Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3198 - økofin Bilag 2
Offentligt
1174824_0001.png
Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 13. november
2012
Enhed
International
Økonomi
Sagsbehandler
1. Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-pack”)
- Status over drøftelserne
KOM-dokument foreligger ikke
2. Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD IV)
- Orientering fra formandskabet
KOM(2011) 452 og KOM(2011) 453
3. Fælles tilsynsmekanisme på bankområdet
- Status for drøftelserne
KOM (2012) 511
4. Afgift på finansielle transaktioner (FTT)
- Status for drøftelserne
KOM(2012) 631
5. Forhandlingsmandat til Kommissionen til revision af
rentebeskatningsaftaler med tredjelande
- Orienterende debat
KOM-dokument foreligger ikke
6. Opfølgning på Det Europæiske Råd
- Udveksle synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
7. Opfølgning på IMF’s årsmøde 12.-14. oktober og G20-møde
for økonomi- og finansministre samt centralbankchefer 4.-5. november
- Udveksle synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
8. Klimafinansiering
- Udkast til Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
9. Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken
- Udkast til Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
10. Modernisering af EU’s statsstøttepolitik
- Udkast til formandskabskonklusioner
KOM (2012) 209
Side 2
Koordineret med
Sagsnr.
Doknr.
Dato
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1174824_0002.png
Dagordenspunkt 3: Fælles tilsyn på bankområdet
KOM (2012) 511 og KOM(2012) 512
Resumé
Stats- og regeringscheferne fra euroområdet anmodede den 29. juni 2012
Kommissionen om at fremsætte forslag om en fælles tilsynsmekanisme på
bankområdet. På den baggrund har Kommissionen den 12. september 2012 fremsat
forslag til forordning om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme, som den Europæiske
Centralbank (ECB) vil få det endelige ansvar for. Forslaget er en del af bredere
drøftelser om en styrkelse af ØMU’en, hvor der bl.a. lægges op til etablering af en
”integreret finansiel ramme” (såkaldt ”bankunion”) i EU.
Forslaget om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme indebærer, at ECB vil få det
endelige ansvar for at føre tilsyn med alle kreditinstitutter i euroområdet samt
mulighed for, at ikke-eurolande frivilligt kan indgå i tæt samarbejde med ECB om
tilsynet med bankerne i det pågældende land. Det foreslås konkret, at der overdrages
en række væsentlige tilsynskompetencer til ECB, herunder godkendelse og fratagelse
af kreditinstitutlicens, tilsyn med kapitalkrav, likviditet, store engagementer,
muligheden for at sætte makro-prudentielle krav mv., samt sanktionering af brud på
disse krav. ECB vil skulle udføre sine opgaver i samarbejde med de nationale tilsyn,
men ECB vil have det endelige ansvar og har instruktionsbeføjelse over for de
nationale tilsyn. Det er Kommissionens hensigt, at ECB fra den 1. januar 2013 vil
kunne vælge at overtage tilsynet med konkrete banker - særligt banker, der modtager
statsstøtte.
Forslaget om en fælles europæisk tilsynsmekanisme fremsættes sammen med forslag
om ændringen af forordningen om den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA)
(KOM (2012) 512), som er et EU27-organ. Forslaget vedr. EBA lægger bl.a. op til
ændringer af EBA’s beføjelser ift. bindende mægling og krisestyring mv. samt ændring
af afstemningsregler. Dette skal sikre, at oprettelsen af den fælleseuropæiske
tilsynsmekanisme ikke medfører en opsplitning af det indre marked.
Der ventes en statusdrøftelse af forslaget på ECOFIN d. 13. november 2012. De
væsentligste emner i forhandlingerne vedrører bl.a. vilkårene for ikke-eurolandes
deltagelse i det fælles tilsyn og tilretningen af afstemningsreglerne i EBA.
Baggrund
Stats- og regeringscheferne fra euroområdet anmodede i en erklæring ifm. Det
Europæiske Råd (DER) den 28.-29. juni 2012 Kommissionen om at fremsætte forslag
om en fælles tilsynsmekanisme på bankområdet. Erklæringen bemærker samtidig, at
når en effektiv fælles tilsynsmekanisme er etableret, som involverer ECB, vil dette
kunne danne grundlag for, at den permanente europæiske stabilitetsmekanisme
(ESM) rekapitaliserer eventuelle nødlidende banker i euroområdet direkte på grundlag
af en ESM-beslutning. På den baggrund præsenterede Kommissionen den 12.
september 2012 sit forslag til forordning om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme i
regi af den Europæiske Centralbank (ECB). Forslaget er en del af den såkaldte ØMU-
rapport offentliggjort forud for DER-mødet den 28.-29. juni, hvori der lægges op til
etablering af en ”integreret finansiel ramme” (”bankunion”) i EU. Kommissionen har
samtidig fremsat forslag om ændring af forordningen om den europæiske
banktilsynsmyndighed (EBA), herunder ændringer vedr. EBA’s beføjelser ift. bindende
mægling, brud på EU-lovgivning og krisestyring mv. samt ændring af
afstemningsregler.
Formanden for DER, Herman van Rompuy, præsenterede den 12. oktober 2012 forud
for DER den 18.-19. oktober en videreudviklet ØMU-rapport, hvor det bl.a. foreslås, at
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1174824_0003.png
en fælles europæisk finansieringsmekanisme vil indgå i et kommende forslag om
fælles afviklingsordning og afviklingsmyndighed. Der lægges i rapporten desuden op
til harmonisering af reglerne for nationale indskydergarantiordninger i form af
færdiggørelse af forhandlingerne om det såkaldte DGS (”deposit guarantee schemes”-
)-direktiv (revision af indskydergarantidirektivet) - således foreslås ikke en fælles
europæisk ordning på dette område. Endelig lægges der op til overdragelse af
såkaldte makro-prudentielle kompetencer (dvs. værktøjer til at adresse specifikke
finansielle risici) til ECB på linje med forslaget om fælles EU-tilsyn. En endelig ØMU-
rapport ventes at foreligge frem mod DER i december 2012.
