anvendes ikke begrebet indefrysning. I stedet anvendes retsple-

jelovens regler om beslaglæggelse, der findes i retsplejelovens kapitel 74.

Efter retsplejelovens §§ 801-803 vil der – under visse nærmere betingelser

– kunne ske beslaglæggelse af genstande og andre formuegoder til bl.a.

sikring af bevismidler og sikring af det offentliges krav på sagsomkostnin-

ger, konfiskation og bøde. Afgørelse om beslaglæggelse træffes i mangel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af samtykke fra den, som indgrebet retter sig imod, som udgangspunkt af

retten, eller i hastende tilfælde ved politiets beslutning med adgang til ef-

terfølgende domstolsprøvelse, jf. retsplejelovens § 806.

3.10. Straffemyndighed

Regler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12.

Dansk straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danske

stat, jf. straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet) og handlinger fo-

retaget i udlandet af personer med en nærmere angivet tilknytning til

Danmark, jf. straffelovens § 7, stk. 1, (personalitetsprincippet).

Der kan i territorialprincippet ikke indlægges et krav om, at hele den kri-

minelle virksomhed er foretaget i den danske stat. Når blot en del af lov-

overtrædelsen er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen således i

sin helhed for at være begået her i landet, jf. straffelovens § 9.

Er handlingen ikke foretaget i Danmark, men har den virkning her i landet,

kan den efter omstændighederne være undergivet dansk straffemyndighed.

I de tilfælde, hvor en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af

en indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen således tillige foreta-

get der, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at indtræde, jf. straffelo-

vens § 9.

Har den kriminelle virksomhed – hverken for så vidt angår handling eller

virkning – ingen tilknytning til Danmark, kan der i stedet være straffe-

myndighed i henhold til personalitetsprincippet. Der vil herefter bl.a. være

dansk straffemyndighed i tilfælde, hvor gerningsmanden er dansk stats-

borger eller har bopæl i Danmark, og hvor handlingen er strafbar både ef-

ter gerningsstedets lov og dansk lov (dobbelt strafbarhed), jf. straffelovens

§ 7.

Herudover er der efter omstændighederne i henhold til straffelovens § 8

dansk straffemyndighed for strafbare handlinger begået i udlandet uden

hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme. Dette gælder bl.a. i tilfæl-

de, hvor handlingen er omfattet af en mellemfolkelig overenskomst, ifølge

hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning.

Når der i medfør af ovennævnte bestemmelser sker påtale her i landet skal

afgørelsen om straf og andre retsfølger af den strafbare handling ifølge

straffelovens § 10, stk. 1, ske efter danske regler. I de tilfælde, hvor dansk

straffemyndighed er betinget af dobbelt strafbarhed, kan der dog ifølge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

straffelovens § 10, stk. 2, ikke idømmes strengere straf end efter gernings-

stedets lovgivning.

3.11. Forældelse

En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse. Regler

herom findes i straffelovens kapitel 11.

Der er i straffelovens § 93, stk. 1, fastsat følgende almindelige forældelses-

frister, der regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladel-

se er ophørt:

2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for over-

trædelsen.

5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år for over-

trædelsen.

10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år for

overtrædelsen.

15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængslet på ubestemt

tid.

For så vidt angår overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslov-

givningen er forældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år, jf.

straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2.

Forældelsesfristen afbrydes ifølge straffelovens § 94, stk. 5, når den på-

gældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden an-

moder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtræ-

delsen.

En idømt fængselsstraf bortfalder ifølge straffelovens § 97, stk. 2, ved for-

ældelse inden for følgende frister, der regnes fra det tidspunkt, da dommen

efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbrydes:

5 år for fængsel indtil 1 år.

10 år for fængsel i mere end 1 år

15 års for fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8 år

20 år for fængsel på tid over 8 år.

En bøde bortfalder ifølge straffelovens § 97 a, stk. 1, ved forældelse, hvis

der ikke forinden er indgivet anmodning om udlæg, inden for følgende fri-

ster, der regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens almin-

delige frister kunne fuldbyrdes:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5 år, når bøden ikke overstiger 10.000 kr.

10 år, når bøden overstiger 10.000 kr.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes, hvis det vedtages i sin nuværende form, at have lov-

givningsmæssige konsekvenser, da det bl.a. vil være nødvendigt at fastsæt-

te minimums- og maksimumsfængselsstraffe for de af forslaget omfattede

strafbare handlinger, hvis de vedrører beløb over en vis størrelse, ligesom

det vil være nødvendigt at foretage ændringer til gennemførelse af be-

stemmelsen om handlinger begået inden for rammerne af en kriminel or-

ganisation. Det bemærkes, at der vil kunne fastsættes strengere straffe end

de i forslaget angivne minimums- og maksimumsfængselsstraffe.

Herudover må det forventes, at det bl.a. vil være nødvendigt at foretage

visse ændringer af straffelovens regler om forældelse.

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-

bundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Beskikkede

Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-

politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Høringsfristen er fastsat til den 5. november 2012.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – be-

kæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til skade

for EU’s finansielle interesser – ikke i tilstrækkelig grad kan varetages af

medlemsstaterne.

Kommissionen har i den forbindelse anført, at EU’s finansielle interesser

beror på de aktiver og passiver, som forvaltes af eller på vegne af EU, og

at disse interesser således per definition som udgangspunkt er et EU-

anliggende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har endvidere anført, at svig og dermed beslægtede ulovli-

ge handlinger rettet mod EU’s finansielle interesser udgør et alvorligt pro-

blem, der skader EU’s budget og dermed også går ud over skatteyderne.

Manglende ensartethed i medlemsstaternes regulering hindrer en effektiv

bekæmpelse og forebyggelse af dette problem, og målet med forslaget kan

dermed ifølge Kommissionen bedre gennemføres på EU-plan.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for intentionerne bag forslaget. Rege-

ringen støtter således en effektiv bekæmpelse af svig rettet mod EU’s fi-

nansielle interesser. På nuværende tidspunkt – hvor den igangværende hø-

ring ikke er afsluttet – findes der imidlertid ikke at burde tages endelig stil-

ling til de enkelte elementer i forslaget. Det bemærkes dog, at man fra

dansk side er uenig i Kommissionens valg af hjemmel.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet. Forslaget

til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 8. oktober 2011.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 14: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger og den fri udveksling af sådanne oplysnin-

ger (generel forordning om databeskyttelse)

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2012) 11 endelig

Resumé

Forslaget til en generel forordning om databeskyttelse er ikke omfattet af

retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 vil give en statusorientering

om det hidtidige forhandlingsforløb. Forslaget er på en række punkter en

videreførelse af reguleringen i det gældende databeskyttelsesdirektiv, men

forslaget indeholder samtidig en række væsentlige ændringer og nyskabel-

ser. Det er regeringens helt foreløbige vurdering, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at have statsfinansielle

konsekvenser. Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel admini-

strative lettelser som administrative byrder for danske virksomheder. Der

ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet set positiv

over for forslaget. Forslagets omfattende karakter og dets forventede ind-

virkning på store dele af den offentlige og private sektor nødvendiggør

dog, at der foretages en nøjere vurdering af forslagets indhold, inden en

nærmere stillingtagen til forslaget kan finde sted.

1. Baggrund

Den 4. november 2010 afgav Kommissionen en meddelelse med titlen:

”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske

Union” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse beskriver hovedte-

maerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kommissionen

nu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende forordningsforslag.

I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag af-

gav Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse af

privatlivets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelses-

ramme til det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen be-

skrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug for

moderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så oplys-

ninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har samti-

dig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og minime-

rer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse vig-

tigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand til at skabe

økonomisk vækst, nye job og innovation.

Herudover anfører Kommissionen bl.a., at artikel 16 i Traktaten om den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har skabt et nyt retsgrundlag,

der muliggør en moderniseret og global tilgang til databeskyttelse og fri

udveksling af personoplysninger, som også omfatter politimæssigt og ret-

ligt samarbejde i straffesager.

Kommissionen har afholdt flere offentlige høringer om databeskyttelse og

ført en tæt dialog med de relevante interessenter i de seneste år. På bag-

grund af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet i den forbin-

delse, konkluderes det i meddelelsen, at både borgere og virksomheder øn-

sker, at der gennemføres en altomfattende reform af EU's databeskyttelses-

regler.

