Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3197 - økofin Bilag 1
Offentligt
1170487_0001.png
Samlenotat vedrørende EU’s flerårige finansielle ramme for perio-
den 2014 til 2020
25. oktober 2012
5. kontor
J.nr. 12/02905
Resumé
Kommissionen offentliggjorde i juni 2011sit forslag til den flerårige finansielle ramme, der efter-
følgende er blevet lettere opdateret i juli 2012 primært på baggrund af indarbejdelsen af Kroati-
en.. Det samlede udgiftsloft i forslaget udgør 1.092 mia. euro i forpligtelsesbevillinger svarende til
1,14 pct. af EU’s BNI. På indtægtssiden lægges op til en ændring af rabatsystemet og indførelse
af to nye indtægtskilder - en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt. Den
faste formand for Det Europæiske Råd (DER) har indkaldt til et ekstraordinært topmøde for
stats- og regeringscheferne den 22.-23. november 2012 med henblik på at indgå en aftale om den
flerårige finansielle ramme.
KOM(2011)500, KOM(2011)403, KOM(2011)398, KOM(2011)510, KOM(2011)511,
KOM(2011)512, KOM(2011)737, KOM(2011)738, KOM(2011)739, KOM
(2011)740, KOM(2011)742, KOM (2012) 388.
Baggrund
Den faste formand for DER ventes på det ekstraordinære møde i Det Europæiske
Råd den 22.-23. november 2012 at søge enighed om den flerårige finansielle ram-
me 2014 – 2020. Det er forventningen, at den faste formand vil fremlægge en
kompromistekst i form af en revideret forhandlingsboks. Den reviderede forhand-
lingsboks ventes baseret på den forhandlingsboks som det cypriotiske formand-
skab vil forberede til brug for mødet i Rådet vedrørende almindelige anliggender
den 20. november 2012 samt på bilaterale konsultationer gennemført af den faste
formands kabinet med medlemsstaterne i perioden fra den 5. november 2012. Det
cypriotiske formandskab har endnu ikke fremlagt udkast til revideret forhand-
lingsboks.
Sagen har hjemmel i traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle
ramme, artikel 311 vedrørende Unionens egne indtægter samt artikel 295 vedrø-
rende interinstitutionelt samarbejde.
Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle
ramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne
af dens egne indtægter, at den flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode
på mindst fem år, og at det årlige budget overholder den flerårige finansielle ram-
me. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning, som vedtages af Rådet med
enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af
sine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger
med henblik på at lette vedtagelsen. Det fremgår endvidere af Traktatens artikel
311, at Unionen tilvejebringer de nødvendige midler med henblik på at nå sine
mål og gennemføre sin politik.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Kommissionen fremlagde i løbet af efteråret 2011 forslag til de underliggende
sektorretsakter vedrørende EU’s politikker. Den flerårige finansielle ramme fast-
lægger de økonomiske rammer for disse underliggende sektorretsakter.
Formål og indhold
Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle
ramme et stærkt fremtidigt fælleseuropæisk budget med fokus på at skabe frem-
drift i EU2020 vækststrategien. For at styrke forbindelsen mellem EU’s budget og
EU’s 2020-mål foreslår Kommissionen en syv-årig budgetramme gældende for
perioden 2014 til 2020.
Principper for EU’s budget
Den flerårige finansielle ramme skal jf. forslaget bygge på en række principper.
Konkret fremhæver Kommissionen, at EU’s budget skal:
Finansiere fælleseuropæiske politikker, som medlemsstaterne har besluttet
skal håndteres på EU-niveau (fx den fælles landbrugspolitik).
Bidrage til solidaritet mellem alle medlemsstater og regioner (fx gennem
samhørighedspolitikken).
Finansiere tiltag, der bidrager til at færdiggøre det indre marked (fx gennem
finansiering af trans-europæisk infrastruktur).
Sikre synergi og stordriftsfordele gennem fælles løsninger (fx inden for
forskning, innovation, samarbejde om indre anliggender, migration og ret-
færdighed).
Give svar på vedvarende og nye udfordringer (fx på områderne miljø, kli-
maændringer, humanitær bistand, demografiske ændringer og kultur).
EU’s budget skal ifølge forslaget fokusere på nøgleprioriteter, europæisk mervær-
di, virkning og resultater samt på at skabe fælles goder over hele EU. Kommissio-
nen ønsker derfor et øget fokus på resultater, simplificering, opfyldelsen af på
forhånd opstillede betingelser og på at anvende EU’s budget som løftestang for
yderligere privat finansiering.