Konklusionerne fra DER den 18.-19. oktober bemærker, at en bankunion, i det omfang
det er muligt, skal være åben for alle medlemslande, der ønsker at deltage. Der
opfordres til, at der arbejdes videre med de konkrete forslag vedr. tilsyn mhp. at opnå
enighed om den lovgivningsmæssige ramme senest den 1. januar 2013. Arbejdet med
den operationelle implementering bør finde sted i løbet af 2013.
DER-konklusionerne pointerer nødvendigheden af at sikre en klar adskillelse mellem
ECB's pengepolitik og tilsynsmæssige opgaver samt en retfærdig og ligeværdig
behandling og repræsentation af eurolande og ikke-eurolande, der deltager i den
fælles tilsynsmekanisme. Tilsynsmekanismen skal baseres på de højeste standarder
for banktilsyn. Konklusionerne understreger endvidere den afgørende betydning af at
etablere mere ens fælles regler (den såkaldte ’single rule book’) som basis for et
fælles banktilsyn.
DER-konklusionerne understreger vigtigheden af at sikre lige konkurrencevilkår for
medlemslande i og uden for den fælles tilsynsmekanisme med fuld respekt for det
indre markeds integritet. Det understreges, at der er behov for en acceptabel og
afbalanceret løsning vedrørende ændringer af stemmeregler og beslutninger under
forordningen om EBA. Ændringerne skal tage højde for, at der efterfølgende eventuelt
vil være nye lande, der ønsker at deltage i den fælles tilsynsmekanisme og sikre
effektive og ikke-diskriminerende beslutninger inden for det indre marked. EBA bør
bibeholde sine eksisterende beføjelser og ansvarsområder.
DER opfordrer endvidere til en hurtig vedtagelse af forslagene fra Kommissionen, som
vedrører
harmonisering
af
nationale
bankafviklingsordninger
og
indskydergarantiordninger. Når disse forslag er vedtaget, er det Kommissionens
intention at stille forslag om en fælles bankafviklingsordning for de medlemsstater, der
deltager i det fælles banktilsyn. Konklusionerne opfordrer også til en hurtig
færdiggørelse af det fælles regelsæt (’single rule book’), herunder at der senest ved
årets udgang opnås enighed om forslaget om kapitalkrav- og likviditetskrav
(CRR/CRD IV).
DER noterer i konklusionerne den 18.-19. oktober, at eurogruppen vil udarbejde de
præcise operationelle kriterier vedr. direkte bankrekapitaliseringer via ESM i fuld
overensstemmelse med erklæringen fra euroområdetopmødet den 29. juni 2012.
Som begrundelse for forslaget anfører Kommissionen, at en række medlemsstater i
EU ifm. krisen har interveneret i deres respektive nationale banksektorer mhp. at
understøtte finansiel stabilitet. Kommissionen anslår således, at der er brugt over
4.500 mia. euro (i form af lån, garantier mv., svarende til ca. 37 pct. af EU’s BNP i
2011) til at understøtte banker i EU. Dette har bl.a. resulteret i en betydelig forværring
af de offentlige budgetter i flere lande.
Formålet med et fælles tilsyn er ifølge Kommissionen at fremme kreditinstitutters
sikkerhed og soliditet og understøtte stabiliteten i det finansielle system.
Kommissionen understreger desuden, at krisen har vist, at styrket koordinering
mellem nationale tilsynsmyndigheder ikke i sig selv har været tilstrækkelig.
Kommissionen vurderer, at der derfor er behov for fælles beslutningstagen ift.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1174824_0004.png
tilsynsreaktioner på tværs af EU’s medlemslande. Kommissionen fremhæver således,
at krisen har vist, at den tætte integration af bankmarkederne, inden for EU generelt
og euroområdet i særdeleshed, har medført, at nationale problemer i banksektoren
hurtigt eskalerer til fælleseuropæiske problemer. En utilstrækkelig reaktion på en krise
i en medlemsstats banksektor må derfor forventes at have store destabiliserende
effekter i andre medlemsstater. Derudover vurderes en fælleseuropæisk
tilsynsmekanisme at være et centralt element i at bremse den stigende risiko for
fragmentering af EU’s bankmarkeder, som medfører en underminering af det indre
marked for finansielle tjenesteydelser og hindrer effektiv omsætning af
pengepolitikken til realøkonomien i Europa.
I forbindelse med fremsættelsen af forslaget om en fælles tilsynsmekanisme har
Kommissionen samtidig opfordret til oprettelsen af en egentlig bankunion for at gøre
banksektoren mere solid som del af en mere langsigtet vision for økonomisk og
finanspolitisk integration. Overførsel af banktilsynet til det europæiske plan anses af
Kommissionen som en central del af denne proces, der efterfølgende skal kombineres
med andre tiltag som f.eks. et fælles system for indskydergaranti og en fælles
europæisk afviklingsmekanisme og -fond. Kommissionen har endvidere fremhævet, at
forslaget bør ses i sammenhæng med den nuværende revision af
kapitalkravsdirektivet (CRD/CRR IV), der i kraft af den højere grad af fælles regler vil
gøre det lettere at føre tilsyn fra ECB.
Kommissionen har fremlagt en ambitiøs plan for forhandlingerne om forslaget, som er
bekræftet med DER’s beslutning om, at der skal opnås enighed om den
lovgivningsmæssige ramme inden den 1. januar 2013. Der var en første drøftelse af
forslaget på uformelt ECOFIN den 14.- 15. september 2012 og på ECOFIN d. 9.
oktober samt i Rådets adhoc-arbejdsgruppe den 27. – 28. september, den 11.-12.
oktober og den 25.-26. oktober. Der er lagt op til endnu en drøftelse af forslaget på
ECOFIN d. 13. november, hvor formandskabet ventes at orientere om status i
forhandlingerne på teknisk niveau.