Kommissionen ønsker derfor, at der skabes ”en stærk og konsekvent retlig

ramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.

styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-

livet.

Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af

- en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-

tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og

et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse

2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

Det cypriotiske formandskab har sat sagen på dagsordenen for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012. Det er endnu ikke

oplyst, hvilke elementer i forslaget formandskabet ønsker at drøfte på

rådsmødet. Det er forventningen, at der alene vil være tale om en generel

statusorientering om det hidtidige forhandlingsforløb.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at der under det danske formandskab blev afholdt 6 ar-

bejdsgruppemøder, og at der indtil videre har været afholdt 6 arbejdsgrup-

pemøder under det cypriotiske formandskab. Sagen har ikke tidligere væ-

ret på rådsmødedagsordenen.

2. Indhold

2.1. Indledning

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og den

fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) er

fremsat efter artikel 16, stk. 2, i TEUF, hvorefter der kan fastsættes regler

for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

oplysninger, der foretages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af akti-

viteter, der er omfattet af EU-retten.

Forslaget er endvidere fremsat under henvisning til EUF-traktatens artikel

114, stk. 1, hvorefter der, med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26

fastsatte mål (oprettelsen af det indre marked), efter den almindelige lov-

givningsprocedure kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der

vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.

Det bemærkes, at forslaget i en række henseender tager udgangspunkt i

den regulering, der følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direk-

tiv 95/46/EF), som navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behand-

ling af personoplysninger (persondataloven). På den baggrund – og i lyset

af forslagets omfattende karakter – vil der i det følgende hovedsageligt

blive fokuseret på de væsentligste nyskabelser og ændringer, som forslaget

vil indebære.

2.2. Generelle bestemmelser (forordningens kapitel I)

I kapitel I fastsættes regler om forordningens genstand og formål og dens

materielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere defineres en

række udvalgte begreber.

Forslagets overordnede formål er at beskytte fysiske personers grundlæg-

gende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til beskyttelse af per-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sonoplysninger, og at sikre at den frie udveksling af personoplysninger i

EU hverken indskrænkes eller forbydes af grunde, der vedrører beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-

sonoplysninger, der helt eller delvis foretages automatisk, og på anden be-

handling end automatisk behandling af personoplysninger, som er eller vil

blive indeholdt i et register.

De følgende behandlinger af personoplysninger er undtaget fra forord-

ningsforslagets anvendelsesområde:

Behandlinger, som iværksættes med henblik på udøvelse af aktivi-

teter, der ikke er omfattet af EU-retten, navnlig for så vidt angår

national sikkerhed.

Behandlinger, som foretages af EU-institutioner,

-kontorer og -agenturer.

-organer,

Behandlinger, som foretages af medlemsstaterne ved udførelse af

aktiviteter, der falder inden for rammerne af kapitel 2 i traktaten

om Den Europæiske Union (fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik).

Behandlinger, som uden vederlag foretages af en fysisk person som

led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter.

Behandlinger, som foretages af kompetente myndigheder med hen-

blik på forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning

af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sank-

tioner.

Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-

sonoplysninger i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en regi-

steransvarligs eller registerførers virksomhed i EU.

Herudover vil forordningen finde anvendelse på behandling af personop-

lysninger om registrerede, der er bosiddende i EU, som foretages af en re-

gisteransvarlig, der ikke er etableret i EU, hvis behandlingsaktiviteterne

vedrører udbud af varer eller tjenester til sådanne registrerede i EU eller

overvågning af sådanne registreredes adfærd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig vil forordningen finde anvendelse på behandling af personoplys-

ninger, som foretages af en registeransvarlig, der ikke er etableret i Unio-

nen, men et sted, hvor en medlemsstats nationale lovgivning gælder i hen-

hold til folkeretten.

I kapitlet defineres endvidere en række centrale begreber. Visse af disse

begreber er nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger af det

gældende databeskyttelsesdirektiv. Blandt de nye begreber kan særligt

fremhæves definitionerne af ”brud på persondatasikkerheden”, ”genetiske

data”, ”biometriske data”, ”helbredsoplysninger”, ”hovedvirksomhed” og

”bindende virksomhedsregler”.

I forhold til definitionen af ”hovedvirksomhed” bemærkes det, at dette be-

greb anvendes til at fastlægge, hvilken national tilsynsmyndighed der er

kompetent i forhold til en registeransvarlig eller registerfører, som er etab-

leret i mere end én medlemsstat.

2.3. Principper (forordningens kapitel II)

Forordningsforslagets kapitel II indeholder en række generelle behand-

lingsprincipper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling af

personoplysninger, og dernæst en række specifikke regler for, hvornår op-

lysninger må behandles, såkaldte behandlingsregler. Forslaget følger i

denne henseende i vidt omfang strukturen i det gældende databeskyttelses-

direktiv.

De generelle behandlingsprincipper i forslaget viderefører i vidt omfang de

grundlæggende principper, der følger af det gældende databeskyttelsesdi-

rektiv. Det gælder f.eks. krav om, at oplysninger skal være korrekte og

ajourførte, og at oplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og le-

gitime formål og ikke senere må gøres til genstand for behandling, som er

uforenelig med disse formål (det såkaldte finalité-princip).

Derudover indeholder forslaget som nævnt en række behandlingsregler.

Disse regler regulerer, hvornår der må behandles oplysninger. Behand-

lingsreglernes indhold varierer alt efter, hvor følsomme oplysninger der er

tale om. Kapitel II indeholder herudover en række yderligere behandlings-

regler, der fastsætter de betingelser, som behandlingen af særlige kategori-

er af personoplysninger skal efterleve.

Forslaget opererer med en række særlige kategorier af personoplysninger

(som i dansk sammenhæng ofte betegnes som følsomme). Det drejer sig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om: Personoplysninger, der viser race og etnisk oprindelse, politisk, religi-

øs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold,

genetiske data, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forhold,

straffedomme eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger. I forhold til det

gældende databeskyttelsesdirektiv er det en nyskabelse, at oplysninger om

genetiske data og oplysninger om straffedomme og tilknyttede sikkerheds-

foranstaltninger er omfattet af opregningen af følsomme personoplysnin-

ger.

Det bemærkes, at sammenholdt med den engelske sprogversion indeholder

den danske sprogversion en ikke uvæsentlig afvigelse. Behandlingsgrund-

laget i artikel 9, stk. 2, litra f, omfatter således i den danske sprogversion

kun behandling, der er nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøres

gældende eller forsvares ved en domstol. Den engelske sprogversion ses

ikke at indeholde den begrænsning, der følger af de tre sidste ord, idet be-

handlingsgrundlaget i denne version vedrører behandlinger, der er

”necessary for the establishment, exercise or defence of legal claims”.

Som en nyskabelse fastsættes der i forslaget endvidere en række særlige

betingelser, der skal efterleves, når der behandles personoplysninger om

børn.

Herudover fastsættes der bl.a. regler for, i hvilken udstrækning samtykke

kan anvendes, og hvilke krav der skal iagttages, når der indhentes samtyk-

ke fra den registrerede. Det bemærkes i den forbindelse, at ifølge forslaget

vil et samtykke ikke kunne tilvejebringe det fornødne retsgrundlag for en

behandling, hvis der er en ”klar skævhed mellem den registrerede og den

registeransvarlige”. Det fremgår af den relevante præambelbetragtning i

forslaget, at en sådan skævhed navnlig foreligger, når den registrerede be-

finder sig i et afhængighedsforhold til den registeransvarlige, herunder når

personoplysninger behandles af en arbejdsgiver som led i et ansættelses-

forhold.

2.4. Den registreredes rettigheder (forordningens kapitel III)

Forordningens kapitel III indeholder bl.a. regler om gennemsigtighed, den

registreredes ret til information og adgang til oplysninger, berigtigelse og

sletning samt om den registreredes ret til at gøre indsigelse.