Udgiftsniveau
Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som efter opdateringen i juli
2012 omfatter et samlet forpligtelsesniveau på 1.092 mia. euro for perioden 2014
til 2020 svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. Dette samlede forpligtelsesniveau
dækker over 1.033 mia. euro svarende til 1,08 pct. af EU’s BNI, som budgettek-
nisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme samt et forpligtelsesniveau
på 58 mia. euro svarende til 0,06 pct. af BNI, som teknisk placeres uden for den
finansielle ramme. Kommissionen foreslår således at flytte flere udgiftsposter, der
i dag finansieres inden for rammen, uden for rammen for 2014 til 2020. Beta-
lingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme udgør
988 mia. euro svarende til 1,03 pct. af EU’s BNI, mens betalingsniveauet vedrø-
rende udgifter uden for den flerårige finansielle ramme ikke fremgår af forslaget.
Kommissionens forslag svarer til en realvækst i udgiftsniveauet på ca. 5 pct. sam-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1170487_0003.png
3
menlignet med lofterne for indeværende finansielle rammeperiode, der gælder
perioden 2007 til 2013.
Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau inden for og uden for den flerårige
finansielle ramme fremgår af
tabel 1.
Tabel 1
Det samlede udgiftsniveau i Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro 2011-priser
(forpligtelser)
Samlede forpligtelser
inden for og uden for
den flerårige ramme
Som pct. af BNI
I alt 2014-
2020
2014
151.097
2015
153.604
2016
154.706
2017
156.116
2018
157.085
2019
158.640
2020
160.304
1.091.551
1,16
1,15
1,14
1,14
1,13
1,12
1,12
1,14
Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige fi-
nansielle ramme.
Kilde: KOM (2012) 388
Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder
opdelingen på budgetkategorier fremgår af
tabel 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1170487_0004.png
4
Tabel 2
Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro 2011-priser
(forpligtelser)
Kategori 1: Intelligent
og inkluderende
vækst
Herunder samhørig-
hedspolitikker
Kategori 2:
Bæredygtig vækst
(naturressourcer)
Herunder markeds-
ordninger og direkte
betalinger
Kategori 3: Sikkerhed
og borgerskab
Kategori 4:
Det globale Europa
Kategori 5:
Administration
Herunder administra-
tive udgifter til institu-
tioner
Forpligtigelser i alt
Som pct. af BNI
I alt 2014-
2020
494.763
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
64.769
67.015
68.853
70.745
72.316
74.386
76.679
50.464
57.845
51.897
57.005
53.177
56.190
54.307
55.357
55.423
54.357
56.474
53.371
57.501
52.348
379.243
386.472
42.363
41.756
41.178
40.582
39.810
39.052
38.309
283.051
2.620
9.400
8.622
2.601
9.645
8.755
2.640
9.845
8.872
2.679
9.960
9.019
2.718
10.150
9.149
2.757
10.380
9.301
2.794
10.620
9.447
18.809
70.000
63.165
7.047
143.282
1,10
7.115
145.021
1,09
7.184
146.400
1,08
7.267
147.759
1,08
7.364
148.690
1,07
7.461
150.195
1,06
7.561
51.000
151.888
1.033.235
1,06
1,08
Betalinger i alt
Som pct. af BNI
133.976
1,03
141.175
1,06
144.126
1,06
138.776
1,01
146.870
1,06
144.321
1,02
138.356
0,96
987.599
1,03
Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den inde-
værende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne. Et fyldestgørende overblik
over sådanne bevægelser er ikke tilvejebragt af Kommissionen.
Kilde: KOM (2012) 388
Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder
opdelingen på programmer fremgår af
tabel 3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1170487_0005.png
5
Tabel 3
Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro 2011-priser
(forpligtelser)
Nødhjælpsreserve
Globaliseringsfond
Solidaritetsfond
Fleksibilitetsinstrument
Reserve til kriser i
landbruget
ITER
GMES
Den Europæiske Udvik-
lingsfond
Global klima- og
biodiversitetsfond
I alt uden for den
flerårige finansielle
ramme
I alt 2014-
2020
2.450
3.000
7.000
3.500
3.500
2.707
5.841
30.319
p.m.
58.316
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
350
429
1.000
500
500
886
834
3.317
p.m.
7.815
350
429
1.000
500
500
624
834
4.346
p.m.
8.583
350
429
1.000
500
500
299
834
4.394
p.m.