Indhold
Nedenfor beskrives hovedpunkterne i Kommissionens forslag til en fælles
tilsynsmekanisme og forslag til revision af stemmeregler m.v. i EBA. Forslagene
forhandles aktuelt.
De væsentligste emner i forhandlingerne vedrører vilkårene for ikke-eurolandes
deltagelse i det fælles tilsyn, tilretningen af afstemningsreglerne i EBA,
tilsynsforslagets anvendelsesområde, herunder hvorvidt det fælles tilsyn som foreslået
skal omfatte alle banker eller f.eks. alene større og systemisk vigtige banker,
indfasningen af det fælles tilsyn, relationen til andre aktuelle finansielle
lovgivningsinitiativer, herunder revisionen af kapitalkravsdirektivet, revision af
indskydergarantidirektivet og krisehåndteringsdirektivet (afvikling af nødlidende
banker). Emner i forhandlingerne er desuden behovet for at sikre, at det fælles tilsyn
har en tilstrækkelig høj kvalitet og effektivitet, vigtigheden af at sikre adskillelse af
ECB’s pengepolitiske og tilsynsmæssige funktion, ECB’s kompetence, herunder
kompetencen til at anvende makro-prudentielle redskaber samt arbejdsdelingen
mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder. Et væsentligt emne i
forhandlingerne vedrører desuden det fælles tilsynsforslags relation til videre initiativer
som led i drøftelser om en bankunion.
Kommissionens forslag om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme
Formål, anvendelsesområde og samarbejde
Formålet med den fælles tilsynsmekanisme er at fremme kreditinstitutters sikkerhed
og soliditet og det finansielle systems stabilitet, hvor der skal tages behørigt hensyn til,
at det indre marked ikke fragmenteres men bevarer sin integritet.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1174824_0005.png
Forordningsforslaget omfatter som udgangspunkt den Europæiske Centralbank (ECB)
og alle euromedlemslandes banktilsynsmyndigheder. Det foreslås at oprette en fælles
tilsynsmekanisme, som omfatter ECB og de nationale tilsynsmyndigheder i de
deltagende lande.
Ifølge forslaget skal ansvaret for en række væsentlige tilsynsopgaver overdrages til
ECB, for så vidt angår alle kreditinstitutter, der har licens i de medlemsstater, der
deltager i den fælles tilsynsmekanisme. Bl.a. foreslås ECB tildelt kompetence til at
udstede eller fratage autorisation, at vurdere erhvervelser eller overdragelser af
kapitalandele i kreditinstitutter, at sikre overholdelse af kapitalkrav, grænser for store
engagementer, likviditetskrav, gearingskrav og rapportering og offentliggørelse af
oplysninger om disse forhold. ECB foreslås ligeledes tildelt ansvar for at fastsætte
ekstra kapitalkrav, herunder fastlægge den modcykliske kapitalbuffer og en eventuel
systemisk risikobuffer, at fastsætte øvrige krav mhp. at imødegå systemiske risici,
hvor det er muligt ift. EU-lovgivningen (brug af makro-prudentielle værktøjer) samt at
stille krav til virksomhedsstyring og interne effektive kapitalkravsvurderingsmetoder og
at gennemføre tilsynsstresstest.
Det foreslås, at de nationale tilsynsmyndigheder som udgangspunkt vil foretage de
daglige vurderinger af kreditinstitutternes situation og i udvalgte sager foreslå ECB
udkast til afgørelser. Det endelige ansvar ligger imidlertid hos ECB, og de nationale
tilsynsmyndigheder er underlagt ECB’s instruktion på alle områder, der overdrages, jf.
ovenfor.
Herudover tildeles ECB enekompetence til at samordne og udtrykke en fælles
holdning hos repræsentanter fra nationale tilsyn i de deltagende medlemsstater ift.
EBA’s bestyrelse i spørgsmål, der vedrører opgaver, der overdrages til ECB. ECB kan
endvidere vedtage forordninger og henstillinger, jf. Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmådes (TEUF’s) artikel 132, med det formål at gennemføre
lovgivningen i deltagende medlemsstater, hvis det vurderes, at den vedtagne EU-
lovgivning (f.eks. fælles standarder) ikke er tilstrækkelig detaljeret til at ECB kan
udføre de nødvendige tilsynsopgaver. Ifølge TEUF artikel 132 kan ECB udstede
forordninger og træffe afgørelser mhp. at gennemføre de opgaver, som er fastlagt i
statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB mv., herunder
opgaver ift. tilsynsvirksomhed.
For ikke-eurolande fastlægges der herudover en mekanisme, hvorved ikke-eurolande
frivilligt kan indgå i såkaldt nært samarbejde med ECB. Et sådan samarbejde vil
gælde alle banker i det pågældende land og vil indebære, at medlemsstaten forpligtes
til at sikre, at de nationale myndigheder overholder retningslinjer og anmodninger fra
ECB, og at der tilvejebringes alle de oplysninger om kreditinstitutter i den pågældende
medlemsstat, som ECB måtte kræve. Forpligtelsen skal implementeres i national
lovgivning.
Beslutning om indgåelse af nært samarbejde træffes af ECB efter anmodning fra et
ikke-euroland. Hvis ECB er af den opfattelse, at betingelserne for det nære
samarbejde ikke længere er til stede, kan ECB beslutte at afslutte det nære
samarbejde med den pågældende medlemsstat.
Tilsynsredskaber og sanktioner
For så vidt angår tilsyn, foreslås det at give ECB en række redskaber. Kommissionen
foreslår bl.a., at ECB kan afkræve alle relevante informationer fra alle relevante parter
i forbindelse med udførelsen af tilsyn. Derudover skal ECB kunne gennemføre
inspektioner både med og uden foregående varsel og kan i den forbindelse forsegle
alle forretningslokaler samt bøger og forretningspapirer i det nødvendige tidsrum og
omfang.
Det fremgår, at såfremt en person lægger hindringer i vejen for ECB’s undersøgelse,
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1174824_0006.png
skal den relevante medlemsstat tilbyde den nødvendige bistand for at afhjælpe dette.