Som en nyskabelse i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv kan

bl.a. nævnes, at forslaget indeholder en ret til såkaldt dataportabilitet. Det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indebærer, at den registrerede under visse betingelser har ret til at få en

kopi af de oplysninger, som den registeransvarlige behandler om den på-

gældende ”i et almindeligt anvendt elektronisk og struktureret format, som

den registrerede kan anvende senere”. Denne rettighed skal bl.a. gøre det

muligt for registrerede at flytte deres personoplysninger mellem forskellige

udbydere af digitale ydelser.

Kapitlet indeholder også en nyskabelse i form af indførelsen af den såkald-

te ret til at blive glemt. Retten til at blive glemt indebærer efter forslaget, at

den registrerede kan kræve, at den registeransvarlige sletter personoplys-

ninger vedrørende den registrerede og undlader yderligere udbredelse af

sådanne oplysninger, navnlig hvad angår personoplysninger, som den regi-

strerede har stillet til rådighed, da vedkommende var barn. Sletning skal

bl.a. finde sted, hvis personoplysningerne ikke længere er nødvendige til

opfyldelse af de formål, hvortil de blev indsamlet, eller hvis den registre-

rede tilbagekalder et samtykke, der er grundlaget for behandlingen.

Retten til at blive glemt er dog underlagt en række undtagelser, herunder at

den registeransvarlige skal bevare personoplysningerne for at opfylde en

retlig forpligtelse i henhold til EU-retten eller medlemsstatslovgivning.

Som en tredje nyskabelse kan nævnes, at forslaget indeholder en ret for

enhver fysisk person til ikke at være genstand for såkaldt profilering. Her-

ved forstås en foranstaltning, der har retsvirkninger for vedkommende eller

berører vedkommende i væsentlig grad, og alene er baseret på automatisk

databehandling, der har til formål at vurdere eller analysere bestemte per-

sonlige forhold vedrørende den registrerede f.eks. med det formål at forud-

sige vedkommendes erhvervsevne, økonomiske situation mv. Det må an-

tages, at dette f.eks. kan være gennemførelsen af en vurdering af en per-

sons kreditværdighed.

Ifølge forslaget kan en person kun gøres til genstand for foranstaltninger

baseret på profilering, hvis det sker som led i indgåelsen eller opfyldelsen

af en aftale, hvis foranstaltningen er mulig efter EU-retten eller efter med-

lemsstatens lovgivning, eller hvis den registrerede har givet samtykke her-

til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.5. Registeransvarlig og registerfører (forordningens kapitel IV)

Forordningens kapitel IV indeholder bl.a. regler om den registeransvarli-

ges og registerførerens generelle forpligtelser, regler om datasikkerhed og

regler om udarbejdelse af en konsekvensanalyse om databeskyttelse. End-

videre fastsættes regler om udpegning af en databeskyttelsesansvarlig og

regler om adfærdskodekser og certificering.

Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelser

for den registeransvarlige og registerføreren, der ikke følger af det gæl-

dende databeskyttelsesdirektiv. Det gælder bl.a. indførelsen af et krav om

såkaldt ”indbygget databeskyttelse”. Dette krav indebærer bl.a., at den re-

gisteransvarlige ved fastlæggelsen af behandlingen, metoderne til behand-

lingen, og når selve behandlingen af personoplysninger foretages, skal

træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik

på, at behandlingen opfylder forslagets krav og sikrer beskyttelsen af den

registreredes rettigheder.

Som en nyskabelse stiller forslaget også krav om, at den registeransvarlige

og registerføreren skal opbevare dokumentation for enhver behandling af

personoplysninger, de gennemfører. Denne dokumentation skal stilles til

rådighed for tilsynsmyndigheden efter anmodning. Disse dokumentations-

krav finder dog ikke anvendelse for fysiske personer, der behandler per-

sonoplysninger uden kommerciel interesse, og for virksomheder og orga-

nisationer, der beskæftiger under 250 personer, og som udelukkende be-

handler personoplysninger som en aktivitet i tilknytning til deres hovedak-

tiviteter.

En yderligere nyskabelse er indførelsen af kravet om, at den registeran-

svarlige skal anmelde brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndighe-

den. Ifølge forslaget skal anmeldelsen ske uden unødig forsinkelse og om

muligt senest 24 timer efter, at den registeransvarlige er blevet bekendt

med et persondatasikkerhedsbrud. Anmeldelsen skal bl.a. beskrive karak-

teren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder kategorierne og antal-

let af berørte registrerede. Anmeldelsen skal endvidere indeholde en anbe-

faling af foranstaltninger, der kan afhjælpe de mulige skadevirkninger af

bruddet på persondatasikkerheden, og en beskrivelse af de foranstaltnin-

ger, som den registeransvarlige foreslår eller har iværksat for at afhjælpe

bruddet på persondatasikkerheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når sikkerhedsbruddet kan forventes at krænke beskyttelsen af personop-

lysninger eller privatlivets fred for en registreret person, skal den register-

ansvarlige ligeledes uden unødig forsinkelse underrette den registrerede

om sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal omfatte karakteren af

bruddet på persondatasikkerheden og indeholde en række af de oplysning-

er og anbefalinger, der også skal afgives til tilsynsmyndigheden. Dog er

det ikke nødvendigt at underrette den registrerede om et brud på personda-

tasikkerheden, hvis tilsynsmyndigheden finder det godtgjort fra den regi-

steransvarliges side, at denne har gennemført passende teknologiske be-

skyttelsesforanstaltninger, og at disse foranstaltninger er blevet anvendt på

de data, som sikkerhedsbruddet vedrørte. Ifølge forslaget tillægges Kom-

missionen beføjelse til at fastlægge formatet for den meddelelse, der skal

gives til den registrerede. Kommissionen tillægges ligeledes beføjelse til at

fastsætte procedurer for afgivelsen af denne meddelelse.

Forslagets kapitel IV indeholder endvidere krav om, at registeransvarlige

eller registerførere, som udfører behandling af personoplysninger, der kan

indebære specifikke risici for den registreredes rettigheder og frihedsret-

tigheder som følge af behandlingens karakter, omfang eller formål, skal

gennemføre en såkaldt konsekvensanalyse af den planlagte behandling for

så vidt angår beskyttelsen af personoplysninger.

I forslaget anføres det, at behandlinger, der kan udløse en konsekvensana-

lyse, bl.a. er dem, hvor der indgår en systematisk og omfattende evaluering

af personlige aspekter vedrørende en fysisk person. En konsekvensanalyse

kan også være nødvendig, hvis en behandling sker med henblik på analyse

eller forudsigelse af en fysisk persons økonomiske situation, lokalitet (op-

holdssted), sundhed, personlige præferencer, pålidelighed eller adfærd ba-

seret på elektronisk databehandling, som kan resultere i foranstaltninger,

der har retsvirkning for vedkommende eller berører vedkommende i væ-

sentlig grad.

Herudover kan en konsekvensanalyse være nødvendig, hvis der finder en

omfattende videoovervågning sted af offentligt tilgængelige områder, eller

hvis der behandles personoplysninger i omfattende registre vedrørende

børn, genetiske data eller biometriske data.

Kapitel IV indeholder endvidere regler om udpegning af såkaldte databe-

skyttelsesansvarlige. Dette krav – der er en nyskabelse – finder anvendel-

se, når behandlingen foretages af en offentlig myndighed eller et offentligt

organ, eller når behandlingen foretages af en virksomhed, der beskæftiger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mindst 250 personer. Kravet finder endvidere anvendelse, når den register-

ansvarliges eller registerførerens kerneaktiviteter består af behandling, der

i medfør af dens karakter, omfang eller formål kræver regelmæssig og sy-

stematisk overvågning af registrerede. Det følger bl.a. af forslaget, at virk-

somhedskoncerner kan udpege en fælles databeskyttelsesansvarlig, og at

offentlige myndigheder eller organer kan udpege en databeskyttelsesan-

svarlig for flere enheder i overensstemmelse med myndighedens eller or-

ganets struktur.

Den databeskyttelsesansvarlige har bl.a. til opgave at underrette og rådgive

den registeransvarlige eller registerføreren om deres forpligtelser i henhold

til forordningen og at dokumentere denne aktivitet og de modtagne reakti-

oner.