8.306
350
429
1.000
500
500
291
834
4.453
p.m.
8.357
350
429
1.000
500
500
261
834
4.526
p.m.
8.395
350
429
1.000
500
500
232
834
4.600
p.m.
8.445
350
429
1.000
500
500
114
834
4.710
p.m.
8.416
Anm.: Kommissionen har efter fremlæggelsen af det overordnede forslag oplyst, at den globale klima- og biodi-
versitetsfond foreslås etableret som et tværgående mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til
håndteringen af globale udfordringer på klima- og biodiversitetsområdet fra allerede eksisterende instru-
menter fra EU’s budget, medlemsstaters budgetter og private donorer. Der er således ikke forudsat afsat
særskilte budgetmidler til fonden. Mekanismen indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede for-
pligtelsesniveau uden for den flerårige finansielle ramme. Kommissionen angiver ikke i sit forslag beta-
lingsniveau uden for den flerårige finansielle ramme.
Kilde: KOM (2012) 388
Budgetkategorier
Kommissionen opererer i forslaget med fem budgetkategorier:
1.
Intelligent og inkluderende vækst
2.
Bæredygtig vækst (naturressourcer)
3.
Sikkerhed og borgerskab
4.
Det globale Europa
5.
Administration
I det store hele svarer opdelingen af den finansielle ramme på kategorier til den
nuværende struktur, når der ses bort fra forslagets del om at flytte udgifter uden
for rammen. Det skal imidlertid bemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i
Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til indholdet af de nuværende katego-
rier. Eksempelvis flyttes infrastrukturprogrammerne (TEN) fra kategori 1A (kon-
kurrenceevne for vækst og beskæftigelse) i den indeværende finansielle rammepe-
riode til samhørighedsdelen af den nye kategori 1. Tilsvarende flyttes en række
programmer, som i indeværende finansielle rammeperiode finansieres under bud-
getkategori 2 (beskyttelse og forvaltning af naturressourcer) til andre budgetkate-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
gorier. Dette gælder bl.a. fødevareprogrammet for de socialt dårligst stillede og
fødevaresikkerhedsprogrammet, som flyttes fra kategori 2 i indeværende periode
til henholdsvis kategori 1 og 3 i Kommissionens forslag til den kommende finan-
sielle rammeperiode. Hertil kommer oprettelsen af et kriseinstrument til land-
brugssektoren uden for den flerårige finansielle ramme.
Budgetkategori 1(intelligent og inkluderende vækst)
Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst) opdeles i forslaget ikke som i
indeværende rammeperiode i en A og en B underkategori. Det er dog præciseret,
hvilken del af budgetkategorien, der afsættes til økonomisk, social og territorial
samhørighed. Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkate-
gori 1 på 495 mia. euro, hvoraf 379 mia. euro reserveres til samhørighedspolitik-
ker. Der foreslås således afsat 116 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede
politikker.
Kommissionen lancerer under overskriften ”Horisont 2020” et nyt fælles strate-
gisk rammeprogram for forskning, innovation og teknologiudvikling. Der foreslås
afsat 80 mia. euro til programmet, som omfatter det eksisterende forskningsram-
meprogram, hovedparten af innovationsprogrammet CIP og EIT fra den nuvæ-
rende kategori 1A. Der foreslås afsat 15,3 mia. euro under budgetkategori 1 til
uddannelse, mens den ”ikke-innovative” del af CIP relanceres som et særligt pro-
gram til at fremme SMV’ers konkurrenceevne, hvortil der foreslås afsat 2,2 mia.
euro. For så vidt angår Galileo budgetteres med i alt 7 mia. euro i forpligtelsesbe-
villinger over perioden.
Under ”økonomisk, social og territorial samhørighed” oprettes en selvstændig
infrastrukturfacilitet kaldet Connecting Europe Faciliteten til fremme af grænse-
overskridende transport-, energi- og IKT-infrastruktur, hvortil foreslås afsat 40
mia. euro. Hertil kommer 10 mia. euro fra Samhørighedsfonden øremærket til
transportinfrastrukturinvesteringer i samhørighedslandende. Den nye facilitet er-
statter de nuværende TEN-programmer og udvides til også at omfatte IKT (bred-
bånd og digitale services).