Hvis der kræves dommerkendelse i forbindelse med kontrol på stedet, skal ECB
anmode om en sådan kendelse ved de nationale domstole. De nationale domstole
kan anmode ECB om nærmere forklaringer men skal ikke prøve, om kontrollen er
nødvendig.
Ifølge forslaget skal alle nye autorisationer til at drive kreditinstitut godkendes af ECB
på baggrund af nationale tilsynsmyndigheders indstilling og ud fra de betingelser, der
er fastsat i national lovgivning. ECB skal desuden vurdere indstillingen på baggrund af
relevant EU-lovgivning. ECB’s tilladelse til autorisation opnås, hvis betingelserne for
tilladelse i EU-retten er opfyldt.
1
Ligeledes kan ECB fratage en licens til at drive
kreditinstitut på eget eller på de nationale myndigheders initiativ.
ECB foreslås derudover tildelt kompetencer for så vidt angår sanktionering. ECB kan i
henhold til forslaget således pålægge administrative bøder, hvis kreditinstitutter,
finansielle holdingvirksomheder (modervirksomheder hvis virksomhed hovedsageligt
består i at drive finansiel virksomhed gennem en eller flere dattervirksomheder) eller
blandede holdingselskaber (dvs. holdingselskaber der også udfører egne aktiviteter,
f.eks. finansielle aktiviteter) ikke overholder kravene i den relevante EU-lovgivning.
ECB kan i den forbindelse pålægge administrative bøder på op til det dobbelte af den
mulige fortjeneste eller det tab, der er undgået, i tilfælde hvor dette kan beregnes.
Alternativt kan der pålægges administrative bøder på op til 10 pct. af f.eks.. en
finansiel virksomheds samlede omsætning i det foregående regnskabsår. ECB har
derudover mulighed for at pålægge nationale tilsynsmyndigheder at pålægge de
nødvendige sanktioner særligt i tilfælde af overtrædelse af national lovgivning.
De anvendte sanktioner skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende
virkning. Offentliggørelsen skal indeholde oplysninger om overtrædelsens art og
identiteten på de personer, som er ansvarlige for overtrædelsen med mindre
offentliggørelsen vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet.
Hvis en offentliggørelse vil volde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade,
skal ECB holde sanktionen anonym.
Principper for organisationen, rapportering og finansiering
Det foreslås, at ECB skal leve op til en række principper for tilsynsorganisationen.
Tilsynsorganisationen skal således være uafhængig i varetagelsen af sine opgaver og
behandles som sådan af andre parter. Varetagelsen af tilsynsopgaverne skal foregå
uafhængigt af den monetære politik, som ECB også har ansvar for. Uafhængigheden
skal således sikres både ift. tilsynet generelt, og mellem tilsynsvirksomheden og
pengepolitikken.
Der forslås i den forbindelse nedsat et internt organ - et såkaldt ”tilsynsråd”
(supervisory board) i ECB, der skal planlægge og udføre tilsynsopgaverne, jf. ovenfor.
Tilsynsrådet skal bestå af:
1
De 17 tilsynschefer fra eurolandene,
Fire repræsentanter udpeget af ECB’s direktion,
En formand udpeget af ECB’ s styrelsesråd (som består af direktionen og de
17 eurolandes nationalbankdirektører) blandt medlemmerne af ECB’s
direktion og en næstformand udpeget af og blandt styrelsesrådet,
En repræsentant for hvert af de ikke-eurolande, der måtte vælge at indgå i et
samarbejde med ECB om tilsynet. Repræsentanter for ikke-eurolande vil
deltage på vilkår (for så vidt angår stemmeret mv.), som fastsættes af ECB,
En repræsentant for Kommissionen med observatørstatus (uden stemmeret),
Medlemslandene må i dag fastsætte yderligere regler for autorisation og fratagelse af autorisation til at
drive kreditinstitut, end de der er fastsat i EU-lovgivningen.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1174824_0007.png
Formanden for EBA med observatørstatus (uden stemmeret).
Tilsynsrådet kan blandt sine medlemmer udpege et styringsudvalg med en mere
begrænset sammensætning.
Ifølge forslaget kan ECB’s styrelsesråd delegere klart definerede tilsynsopgaver og
afgørelser til tilsynsrådet, men styrelsesrådet vil have det ultimative ansvar for og
kontrol over tilsynsrådet. Styrelsesrådet vedtager tilsynsrådets forretningsorden,
herunder regler for formandens og næstformandens mandatperiode, der dog højest
kan være 5 år, og som ikke kan fornyes.
Ift. deltagelse i tilsynsrådet herunder også for lande i tæt samarbejde med ECB,
lægger Kommissionen op til, at ECB kan fastsætte de nærmere betingelser for
deltagelse, herunder stemmeret i overensstemmelse med statutten for ESCB og ECB,
der er knyttet til traktaten.
ECB’s styrelsesråd kan delegere tilsynsopgaver til
tilsynsrådet, men styrelsesrådet vil have det ultimative ansvar for og kontrol over
tilsynet.
Medlemmerne af tilsynsrådet og ECB’s ansatte, der beskæftiger sig med tilsyn, er
omfattet af tavshedspligten fastsat i de relevante EU-retsakter. ECB gives herudover
hjemmel til at udveksle oplysninger med nationale eller europæiske myndigheder i
henhold til EU-lovgivningen.
Det pålægges ECB at afgive en årlig rapport til Europa-Parlamentet, Ministerrådet,
Eurogruppen og Kommissionen om varetagelsen af tilsynet med bankerne. Videre
skal ECB besvare spørgsmål om tilsynet fra Europa-Parlamentet eller Eurogruppen,
og tilsynsrådsformanden skal på forespørgsel deltage i debatter i Europa-
Parlamentets udvalg.