Den databeskyttelsesansvarlige skal også kontrollere overholdelsen af kra-

vene om dokumentation, anmeldelser og meddelelser vedrørende brud på

persondatasikkerheden samt gennemførelsen af konsekvensanalyser vedrø-

rende databeskyttelse.

Herudover skal den databeskyttelsesansvarlige bl.a. fungere som tilsyns-

myndighedens kontaktpunkt i spørgsmål vedrørende behandling af per-

sonoplysninger og på eget initiativ og efter behov rådføre sig med tilsyns-

myndigheden.

Ifølge forslaget skal den registeransvarlige eller registerføreren bl.a. sikre,

at den databeskyttelsesansvarliges øvrige arbejdsopgaver er forenelige

med den pågældendes opgaver og ansvar som databeskyttelsesansvarlig og

ikke medfører en interessekonflikt.

Kapitlet indeholder endvidere en bestemmelse om, at medlemsstaterne, til-

synsmyndighederne og Kommissionen skal tilskynde til udarbejdelsen af

adfærdskodekser, der – afhængigt af de særlige forhold i de forskellige be-

handlingssektorer – bidrager til en korrekt anvendelse af forordningen. Så-

danne adfærdskodekser kan bl.a. navnlig vedrøre information til offentlig-

heden og registrerede samt anmodninger fra registrerede i forbindelse med

udøvelsen af deres rettigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-

onale organisationer (forordningens kapitel V)

Forordningens kapitel V fastsætter reglerne for, hvornår der kan videregi-

ves personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.

Overordnet set indeholder kapitlet fire forskellige videregivelsesgrundlag,

som registerføreren efter omstændighederne kan anvende, når der skal fin-

de en videregivelse sted. Kapitlet indeholder en række væsentlige ændrin-

ger og nyskabelser i forhold til de tilsvarende bestemmelser i det gældende

direktiv.

For det første kan en videregivelse finde sted, hvis Kommissionen har fast-

slået, at et tredjeland, et område eller en behandlingssektor (f.eks. sund-

hedssektoren) i tredjelandet eller en international organisation sikrer et til-

strækkeligt databeskyttelsesniveau. Ved udfærdigelsen af sådanne afgørel-

ser skal Kommissionen tage hensyn til en række nærmere opregnede for-

hold i tredjelandet mv., herunder retsstatsprincippet (”rule of law”), gæl-

dende lovgivning, regler for god forretningsskik og de sikkerhedsforan-

staltninger, der gælder. Kommissionen skal også tage hensyn til, om de re-

gistrerede tillægges effektive rettigheder, der kan håndhæves retsligt af re-

gistrerede, som er bosiddende i EU, og hvis personoplysninger videregi-

ves. Efter forslaget kan Kommissionen også træffe afgørelse om, at et tred-

jeland mv. ikke sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.

En videregivelse til et tredjeland mv. kan endvidere finde sted, hvis en re-

gisteransvarlig eller registerfører finder, at der i en retligt bindende retsakt

er indført de fornødne garantier, som sikrer beskyttelsen af personoplys-

ninger. Konkret kan de fornødne garantier bl.a. sikres gennem såkaldte

bindende virksomhedsregler, der er nærmere omtalt nedenfor, gennem

standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af Kommissionen,

gennem standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af en tilsyns-

myndighed efter indhentelse af en udtalelse fra Det Europæiske Databe-

skyttelsesråd og Kommissionen eller gennem kontraktbestemmelser – som

en tilsynsmyndighed har godkendt – mellem den registeransvarlige eller

registerføreren og modtageren af personoplysningerne.

Som anført ovenfor kan videregivelse finde sted, hvis der foreligger så-

kaldte bindende virksomhedsregler. Det er en forudsætning, at disse regler

er godkendt af tilsynsmyndigheden. En sådan godkendelse kan finde sted,

hvis reglerne er retligt bindende, gælder for og anvendes af alle virksom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

heder i den registeransvarliges eller registerførerens koncern og omfatter

deres medarbejdere. Reglerne skal endvidere udtrykkeligt tillægge de regi-

strerede rettigheder, der kan håndhæves retligt og opfylde en række udfør-

lige krav, der opregnes i forslaget.

Endvidere indeholder forslaget adgang til, at der kan ske videregivelse i en

række konkrete tilfælde. Videregivelse kan således bl.a. ske, hvis den regi-

strerede har givet sit samtykke hertil, hvis videregivelsen er nødvendig af

hensyn til opfyldelsen af en kontrakt mellem den registrerede og den regi-

steransvarlige, eller hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til vigtige

samfundsinteresser.

Det bemærkes, at i den danske sprogversion indeholder artikel 44, stk. 1,

litra e, en afvigelse i forhold til den engelske sprogversion. Denne afvigel-

se svarer til den, der er omtalt ovenfor under pkt. 2.3.

2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (forordningens kapitel VI)

Forordningens kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyn-

digheders uafhængige status og deres opgaver og beføjelser.

I forhold til de tilsvarende regler i det gældende databeskyttelsesdirektiv

opstiller kapitlet en række nye og uddybede krav til de nationale tilsyns-

myndigheders organisering og uafhængighed. Det følger således bl.a. ud-

trykkeligt af forslaget, at medlemmer af tilsynsmyndigheden ved udøvel-

sen af deres opgaver hverken må søge eller modtage instrukser fra andre,

og at medlemmer efter embedsperiodens ophør skal udvise hæderlighed og

tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse hverv eller at acceptere

visse fordele. Samtidig skal hver medlemsstat sikre, at tilsynsmyndigheden

er underlagt finansiel kontrol, som ikke påvirker dens uafhængighed.

Det fastsættes endvidere i forslaget, at hver medlemsstat skal sikre, at til-

synsmyndigheden råder over tilstrækkelige finansielle og menneskelige

ressourcer, lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine opgaver og

udøve sine beføjelser.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, at

medlemmer af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet eller

regeringen i den pågældende medlemsstat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det af

forslaget, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler om

tilsynsmyndighedens oprettelse og status, de kvalifikationer og den

erfaring og kompetence, der er nødvendig for at udøve hvervet som

medlem af tilsynsmyndigheden, reglerne og procedurerne for udnævnelsen

af medlemmerne af tilsynsmyndigheden, regler om handlinger og hverv,

der er uforenelige med hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden, og

regler om de pligter, der påhviler tilsynsmyndighedens medlemmer og

personale.

Som en væsentlig nyskabelse i forhold til de gældende regler om tilsyns-

myndighedernes kompetence fastsættes der i forslaget særlige regler, når

personoplysninger behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemfø-

res af en registeransvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, og

den registeransvarlige eller registerføreren er etableret i mere end én med-

lemsstat. I disse tilfælde er tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor

den registeransvarliges eller registerførerens hovedvirksomhed er etable-

ret, ansvarlig for at kontrollere den registeransvarliges eller registerføre-

rens behandlingsaktiviteter i alle medlemsstater.

Dette indebærer, at det alene vil være tilsynsmyndigheden i den medlems-

stat, hvor den registeransvarliges hovedvirksomhed er etableret, der vil

være kompetent til at behandle klager mv. Dette vil være tilfældet, uanset

at der behandles personoplysninger om registrerede bosat i andre med-

lemsstater.

Ifølge forslaget vil tilsynsmyndigheden bl.a. skulle varetage en række nye

opgaver, herunder godkendelse af bindende virksomhedsregler i henhold

til forordningen og deltagelse i Det Europæiske Databeskyttelsesråds akti-

viteter.

Herudover vil tilsynsmyndigheden skulle arbejde for at styrke offentlighe-

dens kendskab til risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse med

behandling af personoplysninger.

2.8. Samarbejde og sammenhæng (forordningens kapitel VII)

Forordningens kapitel VI indeholder bl.a. regler om samarbejde mellem

tilsynsmyndighederne, regler om en såkaldt ”sammenhængsmekanisme”,

som skal sikre en ensartet anvendelse af forordningen, og regler om Det

Europæiske Databeskyttelsesråd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Set i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv indeholder forslaget

i dette kapitel en væsentlig mere detaljeret beskrivelse af tilsynsmyndighe-

dernes indbyrdes samarbejde. Det følger således af forslaget, at hver til-

synsmyndighed skal træffe alle foranstaltninger, som er nødvendige for at

besvare anmodninger fra en anden tilsynsmyndighed uden forsinkelse og

senest en måned efter modtagelsen af anmodningen. Efter forslaget kan

sådanne foranstaltninger bl.a. omfatte videregivelse af relevante oplys-

ninger under undersøgelsen eller håndhævelsesforanstaltninger, der har til

formål at stoppe eller forbyde behandling, der er i strid med forslaget.