Der lægges endvidere op til oprettelsen af såkaldte ”transitionsregioner”, som bl.a.
erstatter de nuværende indfasnings- og udfasningsregioner. Transitionsregionerne
defineres som regioner med et BNP på 75 – 90 pct. af EU-gennemsnittet. Kon-
vergensregioner og konkurrenceevneregioner fremgår fortsat for så vidt angår
kategoriseringen af regionerne i EU, idet disse regionskategorier nu betegnes hen-
holdsvis de mindst og de mest udviklede regioner. Territorial samhørighed er også
fortsat et særskilt underområde.
Kommissionen lægger endvidere op til en nedjustering af BNP-loftet for, hvor
meget strukturfondsstøtte et land kan modtage henset til medlemsstaternes ab-
sorptionskapacitet. Loftet nedjusteres således til 2,5 pct. af BNP.
I forslaget lægges op til, at en minimumsandel af strukturfondsstøtten skal anven-
des via Socialfonden til fx fremme af beskæftigelse, social inklusion og uddannelse
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
(25 – 52 pct. afhængig af velstandsniveau, hvor mere velstående regioner skal an-
vende 52 pct.) Der lægges samtidig op til at mere velstående regioner primært skal
anvende den resterende del af deres nationale strukturfondskonvolut på innovati-
on, SMV’ernes konkurrenceevne samt støtte til overgangen til en lav-
emissionsøkonomi i alle sektorer, fx via energieffektiviseringstiltag.
Der lægges i forslaget endvidere op til indførelse af en ny governance-struktur på
samhørighedsområdet, bl.a. ved partnerskabskontrakter mellem EU-
Kommissionen og medlemsstaterne, som skal opstille mål og betingelser for om-
sætning af strukturfondsmidlerne til gennemførelse af Europa 2020-målene. Hertil
kommer indførsel af resultatorienteret konditionalitet ved i højere grad end hidtil
på forhånd at opstille betingelser, som støtten skal leve op til – både ”ex ante”,
dvs. rammer der skal være på plads inden indsatsen kan igangsættes, og relateret til
faktiske resultater. Manglende overholdelse heraf kan i yderste konsekvens føre til
annullering af støtte. Samtidig lægges op til oprettelsen af en national performance
reserve på 5 pct. af midlerne i strukturfondene, som på baggrund af en midtvejs-
evaluering skal tildeles de programmer og programprioriteter, som har leveret de
bedste resultater for så vidt angår udmøntningen af strukturfondspolitikkerne og
bidrag til Europa 2020-målsætningerne. Kommissionen lægger desuden vægt på,
at administrationsomkostningerne er proportionale, og at den administrative byr-
de i forbindelse med forvaltningen af midlerne bliver nedbragt.
Der lægges endvidere op til at samhørighedspolitikken underlægges makroøko-
nomisk konditionalitet, hvorefter betalinger til lande der ikke efterkommer hen-
stillinger fra Rådet vedrørende håndteringen af makroøkonomiske problemer kan
suspenderes. Samtidigt foreslås mulighed for en midlertidig højere EU-
finansieringssats for kriseramte lande, som modtager finansiel assistance jf. Trak-
tatens artikel 136 eller 143.
Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst)
Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) omfatter bl.a. udgifterne til markedsordnin-
ger og direkte landbrugsstøtte, landdistriktspolitikken, fiskeri og miljø. Der fore-
slås afsat 386 mia. euro til budgetkategorien, hvoraf 283 mia. euro reserveres til
markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil kommer 92 mia. euro til land-
distriktsudvikling, 7 mia. euro til fiskeri og 3 mia. euro til miljø og klima.
Forslaget lægger op til, at det skal være obligatorisk, at 30 pct. af den direkte støtte
gøres grøn (”greening”) sikret gennem krav om gennemførelse af nye, verificerba-
re tiltag.
Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hek-
tarstøttesats over perioden, således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte
betalinger), der ligger under 90 pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hek-
tarstøttesats med en tredjedel af forskellen mellem deres nuværende niveau og 90
pct. af gennemsnittet. Dette finansieres gennem en proportional reduktion i støt-
ten til medlemsstater, hvis hektarstøttesats ligger over gennemsnittet. Der lægges
også op til at omfordele landdistriktsmidlerne mellem medlemsstaterne på bag-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
grund af en række objektive kriterier, som afspejler de fremtidige økonomiske,
sociale, miljømæssige og territoriale mål i landdistriktspolitikken. Kommissionen
har endvidere fremsat forslag om at tillade fleksibilitet mellem de to søjler i land-
brugspolitikken samt forslag om at indføre et loft (”capping”) af støtten til de
største landbrug. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget overføres til de
nationale landdistriktskonvolutter.
Budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab)
Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 18,8 mia. euro til
budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab).