For så vidt angår finansiering fremgår det, at ECB skal afsætte de nødvendige
ressourcer til udøvelsen af tilsynsopgaverne, og at ECB skal opføre sine udgifter hertil
i en særskilt sektion i ECB’s budget og rapportere herom i sin årsrapport. ECB tildeles
i denne forbindelse hjemmel til at opkræve gebyrer af omfattede kreditinstitutter til at
dække tilsynsopgaverne. Gebyrerne må ikke overstige de forbundne udgifter og skal
fordeles ift. kreditinstitutternes betydning og risikoprofil.
Evaluering og indfasning
Senest den 31. december 2015 skal Kommissionen fremlægge en rapport, der
evaluerer, hvorvidt forordningen tjener sit formål, med særlig fokus på
sammenhængen mellem ECB og det europæiske tilsynssystem (ESFS), forholdet til
EBA og funktionaliteten i ledelsesstrukturerne samt uafhængigheds- og
ansvarlighedsordningernes effektivitet.
Det foreslås, at forordningen træder i kraft 1. januar 2013. Tilsynet fases ind, således
at ECB pr. 1. juli 2013 overtager tilsynet med de vigtigste/største banker og pr. 1.
januar 2014 med alle banker i de deltagende lande. ECB vil dog fra 1. januar 2013
kunne vælge at overtage tilsynet med konkrete banker - særligt banker, der modtager
statsstøtte.
Forslag til revision af stemmeregler m.v. i det Europæiske Banktilsyn
I det følgende gennemgås hovedelementerne i forslaget om ændring af forordning om
den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA-forordningen).
Beslutningstagning i EBA
EBA’s bestyrelse (tilsynsråd, ”supervisory board”) er sammensat af lederne af de
nationale kompetente tilsynsmyndigheder samt en repræsentant uden stemmeret fra
hver af de følgende institutioner: Kommissionen, ECB, det europæiske systemiske
risikoråd (ESRB), og de øvrige europæiske tilsynsmyndigheder, den europæiske
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1174824_0008.png
værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) og tilsynsmyndigheden for forsikrings- og
arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).
Bestyrelsen kan efter den gældende forordning i situationer vedrørende bindende
mægling - dvs. hvor EBA træffer afgørelse i tilfælde af uenigheder mellem
tilsynsmyndigheder - nedsætte et uafhængigt panel (herefter panelet) bestående af
formanden og to medlemmer af bestyrelsen. Panelet skal stille forslag til afgørelse til
endelig vedtagelse af bestyrelsen. Bestyrelsen kan vedtage panelets forslag med
simpelt flertal, medmindre forslaget forkastes af et antal medlemmer, der
repræsenterer et blokerende mindretal, i henhold til reglerne for afstemning i Rådet.
Denne mindretalsbeskyttelse gælder alene i tilfælde af, at den bindende mægling er
indledt af den myndighed i det land, hvor moderselskabet er etableret (såkaldte
”home” myndighed)..
I Kommissionens ændringsforslag foreslås det, at panelet i tillæg til sager om mægling
også skal behandle sager vedr. overtrædelse af EU-retten. Det foreslås endvidere, at
panelets sammensætning justeres, så panelet skal bestå af formanden og to
stemmende medlemmer af bestyrelsen, hvor mindst et medlem skal være fra et ikke-
euroland. Det foreslås desuden, at stemmereglerne i EBA’s bestyrelse justeres,
således at panelets forslag til afgørelser betragtes som vedtaget, medmindre det
forkastes af et simpelt flertal bestående af mindst tre stemmer fra eurolande og tre
stemmer fra ikke-eurolande, som ikke er i tæt samarbejde med ECB om tilsynet.
Kommissionen foreslår, at i tilfælde, hvor fire ikke-eurolande eller færre vælger ikke at
være i tæt samarbejde med ECB, skal det simple flertal, der kan forkaste panelets
afgørelse, bestå af mindst ét ikke-euroland.
Kommissionens forslag giver dermed panelet kompetence til at træffe afgørelse i
ovennævnte sager, medmindre dette blokeres af et simpelt flertal i EBA’s bestyrelse,
mens den gældende EBA-forordning alene giver panelet kompetence til at lave en
indstilling til bestyrelsen, hvorefter bestyrelsen træffer den endelige afgørelse med
simpelt flertal.
Bindende mægling – EBA’s kompetencer over for tilsynsmyndigheder og ECB
Ift. beslutninger vedr. bindende mægling kan EBA i henhold til den gældende
forordning træffe afgørelse over for de omfattede myndigheder. Hvis en medlemsstats
myndighed ikke efterlever EBA’s afgørelse, kan EBA træffe afgørelse direkte over for
den involverede finansielle institution.
Det følger af Kommissionens forslag, at hvor EBA har truffet afgørelse adresseret til
ECB i ovenfornævnte sager – dvs. hvor der er uenighed mellem ECB og en
tilsynsmyndighed- skal ECB følge EBA’s afgørelse. Det foreslås, at såfremt ECB ikke
følger EBA’s afgørelse, skal ECB inden for en frist på 10 arbejdsdage give en
tilstrækkelig begrundelse for sin manglende efterlevelse af afgørelsen. ECB omfattes
dermed som kompetent myndighed af et
comply-or-explain-princip.
EBA har dog i
henhold til forslaget samme mulighed for i sidste ende at træffe afgørelse direkte over
for den involverede finansielle institution, såfremt ECB ikke følger EBA’s afgørelse,
som under den gældende forordning.
Tiltag i krisesituationer – EBA’s kompetencer over for myndighederne og ECB
EBA kan efter gældende ret i en krisesituation, som indebærer alvorlige trusler mod
funktionaliteten og integriteten af EU’s finansielle markeder, vedtage individuelle
afgørelser. Afgørelserne kan pålægge de nationale kompetente myndigheder at tage
de nødvendige skridt i overensstemmelse med EU-retten ved at sikre, at finansielle
institutioner og myndigheder opfylder kravene i relevant EU-lovgivning. Den relevante
EU-lovgivning vedrører bl.a. reglerne i kapitalkravsdirektivet, jf. den gældende EBA-
forordnings artikel 1, stk. 2.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1174824_0009.png
Hvis en medlemsstats myndighed ikke efterkommer EBA’s afgørelse, kan EBA, i det
omfang EU-retten finder direkte anvendelse på finansielle institutioner, i stedet
vedtage en individuel afgørelse rettet mod en finansiel institution med krav om, at
institutionen skal leve op til EU-lovgivningen. EBA kan kun anvende beføjelsen, hvis
medlemsstatens myndighed ikke overholder EU-retten eller anvender EU-retten
lovstridigt, og hvor det er nødvendigt at handle øjeblikkeligt for at genoprette de
finansielle markeders ordnede funktion og integritet eller stabiliteten af hele eller en
del af det finansielle system i Unionen.