Herudover fastsættes det bl.a. i forslaget, at en tilsynsmyndighed, der mod-

tager en anmodning om bistand, ikke kan afvise at imødekomme denne,

medmindre den ikke har kompetence i forbindelse med anmodningen, eller

hvis imødekommelse af anmodningen er uforenelig med bestemmelserne i

forslaget.

Som en yderligere nyskabelse indeholder forslaget udtrykkelige regler om,

at tilsynsmyndigheder kan udføre fælles aktiviteter, der bl.a. kan omfatte

fælles undersøgelsesopgaver, fælles håndhævelsesforanstaltninger og an-

dre fælles aktiviteter. Endvidere indeholder forslaget regler om, at når re-

gistrerede i flere medlemsstater sandsynligvis berøres af en behandling,

har tilsynsmyndigheden i hver af disse medlemsstater ret til at deltage i

fælles undersøgelsesopgaver eller fælles aktiviteter. Den kompetente til-

synsmyndighed skal i disse tilfælde indbyde tilsynsmyndigheden i hver af

de berørte medlemsstater til at deltage i de respektive fælles undersøgel-

sesopgaver eller fælles aktiviteter og skal straks besvare en tilsynsmyndig-

heds anmodning om deltagelse i aktiviteterne.

Forslaget indeholder også regler om, at den såkaldte værtstilsynsmyndig-

hed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og med den udsend-

ende tilsynsmyndigheds godkendelse kan delegere forvaltningsbeføjelser,

herunder undersøgelsesopgaver, til den udsendende tilsynsmyndigheds

medlemmer eller medarbejdere, som deltager i fælles aktiviteter. For så

vidt værtstilsynsmyndighedens lovgivning giver mulighed herfor, kan

værtsmyndigheden endvidere tillade, at den udsendende tilsynsmyndig-

heds medlemmer eller medarbejdere udøver deres forvaltningsbeføjelser i

overensstemmelse med den udsendende tilsynsmyndigheds lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter forslaget må sådanne forvaltningsbeføjelser dog kun udøves under

vejledning og i reglen også tilstedeværelse af værtstilsynsmyndighedens

medlemmer eller medarbejdere.

Som en anden væsentlig nyskabelse indeholder kapitlet regler om den

nævnte ”sammenhængsmekanisme”. Denne mekanisme har til formål at

sikre, at tilsynsmyndighederne anvender forordningens regler på en ensar-

tet og sammenhængende måde. Samlet set fremstår mekanismen som en

væsentlig udbygning af det gældende databeskyttelsesdirektivs regler om

samarbejde mellem tilsynsmyndighederne.

Mekanismen er forankret i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er et

nyt organ, der efter forslaget skal oprettes til formålet, jf. nærmere herom

nedenfor.

Forslaget indebærer, at afgørelser truffet af de nationale tilsynsmyndig-

heder i en række tilfælde skal forelægges for Det Europæiske Databeskyt-

telsesråd, som afgiver en udtalelse om sagen. Blandt de typer af sager, som

skal forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd, er foranstalt-

ninger, der omfatter behandlingsaktiviteter, der vedrører udbud af varer el-

ler tjenester til registrerede i flere medlemsstater eller overvågning af deres

adfærd, foranstaltninger, der i væsentlig grad kan påvirke den frie udveks-

ling af personoplysninger i EU, og foranstaltninger, der har til formål at

godkende bindende virksomhedsregler.

Efter forslaget kan enhver tilsynsmyndighed, Det Europæiske Databeskyt-

telsesråd eller Kommissionen kræve, at en sag underlægges sammen-

hængsmekanismen.

Der er fastsat en bestemt procedure, der skal følges, når spørgsmål

forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd.

Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt en tilsynsmyndighed eksem-

pelvis afviser at efterkomme en udtalelse fra Databeskyttelsesrådet, kan

Kommissionen under visse betingelser vedtage en begrundet afgørelse,

som kræver, at tilsynsmyndigheden suspenderer vedtagelsen af den fore-

slåede foranstaltning.

Herudover indeholder forslaget bestemmelser om, at en særlig hasteproce-

dure kan iværksættes af en tilsynsmyndighed under ekstraordinære om-

stændigheder, hvis det er nødvendigt at handle omgående for at beskytte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

registreredes interesser. I så fald skal Databeskyttelsesrådet træffe afgørel-

se i sagen ved simpelt flertal inden for to uger.

I kapitlet fastsættes endvidere de nærmere regler for oprettelsen af Det Eu-

ropæiske Databeskyttelsesråd. Efter forslaget skal Databeskyttelsesrådet

sammensættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hver medlemsstat og

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Herudover har

Kommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyttelsesråds ak-

tiviteter og møder.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd har til opgave at sikre, at forordnin-

gen anvendes på en ensartet måde. I den forbindelse skal rådet bl.a. rådgi-

ve Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse af person-

oplysninger i EU og undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen

af forordningen. Rådet skal endvidere arbejde for at fremme samarbejde

og en effektiv udveksling af information mellem tilsynsmyndighederne.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal vælge en formand og to næst-

formænd blandt sine medlemmer. Den ene næstformand er Den Europæi-

ske Tilsynsførende for Databeskyttelse, medmindre vedkommende vælges

som formand. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er end-

videre ansvarlig for driften af Databeskyttelsesrådets sekretariat. Sekretari-

atet skal yde analytisk, administrativ og logistisk støtte til rådet under for-

mandens ledelse.

2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (forordningens kapitel VIII)

Forslagets kapitel VIII indeholder bl.a. bestemmelser om registreredes ret

til at indgive klage til tilsynsmyndigheden i enhver medlemsstat, hvis de

finder, at behandlingen af deres personoplysninger ikke er i overensstem-

melse med bestemmelserne i forslaget.

Herudover følger det som en nyskabelse af forslaget, at alle organer, orga-

nisationer eller sammenslutninger, der har til formål at beskytte registrere-

des rettigheder og interesser i forbindelse med beskyttelsen af deres per-

sonoplysninger, og som er etableret i overensstemmelse med en medlems-

stats lovgivning, har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed i en-

hver medlemsstat på vegne af en eller flere registrerede. Det forudsættes,

at det vurderes, at den registreredes rettigheder i henhold til forslaget er

blevet krænket som følge af behandlingen af personoplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De samme organisationer mv. har efter forslaget ret til – uafhængigt af en

klage fra en registreret – at indgive klage til en tilsynsmyndighed i enhver

medlemsstat, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden har

fundet sted.

Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelse

og medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighed,

alene på baggrund af organisationens vurdering af, om der har fundet et

brud på persondatasikkerheden sted.

Kapitel VIII indeholder endvidere som en nyskabelse regler om adgangen

til at søge retsmidler anvendt over for tilsynsmyndigheder. Det følger såle-

des bl.a. af forslaget, at en registreret, der berøres af en afgørelse, som er

truffet af en tilsynsmyndighed i en anden medlemsstat end den medlems-

stat, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, kan anmode til-

synsmyndigheden i opholdsmedlemsstaten om på den registreredes vegne

at anlægge dennes sag mod den kompetente tilsynsmyndighed i den anden

medlemsstat.

Forslaget lægger hermed op til, at de nationale tilsynsmyndigheder, på

baggrund af en anmodning fra en registreret, skal kunne anlægge sager ved

domstolene mod andre nationale tilsynsmyndigheder eller i hvert fald tage

initiativ til, at sagen anlægges i en anden medlemsstat.

Som en væsentlig nyskabelse indeholder kapitel VIII forholdsvis udførlige

regler om, at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at anvende

administrative sanktioner. Ifølge forslaget skal administrative sanktioner

pålægges ud fra en niveaumæssig graduering fastsat efter karakteren af de

overtrædelser, der er begået.