Kommissionen foreslår en sammenlægning af de nuværende instrumenter inden
for retlige og indre anliggender (RIA) til to fonde for henholdsvis migration og
asyl og intern sikkerhed. Hensigten er, at færre programmer i kombination med
simplificering af administrative procedurer kan bidrage til at strømline arbejdet
inden for kategorien. Fondene skal ifølge forslaget have en betydelig ekstern di-
mension, samtidig med at der skal være mulighed for at reagere hurtigt i tilfælde af
nødsituationer.
Kommissionen foreslår desuden en styrkelse af det nuværende civilbeskyttelsesin-
strument, der har en intern dimension placeret i kategori 3 samt en ekstern dimen-
sion under kategori 4.
Budgetkategori 4 (det globale Europa)
Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 70 mia. euro til bud-
getkategori 4.
Der foreslås ingen fundamental ændring af strukturen inden for kategori 4, om
end der foreslås etableret et nyt strategisk partnerskabsinstrument med særligt
fokus på vækstøkonomier til erstatning for det nuværende instrument for indu-
strialiserede lande. Herudover foreslås et tværgående forordning, der blandt andet
indeholder fælles regler og procedurer for implementering af de eksterne instru-
menter (kategori 4).
Naboskabsinstrumentet foreslås væsentligt styrket, ligesom organiseringen heraf
strømlines Derudover foreslår Kommissionen en modernisering af før-
tiltrædelsesprogrammet, hvor bl.a. fokus på finansieringsinstrumenter styrkes.
Under udviklingsinstrumentet (DCI) foreslås et pan-afrikansk instrument til im-
plementering af den fælles EU/Afrika-strategi. Udviklingsbistanden foreslås yder-
ligere fokuseret med en mere differentieret tilgang til partnerlandene.
Budgetkategori 5 (administration)
Kommissionen foreslår, at der forpligtes 63 mia. euro til budgetkategori 5 (admi-
nistration). Kommissionen har i forslaget udskilt udgifterne til pensioner og Eu-
ropaskolerne. Heraf fremgår, at ca. 20 pct. af de samlede udgifter vedrører pensi-
oner og Europaskolerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme
Kommissionen foreslår at placere i alt ni fonde og reserver uden for den flerårige
finansielle ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden,
fleksibilitetsinstrumentet, ITER, GMES, krisereserve til landbrugssektoren, global
klima- og biodiversitetsfond og Den Europæiske Udviklingsfond. De samlede
forpligtelser til disse programmer udgør 58 mia. euro.
Fleksibilitet
Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til
den inter-institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-
nen (IIA) indeholder en række elementer, som vil øge fleksibiliteten.
Kommissionens foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra
200 til 500 mio. euro årligt) og en nye krisefond for landbruget. Formålet for Glo-
baliseringsfonden udvides, så den også omfatter landbruget, der kan tildeles op til
83 pct. af den samlede ramme (dvs. 2,5 mia. euro af i alt 3,0 mia. euro). Man læg-
ger også op til øget adgang til at overføre uforbrugte midler fra tidligere budgetår
under Nødhjælpsreserven, Fleksibilitetsinstrumentet og den nye infrastrukturfaci-
litet. Formålet med den globale klima- og biodiversitetsfond vil være at etablere en
tværgående mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til håndteringen af
globale udfordringer på klima- og biodiversitetsområdet gennem eksisterende EU-
instrumenter. Arbejdet vil basere sig på bidrag fra EU-budgettet, medlemsstater-
nes budgetter og private donorer. Der forudses således ikke afsat særskilte bud-
getmidler til mekanismen.
Kommissionen foreslår endvidere en margin til uforudsete udgifter, der kan mobi-
liseres udover loftet i den flerårige finansielle ramme på makismalt 0,03 pct. af
EU’s BNI (svarende til ca. 30 mia. euro), men som samtidig skal være inden for
loftet for egne indtægter.
Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte pro-
grammer, idet der foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte ram-
mer for programmer vedtaget i fælles beslutningstagning fra 5 til 10 pct.
Finansiering af EU’s budget
Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 inde-
holder følgende forslag vedrørende indtægtssiden:
Et nyt rabatsystem.
To nye indtægtskilder – en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny
moms-indtægt, der fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt.
En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må be-
holde som administrationsbidrag.
Nyt rabatsystem
Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:
En rabat til Storbritannien
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1170487_0010.png
10
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på betalingen til Storbri-
tanniens rabat.
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til
EU’s budget.