Det fremgår af Kommissionens forslag til ændring af EBA-forordningen, at hvor EBA
har truffet afgørelse adresseret til ECB i sin egenskab af kompetent tilsynsmyndighed i
ovennævnte tilfælde, skal ECB følge EBA’s afgørelse. Hvis ECB ikke følger EBA’s
afgørelse, skal ECB inden for en frist på 48 timer give EBA en tilstrækkelig
begrundelse for sin manglende efterlevelse af afgørelsen. Denne
comply-or-explain-
mekanisme gælder alene for ECB og ikke medlemsstaternes myndigheder hverken
under den gældende forordning eller som følge af Kommissionens ændringsforslag.
EBA har i henhold til forslaget samme mulighed for at træffe afgørelse direkte over for
den involverede finansielle institution, hvis ECB ikke følger EBA’s afgørelse som
under den gældende forordning.
Sammensætning af EBA’s management board
EBA’s styrelsesudvalg (”management board”) skal sikre, at EBA løser sine opgaver
tilfredsstillende. Styrelsesudvalget skal tilse, at EBA varetager sine opgaver i
overensstemmelse med EBA-forordningen. EBA’s styrelsesudvalg skal med den
nuværende forordning bestå af formanden og seks andre medlemmer af EBA’s
bestyrelse. Disse vælges af de stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen. EBA’s
bestyrelse vedtager udtalelser, henstillinger og afgørelser som led i EBA’s arbejde.
I Kommissionens ændringsforslag foreslås tilføjet, at mindst to medlemmer af EBA’s
styrelsesudvalg skal bestå af repræsentanter fra ikke-eurolande, som ikke indgår i et
tæt samarbejde med ECB om det nationale tilsyn.
Evaluering
Endelig foreslår Kommissionen, at der inden 1. januar 2016 skal offentliggøres en
rapport om afstemningsreglernes egnethed, sammensætningen af Management
Board og sammensætningen af det uafhængige panel, som udarbejder afgørelser ift.
brud på EU-retten og bindende mægling.
Hjemmelsgrundlag
Forslaget til forordning om etablering af et fælles banktilsyn er fremsat med hjemmel i
EU-traktatens artikel 127, stk., 6, hvorefter Rådet træffer beslutning med
enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og ECB.
Forslaget om ændring af EBA-forordningen er fremsat med hjemmel i EU-traktatens
artikel 114, hvorefter Rådet og Europa-Parlamentet træffer beslutning i fællesskab
gennem den almindelige beslutningsprocedure.
Nærhedsprincippet
I lyset af at den europæiske banksektor er tæt integreret, og at mange banker
opererer på tværs af grænserne i EU, er det Kommissionens vurdering, at kun fælles
EU-regler kan sikre, at tilsyn med kreditinstitutter gennemføres hensigtsmæssigt.
Herudover udgør meget forskellige nationale regler på området en risiko for den
finansielle stabilitet i EU. Kommissionen finder således, at der er betydelig risiko for, at
tilsynet med store grænseoverskridende banker ikke på nuværende tidspunkt
gennemføres i det nødvendige omfang. Kommissionen finder på den baggrund, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1174824_0010.png
Det er regeringens foreløbige vurdering, at oprettelsen af et fælles tilsyn i
overensstemmelse med forordningen principielt ikke strider mod nærhedsprincippet.
Forslaget forhandles aktuelt.
Europa-Parlamentets udtalelse
Forslaget til den fælles tilsynsmekanisme skal vedtages af Rådet med enstemmighed,
jf. ovenfor. Europa-Parlamentet skal høres om forslaget. Europa-Parlamentet har
endnu ikke formelt udtalt sig.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Finanstilsynet er den kompetente myndighed til at føre tilsyn med kreditinstitutter,
herunder har Finanstilsynet kompetence til at give og trække tilladelser til
kreditinstitutter, at vurdere erhvervelser eller afhændelser af kapitalandele, at sikre
overholdelse af kapitalkrav, grænser for store engagementer, likviditetskrav,
gearingskrav og rapportering samt offentliggørelse af oplysninger om disse forhold
m.v. Endelig er Finanstilsynet med til sammen med Finansiel Stabilitet A/S at forestå
afvikling af nødlidende kreditinstitutter. Finanstilsynet tilrettelægger efter gældende ret
selv sit tilsyn med kreditinstitutter.
Finanstilsynets beføjelser er primært fastlagt i lov om finansiel virksomhed. Hvis
Danmark skal deltage i den fælles tilsynsmekanisme, vil det derfor blive nødvendigt at
ændre i lov om finansiel virksomhed. Ændringerne vil primært bestå i en præcisering
af, hvilke områder Finanstilsynet er den primære myndighed for, og hvilke områder
ECB overtager med forslaget. Endvidere vil der skulle ændres i Finanstilsynets
sanktionsmuligheder over for kreditinstitutterne samt gennemføres en række mindre
konsekvensændringer.
Hvis Danmark skal deltage i den fælles tilsynsmekanisme, og denne indeholder fælles
regler for afvikling af nødlidende kreditinstitutter, vil det formentlig også kræve
ændring af lov om finansiel stabilitet.
Den endelige stillingtagen til den fælles tilsynsmekanismes forhold til gældende dansk
ret kan først foretages, når forslaget er færdigforhandlet.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslagene vedr. fælles tilsyn og EBA har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser,
idet udgifterne til ECB’s tilsyn dækkes gennem bidrag fra den finansielle sektor.