Første niveau indebærer, at tilsynsmyndigheden skal pålægge en bøde på

op til 250.000 euro, eller, hvis der drejer sig om en virksomhed, på op til

0,5 % af dens årlige globale omsætning.

Andet niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til 500.000 euro, el-

ler hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 1 % af dens årlige glo-

bale omsætning.

Tredje og sidste niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til

1.000.000 euro, eller, hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 2 %

af dens årlige globale omsætning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De administrative sanktioner kan efter forslaget pålægges for såvel forsæt-

lige som uagtsomme overtrædelser. Den konkrete administrative sanktion

skal efter forslaget være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og

have afskrækkende virkning. Bødens størrelse skal fastlægges under hen-

syntagen til overtrædelsens karakter, alvor og varighed, overtrædelsens

forsætlige eller uagtsomme karakter, den fysiske eller juridiske persons

grad af ansvar, denne persons eventuelle tidligere overtrædelser, de tekni-

ske og organisatoriske foranstaltninger og procedurer, der er gennemført i

henhold til forordningens regler herom, og graden af samarbejde med til-

synsmyndigheden for at afhjælpe bruddet.

Efter forslaget kan der i tilfælde af en uforsætlig førstegangsovertrædelse

af forordningen gives en skriftlig advarsel uden pålæggelse af sanktioner i

tilfælde, hvor en fysisk person behandler personoplysninger uden kom-

merciel interesse, og i tilfælde, hvor en virksomhed eller organisation, der

beskæftiger under 250 personer, udelukkende behandler personoplysninger

som en aktivitet i tilknytning til dens hovedaktiviteter.

2.10. Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssituationer

(forordningens kapitel IX)

Kapitlet indeholder en række bestemmelser om behandling af personop-

lysninger i særlige situationer, herunder i ansættelsesforhold og til brug for

historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.

I kapitlet fastsættes det bl.a., i hvilket omfang medlemsstaterne kan fast-

sætte fritagelser eller undtagelser fra bestemte bestemmelser i forordnin-

gen med henblik på at forene retten til beskyttelse af personoplysninger

med retten til ytringsfrihed.

Der fastsættes endvidere regler om behandling af personoplysninger om

helbredsforhold i en række situationer. Det fastsættes i den forbindelse, at

der under overholdelse af forordningen i øvrigt kan behandles personlige

helbredsoplysninger på grundlag af EU-retten eller medlemsstatslovgiv-

ningen, som fastsætter tilstrækkelige og specifikke foranstaltninger til be-

skyttelse af den registreredes legitime interesser, og som er nødvendig for

en række nærmere opregnede typer af behandlinger.

Bestemmelsen giver således medlemsstaterne adgang til under visse betin-

gelser f.eks. at fastsætte regler om behandling af personoplysninger om

helbredsforhold til brug for patientbehandling eller for historiske, statisti-

ske eller videnskabelige forskningsformål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitlet indeholder endvidere regler om medlemsstaternes adgang til –

under overholdelse af forordningen – at vedtage specifikke bestemmelser

om behandling af personoplysninger i forbindelse med ansættelsesforhold

og regler om behandling af personoplysninger til historiske, statistiske el-

ler videnskabelige forskningsformål.

Herudover indeholder kapitlet en bestemmelse om, at medlemsstaterne –

under overholdelse af forordningen – kan vedtage specifikke regler om

forholdet mellem tilsynsmyndighedernes undersøgelsesbeføjelser og nati-

onale tavshedspligtsregler.

Endvidere indeholder kapitlet en bestemmelse om kirkers og religiøse

sammenslutningers adgang til at opretholde gældende regler af omfattende

karakter om behandling af personoplysninger under forudsætning af, at

reglerne bringes i overensstemmelse med forslaget.

2.11. Delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger (forord-

ningens kapitel X)

Kapitlet indeholder en opregning af de bestemmelser i forslaget, hvorved

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, og

en regulering af, hvordan Kommissionen kan udøve disse beføjelser.

Forslaget indeholder herudover en række afsluttende bestemmelser, hvor

der bl.a. lægges op til at ophæve det gældende databeskyttelsesdirektiv

95/46/EF.

Gældende dansk ret

3.1. Indledning

Henset til at forordningsforslaget berører forhold, der har relevans for en

række retsområder, er det alene et udvalg af de berørte love, der omtales i

dette afsnit.

3.2. Persondataloven

I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-

nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den private

sektor.

Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling af

personoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indehol-

der regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. regler

om personnumre) og vedrørende behandling af personoplysninger på sær-

lige områder (f.eks. regler om kreditoplysningsbureauer).

Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettigheder for de

personer, der behandles oplysninger om, f.eks. regler om den registreredes

ret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse og sletning af personop-

lysninger. Endvidere er fastsat regler om datasikkerhed i forbindelse med

behandling af personoplysninger.

Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol

med behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-

digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om

pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte

typer behandling af personoplysninger.

Persondataloven er først og fremmest baseret på databeskyttelsesdirektivet.

3.3. Forvaltningsloven

I lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer (forvaltningslo-

ven) fastsættes regler om en række forhold vedrørende den offentlige for-

valtning, herunder om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-

digheder.

Det følger af lovens § 27, stk. 1, at reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-

3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 gælder for videregivelse af op-

lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-

ningsmyndighed.

3.4. Sundhedslovgivningen

Den endelige vurdering af, i hvilket omfang forordningsforslaget vil berøre

reglerne på sundhedsområdet, er endnu ikke foretaget. Dog forventes for-

ordningsforslaget, herunder navnlig den foreslåede artikel 9, stk. 2, litra h,

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samt artikel 81 (om behandling af helbredsoplysninger), generelt at berøre

de gældende regler på sundhedsområdet.

Det bemærkes i den forbindelse, at lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli

2010 med senere ændringer (sundhedsloven) bl.a. indeholder bestemmel-

ser, der regulerer sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og ind-

hentning af helbredsoplysninger, herunder medicin- og vaccinationsoplys-

ninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige op-

lysninger, jf. lovens kapitel 9, herunder § 42 a, samt §§ 157 og 157 a. Dis-

se regler må forventes at blive berørt af forordningsforslagets regler.

Endvidere må forordningsforslagets artikel 83 om behandling af personop-

lysninger til historiske, statistiske eller videnskabelige formål forventes at

have betydning for forskningsarbejde på det sundhedsmæssige område,

idet sundhedslovens §§ 46-48 regulerer, i hvilket omfang der kan ske vide-

regivelse af helbredsoplysninger til særlige formål såsom forskning og sta-

tistik mv.

3.5. Andre love mv.

En række andre love og retsakter indeholder bestemmelser om behandling

af personoplysninger. Dette gælder f.eks. lovgivningen om behandling af

personoplysninger til forskningsformål, om tv-overvågning, om behand-

ling af personoplysninger i CPR-systemet samt i forbindelse med udøvel-

sen af offentlig og privat virksomhed inden for en række konkrete områ-

der.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,

samt at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-

lemsstat. Hertil kommer, at forordningsforslaget efter sit indhold bl.a. har

til formål at ophæve og erstatte det gældende databeskyttelsesdirektiv (di-

rektiv 95/46/EF). En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at den

regulering, der følger af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-

sonoplysninger (persondataloven) – samt andre love, bekendtgørelser mv.,

der vedrører behandling af personoplysninger – efter omstændighederne

vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af den

endelige forordning.

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes dog, at forordningsforslaget indeholder en række bestem-

melser, hvorved medlemsstaterne på konkrete områder overlades beføjelse

til – under overholdelse af forordningen – at fastsætte nærmere regler om

behandling af personoplysninger, jf. bl.a. under pkt. 2.10 ovenfor.

Den endelige fastlæggelse af, hvilke love der vil være behov for at ophæve

eller ændre, vil finde sted i samarbejde med de berørte ressortministerier.

Forslaget vil indebære, at bestemmelserne i den gældende persondatalov i

al væsentlighed vil skulle erstattes af forordningens regulering, der som

nævnt vil gælde umiddelbart i hver medlemsstat. De behandlingsregler,

rettigheder for den registrerede, datasikkerhedsregler mv., der i dag følger

af persondataloven, vil – efter forslagets vedtagelse – således alene være at

finde i forordningen.