Et yderligere fast rabatbeløb til Nederlandene og Sverige
Kommissionen foreslår at ophæve det nuværende rabatsystem og erstatte det med
et nyt og enklere system, der erstatter de oven for nævnte rabatter med faste ra-
batbeløb til Storbritannien, Tyskland, Nederlandene og Sverige, mens Østrig ikke
længere er rabatmodtager. Forslaget begrundes med, at netop disse lande uden
disse rabatter ville få et uforholdsmæssigt stort nettobidrag til EU’s budget i for-
hold til deres relative (købekraftskorrigerede) velstandsniveau.
Tabel 4 viser Kommissionens forslag til rabatter.
Tabel 4
Kommissionens forslag til nyt rabatsystem (mio. euro pr. år)
Land
Tyskland
Nederlandene
Sverige
Storbritannien
Mio. euro. pr. år.
2.500
1.050
350
3.600
Kilde: Forslag til Rådets beslutning om den Europæiske Unions system for egne indtægter KOM(2011) 510.
Det bemærkes, at der er tale om
bruttorabatter,
hvilket indebærer, at rabatmodta-
gerne skal bidrage til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lave-
re end beløbene angivet i tabel 4.
Kommissionens forslag til nyt rabatsystem vil indebære et betydeligt fald i den
samlede rabatmængde i forhold til det nuværende rabatsystem.
Nye egne indtægtskilder
Kommissionen foreslår at indføre en finansiel transaktionsskat samt en ny moms-
indtægt, der fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt. Kommissionen
lægger op til, at de nye indtægtskilder skal indføres senest 1. januar 2018, og pro-
venuet herfra skal medgå til at reducere medlemslandenes BNI-bidrag.
Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 9. oktober 2012 for
en uddybning af status for forhandlingerne om finansiel transaktionsskat.
Nedsættelse af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter
Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter,
herunder især told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra
25 pct. til 10 pct. Forslaget begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæs-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
sige fordel til visse medlemslande som følger af, at deres reelle administrations-
omkostninger er væsentligt lavere. Der er med forslaget tale om en tilbagevenden
til situationen fra før 2000.
Europa-Parlamentets holdning
I Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om ”investering
i fremtiden: en ny flerårig
finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”
tilkendegives Eu-
ropa-Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme. Beslutningen blev
truffet forud for offentliggørelsen af Kommissionens forslag.
I Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om ”den
flerårige finansielle ramme og
egne indtægter”
tilkendegives i forlængelse af ovenstående beslutning en række for Eu-
ropa-Parlamentet centrale principper for indgåelsen af en aftale om den flerårige
finansielle ramme, herunder vedrørende Europa-Parlamentets inddragelse i forhand-
lingerne.
I Europa-Parlamentets interimsbetænkning af 23. oktober 2012
”med henblik på at
opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene
2014-2020”
bekræftes i store træk Europa-Parlamentets velkendte holdninger vedrø-
rende den flerårige finansielle ramme samt vedrørende principperne for indgåelsen af
en aftale herom. Herunder bl.a. ønsket om et højt udgiftsniveau, en reform af EU’s
indtægtssystem samt betydelig øget fleksibilitet i den kommende budgetramme.
Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og
Unionens egne indtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er der-
for i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den
flerårige finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk
bidrag til EU’s budget, som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.
Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens forslag vedrører et forpligtelsesniveau på 1.033 mia. euro og et
betalingsniveau på 988 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, og
yderligere forpligtelser på 58 mia. euro uden for den flerårige finansielle ramme.
Betalingsniveauet uden for den flerårige finansielle ramme er ikke angivet i Kom-
missionens forslag.
Den flerårige finansielle ramme 2014 til 2020 vil være forbundet med væsentlige
statsfinansielle konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser
vil afhænge af den endelige aftale, herunder det overordnede udgiftsniveau samt
beslutningen om Unionens egne indtægter, herunder rabatter og evt. nye ind-
tægtskilder for de enkelte medlemsstaters finansieringsandel.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
Danmarks bidrag til EU’s budget er på finansloven for 2012 budgetteret til 19,6
mia. kr. Den isolerede effekt af Kommissionens forslag til udgiftsniveau i den
kommende flerårige finansielle ramme er på det foreliggende grundlag estimeret til
et dansk merbidrag i størrelsesordenen 2 mia. kr. årligt i perioden 2014 til 2020.