Kommissionen bemærker i den forbindelse, at overførslen af en række tilsynsopgaver fra
de nationale tilsynsmyndigheder kan forventes at lette eventuelle afgifter for tilsyn på
nationalt plan tilsvarende. Vurderingen er imidlertid, at dette ikke nødvendigvis vil være
tilfældet, da nært samarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder i en
række tilfælde snarere må forventes at øge ressourceforbruget hos de nationale
tilsynsmyndigheder som minimum i en overgangsperiode. Indfasningen af et nært
samarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder vil kræve etablering af nye
samarbejdsformer og anmodninger fra ECB om information til Finanstilsynet, hvilket kan
forventes at medføre et øget ressourceforbrug. I tilfælde af øgede udgifter for
Finanstilsynet dækkes disse gennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der ikke
umiddelbart er direkte statsfinansielle konsekvenser forbundet med eventuelt større
ressourceforbrug afledt af forslaget.
Kommissionen forventer ikke, at forslaget vil medføre byrder for EU’s budget, da ECB
ikke indgår heri.
En tilsynsmyndigheds konkrete tilsynsmæssige beslutninger kan have statsfinansielle
konsekvenser, uanset om beslutninger træffes af en national tilsynsmyndighed eller af
et fælles tilsyn. Forslaget om et fælles tilsyn lægger op til, at der overdrages en række
tilsynskompetencer til ECB fra de nationale tilsynsmyndigheder i de lande, som
deltager i det fælles tilsyn. Såfremt man fra dansk side vælger at deltage i et fælles
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1174824_0011.png
tilsyn, og i det omfang det fælles tilsyns tilsynsbeslutninger måtte adskille sig fra
tilsynsbeslutningerne under det eksisterende danske tilsynsregime, vil det kunne have
statsfinansielle konsekvenser. Der kan ikke på det foreliggende grundlag foretages en
nærmere vurdering heraf, idet bl.a. det nye tilsyns kvalitet og tilsynspraksis ikke er
kendt endnu.
Etablering af et fælles tilsyn vil i sig selv potentielt kunne få statsfinansielle
konsekvenser, uanset om Danmark måtte vælge at deltage eller ej, f.eks. via en effekt
på den samlede finansielle stabilitet i euroområdet og i EU som helhed.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen har ikke fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget under henvisning
til tidsnød og forslagets presserende natur. Derfor foreligger der for indeværende ikke
noget grundlag for nærmere at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af
forslaget.
Et fælles banktilsyn vil, såfremt dette får den rette kvalitet, kunne bidrage til den
finansielle stabilitet i euroområdet, hvilket også vil være til gavn for Europa og
Danmark.
Høring
Kommissionens oprindelige forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalget
for den finansielle sektor med høringsfrist den 10. oktober. Der er i den forbindelse
blevet fremsendt følgende høringssvar.
Finansrådet (FR)
FR støtter den foreløbige tilgang i specialudvalgsnotatet, hvor tilsynsmyndighed og
økonomisk ansvar følges ad, men ønsker i denne sammenhæng, at den
parlamentariske kontrol styrkes, grundet vigtigheden og omfanget af beslutninger på
dette område. Videre understreger FR vigtigheden af, at det indre marked ikke bliver
kompromitteret igennem forslaget, samt at den eksisterende hensigt om ”Single
Rulebook” bibeholder højeste prioritet.
FR støtter, at den finansielle sektor og ikke skatteydere skal finansiere bankkriser.
Dog mener FR ikke, at det er den danske banksektors opgave at støtte de svagt
kapitaliserede banker andetsteds i EU.
FR støtter, at ikke-eurolande kan deltage i den fælles tilsynsmekanisme, men
understreger at dette kræver at banker på tværs af dette skel stilles tilsynsmæssigt
lige, også af konkurrencemæssige hensyn. På samme baggrund understreger FR
også, at den fælles tilsynsmekanisme ikke bør svække den danske position i EBA. Af
samme tilgang følger, at en aftale med ECB om nært samarbejde bør indeholde
samme vilkår for ikke-euro som for eurolande. FR påpeger, at der i tilfælde af dansk
deltagelse i den fælles tilsynsmekanisme, skal tages hensyn til særlige danske
markedsforhold og i særdeleshed dansk realkredit.
Sidst påpeger FR, at det synes uklart, hvordan udgifterne til ECB’s tilsynsmyndighed
skal dækkes, og videre at en ændret placering af tilsyn alene ikke bør resultere i
forhøjede afgifter for virksomheder under tilsyn.
Realkreditforeningen (RF)
RF mener, at det præsenterede forslag er for uklart, hvorfor RF mener, det er svært at
danne et reelt overblik over den mulige effekt af en fælleseuropæisk
tilsynsmekanisme. RF udtrykker sympati for ideen om fælles tilsyn, fordi det forventes
at skabe mere ensartede konkurrencevilkår, men er bekymret for ECB’s evne til at
varetage tilsyn af dansk realkredit på en hensigtsmæssig måde, givet denne sektors
særegenheder og givet tidligere erfaringer med EU-systemets indsigt i denne model.
På denne baggrund understreger RF, at det er af afgørende betydning, at den danske
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1174824_0012.png
realkreditmodel kan bevares i sin nuværende udformning. Videre efterlyser RF
afklaring af en række uklarheder ift. samspil mellem ECB og nationale tilsyn, effekten
på arbejdet med EBA, effekten på krisestyring og uddybning af begrebet ”et forstærket
samarbejde”.