Det følger endvidere af forslaget, at forordningens regulering skal supple-

res af national lovgivning bl.a. om oprettelse af en national tilsynsmyndig-

hed.

Herudover bemærkes det, at for Danmarks vedkommende vil anvendelsen

af sanktioner som nævnt i forslagets artikel 79 i givet fald skulle ske i form

af udenretlige bødeforlæg. Datatilsynet har ikke en sådan adgang efter

gældende ret, og det vil således kræve en lovændring med henblik på at

etablere denne adgang i overensstemmelse med forslaget.

Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.

Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning og

direktiv), vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-

ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-

ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-

geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sige gøre.

Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelser

som administrative byrder for danske virksomheder.

De administrative lettelser skyldes især harmoniseringen af databeskyt-

telseskrav og bestemmelsen om, at det alene er databeskyttelses-

myndigheden i det land, hvor selskabet har sit hovedkontor, der skal afgø-

re om selskabet handler lovligt. Lettelserne vil derfor især vedrøre virk-

somheder, der opererer i flere EU-lande.

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget vil dog også medføre en række nye byrder for erhvervslivet som

følge af bl.a. bestemmelserne om dokumentation af databehandling, jf. ar-

tikel 28 og kravet om konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse, in-

den der foretages risikobehæftede databehandlinger, jf. artikel 33.

De forventede administrative konsekvenser ved forslaget vil blive under-

søgt nærmere med henblik på dels at kvantificere konsekvenserne for dan-

ske virksomheder, dels at komme med anbefalinger til, hvordan de admini-

strative byrder i forslaget kan reduceres.

Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv. med en høringsfrist den 1. juli 2012:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-

denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-

det, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty In-

ternational, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedsstyrelsen,

Arbejdstilsynet, BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs- og Trækartellet), BFID

(Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark),

Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Sæbe, Parfume

og Teknisk/kemiske artikler, Bryggeriforeningen, Børnerådet, Danmarks

Apotekerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Eksportforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Inkasso-

Brancheforening, Dansk Metal, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Rej-

sebureau Forening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Selskab for

Akutmedicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Standard, Dansk Sy-

geplejeråd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Varefakta Nævn, Danske

Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Dagblades Forening,

Danske Maritime (skibsværtforening), Danske Regioner, Danske Rekla-

mebureauers Branceforening, Danske Speditører, De Danske Patentagen-

ters Forening, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, De

Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland, De Videnskabsetiske

Komitéer for Region Sjælland, Den Centrale Videnskabsetiske Komité,

Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland, Den Videnskabs-

etiske Komité for Region Syddanmark, Det Etiske Råd, Det Frie Forsk-

ningsråd, Det Nordiske Cochrane Center, Det Strategiske Forskningsråd,

DI-Organisation for erhvervslivet, DJØF, Dommerforeningen, Dommer-

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstols-

styrelsen, DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DSI – Dansk

Sundhedsinstitut, Elektricitetsrådet, Fagligt Fælles Forbund, FDB, Finans

og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Fore-

byggelses- og Patientrådet, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmæg-

tige, Foreningen af Danske Interaktive Medier, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgi-

vende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen

Danske Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommu-

ne, FTF-Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Grundejernes

Landsorganisation, Grønlands Hjemmestyre, Handels- og Kontorfunktio-

nærernes Forbund, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK Landsklubben Danmarks

Domstole, Horesta, Håndværksrådet, IDA (Ingeniørforeningen), Institut

for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen, ITEK, Jordemoderfor-

eningen, Kommunernes Landsforening, Kooperationen, Kræftens Bekæm-

pelse, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Københavns Uni-

versitetshospital, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Beskikkede

Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ledernes Hovedorga-

nisation, Lejernes Landsorganisation, Liberale Erhvervs Råd, LIF – Læ-

gemiddelindustriforeningen, LO, Lægeforeningen, Lægemiddelindustri-

foreningen – LIF, MCI – Danmark, Medicoindustrien, Microsoft Dan-

mark, Motorola, NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,

Offentligt Ansattes Organisationer, Organisationen af Lægevidenskabelige

Selskaber, Parellelimportørforeningen af Lægemidler, Patientforsikringen,

Patientombuddet, Politiforbundet i Danmark, Praktiserende Lægers Orga-

nisation, Procesbevillingsnævnet, Professionshøjskolen Metropol, Profes-

sionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen University College Nordjyl-

land, Realkreditrådet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RUC,

Sammenslutningen af Danske Småøer, SFI (Det Nationale Forskningscen-

ter for Velfærd), Skibsværftsforeningen, Sonofon, Statens Seruminstitut,

Syddansk Universitet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Tele2 A/S,

Telekommunikationsindustrien, Telia, University College Lillebælt, Uni-

versity College Sjælland, University College Syddanmark, VIA University

College, Yngre Læger, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Datatilsy-

net, Digitaliseringsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervs-

styrelsen, Finanstilsynet, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Natursty-

relsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sik-

kerhedsstyrelsen, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Søfartsstyrel-

sen og Trafikstyrelsen.

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen har modtaget et meget stort antal høringssvar, som er over-

sendt til Folketinget den 9. august 2012. Der vil blive oversendt en særskilt

høringsoversigt.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at retten til beskyt-

telse af personoplysninger, som er udtrykkeligt anerkendt i artikel 8 i Den

Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, kræver sam-

me databeskyttelsesniveau i hele EU. Hvis der ikke indføres fælles EU-

regler, opstår der ifølge Kommissionen risiko for forskellige databeskyttel-

sesniveauer i medlemsstaterne og begrænsninger for strømmen af person-

oplysninger på tværs af landegrænserne mellem medlemsstater med for-

skellige standarder.

Herudover har Kommissionen peget på, at personoplysninger videregives

stadig hurtigere på tværs af nationale grænser, og at der er en række prakti-

ske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om da-

tabeskyttelse og et behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og de-

res myndigheder, som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartet

anvendelse af EU-retten. Kommissionen anser desuden EU som mest vel-

egnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for fy-

siske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.

Kommissionen anfører også, at der er et specifikt behov for at skabe en

harmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem udveksling

af personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med at alle fysi-

ske personer i EU sikres en effektiv beskyttelse. Kommissionen mener ik-

ke, at medlemsstaterne selv kan mindske de aktuelle problemer, navnlig

ikke problemerne vedrørende de nationale lovgivningers fragmentering.

Kommissionen anfører herudover, at den foreslåede EU-lovgivning vil væ-

re mere effektiv end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau på

grund af problemernes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældende

for en eller flere medlemsstater.

Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres på

EU-niveau.

Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglende

ensartet udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs af

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstaterne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksom-

heder, der driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den bag-

grund regeringens helt foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gæl-

dende databeskyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre en indbyrdes til-

nærmelse af medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hin-

dringer for udveksling af personoplysninger.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet set positiv over for Kommissionens for-

slag.

Den endelige stillingtagen til forslaget vil navnlig bero på en nærmere

vurdering af, om forslaget skaber den rette balance mellem hensynet til da-

tabeskyttelsen og en række andre væsentlige hensyn, herunder hensynet til

den fri bevægelighed i EU, til muligheden for at udøve forskning, til de be-

rørte virksomheders rammevilkår, til den offentlige sektors effektive op-

gaveløsning og til udnyttelsen af de muligheder, som moderne teknologi

medfører. Endvidere vil en stillingtagen bero på en vurdering af, om for-

slaget skaber den rette balance mellem merværdi og omkostninger, herun-

der i form af administrative konsekvenser. Skabelsen af den rette balance

vil efter regeringens opfattelse bl.a. indebære, at forslaget ikke unødigt

hindrer løsningen af væsentlige opgaver i såvel den offentlige som den

private sektor, og at forslaget ikke indebærer unødige omkostninger.

Fra dansk side vil man arbejde for, at omkostningerne ved forslaget redu-

ceres i forhold til Kommissionens forslag.

Samlet set finder regeringen, at forslagets forholdsvis omfattende karakter

og dets forventede indvirkning på store dele af den offentlige og private

sektor nødvendiggør, at der foretages en nærmere vurdering af forslagets

indhold, inden en endelig stillingtagen til forslaget kan finde sted. Denne

vurdering vil bl.a. finde sted på baggrund af resultatet af den iværksatte

høring over forslaget, jf. pkt. 5 ovenfor, samt en vurdering af de statsfinan-

sielle og administrative konsekvenser.