Den isolerede effekt af Kommissionens forslag til en reduktion af den samlede
rabatmængde er estimeret til ved en gennemførelse at kunne bringe Danmark tæt
på at få reduceret sit bidrag til andre landes rabatter med 1 mia. kr. Det er ikke på
det foreliggende grundlag muligt at estimere de statsfinansielle konsekvenser af
Kommissionens forslag til nye indtægtskilder.
Høringer
Sagen har ikke været sendt i høring.
Dansk holdning
Danmark betaler i dag et uforholdsmæssigt højt bidrag til EU’s budget i forhold til
sammenlignelige lande. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i høj grad betaler til
at finansiere andre velhavende landes rabatter. Det er udtryk for en negativ sær-
behandling af Danmark, som ikke er acceptabel. Fra dansk side så man gerne an-
dre landes rabatter afskaffet, men erkender at dette ikke er realistisk. Regeringen
lægger derfor afgørende vægt på kravet om en korrektion på 1 mia. kr. årligt til
Danmark fra 2014 og fremefter.
Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på, at EU’s budget skal afspejle, at
medlemsstaterne for øjeblikket gennemfører betydelige bestræbelser på at konso-
lidere deres offentlige finanser. Derfor bør EU’s budget for perioden 2014-2020
ikke stige i reale termer. Kommissionens forslag er i lyset heraf klart for højt. Re-
geringen finder på linje med en række andre lande, at det overordnede forpligtel-
sesniveau ikke bør overstige 1,00 pct. af EU’s BNI.
Regeringen lægger endvidere vægt på så høj en grad af modernisering af EU’s
budget som muligt gennem reelle omprioriteringer i retning af de mest vækst- og
beskæftigelsesfremmende politikker og gennem øget fokus på natur, miljø, klima
og energi på tværs af budgettets udgiftsområder. Regeringen ser også gerne om
muligt eksterne relationer samt retlige og indre anliggender styrket i forhold til i
dag. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på væsentlige reduktioner i udgif-
terne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken samt administrationsudgif-
terne med henblik på at sikre overordnet budgetdisciplin og frigørelse af ressour-
cer til de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker.
For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for
vidtgående, idet spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgifts-
niveau. Det er endvidere regeringens principielle holdning, at alle udgiftsposter
bør afholdes inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme med henblik
på at sikre fuld transparens.
Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatte-
opkrævning. Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13
dansk side vil man gerne drøfte reformer af indtægtssystemet, der f.eks. anvender
et andet beregningsgrundlag end det nuværende moms- og BNI-
beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskilderne
som hidtil skal defineres af medlemslandene.
Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 9. oktober 2012 for
en uddybning af status for forhandlingerne om finansiel transaktionsskat samt
regeringens holdning hertil.
Andre landes holdninger
Drøftelserne af den flerårige finansielle ramme i regi af Rådet vedrørende almin-
delige anliggender tager udgangspunkt i den såkaldte ”forhandlingsboks-metode”,
som også er anvendt ved tidligere forhandlingsrunder. I denne forhandlingsrunde
er metoden anvendt af det danske og nu det cypriotiske formandskab. Forhand-
lingsboksen er et politisk dokument, der indeholder alle de aftaleelementer, som
stats- og regeringscheferne i sidste ende vil skulle godkende – dvs. ”den samlede
pakke”, herunder både udgiftssiden og indtægtssiden.
Status for forhandlingsboksen
Den foreliggende forhandlingsboks udgør rammen for de videre forhandlinger
om den kommende flerårige finansielle ramme frem mod det ekstraordinære DER
den 22.-23. november. I forhandlingsboksens indledning fastslår det cypriotiske
formandskab, at reduktioner i det overordnede udgiftsniveau i forhold til det af
Kommissionen foreslåede vil være nødvendigt, såfremt en aftale skal kunne ind-
gås. Formandskabet har endnu ikke konkretiseret dette i form af forslag til kon-
krete budgettal. Det indledende kapitel fastsætter yderligere overordnede rammer
for en kommende aftale, herunder behovet for at afspejle konsolideringsbestræ-
belserne i medlemsstaterne samt sikring af et vækst-, beskæftigelses-, konkurren-
ceevne- og samhørighedsfremmende budget. Det indledende kapitel indeholder
endvidere referencer til behovet for at sikre europæisk merværdi, subsidiaritet,
proportionalitet, solidaritet, integrering af klima- og miljøhensyn og øget kvalitet i
budgetanvendelsen.