Realkreditrådet (RR)
Overordnet støtter RR notatet, men udtrykker forbehold over for, at notatet i for ringe
udstrækning afspejler potentielt ændrede vilkår for dansk realkredit, samt en
problematisering af en ændret tilsynspraksis for realkredit, hvis tilsynsmyndigheden
overgår til et ECB med forøget magt og handlekraft. Dette understreges af, at det for
RR synes uklart, hvorvidt og i hvilken udstrækning ECB kan forvente at udvikle nye
regler. RR understreger i denne sammenhæng væsentligheden af, at den
institutionelle magtbalance ikke forrykker sig til ugunst for Danmark, heller ikke i
relation til forholdet imellem EBA og ECB. Som reaktion på dette ønsker RR,
formuleringen i den danske holdning skærpet, således at der lægges vægt på, at det
fælles tilsyn ikke kompromitterer det indre marked og at Danmarks indflydelse i EBA
bevares.
RR udtaler tvivl over for foreneligheden af de foreslåede ECB kompetencer til at
foretage undersøgelser og udstede administrative bøder og det danske retslige EU-
forbehold. Ligeledes forholder RR sig stærkt tvivlende over for foreneligheden med
dansk retsplejelov.
Forsikring & Pension (F&P)
F&P understreger, at der fortsat skal være klare grænser imellem bank og
forsikringstilsyn, også i konglomeratsituationer, uafhængigt af ECBs rolle.
F&P udtrykker forbehold over for, at Danmark i forlængelse af eventuelt nært
samarbejde med ECB, også tilslutter sig fælles redning af finansielle virksomheder og
fælles indskydergaranti, så længe tilsynspraksis ikke er fuldt harmoniseret.
Endelig støtter F&P, at dette forslag alene medfører ændringer i én af de tre
forordninger (EBA-forordningen) for de europæiske tilsynsmyndigheder (for EBA,
ESMA, EIOPA).
Finansforbundet (FFB)
FFB støtter notatets påstand om potentielle positive effekter ved samordning af tilsyn,
ligesom holdningen til ligestilling imellem euro- og ikke-eurolande støttes.
Videre understreger FFB, at medarbejderens retsstilling potentielt kompromitteres i
kraft af regler om sanktioner og informationsdeling.
Endelig foreslår FFB, at EBA og ikke ECB indstilles til at overtage
tilsynsmyndigheden, da dette vil kunne afhjælpe problemer ift. ECB’s eksisterede
monetære mandat, ligesom dette ville skabe lige adgang for alle EU-lande.
DI (DI)
DI tilslutter sig regeringens foreløbige konklusioner, og støtter regeringen i, at en
række forhold bør afklares forud for beslutning om nært samarbejde. DI understreger,
at et væsentligt forhold her er effekten på den danske banksektor og afsmittende
effekt på kreditgivning. Ligeledes støtter DI, at Danmark ikke medfinansierer eventuel
rekapitalisering af nødlidende eurobanker.
Dansk Aktionærforening (DAF)
DAF støtter den foreløbige holdning udtrykt i notatet, og behovet for, at ikke-eurolande
får lige indflydelse på tilsynsmekanismen, ligesom DAF påpeger, at Danmark ikke bør
distancere sig fra den integration, der foregår i EU i øjeblikket.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1174824_0013.png
Danmarks Skibskredit (DS)
DS erindrer om, at DS i kraft af deres undtagelse fra CRD IV, bør undtages for dette
ved et ECB tilsyn.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Regeringens foreløbige holdning
Et fælles banktilsyn for eurolandene kan som led i en bankunion, der også inkluderer
en fælles ordning for afvikling af nødlidende banker, bidrage til at styrke den
Økonomiske og Monetære Union og bryde det negative samspil mellem svage
offentlige finanser og svage banker samt bidrage til sikring af finansiel stabilitet i
euroområdet med positive afledte effekter for dansk økonomi. Det er derfor i dansk
interesse, at der etableres et fælles banktilsyn for eurolandene.
Regeringen arbejder på at vurdere forslaget mhp. dansk stillingtagen til forslaget og til
eventuel dansk deltagelse i et tæt samarbejde med ECB. Fra dansk side indgår man
aktivt og konstruktivt i drøftelserne.
Problemstillingerne vedr. vilkår for deltagelse og betydningen for EBA af et fælles
tilsyn samt sammenhængen til øvrige elementer i bankunionen, særligt en kommende
model for fælles afviklingsordning, er centrale for endelig dansk stillingtagen til
forslaget.
Fra dansk side er det centralt, at der sikres balancerede vilkår for eurolande og ikke-
eurolande. Konkret vil det være afgørende, at disse vilkår indebærer en reel
indflydelse i ECB’s tilsynsråd for ikke-eurolande. Modeller for samarbejde bør
endvidere tage udgangspunkt i, at tilsynsansvar og økonomisk ansvar følges ad.
Der lægges vægt på, at et fælles tilsyn ikke kompromitterer det indre markeds
integritet eller EU-lovgivningsprocesserne mv. på det finansielle område, samt at
Danmarks nuværende indflydelse i EBA bevares. Det vurderes i den forbindelse at
være centralt, at EBA fortsat skal spille en vigtig rolle, således at det sikres, at et
fælles tilsyn ikke medfører forskellige spilleregler for de lande, der står henholdsvis
inden for og uden for tilsynssamarbejdet.
Regeringen vil arbejde for, at det fremgår af forordningen, at det kommende tilsyn
under ECB skal tage højde for forskellige forretningsmodeller.
Mulighederne for, at ikke-eurolande kan deltage i en form for fælles
finansieringsmekanisme vedr. afvikling af nødlidende banker, skal klarlægges, når der
foreligger et forslag vedr. en fælles ordning for afvikling af nødlidende banker.
Fra dansk side lægges vægt på et regime, hvor banksektoren og ikke skatteyderne
bærer omkostningerne ved bankkriser.
Samtidigt er det væsentligt, at kvaliteten af det fælles tilsyn bliver høj, herunder i
sammenligning med det nuværende danske tilsyn.
Andre landes holdning
Landene vurderes på baggrund af de hidtidige drøftelser af sagen generelt at støtte
Kommissionens forslag til en fælles tilsynsmekanisme og forslag til ændring af EBA-
forordningen. Væsentlige udeståender forhandles fortsat, jf. ovenfor.
13