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder endvidere, at forordningsforslagets administrative sank-

tioner, som i visse tilfælde indebærer et meget højt bødeniveau, må over-

vejes med henblik på at sikre, at de foreslåede administrative sanktionsni-

veauer er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Herudover finder regeringen, at den nærmere rækkevidde og det nærmere

indhold af en række af forslagets bestemmelser må søges afklaret under de

kommende forhandlinger. Det gælder bl.a. i forhold til forslagets anven-

delse i forhold til registeransvarlige, der er etablerede i tredjelande, defini-

tionen af ”hovedvirksomhed”, Kommissionens adgang til at vedtage dele-

gerede retsakter og de mange nyskabelser, der er indeholdt i forslaget. Det

gælder også i forhold til de nævnte uklarheder i den danske sprogversion.

Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-

re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet. Forhandlingerne i Europaparlamentet er endnu ikke påbe-

gyndt, ligesom parlamentet endnu ikke er kommet med en udtalelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 8. oktober 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men

udvalget har den 10. maj 2012 modtaget et grund- og nærhedsnotat vedrø-

rende forordningen.

108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 15: Den samlede 5. evalueringsrapport om indsatsen

mod økonomisk kriminalitet

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at Rådet på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 vil få fore-

lagt den endelige rapport om den femte runde af gensidige evalueringer til

orientering. Rapportens anbefalinger kan danne grundlag for det videre

arbejde med optimeringen af bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet og

efterforskningen heraf på europæisk og nationalt niveau. Rapporten rejser

ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, ligesom den ikke forventes

at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der fore-

ligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-

ning til rapporten. Fra dansk side agter man at tage forelæggelsen af rap-

porten til efterretning.

1. Baggrund

Ved fælles aktion af 5. december 1997 blev der indført en ordning for eva-

luering af, hvordan internationale forpligtelser med hensyn til bekæmpelse

af organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de enkelte medlemssta-

ter. I juni 2008 besluttede Den Tværfaglige Gruppe vedrørende Organise-

ret Kriminalitet, at emnet for den femte runde af de gensidige evalueringer

skulle være økonomisk kriminalitet og økonomisk efterforskning.

På baggrund af evalueringsbesøg i alle medlemsstaterne er der blevet ud-

arbejdet evalueringsrapporter for de enkelte medlemsstater med anbefalin-

ger til det pågældende land. Den endelige generelle rapport om den femte

evalueringsrunde er udarbejdet på grundlag af de anbefalinger i evalue-

ringsrapporterne for de enkelte medlemsstater, som har haft en mere gene-

rel karakter.

Det forventes, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

25.-26. oktober 2012 vil få forelagt den endelige rapport til orientering.

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indhold

Den endelige femte evalueringsrapport omhandler bekæmpelsen af øko-

nomisk kriminalitet og efterforskning heraf. Rapporten indeholder de væ-

sentligste resultater og generelle konklusioner fra de 27 individuelle lande-

evalueringer. På baggrund af landeevalueringerne kommer rapporten med

en række generelle henstillinger til medlemsstaterne og Den Europæiske

Union, dens institutioner og agenturer.

Rapporten indeholder bl.a. anbefalinger til medlemsstaterne om optrapning

af økonomiske efterforskninger. Medlemsstaterne opfordres f.eks. til i vi-

dest muligt omfang at gennemføre økonomisk efterforskning i alle sager

med alvorlig og organiseret kriminalitet (herunder terrorisme) og ikke ale-

ne ved økonomiske og finansielle lovovertrædelser, ligesom medlemssta-

terne bør fastlægge en overordnet politik vedrørende bekæmpelse af øko-

nomisk kriminalitet og efterforskningen heraf med henblik på at frem-

skynde komplekse og langvarige efterforskninger på området.

Rapporten indeholder endvidere anbefalinger til medlemsstaterne om styr-

kelse af det nationale samarbejde og koordinering. Medlemsstaterne op-

fordres f.eks. til at sikre, at der er oprettet permanente samarbejdsstruktu-

rer mellem separate retshåndhævelsesmyndigheder såsom politi- og skat-

temyndigheder.

Herudover henstiller rapporten bl.a. til, at medlemsstaterne får implemen-

teret al EU-lovgivning vedrørende gensidig anerkendelse og retligt samar-

bejde i straffesager, ligesom rapporten anbefaler, at der foretages en revi-

sion af implementeringen af de relevante rammeafgørelser og anvendelsen

af mekanismerne for gensidig retshjælp. Rapporten anbefaler endvidere, at

medlemsstaterne bør overveje at oprette et centralt register over bankkonti

eller lignende, navnlig for at muliggøre hurtig identifikation af, hvilke

bankkonti der er til rådighed for en person, der er genstand for efterforsk-

ning.

Rapporten opfordrer også til, at kendskabet til eksisterende retlige instru-

menter, samarbejdsmekanismer og organer som f.eks. Europol, Eurojust,

Det Europæiske Retlige Netværk (EJN) og Det Europæiske Kontor for

Bekæmpelse af Svig (OLAF) skal øges blandt aktørerne inden for retsvæ-

senet, ligesom samarbejdet inden for rammerne af disse organisationer bør

styrkes.

110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig indeholder rapporten anbefalinger til Den Europæiske Union, dens

institutioner og agenturer om bl.a. fremme af internationalt samarbejde på

området. Kommissionen opfordres f.eks. til at gennemføre en evaluering af

eksisterende værktøjer på området.

Det bemærkes i den forbindelse, at rapporten på en række punkter frem-

hæver danske initiativer på området som værende eksempler på bedste

praksis, der har vist sig yderst effektive, og som fortjener at blive fremlagt

og diskuteret på EU-niveau. Det drejer sig bl.a. om Task Force Øst på

grund af dens tværfaglige struktur og funktion, retningslinjerne i den dan-

ske efterforskningsmodel til efterforskning af store sager samt den risiko-

baserede analyse og profilanalyse, som anvendes af toldmyndighederne i

Danmark.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Man agter fra dansk side at tage forelæggelsen af rapporten til efterretning.

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 8. oktober 2012.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 16: 2012 årsberetning om status for narkotikapro-

blemer i Europa

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. EMCDDA (Det Europæiske

Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug) udarbejder hvert

år en samlet beretning om narkotikasituationen i Europa på baggrund af

årsrapporter fra EU-medlemsstaterne samt Kroatien, Tyrkiet og Norge.

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og den har ik-

ke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side

forventer man at kunne tage Kommissionens præsentation til efterretning.

1. Baggrund

Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug

(EMCDDA) blev oprettet i 1993. Baggrunden var – i lyset af den eskale-

rende forekomst af narkotika – behovet for uafhængige oplysninger base-

ret på forskning til brug for en bedre forståelse af narkotikaproblemerne og

dermed muligheden for at sætte ind med konkrete tiltag.

Centeret afgiver hvert år en beretning om narkotikasituationen i Europa,

herunder om politikker og lovgivninger, anvendte tiltag samt beskrivelser

af forskellige stoffers udbredelse og tilgængelighed mv.

Beretningen fremlægges for Rådet forud for den officielle offentliggørelse

den 15. november 2012.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-

ventes det, at EMCDDAs årsberetning vil blive fremlagt for Rådet til ori-

entering.

2. Indhold

Årsberetningen om narkotikasituationen, der er centerets flagskibspublika-

tion, indeholder de nyeste statistiske oplysninger samt beskrivelser af nar-

kotikasituationen i de 27 EU-medlemsstater samt Kroatien, Tyrkiet og

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Norge. De oplysninger, som årsberetningen baserer sig på, er de samme

som ligger til grund for Danmarks egen årsrapport for 2012 til EMCDDA

om narkotikasituationen i Danmark. Den danske årsrapport indeholder

bl.a. oplysninger og beskrivelser om den nationale narkotikapolitik, udbre-

delsen af stoffer, forebyggelse, narkotikakriminalitet samt behandling,

herunder i fængslerne.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage centerets præsentation til efter-

retning.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 8. oktober 2012.

114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

115