Forhandlingsboksen lægger i sin nuværende form op til, at den kommende fleråri-
ge finansielle ramme grundlæggende struktureres efter følgende udgiftskategorier:
Budgetkategori 1a – konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
Budgetkategori 1b – økonomisk, social og territorial samhørighed
Budgetkategori 2 – bæredygtig vækst
Budgetkategori 3 – sikkerhed og borgerskab
Budgetkategori 4 – det globale Europa
Budgetkategori 5 – administration
Forhandlingsboksens struktur indebærer ændringer i forhold til det af Kommissi-
onen foreslåede, herunder:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14
Oprettelsen af to underkategorier under budgetkategori 1, således at katego-
rien struktureres på samme måde som i indeværende finansielle rammeperi-
ode med en a- og en b-kategori.
Overflytning af infrastrukturfaciliteten fra samhørighedsdelen i Kommissi-
onens forslag til kategori 1a.
Indplaceringen af ITER og GMES under kategori 1a (placeret uden for
rammen i Kommissionens forslag).
Indplacering af Krisereserven for landbruget under kategori 2 (placeret
uden for rammen i Kommissionens forslag).
Indplacering af Nødhjælpsreserven under kategori 4 (placeret uden for
rammen i Kommissionens forslag).
Forhandlingsboksen fastholder fortsat forslag om etablering og/eller fortsættelse
af en række instrumenter uden for den flerårige finansielle ramme (Fleksibilitetsin-
strumentet, Solidaritetsfonden, Globaliseringsfonden og Den Europæiske Udvik-
lingsfond), idet der som udgangspunkt
ikke
lægges op til en etablering af en mar-
gin til uforudsete udgifter, der kan mobiliseres udover loftet i den flerårige finan-
sielle ramme på makismalt 0,03 pct. af EU’s BNI, som foreslået af Kommissio-
nen.
For så vidt angår den nærmere konkrete udmøntning af de forskellige udgiftsom-
råder gælder, at forhandlingsboksen i sin nuværende form fortsat holder alle
spørgsmål vedrørende udgiftsniveau og fordelingsmæssige spørgsmål åbne, idet
formandskabet som nævnt endnu ikke har taget hul på diskussionen om konkrete
budgettal.
For så vidt angår indtægtssiden gælder ligeledes, at alle forhandlingsspørgsmål
principielt set fortsat er åbne, herunder vedrørende evt. nye indtægtskilder samt
spørgsmålet om korrektioner.
Status for medlemsstaternes holdninger
Det har længe stået klart, at forhandlingen grundlæggende står mellem på den ene
side en gruppe bestående af primært nettobidragyderlande, der argumenterer for
budgetdisciplin, og på den anden side Kommissionen, Europa-Parlamentet og et
flertal af lande (primært nettomodtagere), der argumenterer for et ekspansivt bud-
get.
Drøftelserne i Rådet hidtil har vist, at nettobetalerne står fast på deres krav om
betydelige udgiftsreduktioner. Drøftelserne viser endvidere, at der er et betydeligt
nedadgående pres på udgifterne til samhørighed fra gruppen af nettobetalere.
Heroverfor står den store gruppe af samhørighedslande. Få lande efterspørger
reduktioner i landbrugsstøtten, mens en gruppe af lande klart har tilkendegivet, at
man opfatter Kommissionens forslag som et absolut minimum. Samhørigheds-
landene har givet udtryk for, at man ønsker reduktioner i udgifterne til landbrug -
såfremt der skal realiseres udgiftsreduktioner.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15
Om end nogle lande støtter en modernisering af EU’s budget med øget fokus på
de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker, står det samtidig klart, at
et flertal af medlemsstater har samhørighedsmidlerne og/eller landbrugsbudgettet
som væsentligste indholdsmæssige prioritet.
For så vidt angår indtægtssiden udgør spørgsmålet om nationale rabatter en abso-
lut hovedprioritet for en række store bidragydere. Kommissionens forslag til re-
duktion i rabatvolumen afvises i den forbindelse kategorisk af disse lande. Også
Kommissionens forslag til nye egne indtægter har mødt betydelig skepsis.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for møderne i
Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2011 (skriftlig forelæggelse), den 12.
september 2011, den 15. november 2011, den 5. december 2011, den 27. januar
2012, den 26. marts 2012, den 24. april 2012, den 29. maj 2012, den 26. juni 2012,
den 24. juli (skriftlig forelæggelse) og den 21. september 2012.
Der er den 27. juli 2011 oversendt grund- og nærhedsnotater vedrørende hen-
holdsvis udgiftssiden og indtægtssiden af den flerårige finansielle.